Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis"

Transkript

1 Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1

2 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version, LTN 19. august

3 Ideen med dette hæfte Aktionsforskning handler om at udvikle praksis ved at arbejde i praksis. Det handler kort fortalt om, hvordan man ex som lærer kan udvikle sin undervisning ved løbende at eksperimentere med og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Dette hæfte er tænkt som en inspiration til de skoler og de lærerteam, som kunne have lyst til at arbejde med aktionsforskning. Hæftet giver således konkrete ideer til, hvordan man kan gribe arbejdet an. På de sidste sider præsenteres en kort erfaringsopsamling i forhold til det forskningsprojekt, som har inspireret til at udgive dette lille hæfte nemlig projektet: Læreres Læring - aktionsforskning i folkeskolen. 3

4 Indholdsfortegnelse Læring i praksis - et alternativ til kurser... 5 At blive bedre til at praktisere... 5 At se... 5 Aktionsforskning kort fortalt... 7 Aktionsforskning hvordan? Problemstilling fra praksis Aktion Iagttagelser Refleksion Processen fortsætter Inden man går i gang Team og organisation Aktionsforskning skal læres Lav jeres egen model Læreres Læring om forskningsprojektet De vigtigste erfaringer Ny handling ny læring Refleksion er vigtig Fokus man kan ikke se alting på én gang Mere opmærksomhed på elevernes læring Hvem deltog? Hvis du vil vide mere Bøger til inspiration Læreres Læring - aktionsforskning i praksis

5 Læring i praksis - et alternativ til kurser Ideen med aktionsforskning er at lære af praksis. Det centrale i aktionsforskning er at gøre sig nye erfaringer og ikke mindst at reflektere over de erfaringer, man gør sig. Målet med aktionsforskning bliver derfor i denne sammenhæng at give læreren mulighed for at blive bedre til at undervise, dvs. blive bedre til udfordre forskellige elever med forskellige forudsætninger på en sådan måde, at de kan tilegne sig en relevant og anvendelig faglig viden. Aktionsforskning i skolen kan altså ses som en form for efteruddannelse og professionsudvikling. At blive bedre til at praktisere Aktionsforskning kan ses som et alternativ til mere velkendte former for efteruddannelse, ex kurser eller oplæg ude på skolen. Erfaringer fra mange sammenhænge peger nemlig på, at kurser og oplæg ikke altid er den mest hensigtsmæssige form for efteruddannelse slet ikke når målet er at blive bedre til at praktisere som lærer. Selvom kurset er både relevant, interessant og meget fagligt kvalificerende kan det være vanskelligt at omsætte den nyerhvervede viden til undervisning i 5. klasse. Den inspiration, man kan få på kurser, er dog ikke ligegyldig og den må ikke smides ud med badevandet. Det kan imidlertid være vigtigt at arbejde med flere forskellige former for efteruddannelse. Aktionsforskning er ét bud på en metode, som søger at skabe konstruktive ændringer i praksis ved at lade der være kort fra ord til handling. At se Et meget væsentligt aspekt ved aktionsforskning er at kvalificere sin måde at se på undervisning på, dvs. at blive 5

6 bedre til at få øje på, hvad der rent faktisk er på spil i den komplekse virkelighed som en helt almindelig undervisningssituation er. Hensigten er at blive bedre til at kunne se sig selv som en del af dette sammensatte spil og ikke mindst at kunne handle i forhold til det. Aktionsforskning kan være en anledning til at fokusere på noget frem for noget andet og dermed få lettere ved at få blik for det, der er af betydning. 6

