nummer 4 juli 2008 Landsrådsmøde, side 4 temadag, side 8 VACPE-Konference, side 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nummer 4 juli 2008 Landsrådsmøde, side 4 temadag, side 8 VACPE-Konference, side 12"

Transkript

1 nummer 4 juli 2008 Landsrådsmøde, side 4 temadag, side 8 VACPE-Konference, side 12

2 - dit mobile kontor! Automatisk dataopsamling og rapportering - Sikker navigation til skadestedet Med ZeniFire, er hverdagens tunge manuelle rapportering blevet minimeret. Samtidig sørger ZeniFire for automatisk navigation til skadestedet og let adgang til essentielle data under udrykning. Mød os på BRANDPUNKT 30 & 31 for en demo! Kender du menuen på en Nokia telefon - så kender du allerede EADS terminalen! SINE Zenitel Denmark A/S, Landsdækkende 24-timer service Terminaler. Tilbehør. Applikationer. Installation, Træning. Service. Rådgivning. Park Allé 350, 2605 Brønby, tlf , fax ,

3 Europæisk vision I juni måned blev der afholdt en konference i Danmark. Et af formålene var at samle europæiske frivilligorganisationer, der er tilknyttet redningsmæssige opgaver, til en workshop om, hvordan fremtidens klimaforandringer vil få indvirkning på samfundet. Udover at drøfte konsekvenserne for samfundet, så blev det også drøftet, hvordan den frivillige ressource sikres i fremtiden. Samstemmende lød det fra alle fremmødte, at frivilligorganisationer, der arbejder for at skabe tryghed i samfundet, ikke har de økonomiske midler og den nødvendige gennemslagskraft til rådighed, der skal til for at gøre opmærksom på problemstillinger i forhold til samfundet. Det gælder blandt andet omkring sikkerhed, forebyggelse og hvervning. Det er ganske interessant at se, at de samme problemer går igen over hele Europa. Men det er i høj grad også tankevækkende, at man i de individuelle lande ikke gør tilstrækkeligt for at sikre fundamentet for frivilligtanken. Det er så småt ved at smuldre væk mellem hænderne, og det er samfundet, der kommer til at lide under konsekvenserne af dette. Er frivillige blot en naturlig ressource, som man regner med altid at have i baghånden? Hvis dette er holdningen, så er det for alvor på tide, at politikere og andre ansvarlige vågner op af denne drømmetilstand. Skriften på væggen er, at antallet af frivillige falder markant. I sidste ende kan det få alvorlige konsekvenser for borgernes sikkerhed, når ulykker og katastrofer indtræffer. Vi har tit hørt, at frivillige i redningsberedskabet er en uundværlig ressource, der skal drages større nytte af. Hvordan vil man sikre det i fremtiden? Flere og flere undersøgelser peger på, at det bliver sværere at hverve personer til frivilligt arbejde. Strømninger og ændrede livsstilskulturer samt et uendeligt katalog af fristende tilbud i samfundet er med til at dræne muligheden for at opretholde frivilligtanken i den form, som vi har kendt nu igennem årtier. Der er sket en ændring i opfattelsen af at være individ i samfundet, hvilket betyder, at der prioriteres væsentlig anderledes end tidligere. Med en fælles europæisk vision om at skabe fokus på frivilligtanken vil de deltagende frivilligorganisationer råbe politikerne op. Der skal handling til nu, inden det er for sent. Målet er at åbne politikernes øjne for, hvor vigtig en bestanddel frivillige i redningsberedskabet er. sforbundets ønske er dog, at Danmark er foregangsland og på eget initiativ viser, hvordan politikerne igennem en målrettet indsats sikrer frivilligtanken i det danske redningsberedskab med både gode arbejdsvilkår og det økonomiske fundament. Er det for meget at forlange? BEREDSKAB Indhold Landsrådsmøde Hæderstegn Temadag VACPE-konference Klima- og Energiminister støtter sforbundet Sommerhuskampagne Kriseinfo.dk Europæisk alarmnummer Hjemmeværnet til udlandet Frivillige på alle niveauer Københavns Brandvæsen får voldspolitik Musikkorpsets 25 års jubilæum Førstehjælpspris til Skarø Landstræf for ungdomskorps Stillingsopslag Vind en mobiltelefon Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund DFI information Regioner og kredse Deadline til næste nummer den 1. september bladet udkommer den 25. september Nummer 4 - Juli årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt Redaktion: Informationschef Mads Jakobsen Informationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2008, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Johnny Wichmann 3

4 landsrådsmøde Landschef Bent Mortensen og vicelandschef Nina Lindhardt byder velkommen Landsrådsmøde 2008 sforbundets landsrådsmøde blev afholdt den 7. og 8. juni på Hotel Nyborg Strand. Landsrådsmødet havde det største fremmøde af ledere i forhold til de foregående år. Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Wichmann Lørdag var opbygget som en temadag med indlæg fra forskellige personer fra forbundets samarbejdspartnere. Søndag blev selve landsrådsmødet afholdt. Præsidenten indledte på mødet sin mundtlige beretning med en tak til de frivillige i redningsberedskabet og med fokus på frivilligtanken i det danske samfund. Men hvad får jer til at sidde her i dag? Det kan der være mange grunde til men en ting er sikkert: I gør det ikke ud fra et økonomisk perspektiv. Og det er den ånd, som er kendetegnende for frivillige. Det danske samfund kan ikke bestå uden den frivillige tanke. Idrætslivet, politiske foreninger, humanitære organisationer, og selvfølgelig redningsberedskabet, blot for at nævne nogle få, er præget af den tanke. Den er en del af fundamentet i vores samfund. Vi skal derfor værne om den og være lykkelige for, at nogen vil yde til gavn for samfundet specielt dem i redningsberedskabet. Men vi skal også kæmpe for, at tanken kan bestå i fremtiden. Vi skal fortsat kommunikere ud til omverdenen, hvad de frivillige og sforbundet betyder for samfundet. Alle i forbundet har en forpligtelse til det. Specielt når vi kigger frem mod næste beredskabsforlig, men mindst lige så vigtigt, når vi snakker hvervning. Vi mangler fortsat frivillige endda mange af dem. Borgerne skal vide, at vi er der. Klar til at hjælpe ved enhver situation. Andre aktører presser os på vores domæne så det er nu, at vi er nødt til at markere os. Det er nu, at vi er nødt til at stå fast, og det er nu, at vi er nødt til at cementere vores position som de frivillige i redningsberedskabet, forklarede Bjarne Laustsen fra talerstolen. 4

