Vandløbsrestaurering af Sørenden Detailprojekt. Odense Kommune Park og Natur Maj 2013

Transkript

1 Vandløbsrestaurering af Sørenden Detailprojekt Odense Kommune Park og Natur Maj 2013 Udarbejdet af: Niels Riis Dato:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 3 2. BAGGRUND 5 3. DATAGRUNDLAG Vandløbsopmåling Landmåling Højdemodel Kortgrundlag Oplandsforhold Hydrologi Afvandingsforhold Tekniske anlæg Natur-, plan- og vandløbsforhold PROJEKTFORSLAG Vandløbsforløb og dimensioner Omlægning af tilløb Andre anlægstiltag Materialer Tidsplan Økonomisk overslag Vandløbets fremtidige vedligeholdelse Sagens behandling KONSEKVENSVURDERING Vandstandsforhold Afvandingsforhold Bygninger og tekniske anlæg mv Natur-, plan- og vandløbsforhold LITTERATUR 24 NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 1

3 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Oversigtskort med opland og matrikelgrænser 1:4.000 Bilag 2: Højdeforhold 1:4.000 Bilag 3: Tekniske anlæg og dræn 1:4.000 Bilag 4: Nuværende afvandingsforhold 1:4.000 Bilag 5: Projektkort 1:4.000 Bilag 6: Længdeprofil med projekt 1:50/1:4.000 Bilag 7: Projektets afvandingsforhold 1:4.000 NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 2

4 1. INDLEDNING Odense Kommune arbejder med forbedringer af den fysiske og biologiske kvalitet i kommunens vandløb som led i realiseringen af de foreliggende vandplaners målsætninger og som led i det fælleskommunale projekt Havørred Fyn. Naturstyrelsen har netop afsluttet en restaurering af Stavis Å igennem Odense Kommune med en genslyngning, der indgår i et stort vådområdeprojekt. I forlængelse heraf ønsker Odense Kommune at forbedre ynglemulighederne for laksefisk i Stavis Å-systemet. Et af de største potentialer for forbedringer findes i det offentlige vandløb Sørenden, der med et opland på 390 ha løber til Stavis Å på den restaurerede strækning syd for Næsbyhoved Broby. Sørenden er åbent vandløb på en 1224 m lang strækning, hvor der er et samlet fald på 7,4 m. Det åbne forløb af Sørenden er vist på Figur 1. Figur 1. Den åbne del af Sørenden fremhævet med blåt på baggrund af det tekniske grundkort fra Grundkort Fyn revideret i 2012 og vist i skala 1: Ved opmålingen til det gældende regulativ i blev der registreret 5 styrt i vandløbet. Ved en besigtigelse den 7. december 2012 var der kun to af de NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 3

5 oprindelige styrt tilbage. Heraf er et 0,5 m højt fald ved Udskovvej en spærring for faunapassage og dermed kontinuitet i vandløbet. Det blev samtidig konstateret, at 60 cm røret i røroverkørslen umiddelbart opstrøms styrtet er brudt sammen, og at bygværket er i risiko for at blive underskyllet. Under besigtigelsen blev der fundet 17 friske gydebanker i vandløbet, og set enkelte havørreder. I Fyns Amts regionplan 2005-, der pt. er gældende for planlægningen, er Sørenden målsat som egnet til fiskevand for lyst- og/eller erhvervsfiskeri. I den foreliggende Vandplan for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord, som pt. ikke er gyldig, er Sørenden målsat til god økologisk tilstand svarende til et krav om DVFI på 5 eller bedre. Denne målsætning vurderes at være opfyldt. I vandplanens indsatsprogram indgår en fjernelse af de 5, nu to spærringer, men indsatsen er udskudt til en senere planperiode. Odense Kommune fik i januar 2007 hos COWI udarbejdet et idéprojekt for etablering af faunapassage i Sørenden. Odense Kommune har siden arbejdet videre med oplægget og ønsker gennemført en samlet restaurering af vandløbet, som både skaber fuld faunapassage i vandløbet og øger den fysiske variation. Den generelle restaurering af vandløbets fysiske forhold ønskes dels gennemført ved en genslyngning af vandløbet, hvor det nye vandløb får en bedre faldfordeling ved at følge terrænet i den oprindelige ådal. Dels ønskes den fysiske variation forbedret ved udlægning af sten, gydegrus og bearbejdning af brinker. Samlet set skal projektet således forbedre gyde- og opvækstforholdene for ørreder. Odense Kommune, Park og Natur har på denne baggrund anmodet NaturRådgivningen ApS om at udarbejde denne detailprojektering af projektet. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 4

6 2. BAGGRUND Sørenden er et 3955 m langt vandløb, der starter i en brønd i kvarteret Elsdyrløkken i Korup og er rørlagt på de øverste 2731 m med fra 50 til 70 cm rør. Denne rørlægning er foretaget i slutningen af 1930 erne. Den nedre 1224 m lange vandløbsstrækning er åben frem til udløbet i Stavis Å bortset fra tre røroverkørsler. Denne åbne strækning ligger i en lille, men markant smeltevandsdal, der måske er opstået som en tunneldal under afsmeltningen mod slutningen af sidste istid. Sørenden er tydeligvis forlagt i først den vestlige og senere den østlige side af vandløbsdalen, som det allerede kan ses på det høje målebordsblad fra 1883, som er vist Figur 2. Sørenden har karakter af at være en inddiget landkanal på en ca. 200 meter lang strækning efter skiftet til den østlige side af dalen. Forlægningen har gjort det lettere at udnytte dalen landbrugsmæssigt. Hvornår reguleringen og de tidligere omtalte tre reguleringssstyrt er udført, vides ikke. Figur 2. Området omkring Sørenden vist på det høje målebordsblade fra 1883 i skala 1:10.000, Geodatastyrelsen. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 5