7 Aktionsforskning kort fortalt Ideen med aktionsforskning er at blive klogere på, hvordan man kan gøre sin undervisning bedre. Omdrejningspunktet i aktionsforskning er at udvikle sin praksis ved at undersøge og/eller eksperimentere dvs. igangsætte små aktioner. Kort fortalt kan et aktionsforskningsprojekt bestå af følgende elementer: Problemstilling. Problemstillingen skal være konkret og handle om ens egen praksis. Problemstillingen kan hjælpe temaet med at fokusere på noget frem for at skulle se det hele på én gang. Aktion. På baggrund af problemstillingen formulerer man, hvad man kunne tænke sig at sætte i værk i praksis dvs. selve aktionen. Aktionen kan være en nærmere undersøgelse af problemet eller et forsøg på at løse problemstillingen ved at eksperimentere med nye måder at undervise eller samarbejde på. Iagttagelse. Undervejs gør man sig iagttagelser i praksis. Formålet med iagttagelserne er at belyse problemstillingen. Hvis aktionen er en undersøgelse gennemfører man måske et interview. Hvis det handler en mere eksperimenterende aktion forsøger man at iagttage, hvilken effekt aktionen har. Refleksion. Iagttagelserne bliver udgangspunktet for en fælles refleksion typisk en samtale i teamet, hvor man fortæller hinanden om, hvilke iagttagelser man har gjort sig og ikke mindst diskuterer, hvilke spørgsmål og hvilke handlinger, de nye erfaringer giver anledning til. På hvilke 7

8 punkter er teamet blevet klogere på den formulerede problemstilling? Ny aktion nye iagttagelser ny refleksion Processen gentages nu nogle gange. Nye små eksperimenter sættes i værk, nye iagttagelse noteres, nye refleksioner vendes i teamet osv. Et aktionsforskningsforløb kan derfor illustreres som en spiral: figur Aktionsforskning handler altså kort fortalt om: at arbejde ud fra praksisrelaterede problemstillinger at eksperimentere med praksis, dvs. iværksætte aktioner at iagttage, reflektere og handle ud fra de erfaringer, forløbet giver. 8

9 Aktionsforskning hvordan? De næste sider giver et eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge et aktionsforskningsprojekt i sit eget lærerteam. Teamet I denne beskrivelse forestiller vi os således, at det er lærerteamet omkring en klasse eller en årgang, der samarbejder om et konkret aktionsforskningsprojekt. Selvom man ikke underviser sammen, viser erfaringen, at det kan give god menig at fokusere på samme problemstilling og forsøge sig med samme aktioner i hver sin klasse. Teammøderne bliver så det forum, hvor lærerne fortæller om deres erfaringer fra undervisningen, og hvor man i fællesskab kan reflektere over det, man har iagttaget. Som vi beskriver nedenfor vil det selvfølgelig være ideelt, hvis man undervejs i arbejdet med aktionsforskningsprojektet har mulighed for at overvære hinandens undervisning det gør jo netop, at man har den samme praksis at referere til, ligesom det kan være udbytterigt at få en andens blik på sin egen praksis. 1. Problemstilling fra praksis Aktionsforskning tager afsæt i formulering af en konkret problemstilling. Beskriv en konkret udfordring, som I står over for lige nu. Hvad kunne I tænke jer at undersøge nærmere? Det er vigtigt, at der er tale om en meget konkret problemstilling, som kan give anledning til at iværksætte aktioner (undersøgelser/handlinger/eksperimenter) i praksis. Problemstillingen skal hjælpe med at fokusere på én ting frem for noget andet. Hvis man forsøger at se det hele på én gang, ser man ikke ret meget. Et konkret eksempel kunne være: 9

10 Problemstilling a: Vi oplever, at eleverne har svært ved at bruge det, de lærer i ex. matematik, når vi har tværfaglige projektforløb. Hvordan kan vi som lærere understøtte, at eleverne kan overføre den viden, de lærer i én sammenhæng til en anden? eller Problemstilling b: Vi oplever, at eleverne ville have glæde af at arbejde sammen på tværs af klasserne flere ville have mulighed for at finde nye kammerater. Eleverne er dog forbeholdne. Hvordan skaber vi læringssituationer, hvor eleverne får anledning til at erfare, at det kan være en god oplevelse at samarbejde med nogen, de ikke lige kender i forvejen? Problemstillinger kan være mange ting. De kan handle om det fag-faglige, det tværfaglige, det sociale, om forældresamarbejdet eller om arbejdet i teamet. En række andre eksempler fra de projekter, vi har arbejdet med er: Hvilken betydning for elevernes evne til at fordybe sig, har lærerens løbende faglige feedback? Hvordan inddrages forældrene i en dialog om undervisningens indhold? Hvilke kriterier anvender vi rent faktisk, når vi bedømmer projektopgaver? Hvordan understøtter man eleverne i at undres? Hvordan kan vi etablere gode teammøder, hvor alle lærer er på banen? 2. Aktion På baggrund af problemstillingen formulerer man så, hvad man kunne tænke sig at sætte i værk i praksis dvs. selve aktionen. Aktionen kan både være en nærmere undersøgelse af problemet eller et forsøg på at løse problemstillingen ved at eksperimentere med nye handlemuligheder. 10