5 landsrådsmøde Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund På landsrådsmødet skulle der stemmes om, om det organisatoriske arbejde med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund kunne godkendes. Efter Bjarne Laustsens tale blev det godkendt af et enigt landsråd og efterfulgt af klapsalver. I sin tale om brandværnsforbundet blev der blandt andet nævnt: Det har været sforbundets klare ønske at samle de frivillige i det danske redningsberedskab ét organisatorisk sted. Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har heldigvis haft samme ønske om at finde en samarbejdspartner. Synergieffekten er nemlig ikke til at tage fejl af. Vi vil stå stærkt, og med indgåelsen af aftalen med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund har vi fået mulighed for at skabe en fælles grobund med det formål at styrke frivilligheden i redningsberedskabet. Brandværnsforbundets omkring medlemmer og sforbundets medlemmer tegner nu cirka halvdelen af alt personel i det danske redningsberedskab, sagde Bjarne Laustsen og benyttede lejligheden til at byde forbundets medlemmer velkommen i sforbundet. Opgaver til regioner og kredse sforliget, der blev indgået i april 2007, blev desværre et noget blandet udbytte for sforbundets vedkommende. En konstruktiv dialog med politikerne og vores samarbejde med redningsberedskabets aktører og organisationer blev dog indledt og intensiveret. Arbejdet frem mod næste forlig er allerede så småt gået i gang. Vi er nu en erfaring klogere og ved, hvordan det politiske organ skal gribes an. Det bliver en proces, der de næste år vil involvere hele forbundet. Der skal gøres en indsats lokalt, regionalt og nationalt. En opgave, som vi alle skal være med til at løfte. Jeg ved, at I har meget at se til med praktiske opgaver, assistancer og indsatser. Men det er nødvendigt, at alle i forbundet er involveret på den ene eller anden måde. Samtidig er det også vigtigt, at vi får lavet samarbejdsaftaler med kommunerne. Det er med til at skabe gode arbejdsvilkår og sikre fremtiden for de frivillige i redningsberedskabet. Vi skal have papir på hinanden, så ingen af parterne kan løbe fra forpligtelserne. Der ligger nye udfordringer foran de frivillige og forbundet. Opgaver, som skal løses i fællesskab. Det er en nødvendighed for os, at vi kan styrke vores position i redningsberedskabet. Vi skal i gang med nye projekter, nye kampagner og nye tiltag, der kan styrke de frivillige og forbundet. Jeg ser gerne, at vi fortsætter den udvikling, som sforbundet har været inde i de seneste par år. Her tænker jeg specielt på styrkelsen af frivilligområdet, førstehjælpsområdet og synligheden af sforbundet og de frivilliges opgaver. Som sagt skal der lægges mange kræfter i fremtiden. Derfor er det mig en glæde at kunne fortælle, at vicelandschef Nina Lindhardt har indvilliget i at fortsætte som vicelandschef, og jeg har derfor udpeget hende for en ny toårig periode. Desuden er det blevet vedtaget på et landsledelsesmøde, at landschef Bent Mortensen vil blive frikøbt fra sin stilling i politiet sidst på året. Det vil være med til at kunne styrke forbundets organisatoriske og politiske arbejde både internt og eksternt i en grad, som forbundet ikke tidligere har haft mulighed for. Jeg ser derfor frem til, at forbundet vil kunne imødegå fremtidens udfordringer med endnu flere ressourcer end tidligere, sluttede Bjarne Laustsen. Præsidenten genvalgt Udover at vedtægtsændringerne som tidligere nævnt blev ændret, så Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund blev tilføjet i vedtægterne, så stillede præsident Bjarne Laustsen op til genvalg. Med stor applaus fra landsrådet var der ingen tvivl om, at man ønskede, at Laustsen skulle fortsætte som præsident for en ny toårig periode. Præsident Bjarne Laustsen på talerstolen Førstehjælp I løbet af de seneste par år er der for alvor kommet fokus på førstehjælpsområdet herhjemme. Og sforbundet er heldigvis med helt fremme i både debatten og rent fagligt. Det gælder bl.a. på hjertestarterområdet, hvor forbundet er kommet i dialog med en lang række af virksomheder og offentlige institutioner om kurser og hjertestartere. Det hele bunder i en beslutning i 2007 om at satse på førstehjælpsområdet. Jeg ser mange fordele ved denne styrkelse af førstehjælpsområdet: 1. Vi vil få større markedsandele. 2. Vi vil blive brandet. 3. Det vil øge befolkningens kendskab til vores arbejdsområder og forhåbentligt lette hvervningen af frivillige i fremtiden. Vi har en god position herhjemme på førstehjælpsområdet qua vores engagerede instruktører. Det skal vi fortsætte med og arbejde på at udbygge. Det vil selvfølgelig sætte en række krav til os selv inden for bl.a. uddannelse og kvalitetssikring, men det mener jeg, at vi er i stand til at kunne imødegå. En spændende fremtid venter forude, sagde en forventningsfuld præsident. Spændende fremtid På en lang række områder er sforbundet kommet godt igennem de seneste 12 måneder. Men hvad med de næste 12? 5

6 hæderstegn Hæderstegn 2008 sforbundets landsledelse har i år tildelt ti personer forbundets hæderstegn for anerkendelsesværdig indsats inden for det danske redningsberedskab. På billedet ses modtagerne, som fik overrakt hæderstegnet af præsident Bjarne Laustsen på forbundets landsrådsmøde i Nyborg. Af Mads Jakobsen Foto: Johnny Wichmann På billedet ses fra venstre: Regionsleder Poul Erik Lassen, Region Midtjylland Frivillig Frank Poulsen, Kolding Frivillig Bente Gregersen, Nordfyn Sektionschef Bo Poulsen, BRS Sjælland Viceregionsleder Carsten Wolf Larsen, Region Hovedstaden Kolonnechef Niels Bonde Jensen, BRS Sydjylland schef Jan Alber Jepsen, Fanø schef Niels Mørup, Nordsjællands Brandvæsen Kredsleder Elin Aasted, Mariagerfjord Frivillig Birte Elniff, Herning Yderst fra højre står sforbundets landschef Bent Mortensen, vicelandschef Nina Lindhardt og præsident Bjarne Laustsen. 6

7 Det er blevet sværere at komme uden om LMR Nu er der snart ikke flere undskyldninger for ikke at vælge LMR. Vi yder salg og service af løsninger inden for professionel radiokommunikation, og vi har gjort det godt siden Nu har vi ovenikøbet fået forhandling i Danmark af et af verdens absolut mest anerkendte mærker. Det gør det endnu sværere at komme uden om LMR. Glæd dig til at få hele historien - mød os på udstillingen FKB Årsmøde i Roskilde d august 2008 stand 22 Sikker kommunikation LMR Radiokommunikation tilbyder et unikt servicekoncept, der sikrer kommunikationen døgnet rundt, hver eneste dag, over hele Danmark. Vi har højt specialiserede teknikere, der udelukkende arbejder med professionel radiokommunikation, og som kender produkterne til bunds. Det skaber sikkerhed og tryghed. Telefon Scania passer på dem, der passer på os andre... I et fabriksbygget Scania CrewCab førerhus når den legendariske Scania-sikkerhed helt om på bagerste række. Scania CrewCab er designet og produceret i den sædvanlige Scania kvalitet - nemlig den bedste. 7

8 temadag Temadag 2008 Landschef Bent Mortensen og dirigent Henrik Sunekær Det var en usædvanlig veloplagt præsident, der åbnede Temadagen lørdag den 7. juni. Som de to foregående år var der tre overordnede temaer og tre gæstetalere. Af Line Nielsen Foto: Johnny Wichmann Samarbejdet mellem sforbundet og Falck Projektchef Poul Erik Terkelsen fra Falck startede med at gennemgå de initiativer, som sforbundet og Falck har indledt et samarbejde omkring. Det første var anvendelse af de frivillige i Herningområdet, og det andet var ældresikkerhed. I Herning-projektet havde man nedsat en lille gruppe, som skulle kigge på hvilke samarbejdsrelationer, der kunne lade sig gøre. Næsten lige meget hvordan man dimensionerer det, så vil der være perioder, hvor man godt ville have været nogle flere. Sådan er det også i Falck. Der er perioder, hvor vi godt kunne bruge nogle flere ressourcer, fortalte Falck-chefen. Falck har især spidsbelastningsperioder i forbindelse med voldsomt vejr som sne-, storm- og regnvejr, og der lader til at være en stigning i disse kraftigere vejrtyper. I gruppen kiggede de konkret på, hvad Falck kunne anvende de frivillige til, når Herning Kommune ikke selv anvender dem. Der var et ønske fra Falck om at anvende hele enheder, både mandskab og materiel. Men vi løb ind i et problem angående forsikring. Hvis der går noget galt, hvad gør vi så? Hvem er erstatningspligtig over for tredje part, hvis det er en frivillig? Den hurdle har vi ikke helt fået løst, så de frivillige deltager som i gåseøjne anden mand på Falcks køretøjer. Det vil sige, at der altid vil være en Falckredder, der har ansvaret for det, der sker derude, og så vil de frivillige deltage som en ekstra ressource. Det vil være i forhold til bugserings- og bjærgningsvogne i sne- og frostperioder. Det kan være som anden mand ved stormskader, hvor der skal sikres nogle ting og dækkes noget af. Det kan være vandskader i forbindelse med pumpning og vandstøvsugning, hvor også materiellet fra kommunen kan indgå. Det drejer sig om alle de situationer, hvor der er brug for ekstra hænder. Det kan også være logistik- og forplejningsopgaver under længerevarende indsatser eller servicefunktioner i forhold til udstillinger og møder. Der ydes betaling for mandskabstimer samt det materiel, der bruges under indsatsen, forklarede Poul Erik Terkelsen. 8

