Referat fa netværksmøde, høretekniske hjælpemidler, marts 2010

Transkript

1 Referat fa netværksmøde, høretekniske hjælpemidler, marts 2010 Til stede: THI Århus, HI Ålborg, CFK Herning, CRS Odense, CHK Åbenrå, KC Esbjerg, CSV København, VISP Næstved, CSU Slagelse, KC Hillerød, CKHM Vejle, KC Bornholm, CSU Roskilde. I alt 20 deltagere. Afbud fra KC Region H, som har valgt afholde egne firmadage i stedet for. 1) Runden fra de fremmødte THI-Århus: Camilla Guldberg, audiologopæd, Lars Henning Andersen, specialkonsulent: THI høreafdelingen bliver mindre og mindre fordi kommunerne trækker de generelle ydelser hjem, dvs. træffetid, høreomsorg, justeringer og THM. Har haft et lokale til afprøvninger, men det er nu nedlagt. De fleste ydelser indenfor serviceloven klarer de fleste kommuner selv. Dvs. at hørepædagogerne er på vej til slet ikke at skulle kunne noget om tekniske hjælpemidler. Specialkonsulenten har stadig erhvervssagerne i samtlige kommuner også vedr. THM. HI Ålborg: Erik Stapris, hørepædagog: Samtlige kommuner i Region N undtagen 3 ude vest på køber ydelserne. Der bevilges ikke en dørklokke uden at hørepædagogerne spørges. 15 hørepædagoger + 5 vejledere. En uddannelsesstilling og en arbejdsprøvning/tekniker. Har lavet et statistisk materiale for alle deres bevillinger på THM i 2009 så der er et overblik over hvad der er blevet bevilget. Lavet en FM undersøgelse og 7 er i gang med opfølgning. CFK Herning: Helle Bit Madsen, hørekonsulent: Har alle kommuner som hidtil og alle ansøgninger via CFK Hørepædagog, en audiologopæd, en specialkonsulent, en audiologiassistent KC Bornholm Karina Larsen Pihl, audiologopæd: 1½ hørepædagog, ½ audiologiassistent og en vejleder der er inde i THM Har positive erfaringer med bevillinger. CSV København: Maiken Hansen, hørekonsulent, Jens Winther, Sektionsleder: Er som det plejer, har kun adgang til Phonic Ear som leverandør. Må ikke ansøge om supplerende hjælpemidler til fx Icom, Connectline osv. Forhandler med kommunen om at få lov til at søge disse. Kommunen ønsker meget grundige ansøgninger også på dørklokker. CSV prøver at få afdramatiseret det og kun lave enkle ansøgninger til småting og større ansøgninger til FM

2 CHK Åbenrå: Jette Damsø Johansen, specialkonsulent: Dækker endnu hele det gamle amt med abonnementsordning. Har bevillingskompetencen på THM. Anbefaler særlige høreapparater til dem der har behov for specifikke typer til THM/FM. Ny Kontorchef (fra Vejle) ønsker at de skal over på ydelser i stedet for abonnement. Er ved at flytte til Bov fra Åbenrå. Visp, Næstved: Henrik Mors, special- og hørekonsulent, Berit Møllevang, hørekonsulent: Ligner sig selv næsten efter reformen. Alle THM er indenom Visp. I Næstved har de myndighedsansvar på både THM og høreapparater. Administrerer ordningen for 4 andre kommuner Nyt problem at firmaerne har hjulpet høreklinikken med justeringer og så samtidig har lavet reklame for de yderligere THM, dvs. typisk de apparatspecifikke. KC, Hillerød: Ejgil Laulund, tale-hørepædagog: Er helt ny på området. Har været stammeunderviser siden Er med for at lære og spørge. KC er fuldt ud takstfinansieret og laver stor udredning inden der er bevilling til at lave afprøvninger. CKHM, Vejle: Camilla Andreassen, hørekonsulent, Charlotte Riborg, hørekonsulent: Næsten det gamle amt, men Fredericia ønsker at trække ydelsen hjem og vil ansætte 1 til at løse hele den hørepædagogiske opgave. Løber stærkt, manglet en barselsvikar. Har søgt at styrke samarbejdet med kommunernes sagsbehandlere, fx oplæring i at der er forskel på en telefon og en telefon. KC Esbjerg Betina Linden, hørekonsulent, Jørgen Windeballe, hørekonsulent: Dækker 5 kommuner Afprøver THM på besøg, men bruger ellers GH teknik til at lave afprøvninger. Har fået problemer med få fjernbetjeninger til høreapparater. Der er brugt tid på EU udbudsmateriale til alle THM. Forsinket på grund af en procedurefejl. Har i alt 8 kommuner i udbud sammen. Jørgen har deltaget med næsten al sin arbejdstid med at lave udbudsmaterialet. CRS Odense Helle Mikkelsen, hørekonsulent, Christina Ahler, hørekonsulent: Hele Fyn m øer, abonnement Alle THM går gennem CRS, har lager på FM/genbrug Har et forsøg med Kerteminde kommune vedr. valg af høreapparatleverandør efter ørelægen har ordineret.