11 I aktionsforskning er det altså i høj grad handling, der er i fokus. Et konkret eksempel kunne være: Problemstilling a.: Man kunne ex eksperimentere med, om det at eleverne skulle undervise andre i deres nyerhvervede matematiske viden ville gøre, at de blev bedre til at overføre det lærte til andre situationer. Aktionen bliver derfor at bede eleverne om selv at udforme hverdagsrelaterede matematikopgaver, hvor man for at kunne løse opgaven skal bruge det, de lige har lært. Problemstilling b.: Man kunne tilrettelægge et kortvarigt samarbejde på tværs af klasserne. Eleverne inddeles 3 mandsgrupper og bliver bedt om at løse en konkret og afgrænset opgave. Derudover skal hver gruppe lave en kort og præcis fremlæggelse. Ideen er eleverne skal arbejde men en opgave, som de synes er både sjov og overkommelig og dermed (forhåbentlig) have overskud til at opleve, at det kan være både rart og givende at samarbejde med nye mennesker. Disse to eksempler på aktioner er begge af eksperimenterende karakter. Man kunne også sagtens forestille sig aktioner af mere undersøgende karakter. Hvis lærerteamet ex arbejder med problemstillingen: Hvilken betydning for elevernes evne til at fordybe sig, har lærerens løbende faglige feedback? Ville det være oplagt at eksperimentere med forskellige former for feedback men det ville være lige så nærliggende at bede en ex en kollega om at observere undervisningen og give en tilbagemelding på, hvad hun har set i forhold til lærerens feedback til eleverne og elevernes mulighed for at fordybe sig i det faglige indhold. En tredje mulighed ville være at interviewe eleverne og hermes undersøge deres oplevelse af, hvornår de har bedst mulighed for at fordybe sig. 11

12 3. Iagttagelser Med fokus på de iværksatte aktioner gør lærerne sig systematiske iagttagelser undervejs. Iagttagelserne kan forholdsvis enkelt registreres i en logbog, men man kan selvfølgelig også anvende mange andre medier: foto, lydoptagelser, diktafon etc. Alt efter hvilken problemstilling, man arbejder med, kan der ex være fokus på at registrere a. Hvordan anvender eleverne rent faktisk den ny viden? Bliver den brugt som afsæt til at formulere nye opgaver? eller b. Hvordan foregår samarbejdet mellem eleverne? Bruger de hinanden, eller arbejder de blot "ved siden af hinanden"? Hvad gør lærerne? Det at iagttage undervisning kræver lidt øvelse, og det kan derfor være nyttigt først at læse om andres erfaringer eller forsøge sig med forskellige måder at iagttage og notere på. Flere lærere nævner også, at det har været en god ide at samarbejde med en ekstern konsulent eller forsker. Både som anledning til at lære metoden aktionsforskning og for at få hjælp til at iagttage og reflektere over sin egen undervisning. Det er som nævnt også meget oplagt, at man bruger sine teamkolleger og således indimellem er med inde og overvære en kollegas undervisning. De lærere, der har arbejdet på denne måde, fortæller, at de lærer ualmindelig meget af at se hinandens undervisning. Ikke mindst får de rigtig god anledning til at reflektere over deres egen undervisning ved at gøre sig iagttagelser hos kollegerne: Introducerer jeg også eleverne til opgaverne på denne måde? Måske ville det være bedre hvis? Hvorfor kommer man som lærer så let til at overhøre elevernes intentioner? osv. 12