7 3. DATAGRUNDLAG Der er foretaget en række forskellige forundersøgelser, hvis resultater er beskrevet neden for. Disse data danner grundlag for de efterfølgende analyser, projektering og konsekvensberegninger. 3.1 Vandløbsopmåling COWI har i november 2006 foretaget en opmåling af Sørenden, St m med 8 tværprofiler. Denne opmåling er i februar 2013 suppleret af NaturRådgivningen med opmåling af strækning St til 3955 m med 9 tværprofiler. Ved begge opmålinger er samtidig opmålt koter og dimensioner til rørindløb, rørudløb, rørtilløb samt mellempunkter med vandløbsbund, vandspejl og terræn. Opmålingen fra 2006 var udført i kotesystem Dansk Normal Nul, DNN, der er konverteret til det nyere system Dansk Vertikal Reference, DVR90, som er anvendt ved opmålingen i Det opmålte længdeprofil er udtegnet og vist på Figur 3. Figur 3. Det opmålte længdeprofil af Sørenden med de nederste 231 m af den rørlagte strækning og til udløbet i Stavis Å vist med koter og afstand i meter samt højden 100 gange forstørret. Vandløbsbund er vist med brun streg, vandspejl med blå og terræn i venstre og højre vandløbsside med grøn og pink streg. Rørlægningen og røroverkørsler er vist med sort streg og skravering over rørene. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 6

8 Opmålingen viser et samlet fald i bundlinjen fra rørudløbet i St m og til udløbet i Stavis Å på 8,10 m svarende til et gennemsnit på 5,8. Vandspejlsfaldet var den 4. februar 2013 kun 6,37 m pga. opstuvning fra vandspejlet i Stavis Å. 3.2 Landmåling NaturRådgivningen har den 4. februar 2013 foretaget en supplerende opmåling af et mindre antal terrænkoter og fikspunkter i undersøgelsesområdet. Opmålingen er udført med RTK-GPS. Alle koter er i denne rapport angivet i det nye kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990, DVR Højdemodel Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra Geodatastyrelsen. Denne digitale højdemodel er fremkommet ved en laserscanning udført af firmaet BlomInfo i perioden , hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen måles med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måles med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne kalibreres efterfølgende til det anvendte kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 1,6 m i planen bestemt med en middelfejl på koter bedre end 0,10 m. Laserscanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserscanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. Nøjagtigheden af den anvendte højdemodel er kontrolleret ved landmåling af 8 kontrolpunkter på plane terrænflader i undersøgelsesområdet. Resultatet af de 8 kontrolmålinger var en middelfejl på 0,085 m, hvilket viser en tilfredsstillende overensstemmelse. I 7 ud af 8 kontrolpunkter var den opmålte kote lavere end end den laserscannede kote. Største afvigelse var 0,146 m. Højdemodellen er indledningsvist anvendt til beregning af 25 cm højdekurver, der er vist med konturering på Bilag Kortgrundlag NaturRådgivningen har til opgaven anvendt sin brugsret til ortofoto DDO Ortofoto er et digitalt luftfoto, der er rettet for fejl, således at det er mål- og vinkelfast. Det anvendte ortofoto er leveret af COWI A/S og er optaget den 4. juli Ortofotoet foreligger med en pixelstørrelse/opløsning på 0,125 m. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 7

9 Der er endvidere anvendt tekniske korttemaer fra Grundkort Fyn leveret af Odense Kommune (Figur 1), fra Danmarks Miljøportal og fra Miljøministeriets vand- og naturplaner. 3.5 Oplandsforhold Oplandsgrænserne omkring Sørenden er hentet fra Fyns Amts oplandskortlægning, som er korrigeret og suppleret med en opsplitning i deloplande ved hjælp af højdemodellen og højdekurverne på Kort- og Matrikelstyrelsens Kort25 (4-cm kort). De fremkomne deloplandsgrænser fremgår af nedenstående Figur 4. Oplandet til Sørenden ved begyndelsen af den åbne vandløbsstrækning er 324 ha. Oplandet forøges til 364 ha ved Udskovvej og til 389 ved udløbet i Stavis Å. Figur 4. Deloplandsgrænser til Sørenden vist i skala 1: med rød streg og det åbne vandløb med blå streg på baggrund af Kort25 fra 2012, Geodatastyrelsen. 3.6 Hydrologi Fyns Amt har siden 1977 drevet en hydrometrisk målestation i Stavis Å St. 8,25 km ved Stavis Bro, DDH nr , DMU nr Målestationen drives i dag videre af Naturstyrelsen, som har leveret daglige vandføringsmålinger (døgnmidler) fra hele driftsperioden til og med Oplandet til målestationen i Stavis Å er 77,88 km 2. De karakteristiske afstrømninger for de 35 år er beregnet og fremgår af Tabel 1. Sommer median er den afstrømning eller vandføring, der overskrides/underskrides i halvdelen af tiden i månederne maj-september. Median minimum er den afstrømning eller vandføring, der underskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Tilsvarende er median maksimum den afstrømning eller vandføring, der overskrides i gennemsnit hvert andet år set over en lang årrække. Årsmiddelafstrømningen på 7,9 l s -1 km -2 svarer til 249 mm. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 8