9 Projektet var på plads sidste efterår, men den meget milde vinter gjorde, at man endnu ikke har fået prøvet konceptet af. Det er jo grumt at ønske, at der skulle ske noget vildt og voldsomt, men vi kunne da godt ønske, at vi fik mulighed for at prøve konceptet af, og at vi kunne trække de frivillige ind for at hjælpe med at løse opgaverne, fortalte Poul Erik Terkelsen. Eftersom ambulancetjenesten er i udbud nu, oplever Falck, at folk bliver mere og mere specialiserede, og at det derfor bliver sværere at trække på andre ressourcer, når der er brug for det. Man vil måske se flere forskellige ambulancetjenester, og de muligheder, Falck havde for at trække på andre ressourcer, bliver begrænsede, og derfor mener Falck, at de frivillige ville have god mulighed for at spille en større rolle i opgaveløsninger. På nuværende tidspunkt er Falck ved at undersøge, om der er andre kommuner, der vil være interesserede i at etablere et lignende samarbejde som i Herning. I fremtiden mente Poul Erik Terkelsen desuden, at et samarbejde omkring rekruttering ville være en mulighed. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det bliver sværere og sværere at rekruttere, specielt til deltidsbeskæftigede til brandslukningen. Der bliver flere og flere tilbud, som folk måske hellere vil have, og betalingen er jo ikke den vildeste. Falck ønsker derfor at sætte mere fokus på rekruttering til de kommunale beredskabers brandslukning, sagde Falck-chefen. Derudover oplevede Falck, at der stadig ligger en kæmpe opgave med at få fokus på forebyggelse. Vi mener, at de frivillige ville have en naturlig rolle i det. Det kunne være information om risici det som befolkningen skal tage sig i agt for; det kunne være demonstrationer; det kunne være simple eftersyn, i gåseøjne kontroller, der skal laves for at sikre, at tingene er, som de bør være i det lokale beredskab. Falck tror på, at der kommer mere og mere fokus på dette område i årene fremover, sluttede Poul Erik Terkelsen. Bedre Ældresikkerhed i samarbejde med Falck Konsulent ved sforbundet Benthe Petersen fortalte kort om konceptet Bedre Ældresikkerhed, som køres delvist i samarbejde med Falck. sforbundet uddanner de frivillige til at forestå foredrag. Uddannelsen af foredragsholdere varer 11 timer og indeholder emner som brand, sikkerhed i hjemmet, faldulykker og personlig sikkerhed. Derudover Poul Erik Terkelsen, Falck får de frivillige også nogle pædagogiske værktøjer til, hvordan man holder et foredrag. Uddannelsen af sikkerhedsrådgivere foregår via Falcks Rådgivningscenter, der ligger i Greve. Uddannelsen varer seks timer, og på de seks timer kommer man ind på brand, el-ulykker, faldulykker og tyveri. Men her er det med henblik på, at man kommer hjem i de ældres hjem og går rundt og ser, om der er nogle ting, som man kan være med til at forebygge. Det kunne være kabler, der ligger på gulvet; det kan være løse tæpper; det kan være en dør, som ikke er forsvarligt sikret, fortalte Benthe Petersen. Herefter berettede hun om informationskataloget, som er sendt ud til beredskabschefer og kommuner. Desuden har Ergoterapeutforeningen, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen sendt ud til deres medlemmer. Der er også lavet en plakat, et postkort samt en hjemmeside, hvor der bl.a. er mulighed for at tilmelde sig foredrag og sikkerhedstjek. Der er per dags dato anmeldt 24 foredrag, og de ti er afholdt med positivt resultat. I forbindelse med, at vi var på messe i Bella Center og i Faxe, så har der været mange forespørgsler også på det her med at få en sikkerhedsrådgiver ud, temadag fortalte Benthe Petersen. Hun kunne desuden fortælle, at hun havde medvirket i en udsendelse på DK4, hvor hun havde fortalt om Bedre Ældresikkerhed især med vægt på forebyggelse i hjemmet. Konsulenten sluttede af med at give en status på projektet: Der er uddannet 74 foredragsholdere, og der er 39 på venteliste. et på Bornholm Kolonnechef Johnny G. Larsen fra sstyrelsen Bornholm startede med at slå fast, at frivilligstrukturen er et hjertebarn for beredskabet på Bornholm. Frivilligbevægelsen er noget, vi brænder for på godt og på ondt, sagde Johnny G. Larsen. Det hele startede med, at der i juni 2002 blev indgået en aftale mellem alle Folketingets partier om, at redningsberedskabet frem til 2006 skulle have fokus på en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige i alle dele af beredskabet, frivillige som en reel operativ del af beredskabet, og frivillige som en integreret ressource såvel lokalt, regionalt og centralt. På denne baggrund blev der nedsat en arbejdsgruppe benævnt Frivilligenheden, og der blev udarbejdet en handlingsplan med 29 initiativer til øget anvendelse af» 9

10 temadag» frivillige i redningsberedskabet. Efter vores opfattelse var og er handlingsplanen et særdeles godt støtteværktøj, berettede kolonnechefen. På samme tid blev Bornholms kommuner lagt sammen til én storkommune, og man fandt, at redningsberedskabet uanset tilhørsforhold stat eller kommune burde fremstå som et samlet hele, hvor der skulle arbejdes for en optimal arbejdsdeling og ressourceudnyttelse. På det tidspunkt bestod det frivillige redningsberedskab af henholdsvis stat, kommune og forbund. Det var svært for borgeren at se, hvad der var hvad. Der opstod en vision om at samle et frivilligt redningsberedskab med vægtning på opgaver som operativ anvendelse og integration med det daglige beredskab, oprettelse af en tværfaglig styrke til at indgå på DFI en, og man skulle sørge for en tilpasset uddannelse til de opgaver, der er et stort behov for i regionen. Jeg nævner i flæng: Olieforurening, gasrens, stormvejr, kraftigt snevejr og forplejningsopgaver. Vi har arbejdet for, at de frivillige skulle anvendes ved 20 procent af alle indsatser fra det statslige beredskab, og at sstyrelsen Bornholm skulle være omdrejningspunktet for nyhedsbreve, kontakt og egen lokal uddannelse, og så ville vi have en specieluddannet reserve, som skulle være på kald i forhold til 48 timers beredskabet, fortalte Johnny G. Larsen. I begyndelsen af 2003 nedsatte man således en arbejdsgruppe bestående af sstyrelsen Bornholm, sforbundet og det kommunale beredskab. Der blev udarbejdet en samarbejdsaftale med det økonomiske grundlag og en handlingsplan. Formålet med samarbejdsaftalen var og er at samvirke og koordinere alle aktiviteterne for de frivillige i redningsberedskabet på Bornholm uanset den enkeltes kontraktmæssige tilhørsforhold hos en af de tre samarbejdspartnere, og at dette sker under en samlet ledelse med det klare overordnede formål at være til gavn for det bornholmske samfund, sagde Johnny G. Larsen. Han fortalte, at opbygningsprocessen forløb godt uden de store uenigheder, men at det på mange punkter trods alt har handlet om følelser. Centraliseringen udløste naturligvis en del bekymringer rundt omkring, men heldigvis har man efterfølgende erfaret, at det godt kan være, at man har måttet give afkald på noget, men at det nye og de fordele, der fulgte med, i den grad har opvejet tabet. Det er også klart, at i sådan en proces har alle måttet give lidt for, at alle brikkerne kunne falde på plads, men der er ingen af parterne, der er blevet tabere i det her spil, fortalte Johnny G. Larsen og fortsatte: Generelt vil jeg sige, at den største hindring, det er vores egen tvivl. Det gælder såvel i det arbejde, som vi taler om her, men det gælder sørme også i dagligdagen generelt, mente Johnny G. Larsen. Strukturmæssigt har de etableret en overordnet styregruppe benævnt Forretningsudvalget. Opgaverne for udvalget er planlægning af uddannelse, kontraktforhold, styring af enhedstimeregnskabet, vedligeholdelse af persondata og kontakt til enhederne og samarbejdspartnere. Enhederne er organisatorisk opbygget, så de langt hen ad vejen er selvhjulpne, men det er naturligvis afhængigt af den enkelte frivilliges uddannelsesmæssige status. Men det er vigtigt for dem, at man fra starten får fastlagt en uddannelsesplan for den faglige uddannelse, så man kan få dækket de behov, der er på øen. Nye bliver hurtigst muligt koblet på den enhed, som de ønsker at blive en del af, og som der er behov for, og man prøver at finde nogle mentorer, som kan tage sig af dem. Den enkelte frivillige er hos os hyppigst involveret i to enheder med de fordele for eksempelvis fleksibilitet, som det indebærer, men også med nogle problemstillinger ind imellem, men vi har valgt, at det er den mest rigtige måde at gøre det på, i hvert fald p.t., fortalte Johnny G. Larsen. Han sluttede af med at nævne sstyrelsen Bornholms motto: En for alle, alle for en. Vi er ikke noget i kraft af os selv, men i kraft af fællesskabet. Det kan godt være, at det lyder poppet, men vi mener det!, sagde Johnny G. Larsen. Benthe Petersen, sforbundet Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Formanden for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Arne Christensen lagde ud med at fortælle om brandværnenes lange historie, som går helt tilbage til I dag er der 22 værn i Sønderborg Kommune, og her vælger man to mand til bestyrelsen, det samme gør man i Aabenraa, hvor der er 19 brandværn. I Haderslev, hvor der er seks frivillige brandværn, vælger man en enkelt, og i Kolding og Vejen er der tre brandværn, og her vælger man også en enkelt. Formanden bliver valgt på generalforsamlingen. Værnene er efterhånden blevet godt udrustet med mange nye køretøjer og materiel, og uddannelsen er nøjagtig den samme som i det øvrige Danmark. Så vi er et professionelt brandværn, men stadig med en masse særheder. Når alarmen lyder hos os, så lyder den hos samtlige mænd i vores værn typisk omkring 25, fortalte formanden. I brandværnene har man mange andre opgaver end det rent beredskabsmæssige, og brandfolkene er ofte en del af det foreningsliv, der er i de mindre byer, bl.a. er de med ved juletræsfester, bankospil, sommerfester og lign. Det giver også lidt penge i kassen. Vi fungerer sådan økonomisk, at de fleste af os får et rådighedsbeløb af kommunen, som vi selv skal køre den daglige forretning for, og det kan sådan lige Johnny G. Larsen, BRS Bornholm 10