13 4. Refleksion Iagttagelserne drøftes løbende på teammøderne. Hvilke refleksioner giver de konkrete iagttagelser anledning til? Kig igen på problemstillingen på hvilken måde bidrager den iværksatte aktion og de konkrete iagttagelser til at blive klogere på/løse den aktuelle problemstilling? Det er vigtigt at teamet har tid og rum til at reflektere. Det er nemlig her, der er mulighed for både at dele viden med hinanden og ikke mindst på et kvalificeret grundlag - at udtænke nye handlemuligheder: Hvordan kunne jeg også gribe undervisningen an? Nogle team har haft glæde af at arbejde med en fast skabelon for deres refleksion. Hvis det handler om undervisning kan man ex bruge følgende spørgsmål: 1. Hvad var det vi ville opnå med det aktuelle undervisningsforløb, - dvs. hvad var formålet? 2. Hvilke aktioner blev sat i værk og med hvilket formål? 3. Hvad kunne vi registrere? - særlige iagttagelser - hvordan reagerede eleverne? - hvordan reagerede vi selv? 4. Hvilke overvejelser giver det anledning til? - vælg gerne nogle få iagttagelser ud og koncentrer refleksionen om dem 5. Hvilke nye aktioner må vi sætte i værk? Processen fortsætter Ideen er, at processen fortsætter - ikke uendeligt men gerne i en periode på flere uger eller et par måneder Tag igen afsæt i problemstillingen. Hvilke nye aktioner bør sættes i værk enten som opfølgning på den første aktion eller som resultat af, at iagttagelserne har vist, at det er noget helt andet, der må forsøges. Derefter kører turen igen: problemstilling aktion iagttagelser refleksion 13

14 ny aktion osv. Måske skal problemstillingen revideres eller måske skal der formuleres en ny. Men det er langt fra sikkert. Ofte giver det mening at arbejde med samme problemstilling i flere runder. Flere team fortæller, at det er vigtigt, at der ikke går for lang tid mellem undervisning, refleksion og nye aktioner. Det giver størst udbytte at reflektere sammen umiddelbart efter undervisningen, mens iagttagelserne er i frisk erindring. På samme måde kan det også være nyttigt at afprøve en ny aktion "allerede i morgen". Det gør arbejdet med aktionsforskning mere anvendeligt, og man undgår, at det tårner sig op til et uoverkommeligt stort projekt. Aktioner skal ikke være noget stort og forkromet. Ofte er det de mere jordnære tiltag, der får størst effekt på lang sigt. 14

15 Inden man går i gang Aktionsforskning er forholds enkelt at gribe an. Der er dog et par områder, som det kan være nyttigt at være opmærksom på inden, man gå i gang. Hvis man skal undgå, at det bliver et lige gyldigt "som-om-projekt", og hvis man skal sikre sig, at de erfaringer som høstes undervejs, bliver til gavn for hele organisationen og ikke bare for teamet, er det vigtigt at være opmærksom på, at der må arbejdes med forudsætningerne. Team og organisation De senere års erfaringer med organisationsudvikling i skolen viser, at det er af stor betydning, at det ikke kun er nogle få lærere eller team, er driver skolens udvikling. Samtidig ved vi også, at de skoleudviklingsprojekter, som netop prioriterer, at alle skal være med og dermed lykkes med at skabe sammenhængende diskussioner på teamog organisationsniveau ikke altid får betydning i forhold til den daglige undervisning i klasserne. Intentionen med aktionsforskning er netop at skabe forbedringer i praksis. Men til forskel fra større skoleudviklingsprojekter er der i aktionsforskning ikke nødvendigvis fokus på mere end ét team men metoden kan altså have den ulempe, at der ikke er ret mange lærere, som kommer til at profitere af projektet. Det bliver derfor meget væsentligt, at man som skoleleder overvejer, hvordan man ser teamenes arbejde med aktionsforskning i forhold til hele skolens udvikling. Én mulighed er, at alle team arbejder med aktionsforskning på én gang, og at der samtidig bliver sat tid af til fælles diskussioner og erfaringsopsamling teamene imellem. 15