10 Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger beregnet for Stavis ved Stavis Bro (MSt. Nr /450005) for perioden inkl.og omregnet til vandføringer i Sørenden ved Udskovvej ud fra oplandsforholdet. Afstrømning Stavis Å, Stavis Bro Sørenden, Udskovvej Opland (km 2 ) 77,9 3,6 l s -1 km -2 Vandføring, l s -1 Periode minimum, 35 år 0,2 1 Median minimum 1,1 4 Sommer median V-IX 2,5 9 Årets median 5,0 18 Årsmiddel 7,9 29 Median maksimum 39, års maksimum 52, års maksimum 54,1 197 Periode maksimum, 35 år 72,5 264 Det vurderes, at afstrømningsmålingerne i Stavis Å er den bedst mulige beskrivelse af afstrømningsforholdene i Sørenden til trods for den store forskel i oplandsstørrelse. De karakteristiske afstrømninger fra Stavis Å er derfor anvendt til at beregne de tilsvarende vandføringer i Sørenden ud fra oplandsforholdet og en antagelse af ensartede afstrømningsforhold. De resulterende vandføringer er vist i Tabel 1 i den yderste højre kolonne. Den tidsmæssige fordeling af alle de daglige vandføringer igennem de 35 år er beskrevet ved en varighedskurve, som er gengivet i Figur 5. Projektområdet ved Sørenden ligger ved grænsen i DMIs 20 * 20 km klimagrid nr Ifølge DMIs klimagrid er der i referenceperioden en målt middelnedbør i området på 605 mm/år (Scharling 2000). Korrigeret for vindeffekter og andre målefejl er den årlige nedbør 734 mm (Scharling og Kern-Hansen 2000). Den potentielle fordampning er opgivet til 563 mm. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 9

11 Underskridelseshyppighed i % af tiden Varighedskurve for Stavis Å ved Stavis Bro, Afstrømning (l/s/km²) Figur 5. Varighedskurve for Stavis Å ved Stavis Bro i årene inkl. 3.7 Afvandingsforhold Der er indhentet drænoplysninger hos de to primært berørte lodsejere. Den ene oplyser ikke at have kendskab til drænforholdene på sin ejendom, der blev overtaget fra et dødsbo. Den anden lodsejer har bridraget med oplysninger om 7 dræntilløb, hvoraf de 3 var registreret ved vandløbsopmålingerne. Firmaet Orbicon, der driver Hedeselskabets arkiv, oplyser, at man kun har kendskab til et drænprojekt i undersøgelsesområdet, sag nr. K6702. Dette drænprojekt var allerede oplyst af lodsejeren samtidig med, at drænudløbet og en brønd er indmålt ved opmålingen. Den nuværende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er beregnet med udgangspunkt i årets median vandføring og er vist på Bilag 4, hvilket omtales senere i afsnit Tekniske anlæg Ved en søgning i Ledningsejerregisteret, LER, er der fremkommet oplysninger om følgende ledningsejere i undersøgelsesområdet: Energi Fyn Naturgas Fyn TDC A/S Fjernvarme Fyn A/S Næsby Vandværk Vandcenter Syd NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 10

12 Ledningsejerne er blevet kontaktet. De modtagne ledningsoplysninger viser, at kun Naturgas Fyn har ledningsanlæg i projektområdet, mens de øvrige ledningsejere har deres anlæg nord for Stavis Å. De modtagne ledningsoplysninger er indlagt i vort GIS-system, hvor de er anvendt til udtegning på kortet i Bilag 3. Hen over projektområdet forløber endvidere tre højspændingsledninger tilhørende FynsNet Amba. Nedenfor er de tekniske anlæg beskrevet nærmere: Naturgas Naturgas Fyn har en 200 mm naturgasledning af plast liggende langs Udskovvej. Gasledningen er besigtiget den 22. januar 2013 sammen med Per Andersen fra Naturgas Fyn, som oplyser, at gasledningen er ført under Sørenden på sydsiden af vejen i en underboring, hvor overkant af røret i krydsningen af Sørenden ligger mellem kote 6,33 m og kote 6,60 m DVR90. Naturgas Fyn kræver 100 cm jorddækning af deres fordelingsledninger. Højspændingsledninger FynsNet Amba har en 150 kv luftledning og to 60 kv, som alle krydser ind over den åbne del af Sørenden. Luftledningerne er generelt på stålmaster, men den øst-vest gående 60 kv luftledning er delvist på dobbelte træmaster. Masterne er kun i nærheden af Sørenden og dens ådal to steder. Der er opført en stålmast højt oppe på kanten af ådalen ved St m, og der er en dobbelt træmast ca. 35 m vest for Sørenden St m. Terræn ved de to træpæle er målt til kote 2,99 og 3,14 m DVR90. FynsNet ved Per Veber oplyser, at den maksimale arbejdshøjde under 150 kv ledningen er 11 m. Affald og kortlagte forureninger Region SydDanmark og Odense Kommune kortlægger jordforureninger og affaldsdepoter. Ifølge oplysningerne på Danmarks Miljøportal er der ikke registreret forurenede grunde inden for det foreløbige projektområde. Udskovvej er en privat fællesvej med grusbelægning i ca. 3,0 m bredde. Sørenden er ført under Udskovvej i et 70 cm rør, som udmunder i en stensætning bestående af resterne af en stenkiste. Røret er tydeligvis gået i stykker, idet et jordfaldshul midt på vejen er dækket af en jernkøreplade, og vandet strømmer ud flere steder omkring stensætningen 3.9 Natur-, plan- og vandløbsforhold Den brede dal omkring den nedre del af Sørenden er registreret som eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mens skråningen og det høje terræn på vestsiden af dalen er registreret som beskyttet overdrev, som vist på Figur 6. Det åbne vandløb Sørenden er kortlagt som naturbeskyttet vandløb. På sydsiden af engen NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 11

