Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Transkript

1 Miljø- og Teknikudvalget, Referat fra mødet i Miljø- og Teknikudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 24. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 14:00-17:00 Medlemmer: Formand: Christian Bro (A) Næstformand: Kenny Bruun Olsen (V) Cecilie R. Schultz (Ø) Kurt Halling (O) Lasse Strüwing Hansen (A) Side 1

2 Miljø- og Teknikudvalget, Indholdsfortegnelse 35 Godkendelse af dagsorden budgetopfølgning på Miljø- og Teknikudvalget Budgetlægning i udvalget - fortsat drøftelse Vintertjeneste Endelig køreplan sommeren Supercykelforbindelse, anlægsprojekt Strategisk Energiplan, 2020, Fredericia Kommune Takster for dagrenovation Takster for benyttelse af Fredericia Kommunes Deponi Orienteringssag: Opkrævning af generelt administrationsgebyr 2016 for erhvervsaffald Undersøgelser vedr. eventuel flytning af genbrugscenter og genbrugsplads Orienteringssag: Miljøstyrelsens ordinære tilsyn på Fredericia Kommunes deponi Orientering - Indsatsplan for området mellem Taulov og Skærbæk Orienteringssag: Miljøtilladelse til ny kostald og driftsbygning Fagerlien Regulering af antal taxitilladelser Taxikørsel - anmodning om takstregulering Lukket - Ansøgning om limousinetilladelse Lukket - Orientering...31 Side 2

3 Miljø- og Teknikudvalget, Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Godkendt Fraværende: Kenny Bruun Olsen Side 3

4 Miljø- og Teknikudvalget, budgetopfølgning på Miljø- og Teknikudvalget Sagsnr.:16/2937 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: I henhold til kommunens principper for økonomistyring gennemføres der hvert år 3 overordnede budgetopfølgninger. Ved budgetopfølgningerne kan budgettet tilrettes i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for budgetlægningen, det vil sige, at der kan tilrettes for: Ny lovgivning Byrådsbeslutninger Ændret efterspørgsel på overførselsudgifterne Fejl og mangler For alle øvrige budgetmæssige afvigelser gælder rammestyringens principper overskridelser på ét område skal finansieres via reduktioner på andre områder inden for udvalgets ramme. Hvis udvalget alligevel vælger at ansøge om tillægsbevillinger, som ikke er omfattet af ovenstående spilleregler, skal der særskilt tages stilling hertil i byrådet. Udvalgets økonomi fra vedtaget budget (korrigeret budget) til forventet regnskab er vist i nedenstående skema. Tallene dækker perioden til og med marts måned. Mio. kr. Drift Korrigeret budget 1. budgetopfølgning Forventning spar/lån Forventet regnskab Serviceudgifter Grønne aktiviteter 0, ,100 0,518 Miljøbeskyttelse 1, ,150 Vandløb 2, ,167 1,457 Strandområder 1, ,186 Naturpleje 0, ,508 Kommunale skove 1, ,276 Rottebekæmpelse -1,291-1,500 0,209 Vejdrift - Fælles formål 0,097 0,115-0,212 Vejdrift - vintervedligeholdelse 8, ,000 4,041 Vejdrift - vedligeholdelse 17,957-0,400 18,357 Vejdrift - parker og legepladser 3, ,500 2,909 Entreprenørgården -3,553 0,014 0,664-2,875 Kollektiv trafik 21,944-2,000 23,944 Parkeringsvagter -0, ,261 Gasdistribution 0, ,393 Side 4

5 Miljø- og Teknikudvalget, Serviceudgifter i alt 54,098 0,129-1,203 53,024 Drift i alt 54,098 0,129-1,203 53,024 Anlæg Skattefinansieret anlæg Miljø og energi, øvrige skatteanlæg Skattefinansieret anlæg i alt 29,644 1,885-0,625 30,904 29,644 1,885-0,625 30,904 Anlæg i alt 29,644 1,885-0,625 30,904 Brugerfinansieret Brugerfinansieret drift Affaldsbehandling -3, ,000-7,868 Klimainvesteringer, drift -1, ,321 Brugerfinansieret drift i alt -5, ,000-9,189 Brugerfinansieret anlæg Miljø og energi, brugerfinansieret anlæg Klimainvesteringer, anlæg Brugerfinansieret anlæg i alt 26,554 0,210-10,184 16,580 23, ,500 13,818 49,872 0,210-19,684 30,398 Brugerfinansieret i alt 44,683 0,210-23,684 21,209 Total 128,425 2,224-25, ,137 + = udgift / lån af næste år (underskud), Side 5

6 Miljø- og Teknikudvalget, = indtægt / opsparing (overskud) I det følgende er indholdet i de enkelte kolonner kort beskrevet: Korrigeret budget Kolonnen Korrigeret Budget dækker over dels vedtaget budget, Spar/lån 2015<>16 samt evt. meddelte tillægsbevillinger til budgetopfølgning Kolonnen 1. budgetopfølgning indeholder de tillægsbevillinger og omplaceringer, som udvalget ansøger om i denne sag, og som sendes videre til godkendelse i byrådet. De ordinære budgetopfølgningssager omfatter: Under serviceudgifter søges der om omplaceringer i disse sager: Bülows plads-restbudget overgår til drift: I forbindelse med det afsluttede anlægsprojekt til renovering af Bülows plads er der et restbudget på 0,115 mio. kr., som ønskes overført til dækning af merudgifter på driftsiden. Udmøntning af barselsfonden 1. BO 2016: Der overføres 0,014 mio. kr. til Entreprenørgården fra barselsfonden. Under skattefinansieret anlæg søges der om omplaceringer i disse sager: Bülows plads-restbudget overgår til drift: Se herover. Flytning af pulje til sikre skoleveje: Puljen til sikre skoleveje ønskes flyttet til Miljø- og Teknikudvalget fra sin hidtidige placering i Børne- og Skoleudvalget. Puljen er på 2,000 mio. kr. Under brugerfinansieret anlæg søges der om tillægsbevilling i følgende sag: Akut udskiftning af deponi-bil: Der ønskes bevilling til udskiftning af personbil på deponiet på 0,210 mio. kr. Der ansøges endvidere om anlægsbevilling / tillægsbevilling til anlægsbevilling iht. bilaget Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling/tillægsbevilling til anlægsbevilling på sagen. Forventning Spar/lån Kolonnen Forventning Spar/lån dækker over opsparing til senere eller lån af næste års budget. I henhold til kommunens principper for økonomistyring er der fri adgang til spar/lån på serviceudgifter. Ved et evt. merforbrug indenfor udvalgets ramme er der altså mulighed for at indhente dette i det følgende år. Spar/lån behandles og godkendes ved regnskabsafslutningen. For en yderligere specifikation af sagerne henvises der til bilaget Specifikation 1.-Budgetopfølgning 2016 på sagen. Økonomiske konsekvenser: Se afsnittet Sagsbeskrivelse. Side 6

7 Miljø- og Teknikudvalget, Vurdering: Under serviceudgifter forventes et samlet overskud på 1,203 mio. kr. overført til 2017 via spar/låne-ordningen. Der forventes overskud på aktiviteterne Grønne aktiviteter, Vandløb, Vejdrift vintervedligeholdelse og Vejdrift parker og legepladser. Der forventes underskud på aktiviteterne Rottebekæmpelse, Vejdrift vedligeholdelse, Entreprenørgården og Kollektiv trafik. Under skattefinansieret anlæg forventes et samlet overskud på 0,625 mio. kr. overført til 2017 via spar/låne-ordningen. Der forventes overskud på projekterne Naturplan, Trafiksikkerhedsby, Byudstyr og Striber som følge af planmæssig tidsforskydning. Der forventes underskud på projekterne Køretøjer Entreprenørgården, Renovering af stamspor og Interne stier. Under brugerfinansieret drift forventes overskud på 4,000 mio. kr. Under brugerfinansieret anlæg forventes et samlet overskud på 19,684 mio. kr. overført til 2017 via spar/låne-ordningen. Overskuddet skyldes tidsforskydning af en række projekter, som ønskes endeligt afklaret i Indstillinger: Strategisk planlægning og Teknik & Miljø indstiller 1. at budgettet tilrettes med de i sagsbeskrivelsen anførte ændringer 2. at sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet Bilag: Åben - Specifikation - 1. budgetopfølgning Miljø- og Teknikudvalget Åben - Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling-tillægsbevilling til anlægsbevilling Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Kenny Bruun Olsen Side 7

8 Miljø- og Teknikudvalget, Budgetlægning i udvalget - fortsat drøftelse Sagsnr.:16/1719 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: På udvalgsmødet i april igangsattes drøftelser af udvalget budget for de kommende år. Det aftaltes, at disse drøftelser skulle fortsættes på udvalgsmødet i maj. Der mindes om, at Byrådet med vedtagelsen af budgetproceduren har fastlagt de overordnede principper for budgetlægningen. Principperne tager udgangspunkt i den økonomiske situation, som Fredericia Kommune har med afslutningen af regnskabet for Samtidig afspejler budgetproceduren Byrådets ønsker om dels at overholde den økonomiske politik og dels at understøtte kommunens vision Som en del af budgetproceduren giver Byrådet udvalgene mulighed for i foråret 2016 at drøfte prioriteringer inden for egen ramme. Udvalgenes økonomiske ramme skal som udgangspunkt overholdes, men der gives mulighed for at drøfte løsning af økonomiske udfordringer og finansiering af eventuelle ønsker. Ønskerne kan være anlægsønsker, som fører til sparede driftsudgifter eller øgede indtægter og på den måde tjener sig selv hjem over en periode. Udvalgene kan endvidere i løbet af foråret gå i dialog med relevante interessenter med henblik på at sikre samskabelsen i budgetprocessen. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Direktøren for Vækst indstiller, at udvalget fortsætter sin drøftelse af den budgetmæssige situation Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Sagen blev drøftet. Fraværende: Kenny Bruun Olsen Side 8

9 Miljø- og Teknikudvalget, Vintertjeneste Sagsnr.:16/2726 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Vinteren var en grøn vinter, der ikke gav de store udfordringer, hvad angår vintertjenesten. Der var i alt 21 udkald til saltning og 6 udkald til snerydning. Grundejerpligter I december 2015 trådte det nye vinterregulativ i kraft. Her var den største ændring, at kommunen overtog nogle grundejerpligter fra grundejere, der ikke har direkte adgang til fortovet. Dette har givet anledning til 2-3 henvendelser fra borgere, der havde behov for en yderligere forklaring. Et sted i Skærbæk (Ellipsen) har grundejerforeningen, efter aftale med Fredericia Kommune, overtaget kommunens grundejerpligt uden beregning. Justeringer af vintertjenesten Teknik & Miljø har modtaget henvendelser vedrørende vintertjenesten, hvor der ønskes øget serviceniveau. Henvendelserne er vurderet, og følgende er fundet hensigtsmæssige: Lyngsoddevej: Her havde Teknik & Miljø hidtil kun valgt at rydde cykelstien langs Vesterballevej. Men grundet bl.a. institutionen Brohaven, der ligger på Lyngsoddevej, har Teknik & Miljø valgt at vinterbetjene både cykelstien langs Vesterballevej og cykelstien langs Lyngsoddevej som klasse 2-stier. (Bilag 1) Stenhøjvej: Stenhøjvej forbinder cykelstien langs Bredstrupvej med stien syd om MesseC til Fredericia Idrætscenter. Vejen er en klasse 3-vej (dvs. at den først ryddes/saltes, når klasse 1 og 2 er kørt). Vi har valgt at betjene Stenhøjvej som klasse 2-sti for cyklisterne. (Bilag 2) Mølleskovvej: Mange cyklister fra Vejle Landevej bruger Mølleskovvej ind til Erritsø. Mølleskovvej er en klasse 4-vej (ryddes/saltes ikke). Vi har valgt at rydde et spor som klasse 2-sti. (Bilag 2) Som følge af anlægsarbejder: - Der er anlagt mere cykelsti langs Indre Ringvej ud til Fælledvej. Denne køres som klasse 2-sti. - Langs Bredstrupvej er den nye cykelsti mellem Ydre Ringvej og Bredstrup lige åbnet. Denne vil også blive kørt som klasse 2-sti. Ændring af servicetidspunktet På baggrund af forespørgsler fra erhvervslivet har Teknik & Miljø undersøgt, om tidspunktet for vintertjenesten på klasse 2-veje og klasse 2-stier kan ændres til at starte kl i stedet for som hidtil kl Side 9

10 Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiske konsekvenser: Ændring af starttidspunkt fra kl til kl vurderes for en normalvinter at koste kr. ekstra pr. vinter. Dette vurderes at kunne holdes indenfor budgettet. Ved ekstremvintre vurderes det at koste minimum 1 mio.kr. ekstra, hvilket ikke kan holdes indenfor budgettet. De allerede foretagne ændringer er blevet indpasset på ruterne. Vurdering: Ved at starte den øvrige vintertjeneste kl vil sikkerheden for folk, der møder tidligt om morgenen, blive øget. Samtidig vil tilfredsheden øges for trafikanterne. Desuden vil fremkommeligheden for sneplovene og saltsprederne blive bedre, da de ikke skal køre i så meget morgentrafik. Og omvendt vil morgentrafikken ikke blive generet så meget. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller 1. at justeringerne tages til efterretning 2. at vintertjenesten på klasse 2-veje og klasse 2-stier starter kl. 4.00, så længe det kan holdes indenfor eksisterende budget. Bilag: Åben - Vinterjusteringer - Lyngsoddevej -.pdf Åben - Vinterjusteringer - Stenhøjvej - Mølleskovvej.pdf Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Kenny Bruun Olsen Side 10

11 Miljø- og Teknikudvalget, Endelig køreplan sommeren 2016 Sagsnr.:15/10255 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: By- og Teknikudvalget vedtog den 15. december 2015 ruterne for den kollektive trafik, som skal træde i kraft fra sommeren Efterfølgende har Sydtrafik udarbejdet de endelige køreplaner i samarbejde med Teknik & Miljø. Ligeledes er der udarbejdet forslag til stoppestedsplacering. Det hele er sket i dialog med Tidebus. Den nye sommerkøreplan træder i kraft fra den 27. juni 2016 og fra den 7. august 2016 træder den normale køreplan i kraft. Ændringerne af ruterne har medført, at der skal flyttes, oprettes og nedlægges stoppesteder. Disse ændringer har været i høring hos Seniorrådet, der ikke har haft ændringsforslag til dette. Køreplaner samt stoppestedsplaceringer er vedlagt som bilag og vil blive gennemgået på udvalgsmødet. Økonomiske konsekvenser: Der har til analyse af den kollektive trafik samt køreplansændringer været afsat kr Det vurderes, at budgettet til dette er tilstrækkeligt. Det har hele tiden været en forudsætning, at ændringerne kunne holdes inden for det nuværende budget. Dette er lykkedes på udgiftssiden, der er uændret, men der vil naturligvis være usikkerhed på, hvordan indtægtssiden udvikler sig. Uden for budgettet er etablering af buslomme på Vestre Ringvej, der bør udføres senest til efteråret. Der arbejdes pt. på et forslag til trafikafvikling på Vestre Ringvej, hvor etablering af buslommer er indarbejdet. Vurdering: Teknik & Miljø vurderer, at den nye køreplan vil danne grundlag for, at der kan skabes et bedre passagergrundlag. Dette vil på sigt betyde flere passagerer og dermed flere indtægter. Ruteændringer vil i starten kunne give en passagertilbagegang, men dette vurderes at være minimalt. Teknik & Miljø arbejder sammen med Sydtrafik på informationsmateriale omkring køreplansændringen. Til trods for god information og flere ruteforbedringer vurderes det, at der vil forekomme klager fra borgere, der oplever og vil skulle vænne sig til et andet serviceniveau end i dag. Teknik & Miljø vurderer, at der - når køreplanen træder i kraft - kan opstå enkelte problemstillinger, som det ikke har været muligt at forudse. Disse vil blive forsøgt løst på bedste vis. Side 11

12 Miljø- og Teknikudvalget, Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at køreplanen og placeringen af stoppesteder tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Fraværende: Kenny Bruun Olsen Side 12

13 Miljø- og Teknikudvalget, Supercykelforbindelse, anlægsprojekt Sagsnr.:15/6518 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune ansøgte i 2014 Vejdirektoratets Supercykelstipulje med henblik på at opnå tilskud til etablering af en supercykelforbindelse mellem den gamle Lillebæltsbro og Fredericia bymidte. Middelfart Kommune søgte ligeledes denne pulje om støtte midler til strækningen fra den gamle Lillebæltsbro til Middelfart Banegård. Begge kommuner fik tilskud til denne cykelforbindelse, som for de mange cykelpendlere vil komme til at fremstå som en sammenhængende forbindelse mellem Middelfart Banegård og Fredericia Centrum. Strækningen er i alt ca. 10 km. Strækningen på den gamle Lillebæltsbro er ikke en del af projektet, da denne strækning ikke er kommunevej. Teknik & Miljø er gået i dialog med Middelfart Kommunes Vejafdeling med henblik på at nedsætte en fælles projektorganisation, der skal have fokus på, at cykelforbindelsen vil blive oplevet som en sammenhængende forbindelse. Der vil være særlig fokus på kommunikation og fælles kampagnetiltag. Der er i anlægsbudgettet for 2016 afsat 2,5 mio. kr. til igangsættelse af projektet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det vurderes hensigtsmæssigt at nedsætte en fælles følgegruppe samt at afholde fælles workshops for de to kommuner. Det vurderes hensigtsmæssigt at der er politisk deltagelse i følgegruppen fra begge kommuner. Der skal findes to repræsentanter fra hver kommune. Der udarbejdes en projektbeskrivelse i fællesskab med Middelfart Kommune. En foreløbig udgave er vedlagt som bilag. Det vurderes, at projektering og udførelse af første delstrækning kan igangsættes i Der kan opstå behov for mindre arealerhvervelser i forbindelse med krydsombygningerne. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, 1. at der findes 1 repræsentant fra By- og Planudvalget og 1 repræsentant fra Miljø- og Teknikudvalget Side 13

14 Miljø- og Teknikudvalget, at der arbejdes videre med en fælles projektorganisation med Middelfart Kommune med fokus på fælles kommunikation og følgegruppe Bilag: Åben - Supercykelforbindelse - Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia 9.pdf Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt, idet Kurt Halling blev udpeget til at repræsentere Miljø- og Teknikudvalget. Side 14