16 Aktionsforskning skal læres For nogle lærerteam vil det være nyt at skulle arbejde med at formulere en problemstilling, udtænke eksperimenter, gennemføre iagttagelser og reflektere. Man må derfor være opmærksom på, at denne arbejdsmetode også skal læres. Ellers bliver det bare et "som-om-projekt". Begynd i det små - og prøv jer frem. Det kan som nævnt også være konstruktivt at etablere et samarbejde med en ekstern konsulent eller forsker. Skolen kan på den måde introduceres til metoden og få vejledning undervejs i forløbet med både problemformulering, gennemførelse af aktioner, iagttagelser og refleksion. Lav jeres egen model En tilbagevendende diskussion i aktionsforskning er: Hvad kommer egentlig først? Aktionen i praksis eller refleksionen? Sagt med andre ord: Skal man først reflektere over sin undervisning og så sætte en ny handling i værk? Eller skal man handle først og dernæst reflektere over det, der er sket? Begge tilgange kan være relevante. Vi vil derfor opfordre til, at man tilpasser den skitserede model til sin egen praksis. Begynd med det element, der giver mest mening i forhold til den konkrete undervisning og det aktuelle teamsamarbejde. 16

17 Læreres Læring om forskningsprojektet Læreres læring forbindes ofte med læreruddannelsen eller med deltagelse i efter- og videreuddannelse. Som nævnt er der meget, der tyder på, at en væsentlig del af læreres læring også sker i undervisningen og på skolen. Denne erfaring blev det konkrete afsæt for forskningsprojektet: Læreres Læring aktionsforskning i folkeskolen. Projektet blev afviklet i skoleåret 2003/2004 og inddrog lærerteam på fem forskellige folkeskoler. I samarbejde med to forskere gennemførte lærerne på de fem skoler forskellige aktionsforskningsprojekter. Det var således undervisningen, der var det fælles centrum for projektet, og ideen var, at lærerne skulle gøre sig erfaringer med at forske i egen praksis ved i samarbejde med forskerne at formulere en problemstilling, gennemføre aktioner, iagttage og reflektere. Forskernes rolle var at understøtte og udfordre lærernes arbejde og ikke mindst at bliver klogere på, hvilke muligheder og problemstillinger, der kan ligge i at arbejde med aktionsforskning som en anledning til læreres læring. 17

18 De vigtigste erfaringer De vigtigste erfaringer fra projektet kan sammenfattes i følgende overskrifter: Ny handling ny læring Erfaringerne fra projektet om Læreres Læring peger helt klart på, at det at gøre sig nye erfaringer handling i praksis udgør en væsentligt kilde til lærers kompetenceudvikling. Mange lærere fortæller direkte, at det er en af de primære måder, de lærer på. De lærer ved at prøve ting af, ved at se på kolleger og ved håndtere nye situationer. Det er logisk at det forholder sig sådan, fordi lærerens arbejdsdag netop er orienteret mod at tilrettelægge og gennemføre undervisning. Aktionsforskning supplerer denne hverdags-læring med muligheden for mere systematisk at eksperimentere, iagttage og reflektere. Refleksion er vigtig Handling er imidlertid ikke nok i sig selv. Der er nemlig ingen tvivl om, at man lærer noget, når man gør noget i praksis. Det er imidlertid vigtigt at forholde sig til, om det man lærer rent faktisk også er hensigtsmæssigt og konstruktivt i forhold til den opgave man har ex som lærer, der skal udfordre elevernes læring bedst muligt. Man kan med andre ord godt lære sig handlemåder, som ganske vist virke i praksis, men som måske ikke er de mest optimale. Det bliver derfor af stor betydning at reflektere over de erfaringer, man gør sig. De lærer der deltog i vores projekt fortæller, at den fælles refleksion desuden havde den betydning at de fik anledning til at "få øje på" nogle ting i deres undervisning, som de ellers ikke ville have set. Refleksionen bliver herved en 18