3 CSU Slagelse Inger Juul, hørekonsulent, Francis Berg, audiologopæd: Alle THM gennem CSU. Har problemer med en leverandør, der sælger et billigt høreapparat til borgeren, der derefter har brug for FM for at kunne høre. Hvordan forholder vi os til de firmaspecifikke THM? To indsatsområder: en evaluering og en afdækning af behovet for THM Er 5½ nu men nednormeres til 5 hørekonsulenter. Der er en stilling pr. 1/9 Indsats overfor kommunerne vedr. både høreapparater og THM. CSU Roskilde: Anne-Mette Flinch, hørekonsulent: Dækker fortsat det gamle område som abonnement. Har myndighedsansvaret i Roskilde kommune både høreapparater og THM. Er blevet nednormeret til 4 hørepædagoger i praksis 3 for tiden. En er frikøbt til at bevilge høreapparater og få et overblik over økonomi og kvalitet i behandlingen. Diskussion: Den nye lovgivning pr. 1/10 om fritvalgsordningen (ikke vedtaget endnu) blev diskuteret. Der ligger et lovforslag om frit valg af leverandør af THM. 2fsom_fremsat.htm&p=1 Det kan betyde at der i hver kommune skal laves en beskrivelse af THM og serviceniveau/priser så borgeren kan vælge at få tilskud til selv at købe et andet produkt end de kan få bevilget. Vi diskuterede betydningen af udbudsmateriale i den forbindelse. 2) Nyt og skidt? Gammelt og godt? Medbring evt. THM du synes bør omtales. Ingen havde noget med, men vi talte kort om en TA 80 (teleforstærker til telefon) og en Comet 90 telefon med tele og forstærkning. Begge er udgået, men havde særlige kvaliteter, der ikke er blevet erstattet af tilsvarende produkter. 3) TV afprøvning af diverse nye bluetooth sendere/modtagere. Voiis med Icom, Voiis med Streamer, Connectline med streamer. Store problemer med at få senderne til at virke med TV (Samsung, Fladskærm) Vi brugte næsten ½time til at få det til at virke. Et godt eksempel på, hvor svært det kan være at afprøve i hjemmet. Signalet er svagt på Voiis med Epoq apparat, men bedre med Connectline. Dette er det eneste vi kan sammenligne med i dag. Der vil være behov for at kunne justere høreapparatet til et streamerprogram.

4 Jette: Der er behov for at kunne ensrette udstyret med bluetoothsignalet. Har talt med en tekniker fra TDC, der mener at bluetooth er som det er, men kan spærres til kun at virke med nogen modtagere Erik: Connectline er dedikeret til at kunne tale med en fastnetbluetooth. Den fra telefonen skal overrule TV-connecten. Ejgil: forskellige versioner af bluetooth kan skabe problemer. Man skal sikre sig at telefonen kan opdateres på BT evt. via nettet eller sende den ind til leverandøren. Der er opdateringsprogrammer i Icom og Epoq til nyeste BT version. LPS-5 (den nye Nokia mobilslynge) virker fint til BT. Opsamling: Der vil være behov for at få ensartede regler på området. Hvordan sikrer vi os at lyden er ok i et TV? Før i tiden satte vi en mikrofon foran højttaleren indtil vi forlangte at der skulle være scartstik i Tv før vi kunne hjælpe. Kan vi forlange at der er fx audioudgang i TV eller kan vi forlange at der tilsluttes ekstra forstærkning og højttalere på et TV med dårlig lyd førend vi forbedrer med THM? Valg af høreapparat: Hvordan kan vi som vejledere gå op mod et udleveret høreapparat, hvis det ikke kompenserer nok for hørenedsættelsen. Skal vi overveje hvordan virkeligheden overhaler os og se mere varieret på hvornår vi søger ekstra THM? CRS Lone Kondrup er ved at skrive til ministeriet for at få dilemmaet afklaret. Tænk : Test af TV Lyd Lydkvaliteten er primært en subjektiv bedømmelse af 3 trænede paneldeltagere. 3 forskellige lydspor bedømmes, for at dække de lydtyper man typisk oplever på tv. Det er klassisk musik, pop musik og tv drama, med både mandlige og kvindelige stemmer henover baggrundsmusik. Tekniske målinger udføres for at klarlægge hvor højt højttalerne kan spille og stadig lyde godt og om hele spektret fra bas til diskant kommer behageligt til udtryk. Når lyden bliver digital i alle TV er den boks (eller hvad det bliver) så et hjælpemiddel eller skal borgeren selv sørge for at anskaffe grundudstyret, så der kan tilsluttes særligt THM? Eget ansvar for sit nye produkt Vejledning i forhold til at anskaffe et TV, som kan samarbejde med et bestående hjælpemidler. Lov om tilgængelighed igen igen. Snak med Delta: Er det muligt at få lavet en test af FM contra Digital signalbehandling 4) Telefoner, IP telefoni mm. TDC webtekst afløser teksttelefonen. Man skal tilmelde sig webtekst og tilslutte sin pc. Det er også muligt at benytte mobiltelefonen. Fremover skal man selv anskaffe PC.