11 temadag dække det nødvendige. Men vil vi have noget ekstra, må vi selv i arbejdstøjet, og der resulterer i hjemmebyggede køretøjer og lign. Vi har for eksempel i Skodborg, hvor jeg kommer fra, bygget vores egen brandstation, uden at der er blevet brugt en eneste krone i arbejdsløn. Et kæmpe projekt, som vi tillige selv var med til at finde pengene til at få ført ud i livet. Og da vi var færdige, forærede vi simpelthen kommunen bygningen, berettede Arne Christensen. Styringen af værnene foregår på den måde, at man vælges til bestyrelsen på generalforsamlinger. Der er en brandkaptajn og en vicekaptajn. På mange stationer er hele familien involveret i arbejdet. Arne Christensens egne forældre var i sin tid også involveret i brandarbejdet. Grunden til, at vi tager dette job, er, at vi har lysten til at hjælpe andre mennesker i nød, samtidig med at vi bliver en del af et fantastisk og unikt kammeratskab. Og netop derfor ønsker vi på ingen måde selv, at der skal blandes penge ind i vores system, fortalte formanden. Han kunne ligeledes oplyse, at de typisk har omkring 30 udrykninger i snit. Nogle har færre, nogle har flere. Mange steder kan det knibe lidt med at opretholde det, der skal til for at overholde de kontraktlige forpligtelser, som vi har med de enkelte kommuner, og det er typisk med at stille med det fornødne mandskab i dagtimerne. Der er ikke mange arbejdspladser tilbage i de små byer, og derfor kniber det med mandskab i dagtimerne. Så jeg er desværre bange for, at vi ikke har set den sidste nedlæggelse af brandværn i Sønderjylland, selvom vi lige har haft fire i Så hvervning er et af de steder, vi for alvor vil sætte ind. Udover det vil vi gerne sidde med de steder, hvor beslutninger træffes, sagde Arne Christensen. Der er på nuværende tidspunkt kun et enkelt brandværn, som overvejer, om de vil være en del af samarbejdet, ellers er alle med. Vi mener nu, at vi får muligheden for nemmere at blive hørt omkring nogle af de ønsker, vi har. Vi har fået en sparringspartner, vi kan drøfte og udføre mange af dagligdagens udfordringer med. Samtidig med at vi stadig kan få lov til at være Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Og det gælder også den anden vej, vi har fået plads i Landsledelsen og også i Regionen, og det gør vi også med glæde, men vi har ingen intentioner om at skulle ind og ændre noget af det, I gør eller det I har. Tak fordi vi måtte være med. Samarbejdet er nyt nu, men det, der står foran os, er noget, vi ser rigtig meget frem til, sluttede Arne Christensen. Samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund Landschef for sforbundet Bent Mortensen fortalte om baggrunden for samarbejdet med Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Frivillige udtrykker noget helt grundlæggende vigtigt, nemlig dét, at vi i det samfund, vi er fælles om, interesserer os for hinanden og er villige til at hjælpe hinanden, når død og ulykke rammer. Det er vigtigt, og netop her er der et fælles værdigrundlag for de frivillige brandmænd i Sønderjylland og for sforbundets frivillige, mente Bent Mortensen. Formelt set bliver Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund en tilknyttet forening til sforbundet. Det at være en tilknyttet forening er ikke det samme som at være en kreds. Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund får for eksempel ikke kredstilskud og får dermed heller ikke del i de statsmidler, som vi får i tilskuddet fra finansloven. Organisatorisk er det sådan med de klubber, vi har tilknyttet, at de kan få en delegeret med til Landsrådet, men de er ikke med i regionsledelsen, og de er ikke med til årsmøderne. Når vi kigger på Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, så er det nødt til at være lidt anderledes. Størrelsen som brandværnsforbundet har, gør det naturligt at tilbyde lidt andre vilkår end en lokal forening. Faktisk er det sådan, at i fremtiden vil hver fjerde af sforbundets medlemmer være en frivillig brandmand fra Sønderjylland, fortalte landschefen. De frivillige brandfolk får også del i nogle goder, som de frivillige i sforbundet kender i forvejen, nemlig bladet BEREDSKAB, rabatordning på forsikring og medlemskab af indkøbsforeningen LogBuy. Bent Mortensen fortalte endvidere, at samarbejdet nok mest handler om indflydelse. sforbundet har formået at komme med i mange arbejdsgrupper og mange mødefora, hvor frivilliges vilkår i redningsberedskabet er blevet diskuteret. Det er min oplevelse, at det aldrig på forhånd er givet, at vi er med det er altid noget, vi skal bede om, og når vi kommer med, så skal vi være glade for det. Og når vi skal bede om at komme med, så er det væsentligt, at vi har mange medlemmer. At vi repræsenterer alle de frivillige eller i hvert fald så mange som muligt af dem, mente Bent Mortensen. Landschefen fortalte herefter om samarbejdet på kort og lang sigt. Man kan sige, at der ikke er nogen aktuelle problemer, altså det er ikke en aktuel problemstilling, der er årsag til, at vi har startet samarbejdet op. Kigger vi på samarbejdet på kort sigt, så er der ikke noget, som vi lige skal til at i gang med. Men vi vil følge udviklingen i samfundet, i redningsberedskabet. Vi vil følge med i hinandens opgaver og udfordringer, og når der opstår en situation og det er jeg sikker på, at der gør en situation, hvor vi har fælles interesser, så skal vi bruge den styrke, vi har, ved at være så mange, og vi skal bruge styrken til at opnå nogle bedre resultater for de frivillige, som er vores medlemmer. Der blev nævnt hvervning. Det er en af de ting, hvor vi næsten er født til at hjælpe. Jeg glæder mig gevaldigt til samarbejdet det kan kun blive bedre, sluttede landschefen. Arne Christensen, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 11

12 konference sforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet men kan vi gøre det alene? Af Charlotte Tradsborg, projektkoordinator Som frivillig civilbeskyttelsesorganisation er sforbundet udfordret fra flere vinkler. Det globale klima udvikler sig i retning af flere naturkatastrofer, som sætter befolkningen under pres både hos os og vore naboer. Samtidig presses vi som frivilligorganisation til at bevise vores værd i forhold til andre aktører i samfundet. Vort image som et aktiv for samfundet kan i sidste ende have stor betydning for vores fremtidige finansiering. Men hvordan kan vi som frivillig civilbeskyttelsesorganisation imødekomme disse udfordringer? Dette og andre relaterede spørgsmål blev diskuteret under VACPE (Voluntary Activitites towards improved Civil Protection in Europe) workshopkonferencen i weekenden den 13. til 15. juni, som blev afholdt af sforbundet med støtte fra Europa- Kommissionen og i samarbejde med svenske Civilförsvarsförbund og den estiske civilforsvarsforening på Comwell Hotel i Roskilde. Denne europæiske beredskabskonference blev besøgt af repræsentanter fra 21 organisationer fra 14 europæiske lande: Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Letland, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet Workshop-konferencens elementer: Foredrag ved professor Tarmo Soomere Tallinn University of Technology Titel: Small variations of forcing leading to substantial increase of risk of costal marine hazards Foredrag ved kolonnechef Stig Hammerhøj, sstyrelsen Titel: Governmental International Assistance Foredrag ved cand.scient.anth. Charlotte Tradsborg, sforbundet Titel: Cultural diversity cultural sensitivity Deltagelse i erfaringsbaserede workshop - Problem ranking - Preference ranking - Opportunity ranking - Præsentationer af workshoppernes resultater 12

13 konference og Østrig. Konferencen havde 31 deltagere i alt. sforbundet blev repræsenteret af landschef Bent Mortensen, vicelandschef Nina Lindhardt og kredsleder i Furesø Henrik Sunekær. Fokus på processerne skaber resultater! Det var en weekend, der krævede en stor indsats fra deltagerne, og det var 31 trætte deltagere, der tog afsked med os søndag eftermiddag. Workshopperne var lagt an på åbne processer og søgte at afdække udefinerede problemfelter frem for på forhånd at bestemme, hvilke problemer (og løsninger) deltagerne skulle fokusere på. De tre workshopgrupper blev suppleret af hver deres workshopleder, som guidede deltagerne gennem processen. I workshopperne arbejdede man hen imod en afgrænsning af de problematikker, som frivillige organisationer møder i deres virke. Det viste sig, at anerkendelse fra myndigheder var det helt grundlæggende problem for organisationerne. Som følge af mangel på anerkendelse følger nemlig en ringe adgang til relevante aktiviteter og en ringe finansiering. Efter problemdefineringen var hensigten i workshopperne at udpege løsninger på de opridsede problematikker. Således udmundede workshopperne i otte præsentationer, som i grove træk rettede sig mod etableringen af bedre kommunikation eller den konkrete dannelse af en europæisk frivilligorganisation. Der var ikke noget konkret mål med workshopgrupperne, før deltagerne selv definerede dette, hvilket var helt efter hensigten. Det kan være en udfordring at navigere i et organiseret kaos, og var det også for mange deltagere. Dog er vi fra arrangørernes side tilfredse med den valgte tilgang, da vi ikke på forhånd havde kunnet regne ud, hvor langt vi kunne føre dette samarbejde og derved ville have risikeret at fokusere på meget kortsigtede løsninger i stedet. Konklusion og fremtidsperspektiver Som konklusion på konferencen samlede Toomas Tõnisson, fungerende præsident for den estiske civilforsvarsforening; Anders Johansson, generalsekretær for Civilförsvarsförbundet og sforbundets Henrik Sunekær workshopgruppernes anbefalinger til en målsætning, som blev godtaget af forsamlingen. frivillige aktører på civilbeskyttelsesscenen i Europa. Det brede netværk består af alle deltagerne på konferencen, mens en målorienteret arbejdsgruppe blev nedsat. Denne består af: Moya Wood-Heath - British Red Cross, England Sandra Tuminy - Pompiers sans Forntieres, Frankrig Patrik Vourio - Civilförsvarsförbundet, Sverige Ele-Kaja Gildemann - Volunteer reserve rescue team, Estland Unavngiven repræsentant fra sforbundet, Danmark Der blev udtrykt et klart ønske om, at sforbundet påtog sig formandsposten i arbejdsgruppen. Grunden til, at vi starter med at etablere en arbejdsgruppe, der har til formål at danne en paraplyorganisation, er at sikre, at der er tid nok til grundige overvejelser af, hvordan en sådan organisation skal udformes. Arbejdsgruppen skal selvfølgelig holde sig i kontakt med netværket af repræsentanter for de organisationer, der deltog på konferencen og andre organisationer, som måtte have interesse deri. Samtidig aftalte man, at denne gruppe primært skal benytte sig af diverse former for webkommunikation bl.a. for at begrænse de finansielle omkostninger. Hertil bør det nævnes, at sforbundet under den nuværende aftale med Europa- Kommissionen er forpligtet til at vedligeholde websitet frem til Websitet vil fungere som et online mødested for arbejdsgruppen og andre frivillige samt interessenter. Den første udfordring er at få et webforum til at fungere både teknisk og socialt. Det tekniske aspekt er principielt ligetil og vil meget snart fungere efter hensigten. Det sociale aspekt drejer sig om, at de engagerede deltagere i netværket, der også deltager aktivt i de generelle debatfora, har en bredere forankring i et levende website. Derfor vil opfordringen herfra lyde: Hold øje med forummet på www. vacpe.eu jeres deltagelse er afgørende for at holde liv i websitet og dermed det europæiske netværk. sforbundets image på den europæiske scene Konferencen blev modtaget med mange rosende ord, og der var og er en generel tilfredshed blandt deltagerne. Også sforbundet modtog megen ros for arrangementet, ligesom vi blev opfordret til at påtage os formandskabet i den nystartede arbejdsgruppe. Derfor betragtes sforbundet nu som en meget seriøs spiller blandt de frivillige civilbeskyttelsesorganisationer i Europa dette bør vi drage fordel af og søge ressourcer til et seriøst engagement i arbejdsgruppen. Vi har brug for, at de operative, koordinerende og værdiskabende autoriteter i Europa fastholdes på vigtigheden af de frivilliges indsats. sforbundet har ligesom de andre europæiske frivilligorganisationer brug for at blive taget i betragtning og anvendt af nationale og europæiske myndigheder. Og det er en udfordring, som vi bedst imødekommer i fællesskab. Målsætningen er: Dannelsen af VACPEnetværket. Netværket har til formål over tid at forme en paraplyorganisation for 13

14 klima Klima- og Energiminister støtter sforbundet sforbundets initiativ med at sætte fokus på klimaforandringerne møder opbakning fra Klima- og Energiminister Connie Hedegaard. Af Mads Jakobsen Foto: Jakob Dall Med støtte fra Europa-Kommissionen afholdte sforbundet sammen med svenske Civilförsvarsförbundet og den estiske Civilforsvarsforening i juni måned workshopkonferencen, VACPE (Voluntary Activitites towards improved Civil Protection in Europe). Hovedtemaet var naturkatastrofers indvirkning på civilbefolkningen, og hvad vi som frivillige kan gøre for at imødekomme og stå bedre rustet til fremtidens udfordringer. Vi kender herhjemme kun alt for godt, hvordan bl.a. oversvømmelserne sidste år og orkanen i 1999 satte det danske redningsberedskab og samfundet på en alvorlig prøve. Her var en lang række af sforbundets frivillige på hårdt arbejde for at forebygge og udbedre skaderne. Prognoser for fremtiden viser, at frekvensen af naturkatastrofer af denne karakter vil øges i løbet af de næste årtier. Ministeren støtter projektet I den forbindelse har Klima- og Energiminister Connie Hedegaard valgt at bakke op omkring projektets fokusering på klimaforandringerne. Vi står over for store konsekvenser på klimaområdet i fremtiden. Danmark skal vise det gode eksempel over for omverdenen på klimaområdet, både hvad angår bekæmpelse og teknologisk udvikling. Men vi er nødt til at tage hånd om problemet nu. Konsekvenserne vil blive mere drastiske, hvis vi tøver med at gribe ind. Økonomisk set vil det også blive ekstremt dyrt at vente. Derfor støtter jeg sforbundets klimaprojekt som ambassadør, da projektet fokuserer på konsekvensen af klimaforandringerne. Alt, hvad der kan skabe fokus på disse konsekvenser, er med til at gavne fremtiden, forklarer Connie Hedegaard. Opfordrer til handling Connie Hedegaard ser med interesse på det initiativ, som sforbundet har taget ved at afholde konferencen. Vi er nødt til at gribe ind nu for at bremse klimaforandringerne. Ifølge sagkundskaben vil vi opleve voldsommere vejrfænomener i fremtiden, og tiden er inde nu til at påvirke befolkningens opfattelse af klimaet og energiforbruget og deraf skabe holdningsændringer. Den menneskelige faktor har været udslagsgivende for klimaforandringerne, og vi er måske ikke langt fra et tipping-point, hvor omfattende klimaforandringer kan løbe løbsk og blive svære at bremse. Et klimasamarbejde på tværs af landegrænser, både europæisk og globalt, er uden tvivl vejen frem, hvis vi skal forebygge og stå rustet til fremtiden, forklarer Connie Hedegaard

15 kampange Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus I de seneste tre år er der årligt registreret omkring 200 brande i fritidshuse. I mange tilfælde skyldes brandene uforsigtighed. Ny kampagne skal nedbringe antallet af brande. Af Mads Jakobsen Feriesæsonen er godt i gang, og både danskere og udenlandske turister valfarter til sommerhusområderne. Tørke og uforsigtighed kan være en farlig sammenblanding i den danske sommer. Der er derfor grund til at være opmærksom på brandfarerne, som findes både indendørs og udendørs ved et sommerhus. sforbundet lancerer kampagne sforbundet iværksætter nu en kampagne, der skal nedbringe antallet af brande i sommerhuse. I 2007 kørte forbundet en lignende kampagne for forebyggelse af brande i kolonihavehuse. Den tilbagemelding, som forbundet modtog på den kampagne, var yderst positiv, og derfor lanceres der nu en forebyggende kampagne rettet mod ejere og lejere af sommerhuse. Effekten forventes at kunne ses til næste år. En del af brandene sker ikke så meget i selve fritidshuset, men via de aktiviteter, der foregår i området omkring huset. Det sker fx, at gæsterne tømmer deres grill eller aske fra brændeovnen i læhegn eller beplantning, som ligger op ad huset. Tal fra de kommunale redningsberedskabers indberetninger viser, at de hyppigste årsager til brande i sommerhuse er skorstensbrande som følge af, at der er fyret forkert op i brændeovnen, fejl i el-installationer og uforsigtighed i forbindelse med brug af åben ild. Se mere på: I første omgang vil sforbundet skrive rundt til over 710 grundejerforeninger spredt over hele landet. Foreningerne kan herefter rekvirere en brochure og en dørhænger med 10 gode råd hos forbundets landskontor. Informationsmaterialerne giver forebyggende råd til, hvordan man kan minimere risikoen for brand, og forventningen er, at mange vil benytte sig af muligheden for at få tilsendt materialerne. Der er foreløbigt blevet produceret brochurer. Mange brande i fritidshuse Tal fra sstyrelsen viser, at der alene de sidste tre år var omkring 200 brande i fritidshuse årligt. En del af brandene er opstået, fordi folk ikke er forsigtige nok i omgangen med åben ild. Kampagnen skal få folk til at være opmærksomme, når de anvender ild eller varmekilder. En enkelt fejltagelse eller uforsigtighed kan få alvorlige konsekvenser. 15

16 kriseinfo.dk Kriseinfo.dk kommunikation til borgerne i krisesituationer Ny internetportal er fremover et godt sted at besøge, hvis man vil have en samlet indgang til myndighedernes informationer i krisesituationer. Af Mads Jakobsen Det skal være nemmere at få et overblik over, hvad der sker, og hvad man selv kan gøre, hvis kriser eller store ulykker rammer Danmark. Det er målet med en ny kriseportal, som man fra tirsdag den 17. juni kunne klikke sig frem til. Den nye portal skal fungere som en samlet indgang til myndighedernes informationer og anbefalinger i tilfælde af nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser, der kan true mange mennesker. Portalen bliver løbende opdateret med informationer og links til de myndigheder, der håndterer de konkrete ulykker og kriser, og som har ansvaret for at fortælle om, hvad der sker. På den måde gør kriseinfo.dk det nemmere at finde frem til relevante informationer og aktuelle forholdsregler. Til daglig fungerer portalen som et opslagsværk om det danske kriseberedskab. Man kan fx finde oplysninger om, hvordan myndighederne arbejder sammen, og hvad man selv skal gøre, hvis varslingssirenerne går i gang ved en ulykke. Kriseinfo.dk er et af projekterne i den politiske aftale om redningsberedskabet, der blev indgået i april Sitet er udviklet i et samarbejde mellem Rigspolitiet, sstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og en lang række andre centrale myndigheder. Ved kriser i udlandet, der berører mange danskere, vil Udenrigsministeriet aktivere sit kriseberedskab og oprette en særlig krisehjemmeside på internetadressen um.dk. Hvad er kriseinfo.dk? Kriseinfo.dk er en internetportal, der skal fungere som en samlet indgang til myndighedernes informationer og anbefalinger i tilfælde af nationale kriser, store ulykker eller andre usædvanlige hændelser, der kan true mange mennesker. Hvilke informationer bringer portalen? Portalen bliver løbende opdateret med informationer og links til de myndigheder, der håndterer de konkrete ulykker og kriser. På den måde skal kriseinfo. dk gøre det nemmere at danne sig et overblik over myndighedernes kommunikation til befolkningen under kriser. Hvem står bag portalen? Regeringen har taget initiativ til udviklingen af kriseinfo.dk. Portalen er udviklet i tæt samarbejde mellem Rigspolitiet, sstyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt en lang række andre myndigheder. Hvem skriver indholdet på kriseinfo.dk? Indholdet på portalen skabes i et samarbejde mellem myndigheder og redaktionen for kriseinfo.dk. Redaktionen bag portalen er forankret ved sstyrelsen, men ved kriser og store ulykker bliver redaktionen placeret, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være hos Rigspolitiet, hvis den nationale operative stab og det centrale kommunikationsberedskab er aktiveret. Hvornår er der adgang til portalen? Portalen er tilgængelig hele tiden. 16

17 alarmnummer er også et europæisk alarmnummer Ifølge en ny opgørelse fra Europa-Kommissionen er det kun 29 procent af danskerne, der ved, at de kan ringe 1-1-2, hvis de får brug for hjælp i andre europæiske lande. Af Line Nielsen Allerede i 1991 lancerede Europa-Kommissionen idéen om at lave et fælles nummer til alarmcentralen. Det var dog først i 2003, at medlemslandene blev forpligtet til at tilbyde gratis service til alle EU-borgere. Ordningen er nu indført i 26 af EU s 27 medlemslande. Det er kun Bulgarien, der halter bagefter. På nuværende tidspunkt er ordningen kun tilgængelig i området omkring hovedstaden Sofia, men EU har givet Bulgarien en frist til at få gjort noget ved problemet, skriver Politiken. Men selvom ordningen snart er indført i hele Europa, så måtte Kommissionen i 2006 desværre konstatere, at projektet var den bedst holdte hemmelighed i EU, fortæller Viviane Reding, der er EU-kommissær i telekommunikation, til Politiken. I februar i år bad Kommissionen således de nationale myndigheder om at gøre nummeret mere kendt, da en undersøgelse havde vist, at kun 22 % af EU s borgere vidste, at fungerer som alarmnummer overalt i EU. Der mangler information Kommissæren har i samme forbindelse givet den danske regering en opsang. Ifølge EU-opgørelsen er der nemlig kun tre procent af danskerne, der har hørt om den fælles EU-beslutning. I andre lande får borgerne information om projektet via tv-spots, løbesedler ved grænseovergangen og via sms ved indrejse til landet. Det er meget vigtigt, at også danskerne ved, at nummeret også kan bruges i andre EU-lande, siger kommissæren til Politiken. For at hjælpe informationen lidt på vej har Europa-Kommissionen desuden for nylig åbnet et websted for at informere borgerne om, hvordan fungerer i medlemsstaterne. Vigtigt med lokalisering af opkald Danmark er det eneste EU-land, der alene bruger som nummer til alarmcentralen, og Viviane Reding ser Danmark som et skoleeksempel på, hvor godt linjen kan fungere, når det kommer til håndteringen af opkaldene, siger hun til Politiken. Andre steder i Europa er der endnu ikke indført lokalisering af opkaldene, og i en pressemeddelelse fra Kommissionen kommer kommissæren derfor med denne bøn: Jeg vil især indtrængende opfordre de medlemsstater, der endnu ikke har indført lokalisering af, hvor opkaldet kommer fra, til at gøre det snarest muligt for alle opkald, da det er til stor hjælp for beredskabstjenesterne, når de skal finde frem til ulykkestedet. Læs mere om ordningen på Europa-Kommissionens hjemmeside om 1-1-2: ec.europa.eu/112 17

18 hjemmeværnet Hjemmeværnet til udlandet En enhed fra hjemmeværnet sendes til Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor den skal bevogte de danske lejre. Dermed deltager hjemmeværnets frivillige aktivt i den danske militære indsats i Afghanistan. Af Mads Jakobsen Foto: HOK En aftale mellem Hærens Operative Kommando (HOK) og Hjemmeværnskommandoen (HJK) betyder, at hjemmeværnssoldater til efteråret tager til den urolige Helmand-provins for at bevogte de danske lejre. Det er resultatet af drøftelser mellem HOK og HJK efter grundige undersøgelser af mulighederne for at opstille mindre enheder fra hjemmeværnet til internationale opgaver. Bevogtningsdelingen på 27 mand skal være udsendt i to måneder og operere under hærens kommando. HOK og HJK forventer også at sende et hold hjemmeværnssoldater af sted til næste år. Baggrunden for samarbejdet mellem hæren og hjemmeværnet er, at hjemmeværnets soldater er specialister i bevogtning. Specielt i orlovsperioder er der få hænder til at løse mange opgaver, så det er en stor hjælp for hærens soldater at få denne støtte fra hjemmeværnet. Det vil betyde, at der frigøres flere ressourcer til hærens soldaters aktiviteter uden for lejrene. Bevogtningsdelingen, der ligesom de øvrige udsendte enheder opererer under hærens kommando, skal bevogte danske lejre i Helmand-provinsen i Afghanistan og dermed støtte og aflaste den danske enhed i orlovsperioden, så der fortsat er det nødvendige antal hænder til at løse de mange opgaver. Som det fremgår, er en af årsagerne, at hjemmeværnets soldater er uddannede specialister i bevogtning. Dertil kommer, at der er positive erfaringer med hjemmeværnssoldater i international tjeneste. De senere år har adskillige soldater med baggrund i hjemmeværnet skrevet kontrakt med HOK og deltaget i internationale missioner med deres militære såvel som civile kompetencer. sforbundet ser beslutningen om at sende hjemmeværnet på internationale opgaver i forsvarets regi som et rigtigt udviklingstrin. Det ligger i klar forlængelse af hjemmeværnets hovedopgave, og det er her, at hjemmeværnet har sin styrke.

19 frivillige Vi har frivillige på alle niveauer Brandchefen i Lolland Kommune startede selv som frivillig i Maribo Civilforsvar, som det hed dengang i I dag er der i høj grad stadig brug for de frivillige i kommunen. Af Line Nielsen Finn Antonisen har været ansat i beredskabet i næsten 25 år heraf de sidste 17 år som chef samme sted. Og derfor ved han, hvad der kræves af beredskabet i den kommune, der efter kommunesammenlægningerne kom til at hedde Lolland. Brandvæsnet har naturligvis en række standardopgaver, som skal løses, men derudover er det også tit brandvæsnet, man henvender sig til, når der er opgaver, man ikke kan løse. Det kan vi så som regel, fortæller Finn Antonisen. Han beskriver jobbet som brandchef som meget alsidigt med en bred vifte af opgaver, som giver en stor berøringsflade. Derudover er det vigtigt, at man er en person, som kan se muligheder i stedet for begrænsninger, oplever brandchefen. Der er altid brug for hænder De frivillige på Lolland har mange forskellige opgaver, bl.a. sikkerhedsmæssige opgaver, og de agerer praktiske grise i mange sammenhænge. Derudover tager de sig af logistikopgaver i forbindelse med store arrangementer fx sport, teater, koncerter med videre. De løser også samarit-, førstehjælps-, kommunikations- og indkvartering/forplejningsopgaver. Vi har frivillige på alle niveauer. Og som udgangspunkt er der plads til alle. Selvom du ikke har fysik til brand, så kan du løse andre opgaver. Der er altid brug for hænder til at løse opgaver, siger Finn Antonisen. Når naturen raser, træder de frivillige også til. Det kan være ved oversvømmelser, stormskader og vandforurening. Ved større opgaver, som kræver meget mandskab over en lang periode, bruges de frivillige til at supplere det faste mandskab. Når den akutte fase er overstået, er det vigtigt at kunne frigøre så meget af det faste personel og materiel, at beredskabet kan gøres klar til nye akutte opgaver. Ved de voldsomme oversvømmelser i efteråret 2006 var de frivillige blandt andet sat ind for at lave sandsække og pumpe vand bort, beretter brandchefen. Fremtidige udfordringer På spørgsmålet om hvilke særlige udfordringer, der ligger i fremtiden, svarer Finn Antonisen ikke overraskende: Fastholdelse af frivillige. Han mener, at der er mange andre tilbud at konkurrere med, og desuden kan de frivillige sige op, når de vil. De frivillige er ganske vist kontraktligt forbundet til brandvæsnet, men hvis ikke de synes, at det er sjovt, så forsvinder de bare. Men kommunen har heldigvis mange frivillige med lang anciennitet, fortæller Finn Antonisen. En anden udfordring er at følge med den generelle udvikling i samfundet. Vi skal kunne følge med, måske være lidt på forkant, og være klar til at løse en given opgave, slutter brandchefen.

20 voldspolitik Københavns Brandvæsen får voldspolitik I Københavns Brandvæsen har man taget konsekvensen af de mange overfald mod brandfolk og udarbejdet en voldspolitik. Af Line Nielsen Københavns Brandvæsen har de seneste år været plaget af mange voldsepisoder, og derfor har man nu besluttet at gøre noget for at vise, at man ikke vil acceptere vold og trusler mod de ansatte. Den ansattes sikkerhed har højeste prioritet, skriver Københavns Brandvæsen således i sin voldspolitik. Brandvæsnet ønsker at sætte fokus på problemet, og man arbejder derfor målrettet med at forebygge og registrere volden samt at udvikle metoder til at håndtere volden. Man bruger også meget tid på at bearbejde de episoder, som desværre er blevet en del af arbejdet for mange brandfolk. Vold og trusler er mange ting Vold og trusler dækker over mange hændelser, og brandvæsnet har derfor inddelt dem i tre hovedgrupper: Fysisk vold: Slag, spark, bid, spytklatter, kastede genstande mod ansatte og direkte trusler med våben eller våbenlignende genstande. Verbale overgreb: Trusler, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale rettet mod den pågældendes person eller familie. Truende adfærd: Truende adfærd eller attituder, der ikke ender med fysisk vold med direkte kontakt, herunder trafikal chikane og hærværk fx kastede genstande mod køretøjer. HR-afdelingen og lederne af de berørte afdelinger evaluerer hvert år erfaringerne fra det foregående års voldsepisoder i anonymiseret form for på den måde at danne sig et overblik over hændelserne. Men hvilke rettigheder har brandfolkene i truende situationer? I dokumentet bliver det fremhævet, at ansatte i konkrete situationer kan blive nødt til at handle i nødværge. Derudover kan det blive nødvendigt helt at afbryde en arbejdsopgave, hvis volden og truslerne eskalerer. Støtte og bearbejdelse af hændelser Brandvæsnet arbejder også med psykisk førstehjælp, og man tager sig tid til at gennemføre defusinger og debriefinger, hvis det er nødvendigt. Defusing er en kort gennemgang af hændelsesforløbet sammen med de kollegaer, der har været til stede under hændelsen. Gennemgangen gennemføres hurtigst muligt, og helst inden de ansatte forlader arbejdspladsen. Defusingen gennemføres af en person, som ikke selv var med til hændelsen. Målet er, at alle får mulighed for at få overblik over hændelsesforløbet. Slutteligt afgøres det, om der er brug for en efterfølgende debriefing af gruppen, og om der er individuelle støttebehov. En debriefing er en grundig gennemgang af forløbet med de enkeltes oplevelser og følelser for det skete. Debriefingen foregår typisk 3-5 dage efter hændelsen. Der er ligeledes et Kollegastøttenetværk, som bistår debriefingen. I det hele taget gøres der meget for at støtte og sikre, at den voldsramte får den hjælp, som han/hun har brug for. Den voldsramte står ikke alene, idet Vold og trusler kan opstå som en del af en arbejdssituation og hænge sammen med en lang række forhold, som medarbejderne kun har ringe indflydelse på. Derfor opfattes vold og trusler mod den enkelte ansatte, som vold og trusler mod Københavns Brandvæsen. I boksen kan man se et nyligt og ikke ualmindeligt angreb på brandvæsnet. Stenkast mod brandfolk i Tingbjerg Brandfolk fra Københavns Brandvæsen blev fredag aften [27. juni, red.] angrebet med sten under udrykning til en mindre brand i Tingbjerg-bebyggelsen i København. Brandvæsenet var kl. 21:38 blevet sendt til Arkaderne på en melding om ild i container, men ved indkørselen til Tingbjerg-bebyggelsen blev der kastet sten mod brandkøretøjer og brandfolk. Københavns Politi blev tilkaldt, og politiet eskorterede brandvæsenet ind og ud af området. Selve branden blev hurtigt slukket med en balje vand. Kilde: sinfo.dk 20

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 7. september 2008 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Niels

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste?

Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? Kan du tage vare på dig selv og dine nærmeste? - det kan du som Robust Borger www.robustborger.dk Som Robust Borger lærer du at håndtere forskellige kritiske situationer. Gennem uddannelsen får du viden

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 29. august 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011. Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012

Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011. Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012 Beredskabsforbundet Sønderborg BERETNING 2011 2012 Kredsleder Helle Vibeke Johannsen Beredskabsforbundet Sønderborg 28-01-2012 Indholdsfortegnelse Indledning 2 På lands- og regionsplan 2 På kredsplan 4

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse

Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Seks gram træ kan ødelægge dit sommerhus Forebyggelse af brand i sommerhuse Brand i dit sommerhus fra minder til mareridt Et splitsekund kan forvandle dit ophold til et mareridt. Det, der skulle have været

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. januar 2011 kl. 10.30 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 31. oktober 2009 kl. 10.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne Späth Andersen,

Læs mere

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015.

HPRD Midtjyske Kreds Referat. Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. HPRD Midtjyske Kreds Referat Velkommen til den årlige generalforsamling 2015. Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Aflæggelse af Kredsregnskab 4. Kursuslederens beretning 5. Behandling

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. januar 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

HVIS JA, SÅ DELTAG I JCI SVENDBORGS WORKSHOP OM INSIGHTS PERSONPROFIL

HVIS JA, SÅ DELTAG I JCI SVENDBORGS WORKSHOP OM INSIGHTS PERSONPROFIL SVENDBORG JCI YOUNG LEADERS OKTOBER 2012 inviterer til en OPLEVELSESRIG WORKSHOP MED PERSONLIG UDVIKLING Vil du på 60 sekunder kunne fortælle om dine absolutte styrker, svagheder, binde områder og udviklingsområder?

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 4. maj 2014 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Mads Emil Petersen,

Læs mere

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013

Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 Referat af DFUNKs generalforsamling, 17. marts 2013 1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere Dirigent: Nicholas Referent: Line Stemmetællere: Mie og Julie 2. Landsbestyrelsens årsberetning ved formanden

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 7. maj 2013 kl. 19.00 på Helsingør Politistation, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet

Formands Nyt. Nr. 1-2014. Livet skal leves hele livet Formands Nyt Nr. 1-2014 Livet skal leves hele livet Formands Nyt nr.1, februar 2014 Kære formænd. Foråret er på vej, de lyse timer bliver flere og flere og det første år med fuldtidsbetjening af sekretariatet

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling

Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Ballerup-Furesø-Herlev Lokalafdeling Beretning for lokalafdelingens arbejde 2014 Et år er gået, og det er tid til at se tilbage på, hvad har året bragt. Generalforsamlingen står for døren. Der er masser

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - maj 2015 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan? Grundejerforeningen Søndergårds Villaby Reduktion af antallet af indbrud Hvordan? Per Bennich 1 NEJ!! IKKE i Furesø Kommune her: +40% Lørdag den 28. februar 2015 Fra: 2009-2014 2 3 4 www.politi.dk Furesø

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 10. og 11. november 2012 kl. 13.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 10. og 11. november 2012 kl. 13.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 10. og 11. november 2012 kl. 13.00 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten

Læs mere

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Solrød Strand - april 2014 Nyhedsbrev om vagtordningen Kære medlemmer af vagtordningen i Solrød Strands Grundejerforening, i Jersie Strands Grundejerforening og i grundejerforeninger

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011 FrivilligCenter Lolland Kurser Fo r å r 2011 Vi glæder os til at se jer Kære frivillig, Vi har her samlet en række spændende kurser som du har mulighed for at deltage på i foråret 2011. Alle kurser er

Læs mere

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening

Strategi for frivillighed i. Compana Gymnastikforening Strategi for frivillighed i Compana Gymnastikforening 2014 1 Indledning Vi har valgt at lave en strategi for rekruttering: Inden for en kort årrække skal der ske et generationsskifte i bestyrelsen Vi vil

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2008... 6. KREDS Mariagerfjord...

Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB... 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2008... 6. KREDS Mariagerfjord... Indholdsfortegnelse VI ER FRIVILLIGE I DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB.................................. 5 BEREDSKABSFORBUNDET I 2008................................................... 6 Ag dimsun og ag frivun........................................................

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Torsdag den 26 marts 2015. Kl.19.30, Sundeved efterskole.

Torsdag den 26 marts 2015. Kl.19.30, Sundeved efterskole. Referat fra generalforsamling i VBIF Torsdag den 26 marts 2015 Kl.19.30, Sundeved efterskole. Dagsorden: 1. Velkomst ved Henriette 2. Valg af dirigent: Marius Frellesen 3. Valg af protekolfører: Merethe

Læs mere

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB

Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Til: Lokalforeningerne, 25.02.2015 Landsudvalgsmedlemmer, Postansvarlige HB Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds 2, d. 23.02.2015 Mødet startede med en præsentationsrunde, da mange af lokalforeningerne

Læs mere

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012 Tøj-sponsor: Velkomst: Velkommen til generalforsamling i HGC - Hammerum Gjellerup Cykel Klub foreningens 12. ordinære generalforsamling.

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012 Sommeren er ved at gå på hæld, og jeg håber, at man har nydt det typiske danske sommervejr, som må siges at være så uforudsigeligt. Bestyrelsen er atter i arbejdstøjet

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. og 20. november 2011 kl. 10.30 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. og 20. november 2011 kl. 10.30 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 19. og 20. november 2011 kl. 10.30 på Det Lille Hotel, Ellekongstræde 28, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

ErhvervsKvinder Trekantområdet August 2011, nr. 5

ErhvervsKvinder Trekantområdet August 2011, nr. 5 ErhvervsKvinder Trekantområdet August 2011, nr. 5 Velkommen til augustmødet. Tirsdag, den 16. august kl. 18:00 på Hotel Comwell i Kolding Til foredrag ved Erhvervsteologen Anette Ejsing, som spørger: Vil

Læs mere

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015

PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Foto: Johnny Wichmann PROGRAM RØDE KORS HØJSKOLE 19.-21. JUNI 2015 Fredag den 19. juni 13:30-15:30 Ankomst og indkvartering Vi byder på kaffe og kage 15:30-15:50 Velkomst ved højskolevært, Sven Bak-Jensen,

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling.

Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Referat af generalforsamlingen i DMKA den 6. april 2011 Formand Svend Erik Andersen bød velkommen til dette års generalforsamling. Valg af Dirigent Niels Einer Rytter blev valgt som dirigent. Han startede

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds Nordjylland. Dato og tid: Tirsdag den 9. september 2014 kl. 19:00. Ad pkt. 1.

Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds Nordjylland. Dato og tid: Tirsdag den 9. september 2014 kl. 19:00. Ad pkt. 1. Til ABF's medlemsforeninger i kreds Nordjylland Klarup, den 14. september 2014 Referat fra kredsgeneralforsamling i kreds Nordjylland Dato og tid: Tirsdag den 9. september 2014 kl. 19:00 Sted: AAB Konference,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO

Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Statutter for Kammeratstøtteordningen KSO Bilag: Bestemmelser for økonomistyring og regler for refusion af afholdte udlæg. Grundlag KSO er oprettet i 2001 som en alternativ kontaktmulighed for soldater,

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Nyhedsbrev Oktober 2014

Nyhedsbrev Oktober 2014 Nyhedsbrev Oktober 2014 Kære medlemmer og læsere af Landsforeningens nyhedsbrev Dette er vores tredje nyhedsbrev i år. Siden sidst har der været sommerferie, og i dette kvartal har satspuljeprojektet haft

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Referat fra 3. møde i initiativgruppen for Netværk for Miljø og Transport (DK) 6. marts 2012

Referat fra 3. møde i initiativgruppen for Netværk for Miljø og Transport (DK) 6. marts 2012 27. marts 2012 /Lad Referat fra 3. møde i initiativgruppen for Netværk for Miljø og Transport (DK) 6. marts 2012 Deltagere: Søren Boas, Post Danmark Thomas Hvilsted Olsen, Novozymes Thomas Suse, DSV Ove

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. 23. november 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. 23. november 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. 23. november 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Hanne Buchholdt, Mads

Læs mere