13 er den lille grøft også registreret som beskyttet vandløb, men den er angivet, som 100 meter længere end den er. Figur 6. Områder registreret som beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Enge er vist med grønt, overdrev med gul farve og søer er vist med mørkeblåt, mens beskyttede vandløb er vist med lyseblåt. Sten- og jorddiger beskyttet efter museumsloven er vist med lys brun streg. I baggrunden ortofoto DDO2012, COWI i skala 1: Bemærk, at det genslyngede forløb af Stavis Å endnu ikke er registreret. Der er tale om foreløbige registreringer, som vil blive nærmere undersøgt og afgrænset i tilfælde af en konkret ansøgning om en tilstandsændring. Flere sten- og jorddiger mellem markerne rundt om projektområdet er registreret som beskyttede efter museumslovens 29a (Figur 6). Langs Stavis Å er der en åbeskyttelseslinje på 150 m efter naturbeskyttelseslovens 16, hvor der ikke må placeres bebyggelse eller foretages tilplantning eller ændringer i terrænet. Der er ikke andre beskyttelseslinjer i området. Projektområdet er ikke omfattet af bestemmelser om international naturbeskyttelse, men eventuelle forekomster af arter optaget på EF-Habitatdirektivets Bilag IV er beskyttede mod forsætlig forstyrrelse eller andre skadelig påvirkninger i alle deres livsstadier. Dette fremgår af naturbeskyttelseslovens 29a, og de danske arter er opført i lovens Bilag 3. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 12

14 Ud fra tidligere undersøgelser af biodiversiteten i Odense Kommune, er der blandt bilagsarterne mulighed for, at der kan være flagermus i området, og eventuelt tykskallet malermusling. Den sidste art er tidligere fundet i Stavis Å og i tilløbet Ryds Å (Larsen og Wiberg-Larsen 2006). Tykskallet malermusling er knyttet til den lille laksefisk elritse som vært i larvestadiet. Elritse er ikke fundet i Stavis Å- systemet siden 1984, og malermuslingen er i de senere år kun fundet i vandløbssystemet som udvoksede eksemplarer i Ryds Å. Den åbne del af Sørenden er, som omtalt i indledningen, gyde- og opvækstområde for ørreder. Ved besigtigelsen den 8. december 2012 blev der fundet 17 friske gydebanker i vandløbet, og set enkelte havørreder. I Fyns Amts regionplan 2005-, der pt. er gældende for planlægningen, er Sørenden målsat som egnet til fiskevand for lyst- og/eller erhvervsfiskeri. I den foreliggende Vandplan for Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord, som pt. ikke er gyldig, er Sørenden målsat til god økologisk tilstand svarende til et krav om DVFI på 5 eller bedre. Denne målsætning vurderes ifølge forarbejderne til vandplanen at være opfyldt. I vandplanens indsatsprogram indgår en fjernelse af de 5, nu to spærringer, men indsatsen er udskudt til en senere planperiode. Projektområdet ved Sørenden er ikke omfattet af nogen lokalplan. Sørenden er omfattet af Odense Kommunes regulativ for vandløbene i Stavis Å- systemet fra Vedligeholdelsen omfatter en årlig gennemgang med fjernelse af grene og fremmedlegemer samt 1-2 gange grødeskæring udført i perioden junioktober, hvor grøden slås i en 0,4 til 0,5 m bred strømrende. Der er ikke fastsat regulativmæssige dimensioner for vandløbet, og der foretages kun oprensning i ekstraordinære situationer. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 13