15 Miljø- og Teknikudvalget, Strategisk Energiplan, 2020, Fredericia Kommune Sagsnr.:14/8113 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Strategisk Planlægning har udarbejdet et udkast til en strategisk energiplan for Fredericia Kommune, Formålet med energiplanen er at fremme en omstilling til et mere fleksibelt energisystem med mindre energiforbrug og mere vedvarende energi. I planen udstikkes mål og rammer for de kommende års arbejde. Udover Strategisk Planlægning har Teknik & Miljø deltaget i udarbejdelsen af udkastet. Miljø- og Energiudvalget har udvalgt seks fokusområder for de kommende fire års indsatser på klima- og energiområdet: 1. Boliger 2. Fjernvarme 3. Virksomheder 4. Biogas 5. Vandkraft 6. Transport 7. CO2-neutral kommune I forbindelse med udarbejdelsen af den strategiske energiplan har Strategisk Planlægning undersøgt mulighederne for at udnytte havstrømmen i Lillebælt til elproduktion. På baggrund af en indledende screening kan det konkluderes, at det med kendt teknologi ikke er økonomisk rentabelt at etablere vandkraft i Lillebælt. Derfor er indsatsområdet vandkraft udeladt som selvstændigt indsatsområde i det foreliggende udkast til en strategisk energiplan. I stedet er indsatsområdet biogas udvidet til biogas og nye energiteknologier. For hvert indsatsområde beskriver energiplanen Fredericia Kommunes langsigtede pejlemærker frem mod 2035 og handlinger frem mod 2020, og der gives en status for, hvordan situationen er i dag. Der er udarbejdet en kort, mindre teknisk og mindre teksttung udgave af den strategiske energiplan: Fredericia Kommunes strategiske energiplan, 2020, - kort fortalt. I denne korte udgave får man muligheden for at få et hurtigt overblik over Fredericia Kommunes mål og indsatsområder. De, der er interesserede i en uddybning af emnet, kan vælge den tekniske rapport. Effekten af de handlinger, der planlægges iværksat lokalt, og effekten af handlinger på landsplan ligger til grund for en beregning af Fredericia Kommunes fremtidige CO2-udledning, brug af vedvarende energi og samlede energiforbrug. For eksempel vil CO2-udledningen blive mere end halveret frem mod Det skal dog bemærkes, at udledningen fra Shell Raffinaderiet ikke er taget med i beregningerne. Der er i starten af planen gjort rede for udledningen fra Shell Raffinaderiet, men ellers er der set bort fra denne del af udledningen. Shell Raffinaderiets CO2-udledning Side 15

16 Miljø- og Teknikudvalget, alene er af samme størrelsesorden som kommunens øvrige udledning, og selv små ændringer hos Shell får så stor betydning for CO2-udledningen i Fredericia Kommune, at det vil sløre effekten af andre tiltag. I udarbejdelsen af den strategiske energiplan har der været afholdt dialogmøder med en række eksterne aktører på området med henblik på en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Der har bl.a. været møder med TREFOR, Fredericia Fjernvarme, TVIS, Business Fredericia, Fredericia Spildevand & Energi og FredericiaC. Der er ikke lagt op til en bred offentlig høring af den strategiske energiplan. Hvis det ønskes, kan udkastet til den strategiske energiplan vedtages som forslag, hvorefter den sendes i høring. Hverken den tekniske rapport eller den kort fortalte udgave af rapporten, som er bilag til dette dagsordenspunkt, fremtræder i det endelige layout. Frem til udvalgsmødet vil administrationen udarbejde et forslag til et layout, som vil blive præsenteret på mødet. Økonomiske konsekvenser: Udkastet til den strategiske energiplan peger på en bred vifte af handlinger for de kommende fire år. Nogle af handlingerne er en fortsættelse eller styrkelse af indsatser, der er i gang, og kan rummes indenfor Miljø-og Teknikudvalgets eksisterende budget. Det handler f.eks. om samarbejdet med energiselskaberne om at fremme energirenovering, fremme cykling gennem kampagner eller samarbejde med borgerne i Herslev om nye opvarmningskoncepter. Andre tiltag, som f.eks. energirenovering af kommunens bygninger, er omkostningstunge og kan finansieres via låneoptag eller via ESCOsamarbejder. For nogle indsatser er der lagt op til et samarbejde mellem en række aktører, f.eks. i indsatsen for at fremme nye energieffektive og grønne transportløsninger til tung tranport. En indsats som denne vil ske i samarbejde med bl.a. Business Fredericia, Taulov Transportcenter og DanmarkC Transport & Logostik. Her skal mulighederne for ekstern finansiering af et udviklingsprojekt afsøges. Fredericia Kommunes rolle i denne type af indsatser handler først og fremmest om at bringe de relevante parter sammen og facilitere processen. Administrationen vil løbende afsøge mulighederne for udefra kommende medfinansiering via fondsansøgninger. Vurdering: Det vurderes, at udkastet til den strategiske energiplan giver en fyldestgørende redegørelse for de udvalgte indsatsområder. Endvidere vurderes det, at de foreslåede pejlemærker frem mod 2035 og handlinger frem mod 2020 er realistiske og giver et godt grundlag for det videre arbejde med klima og energi i Fredericia Kommune. Side 16

17 Miljø- og Teknikudvalget, Indstillinger: Strategisk Planlægning indstiller, at det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, 1. at udkast til Fredericia Kommunes strategisk Energiplan, 2020, tiltrædes 2. at udkast til Fredericia Kommunes strategisk Energiplan, 2020, - kort fortalt, tiltrædes 3. at der træffes beslutning om, hvorvidt udkastet tiltrædes som forslag, der sendes i offentlig høring forud for endelig vedtagelse Bilag: Åben - Udkast_Kort_Fortalt.pdf Åben - Udkast_strategisk_energiplan.pdf Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingens 1. og 2. punkt blev tiltrådt. Det indstilles overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at udkastet tiltrædes som forslag, der sendes i offentlig høring forud for endelig vedtagelse, idet administrationen bemyndiges til at færdigredigere udkastet, inden det sendes i høring. Fraværende: Kenny Bruun Olsen Side 17

18 Miljø- og Teknikudvalget, Takster for dagrenovation 2017 Sagsnr.:16/2860 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: I forbindelse med Fredericia Kommunes samlede budgetlægning har Affald & Genbrug udarbejdet et budgetforslag for det brugerfinansierede område. Det brugerfinansierede område budgetteres ud fra det såkaldte hvile-isig-selv -princip. Princippet indebærer, at udgifter og indtægter skal balancere set over en årrække. Renovationstaksten består af et grundgebyr og en tømningspris. Grundgebyret dækker Affald & Genbrugs udgifter til administration, genbrugsbutik og olie- og kemikalieaffald. I alt er budgettet på 22,221 mio. kr. Grundgebyret dækker de udgifter, der ikke i væsentlig grad afhænger af mængden af affald, men kan betragtes som værende bestandige. Grundgebyret varierer efter, om der er tale om parcelhus, sommerhus, lejlighed eller erhverv. Tømningsprisen dækker Affald & Genbrugs udgifter til drift af dagrenovation og genbrug. I alt er budgettet på 32,175 mio. kr. Tømningsprisen dækker de udgifter, der varierer med affaldsmængden. Beregning af tømningsprisen sker på baggrund af affaldstype (rest/grønt), tømningsfrekvens og affaldsmængde i liter. De samlede renovationsafgifter skal dække Affald & Genbrugs budgetterede udgifter til drift, anlæg og afskrivning. Affald & Genbrug ønsker gradvist at udligne mellemværender med kommunen og i videst mulige omfang at holde renovationstaksten i ro. Forslaget til takstændringer fra 2017 sikrer dette ved at balancere indtægterne fra renovationstaksten med budgettet til almindelig drift og planlagt udskiftning af maskinel. På baggrund af ovenstående foreslås renovationstaksten for 2017 fastlagt som følger: Type Liter 2016 ekskl. moms 2016 inkl. moms 2017 ekskl. moms 2017 inkl. moms Parcelhuse I 2017 udgør grundgebyr 860/1.075 kr. Lejligheder Side 18

19 Miljø- og Teknikudvalget, Erhverv Taksten gælder 75 l restaffald og 10 l grønt affald per uge I 2017 udgør grundgebyr 820/1.028 kr I 2017 udgør grundgebyr 534/668 kr. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Med de forslåede takster er det vurderingen, at de samlede renovationsafgifter vil dække Affald & Genbrugs budgetterede udgifter, og at taksterne samtidig holdes i passende ro. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at renovationstaksten for 2017 godkendes og videresendes til endelig godkendelse i forbindelse med budgetlægning Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 19

20 Miljø- og Teknikudvalget, Takster for benyttelse af Fredericia Kommunes Deponi 2017 Sagsnr.:16/2873 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: I forbindelse med Fredericia Kommunes samlede budgetlægning har Affald & Genbrug udarbejdet et budgetforslag for det brugerfinansierede område, Deponi. Budgetforslaget skal indgå i den samlede budgetvedtagelse for Fredericia Kommune Det brugerfinansierede område budgetteres ud fra et princip om, at området hviler-i-sig-selv. Princippet indebærer, at udgifter og indtægter set over en årrække skal balancere. For at undgå kraftigt svingende takster i forbindelse med anlægsarbejder og lignende gælder der således ikke noget krav om, at forsyningsvirksomhedernes udgifter og indtægter skal balancere i det enkelte år. For Deponiet skal indtægten fra taksten pr. indleveret ton balancere de budgetterede udgifter til drift, anlæg og afskrivning. Budgettet til Deponiet i 2017 er 3,500 mio. kr., hvilket afspejler en minimumsbemanding i forhold til lovkravene for deponi. Den forventede affaldsmængde er tons. Mængden er faldet gennem flere år, hvilket gør det nødvendigt at hæve taksten. Taksten foreslås hævet gradvist, med samtidig opmærksomhed på de indleverede mængder. Taksten foreslås hævet fra 355 kr./tons til 385 kr./ton fra Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Det vurderes, at forslaget sikrer, at taksten er i overensstemmelse med hvile-i-sig-selv -princippet. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at taksten for indlevering af affald til deponi ændres til 385 kr./ton fra 2017, og at dette videresendes til endelig godkendelse i forbindelse med budgetlægning Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. 44 Orienteringssag: Opkrævning af generelt administrationsgebyr 2016 for erhvervsaffald Sagsnr.:16/1712 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Side 20

21 Miljø- og Teknikudvalget, Sagsbeskrivelse: Affald & Genbrug har den 6. april 2016 udsendt et informationsbrev til virksomhederne om opkrævning af det generelle administrationsgebyr 2016 for erhvervsaffald, på 375 kr. ekskl. moms, som Byrådet har vedtaget den 5. oktober Gebyret er uændret i forhold til Det generelle administrationsgebyr 2016 skal dække kommunens generelle omkostninger til affaldsplaner, affaldsregulativer, information og anvisning af affald fra virksomheder samt det beløb, som kommunen skal opkræve for staten til drift af statens affaldsdatabaser for virksomheder. I informationsbrevet orienteres om muligheden for at søge om fritagelse for gebyret. Ansøgningsfristen er 8 uger. Energistyrelsen har i marts 2016 udsendt et brev med anbefalinger til det årlige udtræk af data fra Det centrale virksomhedsregister, CVR, som har dannet baggrund for opkrævningen. (Energistyrelsen overtog en del af affaldsområdet fra Miljøstyrelsen ved ressortændringerne i staten i juni 2015) Økonomiske konsekvenser: Det generelle administrationsgebyr for erhvervsaffald skal, som alle kommunens ordninger på affaldsområdet, opkræves ud fra hvile-i-sigselv -princippet. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. 45 Undersøgelser vedr. eventuel flytning af genbrugscenter og genbrugsplads Sagsnr.:16/2968 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: I den kommunale affalds- og ressourceplan for , som byrådet vedtog den 8. september 2014, er et af initiativerne i arbejdet med at opnå øget genanvendelse at undersøge mulighederne for at flytte genbrugscenteret og genbrugspladsen på Industrivej. Side 21

22 Miljø- og Teknikudvalget, Endvidere er der i affalds- og ressourceplanen et indsatsområde indenfor øget udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald. Her undersøges i samarbejde med Fredericia Spildevand og Energi A/S mulighederne for at etablere et anlæg til behandling af det organiske affald i tilknytning til Fredericia Spildevand og Energi A/S planer om udbygning af spildevandssystemet. På baggrund af dette vil der være 3 senarier: 1. Genbrugscenteret og genbrugspladsen flyttes ikke, men området forsøges optimeret. 2. Genbrugscenteret og genbrugspladsen placeres i området omkring industrivej. 3. Genbrugscenteret og genbrugspladsen flyttes til deponiet på Vejlbyvej. Økonomiske konsekvenser: Der anvendes ca. kr ,- til analysen af den bedst mulige placering af genbrugspladsen i nordbyen. Vurdering: Teknik & Miljø vurdere at undersøgelsen bør indeholde følgende kriterier: Service for borgeren Anlæg- og driftsøkonomi Miljø Desuden bør der undersøges for evt. synergien med andre kommunale enheder som fx driftsafdelingen. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at analysen sættes i gang, og de tre senarier undersøges. Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. 46 Orienteringssag: Miljøstyrelsens ordinære tilsyn på Fredericia Kommunes deponi Sagsnr.:16/772 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Miljøstyrelsen har ved det ordinære tilsyn på kommunens deponi orienteret om vurderingen af kystnærhed for deponier og om de eventuelle muligheder for fremtidig anvendelse af færdigt opfyldte etaper. Side 22

23 Miljø- og Teknikudvalget, Der redegøres nærmere herfor på udvalgsmødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: På baggrund af Miljøstyrelsens vurderinger omkring deponiers kystnærhed, vil der være en række punkter som skal indarbejdes ved den fremtidige drift og brug af deponiets arealer. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Kystnærhedszone Åben - Fredericia Kommunes Deponi Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. 47 Orientering - Indsatsplan for området mellem Taulov og Skærbæk Sagsnr.:16/2852 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: I Danmark anvender vi grundvand til drikkevand. Vi er i den unikke situation, at grundvandet kan anvendes stort set ubehandlet efter kun en simpel rensning. For at sikre at vi også i fremtiden har en god og uforurenet ressource til brug for drikkevand, er det nødvendigt, at vi beskytter vores grundvand. Grundvandsbeskyttelsen sker dels gennem generel regulering via godkendelser og tilladelser og dels gennem konkret og målrettet regulering via indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Naturstyrelsen har udført en detaljeret kortlægning af undergrund og grundvand i området omkring Taulov og Skærbæk. På dette grundlag er det nu Fredericia Kommunes opgave at udarbejde en plan for beskyttelsen af områdets grundvand. Indsatsplanen vil skulle redegøre for de indsatser, der er nødvendige for at sikre områdets borgere rent drikkevand i fremtiden. Det forventes, at planen udarbejdes i dialog med alle relevante interessenter, herunder især vandværker og lodsejere. Fredericia Kommune modtog Naturstyrelsens kortlægning den 1. september 2015 og har ét år til at udarbejde et udkast til indsatser for grundvandsbeskyttelsen i området. Det forventes, at der afholdes møde Side 23

24 Miljø- og Teknikudvalget, med alle relevante interessenter inden sommerferien, hvor statens kortlægning præsenteres, input og problemstillinger drøftes og den videre proces gennemgås. Politisk deltagelse i dette møde er ønskeligt. Indsatsplanen skal politisk godkendes. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Teknik & Miljø indstiller, - at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Christian Bro blev udpeget til at repræsentere udvalget i det videre arbejde. 48 Orienteringssag: Miljøtilladelse til ny kostald og driftsbygning Fagerlien 17 Sagsnr.:15/9280 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Der er meddelt miljøtilladelse til på ejendommen Fagerlien 17 at opføre 2 nye landbrugsbygninger, hvoraf den ene skal bruges som løsdriftstald til kvæg og den anden som lade til halm og korn. De nye bygninger opføres som erstatning for to eksisterende bygninger, der rives ned. Dyreholdet er uændret 35 ammekøer med opdræt, svarende til 50 DE (dyreenheder). Husdyrbruget ligger ved landsbyen Egum, og der er 3 naboejendomme indenfor 100 meter. På grund af den nabonære placering er der i miljøtilladelsen stillet vilkår vedr. støj og fluer. Der er givet dispensation for manglende overholdelse af afstandskrav til vej, naboskel og beboelse på egen ejendom. Ejerne af 5 naboejendomme er blevet hørt, inden tilladelsen blev meddelt. Der er ikke modtaget høringssvar. Ansøgningen er modtaget 15. oktober 2015, og tilladelsen er meddelt 29. marts Sagsbehandlingstiden, inklusiv høringsperioder, er således 5,5 måneder. Dette opfylder Miljøs servicemål, som er 6 måneder for denne type afgørelse. Økonomiske konsekvenser: ingen Side 24

25 Miljø- og Teknikudvalget, Vurdering: Se sagsbeskrivelse Indstillinger: Miljø indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Miljoetilladelse Fagerlien 17.pdf Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 25

26 Miljø- og Teknikudvalget, Regulering af antal taxitilladelser Sagsnr.:16/2643 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Der er pt. 7 ledige tilladelser til taxikørsel i Fredericia Kommune 28 ud af 35 tilladelser er besat. Det samlede antal tilladelser drøftes løbende i Taxinævnet, og anbefalingen er, at det samlede antal tilladelser reduceres. Fredericia Taxa samt bestillingskontoret anbefaler, at der ikke annonceres med nye tilladelser, og at det samlede antal nedsættes til 28. Modsat udtrykker politiet bekymring for, at der fx ikke vil være vogne nok til at dække kørselsbehovet i nattelivet, hvilket kan føre til voldshandlinger og/eller anden ballade. I henhold til 2, stk. 2 i Lov om taxikørsel m.v. fastsætter kommunen antallet af tilladelser ud fra hensynet til en tilfredsstillende betjening af offentligheden inden for hele området. Kommunen kan dog på trods af det samlede antal tilladelser beslutte, at ledige tilladelser ikke annonceres, såfremt det vurderes, at kørselsbehovet ikke er til det. Fredericia Kommune har modtaget to klager vedrørende taxibetjeningen i kommunen begge klager fra samme borger og vedrørende banegården. Bestillingskontoret vil frem til næste møde i Taxinævnet i september 2016 føre statistik over antal vogne på gaden på forskellige tidspunkter af døgnet, og tillige vil politiet føre statistik over voldssager og andet, som kan være foranlediget af taxibetjeningen i nattelivet. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Fællessekretariatet indstiller, at det samlede antal taxitilladelser reduceres fra 35 til 30, og at der snarest muligt annonceres op til to nye ledige tilladelser. Bilag: Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 26

27 Miljø- og Teknikudvalget, Taxikørsel - anmodning om takstregulering 2016 Sagsnr.:16/122 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Sagsbeskrivelse: Fredericia Taxa ansøger om en takstforhøjelse på 5 % på kilometersatsen (km-satsen) for taksterne 1-4. Hvis takstforhøjelsen gennemføres medfører det følgende ændringer: Km-satsen for takst 1 forhøjes fra 16,54 kr. til 17,37 kr. Km-satsen for takst 2 forhøjes fra 8,27 kr. til 8,68 kr. Km-satsen for takst 3 forhøjes fra 19,28 kr. kr. til 20,24 kr. Km-satsen for takst 4 forhøjes fra 9,64 kr. til 10,12 kr. Takst 1 er kørsel i almindelig vogn op til 4 passagerer. Takst 2 er rundturstakst for kørsel i almindelig vogn op til 4 passagerer gældende for den del af kørslen, der foregår udenfor kommunen. Takst 3 er kørsel i storvogn med 5-8 passagerer. Takst 4 er rundturstakst for kørsel i storvogn med 5-8 passagerer for den del af kørslen, der foregår udenfor kommunen. Starttakst, ventetidsbetaling samt natkørsel berøres ikke. I medfør af 28 i bekendtgørelse om taxikørsel er det Fredericia Kommune, der godkender takster. Taksterne er senest reguleret ultimo Ansøgningen om takstforhøjelse sker på baggrund af afskaffelsen af frikørselsordningen pr. 1. januar 2015, hvilket betyder at vognmændene nu skal betale registreringsafgift af biler ved videresalg. Før ændringen kunne bilerne frit omregistreres til privat anvendelse uden betaling af tillægsafgift. Ændringen betyder et merprovenu for staten, og omkostningerne skal nu afholdes af taxivognmændene. Det forventes, at dette fremadrettet vil betyde en ændring i den måde vognmændene anskaffer deres biler på flere vil fx nok lease deres biler. I øjeblikket er der to taxaer i Fredericia, der kører efter den nye ordning. Vedlagt ansøgningen var en beregningsmodel udarbejdet af revisionsfirmaet RSM, som viser den forventede økonomiske ændring hos vognmændene. Denne vedlægges sagsfremstillingen. Danmarks Statistiks indeks (omkostningsindeks for taxikørsel), der normalt bliver lagt til grund for regulering af taksterne, er i perioden fra 2014 faldet fra 148,8 til 148,7. Dette indeks tager på nuværende tidspunkt ikke højde for den lovgivningsmæssige ændring, der er sket i relation til frikørselsordningen. Danmarks Statistik er opmærksom på ændringen, som vil blive indarbejdet i indekset på sigt. På nuværende tidspunkt er det dog ikke muligt at se den fulde økonomiske effekt af afskaffelsen af frikørselsordningen. Side 27