19 anledning til at fastholde erfaringer og udtænke nye handlemuligheder. Hvis refleksionerne til og med skriftliggøres er de endnu mere anvendelige, fortæller lærerne. Der er ikke noget nyt og overraskende i, at handling og refleksion er vigtige elementer i læreres læring. Det har en lang række forskere påpeget før os (blandt andre Donald Schön, 1983). Det interessante i denne sammenhæng er lærerens understregning af, at det er af stor betydning, at der ikke er for langt fra refleksion til handling. Alle lærere ved, at det ikke altid går som planlagt, når man underviser. Den pædagogiske virkelighed er spændende men også kompliceret og til tider uigennemskuelig. Derfor bliver det særlig vigtigt, at aktionsforskningsarbejdet bliver en fortløbende proces hvor aktion, iagttagelse og refleksion følger efter hinanden med ganske kort tidsinterval imellem. Herved bliver det nemmere at arbejde mere målrettet med at få praksis til at ligne intentionerne lidt mere. Samtidig sikrer den hurtige refleksion, at man får bearbejdet de iagttagelser, man har gjort sig, mens man stadig har de forskellige episoder i frisk erindring. Fokus man kan ikke se alting på én gang Der sker ualmindelig meget i en helt almindelig undervisningssituation. Når man skal se på sin egen praksis, kan det derfor være svært at vide, hvad der er særlig væsentligt at få øje på. Hvis man forsøger at se alting på én gang er resultatet ofte, at man ikke rigtig ser noget af betydning. Erfaringerne fra projektet Lærers Læring peger på, at det at fokusere på en bestemt problemstilling er et meget vigtigt element i arbejdet med aktionsforskning. Nogle lærere fortæller ex, at det først var, da de virkelig fokuserede deres iagttagelser i forhold til den valgte problemstilling og den valgte aktion, at de lærte noget interessant, om deres egen undervisning. Pludselig fik de øje på nogle sammenhænge, de ikke havde set før. 19

20 Mere opmærksomhed på elevernes læring En vigtig erfaring fra arbejdet med Læreres Læring var, at det ser ud til, at det at arbejde med aktionsforskning kan være en anledning til, at man som lærer bliver mere opmærksom på elevernes læreprocesser og deres arbejde med det faglige indhold. Opmærksomheden flyttes forenklet sagt fra: Hvad skal eleverne lave? til Hvad skal eleverne lære? Som lærer har man logisk nok fokus på, om undervisningen 'virker'. Det er ex væsentligt, at ens måde at organisere arbejdet på er hensigtsmæssigt, og det er af stor betydning, at undervisningen rent formidlings- og disciplineringsmæssigt. Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis man kun fokuserer på denne dimension af undervisningen. Bl.a. fordi man sagtens kan forestille sig undervisningssituationer, som 'virker', men som ikke giver eleverne de bedste læringsmuligheder og omvendt. Ved at arbejde med bestemte aktioner og ved at formulere mål for undervisningen og dermed fokusere på, hvad eleverne skal lære og ikke bare hvilke aktiviteter der skal organiseres fortæller lærerne, at de i undervisningen bliver mere opmærksomme på, hvordan eleverne arbejder med det faglige stof, og hvilken viden, de har mulighed for at tilegne sig. I dialogen med eleven bliver de herned også mere opmærksomme på at tale om det faglige arbejde, frem for primært at fokusere på om eleverne arbejder med opgaven og forholder sig roligt. 20

21 Hvem deltog? Projektet Læreres Læring blev finansieret af KTO midler. Thomas Seeberg fra Danmarks Lærerforening og Mikkel Haarder fra Kommunernes Landsforening fungerede som projektledere. De tilknyttede forskere var: Per Fibæk Laursen og Martin Bayer fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Jette Bøndergaard og Mette Buchardt fra N. Zahles Seminarium samt Lise Tingleff Nielsen og Helle Plauborg, KLEO, CVU København og Nordsjælland. Hvis du vil vide mere Publikationen Lærers Læring aktionsforskning i folkeskolen kan ses på eller eller købes ved henvendelse til: CVU København og Nordsjælland Titangade 11, 2200, København N Tlf.: mail: 21

