Afgrænsning af grundvandsforekomster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgrænsning af grundvandsforekomster"

Transkript

1 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars Troldborg, Brian Lyngby Sørensen, Margrethe Kristensen & Susie Mielby DE N A T I O N A L E G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R FOR D A N M A R K O G G R Ø N L A N D, K L I M A -, E N E R G I - O G B Y G N I N G S M I N I S T E R I ET

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 3 2. Datagrundlag 5 3. Metodik 6 4. Klassificeringssystem 7 5. Resultater Magasin afgrænsninger Grundvandsforekomst afgrænsninger Kobling af indtag til grundvandsforekomster Vurdering af kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevandssystemet Anbefalinger Referencer 19 Appendix A Appendix B Appendix C Appendix D Temaer med grundvandsforekomster 20 Indtagstilknytning 29 Indvindingsindtag 38 Rutine for grundvandsforekomstafgrænsning 43 Appendix E Procedure for vurdering af kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevand 46 G E U S 2

3 1. Baggrund Til første generation vandplaner udpegede amterne i forbindelse med basisanalysens første del udpeget lidt under 2000 grundvandsforekomster, hvilket i basisanalysens anden del blev revideret første gang med en yderligere opdeling af forekomster i to Amts områder, således at det samlede antal endte på lidt over 2000 grundvandsforekomster. Efter 2. revision af grundvandsforekomster, som blev iværksat i 2006 af Miljøstyrelsen i forbindelse med Amternes lukning og gennemført af COWI (Willumsen et al., 2007), er antallet af grundvandsforekomsterne reduceret til 385, primært opgjort efter 23 hovedoplande dels på baggrund af DK-modellen (version 2003) og dels med udgangspunkt i de tidligere amters afgrænsning af grundvandsmagasiner. Grundvandsforekomsterne var afgrænset via GIS temaer med de enkelte forekomsters udbredelse i fladen, den vertikale afgrænsning var ikke angivet, om end forekomsterne på tabelformat var opdelt i tre niveauer (terrænnære, regionale og dybe forekomster) alt efter formodet kontakt til overfladevandssystemet og arealmæssig udbredelse. Der har været to kerne problemer forbundet med de første revisioner af grundvandsforekomster, dels den manglende vertikale afgrænsning og dels har det efterfølgende været uklart hvordan udpegningsgrundlaget skulle justeres, f.eks. efter nyeste viden fra den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Den manglende vertikale afgrænsning medførte, at det blev unødigt svært at skabe overblik ift. kvalitativ tilstand pga. at kobling til Jupiterdatabasen (f.eks. information om boringers indtag / vandkemi) ikke har kunnet automatiseres, samtidigt med at det blev unødigt svært at relatere forekomsterne til hydrologiske modeller og hermed også at gennemføre en vurdering af de enkelte forekomsters kvantitative tilstand. COWI pegede selv ifm. afrapporteringen af 2. revision på flere problemer, der primært var knyttet til datagrundlaget og anbefalede i sammen ombæring dels at der specielt skulle arbejdes videre med de terrænnære forekomster, som i 2. revision var homogene arealer afgrænset af de 23 hovedoplandene, dels at forsøge at beskrive laggrænser for de enkelte forekomster evt. med udgangspunkt i DKmodellen eller korreleret til mere detaljerede regionale modeller og dels at foretage en general revision af forekomsterne når DKmodellen var opstillet for hele landet (DKmodellen for Jylland manglede lagbeskrivelser på daværende tidspunkt). Den landsdækkende DK-model anvendes i flere sammenhænge, både i vandplaner (modelstrategi), GRUMO overvågning og grundvandskortlægning. Modellen er også blevet anvendt i forbindelse med vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i første generations vandplaner. Grundvandsforekomsterne kan derfor med fordel udarbejdes med baggrund i DK-modellen som datamæssig ramme til justering og udpegning af grundvandsforekomsterne. Grundvandsforekomsterne bør på sigt opdateres med den nyeste viden, der bl.a. fremkommer gennem den statsligt afgiftsfinansierede grundvandskortlægning frem mod næste planperiode. Nærværende tredje revision af grundvandsforekomster har taget udgangspunkt i en GIS-analyse af geologien som den ligger i DK-modellen (herefter kaldet DKM-geologi ). Der er udviklet en procedure for udnyttelse af DKM-geologien til fremtidig opdatering af grundvandsforekomst afgrænsninger, i det omfang DKM-geologien bliver opdateret f.eks. med viden fra den statslige grundvandskortlægning eller kommuner/vandselskabers geologiske viden om lokale forhold. G E U S 3