28 Miljø- og Teknikudvalget, Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ansøgningen har været drøftet i Taxinævnet. Fredericia Taxa er ikke tvivl om, at ændringen har en økonomisk konsekvens for vognmændene, men er enig i, at den samlede økonomiske konsekvens ikke kan ses på nuværende tidspunkt. Ingen andre kommuner har godkendt ansøgning om takstforhøjelse på nuværende tidspunkt. Det vurderes ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at godkende den ansøgte forhøjelse. Indstillinger: Byråds- og Ledelsessekretariatet indstiller, at takstforhøjelsen ikke godkendes. Bilag: Åben - Beregningsmodel.pdf Beslutning i Miljø- og Teknikudvalget den : Indstillingen blev tiltrådt. Side 28

29 Miljø- og Teknikudvalget, Lukket - Ansøgning om limousinetilladelse Sagsnr.:16/2660 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Side 29

30 Miljø- og Teknikudvalget, Lukket - Orientering Sagsnr.:16/55 Sagen afgøres i: Miljø- og Teknikudvalget Side 30

31 Miljø- og Teknikudvalget, Underskriftsside Christian Bro Kenny Bruun Olsen Kurt Halling Cecilie R. Schultz Lasse Strüwing Hansen

32 Bilag: Specifikation - 1. budgetopfølgning Miljø- og Teknikudvalget Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27201/16

33 Analyserapport (FIB045) Regnskabsår 2016 Tillægs bevillinger kr. Årsagskode DKK 1. Budgetopfølgning 2,224 Økonomisk oversigt 2,224 Resultat i alt 2,224 Resultat før finansielle poster 2,224 Resultat af skattefinansieret område 2,014 Resultat af ordinær drift 0,129 Serviceudgifter 0,129 Miljø- og Teknikudvalget 0,129 Vejdrift - Fælles formål 0,115 NUL Bülows plads-restbudget overgår til drift 0,115 Entreprenørgården 0,014 NUL Udmøntning af barselsfonden 1. BO ,014 Anlæg 1,885 Miljø- og Teknikudvalget 1,885 Miljø og energi, øvrige skatteanlæg 1,885 NUL Bülows plads-restbudget overgår til drift -0,115 Flytning af Pulje til sikre skoleveje 2,000 Brugerfinansierede områder (drift/anlæg) 0,210 Miljø og energi, brugerfinansieret anlæg 0, :26:56 Side 1 af 3

34 Regnskabsår 2016 Tillægs bevillinger kr. Årsagskode DKK BÅT Skæringsdato Akut udskiftning af deponi-bil 0,210 Aktuel bruger Pedersen, Christian Skaarup Statiske filtre Kapitalmidler Profitcenter CO-område Regnskabsårsvariant Finansområde InfoProvider Kunde identifikation Miljø- og Teknikudvalget Fredericia Kommune 607/0020 KMD OPUS Firmakode Kalenderår, 4 særperioder KMD Opus FI-område ZCFORPL; ZCFIBO607; ZCSL3_607; ZCFIBA607 Fredericia Dynamiske filtre Dranst 1 Drift; 2 Statsrefusion; # -; 0 0; 3 Anlæg; 4 Renter; 5 Balanceforskydninger; 6 Afdrag på lån og lea; 7 Finansiering; 8 Aktiver; 9 Passiver Årsagskode Analyserapport Vælg rapporttype 1. Budgetopfølgning Tillægs bevillinger kr. Udgiftsbaseret Variabler Profitcenter (Aut.) Fredericia Kommune Regnskabsår :26:56 Side 2 af 3

35 Bogføringsperiode JAN Skaleringsfaktor (1/1000) MOMS - Vælg=1 eller fravælg=0 0 Omkostningsart Funktionsområde Kapitalmidler Miljø- og Teknikudvalget Nyeste data <=1250 Omkostningsart Total ( ) Kundeidentifikation Fredericia Finans Opfølgnings infocube ZCFIBO607 Kapitalmidler Hierarki Udvalgsopdelt ( ) Hierarki for profitcenter Fredericia Kommune ( ) ZKMDVFI_CUBE_ACT2 ZCSL3_607 Skaleringsfaktor query ÅÅÅÅ Regnår tidsafhæng data ZKMDV_M_IN_EXIT_FISCY Moms på budget Opfølgning ZCFIBAXXX ZCFIBA :26:56 Side 3 af 3

36 Bilag: Oversigt over ansøgning om anlægsbevilling-tillægsbevilling til anlægsbevilling Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27200/16

37 Fredericia Kommune Ansøgning om anlægsbevilling / tillægsbevilling til anlægsbevilling Budgetopfølgning Udvalg Projektdefinition Navn hele kr. Ansøgning om Anlægsbevilling Tillægsbevilling til anlægsbevilling Ansøgning om frigivelse Miljø- og Teknikudvalget Kørende Materiel Pulje til sikre skoleveje Ansøgning i alt af 1

38 Bilag: Vinterjusteringer - Lyngsoddevej -.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26828/16

39

40 Bilag: Vinterjusteringer - Stenhøjvej - Mølleskovvej.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26829/16

41

42 Bilag: Supercykelforbindelse - Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia 9.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 32470/16

43 09. maj 2016 Supercykelforbindelse mellem Fredericia og Middelfart. Projektbeskrivelse Indledning: Fredericia Kommune og Middelfart Kommune har søgt og fået støtte fra Vejdirektoratets supercykelstipulje til at etablere en ny supercykelforbindelse mellem Middelfart og Fredericia. Strækningen, som Vejdirektoratet har besluttet at give tilskud til, strækker sig fra Middelfart Station over den Gl. Lillebæltsbro og videre til henholdsvis Jernbanegade ved Banegården i Fredericia samt Norgesgade ved bymidten. Strækningen i Fredericia Kommune mune deles ved Holstensvej. Den samlede strækning i Middelfart Kommune er 3,2 km lang og består af enkelt rettede stier, cykelbaner samt dobbeltrettet cykelsti. Den samlede strækning i Fredericia Kommune er 6,5 km lang og består af enkelt rettede stier. En supercykelforbindelse mellem Middelfart og Fredericia har til formål at sikre uddannelsessøgende og pendlere trafiksikre og trygge forhold. Det forventes, at supercykelforbindelsen vil bidrage til, at flere vil vælge cyklen frem for bilen, med dermed øget antal cyklister på ruten. De eksisterende cykelfaciliteter liteter på strækningen er utidssvarende. Flere steder er cykelstien meget smal. Dette sammenholdt med den store trafikmængde, der kører på strækningen gør, at flere cyklister føler sig utrygge. Trygheden er en grundlæggende forudsætning for, at cyklen opfattes som et reelt transportmiddel. For at sikre sammenhæng mellem projekterne i de to kommuner og udnytte de fælles interesser etableres es en projektorganisering som koordinerer de to projekter og skaber grundlag for koordinerede kampagnetiltag for at få flere til at benytte den fremtidige supercykelforbindelse. Projektorganisering: Der er tale om to selvstændige projekter. Et projekt i Fredericia Kommune og et i Middelfart Kommune. Disse to projekter er juridisk og økonomisk at betragte e som selvstændige projekter, med hver sin projektorganisation Side 1 af 4 Supercykelforbindelse - Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia 9.05

44 Når projekterne er gennemført vil det, for de kommende brugere, være en sammenhængende supercykelforbindelse mellem de to kommuner. Det er derfor vigtigt at der skabes en sammenhæng mellem de to projekter. De vigtigste punkter som der skal samarbejdes om er: Borgerinddragelse Kommunikation Kampagner Sammenhænge i projektet Derudover kan der være fordele ved at foretage fælles indkøb og evt. fælles udbud. Dette vil blive vurderet når projektet skal i udbud. For at sikre det bedst mulige samarbejde opbygges derfor en fælles projektorganisering. Den politiske forankring af projektet sker i Fredericia i By- og Planudvalget I Middelfart Kommune er projektet forankret i Teknisk Udvalg. Borgerinddragelse: For at få det bedst mulige projekt, er det vigtigt at kende til så mange af de udfordringer de nuværende brugere oplever i dag. Derfor nedsættes en følgegruppe som forventes at bestå af repræsentanter fra: Ungdomsuddannelserne i Erritsø Cykelpendlere fra virksomheder på strækningen. Vejdirektoratet Politiet Cykelklubber i hhv. Fredericia og Middelfart. Cyklistforbundet. I alt ca personer Blandt medlemmerne i følgegruppen dannes en projektfølgegruppe, som følger projektet løbende og orienterer tilbage til deres respektive baglande. Den samlede følgegruppen indkaldes 2 3 gange i projekteringsfasen. Projektfølgegruppen forventes samlet 2 3 gange ud over følgegruppemøderne. Fra kommunerne deltager følgende i projektfølgegruppen: To politiske repræsentanter fra hver kommune. Kommunikation: For at sikre en koordineret og målrettet kommunikation i gennem hele projektet vil der blive tilknyttet en ansvarlig kommunikationsmedarbejder til projektet fra hver kommune Side 2 af 4 Supercykelforbindelse - Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia 9.05

45 Kommunikationsopgaven består i hovedpunkter i: Almen kommunikation gennem Facebook og presse. Kampagnemateriale til skoler og fremtidige pendlere Der gennemføres særlige kampagner for at gøre opmærksom den nye supercykelforbindelse, samt for at få flere uddannelsessøgende og pendlere til at cykle frem for at tage bilen. Kampagnerne skal udvikles i tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og de virksomheder, som har mange lokale pendlere. Foreløbig tidsplan: Maj 2016: Godkendelse af fælles projektorganisering i de politiske udvalg i henholdsvis Fredericia og Middelfart. Juni 2016: September 2016: Juni Oktober 2016 Oktober 2016 Februar 2017 Februar 2017 December workshop for følgegruppen. 2. workshop i følgegruppen. Projektering Arealerhvervelse Udbud og anlæg Fredericia Kommune forventer at påbegynde en mindre del af anlægsarbejdet i Økonomi: Overslaget for supercykelforbindelsen i Middelfart Kommune lyder på kr. Vejdirektoratet har givet tilsagn om et tilskud på 40 % i alt kr., hvorfor Middelfart Kommunes egen andel andrager kr. Overslaget for supercykelforbindelsen i Fredericia kommune lyder på kr. Vejdirektoratet har givet tilsagn om et tilskud på 40 % i alt kr. hvorfor Fredericia Kommunes egen andel andrager kr. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet overvejes, om det giver mening at udbyde arbejdet eller dele heraf som en samlet entreprise. Rådgivere: Middelfart Kommune anvender rådgiver til projekteringsarbejdet. Fredericia Kommune vil delvist udbyde opgaven til rådgiver Side 3 af 4 Supercykelforbindelse - Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia 9.05

46 I Fredericia Kommune skal flere signalanlæg renoveres i forbindelse med projektet. Fredericia Kommune har indgået aftale med COWI s afdeling i Århus, til denne opgave. Middelfart Kommune har et enkelt signalanlæg i dette projekt som skal renoveres. Til dette arbejde, vil Middelfart Kommune benytte den samme rådgiver som Fredericia Kommune. Til trafiksikkerhedsrevision har henholdsvis Middelfart Kommune og Fredericia Kommune afsat kr. og kr. Det forventes at der til dette arbejde anvendes samme rådgiver. Marianne Jensen Leder af Trafik & Natur Fredericia Kommune Morten Kurtzmann Svanborg Trafikplanlægger Fredericia Kommune Uffe Høybye Vejchef Middelfart Kommune Pernille Svane Ingeniør Middelfart Kommune Side 4 af 4 Supercykelforbindelse - Samarbejde mellem Middelfart og Fredericia 9.05

47 Bilag: Udkast_Kort_Fortalt.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25892/16

48 Fredericia Kommunes strategiske energiplan, kort fortalt

49 Forord Dette er en kort version af Fredericia Kommunes strategiske energiplan. Her får du et indblik i, hvilke mål på energiområdet vi har sat os i Fredericia Byråd, og hvilke indsatsområder vi har valgt at prioritere i de kommende fire år. Fredericia skal være en grøn vækstkommune. Det skal være attraktivt at bo og drive virksomhed her. Virksomheder, der lægger vægt på en grøn profil, skal se Fredericia Kommune som et oplagt valg. Som en del af den vision, som Byrådet og borgerne har formuleret for Fredericia frem mod 2020, har vi sat os et mål om, at Fredericia Kommune som virksomhed allerede skal være CO 2 -neutral i Vi arbejder frem mod, at Fredericia Kommune som geografisk område er uafhængig af fossile brændsler i Der sker i disse år en omfattende omlægning af hele samfundets energiforsyning. Også her i Trekantområdet er omstillingen af energiforsyningen godt i gang. Om kort tid er stort set al fjernvarme i Fredericia Kommune baseret på vedvarende energi. På andre områder er vi kun lige startet f.eks. bliver det en stor udfordring at gøre transporten fri af fossile brændsler. Men som trafikalt knudepunkt er det et vigtigt indsatsområde for os. Samarbejde med borgere, virksomheder, energiselskaber, nabokommuner og andre aktører er helt essentielt for den grønne omstilling. Derfor skal energiplanen i høj grad ses som et grundlag for og oplæg til det videre samarbejde. Jeg vil gerne rette en tak til de lokale og nationale aktører på energiområdet, der gennem dialogmøder har bidraget med viden og holdninger til, hvordan Fredericia Kommune bedst muligt bidrager til vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. Det er mit håb, at vi med denne strategi motiverer både vores virksomheder og vores borgere til at være aktive medspillere i energiomstillingen. Lad os sammen have fokus på at udnytte energiressourcerne så effektivt som muligt og spille en aktiv rolle i den grønne omstilling hver med vore handlemuligheder og kompetencer. Rigtig god læselyst. Jacob Bjerregaard, Borgmester

50 Seks strategiske indsatsområder Fredericia Byråd har valgt at fokusere på følgende seks indsatsområder frem mod 2020: Boliger Fjernvarme Virksomheder Biogas og nye energiteknologier Transport CO 2 -neutral kommune De handlinger, vi sætter i gang indenfor de forskellige indsatsområder, vil medvirke til at mindske CO 2 - udledningen. Nogle initiativer handler om at reducere energiforbruget andre handler om at erstatte kul, olie og gas med vedvarende energi. Den samlede effekt af alle initiativerne og af den udvikling, man i øvrigt forventer på nationalt plan, vil resultere i, at CO 2 -udledningen mere end halveres frem mod Figuren viser beregninger af CO 2 -udledningen i Fredericia Kommune - hvordan det ser ud i dag og vores bud på udviklingen frem mod 2035 (uden Shell raffinaderiets udledning). Det hører med til billedet af CO 2 -udledningen, at vi her og i det følgende har valgt at udelade data fra Shell Raffinaderiet, som ligger i Fredericia Kommune og er det ene af Danmarks to raffinaderier. Shell Raffinaderiets energiforbrug alene er af samme størrelsesorden som kommunens øvrige energiforbrug. Selv små ændringer i energiforbruget hos Shell får derfor så stor betydning for energiforbrug og den tilhørende CO 2 -udledning i Fredericia Kommune, at det vil sløre effekten af andre tiltag.

51 Boliger Det største energiforbrug finder sted i boligerne og hænger først og fremmest sammen med opvarmningen af boligerne. Energiforbruget er langt større i ældre huse end i nye, og da 90 % af boligerne i Fredericia Kommune er opført før 1999, er hovedudfordringen at fremme energirenoveringen af de eksisterende boliger. Derfor har vi været i dialog med boligejere om initiativer, der kan mindske energiforbruget. Den indsats vil vi fortsætte og udbygge i de kommende år i tæt samarbejde med vores energiselskaber. Der investeres allerede massivt i energirenovering af kommunens almennyttige boliger. Her vil vi fortsætte det påbegyndte samarbejde med boligselskaberne om andre energibesparende initiativer. Fjernvarme er vidt udbredt i hele Fredericia Kommune. 83 % af boligopvarmningen sker med fjernvarme og stort set ingen med naturgas. Få opvarmes med oliefyr eller elradiatorer. I de landsbyer, der ligger uden for den kollektive varmeforsyning, vil vi fortsat samarbejde med borgerne om at finde alternative opvarmningsformer baseret på vedvarende energi. Fra 2018 baseres fjernvarme i Fredericia Kommune på biomasse. Vi forventer, at de sidste oliefyr i kommunen er væk om ca. 10 år, og så er vi godt på vej til at have udfaset de fossile brændsler i varmeforsyningen. Fredericia fakta. Pejlemærker. Varmeforbruget pr. m 2 skal nedbringes med 20 %. Flest mulige boliger og virksomheder tilsluttes fjernvarme. Varmeforsyningen i områder uden kollektiv fjernvarmeforsyning skal foregå fossilfrit. Knap 40 % af boligerne i Fredericia Kommune er opført før 1960 og 50 % er opført i perioden Mere end 80 % af det samlede varmebehov dækkes af fjernvarme. Siden 2009 er antallet af oliefyr faldet fra 1750 til Cirka 2000 nye boliger forventes opført i kommunen de kommende 10 år overvejende i områder, der kan forsynes med fjernvarme.