15 4. PROJEKTFORSLAG Der ønskes skabt en bedre faldfordeling i Sørenden, således at de nuværende styrt ved to af røroverkørslerne fjernes, og således at der kan skabes længere strækninger med bedre gydeforhold for laksefisk. Til dette formål søges Sørenden forlænget ved en slyngning ned igennem de centrale dele af vandløbsdalen nedstrøms for Udskovvej. Den foreslåede slyngning følger så vidt muligt det laveste forløb i dalen. Det foreslåede nye forløb er vist på kortet i Bilag 5 og medfører en samlet forlængelse af vandløbet på 87 meter, idet der længst nedstrøms etableres et 80 m langt nyt afløb til Stavis Å, der anlægges over til den nærmeste af de nye slyngninger i Stavis Å. 4.1 Vandløbsforløb og dimensioner De foreslåede nye forløb følger terrænet med en hældning på omkring 6-7. Ud fra stabilitetsberegninger for gydegrus, vurderes det ikke at anlægge gydebanker med mere end ca. 5 fald. Løsningen er derfor blevet et vandløb, der på en lang central strækning skifter mellem 20 meter lange stenstryg med 10 fald anlagt med erosionsstabile stenstørrelser og 50 meter lange strækninger med udlagt gydegrus med 5 fald. Vandløbet anlægges på den centrale strækning igennem den åbne ådal med en bundbredde på 0,2 m og skråningsanlæg ca. 1:3 ud til terræn, som vist på eksemplet i Figur 7. Vandløbet ønskes anlagt tæt ved terræn, men så dybt at langsgående oversvømmelser undgås og dermed risikoen for en langsgående erosion under store afstrømninger. Figur 7. Et opmålt tværprofil af terrænet vist med stiplet sort streg og til sammenligning er det projekterede tværprofil vist med tyk sort streg sammen med den underliggende grus- eller stenforing. Koter lodret og afstand vandret er begge i meter 1:1. Længst nedstrøms mod den nordligste af røroverkørslerne anlægges et 85 m lang stenstryg med 10 fald til at udligne højdeforskellen med det nye og det nuværende vandløb. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 14

16 Den defekte røroverkørsel under Udskovvej udskiftes med en ny 9,1 m lang 70 cm røroverkørsel med vandret rørbund i kote 7,35 m, hvilket er 0,14 m til 0,26 m lavere end den nuværende røroverkørsel. Omkring rørudløbet søges dækstenen/- overliggeren og de største sidesten fra resterne af stenkisten sammenstøbt med rørenden som en frontmur. Med den lavere liggende overkørsel bliver det muligt at flytte lidt af det store fald i vandløbet til opstrøms for Udskovvej, hvor der først etableres et 10 m langt stenstryg hen over gasledningen og videre opstrøms, først gennem et 70 meter langt grusstryg og senere et 50 meter langt grusstryg, begge anlagt med 5 fald. På denne strækning etableres vandløbet med en bundbredde på 0,60 m og et skråningsanlæg på 1:2, som vist på Figur 8, hvilket er et tværprofil tæt på det nuværende. Figur 8. Det opmålte tværprofil i Sørenden, St m vist med stiplet sort streg. Det projekterede tværprofil vist med tyk sort streg sammen med den underliggende grus- eller stenforing. Koter lodret og afstand vandret er begge i meter 1:1. Da vandløbet på de første ca. 80 meter opstrøms Udskovvej bliver uddybet, er det valgt ikke samtidig at foretage en genslyngning, da der her ikke vil komme en naturlig hydrologisk sammenhæng mellem vandløb og ådal, og da en slyngning i den smalle dal kun vil give en meget lille forlængelse af vandløbet, når vandløbet pga. dybden samtidig skal trækkes lidt ud i dalen. 46 meter nedstrøms for den rørlagte strækning etableres et 20 meter langt sandfang med en bundbredde på 1,0 m anlagt 0,5 m under den nuværende vandløbsbund og skråningsanlæg 1:1,5 op til terræn samt en to meter lang overgang til det nuværende vandløbsprofil i begge ender. Dette sandfang får et volumen på 20 m 3 sediment, inden det skal tømmes. Sandfangets dimensioner er vist på Figur 9. Den mest nedstrøms røroverkørsel i Sørenden, St, m består kun af 50 cm rør, som ligger med bagfald, og hvor der opstår opstuvning og store vandhastigheder under store vandføringer. For at forbedre faunapassagen udskiftes røroverkørslen med en ny 9,1 m lang 70 cm røroverkørsel med vandret rørbund i kote 2,40 m hvilket er i niveau med den nuværende røroverkørsel. Den nye røroverkørsel bliver en meter længere til begge sider, hvor rørenderne sikres med udlagte store sten. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 15

17 Figur 9. Det opmålte tværprofil i Sørenden, St m vist med sort streg og til sammenligning er det projekterede tværprofil af sandfanget opstrøms for vist med rød streg. Koter lodret og afstand vandret er begge i meter i forholdet 1:1. Fra røroverkørslen og 78 m nedstrøms til den nye strækning ved udløbet udlægges 10 cm gydegrus i vandløbsbunden i ca. 1,0 m bredde. Det nye udløb anlægges med en bundbredde på 0,6 m og skråningsanlæg 1:2. De samlede dimensioner for de ændrede vandløbsstrækninger fremgår af Tabel Omlægning af tilløb Den nuværende drænledning med udløb i St med bundkote i 6,42 m ligger med kun 0,09 m fald fra brønden og hen over engen. Den kan derfor ikke umiddelbart hæves til nyt udløb. For at sikre afløbet fra de to dræntilløb til brønden etableres i stedet et nyt afløb i en 110 mm tæt rørledning under stryget og i alt 64 m nedstrøms til udløb i ny St. 3320, hvor den nye vandløbsbund ligger 0,42 m lavere. Fra den lille grøft på sydsiden af den centrale del af ådalen lægges et nyt 110 mm rørafløb og 16 meter mod nord til det nye vandløb. Afløbet lægges i samme kote, 5,50 m DVR90, som det nuværende og med stort fald ned til det nye udløb i kote 4,90 m. Alle øvrige kendte tilløb til Sørenden sikres fortsat afløb til vandløbet. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 16