5 ANC videotelefon. Kræver at begge har videotelefon. Vi kan opnå samme features på pc med webcam og en god hastighed og processor. CSU Slagelse er blevet kontaktet vedr. ANC telefonen og har set den demonstreret. Den har god hastighed og opløsning. Trådløse telefoner. Ingen nye på markedet, men Siemens Gigaset E 360 er med bluetooth og vibrator og medhør. Doro klaptelefonen/mobil er rigtig god. Hvis man støder ind i en, der ikke taler dansk, opgraderes den gratis hos Doro. PC-telefoni: Alm forstærketelefon kan benyttes i modemudgangen. CRS: en bruger har afprøvet 10 mobiler og fundet Nokia 5800 som den bedste. Easy Phone kun med 5 faste opkald. Benyttes af en døvblind som nødkald. Big Easy, stor og nem at trykke på. Ikke så god lyd som håbet, heller ikke med telespolen. Problemer med at nyere mobiltelefoner mangler stik til headset/teleslynger. Hearitall: Erfaringer siden sidst. Flere har fået den opdateret, men ikke fået den brugt endnu. Flere har oplevet problemer efterfølgende. Hillerød har benyttet den med held, dvs. 4 kendte, der er meget tilfredse. Både telefoner og TV og til kommunikation Andet udstyr: Til kommunikation: Contego, Conversor, Cm-1, Amigo T10 mere kraftig end MyLink m ZoomLink, Til erhvervsaktive er det mest Phonaks produkter med modtagere. Hjælpemidler til firmaspecifikke løsninger: CRS skal som udgangspunkt søge universelle løsninger. Hvis man ikke selv kan installere og parre enhederne, skal man ikke have hjælpemidlet. Vi er enige om at det bedste er at søge holdbare og fremtidssikrede løsninger, fx tele. CI og kommunikationsudstyr: CRS: FM udstyr typisk, Phonaks produkter over tele, bl.a. fordi der ikke er audioindgang på den nye fra Bionics. Smartlink typisk til telefoni, ellers nok med Zoom link. Jette, Åbenrå: Comfort Audios fremstød har givet flere forespørgsler. Der er somme tider vanskeligheder med modtagerne, at de giver meget lyd, der bliver til støj. Disse får en halsslynge i en overgangsperiode. ARC fra Oticon, en FM modtager som halsslynge, der kan kommunikere med alle FM sendere også med J-båndet. CSV: lader brugerne prøve forskellige løsninger. Oplever at flere kommer fra Gentofte med ønsket om at få Comfort Audio. Det er svært at bremse sådan en afprøvning. Odense gør det også. Vi må lave fælles front og få CI centrene til at afholde sig fra at starte afprøvning.

6 4) Telefoner/IP telefoni, hvilke telefoner duer til hvad? Udgår som øvelse. 5) Undersøgelse af halsslynger til mobil, Delta Der er i dag kommet mail fra Delta om hjælp til at indsamle udstyr. A-MF sender mailen til alle sammen med referatet 6) Fremtidige netværksmøder og seminarer. Har vi behov for et seminar? ja. Vi beder om 3 dage i 2011, dvs. 2 dage seminar + 1 dag netværk i sammenhæng, internat i marts, Castberggård. Teknik, det vil være godt at lave blindtest af udstyr. Opsætte forskellige løsninger og så lytte på dem med samme modtagere hele tiden. Gerne uden firmaerne er til stede/de er til stede, men deltager ikke i testen direkte, sætter kun udstyret op. Lovgivning, grænser for bevillinger, fælles retningslinjer, lave en God praksis på området, fx en arbejdsgruppe der laver et oplæg der udsendes inden. Hvilke krav har vi til udredning og ansøgningen? hvad er det der bliver efterspurgt, hvad kan vi honorere. Åbenrå har nogle skemaer som borgeren skal udfylde. Odense har dagbogsmateriale til afprøvningsfasen osv. Læseplanerne for THM scannes og sendes med referatet. Kan vi bruge Dantale i en afprøvning med kommunikationsudstyr? skelneprøve Litteraturstudier på området? Evidens? Videnscentret? De nordiske lande er de eneste lande med samfundsbaseret THM. Alle andre steder køber man det selv. Samspil mellem institutter og kommuner hvad kan vi gøre, vores rolle? Foldere om nyt TV og hva så?, ingen fastnet og hva så? Osv. Sparring også uden firmaerne. Det at have bevillingskompetencen er en ny rolle. Ref. Anne-Mette Flinch