52 Fjernvarme For at få en grønnere og billigere varmeforsyning har TVIS indgået en aftale med DONG Energy om en fremtidig varmelevering baseret på biomasse. Derfor bliver der nu investeret i en ombygning af Skærbækværket, så fjernvarmen fremover kan baseres på træflis i stedet for naturgas, som i dag. Ombygningen betyder, at fjernvarmeforsyningen i Fredericia Kommune fra 2018 stort set bliver CO 2 -neutral. Der er en begrænset mængde biomasse i Danmark, og på længere sigt vil man sandsynligvis prioritere, det som vi har, til de områder, hvor det er svært at erstatte fossile brændsler med el fra vindkraft f.eks. den tunge transport. Derfor ønsker Fredericia Kommune, at det løbende vurderes, om der er mulighed for at udnytte endnu mere lokal overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen og for at indpasse andre teknologier til vedvarende energi, som f.eks. store varmepumper. TVIS er allerede i gang med en undersøgelse af mulighederne for på længere sigt at mindske biomasseforbruget til fjernvarmeproduktion, og Fredericia Kommune vil i forlængelse af dette arbejde drøfte mulige handlinger med TVIS. TVIS undersøger for tiden muligheden for at udvide sit forsyningsområde med tilslutning af flere fjernvarmeselskaber, da ombygningen af Skærbækværket giver kapacitet til at inkludere flere forbrugere til forsyningsnettet. Jo flere der er koblet på TVIS-nettet, jo billigere bliver det for alle. Der er ikke umiddelbart planer om udvidelser i Fredericia, hvor begge fjernvarmeselskaber allerede aftager varmen fra i TVIS. Fredericia fakta. TVIS er et transmissionsselskab, der ejes af Vejle, Kolding, Middelfart og Fredericia kommuner. TVIS køber varme og sender den ud til de lokale fjernvarmeselskaber, som leder varmen videre ud til kommunens boliger, butikker, virksomheder, institutioner mv. Sammensætningen af fjernvarmen i dag: Pejlemærker. CO 2 -neutral fjernvarme Udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder i TVIS-systemet

53 Virksomheder Virksomheder i Danmark arbejder i stigende grad med grøn omstilling. Vi vil understøtte denne grønne erhvervsudvikling og arbejde for at Fredericia Kommune bliver et oplagt valg for de virksomheder, der går efter en grøn profil. Vi vil arbejde for, at virksomhederne så vidt muligt kan forsynes med CO 2 -neutral fjernvarme. Mulighederne for lokalt produceret CO 2 -neutral fjernvarme vil indgå i Fredericia Kommunes markedsføring af DanmarkC som erhvervsområde. Med et veludbygget fjernvarmesystem har vi nemlig gode muligheder for at forsyne eksisterende og kommende erhvervsvirksomheder med billig og grøn fjernvarme. Flere undersøgelser har vist, at der er et betydeligt potentiale for energieffektiviseringer, især i de små og mellemstore virksomheder. Sammen med energiselskaberne og Business Fredericia vil vi udvikle og afprøve en samarbejdsmodel, hvor vi gennem rådgivning hjælper lokale virksomheder til større energieffektivitet. Samtidig vil vi understøtte skabelsen af fællesskaber, hvor virksomheder samarbejder på tværs om effektiv udnyttelse af ressourcer og udnyttelse af hinandens restprodukter en såkaldt industriel symbiose. Fredericia fakta DanmarkC er et af landets største erhvervsudviklingsprojekter med seks millioner kvadratmeter jord til erhvervsudvikling. Området er ikke fuldt udbygget. Ca. 1/3 af kommunens totale energiforbrug forbruges i industrien, når man ser bort fra energiforbruget på Shell Raffinaderiet. Shell Raffinaderiets energiforbrug alene er af samme størrelsesorden som kommunens øvrige energiforbrug. Pejlemærker. Flere og mere energieffektive virksomheder Billig vedvarende energi til industrien

54 Biogas og nye energiteknologier Med få landbrug i Fredericia Kommune er der et begrænset potentiale for biogasproduktion herfra, ligesom det er vanskeligt at finde egnede lokaliteter til opstilling af vindmøller i vores tætbefolkede og geografisk lille kommune. De ressourcer til lokal energiproduktion, som vi i dag har i Fredericia, vil vi udnytte optimalt. Samtidig har vi fokus på at udnytte mulighederne for lokal demonstration af nye og lovende energiteknologier. Derfor vil vi undersøge mulighederne for også at udnytte borgernes organiske husholdningsaffald til biogasproduktion. I forvejen har fredericianerne gennem en årrække sorteret husholdningsaffaldet, men i dag komposteres den grønne affaldsfraktion. Fredericia Centralrenseanlæg, der drives af det kommunalt ejede Fredericia spildevand og Energi, er Danmarks næststørste renseanlæg. Her produceres ca. 36 TJ biogas om året ud fra spildevandsslammet. Den del af gassen, der ikke anvendes internt i anlægget, opgraderes til naturgaskvalitet og ledes ud i det danske naturgasnet. Det er målet, at Fredericia Spildevand og Energi er energineutral i 2020 og CO2-neutral i Fredericia fakta Der er opstillet fem mindre vindmøller i Fredericia Kommune. Der er udpeget to vindmølleområder med plads til mindre vindmøller og der er ingen aktuelle planer om at udpege områder til møller over 100 m. Der er 766 solcelleanlæg i kommunen. De dækker 1 % af elforbruget. 12 % af de totale energiforbrug i Fredericia Kommune kommer i dag fra vedvarende energi. I 2020 forventer vi, at andelen af vedvarende energi stiger til godt 40 %. Det skyldes primært at fjernvarmen baseres på biomasse, og at vindkraften udbygges på nationalt plan. Pejlemærker. Fredericia Spildevand og Energi energineutral i 2020 og CO 2 -neutral i Fremme demonstrationsprojekter for nye, perspektivrige vedvarende energiteknologier

55 Transport Med sin centrale beliggenhed er Fredericia et vigtigt trafikalt knudepunkt. Vi ligger ved motorvejskrydset med forbindelse til nord, syd, øst og vest. Samtidig er Fredericia jernbaneknudepunkt for både passagerer og gods. Udviklingen på transportområdet i Danmark er i høj grad båret af afgiftsstrukturen. Brændstoføkonomien i bilerne er blevet bedre, men det modsvares af, at vi kører mere og mere. I Fredericia Kommune vil vi gøre, hvad vi kan, for at vores transportformer bliver mere energieffektive og helt fossilfri i Erritsø, der blandt andet rummer mange uddannelsesinstitutioner. Fredericia Kommune er geografisk lille, og midtbyen og erhvervsområderne kan rimelig let og hurtigt nås på cykel fra alle dele af kommunen. Derfor vil vi etablere flere og endnu bedre cykelog supercykelstier, og derfor vil vi afholde kampagner for cykling. Frem mod 2020 vil vi indgå samarbejder om initiativer med energieffektive og grønne transportløsninger til den tunge transport. Business Fredericia, DanmarkC - Transport & Logistik og Taulov Transportcenter bliver vigtige samarbejdsparter. Vi vil gerne motivere vores borgere og pendlere til at vælge cyklen eller den offentlige transport frem for at tage bilen. Derfor skal vores kollektiv trafik blive endnu bedre og mere effektiv. Som et forsøg vil vi blandt andet indsætte en erhvervsbus fra midtbyen, som skal betjene virksomhederne i DanmarkC. Og vi vil se på mulighederne for at få etableret et nyt standsningssted for tog i Fredericia fakta Knap 1/3 af kommunens samlede energiforbrug går til transport. Over 70 % heraf går til vejtransport. Resten går til fly, skibe og tog. På vejene er det personbilerne, der står for det største energiforbrug. Pejlemærker. Flere biler og tung transport, der benytter alternative brændsler Bedre kollektiv transport

56 CO2-neutral kommune Vores mål er, at Fredericia Kommune som virksomhed skal være CO2-neutral i Det betyder, at driften af Fredericia Kommune med tilhørende skoler, institutioner, rådhus, kommunal transport, gadebelysning, spildevandsrensning mv. ikke er forbundet med udledning af CO2 i Det er et ambitiøst mål, og for at det kan opfyldes, er det er nødvendigt at energiforbruget mindskes markant. Vi vil derfor i de kommende år styrke indsatsen for at energirenovere de kommunale bygninger. Forbruget af el og varme skal overvåges nøje ved hjælp af energistyringssystem. Gadebelysningen skal udskiftes med LED-lamper og benzin- og dieseldrevne køretøjer i den kommunale vognpark udskiftes gradvist med køretøjer, der drives med alternative brændsler, f.eks. el og gas. Energistyrelsen forudser, at når Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler, skal der fortrinsvis anvendes el til den lette transport og gas og biobrændsler til tung transport. Vi har allerede i dag taget hul på fremtiden og sikret, at kommunens bybusser og renovationsbiler kører på gas i stedet for diesel. Ved køb af bionaturgascertifikater har vi sikret os, at den mængde naturgas, der anvendes i busserne, er baseret på opgraderet biogas og bussernes kørsel er derfor CO2-neutral. På længere sigt er det hensigten, at bybussernes gasforbrug skal baseres på biogas fra kommunens rensningsanlæg. Vi vil også fortsætte en indsats for at uddanne medarbejderne i energieffektiv kørsel og arbejde for at flere bruger alternativer til bilen i forbindelse med tjenesterejser. Kommunens børn er fremtidens borgere, og vi arbejder for at den næste generation bliver grøn. I forbindelse med projektet Grøn Generation udarbejder vi en strategi for, hvordan vi styrker børn og unges kompetencer i at agere inden for klima og bæredygtighed. Fredericia fakta Pejlemærker. Godt halvdelen af CO2-udledningen fra Fredericia Kommune som virksomhed stammer fra energiforbruget i kommunale bygninger. En fjerdedel stammer fra spildevandshåndtering og resten fra gadebelysning og den kommunale transport. I 2014 var CO2-udledningen faldet med en tredjedel i forhold til Siden 1996 er der udarbejdet årlige grønne regnskaber for den kommunale virksomhed. CO 2 -neutral kommune i % årlig reduktion i CO 2 -udledningen frem til 2020

57 Bilag: Udkast_strategisk_energiplan.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25890/16

58 Strategisk Energiplan, Fredericia Kommune, Side 1 af 29

59 Forord I Danmark har vi et mål om at være uafhængige af fossile brændsler i Derfor sker der i disse år en omfattende omlægning af hele samfundets energiforsyning. Også her i Trekantområdet er omstillingen af energiforsyningen godt i gang. Om kort tid er stort set al fjernvarme i Fredericia Kommune baseret på vedvarende energi. På andre områder er vi kun lige startet f.eks. bliver det en stor udfordring at gøre transporten fri af fossile brændsler. Men som trafikalt knudepunkt er det et vigtigt indsatsområde for os. Fredericia skal være en grøn vækstkommune. Det skal være attraktivt at bo og drive virksomhed her. Virksomheder, der lægger vægt på en grøn profil, skal se Fredericia Kommune som et oplagt valg. I Strategisk Energiplan, 2020, fremlægger vi de mål og de indsatsområder, som Byrådet har valgt at prioritere i den kommende fireårige periode. Som en del af den vision, som Byrådet og borgerne har formuleret for Fredericia frem mod 2020, har vi sat os et mål om, at Fredericia Kommune som virksomhed allerede skal være CO2-neutral i Vi arbejder frem mod, at Fredericia Kommune som geografisk område er uafhængig af fossile brændsler i Samarbejde med borgere, virksomheder, energiselskaber, nabokommuner og andre aktører er helt essentielt for den grønne omstilling i det geografiske område Fredericia Kommune. Derfor skal energiplanen i høj grad ses som et grundlag for og oplæg til det videre samarbejde. Jeg vil gerne rette en tak til de lokale og nationale aktører på energiområdet, der gennem dialogmøder har bidraget med viden og holdninger til, hvordan Fredericia Kommune bedst muligt bidrager til vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. Det er mit håb, at vi med denne strategi motiverer både vores virksomheder og vores borgere til at være aktive medspillere i energiomstillingen. Lad os sammen have fokus på at udnytte energiressourcerne så effektivt som muligt og spille en aktiv rolle i den grønne omstilling hver med vore handlemuligheder og kompetencer. Jacob Bjerregaard, Borgmester Side 2 af 29

60 Indhold Indledning... 4 Sammenfatning Status for energiforsyningen Strategi - Boligopvarmning Strategi - Fjernvarmeforsyning Strategi - Virksomheder Strategi Biogas og nye energiteknologier Strategi - Transport Strategi - CO 2 -neutral kommune Lokal vækst gennem grøn omstilling Forventet udvikling i energiforbrug og energiforsyning Side 3 af 29

61 Indledning Der er mange grunde til at omlægge energisystemet fra et fossilt baseret system baseret på kul, olie og gas til et energisystem baseret på vedvarende energiressourcer som vind, sol, biogas og biomasse. Danmarks egenproduktion af olie og gas fra Nordsøen falder markant i de kommende år, og vi vil fremover i langt højere grad skulle importere fossile brændsler fra primært Mellemøsten og Rusland. Verdens forbrug af energi er stigende samtidig med at ressourcerne er begrænsede. Det forudses at ville medføre stigende priser på brændsler samt risiko for både politisk og økonomisk ustabilitet som følge heraf. Ved at omlægge til vedvarende energikilder, der i høj grad er baseret på lokale ressourcer, vil vi være mere robuste i fremtidens energimarked. En mindsket import af fossile brændsler og større investeringer lokalt i vedvarende energiressourcer vil desuden være med til at skabe lokale jobs og en bedre lokaløkonomi. Nationale mål Regeringens langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug. I marts 2012 indgik den daværende regering en energipolitisk aftale med Folketingets øvrige partier bortset fra Liberal Alliance. Aftalen sætter den nationale ramme for indsatsten frem til I planen indgår følgende: Energiforbruget (ekskl. transport) skal reduceres med 7 % 35 % af energiforsyningen skal baseres på vedvarende energi 50 % af elforbruget skal dækkes af vindkraft, heraf betydelige andele på land Individuel opvarmning med olie afvikles og opvarmning med naturgas mindskes Omstilling til vedvarende energi i erhvervslivet fremmes via tilskud Der etableres bedre rammevilkår for etablering af biogasanlæg Mål for Fredericia Kommune Fredericia Byråd har sammen med borgerne formuleret visionen for Fredericia Kommune, Byrådets vision for Fredericia, Heraf fremgår det, at Fredericia Kommune som virksomhed skal være CO 2 -neutral i For det geografiske område vil Fredericia Kommune støtte op om de nationale målsætninger og arbejder frem mod at blive uafhængig af fossile brændsler i Vi måler løbende, hvor langt vi er nået, via vores energiregnskab for kommunen som geografisk område og via det grønne regnskab for kommunen som virksomhed. Energiregnskabet opdateres hvert andet år, mens kommunens grønne regnskab opdateres hvert år. Strategisk energiplanlægning på tværs I indgik kommunerne i Region Syddanmark i et stort tværkommunalt samarbejde: Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark, hvor Region Syddanmark, alle syddanske kommuner og en række energiselskaber, med støtte fra Energistyrelsen, samarbejdede om at forbedre energiplanlægningen og omstillingen af energisystemet. Fredericia Kommune beslutte- Side 4 af 29

62 de, at dette arbejde skulle munde ud i, at der blev udarbejdet en strategisk energiplan for Fredericia Kommune. Sideløbende med projektet Strategisk Energiplanlægning i Syddanmark har Fredericia Kommune derfor afholdt workshop og dialogmøder med lokale aktører, hvor energiselskaber og repræsentanter for erhvervslivet har givet input til den strategiske energiplan. Sammenfatning Workshops og dialogmøder med lokale aktører og efterfølgende politiske drøftelser har ført til udpegningen af følgende seks strategiske indsatsområder, der skal tegne indsatsen for omstillingen af Fredericia Kommunes energiforsyning i de kommende år: 1. Energieffektiv boligopvarmning 2. Fremtidens fjernvarmeforsyning 3. Grønne og energieffektive virksomheder 4. Biogas, solceller og anden vedvarende energiproduktion 5. Grøn transport 6. CO 2 -neutral kommune For hvert af de seks strategiske indsatsområder beskriver den strategiske energiplan: Politiske pejlemærker frem mod 2035 Handlinger frem til 2020 Status og perspektiver for omstillingen Med virkeliggørelse af de mål, der er fastsat for de seks indsatsområder i den strategiske energiplan, vil der ske en kraftig reduktion i CO 2 - udledningen fra ca tons i 2013 til ca tons i Reduktionen skyldes primært omstillingen til biomasse på Skærbækværket, samt at el i Danmark i 2035 forventes produceret på basis af vedvarende energi. Figur 1: CO 2 udledningen for Fredericia Kommune i 2009 og i 2013 samt den forventede udledning i 2020 og Side 5 af 29

63 1. Status for energiforsyningen i Fredericia Kommune Strategien for den fremtidige energiforsyning i Fredericia Kommune er udarbejdet for hele Fredericia Kommune som geografisk område. Energiforbruget på Shell Raffinaderiet er dog ikke medtaget i strategien. Det skyldes, at Shell producerer transportbrændstoffer til hele Danmark og at selv små ændringer i energiforbruget hos Shell får så stor betydning for energiforbrug og den tilhørende CO 2 -udledning i Fredericia Kommune, at dette vil sløre effekten af lokale tiltag. Figur 2 viser energiforbruget i Fredericia Kommune med og uden energiforbruget på Shell. I den resteredne del af energistrategien er tal og figurer angivet eksklusiv energiforbruget på Shell Raffinaderiet. Figur 2: Bruttoenergiforbrug i Fredericia Kommune med og uden energiforbruget på Shell Raffinaderiet. Side 6 af 29

64 Andel vedvarende energi Figur 3 viser andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i Fredericia Kommune i perioden Det ses, at andelen er steget gennem de fire år, hvilket primært kan tilskrives, at elproduktionen baseret på vedvarende energi er steget i den danske elforsyning i perioden. Figur 3: Andel vedvarende energi i energiforsyningen i Fredericia Kommune. CO 2 -udledning CO 2 -udledningen i Fredericia Kommune er faldet i perioden 2009 til 2013, hvilket fremgår af figur 4. Også dette fald kan primært tilskrives, at der er sket en forøgelse af andelen af vedvarende energi i den danske elproduktion. Figur 4: CO 2 -udledning i Fredericia Kommune fra 2009 til Side 7 af 29

65 Energiforbruget fordelt på sektorer Det samlede energiforbrug i Fredericia Kommune er ca TJ om året. Figur 5 viser, hvordan energiforbruget er fordelt på sektorer. De største energiforbrug ligger i boliger, i industrien og i transportsektoren. Figur 5: Energiforbrug fordelt på sektorer jf. Energiregnskab Side 8 af 29

66 2. Strategi Boliger Pejlemærker frem mod 2035 Varmeforbruget pr. m 2 skal nedbringes med 20 % Flest mulige boliger og virksomheder skal tilsluttes fjernvarme Varmeforsyningen i områder uden kollektiv fjernvarmeforsyning skal foregå fossilfrit Handlinger frem til 2020 Fortsat samarbejde med TREFOR og Fredericia Fjernvarme om skift til fjernvarme og energibesparelsestiltag Dialog med udviklere og bygherrer om anvendelse af fjernvarme i fjernvarmeområder og anden fossilfri varmeforsyning i områder uden kollektiv varmeforsyning Indhentning af relevante projektforslag for udlæg af nye bolig- og erhvervsområder til fjernvarme Fremme nye opvarmningskoncepter og bæredygtige løsninger i Herslev, der i dag primært er opvarmet med olie Uddybning handlinger Som bykommune har Fredericia Kommune gode forudsætninger for reducere energiforbruget til boligopvarmning. Der er da også i perioden blevet brugt ca. 2,3 mia. kr. på renovering af den almennyttige boligmasse. I de kommende år vil vi bl.a. sætte fokus på mulighederne for energirenovering inden for voldene i forbindelse med planlagte boligrenoveringsprojekter i det private byggeri. Fredericia Kommune har i samarbejde med Energitjenesten og med TREFOR afholdt informationsmøder for kommunens borgere om energirenovering og energibesparelser i ejer- og lejerboliger. Denne indsats vil vi fortsætte og udbygge i de kommende år i tæt samarbejde med TREFOR og Fredericia Fjernvarme. To landsbyer i kommunen har ikke kollektiv varmeforsyning. Her er individuelle oliefyr og elradiatorer den mest almindelige opvarmningsform. Der er indledt et samarbejde med begge byer med det formål at hjælpe landsbyborgerne til at finde alternative opvarmningsformer. Status Kortet i figur 6 viser områder i Fredericia Kommune, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning. Alle større byområder med undtagelse af DanmarkC er udlagt til fjernvarmeforsyning. Der forventes opført ca nye boliger frem mod 2027, og hovedparten af byggeriet forventes opført i områder, der kan forsynes med fjernvarme. Side 9 af 29

67 Figur 6: Områder udlagt til opvarmning med fjernvarme og naturgas i Fredericia Kommune. Mørkegrøn fjernvarme og lysgrøn naturgas. Over 80 % af det samlede varmebehov i Fredericia Kommune dækkes af fjernvarme. Det fremgår af figur 7, der viser boligopvarmningen i Fredericia Kommune fordelt på forskellige opvarmningsformer. Fjernvarmedækningen er steget fra ca. 80 % til ca. 83 % i perioden Stort set ingen boliger i Fredericia Kommune opvarmes med naturgas. Figur 7: Opvarmning i Fredericia Kommune fordelt på opvarmningsform. Side 10 af 29

68 Energiforbruget til individuelt opvarmning er faldet i de senere år. Af figur 8 ses, hvordan energiforbruget til individuel opvarmning er fordelt på brændsler. Der er især sket en nedgang i forbruget af olie til opvarmning. Antallet af oliekedler er reduceret fra i 2009 til i Vi er altså godt på vej med afvikling af individuel olieopvarmning i Fredericia Kommune, som med en fortsættelse af den nuværende udvikling vil kunne være helt afviklet om ca. 10 år. Figur 8: Individuel opvarmning i Fredericia Kommune fordelt på opvarmningsform. Perspektiver En opgørelse fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at en løbende bygningsrenovering frem mod 2035 kan nedsætte varmeforbruget i boliger med op til 20 %. Figur 9: Energiforbrug pr. m 2 for bygninger efter opførelsesår. Kilde: Statens byggeforskningsinstitut 2014 samt energi-rammen i BR 2015 og BR Side 11 af 29

69 Antal Figur 9 viser energiforbruget pr. m 2 for bygninger fra forskellige byggeperioder jf. Statens Byggeforskningsinstitut, Det fremgår, at energiforbruget er langt større i ældre huse end i nye. Huse opført efter det gældende bygningsreglement, BR2015, må maksimalt bruge 35 kwh pr. m 2. Et lavenergihus bygget efter BR2020, som forventes at blive standart i 2020, må maksimalt bruge 20 kwh pr. m 2. Det skal dog bemærkes, at forbruget i praksis har vist sig at være væsentlig højere end det beregnede, da mange boligejere i velisolerede huse hæver temperaturen for at øge komforten. Hertil kommer, at flere vil leve op til den skærpede energiramme ved at etablere eksempelvis solceller og derved fortsat have et vist varmeforbrug. Hovedparten af helårsboligerne i Fredericia Kommune er opført før år I figur 10 ses fordelingen af boligerne i kommunen efter opførelsesår. Figuren viser tydeligt i kombination med figur 8, at hovedudfordringen er renovering af den eksisterende ældre boligmasse og i mindre grad nybyggeri Andet Fritidshuse Døgninstitutioner Kollegier Etageboliger Række-, kæde- og dobbelthuse Parcel/Stuehuse Figur 10: Antal boliger fordelt på opførelsesår i Fredericia Kommune. Kilde: BBR. Side 12 af 29

70 3. Strategi Fjernvarmeforsyning Pejlemærker frem mod 2035 CO 2 -neutral fjernvarme Udnyttelse af overskudsvarme fra lokale virksomheder i Trekantområdets fælles fjernvarmesystem, TVIS (Trekantområdets Varmetransmissionsselskab) Handlinger frem mod 2020 I samarbejde med TVIS vil vi se på mulighederne for: Udvidelse af TVIS-området og bedre udnyttelse af eksisterende produktionskapacitet Udnyttelse af industriel overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen Nye vedvarende energikilder som erstatning for biomasse efter 2038, herunder eksempelvis havvarmepumper Uddybning handlinger DONG ombygger i øjeblikket Skærbækværket for 1,8 mia. kr., så det senest fra 2018 kan fyre med både naturgas og træflis. TVIS har indgået en aftale om varmeaftag fra Skærbækværket frem til Ombygningen af Skærbækværket betyder, at fjernvarmeforsyningen i Fredericia Kommune de næste mange år primært vil være baseret på biomassevarme og overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet. Fredericia Kommune ønsker, at mulighederne for en hensigtsmæssig udnyttelse af lokal overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen, og at indpasning af nye vedvarende energi teknologier, som eksempelvis varmepumper, løbende vurderes. Konkret har TVIS igangsat en kortlægning af mulighederne for på længere sigt at reducere biomasseforbruget til fjernvarmeproduktion. Fredericia Kommune vil i forlængelse af kortlægningen drøfte mulige handlinger med TVIS. Status Over 80 % af boligopvarmningen i Fredericia Kommune sker i dag med fjernvarme. I dag sker opvarmningen primært med naturgas på Skærbækværket og med overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet. Fra 2018 vil Skærbækværket dog være omstillet til biomasse, og opvarmningen vil herefter først og fremmest ske med biomasse og overskudsvarme. Brændselssammensætningen til fjernvarmeproduktionen i Fredericia Kommune tidligere og efter ombygning af Skærbækværket er vist i figur 11. Side 13 af 29

71 Figur 11: Brændselssammensætning til fjernvarmeproduktion i Fredericia Kommune. Perspektiver Energistyrelsen peger i rapporten Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 på en række scenarier for et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi. Det fremgår af rapporten, at energiforsyningen i et sådant energisystem efter al sandsynlighed primært vil blive baseret på vindkraft og biomasse. Snittet mellem biomasse og vindkraft afhænger i høj grad af, om vi ønsker en energiforsyning baseret på importeret biomasse. Biomasseressourcerne i Danmark er begrænsede. Hvis biomasseandelen i fremtidens energisystem skal baseres primært på dansk biomasse, vil det kræve ca. seks gange så meget vindkraft, som vi har i dag, og at de begrænsede biomasseressourcer på længere sigt prioriteres til sektorer, hvor vi ikke kan erstatte fossile brændsler med el fra vindkraft (dele af transporten og industrien). Når det gælder opvarmning, kan brændsler erstattes med eksempelvis eldrevne varmepumper, solvarme eller overskudsvarme. Det er da også netop i det perspektiv, at TVIS undersøger mulighederne for alternativer til biomasse i fjernvarmeforsyningen i fremtiden. Side 14 af 29

72 4. Strategi - Virksomheder Pejlemærker frem mod 2035 Flere og mere energieffektive virksomheder Billig vedvarende energi til industrien Handlinger frem til 2020 Indsats for at hovedparten af virksomhederne i Fredericia Kommune bliver forsynet med billig og grøn fjernvarme Dialog med TVIS, TREFOR og DONG om forsyning af DanmarkC med fjernvarme Brug af muligheden for at få grøn fjernvarme i markedsføringen af byggegrunde Fremme af fossilfri energiforsyning, energieffektivisering og samarbejde mellem virksomheder om effektiv ressourceudnyttelse gennem rådgivning og dialog Uddybning handlinger DanmarkC er et af landets største erhvervsudviklingsprojekter med 6 mio. kvadratmeter jord til erhvervsudvikling placeret langs Fredericias motorvejsnet. Fredericia Kommune vil arbejde for, at virksomhederne i området så vidt muligt forsynes med grøn energi til konkurrencedygtige priser. Energien leveres i form af grøn fjernvarme, det vil sige fjernvarme produceret på CO 2 -neutrale brændsler, samt strøm fra danske vindmøller og certificeret grøn gas fra naturgasnettet produceret på eksempelvis danske biogasanlæg. Mulighederne for køb af grøn energi fra bl.a. lokalt produceret fjernvarme vil indgå i Fredericia Kommunes markedsføring af DanmarkC som erhvervsområde. For at understøtte en grøn erhvervsudvikling vil Fredericia Kommune samarbejde med energiselskaberne og Business Fredericia om at hjælpe lokale virksomheder til større energieffektivitet. Indsatsen fokuseres i de klynger, hvor potentialet vurderes at være størst. Desuden undersøges mulighederne for, at der på tværs af virksomhederne etableres samarbejder om effektiv ressourceudnyttelse og udnyttelse af hinandens restprodukter de såkaldte industrielle symbioser. Figur 12: Brændselssammensætning i industrien i Fredericia Kommune. Side 15 af 29

73 Status Industrien i Fredericia bruger 379 TJ naturgas pr. år. Det svarer til ca. 5 % af det samlede brændselsforbrug i kommunen (eksklusiv Shell). Af det samlede elforbrug ligger ca. 1/3 i industrien. Perspektiver Fredericia Kommune er en erhvervskommune i vækst, og vi forventer, at mange nye virksomheder flytter til det store erhvervsområde DanmarkC i de kommende år. Med et veludbygget fjernvarmesystem har vi gode muligheder for at forsyne eksisterende og kommende erhvervsvirksomheder med billig og grøn fjernvarme. Flere af de nye virksomheder skal bruge brændsler i deres produktion og kan ikke nøjes med fjernvarme og el alene. Derfor forventer vi på trods af en større udbredelse af fjernvarmen et gasforbrug i industrien på nogenlunde samme niveau som i dag. Særligt industrielle processer, der kræver høj temperatur, er i fremtiden afhængig af brændsler som grøn gas eller biomasse. Side 16 af 29

74 5. Strategi Biogas og nye energiteknologier Pejlemærker frem mod 2035 Fredericia Spildevand og Energi er energineutral i 2020 og CO 2 -neutral i 2030 Fremme af demonstrationsprojekter for perspektivrige vedvarende energiteknologier Handlinger frem til 2020 Opfølgning på forsøgsprojekt med biogasproduktion på basis af husholdningsaffald Afdækning af mulighederne for lokal demonstration af nye lovende energiteknologier Uddybning handlinger Generelt ønsker Fredericia Kommune at fremme produktionen af biogas på basis af organisk materiale. Ressourcegrundlaget for en biogasproduktion baseret på husdyrgødning er dog begrænset og er derfor koncentreret omkring det eksisterende biogasanlæg ved Fredericia Spildevand og Energi. Konkret rettes fokus i de kommende år mod at producere biogas fra organisk husholdningsaffald sammen med den eksisterende produktion på basis af spildevandsslam. Hvis målet om at gøre Fredericia Spildevand og Energi energineutral i 2020 skal nås, vil det kræve en ekstra grøn energiproduktion på anlægget i størrelsesorden 27 TJ pr. år. Det svarer til at den CO 2 -neutale energiproduktionen på anlægget skal forøges med 75 %. Status Biogas Fredericia Centralrenseanlæg er Danmarks næststørste rensningsanlæg og producerer ca. 36 TJ biogas om året. Størstedelen af den producerede biogas anvendes til intern procesenergi på anlægget, mens i størrelsesorden 15 TJ kan afsættes til enten en kraftvarmemotor eller opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til naturgasnettet. Vindkraft Der er i alt fem vindmøller i Fredericia Kommune. Heraf er der tre mellemstore møller på 600 og 750 kw. Den nyeste mølle er opført i år Med en levetid på år vil der derfor næppe være flere store møller i kommunen efter 2020 uden ny planlægning for opsætning af vindmøller. Fredericia Kommune er en tæt befolket bykommune, hvor det ikke umiddelbart er muligt at finde egnede placeringer til store vindmøller på mellem 100 og 150 meters højde. Solceller I Fredericia Kommune har vi i de senere år set et større boom i opsætning af solceller på parcelhuse som følge af gunstige afregningsvilkår og lavere priser på solcelleanlæg. Den kraftige udbygning betyder, at der i dag er opsat 766 solcelleanlæg i Fredericia Kommune med en årlig elproduktion på ca. 3,8 mio. kwh pr. år, svarende til ca. 1 % af elforbruget i kommunen. Side 17 af 29

75 Meget tyder dog på, at opsætningen af solcelleanlæg på parcelhuse vil gå noget langsommere i de kommende år, hvor de nationale tilskudsordninger er væsentligt mindre attraktive. I 2016 og 2017 vil der være et loft på opsætning af 20 MW solceller med tilskud om året, svarende til godt husstandsanlæg pr. år. i Danmark. Dele af kapaciteten kan forventes etableret som store markplacerede anlæg og fællesanlæg. Perspektiver I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler vil biogas få en nøglerolle. Det skyldes, at lagerkapaciteten i gasnettet er meget stor, og at biogassen kan omdannes til bionaturgas og udnyttes på tidspunkter, hvor der ikke er energiproduktion fra svingende energikilder som vind og sol. Hertil kommer, at gas kan udnyttes til industrielle formål og tung transport. Desuden giver en udnyttelse af husholdningsaffald til biogasproduktion mulighed for at udnytte den gødningsværdi, der ligger i affaldet. Særligt fosfor i affaldet er interessant, da det er en begrænset ressource og en nødvendighed for et bæredygtigt landbrug. Udnyttelse af gødningsværdien vil skulle ske under hensyntagende til eventuelle miljøfremmede stoffer i restproduktet fra biogasproduktionen og de eventuelle restriktioner på den jordmæssige anvendelse. Side 18 af 29

76 6. Strategi Transport Pejlemærker frem mod 2035 Flere personbiler og tung transport, der benytter alternative drivmidler Bedre kollektiv transport Handlinger frem til 2020 Fremme af den nødvendige infrastruktur for nye transportteknologier, herunder eksempelvis ladestandere til elbiler Iværksættelse af forsøgsordning med en erhvervsbus fra Fredericia station til betjening af virksomhederne i DanmarkC Arbejde for etablering af togstation og et togstop i Erritsø. Kampagner for cykling og etablering af flere og bedre cykelstier, herunder etablering af super cykelstier Undersøgelse af mulighederne for at give favorable vilkår for elbiler i forhold til parkering Samarbejde med Business Fredericia, DanmarkC - Transport & Logistik og Taulov Transportcenter om fremme af grøn godstransport Uddybning handlinger Udviklingen på transportområdet er i Danmark i høj grad båret af afgiftsstrukturen, men vi vil i Fredericia Kommune gøre, hvad vi kan, for at fremme omstillingen til fossilfri og energieffektive transportformer. Det skal være let at transportere sig rundt i kommunen. Derfor skal den kollektive trafik løbende forbedres. Fremover vil vi arbejde for, at der bliver god og effektiv kollektiv transport til og fra de nye erhvervsvirksomheder i DanmarkC, og at der bliver et standsningssted for tog i Erritsø, hvor der er mange uddannelsesinstitutioner. Herudover vil vi fremme cykelismen gennem den konkrete planlægning og ved at demonstrere de muligheder, der ligger for borgerne i at bruge elcykler i den daglige transport. Vi vil desuden indgå et samarbejde med kommunens mange transportfirmaer om initiativer rettet mod nye energieffektive og grønne transportløsninger til tung tranport. Vigtige samarbejdsparter her er også Business Fredericia, DanmarkC Transport & Logistik og Taulov Transportcenter. Status Knap en tredjedel af det samlede energiforbrug i Fredericia Kommune knytter sig til transportsektoren. Af figur 13 fremgår, hvordan energiforbruget til transport var fordelt på forskellige transportformer i Over 70 % af energiforbruget til transport gik til vejtransport. Af vejtransporten gik 75 % af energiforbruget til let transport og ca. 25 % til tung transport. Side 19 af 29

77 Figur 13: Fredericia Kommunes energiforbrug til transport fordelt på forskellige transportformer i Perspektiver Figur 14 viser Energistyrelsens fremskrivning af transportbehov og brændsler til vejtransport i Danmark. Behovet for vejtransport forventes at stige, mens energiforbruget pr. kørt kilometer falder. Totalt set forventes det fremtidige danske energiforbrug til transport at være på samme niveau som i dag. El forventes at dække under 0,5 % af det samlede transportbehov i Figur 14: Fremskrivning af den forventede udvikling i transportarbejdet og energiforbruget til vejtransporten uden yderligere politiske initiativer lokalt, nationalt eller i EU. jf. Energistyrelsens basisfremskrivnin, Side 20 af 29

78 Energistyrelsens fremtidsscenarier for 100 % vedvarende energi i Danmark i 2050 peger på el til transport som et centralt element i fremtidens energisystem. Det skyldes, at elbiler kan nedsætte det samlede energiforbrug til transport betragteligt, da de er 4-5 gange så energieffektive som benzin- og dieselbiler. For tung transport forventes gas og biobrændsler at få en betydelig rolle. Side 21 af 29

79 7. Strategi - CO 2 -neutral kommune Pejlemærker frem mod 2035 CO 2 -neutral kommune i % årlig reduktion i CO 2 -udledningen frem til 2020 Handlinger frem til 2020 Kommunens bygninger Fortsat brug af kommunalt energistyringssystem til sikring af et optimeret energiforbrug i de kommunale bygninger Fortsat og styrket energirenovering af de kommunale bygninger Løbende vurdering af mulighederne for opsætning af solceller på de kommunale bygninger Gadebelysning Erstatning af eksisterende lysamaturer med LED Kommunal transport Gradvis udskiftning af benzin- og dieselkøretøjer til el- eller gasdrevne Gasdrevne bybusser, renovationsbiler og lastbiler og indkøb af biogascertifikater svarende til forbruget af naturgas til kommunal transport. Fortsat fokus på uddannelse af de kommunalt ansatte i energieffektiv kørsel Skærpelse af bevidstheden hos kommunalt ansatte om alternativer til bilen som transportmiddel i forbindelse med tjenesterejser Kommunens institutioner Udvikling af strategi for undervisning af børn og unge i bæredygtig udvikling Uddybning handlinger Det er Byrådets mål, at Fredericia Kommune som virksomhed skal være CO 2 -neutral i Det betyder, at driften af Fredericia Kommune med tilhørende skoler, institutioner, rådhus, kommunal transport, gadebelysning, spildevandsrensning mv. ikke er forbundet med udledning af CO 2 i Det er et ambitiøst mål, og for at det kan opfyldes, er det er nødvendigt at kommunens energiforbrug mindskes markant. Med baggrund i energimærkning af de kommunale bygninger i 2016 analyseres det, hvordan der fremover mest effektivt kan investeres i de kommunale ejendomme med henblik på at reducere forbruget af el, varme og køling. Der, hvor det er relevant, vil muligheden for opsætning af solcelleanlæg løbende blive vurderet. Der vil fortsat være fokus på brug af kommunens energistyringsystem til sikring af et optimeret forbrug af el, vand og varme i alle kommunale bygninger. Den løbende overvågning mindsker risikoen for et unødigt forbrug. I løbet af 2016 vil vi udarbejde en belysningsplan med henblik på at overgå til LED i gadebelysningen. På transportområdet har vi har allerede i dag taget hul på fremtiden og sikret at kommunens bybusser kører på biogas i stedet for diesel. Når biogas bliver opgraderet og indført i det landsdækkende gasnet, bliver det blandet med naturgas. Energinet.dk udsteder biogascertifikater til al biogas, der opgraderes til gasnettet. Ved køb af biogascertifickater har vi sikret os, Side 22 af 29

80 at den mængde naturgas, der anvendes i busserne, er erstattet af en tilsvarende mængde opgraderet biogas, der er tilført gasnettet. Bybussernes kørsel er derfor CO 2 -neutral. På længere sigt er det hensigten, at bybussernes gasforbrug via certifikater skal baseres på biogas fra Fredericia Spildevand og Energi. Årlige grønne regnskaber følger udviklingen af det energiforbrug og den CO 2 -udledning, der er forbundet med driften af virksomheden Fredericia Kommune. I projektet Grøn Generation arbejder Fredericia Kommune på at styrke børn og unges kompetencer i at agere indenfor klima og bæredygtighed gennem særlige undervisningsforløb i udvalgte folkeskoler. I den forbindelse samarbejder vi med de lokale aktører indenfor energiforsyning og genanvendelse. En strategi for at udbrede og udvikle indsatsen udarbejdes i løbet af Status Omkring halvdelen af den CO 2 -udledning, der udledes fra driften af Fredericia Kommune som virksomhed, stammer fra energiforbruget i kommunale bygninger. Figur 16 viser udviklingen i CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed for perioden 2008 til tons CO spildevand transport gadebelysning bygningers varmeforbrug bygningers elforbrug Figur 15. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 2008 til Side 23 af 29

81 8. Lokal vækst gennem grøn omstilling En gennemførelse af energistrategien for Fredericia Kommune rummer betydelige muligheder for lokal vækst og beskæftigelse. Konkret har ombygningen af Skærbækværket for 1,8 mia. kr. ifølge DONG Energy givet anledning til en beskæftigelse på selve byggepladsen i anlægsperioden i på årsværk. Hertil skal lægges den indirekte beskæftigelse i forbindelse med produktion af komponenter hos underleverandører. Medregnes denne effekt er beskæftigelseseffekten, jf. opgørelse fra Aalborg Universitet, være 3-5 gange større (Hvelplund og Lund, 2011). Dertil kommer, at yderligere udviklingsplaner for fjernvarmen sammen med det ombyggede Skærbækværk vil styrke TVIS-områdets brand som udstillingsvindue for fremtidens fjernvarmeteknologi. Det lokale fokus på energirenovering rummer gode muligheder for løbende beskæftigelse hos lokale håndværkere, særligt hos dem, der tænker nyt og indgår samarbejder om en samlet pakke med energirådgiving, tilbudsgivning og finansiering. Der er i perioden i Fredericia investeret ca. 2,3 mia. kr. i renovering af den almennyttige boligmasse. Regner vi, som i nationalregnskabets input-output-model fra Danmarks Statistik, med en beskæftigelseseffekt på 1,5 fuldtidsbeskæftigede pr. mio. investeret inden for byggeri og anlæg, har der været tale om en merbeskæftigelse på ca årsværk. Også planerne for DanmarkC rummer store erhvervsudviklingsperspektiver for en række virksomhedstyper, der kan udnytte en forsyning med grøn, el, varme og gas i deres virksomhedsbrand. Når det gælder transport og logistik er Fredericia et naturligt omdrejningspunkt med sine mange transportvirksomheder. Der er derfor gode forudsætninger for at demonstrere fremtidens løsninger i relation til tung transport i større eller mindre skala. Side 24 af 29

82 9. Forventet udvikling i energiforbrug og energiforsyning I dette kapitel beskrives den sandsynlige udvikling i kommunens fremtidige energiforsyning ved implementering af de målsætninger, der er beskrevet i energistrategien. Beregningsforudsætninger Energisystemsimuleringen i energiplanlægningsværktøjet EnergyPLAN er foretaget under følgende forudsætninger: El- og varmeforbrug Varmeforbruget pr. m 2 er reduceret med 5 % i 2020 og 20 % i 2035 Det klassiske elforbrug (eksklusiv elbiler og varmepumper) holdes uændret gennem effektiviseringer Elforbruget bliver i højere grad baseret på vedvarende energi. 65 % vedvarende energi i 2020 og 100 % i 2035 Fjernvarme Fjernvarmeforbrug som i dag, da større opvarmet areal udligner varmebesparelser Skærbækværket omstillet til biomasse i TJ vedvarende energi i TVIS-området (ekskl. biomasse) i 2035 jf. varmeplan TVIS Individuel opvarmning Gennem omstilling til fjernvarme (25%) eller individuel varmepumpe (75%) er opvarmning med individuel olie halveret i 2020 og afviklet i Spildevand Forøgelse af biogasproduktionen på Fredericia Centralrenseanlæg med 75 %. 25 % af den ekstra produktion anvendes internt som procesenergi Vindkraft og solceller Vindkraft (udover husstandsmøller) på det nuværende niveau i 2020 og helt afviklet i 2035 Uændret solcellekapacitet i Fordobling i 2035 Industri Flere på fjernvarme og samme forbrug af gas og biomasse som i dag, da flere virksomheder kommer til Transport Kun små ændringer i det samlede energiforbrug til vejtransport, da energieffektiviseringer udlignes af øget transportbehov 10 % biobrændstoffer til vejtransport i 2020 og 2035 Lufttransportens energiforbrug stiger med 20 % i 2020 og 35 % i 2035 Størstedelen (70%) af togtrafikken er elektrificeret i 2035 Side 25 af 29

83 Reduceret CO 2 udledning Med virkeliggørelse af vores strategi vil der ske en kraftig reduktion i CO 2 udledningen fra ca tons i 2013 til ca tons i CO 2 -reduktionen sker primært i den kollektive el- og varmeforsyning, og frem mod 2020 vil årsagen primært være et skift fra naturgas til biomasse på Skærbækværket. Reduktionen fra 2020 til 2035 skyldes primært, at elforsyningen i Danmark i 2035 forventes produceret på basis af vedvarende energi. Transportsektoren forventes fortsat primært baseret på olie, og de forventede mange nye virksomheder vil betyde, at der også vil være en vis udledning fra industrien på trods af, at den enkelte virksomhed bliver mere energieffektiv. Figur 16: CO 2 -udledningen for Fredericia Kommune i 2009 og i 2013 samt den forventede udledning i 2020 og Faldende brændselsforbrug Øget brug af vedvarende energi og reduceret CO 2 -udledning er vigtige målepunkter for den fremtidige energiforsyning, men de kan ikke stå alene. Det er samtidig afgørende, at det på længere sigt kan lykkes for os at dække vores energibehov med et lavere brændselsforbrug. Figur 16 viser, hvordan brændselsforbruget til el- og varmeproduktion forventes at falde frem mod Vi forventer, at vores virksomheder i perioden bliver væsentlig mere energieffektive, men vurderer samtidig, at denne brændselsbesparelse vil blive udlignet af de mange nye virksomheder, der forventes at etablere sig i kommunen i de kommende år. Side 26 af 29

84 Figur 17: Samlet forbrug at brændsler fordelt på sektorer før og efter fuld implementering af energistrategien. Omstilling primært baseret på biomasse Figur 18 viser brugen af vedvarende energi fordelt på ressourcetyper. Figur 18: Brug af vedvarende energi i den lokale energiforsyning før og efter fuld implementering af energistrategien. Omstillingen af Skærbækværket vil føre til en betydelig stigning i biomasseforbruget fra 2013 til Merforbruget vil primært blive dækket af importeret biomasse. De lokale biomasseressourcer i Fredericia Kommune er begrænsede. Side 27 af 29

85 TVIS har en langsigtet målsætning om at skabe plads til ca TJ varme baseret på overskudsvarme eller andre vedvarende alternativer til biomasse. I figur 18 er det for eksemplets skyld antaget, at varmen leveres som industriel overskudsvarme. Det fremgår også, at der til Fredericia vil blive importeret mere el baseret på vedvarende energi i de kommende år. Det skyldes, at alt el i Danmark i 2035 forudsættes produceret på basis af vedvarende energi, og at den lokale varmebundne elproduktion på Skærbækværket bliver kraftigt reduceret efter omlægningen til biomasse. Side 28 af 29

86 Bilag Handlinger frem mod 2020 Boligopvarmning Fortsat samarbejde med TREFOR og Fredericia Fjernvarme om skift til fjernvarme og energibesparelsestiltag Indhentning af relevante projektforslag for udlæg af nye bolig- og erhvervsområder til fjernvarme Dialog med forsyningsselskaberne om tilslutningspligt til fjernvarme i nye boligområder Fremme nye opvarmningskoncepter og bæredygtige løsninger i Herslev, der i dag primært er opvarmet med olie. Fjernvarmen I samarbejde med TVIS vil vi se på mulighederne for: Udvidelse af TVIS-området og bedre udnyttelse af eksisterende produktionskapacitet Udnyttelse af industriel overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen Nye vedvarende energikilder som erstatning for biomasse efter 2038, herunder eksempelvis havvarmepumper Virksomheder Indsats for at hovedparten af virksomhederne i Fredericia Kommune bliver forsynet med billig og grøn fjernvarme Dialog med TVIS, TREFOR og DONG om forsyning af DanmarkC med fjernvarme Brug af muligheden for at få grøn fjernvarme i markedsføringen af byggegrunde Fremme af fossilfri energiforsyning, energieffektivisering og samarbejde mellem virksomheder om effektiv ressourceudnyttelse gennem rådgivning og dialog Biogas og nye energiteknologier Opfølgning på forsøgsprojekt med biogasproduktion på basis af husholdningsaffald Afdække mulighederne for lokal demonstration af nye og lovende energiteknologier Transport Fremme af den nødvendige infrastruktur for nye transportteknologier, herunder eksempelvis ladestandere til elbiler Iværksættelse af forsøgsordning med en erhvervsbus fra Fredericia station til betjening af virksomhederne i DanmarkC Arbejde for etablering af togstation og et togstop i Erritsø. Kampagner for cykling og etablering af flere og bedre cykelstier, herunder etablering af super cykelstier Undersøgelse af mulighederne for at give favorable vilkår for elbiler i forhold til parkering Samarbejde med Business Fredericia, DanmarkC - Transport & Logistik og Taulov Transportcenter om fremme af grøn godstransport CO2-neutral kommune Fortsat brug af kommunalt energistyringssystem til sikring af et optimeret energiforbrug i de kommunale bygninger Fortsat og styrket energirenovering af de kommunale bygninger Løbende vurdering af mulighederne for opsætning af solceller på de kommunale bygninger Erstatning af eksisterende lysamaturer med LED-armaturer Gradvis udskiftning af benzin- og dieselkøretøjer til el- eller gasdrevne Gasdrevne bybusser, renovationsbiler og lastbiler og indkøb af biogascertifikater svarende til forbruget af naturgas til kommunal transport. Fortsat fokus på uddannelse af de kommunalt ansatte i energieffektiv kørsel Skærpelse af bevidstheden hos kommunalt ansatte om alternativer til bilen som transportmiddel i forbindelse med tjenesterejser Udvikling af strategi for undervisning af børn og unge i bæredygtig udvikling Side 29 af 29

87 Bilag: Kystnærhedszone Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 25748/16

88

89 Bilag: Fredericia Kommunes Deponi Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 14657/16

90 Etape 1 Etape 2 Etape A Etape 3 Etape 4 Fredericia Kommunes Deponi, Vejlbyvej 40, 7000 Fredericia

91 Etape 1 Etape 2 Etape A Etape 3 Etape 4 Fredericia Kommunes Deponi, Vejlbyvej 40, 7000 Fredericia

92 Bilag: Miljoetilladelse Fagerlien 17.pdf Udvalg: Miljø- og Teknikudvalget Mødedato: 24. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19483/16

93 HANS JØRGEN CHRISTENSEN Fagerlien Fredericia Sags id.: 15/9280 Sagsbehandler: Nina Karner 10 MILJØTILLADELSE til ny stald og driftsbygninger Fagerlien Fredericia Miljøtilladelse meddelt i henhold til lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Miljø Gothersgade 20, 7000 Fredericia Tlf nina.karner@fredericia.dk

94 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 STAMBLAD FOR HUSDYRBRUGET... 3 IKKE TEKNISK RESUMÉ... 4 MEDDELELSE OM MILJØTILLADELSE... 5 MILJØTILLADELSENS VILKÅR... 6 KLAGEVEJLEDNING... 7 OFFENTLIGGØRELSE... 8 UDNYTTELSE... 9 MILJØTEKNISK BESKRIVELSE OG VURDERING...10 DET ANSØGTE PROJEKT BELIGGENHED OG AFSTANDSKRAV DYREHOLDETS STØRRELSE STALDE OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING OPBEVARING AF FODER OG ENSILAGE SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND AFFALD BAT BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK AMMONIAK NATUR LUGT ØVRIGE GENER AREALER BILAG IV-ARTER LANDSKABELIGE OG KULTURHISTORISKE HENSYN FREDERICIA KOMMUNES SAMLEDE VURDERING AF DET ANSØGTE...23 BILAG...24 BILAG 1. OVERSIGTSKORT BILAG 2. BYGNINGER, SOM ER REVET NED BILAG 3. NYE BYGNINGER, SOM OPFØRES

95 Stamblad for husdyrbruget ( Husdyrbrugets konsulent Godkendelses- og tilsynsmyndighed Sagsbehandler Tilladelsesdato: 29. marts 2016 Tilladelse hjemmel, lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse 10 m.v. af husdyrbrug. Husdyrbrugets navn og adresse, jf. CVR HANS JØRGEN CHRISTENSEN Fagerlien 17, 7000 Fredericia CVR nr. / P-nr / CHR nr Husdyrbrugets kontaktperson Hans Jørgen Christensen Husdyrbrugets telefonnumre Husdyrbrugets hjec@christensen.mail.dk Matrikel 8a Egum, Fredericia Jorder Ejendomsnummer Skema ID nr (fiktivt skema anvendt af kommunen til beregning af ammoniak og lugt) Kjartan Einarson. LMO Tlf , mobil Mail: kje@lmo.dk Fredericia Kommune Gothersgade 20, 7000 Fredericia kommunen@fredericia.dk Tlf Nina Karner nina.karner@fredericia.dk Tlf , mobil

96 Ikke teknisk resumé Der er ansøgt om opførelse af ny dybstrøelsesstald og driftsbygninger, som erstatning for nedrevne bygninger. Dyreholdet er uændret 35 ammekøer med opdræt, som fremgår herunder: Dyretype antal DE Ammekøer kg 18 årsdyr 11,3 Ammekøer over 600 kg 17 årsdyr 12,1 Småkalve, tung race 10 årsdyr, 0-6 mdr 2,7 Kvier, tung race 33 årsdyr, 6-27 mdr 15,7 Tyrekalve, tung race 17 stk., kg 2,0 Ungtyre, tung race 17 stk., kg 6,5 I alt 50,3 Det ansøgte overholder kravet om anvendelse af Bedste Tilgængelige Teknik (BAT). Miljøtilladelsen stiller bl.a. vilkår om støj og fluer. Det ansøgte medfører ingen væsentlige lugtgener, ammoniakpåvirkning af naturarealer og anden forurening / gener. Der sker ingen ændringer i dyrehold og gødningstype, og påvirkning fra udbringningsarealerne er således uændret. 4

97 Meddelelse om miljøtilladelse På baggrund af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering meddeler Fredericia Kommune hermed miljøtilladelse til ny stald og driftsbygning, med et uændret dyrehold på 35 ammekøer med opdræt, på Fagerlien 17, 7000 Fredericia. Vurderingen er foretaget på baggrund af ansøgningen og supplerende oplysninger, gældende lovgivning samt Miljøstyrelsens vejledninger m.m. Miljøtilladelsen meddeles på nedenstående vilkår, som husdyrbruget skal overholde. Udover miljøtilladelsens vilkår har husdyrbruget pligt til at kende og overholde gældende lovgivning, også hvis denne er skærpet i forhold til tilladelsens vilkår. Gældende lovgivning kan bl.a. findes på På Fredericia Kommunes vegne Nina Karner Agronom / miljømedarbejder 5

98 Miljøtilladelsens vilkår 1. Husdyrbruget skal etableres og drives, som det er beskrevet i ansøgningen og de supplerende oplysninger, og som det er sammenfattet i tilladelsens miljøtekniske beskrivelse og vurdering, medmindre vilkårene eller senere afgørelser foreskriver andet. 2. Tilladelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra tilladelsesdatoen. 3. Dyreholdet pr. planår (1/8-31/7) må ikke overstige: Dyretype Ammekøer kg Ammekøer over 600 kg Småkalve, tung race Kvier, tung race Tyrekalve, tung race Ungtyre, tung race antal 18 årsdyr 17 årsdyr 10 årsdyr, 0-6 mdr 33 årsdyr, 6-27 mdr 17 stk., kg 17 stk., kg Tilladelsen gælder antallet af dyr med de angivne alders- eller vægtintervaller. Antallet af dyreenheder kan variere, men må ikke overstige 75 DE. 4. Dyreholdet skal opstaldes som ansøgt på dybstrøelse (hele arealet) med fast bund uden afløb. 5. I alle stalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 6. Støj fra husdyrbruget må ikke overstige nedenfor anførte værdier ved opholdsarealer og beboelse på naboejendomme: Mandag-fredag kl (8 timer) Lørdag kl (7 timer) Alle dage kl (1 time) Lørdag kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) Alle dage kl (½ time) Alle dage kl Maksimal værdi 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) 55 db(a) Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) (re. 20 μpa). Tidsintervallerne i parenteserne angiver midlingstiden inden for den pågældende periode. Fredericia Kommune kan maksimalt 1 gang årligt kræve udført støjmålinger/beregninger efter nærmere definerede anvisninger, så det kan godtgøres, at støjgrænserne overholdes. 7. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium / Aarhus Universitet. Fredericia Kommune kan kræve, at husdyrbruget iværksætter bestemte fluebekæmpende tiltag, hvis det vurderes at fluebekæmpelsen ikke er tilstrækkeligt effektiv, samt at husdyrbruget fører journal over fluebekæmpelsen. 6

99 Klagevejledning Klagefrist Fristen for at klage over afgørelsen er den 26. april Hvem kan klage? Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagens udfald. Hvordan klager du? Klagen skal indsendes digitalt. Hvis du er borger, skal du klage via borger.dk, og hvis du klager som virksomhed eller forening, skal du klage via virk.dk. Du skal logge ind med NemID, og du finder på din forside en genvej, der hedder Klag til Natur- og Miljøklagenævnet, hvor du vil blive guidet igennem klageprocessen. Fredericia Kommune behandler din klage direkte i klageportalen, hvor du vil kunne følge din klage. Hvis du af særlige grunde ikke ønsker at benytte klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning om fritagelse til Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia, eller på kommunen@fredericia.dk. Fredericia Kommune skal herefter sende din anmodning videre til klagenævnet, som vil afgøre, om du kan fritages for at benytte klageportalen. Der gøres opmærksom på, at enhver har adgang til aktindsigt i de resultater af husdyrbrugets egenkontrol, som tilsynsmyndigheden er i besiddelse af, jf. offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. 7

100 Offentliggørelse Forslag til afgørelse har været i høring via Fredericia Kommunes hjemmeside i perioden 26. marts 2016 til 18. marts Der er ikke modtaget bemærkninger i høringsperioden. Afgørelsen er offentliggjort på Fredericia Kommunes hjemmeside den 29. marts 2016, og efterfølgende annonceret i Lokalavisen. Nedenstående høringsparter er orienteret om høringsforslag og endelig miljøtilladelse: HANS JØRGEN CHRISTENSEN, Fagerlien 17, 7000 Fredericia (ansøger) Kjartan Einarson, kje@lmo.dk (ansøgers rådgiver) Jens Peter Pedersen, Fagerlien 6, 7000 Fredericia (nabo) Hennie og Peder Eriksen, Fagerlien 8, 7000 Fredericia (nabo) Annie-Marie Hald og Niels Christensen Hald, Fagerlien 11, 7000 Fredericia (nabo) Jan Wolf Engelbrecht, Fagerlien 15, 7000 Fredericia (nabo) Frank Viberg-Holde, Fagerlien 25, 7000 Fredericia (nabo) Figur 1. Høringsparter i lugtkonsekvenszonen 137 meter (blå skravering) Følgende klageberettigede organisationer og myndigheder er orienteret om endelig miljøtilladelse: Danmarks Naturfredningsforening, CVR: , P-nr: , dn@dn.dk; lokalafdeling: bent.v@madsen.mail.dk Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Syd, CVR: , P-nr: , syd@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, CVR: , P-nr: , mail@dkfisk.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, CVR: , P-nr: , s: post@sportsfiskerforbundet.dk; lbt@sportsfiskerforbundet.dk; enie@eaaa.dk FERSKVANDSFISKERIFORENINGEN FOR DANMARK v/niels Barslund, CVR: , P-nr: , nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Dansk Ornitologisk Forening, CVR: , P-nr: , natur@dof.dk Det Økologiske Råd, CVR: , P-nr: , info@ecocouncil.dk Kulturarvsstyrelsen, CVR: , P-nr: , post@kulturarv.dk Forbrugerrådet, CVR: , P-nr: , fbr@fbr.dk 8

101 Udnyttelse Denne tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra offentliggørelse, jf. tilladelsens vilkår. Hermed menes, at der skal være indgået kontrakt på byggeri af den nye stald. Herefter skal stalden opføres indenfor rimelig tid. Hvis det tilladte dyrehold ikke har været udnyttet, helt eller delvist, i 3 på hinanden følgende år, så bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Det er ikke hensigten, at fravigelser, der skyldes naturlige produktionsudsving, betragtes som kontinuitetsbrud. Såfremt tilladelsen bliver påklaget, kan den udnyttes, med mindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelse af en påklaget tilladelse sker dog på ejers eget ansvar og indskrænker ikke klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve afgørelsen. 9

102 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering Den miljøtekniske beskrivelse er baseret på ansøgningen, supplerende oplysninger, evt. tilsyn m.m. Den miljøtekniske vurdering er Fredericia Kommunes redegørelse for, og vurdering af, om forudsætningerne for at meddele miljøtilladelse er opfyldt. Dvs. at tilladelsen er ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses. Miljøtilladelse kan meddeles, hvis husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Fredericia Kommune har alene vurderet den ansøgte ændring dvs. opførelse af ny stald og driftsbygning. Uanset karakteren af ændringen, er der dog krav om, at dyreholdets størrelse fastsættes ved vilkår, ligesom der skal foretages en vurdering af den totale ammoniakdeposition på naturområder. Det ansøgte projekt Der er ansøgt om opførelse af ny dybstrøelsesstald, som erstatning for nedrevet stald. Dyreholdet er uændret 35 ammekøer med opdræt. Udbringningsarealerne vurderes ikke, da der ikke sker ændringer i dyrehold og gødningstype eller -mængde, og påvirkning på arealerne således er uændret. Ansøger og ejerforhold Hans J. Christensen ejer og driver husdyrbruget på Fagerlien 17, 7000 Fredericia, under CVR nummer Husdyrbruget drives ikke i samdrift med andre landbrug. Hans J. Christensen er drifts- og miljøansvarlig for husdyrbruget, og har pligt til at informere personer og virksomheder, der arbejder på husdyrbruget, om tilladelsens vilkår. Fredericia Kommune bør orienteres ved ejerskifte. Beliggenhed og afstandskrav Husdyrbruget er beliggende i Egum landsby, syd for Rands Fjord. Beliggenheden fremgår af bilag 1. Husdyrbruget er beliggende i landzone i et område udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan De særligt værdifulde landbrugsområder er områder, der skal søges forbeholdt til landbrugsdrift. Udpegningen signalerer, at her er udviklingsmulighederne rettet mod jordbrugserhvervene. Husdyrbruget ligger i Egum landsby, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde. Området omkring husdyrbruget er desuden beliggende i landskabsparken Elbodalen. Nærmere vurdering af landskabelige værdier fremgår af særskilt afsnit. 10

103 Afstandskrav Skema 1. Afstandskrav husdyrloven 6 og 20 Afstandskrav fra staldanlæg til nabo, byzone m.v.: Nærmeste nabo (Fagerlien 15 - se Figur 2) - krav 50 meter Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (industriområde nordvest for Fredericia) - krav 50 meter, vurdering indenfor 300 meter Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende (boligområde i Egum) - krav 50 meter, vurdering indenfor 300 meter En beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren (Fagerlien 8 samlet bebyggelse: Egum) - vurdering indenfor 300 meter Afstand 70 m 1000 m 200 m 90 m Vurdering af gener ved lokalplanlagt boligområde og samlet bebyggelse indenfor 300 meter Den nye stald ligger indenfor et område, der i kommuneplanens rammedel er udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde (Egum landsby). I kommuneplanrammen skal området dog fortsat ligge i landzone. Der er vedtaget lokalplan for en mindre del af landsbyen, i en afstand af 200 meter fra den nye staldbygning på Fagerlien 17. Afstandskravet på 50 meter til det lokalplanlagte boligområde i Egum er overholdt, og ejendommen er således ikke omfattet af forbud mod etablering af nye anlæg, der medfører forøget forurening, jf. husdyrlovens 6. Fredericia Kommune skal imidlertid foretage en særlig vurdering indenfor 300 meter fra det lokalplanlagte boligområde, samt indenfor 300 meter fra samlet bebyggelse, med det formål at sikre, at risikoen for forurening eller væsentlige gener for omgivelserne begrænses, herunder at eventuelle gener for naboer (lugt-, støj-, rystelses-, støv-, flue-, og lysgener, affaldsproduktion m.v.), begrænses. Gener fra udegående kvæg og kvæg på dybstrøelse vil typisk være fluer og lugt fra stalde eller møddingspladser. Der stilles vilkår om fluebekæmpelse, og det vurderes, at gødningshåndteringen på ejendommen ikke vil give anledning til særlige lugtgener udover, hvad man må forvente som nabo til et husdyrbrug i landzone. Der henvises i øvrigt til miljøtilladelsens afsnit om lugt, skadedyr, transport, støj og andre gener, hvor disse forhold er nærmere vurderet. Fredericia Kommune vurderer, at etableringen af ny stald ikke vil medføre forøget forurening og gener for naboerne og beboerne i det lokalplanlagte boligområde og den samlede bebyggelse, idet dyrehold og staldtype ikke ændres det er udelukkende placeringen af stalden på ejendommen, der ændres. Det vurderes, at der ikke er behov for yderligere skærpende vilkår til begrænsning af gener, udover gældende regler og tilladelsens øvrige vilkår. Skema 2. Afstandskrav husdyrloven 7 Afstandskrav fra hele anlægget til nærmeste naturområder: Kategori 1-natur: ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder (krav 10 m) Kategori 2-natur: ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2, beliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder (krav 10 m) Afstand > 1000 m 1500 m Skema 3. Afstandskrav husdyrloven 8 Afstandskrav fra ny stald til: Ikke almene vandforsyningsanlæg (krav 25 m) Almene vandforsyningsanlæg (krav 50 m) Vandløb, grøft, dræn og søer >100 m² (krav 15 m) Offentlig vej og privat fællesvej (krav 15 m) Levnedsmiddelvirksomhed (krav 25 m) Beboelse på samme ejendom (krav 15 m) Naboskel (krav 30 m) Afstand 30 m > 50 meter m 95 m 5 m > 70 m 3 m Cirka 25 m 11

104 Figur 2. Afstand til vandforsyningsanlæg, vandløb, vej, naboskel nabo og beboelse på samme ejendom Hvis overholdelse af afstandskravene i Skema 3 ikke er mulig, kan kommunen dispensere herfra, og fastsætte vilkår, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener. Dispensation for afstand til vej Den nye bygning med løsdriftstald (se bilag 2) er kortere end den bygning, der er revet ned, og afstand til vej bliver derfor længere, da den nedrevne bygning lå helt ud til vejen. Hvis den nye bygning opføres således, at den ligger 15 meter fra vej, vil bygningen miste sin funktionalitet, da den så vil blive ca. halvt så lang som ansøgt. Det vurderes desuden, at det rent visuelt er mest hensigtsmæssigt, at de 2 nye bygninger får samme udstrækning. I forvejen er afstandskravet ikke overholdt for den eksisterende bygning, der tidligere har været stald og som også skal anvendes til løsdriftstald fremover. Fredericia Kommune vurderer, at den fortsatte brug af eksisterende staldbygning mindre end 15 meter fra vej ikke kræver dispensation, da afstandskravene gælder etablering af nye stalde. Fredericia Kommune vurderer overordnet, at det ikke er muligt at placere en ny staldbygning hensigtsmæssigt andre steder på ejendommen, uden at overtræde nogle andre afstandskrav til f.eks. nabo, skel eller vandboring. En placering nord for det eksisterende maskinhus ville være i strid med tilknytningshensynet. Der meddeles derfor dispensation til placeringen af den nye staldbygning mindre end 15 meter fra vejen. Ved tilsvining af offentlig vej i forbindelse med arbejdskørsel, skal der opstilles skilte, der informerer andre trafikanter om forholdene, og vejen skal rengøres efter arbejdskørslens ophør, jf. færdselsloven, som håndhæves af politiet. Det vurderes, at der ikke er behov for at fastsætte skærpende vilkår til indretning og drift, som sikrer forbipasserende og trafikanter imod væsentlige gener. Dispensation for afstand til bolig på samme ejendom Den nye staldbygning vil ligge i cirka samme afstand til beboelsen som den tidlige bygning, der er revet ned omkring 3 meter fra hushjørne til hushjørne. Den eksisterende stald, som ikke rives ned, ligger cirka 8 meter fra beboelsen dvs. her er afstandskravet 12

105 heller ikke overholdt. Hvis den nye bygning skulle opføres 15 meter fra beboelsen, ville den blive en del kortere og ikke kunne forbindes med den eksisterende staldbygning som ansøgt, og dermed miste sin funktionalitet. Det vurderes desuden, at det rent visuelt er mest hensigtsmæssigt, at de 2 nye bygninger får samme udstrækning. Fredericia Kommune vurderer overordnet, at det ikke er muligt at placere en ny staldbygning hensigtsmæssigt andre steder på ejendommen, uden at overtræde nogle andre afstandskrav til f.eks. nabo, skel eller vandboring. En placering nord for det eksisterende maskinhus ville være i strid med tilknytningshensynet. Der meddeles derfor dispensation til placeringen af den nye staldbygning mindre end 15 meter fra beboelsen. Fremtidige ejere af ejendommen vil have valgfrihed til at ændre bygningernes indretning, så der ikke opstaldes dyr indenfor 15 meter fra beboelsen, såfremt dyreholdet giver anledning til gener i beboelsen. Det vurderes, at der ikke er behov for at fastsætte skærpende vilkår til indretning og drift, som sikrer beboere på ejendommen imod væsentlige gener. Dispensation for afstand til naboskel Nærmeste nabomatrikel fra den nye staldbygning er matrikel 7a Egum, Fredericia Jorder, hvorpå ejendommen Fagerlien 15 er beliggende. Afstanden fra den nye bygning til beboelsen Fagerlien 15 er 70 meter, og dermed er afstandskravet på 50 meter overholdt. Afstanden til matrikelskellet er cirka 25 meter fra den nye staldbygning, som derved ikke overholder afstandskravet på 30 meter. Fredericia Kommune vurderer overordnet, at det ikke er muligt at placere en ny staldbygning hensigtsmæssigt andre steder på ejendommen, uden at overtræde nogle andre afstandskrav til f.eks. nabo, skel eller vandboring. En placering nord for det eksisterende maskinhus ville være i strid med tilknytningshensynet. Der meddeles derfor dispensation til placeringen af den nye staldbygning mindre end 30 meter til naboskel. Der stilles vilkår om fluebekæmpelse på husdyrbruget, for at sikre naboer imod væsentlige gener. Dyreholdets størrelse Dyreholdet ændres ikke ved den ansøgte opførelse af ny stald og driftsbygning. Af nedenstående skema fremgår det dyrehold, som er tilladt i både nudrift og ansøgt drift. Skema 4. Dyreholdets størrelse Dyretype antal DE Ammekøer kg 18 årsdyr 11,3 Ammekøer over 600 kg 17 årsdyr 12,1 Småkalve, tung race 10 årsdyr, 0-6 mdr 2,7 Kvier, tung race 33 årsdyr, 6-27 mdr 15,7 Tyrekalve, tung race 17 stk., kg 2,0 Ungtyre, tung race 17 stk., kg 6,5 I alt 50,3 Der stilles vilkår om, at der i hvert planår (1. august til 31. juli) maksimalt må produceres det ansøgte dyrehold som fremgår ovenfor. Bemærk, at tilladelsen gives til de specifikke dyretyper, med den angivne vægt, alder, ydelse etc. Ændringer i dyreholdet, også indenfor de angivne dyreenheder, kan kun ske efter afgørelse fra kommunen. Hvis der i en periode på 3 år produceres færre dyr end godkendt, bortfalder tilladelsen til den del af dyreholdet, som ikke er produceret. Små, naturlige produktionsudsving, som kan rummes indenfor det tilladte dyrehold, betragtes ikke som kontinuitetsbrud. 13

106 Stalde Dyrene opstaldes på dybstrøelse (hele arealet) både i eksisterende og ny stald, og er udegående en stor del af året. Der er ikke afløb fra staldene. Det er et krav i husdyrgødningsbekendtgørelsen, at stalde skal have afløb til opsamlingsbeholder, medmindre staldene opfylder et af Miljøstyrelsen godkendt byggeblad, der beskriver en anden indretning og drift. Der findes ikke et byggeblad for kvæg på dybstrøelse med fast bund uden afløb, men iflg. byggeblad nr , revideret , kan ammekøer, ungdyr m.v. opstaldes på dybstrøelse uden fast bund og afløb, forudsat at: der strøes tilstrækkeligt til at al væske opsuges i halmen, i gennemsnit forventes 1 kg strøelse pr. 100 kg legemsvægt. der strøes normalt dagligt hvis dyrene er på stald mere end halvdelen af året, skal der være separat ædeplads med fast bund arealkrav 4-6 m² pr. ko/dyreenhed, eller ca. 1 m 2 pr. 100 kg legemsvægt. der skal fodres med tørre fodermidler som hø, ensilage, korn, kraftfoder mv. frem for våde fodermidler som roer, upresset roeaffald, melasse mv. drikkevandssystemet skal indrettes så vandspild i gødningsmåtten undgås Fredericia Kommune vurderer, at stalde med fast bund uden afløb kan accepteres på linje med stalde uden fast bund og afløb, såfremt driftsforskrifterne i byggebladet overholdes. Der stilles vilkår om tilstrækkelig strøelse jf. vurdering af BAT, se afsnit herom senere. Opbevaring af husdyrgødning Dybstrøelsen ligger som udgangspunkt i stalden, indtil det udbringes (100 % direkte udbringning). Hvis udmugning skulle det blive nødvendigt på et tidspunkt, hvor gødningen ikke kan udbringes, kan dybstrøelsen oplagres i overdækket markstak, såfremt det opfylder kravene til kompost, afstandskrav og journal over placering i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Fredericia Kommune vurderer, at husdyrbruget råder over tilstrækkelig opbevaringskapacitet til husdyrgødning. Fredericia Kommune har i 2011 ført miljøtilsyn på ejendommen, hvor det blev oplyst, at ejendommens møddingplads bruges som vaskeplads. Der er afløb fra møddingspladsen til fortank til gyllebeholder. Ved tilsynet blev konstateret sprækker i pladsen. Fredericia Kommune gør opmærksom på, at pladsens belægning skal være tæt, hvis det ønskes at oplagre husdyrgødning eller ensilage på pladsen. Der bliver ikke afløb fra de nye bygninger til ejendommen gylletank. Gylletankens anvendelse ændres ikke i forbindelse med det ansøgte projekt. Gylletankens anvendelse følger reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opbevaring af foder og ensilage I den nye bygning, som ikke anvendes til stald, vil bl.a. blive opbevaret kraftfoder og korn. Der er ingen ensilagepladser på husdyrbruget. Spildevand og overfladevand Den tidligere møddingsplads anvendes som vaskeplads, og vaskevandet føres til gylletanken. Tagvand fra de nye bygninger ledes til nedsivningsfaskine i gårdspladsen. Der er meddelt nedsivningstilladelse hertil. 14

107 Affald Opførelsen af de 2 nye bygninger vil ikke medføre en ændret produktion eller håndtering af affald på husdyrbruget. Se mere om affald på kommunens hjemmeside, under Erhvervsaffald: Fredericia Kommune vurderer, at de gældende regler på området er tilstrækkelige til at sikre, at affaldshåndteringen ikke giver anledning til forurening eller gener. BAT bedste tilgængelige teknik Kommunen skal vurdere, om ansøger forebygger og begrænser forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik BAT. Anvendelse af BAT er en forudsætning for, at der kan meddeles miljøtilladelse. Da der bygges nye stalde er det relevant at vurdere, om der anvendes BAT i de nye stalde. BAT er den bedste tilgængelige teknologi. Det er teknologi, som reducerer miljøbelastningen mest muligt, samtidig med at den er økonomisk og praktisk tilgængelig. Omkostningen ved teknologien skal være proportional med reduktionen på miljøbelastningen. Det vil sige, at omkostningen som hovedregel maksimalt må være 100 kr. pr kg reduceret N, og maksimalt udgøre 1 % af produktionsomkostningerne. Ammoniak og fosfor Der anvendes følgende teknologier på husdyrbruget: staldsystem: dybstrøelse direkte udbringning af husdyrgødning fra stald til mark som hovedregel Følgende relevante teknologier er fravalgt: reduceret protein i foderet staldtyper med lavere ammoniakemission (f.eks. drænet gulv med skraber) Miljøstyrelsen har ikke fastlagt et BAT niveau (BAT standardvilkår) for ammoniaktab og fosforudledning fra husdyrbrug mindre end 75 DE ( 10 tilladelser). Da der ikke håndteres flydende husdyrgødning på husdyrbruget i dag, vil en ændring af staldtype betyde, at der skal opføres gyllekumme / kanaler og rørføring til opbevaringsfaciliteter. Fredericia Kommune vurderer, at det ikke vil være proportionelt at kræve, at der vælges en staldtype med lavere ammoniaktab i hverken den eksisterende eller den nye stald, eller at kræve fodring med reduceret proteinindhold, set i forhold til dyreholdets størrelse, og det forhold, at dyreholdet afgræsser udendørs størstedelen af året. Fredericia Kommune vurderer, at det er BAT for dybstrøelsesstalde at der strøes tilstrækkeligt, så dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen, hvorved ammoniaktabet mindskes. Der stilles vilkår herom. Ressourceforbrug energi og vand På husdyrbrug anvendes energi f.eks. til lys, pumper og markdrift, og vand til drikkevand til dyrene og rengøring. På Fagerlien 17 er der intet energiforbrug til malkefaciliteter, mælkekøling, automatiske foderanlæg, pumpning af gylle, ventilation m.v. Husdyrbrugets størrelse taget i betragtning er potentialet for reduktion af energi- og vandforbrug relativt lille. Det vurderes, at omkostningerne til el, brændstof og vand bidrager til at regulere forbruget, og 15

108 ved opførelse af de nye bygninger vil det således være naturligt at vælge lavenergibelysning. Det vurderes, at der ikke er behov for vilkår til reduktion af energi- og vandforbruget. Uheld På husdyrbrug er der størst risiko for følgende typer uheld, med miljømæssige konsekvenser: Brand, gylleudslip, oliespild og kemikaliespild. Ved akutte uheld, hvor der er fare for miljøet, skal ringes 112 og kommunen skal kontaktes. Ejendommens størrelse taget i betragtning vurderes risikoen for gylleuheld, oliespild og kemikaliespild relativt lille. Evt. risikoforhold ved placering af dieseltanke og opbevaring af kemikalier og flydende husdyrgødning håndteres i forbindelse med det regelmæssige miljøtilsyn. Fredericia Kommune vurderer, at der ikke er behov for yderligere vilkår til sikring mod uheld. Arealer Drift af husdyrbrugets landbrugsarealer er ikke omfattet af denne miljøtilladelse, da der ikke sker ændringer i dyrehold og gødningstype, og forurening fra arealdriften derfor er uændret. Fredericia Kommune vurderer i øvrigt, at der anvendes BAT ved udbringning af husdyrgødning, når gældende regler overholdes. Der stilles således ingen yderligere vilkår. Samlet vurdering af BAT Fredericia Kommune vurderer, at opførelsen af ny stald og driftsbygning lever op til kravet om anvendelse af BAT, ved overholdelse af gældende lovgivning og de stillede vilkår. Ammoniak Fredericia Kommune har beregnet, at ammoniaktabet fra husdyrbruget er 475 kg N/ha/år. Det ansøgte projekt medfører ingen ændring i ammoniaktabet, eftersom der ikke ændres på dyreholdet eller staldtypen. Natur Der sker ingen ændring af dyreholdet, staldtypen eller gødningshåndteringen, og ammoniakpåvirkning af den omkringliggende natur er derfor uændret ved det ansøgte projekt. Alligevel er det et krav i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 12 at det skal vurderes, om husdyrbruget medfører en ammoniakdeposition, der overskrider beskyttelsesniveauet for ammoniak. Kategori 1 natur Kategori 1 natur er en række ammoniakfølsomme naturtyper, som er beliggende indenfor Natura 2000 områder. Her må den totale ammoniakdeposition fra husdyrbruget maksimalt være 0,2-0,7 kg N/ha/år. Det nærmeste Natura 2000 område er Røjle Klint og Kasmose Skov (på Fyn), som ligger 7,8 km fra ejendommen. Der er ikke foretaget beregninger af kvælstofdepositionen her, men med den pågældende afstand og en samlet emission på 475 kg N/år fra anlægget, vil depositionsgrænsen for kategori 1 natur uden tvivl være overholdt. Det vurderes derfor, at der ikke er risiko for negative påvirkninger af naturtyper eller levesteder for beskyttede arter, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. 16

109 Kategori 2 natur Kategori 2 natur er højmoser, lobeliesøer, 3 beskyttede heder større end 10 ha og 3 beskyttede overdrev større end 2,5 ha, beliggende udenfor Natura 2000 områder. Her må den totale ammoniakdeposition fra husdyrbruget maksimalt være 1,0 kg N/ha/år. I Fredericia Kommune findes ingen heder, lobeliesøer eller højmoser. Nærmeste kategori 2 natur er et overdrev beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, beliggende ca meter nordøst for ejendommen Fagerlien 17, mellem Vejlby Kirkevej og Rands Fjord. Fredericia Kommune har beregnet den totale ammoniakdeposition på overdrevet til 0 kg N/ha/år, og der er ingen stigning i forhold til nudriften (merdeposition er 0 kg N/ha/år). Da depositionen således overholder grænsen på 1 kg N/ha/år, vurderer Fredericia Kommune, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke kategori 2 naturområder væsentligt, som følge af ammoniakdeposition. Kategori 3 natur Kategori 3 natur er heder, moser og overdrev beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, samt ammoniakfølsomme skove, som ikke er omfattede af kategori 1 og 2. På disse naturtyper kan kommunen stille krav om en maksimal merdeposition på op til 1 kg N/ha/år. De nærmeste kategori 3 naturområder er mose og potentiel ammoniakfølsom skov nord og øst for Fagerlien 17, i en afstand af meter fra ejendommen. Se Figur 3. Fredericia Kommune har beregnet den totale ammoniakdeposition på mosen (200 meter mod nord) til 0,4-0,6 kg N/ha/år, og der er ingen stigning i forhold til nudriften (merdeposition er 0 kg N/ha/år). Kommunen kun kan stille krav til merdepositionen på kategori 3 natur, ikke til totaldepositionen. Da det ansøgte projekt ikke indebærer ændring af ammoniakudledningen, vurderes jf. husdyrlovens beskyttelsesniveau, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke kategori 3 naturområder væsentligt som følge af ammoniakdeposition. Figur 3. Kategori 3 natur nær ejendommen 17

110 Ammoniak fra udbringning af husdyrgødning Da der ikke sker ændringer i dyrehold og gødningstype, er forurening fra arealdriften uændret. Fredericia Kommune vurderer ud fra husdyrbrugets størrelse og det forhold, at dyrene er udegående en stor del af året, at der ikke vil ske ammoniakpåvirkning af naturområder, som overskrider husdyrlovens beskyttelsesniveau, som følge af udbringning af husdyrgødning fra husdyrbruget. Lugt Da den ansøgte ændring består i, at der opføres en ny stald, er det relevant at vurdere lugtemissionen fra den nye stald. Der ændres ikke på dyreholdet eller staldtypen, og kun lidt på placeringen af stalden. Lugtgener som følge af det ansøgte projekt må således forventes at være stort set uændrede i forhold til nudriften. Fredericia Kommune har beregnet følgende lugtemissionen fra husdyrbruget: Område Vægtet gennemsnitsafstand Geneafstand Genekriterie overholdt? Byzone 1064 meter 129 meter Ja Samlet bebyggelse Fagerlien 8 Enkelt bolig Fagerlien meter 73 meter Ja 84 meter 41 meter Ja Fredericia Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at det ansøgte projekt ikke vil medføre væsentlige lugtgener for omgivelserne. Øvrige gener Den ansøgte ændring består i, at der opføres en ny stald og driftsbygning, og det er derfor relevant at vurdere gener relateret til de nye bygninger. Husdyrbruget ligger relativt tæt på naboer og landsbyen Egum, hvor der skal foretages en særlig vurdering af gener relateret til de nye bygninger, fordi de ligger mindre end 300 meter til lokalplanlagt boligområde og samlet bebyggelse. Transport og udbringning Transport til og fra de nye bygninger af husdyrgødning, afgrøder, halm m.m. kan medføre støjgener, rystelser, støvgener, lugtgener og tilsvining af vejen. Lugtgener ved udbringning Der kan forekomme lugtgener fra udspredning af husdyrgødning. Husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsætter en forbudszone på 200 meter fra byzone, sommerhusområde samt område i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, hvor husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse ikke må udbringes på lørdage samt søn- og helligdage. Udbringning af gødning vurderes at være uændret ved det ansøgte projekt, eftersom dyreholdet, staldtype og arealer er uændrede. Transport af gylle Ved tilsvining af det offentligt tilgængelige vejareal i forbindelse med arbejdskørsel, skal der opstilles skilte, der informerer andre trafikanter om forholdene. Det offentlige vejareal skal rengøres efter arbejdskørslens ophør, jf. færdselslovens kapitel 14. Politiet er myndighed herfor, og forholdet reguleres ikke i denne miljøtilladelse. 18

111 Vurdering af gener fra transport Spørgsmål om f.eks. belastning af det lokale vejnet reguleres ikke af husdyrloven, men af den relevante vejlovgivning og afgøres af de relevante vejmyndigheder. Færdsel på offentlig vej reguleres i øvrigt af færdselsloven og håndhæves af politiet. I en miljøtilladelse kan der derfor primært stilles vilkår om anvendelse af bestemte adgangsveje til husdyrbruget. For husdyrbrugets egne køretøjer kan der herudover stilles vilkår om, hvilke veje der skal benyttes ved til- eller frakørsel. Endelig kan der stilles krav om, at til- eller frakørsel med foder, gødning m.v. kun må ske på bestemte tidspunkter. Herudover skal det påpeges, at landzonen må betragtes som landbrugets erhvervsområde, og beboere af boliger i landzonen må derfor acceptere visse ulemper, som kan være forbundet med at være nabo til et landbrug. Dette fremgår af adskillige af afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet, f.eks. NMK af 4. juli Al transport til og fra Fagerlien 17 sker ad indkørslen fra Fagerlien, som er den eneste adgangsvej til husdyrbruget. Husdyrbruget ligger i udkanten af landsbyen Egum, og der er således en række naboejendomme, som kan blive generet af trafik til og fra husdyrbrugets 2 nye bygninger. Dyreholdets størrelse taget i betragtning, vurderer Fredericia Kommune, at de trafikmæssige gener vil være af begrænset karakter. Det vurderes, at transport ikke udgør så væsentlig en gene, at der er baggrund for at meddele afslag på miljøtilladelsen. Støj Støjkilder på husdyrbruget kan være transport og maskiner, håndtering af halm og foder, evt. tørring af korn, kompressor, brug af højtryksrenser m.v. Brug af disse vil normalt ske i dagstimerne. Der er ingen ventilation på husdyrbruget, som kan give anledning til støjgener. Fredericia Kommune vurderer, at støjende aktiviteter vil være af begrænset karakter pga. dyreholdets relativt beskedne størrelse. Støjende aktiviteter vil typisk foregå i dagstimerne. Det ansøgte projekt forventes på den baggrund ikke at give anledning til forøgede eller ændrede støjgener. Der ligger flere nabobeboelser indenfor 100 meter, og derfor stilles vilkår om, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser skal overholdes. Såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt Fredericia Kommune finder det nødvendigt, kan der kræves udført støjmålinger/beregninger efter nærmere definerede anvisninger, så det kan godtgøres, at støjgrænserne overholdes. Det vurderes med det fastsatte vilkår, at husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige støjgener for de omkringboende. Støv Der kan opstå støvgener ved høst, håndtering af halm og foder samt transport til og fra ejendommen. Der er tale om et relativt lille dyrehold, og deraf følgende begrænsede støvende aktiviteter. Støvgener fra husdyrbruget vurderes derfor at være af begrænset og lokal karakter, og vurderes ikke at udgøre en væsentlig gene for de omkringboende eller trafikanter. 19

112 Lys Da ejendommen ligger nær naboer og landsby, kan projektører, arbejdslys og belysning aften og nat være til gene for de omkringboende. Ansøger har oplyst, at der ikke forventes lys som kan genere naboerne. Fredericia Kommune vurderer, at der ikke er grundlag for at stille vilkår til begrænsning af lysgener for omgivelserne. Hvis naboer til husdyrbruget efter opførelse af de to nye bygninger oplever gener fra lys, kan Fredericia Kommune efter en konkret vurdering meddele påbud om at gennemføre bestemte foranstaltninger jf. husdyrlovens 42, hvis kommunen vurderer at generne er væsentlige. Skadedyr Fluer Husdyrbruget ligger ved Egum landsby med 3 nabobeboelser indenfor 100 meter og yderligere 11 beboelser indenfor 300 meter. Dybstrøelsen ligger i stalden indtil det bringes ud, og her kan fluer typisk yngle og medføre fluegener hos naboer, der ligger tæt ved. Selv små mængder gødning eller dybstrøelse kan give anledning til store fluegener. Ansøger har oplyst, at fluer i fornødent omfang vil blive bekæmpet efter Århus Universitets retningslinjer. Fredericia Kommune vurderer, pga. staldtypen og den nabonære placering, at der er behov for vilkår om en effektiv fluebekæmpelse, som sikrer omgivelserne imod fluegener. Fluer kan bekæmpes biologisk (snyltehvepse), mekanisk (limfælder eller lysfælder), kemisk (dybstrøelsesmåtten behandles med larvicid) eller ved ændret gødningshåndtering (f.eks. stalden tømmes for dybstrøelse som lægges i markstak med omhyggelig, tæt overdækning, så æg og larver ikke kan overleve og klække). Der stilles vilkår om, at der skal føres en effektiv fluebekæmpelse på husdyrbruget. Der stilles vilkår om, at kommunen kan kræve, at husdyrbruget iværksætter bestemte fluebekæmpende tiltag, hvis det vurderes at fluebekæmpelsen ikke er tilstrækkeligt effektiv, samt at kommunen kan kræve, at husdyrbruget fører journal over fluebekæmpelsen. Rotter Husdyrbruget er forpligtiget til at sikre, at bygninger bliver fornuftigt vedligeholdt og fremtræder i gennemført renholdt stand, så rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses. Husdyrbruget skal sikre, at affald eller foder ikke er tilgængeligt for f.eks. rotter, undgå rod og kontrollere rottesikringen ved døre, vinduer, rørgennemføringer og ventilationsåbninger, riste, lyskasser, skakte etc., bevoksninger, evt. ru mure, tagkonstruktioner, facaden generelt, kloaksystemets tilstand samt anmelde rotter, og rette sig efter påbud meddelt af kommunen. Fredericia Kommune vurderer, at forholdet er tilstrækkeligt reguleret i gældende lovgivning. Arealer Da dyreholdet, staldtypen og udbringningsarealet ikke ændres ved det ansøgte projekt, sker der ingen ændring eller øget forurening ved udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer. Arealerne, og udledning af nitrat og fosfor til overfladevand og grundvand fra arealerne, vurderes derfor ikke yderligere i denne 10 tilladelse, som kun omhandler den ansøgte etablering af ny stald og driftsbygning. 20

113 Bilag IV-arter EU har udpeget en gruppe dyre- og plantearter, der er særligt sårbare og truede. Arterne fremgår af Habitatdirektivets bilag IV, og de kaldes derfor i daglig tale for bilag IV-arter. Alle former for forsætlig indsamling, indfangning eller drab på bilag IV-arter er ulovlig. Derudover er forsætlig forstyrrelse af disse arter forbudt, især i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. For hver enkelt af de bilag IV-arter, som kunne tænkes at forekomme i Fredericia Kommune, er vurderet, om det ansøgte projekt vil medføre en væsentlig påvirkning. Vurderingen er foretaget jf. Habitatbekendtgørelsens 11 (Bekendtgørelse nr. 408 af 11/ om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). Vurderingen fremgår af Skema 5. Skema 5. Vurdering af bilag IV arter Bilag IV art Forekomst / beskrivelse Påvirkes af det ansøgte? Flagermus, diverse Forekommer i hele kommunen. Vær opmærksom ved fældning af gamle træer, nedrivning af bygninger. Se vurdering herunder Birkemus Kan forekomme, foretrække våde enge med spredt buskog trævegetation. Nej Odder Udbredt i Gammelby Mølleå. Forekomst er registreret i Gammelby Mølleå, Spang Å, Øsdal Bæk og Gudsø Bæk. Nej Trives i våde, uforstyrrede naturområder. Marsvin Udbredt langs hele kommunens kyststrækning. Nej Markfirben Udbredt i hele kommunen på solbeskinnede skråninger eller overdrev, gerne afgræssede, i læhegn og stendynger. Nej Lever og yngler nær søer og vandhuller. Forekomst af Løvfrø, løgfrø, løvfrø er registreret i vandhuller omkring Herslev Skov. spidssnudet frø Løvfrøer er udsat i vandhuller fra Trelde Næs til Herslev. Nej Stor vandsalamander Udbredt i hele kommunen i vandhuller, under sten og væltede træer nær vandhuller. Nej Strandstudse Ikke registreret forekomster ved kommunens kyster. Nej Grøn kølleguldsmed og grøn mosaikguldsmed Der er ikke registreret forekomster af disse guldsmedearter i kommunen. De lever ved vandløb ganske få steder. Nej Diverse flagemusearter (Vandflagermus, brun flagermus, langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, pipistralflagermus, skimmelflagermus) Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter, som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. Inden nedrivningen af tagkonstruktioner på fx ladebygninger skal det undersøges, om der er flagermus på loftet / under taget i bygningerne. Er der tegn på, at der er flagermus i bygningerne, skal nedrivningen stoppes og flagermusene skal beskyttes. Der kan rettes henvendelse til den lokale afdeling af Naturstyrelsen, som vil hjælpe med at finde en løsning. Kontakt: Naturstyrelsen Odense, tlf.: / mail: ode@nst.dk Fredericia Kommune vil meget gerne informeres ved fund af flagermus, så vi får et større kendskab til udbredelsen af flagermus i kommunen. 21

114 Såfremt ovenstående anvisninger følges, vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil indskrænke eller forringe egnede levesteder for flagermus i området, eller på anden vis påvirke dem væsentligt. Landskabelige og kulturhistoriske hensyn Påvirkning af landskabet De nye bygninger opføres på kanten til landskabspark Elbodalen og i værdifuldt landskabsområde (Elbodalen) jf. Kommuneplan Af kommuneplanen fremgår det, at de særlige landskabsmæssige, geologiske, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter i landskabsparken skal søges bevaret. I det værdifulde landskab skal der foretages en konkret vurdering af rumligt dominerende bygninger, anlæg mv., som kan påvirke den visuelle oplevelse af det værdifulde landskab. De nye bygninger opføres med filtsede facadeelementer på ydervæg, tag med sort bølgetagplade og enkelte ovenlys vinduer, samt porte og vinduer. Bygningerne er 7 meter høje. Bygningerne er synlige fra vejen, og fra omkringliggende beboelser. Bygningerne er i nogen grad skærmet af bevoksning og andre bygninger. Fredericia Kommune vurderer, at beliggenheden samt udformning og valg af farver og materialer ikke giver anledning til væsentlige visuelle gener eller påvirkning af det omkringliggende landskab, fordi de ligger i tæt tilknytning til øvrige bygninger, og udgør en del af en landsby (Egum). Beskyttede fortidsminder og diger Der er ingen gravhøje, beskyttede diger el. lign. nær de ansøgte bygninger. 22

115 Fredericia Kommunes samlede vurdering af det ansøgte Fredericia Kommune vurderer, at husdyrbruget ved den ansøgte opførelse af ny stald og driftsbygning har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen, ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at den ansøgte stald og driftsbygning kan opføres uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at ny stald og driftsbygning kan opføres uden væsentlige gener for omgivelserne, uden risiko for forurening og uden væsentlige miljøvirkninger, såfremt vilkårene i denne tilladelse overholdes. 23

116 Bilag Bilag 1. Oversigtskort 24