18 Tabel 2 Dimensioner for nye vandløbsstrækninger i Sørenden Start Station Slut Station Indløbskote (m DNN) Udløbskote (m DNN) Fald Bundbredde (m) Anlæg 1: ,05 8,05 0,0 1,0 1, ,10 7,85 5,0 0,6 2, ,80 7,45 5,0 0,6 2, ,45 7,35 10,0 0,6 2, ,35 7,35 0,0 Nyt 70 cm rør ,48 7,35 5,0 0,2 3, ,35 7,15 10,0 0,2 3, ,15 6,90 5,0 0,2 3, ,90 6,70 10,0 0,2 3, ,70 6,45 5,0 0,2 3, ,45 6,25 10,0 0,2 3, ,25 6,00 5,0 0,2 3, ,00 5,80 10,0 0,2 3, ,80 5,55 5,0 0,2 3, ,55 5,35 10,0 0,2 3, ,35 5,10 5,0 0,2 3, ,10 4,90 10,0 0,2 3, ,90 4,65 5,0 0,2 3, ,65 4,45 10,0 0,2 3, ,45 4,20 5,0 0,2 3, ,20 4,00 10,0 0,2 3, ,00 3,75 5,0 0,2 3, ,75 3,55 10,0 0,2 3, ,55 3,30 5,0 0,2 3, ,30 2,45 10,0 0,2 3, ,40 2,40 0,0 Nyt 70 cm rør ,15 1,75 5,0 0,6 2,0 NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 17

19 4.3 Andre anlægstiltag Ved opstarten af anlægsarbejdet anlægges et sandfang i det nuværende vandløb omkring 40 meter før udløbet i Stavis Å ved at uddybe det nuværende vandløb på en 10 meter lang strækning (St m) med ca. 0,5 m til kote 1,35 m i 1,0 m bredde og her fra graves med skråningsanlæg 1:4 ud til terræn. Sandfanget oprenses efter behov. Ved projektets afslutning tilfyldes de to omkringliggende vandløbsstrækninger, og sandfanget efterlades som et m 2 stort vandhul. Den jordfyld, som fremkommer ved gravning af sandfang og de nye vandløbsstrækninger flyttes til depot ved det nuværende vandløb og anvendes senere til tilfyldning af de overflødiggjorte strækninger. Den hvirvelløse vandløbsfauna spreder sig ved drift nedstrøms i vandløbet. Da Sørenden opstrøms for projektområdet er rørlagt, er der ingen kilder her fra til genindvanding af vandløbsfaunaen. Det anbefales derfor, at nogle af de få og små grusbanker forsigtigt afgraves og føres med til de nye vandløbsstrækninger, inden tilfyldning, for at sikre den bestående vandløbsfaunas overlevelse. I forbindelse med omledningen af vandføringen fra det nuværende vandløb til de nye vandløbsstrækninger, bør de overflødiggjorte vandløbsstrækninger elfiskes for ørredyngel og afsøges for eventuelle forekomster af tykskallet malermusling, der flyttes med til det nye vandløb. Den midterste røroverkørsel i Sørenden bliver fjernet og forventes erstattet af en træspang. 4.4 Materialer Stenstrygene etableres i 2,0 m bredde og 0,20 m lagtykkelse med en erosionsstabil og velgraderet stenblanding bestående af bundsten mm iblandet enkelte større bundsten mm (ca. 5% svarende til 1-2 per m 2 ). Grusstrygene opbygges af gydegrus i 2,0 m bredde og 0,20 m lagtykkelse. Gydegrus er en velgraderet blanding bestående af: 75 % Nøddesten, mm og 25 % singels, sten mm. Indholdet af flintesten og kalk i stenblandingerne skal begrænses og må ikke overstige samlet 15 %. Røroverkørsler udføres af 700 mm betonmufferør med fod, som ig- eller Euro-rør med gummipakninger. Afretningslag og omkringfyldning udføres med komprimeret bundsikring og øverst 200 mm stabilgrus i 3,0 m vejbredde. Tætte rørledninger udføres af 110 mm PVC Klasse N. Dræn etableres som 80/92 mm korrugeret PVC med normale 1,5 mm slidser og dækket af filtergrus 2-4 mm. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 18

20 4.5 Tidsplan Arbejdet ønskes udført i perioden juli-september 2013, når terrænet er tørt, de omgivende marker er høstet, og dyrelivet er mindst sårbart. 4.6 Økonomisk overslag Omkostningerne til anlægsarbejderne er anslået i Tabel 3. Tabel 3 Overslag over omkostninger ved gennemførelse af projektet, ekskl. moms Mængde Delsum Arbejdsplads, rydning og drift Sum kr. Udgravning af nye vandløb til depot 1290 m kr. Tilfyldning af eksisterende vandløb 650 m kr. Udplanering af overskydende jord 640 m kr. Grus og stenforing 360 m kr. Bundsikring 80 m kr. 700 mm røroverkørsler à 9 m 2 stk kr. Træspang 1 stk kr. 110 mm rørledning 80 m kr. 80 mm drænrør inkl. en spulebrønd 125 m kr. Uforudsete omkostninger Sum kr. Omkostningsoverslag i alt kr. Som det fremgår af Tabel 3 bliver der umiddelbart et jordoverskud på over 600 m 3 efter tilfyldning af eksisterende vandløb til vandløbskant. Da der ønskes jordbalance i projektet, kan dette overskud anvendes dels til en opfyldning af det nuværende vandløb med en overhøjde op mod det tilgrænsende høje terræn, og dels kan det anvendes til opfyldning af lavninger i de omgivende marker. 4.7 Vandløbets fremtidige vedligeholdelse Odense Kommune har aftalt med de berørte lodsejere, at der i en forsøgsperiode normalt ikke vil blive skåret grøde på den nyetablerede strækning. Odense Kommune vil fortsat foretage en årlig gennemgang af vandløbet med fjernelse af fremmedlegemer og grene mv. Forsøgsperioden vil blive evalueret i forbindelse med den kommende revison af vandløbsregulativet. Såfremt det viser sig nødvendigt vil Odense Kommune genoptage vedligeholdelsen med grødeskæring, som anført i regulativet. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 19

21 Odense Kommune har samtidig tilkendegivet overfor de berørte lodsejere, at kommunen ønsker en fortsat dialog omkring projektets gennemførelse og opfølgningen heraf. Odense Kommune gør i øvrigt opmærksom på, at enhver, der lider tab ved projektets gennemførelse eller som følge heraf, har ret til erstatning, jf. vandløbslovens Sagens behandling Ved projektets behandling efter vandløbsloven skal følgende påvirkede lodsejere inddrages, jf. konsekvenskortet i Bilag 7, som er nærmere omtalt i afsnit 5.2. Hans Erik Plougheld, Udskovvej 15, 5210 Odense NV som ejer af matr. nr. 1f, 1g, 1h, 1i, 9a og 10 p Korup By, Korup-Trøstrup. Niels Grovn, Korupvej 21, 5210 Odense NV som ejer af matr. nr. 7a, 7p og 25a Korup By, Korup-Trøstrup. Odense Kommune, 5000 Odense C som ejer af matr. nr. 9ak Korup By, Korup- Trøstrup. Henrik Bo Larsen, Rugårdsvej 253, 5210 Odense NV som ejer af matr. nr. 8a Villestofte By, Paarup. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 20

22 5. KONSEKVENSVURDERING 5.1 Vandstandsforhold Der er foretaget hydrauliske beregninger af vandspejlsprofiler i Sørenden under såvel de nuværende som de skitseprojekterede forhold. Beregningerne er udført efter Mannings formel med udvalgte vandføringer, det opmålte vandløbsprofil hhv. projekterede vandløbsprofil og et ruhedstal/manningtal på 10 for en sommer median situation og et ruhedstal/manningtal på 15 ved årets median, årsmiddel og de tre meget store afstrømninger. Alle beregninger er udført med udgangspunkt i kote 2,00 m ved udløbet i Stavis Å. De beregnede vandspejlsprofiler ved årets median, median maksimum og periode maksimum vandføringen ved en gennemførelse af projektet er vist på længdeprofilet i Bilag 6 sammen med ny vandløbsbund og terræn. De beregnede vandspejle ved sommer median, årets median og median maksimum afstrømningerne er i Tabel 4 sammenlignet henholdsvis før og efter projektet i punkterne ved de tre fremtidige udløb fra den rørlagte strækning og røroverkørslerne samt ved rørindløbet under Udskovvej. Tabel 4 Beregnede vandspejlskoter ved tre rørudløb og rørindløbet under Udskovvej for tre udvalgte vandføringer henholdsvis før og efter projektet beregnet efter Mannings formel med angivelse af den anvendte ruhed (Manningtal). Sørenden, St. m Afstrømning Manningtal, M Vandspejl Nuværende, m DVR90 Vandspejl Projektet, m DVR Sommer median 10 8,76 8, Årets median 15 8,78 8, Median maksimum 15 9,00 9, Sommer median 10 7,69 7, Årets median 15 7,73 7, Median maksimum 15 7,95 7, Sommer median 10 7,09 7, Årets median 15 7,11 7, Median maksimum 15 7,27 7, /3884 Sommer median 10 2,52 2, /3884 Årets median 15 2,54 2, /3884 Median maksimum 15 2,75 2,82 Det ses af de beregnede vandspejle i Tabel 4, at vandspejlet vil blive hævet med fra 7 til 11 cm ved den mest nedstrøms af røroverkørslerne i nuværende St NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 21

23 m (fremtidig Station 3884). Videre opstrøms hæves vandspejlet betydeligt, som vist i St m ved udløbet af røroverkørslen under Udskovvej, hvor vandspejlet hæves med 49 til 52 cm, men umiddelbart opstrøms for vejen i St m er situationen omvendt, og her sænkes vandspejlet med fra 11 til 14 cm beregnet i forhold til en intakt røroverkørsel, idet den nuværende opstuvning fra den defekte røroverkørsel ikke kan modelleres. Længst opstrøms ved udløbet af den rørlagte strækning i St m er der beregnet et 2 til 4 cm højere vandspejl efter projektet. Som det ses af længdeprofilet i Bilag 6 kommer det nye vandløb tættere på det omgivende terræn, men beregningerne ved periode maksimum afstrømningen viser ikke tegn på oversvømmelser af terrænet langs det nye vandløb. 5.2 Afvandingsforhold De opmålte eller beregnede vandspejlskoter i det nuværende vandløb såvel som under de projekterede forhold er anvendt til at beregne den aktuelle afvandingstilstand på de omkringliggende arealer. Ved den anvendte metode beregnes ud igennem det omgivende terræn overalt de koter, som det vil være muligt at dræne ned til med 2 fald til de aktuelle vandspejlskoter. Derefter beregnes dybden fra terrænet i højdemodellen ned til de beregnede drænkoter. Her ved fremkommer en model af drændybden i terrænet i og rundt om projektområdet, der anvendes til en konturering, som viser drændybden i intervaller af 0,25 m. De arealer, hvor den beregnede drænkote ligger over terræn, betegnes som vandmættet jord, der ikke nødvendigvis vil blive en vandflade, hvis der sker overfladisk afstrømning. I drændybdeintervallet fra 0,0 til 1,0 m findes gradvist mere tørre jorder. Arealer med en drændybde på 0,5 til 1,0 m vil normalt være velegnede til græsning og høslet. En drændybde på 1,0 m anses normalt for fuldt tilstrækkelig for at kunne opnå en optimal rodudvikling af de almindelige landbrugsafgrøder og dermed et optimalt udbytte. Arealer med en drændybde over 1,0 m er derfor ikke vist i kontureringen. Resultatet er for de nuværende forhold vist på kortet i Bilag 4. De beregnede afvandingsforhold for projektforslaget er til sammenligning vist på Bilag 7. De beregnede resultater på Bilag 4 og 7 er baseret på de teoretiske drændybder ved en årsmedian afstrømning. Det skal understreges, at de faktiske forhold kan afvige fra de beregnede på grund af evt. dræns aktuelle tilstand og de konkrete jordbundsforhold. Det, beregningerne faktisk viser, er, om det er teknisk muligt at opnå den angivne tilstand ved dræning og hermed i hvilket omfang, det er muligt at løse aktuelt opståede afvandingsproblemer. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 22

24 Som følge af det store fald på langs gennem ådalen, er det teknisk muligt at dræne på langs af vandløbet med afløb mod nord. Der er derfor i de udførte beregninger anvendt den korteste vej til vandløbet. Arealkategorierne i den brede centrale del af ådalen er derfor udtryk for en forsigtig vurdering. Ved en sammenligning mellem de beregnede afvandingsforhold og den faktiske arealanvendelse bemærkes, at afvandingsforholdene i ådalen med de anvendte beregningsforudsætninger bliver næsten uændrede som følge af, at vandløbet kommer til at følge det laveste terræn centralt i ådalen. Det forhold, at det nuværende vandløb tilkastes, og at det nye vandløb flyttes mod vest medfører, at der bliver en lidt forringet afvanding af den dyrkede mark på østsiden af den brede del af vandløbsdalen. Det kan ses på kortet i Bilag 7, at der bliver to små områder med en afvandingsdybde på 0,75 til 1,00 m. Det er derfor efterfølgende valgt at lægge et 125 meter langt dræn i det nuværende vandløb på strækningen, nuværende St til 3795 m, inden tilkastningen, som vist på projektkortet i Bilag Bygninger og tekniske anlæg mv. Bygninger Der er ikke bygninger i det berørte projektområde. Ledninger Projektet er lagt således, at der bliver minimum 1,0 m overdækning af naturgasledningen på sydsiden af Udskovvej. Naturgas Fyn skal kontaktes i god tid inden arbejdets igangsætning. Der er ingen andre ledningsanlæg i projektområdet, som kræver særlige hensyn. 5.4 Natur-, plan- og vandløbsforhold Projektforslaget forudsætter, at der kan opnås dispensation fra naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Desuden skal der opnås godkendelse af projektet efter planloven (VVM-screening) og vandløbsloven. Det er rådgivers vurdering, at projektet samlet set vil forbedre såvel naturkvaliteten som vandløbskvaliteten i området, uden at beskyttede arter eller særligt værdifulde naturområder går tabt. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 23

25 6. LITTERATUR Fyns Amt, 2005: Regionplan Larsen, Frank Gert & Peter Wiberg-Larsen, 2006: Udbredelse og hyppighed af Tykskallet Malermusling (Unio crassus Philipson, 1788) i Odense Å-systemet. Flora og Fauna, 112(4), Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2011: Vandplan Odense Fjord. Hovedvandopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Vedtaget af miljøministeren december 2011, men ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet december Ovesen, Niels Bering, Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I. & Svendsen, L.M., Blicher, A.S. og Jensen, Per M., 2000: Afstrømningsforhold i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser. 238 s. Faglig rapport fra DMU nr Scharling, M., 2000: Klimagrid Danmark. Normaler Måneds- og årsværdier. Nedbør 10x10, 20x20 & 40x40 km, Temperatur og potentiel fordampning 20x20 & 40x40 km metodebeskrivelse & datasæt. DMI Technical Report Danish Meteorological Institute, Ministry of Transport. København. Scharling, M. og Kern-Hansen, C., 2000: Klimagrid Danmark. Praktisk anvendelse af nedbørskorrektion på gridværdier. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner og gridceller. DMI Technical Report Danish Meteorological Institute, Ministry of Transport. København. Sivebæk, Finn & Jan Nielsen, 2012: Sådan laver man en gydebanke rigtigt. DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer. NaturRådgivningen C:\DATA\Odense Kommune\Sørenden\Rapport\Detailprojekt Sørenden.docx Side 24