22 Bøger til inspiration Bayer, M. & U. Brinkkjær (2003): Professionslæring i praksis. Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis. København: DPU s Forlag. Larsen, H. H. m. fl.(2002): Læring på jobbet. Et overblik. København: KL & KTO. Laursen, P. Fibæk (2004): Den autentiske lærer. København: Gyldendal Nielsen, L. Tingleff (2001): Udvikling gennem deltagelse En historisk konkret analyse af læreres læring i folkeskolens sociale praksis. København: Unge Pædagoger. Schön, D. A. (1983/2001): Den reflekterende praktiker: hvordan professionelle tænker når de arbejder. Århus: Klim Tiller, T. (2000): Forskende Partnerskab, aktionsforskning og aktionsforskning i skolen, Vejle: Kroghs forlag. 22

23 Bagsidetekst: Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Som lærer lærer man ikke kun noget af at gå på kursus. Det daglige arbejde på skolen er en mindst lige så stor kilde til læring. For at erfaringerne fra arbejdet med undervisning skal kunne bruges konstruktivt, er det dog nyttigt at få anledning til mere systematisk at gøre sig nye erfaringer, at iagttage og at reflektere. Det er det aktionsforskning handler om. At udvikle sine kompetencer som lærer gennem arbejdet med praksis. Hæftet giver konkrete eksempler på, hvordan man som læreteam kan arbejde med aktionsforskning i skolen. Hæftet henvender sig primært til lærere, studerende, skoleledere og pædagogiske konsulenter. 23

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Hvad er kompetenceudvikling?

Hvad er kompetenceudvikling? Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden

Læs mere

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen 34 Altså, jeg synes undervisningen er blevet sjovere og mere lærerig end før i tiden, siger en elev på Antvorskov

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata

Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige

Læs mere

Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer

Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer Lægen & Terapeuten Foredrag, workshops og seminarer For alle med interesse for sundhed på- og uden for arbejdspladsen Lægen &Terapeuten Læge Claus Sønderskov og fysioterapeut og arbejdsmiljøkonsulent Søren

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher. 11.30 Metoder: Involverende udviklingsprocesser Anerkendende udviklingsprocesser Temadag den 18. maj, 2010 9.30 Ankomst, kaffe. v/ Lotte Lüscher 09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher 11.30 Metoder:

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR

Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Kurser med refleksionsrum for pædagoger og motorik pædagoger Mariann K. Wowern og Tina Borg Bruun, PPR Frederiksberg Kommune Kvalitet i bevægelsesaktiviteter Kursus for daginstitutionspersonale herunder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 4. FORLØB 2016/2017 Styrk din rådgivning Strukturudviklingen gør, at vi skal være eksperter i strategi og forretningsudvikling. Vi skal kunne bruge værktøjerne

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter

Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Systematisk vidensopsamling af praksisnære innovationsprojekter Praksisnær innovation I 2013 fik professionshøjskolerne, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademierne midler til at igangsætte

Læs mere

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts

INNOVATØR. Vejle. London. Fyn. Lokalt. Roskilde UDDANNELSEN II. 16. november. 1. - 3. december. 11. januar. 2. februar. 3. marts INNOVATØR UDDANNELSEN II Vejle 16. november London 1. - 3. december Fyn 11. januar Lokalt 2. februar Roskilde 3. marts 1. MODUL - VEJLE Tirsdag den 16. november 2010. Kl. 10.00-17.00. Deltagerne præsenteres

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Vision for folkeskolerne i Aalborg Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN

SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN SAMTALEN SOM LEDELSESDISCIPLIN TO DAGES TRÆNING FOR LEDERE OG LEDERGRUPPER I PRAKTISK HÅNDTERING AF LEDELSESDILEMMAER MED UDGANGSPUNKT I SAMTALEN En leders mange samtaler, både formelle og uformelle, med

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere