Udveksling gav motivation og

Transkript

1 Udveksling gav motivation og interkulturel kompetence Af Lone Krogsgaard Svarstad, lektor 12 Inden for rammerne af Comenius-regio programmet deltog Institut for Skole og Læring på UC Metropol i et samarbejde med britiske partnere om et professionsløft i fremmedsprogsundervisningen. Projektet var unikt, da partnerskabet involverede strategiske ledere, pædagogiske konsulenter, lærere og en underviser på læreruddannelsen. Projektet foregik over en to-årig periode i På en grå og tåget efterårsmorgen i Bath i det sydlige England havde en lille gruppe af danske lærere sommerfugle i maven inden deres første møde med St. Mary s Primary School. Det var den skole, som lærerne skulle samarbejde med i det to-årige Comenius-regio projekt. Lærerne fandt hurtigt ud af, at her var en god atmosfære, og at alle tog godt imod dem. Lærerne skulle på deres første job-shadow, hvor de skulle observere undervisning i fremmedsprog. Projektet var sammensat omkring en lille gruppe af lærere fra hhv. Bath og Gentofte. I løbet af de to år projektet kørte besøgte lærerne hinandens skoler et par gange hver om året. I min rolle som facilitator deltog jeg i nogle af besøgene. Ledere og pædagogiske konsulenter deltog ligeledes i en række besøg i begge lande. På denne måde fik alle de involverede parter indsigt i hinandens hverdag i skolen med de udfordringer, der er på ledelsesplan og i klasseværelset. Inspireret af aktionslæring kom lærerne igennem en proces, hvor de i fællesskab skulle udforske undervisningen for at tilegne sig viden om og erfaringer med, hvordan den udspiller sig i de to skolekulturer. Aktionslæringstilgangen hjalp lærerne til at udvikle deres undervisning løbende ved at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer i begge kul-

2 Ofte var de engelske lærere ikke uddannet i fremmedsprog, men uddannet til at varetage alle fag på alderstrinet. Lone Krogsgaard Svarstad er lektor og ph.d. stipendiat på UC Metropol turer for at fremme lærerens læring. En forudsætning var, at lærerne havde et fælles sprog og en fælles referenceramme til at tale om sprogundervisning. De engelske lærere underviste i indskolingen, hvor sprogundervisningen varierede meget, da det var den enkelte skole, der besluttede omfanget af fremmedsprogsundervisningen. Ofte var lærerne ikke uddannet i fremmedsprog, men uddannet til at varetage alle fag på alderstrinet i modsætning til de danske lærere, som alle havde linjefag i engelsk. Fælles sprog Figur 1 viser, at der var sammenfald mellem hovedområderne i fremmedsprogsundervisningen. I begge lande undervistes der ud fra et kommunikativt sprogsyn og et læringssyn, der især i Danmark er baseret et socio-kulturelt syn på læring. Vi tilskynder til at læring foregår i interaktion med andre. I fremmedsprogsundervisningen kommer det til udtryk i mange skiftende aktiviteter, som stimulerer elevernes sprogproduktion. Desuden er der fokus på interkulturel kompetence i erkendelse af, at eleverne skal kunne begå sig i en globaliseret verden. I England undervistes der i fransk, tysk og spansk fra 7-års-alderen og frem til 14-års-alderen. Herefter er det valgfrit, om eleverne ønsker at fortsætte med sprogundervisning. Kommunikativt sprogsyn & fælles mål UK core areas age 7-11 Key stage 2 entitlement Oracy Literacy Intercultural understanding knowledge about language learning strategies Key stage 3 age compulsory Listening/speaking/ reading/writing Intercultural understanding Key stage 4 optional/ age More focus on written work Source: Key stage 2 Framework for languages Figur 1 DK Core areas age 9-16 Communicative skills; Listening/speaking/ reading/writing Language and language use; vocabulary, grammar, orthography Language acquisition; Reading and listening comprehension vocabulary acquisition (strategies) Culture and society; Knowledge of cultures in the English speaking world Source: Fælles Mål 2009 En konsekvens af valgfriheden er, at mange engelske børn vælger fremmedsprogene fra i 14-årsalderen, da den karakter de kan forvente at få i et fremmedsprog ofte er ringe og derfor kan blive begrænsende for elevernes videre uddannelsesvalg. I Danmark oplever vi en tilsvarende tendens om end senere, da Gymnasiereformen fra 2005 har givet mulighed for kun at have to fremmed- 13

3 I England undervistes der i fransk, tysk og spansk fra 7-års-alderen og frem til 14-års-alderen. sprog i gymnasiet; engelsk, som er obligatorisk, og hvis eleverne f.eks. vælger begynderspansk på A-niveau, kan de helt undgå at fortsætte med fransk og tysk, som de har haft i folkeskolen. Der ligger en meget stor udfordring for fremmedsprogene i England såvel som herhjemme i at motivere til valg af fremmedsprog og vel og mærke til at beholde lysten til at fortsætte med det sprog, eleverne har påbegyndt i folkeskolen. Aktionslæring: Ansvar for egen læring Ved første faciliteringsmøde i Gentofte i efteråret 2009 diskuterede UK og DK lærerne sig frem til fokuspunkter for deres aktionslæring og blev enige om, at learner autonomy, elevernes ansvar for egen læring, var centralt, fordi de engelske lærere blev forundrede over at se, hvor selvstændigt de danske børn arbejdede. De observerede, at der er nogle markant anderledes forventninger til de danske børn end til de britiske børn. De blev forbavsede over, at børnene kunne så mange ting selv uden at få at vide, hvad de skulle. Et par sjove observationer, som gjorde indtryk på vores engelske partnere, var f.eks. en dreng, der selv skrællede sin appelsin uden at spørge om hjælp, og børn som selv hængte deres flyverdragter op efter frikvarteret. Overføres dette til klasseværelset, kan forventningerne til, hvad eleverne selv kan klare i de små klasser være større i Gentofte end i Bath, hvilket naturligvis har indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen. tivation. Ofte skriver læreren dagens aktiviteter på tavlen for at understøtte børnenes omstillingsevne. Vi arbejder med task-strukturer og ofte emneorienteret. Omdrejningspunktet er de fire færdigheder; læse, lytte, skrive og tale samt ordforrådstilegnelse. Efter observation af såvel engelsk-, tysk- og fransktimer på Gentofte Skole undrede en engelsk lærer sig over, at de mange aktiviteter ikke nødvendigvis hang sammen og havde et overordnet læringsmål. Den engelske lærer spurgte undrende til, hvorfor aktiviteterne ikke havde et overordnet mål, således at det er klart for eleverne, at der f.eks. arbejdes med træning af adjektiver, og at det mål går igen i dagens aktiviteter. I Bath havde lærerne før timens start skrevet læringsmål ind i deres smartboard programmer, og på denne måde vidste eleverne, hvad der var målet for den enkelte time, f.eks. I can use the name of colours eller I can use really strong adjectives eller som på billedet nedenfor. Desuden arbejdede de engelske lærere altid med tre niveauer i undervisningen, og der var indarbejdet differentiering i hver lektion. I de små klasser havde læreren ofte en assistent, der arbejdede med de børn, som havde særlige vanskeligheder, hvilket gav læreren tid til at koncentrere sig om undervisningen af resten af klassen. 14 Eksplicitte læringsmål Et andet fokuspunkt blev et bevidst arbejde med læringsmål. I Bath har lærerne brugt 10 år på at arbejde med eksplicitte læringsmål for hver lektion. I Danmark har vi tradition for, at fremmedsprogsundervisningen opbygges af en række af aktiviteter, som er kortvarige, og som glider over i nye aktiviteter for at holde elevernes mo-

4 Mange engelske børn vælger fremmedsprogene fra i 14-årsalderen Interkulturelt medborgerskab Projektet havde endnu et fokuspunkt, nemlig interkulturel kompetence og hvordan man kan arbejde med det i sprogfagene. Michael Byram (Byram, 2008) bruger begrebet intercultural speaker, hvor han gør op med det traditionelle native speaker begreb altså forestillingen om, at ens fremmedsprog er ufuldstændigt, fordi målet er at tale som en indfødt, hvor man tilsidesætter sin egen baggrund og identitet. Med begrebet intercultural speaker sætter han fokus på sprogbrugeren som medierende (kulturformidlende), som den lærende og reflekterende i en proces henimod interkulturelt medborgerskab (figur 2). Det giver et andet perspektiv på sprogundervisningen, et almendannende perspektiv, som betyder at engelskundervisningen skal klæde børnene på til at kunne begå sig i en global verden. De skal møde verden med en åbenhed og nysgerrighed, der forhindrer stereotype og fastlåste forestillinger om andre kulturer. Engelskfaget bliver på denne måde et kulturbærende fag, som skal hjælpe vores børn til at blive globale medborgere. Hvis målet med fremmedsprogsundervisningen ikke blot er at lære at tale sproget, men i lige så høj grad drejer sig om at kunne mediere mellem sin egen kultur og målsprogets kulturer betyder det, at sproglærere i langt højere grad bør tænke i læringsmål, som både ekspliciterer de sproglige og de kulturelle læringsmål. Figur 3 brugte UK og DK lærerne som udgangspunkt for at analysere, hvordan sproglærere kunne medtænke sproglige såvel som kulturelle mål i deres daglige arbejde. Aktionslæringsprocessen fokuserede på lærernes egen læring og forståelse. Byrams model for interkulturelt medborgerskab blev derfor brugt som afsæt til diskussion af hvilke elementer i skemaet over interkulturel kompetence, der kunne arbejdes med. Interkulturelt medborgerskab Viden: Om sociale grupper, deres produkter, praksisser og processer for interaktion på såvel personligt som samfundsmæssigt plan. Figur 2 Færdigheder: Evne til at fortolke fx en begivenhed og forklare den/relatere den til begivenheder fra egen kultur Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse: Evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk. Holdninger: Nysgerrighed og åbenhed; parathed til at forkaste forestillinger om egen kultur og forkerte forestillinger om andre kulturer. Færdigheder: Evne til at tilegne sig ny viden om en kultur og kulturelle praksisformer samt evne til at bidrage med viden, holdninger og færdigheder i kommunikation Byram,

5 De engelske lærere blev forundrede over at se, hvor selvstændigt de danske børn arbejdede. Make a task in which you enable pupils to produce sentences about one or several pictures from Mickybo & Me Language learning objectives Culture learning objectives? Activities Demands on learners Preparation Core activity Follow up Support for learning Inspired by Lynne Cameron 2007 Figur 3 Refleksion og videndeling på flere niveauer Lærerne gav udtryk for at få meget ud af den efteruddannelse, der er i forbindelse med de gentagne besøg hos hinanden og aktionslæringen: Det personlige læringsniveau har været dybere. Fordi vi observerer hinandens undervisning får man virkelig reflekteret på sin egen undervisning og overvejet, hvilke ting man har lyst til at overtage og ændre, sagde Elaine Hewitt, Sct. Mary s Primary School, og Hanne Søberg, leder på Gentofte Skole, sammenfattede det således: Vi har haft tid og støtte til virkelig at reflektere over vores profession i dybden. Det er noget, man har brug for, men som er svært at finde tid til til dagligt (Folkeskolen.dk). Comenius-regio projektet var unikt, da Gentofte kommune, Gentofte Skoles ledelse og viceinstitutchefen på Institut for Skole og Læring på UC Metropol og jeg selv som lektor og facilitator af aktionslæringsprocessen deltog i projektet og løbende afholdt møder de med respektive partnere i Bath. De mange aktører i projektet medførte en videndeling, som har fået betydning for nye pædagogiske initiativer i kommunen, på Gentofte Skole og på læreruddannelsen. Sprogfagenes udfordringer Lærerobservationer i UK og DK pegede på at motivationen for at lære et andet sprog end engelsk kræver en helt særlig indsats. Det tilbagevendende spørgsmål bliver, hvordan sprogfagene kan gøres mere attraktive for eleverne. Vores partner UK Learning and Research Centre har udviklet et program, der hedder Languages Bridge, en form for almen sprogforståelse, som vi kender det fra gymnasiet. Ideen er at skabe en forståelse for, at sproglige strukturer er genkendelige på tværs af sprog og at arbejdet med dette kan være både sjovt og motiverende. Brugen af it-værktøjer spiller en vigtig rolle, da børnene oplever, at de deltager aktivt igennem forskellige spil og lege på computeren. Programmet henvender sig til de mindre børn, men vil kunne bruges i den danske folkeskole til at hjælpe børnene med at udvikle en forståelse af at sprog er nøglen til at forstå, hvordan mennesker tænker i andre kulturer, som taler et andet sprog end dansk. Det er igennem sproget, at eleverne kan lære at mediere mellem deres egen kultur og målsprogets kultur og på denne måde opnå nogle af de interkulturelle kompetencer, der er helt centrale for at kunne navigere i en globaliseret verden og den fortælling skal vi have formidlet til børn og unge. Internationale projekter 16

6 Det gjorde indtryk på vores engelske partnere, at en dreng selv skrællede sin appelsin uden at spørge om hjælp. som Comenius-regio projektet med fokus på aktionslæring og de mange aktører i projektet kan være med til i fællesskab at svare på sprogfagenes udfordringer i forbindelse med motivation og udvikling af interkulturelle kompetencer. Partnere i Regioprogrammet (2009/2011): Gentofte Kommune Gentofte Skole Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Bath and North East Somerset Council St Mary s School, Timsbury International Learning and Research Centre Litteratur Alsinger, Pernille (2010) Lærere: Samarbejde med venskabsskole giver dyb refleksion, 17 december Burns, Anne (2003) Collaborative Action Research for English Language Teachers, Cambridge University Press Byram, Michael (2000), Assessing Intercultural Competence in Language Teaching, Sprogforum no. 18. Vol.6. Gregersen, Annette Søndergaard (2009) Den kulturelle dimension i sprogfagene kulturundervisning i et transnationalt perspektiv, Fra Gregersen m.fl. Sprogfag i forandring, pædagogik og praksis, samfundslitteratur. Hedge, Tricia (2006) Teaching and Learning in the Language Classroom, Oxford University Press Krogsgaard Svarstad, Lone og Anette Vedel Hestbæk (2010) Professionsløft, partnerskaber og globalt medborgerskab i folkeskolen, d. 17. december. Plaugborg, Helle, Vinther Andersen, Jytte & Bayer, Martin (2009) Aktionslæring, Læring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag Risager, Karen (2000) Lærerens interkulturelle kompetence, Sprogforum, nr. 18, Vol.6, s. 1. Rose, Mary (2010) Personalisation and Innovative Pedagogies, Comenius Regio Bilateral partnership United Kingdom (UK) and Denmark, International Learning and Research Centre Journal, Issue Byram, M (2008), From Foreign Language Education to Education for Intercultural Citizenship, Multilingual Matters. Cameron, Lynne (2007) Teaching Languages to Young Learners, Cambridge University Press EVA, (2003) Engelsk i grundskolen om indhold, organisering og vilkår. Fælles mål, (2009) engelsk, tysk og fransk 17