4 Der er taget udgangspunkt i magasinernes fysiske afgrænsning i DKM-geologien, og i modsætning til tidligere revisioner er der ikke foretaget en underopdeling i forhold til hovedvandoplandsgrænserne. En afgrænsning ud fra hydrologeologiske forhold sikrer, at den samlede påvirkning af grundvandsforekomsten kan håndteres også i forhold til påvirkninger der geografisk er placeret i et andet hovedopland. Niveauopdeling/typologisering af grundvandsforekomsterne følger DK-modellens hydrostratigrafi (www.vandmodel.dk), hvilket medfører fire niveauer for det kvartære og fem niveauer for det prækvartære for hele Danmark på nær Bornholm hvor opdelingen følger seks hydrostratigrafiske enheder på tværs af kvartæret og prækvartæret. For hver grundvandsforekomst er der desuden lavet en analyse af afstand og areal i kontakt til overfladevand samt potentiel kontakt til terrestriske naturtyper. På basis af grundvandsforekomsternes tredimensionelle udbredelse er der efterfølgende knyttet grundvandsforekomsternes ID til indtag i Jupiter, således at der er etableret link mellem indtag og grundvandsforekomster til forbedring af udtræk direkte fra Jupiter databasen. G E U S 4

5 2. Datagrundlag I nærværende revision af grundvandsforekomster anvendes DKM-geologien som datamæssig ramme til justering og udpegning af grundvandsforekomsterne. DKM-geologien er siden COWI revisionen af grundvandsforekomster i 2007 (Willumsen et al., 2007) blevet lagmæssigt forfinet til 100x100m² grid og geologisk detaljeret med data fra lokale modeller bl.a. flere modeller opstillet i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning. Der tages udgangspunkt i DK-modellens geologiske status efteråret 2013: DKM område 1 og 2 (Sjælland, Lolland, Falster og Møn), der benyttes den geologiske model som blev kvalitetssikret i forbindelse med NST Roskilde KS projektet afsluttet i 2012 (Bitsch et al., 2012). DKM område 3 (Fyn og øerne), der benyttes release version 2009 (Troldborg et al., 2010), med den tilføjelse at modellen er opdateret med GKO modeller fra Odense Vest og Odense Syd, samt en mindre GEUS model for Lillebæk. DKM område 4, 5, 6 og 7 (Jylland og Bornholm), der benyttes release version 2009 (Kidmose et al., 2011) med den tilføjelse at modellen er opdateret med en mindre GEUS model for Silkeborg området. Modellerne for de enkelte underområder er indlagt i GEUS modeldatabase med følgende modeldatabase ID (Tabel 1). Tabel 1 Modeldatabase ID for de anvendte modeludgaver til denne GVF revision Område Bornholm Fyn Sjælland Jylland GEUS-modeldatabase ID dkmb_gvf_ dkmf_gvf_ dkms_gvf_062013_v dkmj_gvf_ G E U S 5

6 3. Metodik Der tages i denne revision af grundvandforekomsterne udgangspunkt i de vandførende enheders fysiske afgrænsning (3D) og kontakt og kun i begrænset omfang hovedvandopland afgrænsninger. Magasin afgrænsningen udgør hjørnestenen i grundvandsforekomst afgrænsningen. En grundvandsforekomst er defineret som en administrativ enhed afgrænset af et eller flere magasiner. Hvorvidt en grundvandsforekomst skal bestå af et eller flere magasiner afklares via en GIS analyse af magasinernes hydrauliske kontakt og af magasinernes arealmæssige udbredelse. Den 3 dimensionale afgrænsning af magasinerne anvendes efterfølgende i en GIS analyse, dels til afklaring af potentiel hydraulisk kontakt til overfladevands elementer (vandløb, søer, vådområder) og dels til at knytte viden fra Jupiter databasen til de enkelte magasiner og grundvandsforekomster via boring/filter placering. Nærværende GIS analyse af DKM geologi, overfladevandstemaer og Jupiter databasen indeholder følgende elementer: 1. Afgræsning (3D) af vandførende enheder (magasiner) ud fra DKM geologi (tykkelser af vandførende enheder og deres hydrauliske egenskaber). Alle magasiner får tildelt et unikt magasin ID pr DKM område (DKMJ: Jylland; DKMF: Fyn og øerne; DKMS: Sjælland, Lolland, Falster og Møn; DKMB: Bornholm) a. Efterbearbejdning af meget store enkelt magasiner og afgrænsningen af kalk magasiner, som kompensation for mangelfuld information i DKM geologien. b. Efterbearbejdning/afgrænsning af magasiner i områder uden DKM geologi 2. Dannelse af grundvandsforekomster og tildeling af unikt GVF ID a. Afklaring af vertikal hydraulisk kontakt mellem de resterende afgrænsede magasiner ud fra DKM geologi. b. Kobling af magasiner med hydraulisk kontakt til selvstændige grundvandsforekomster. Koblede magasiner tildeles unikt GVF ID c. Forekomster med flere magasiner der hver især har meget stor selvstændig arealmæssig udbredelse underopdeles i grupper af forekomster og tildeles unikt GVF ID d. Gruppering af isolerede magasiner med begrænset udbredelses areal (herunder småøer) til en grundvandsforekomst pr. hydrostratigrafisk enhed pr. hovedvandopland. Tildeling af unikt GVF ID pr magasin gruppe. e. Resterende isolerede magasiner (enkelt magasiner med stor udbredelse) tildeles unikt GVF ID 3. Kobling mellem borings indtag i Jupiter til grundvandsforekomster a. Associering af alle borings filtre fra Jupiter til DKM hydrostratigrafi v.hj.af Indtagsmodellen (Mielby et al., 2009) b. Tildeling af magasin ID til borings filtre via GIS analyse af tæthed mellem boringsplacering og magasin afgrænsning (GIS analyse pr. DKM hydrostratigrafisk lag) c. Tildeling af unikt GVF ID ud fra magasin ID pr Jupiter filter G E U S 6

7 4. Analyse af potentialet for kontakt mellem grundvand og overfladevand (se evt. Appendix E for nærmere beskrivelse af pkt. a-c) a. Bestemmelse af arealer med lille afstand mellem terræn og hydrostratigrafiske lag i DK-modellen. b. Afgrænsning af overlappende arealer med lille afstand til DK-model hydrostratigrafi og områder afgrænset som magasiner c. Opgørelse pr magasin ID af fællesarealet af overfladevands elementer (vandløb, søer og vådområder) og områder indenfor magasinerne med lille afstand til terræn I forhold til afgrænsning af magasiner (pkt 1) er der foretaget tre delvist administrative valg. Dels er der kun udpeget magasiner i områder hvor den (kalibrerede) transmissivitet i DK-modellen er over en given T cut-off værdi (alle magasin lag for Jylland og Bornholm, og kalken på Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt Fyn og øerne), dels er der anvendt et krav om at selve magasin tykkelsen skal være mere end 3 meter og dels er der anvendt et krav om at de mindste magasin arealer der arbejdes med er 25 ha. T Cuf-off værdien er anvendt dels for at honorere at den geologiske heterogenitet indenfor de enkelte lag er beskrevet med voxler for Jylland og Bornholm, og dels for at honorere at den hydrogeologiske heterogenitet i kalken for Sjælland, Fyn og øerne er beskrevet via transmissivitets fordelinger (og konstant lagtykkelse). Kravene om magasintykkelse og arealmæssig udbredelse er besluttet dels ud fra en vurdering af kvaliteten af datagrundlaget, hvor det for meget små tykkelser må antages usandsynligt at der ligger en bevidst geologisk tolkning til grund for at de optræder i den geologiske model, dels ud fra en modelteknisk vurdering af mindste repræsentative enheder i DK-modellen med et arealer mindre end 5x5 celler i den geologiske model (cellestørrelse på 1 ha) svarende til et beregningsgrid i DK-modellen (500x500m²) og dels ud fra en pragmatisk vurdering af antallet af og sammenhængen mellem magasinerne (meget lille afstand ). Efterbearbejdningen af magasinerne (1.a og 1.b) består dels af indlæggelse af flere småøer som ikke er omfattet af DK-modellen på nuværende tidspunkt med Anholt og Læsø som de to største. Desuden er der gennemført en revision af kalk magasinerne, som følge af mangelfuld information om transmissivitets fordeling i DK-modellen, på grundlag af kortmateriale af de Prækvarære grundvandsreserviorer udarbejdet af Peter Gravesen og Flemming Larsen i forbindelse med arbejdet på en rapport om Danmarks fremtidige vandforsyning (Miljøstyrelsen 1992). Endeligt har den kvalitative gennemgang af de ti største enkelt-magasiner muliggjort en opsplitning af disse til flere mindre magasiner med relativ dårlig kontakt som ikke umiddelbart blev identificeret ved den automatiserede procedure. Under dannelse af grundvandsforekomster er den hydrauliske kontakt mellem magasiner (pkt. 2a) vurderet sandsynlig såfremt der er mindre end 3 meter aquitard mellem magasinerne og at det overlappende magasin areal er på minimum 50 ha. I Appendix D findes en kort beskrivelse af proceduren for magasin afgrænsning og grundvandsforekomst dannelse. G E U S 7

8 4. Klassificeringssystem Som ved tidligere udpegninger af grundvandsforekomster skal de også denne gang danne basis for indberetninger til EU af vandplanerne og er dermed underlagt et klassificeringssystem med specificerede krav. Klassificeringssystemet indeholder krav om, at alle grundvandsforekomster er identificeret med et unik nummer med foranstillet landekode, herudover er der krav om, at forekomsterne skal kunne repræsenteres i et antal GIS-lag med ikke overlappende forekomster indenfor de enkelte lag. I nærværende revision er de enkelte magasiner som forekomsterne består af udpeget lagvis, hvilket klassificeringsmæssigt har den fordel at forekomsterne samtidigt kan repræsenteres med et antal GIS lag (svarende til lagfølgen i DKM), hvor forekomsterne samtidigt ikke overlapper hinanden i de enkelte lag. For hver enkelt magasin er der angivet et tilhørende grundvandsforekomst ID, som er sammensat af DK angivelse, hovedopland nr., DKM områder og et fortløbende grundvandsforekomst nummer, f.eks. DK_1.7_456_137, for grundvandsforekomst nr. 137 udpeget i område 456 dækkende Jylland i hovedopland 1.7 (i Danmark). Herudover er der tilknyttet information om hvilket hydrostratigrafisk lag i DKM magasinet kan henføres til (f.eks. KS2 for kvartært sand lag nr. 2 hvilket svarer til øvre primære magasinlag i kvartæret i DKM sammenhæng), samt information om hvilken version af DKM der er anvendt, f.eks dkmj_gvf_ svarende til unikt ID i GEUS Modeldatabase for DKmodel Jylland version fra oktober G E U S 8

9 5. Resultater 5.1 Magasin afgrænsninger Der er ved nærværende revision afgrænset i alt 2771 magasiner. Mere end 80% af magasinerne ligger i de øverste kvartære sandlag, mens de 10 største enkelt magasiner alle ligger i Jylland. Tabel 2 opsummerer antal og størrelser af afgrænsede magasiner. DKMlag med angivelserne blag* ligger alle på Bornholm, hvor magasinerne ofte ligger i forkastede blokke af prækvartær oprindelse. DKMlaget ks1-ks2-ks3 stammer fra en magasin tilføjelse fra en af øerne hvor DKM-geologien ikke arealmæssigt dækker. Tabel 2 Magasin afgrænsninger pr. DKM hydrostratigrafisk lag DKMlag antal magasiner Gennemsnit areal [ha] samlet areal [ha] Std.afv. Areal [ha] blag blag blag blag blag blag ks ks1-ks2-ks ks ks ks ps ps ps ps dk BlagX= lagenheder på Bornholm; ksx= kvartære sandlag; psx= prækvartære sandlag; dk1= kalk/kridt G E U S 9

10 5.2 Grundvandsforekomst afgrænsninger Alle magasiner med tilhørende forekomst ID er samlet i en GIS tabel, som er vedlagt i datamaterialet til denne rapport (.data/dkmgvf_data2014.gdb/dkm_gvf). Tabellen indeholder en række yderligere informations felter med data om kobling til overfladevandssystemet, kobling til Jupiter indtag, osv., men i modsætning til tidligere er de enkelte forekomster ikke stedspecifikt navngivet denne gang. Beskrivelse af de enkelte felter kan ses af Tabel 3. Tabel 3 Datafelter og eksempel værdier fra grundvandsforekomst tabel (DKMGVF_data2014.gdb/dkm_gvf) Felt navn Type Forklaring Eksempel modedb_id String Modeldatabase identifikation dkms_gvf_062013_v2 GVForekom String Grundvandsforekomst ID DK_2.3_12_405 GV_Magasin String Magasin ID extra_038 GV_dkmlag String Hydrostratigrafisk lagnavn dk1 Kontakt Short antal overflade elementer med kontakt til grundvandsforekomsten 0 GV_Type String administrativ gruppe navn dyb RevisionKS String kommentar felt preq magasin med begraensede/lokale vandforende egenskaber, KS revision april MagHVO String Magasin hovedvandopland nummer 2.3 vp13u2vandlb Float Antal m vandløb med direkte kontakt til magasinet vp13u2soer Float Antal m² sø areal med direkte kontakt til magasinet AisVaad Integer Antal m² vådområde areal med direkte kontakt til magasinet IndtagGVF Integer Antal indtag tilknyttet grundvandsforekomsten 137 IndtagMAG Integer Antal indtag tilknyttet magasinet 56 GRUMOgvf Short Antal Grumo indtag tilknyttet grundvandsforekomsten 0 GRUMOmag Short Antal Grumo indtag tilknyttet magasinet 0 Shape_Length Double Magasin omkreds [m] Shape_Area Double Magasin areal [m²] dkmnr Integer Dkmodel områder 12 Der er afgrænset i alt 402 grundvandsforekomster, af disse strækker 166 sig over mere end et hydrostratigrafisk lag. Grundvandsforekomsterne består typisk af mere end et magasin, 282 af grundvandsforekomsterne består af fem eller færre magasiner, mens 70 af grundvandsforekomsterne består af G E U S 10

11 mere end 10 magasiner. Grundvandsforekomsten med flest magasiner (DK_1_456_59) er sammensat af 100 små kvartære sand magasiner beliggende i det øverste hydrostratigrafiske lag på Sjælland. Samlet set dækker de afgrænsede grundvandsforekomster det meste af landet (Figur 1). Områderne øst for hovedopholdslinjen, dækkende Østjylland, Fyn, Sjælland og øerne, har mange ikke sammenhængende magasiner i kvartæret, men det meste af Sjælland, Djursland og området omkring Limfjorden her desuden gangske store sammenhængende forekomster i Prækvartæret, hvorfor specielt det østjyske område af figuren fremstår lidt anderledes end den resterende del af landet. For mere detaljeret oversigt over afgrænsede grundvandsforekomster pr. lag henvises til Appendix A. Figur 1 Udbredelse af afgrænsede og ikke-afgrænsede områder med grundvandsforekomster 5.3 Kobling af indtag til grundvandsforekomster Koblingen af DKM-geologi og Jupiter databasen er i første omgang gennemført for alle indtag i Jupiter. Proceduren er at DKM-geologien uploades til modeldatabasen hvorefter "Indtagsmodellen" afvikles (Mielby et al., 2009). Indtagsmodellen danner maskinelt en kobling af filter placering og lagenheder (hydrostratigrafiske lag i DKM-geologien). Herefter gennemføres der en GIS analyse af magasinafgrænsningerne pr. DKM-lagenhed. Et ekstrakt af resultatet fra Indtagsmodellen er vedlagt i datamaterialet til denne rapport (.data/resultat_kort_indtagsmodel2013.xlsx), men kan desuden genfindes via login på Indtagsmodellen (http://geusweb01.geus.dk/indtagsmodel/home.seam). Materialet indeholder fire tabeller, en for hver DKM område, med information om dgu nr., koordinat- G E U S 11

12 sætning, lagtilknytning osv., samt et link til Jupiter databasen, så det er muligt at nå boringen direkte fra link i excelarket til Jupiter (se Tabel 4 for beskrivelse af felter). Tabel 4 Datafelter og eksempel værdier fra indtagsmodel tabel på kort form (Resultat_kort_indtagsmodel2013.xlsx) FeltID Forklaring Eksempel værdier DguNr Boringsnavn A Indtagsnr Indtag nummer (starter 1 nedefra) UtmX X koordinat euref89, 32N UtmY Y koordinat euref89, 32N LagNavnLokal- Lagnavn i modeldatabase dk1 Model LagNavnDkModel DKM lagnavn KAL Link Jupiter link til boring vf Op_Ned Flyttet DKMlag Bjergartsfordeling Er laget vandførende i modeldatabasen Er indtaget koblet til et lag over eller under Skal indtaget kobles til et andet lag Lagnavn som indtaget kobles til Jupiter lithologi langs indtaget ja nej KAL zk: 100% En opgørelse af de koblede indtag viste at ca. 25% ud af indtag ikke umiddelbart kunne kobles til en grundvandsforekomst, og en nærmere analyse af indtag anvendt til indvinding (knyttet til et indvindingsanlæg i Jupiter databasen) viste en tilsvarende tendens. Både med Indtagsmodellen såvel som den efterfølgende GIS analyse er der mulighed for at kompenserer dels for mangelfulde Jupiter data og tildels for skala forskelle/model unøjagtighed. I første omgang vurderedes at en vertikal nøjagtighed på 5 meter og en horisontal unøjagtighed på 100 meter ville være acceptabelt i skala/data kompensation i GIS analysen. En kvalitativ gennemgang af indtag anvendt til grundvandsovervågningen (GRUMO) viste at ca. 350 ud af 1300 GRUMO indtag, som ikke var koblet til en grundvandsforekomst ved den maskinelle gennemgang, kunne knyttes til en grundvandsforekomst gennem manuel bearbejdning under hensyntagen til område specifikke model unøjagtigheder: 1. Unøjagtighed på modellen er noget varierende fra område til område, og specielt for den jyske del af modellen er den vertikale unøjagtigheden stor, op til meter må vurderes realistisk. Tilsvarende vurderes det at den horisontale unøjagtighed kan være op til G E U S 12

13 meter specielt for Jylland og områder af Fyn, og ned til meter for Fyn, Sjælland og Bornholm. 2. Forekomst afgræsning. Det har været nødvendigt at udvide/ændre afgrænsningen af et fåtal forekomster for så vidt angår Jylland området. Ændringer i forekomstafgrænsninger har været en kvalitativ tung proces, primært med det formål at kompensere for områder i modellen med DKM-geologi fladedækning af lav kvalitet i forhold til områdernes geologiske heterogenitet. Rutinen omkring boringstilknytning er som konklusion herpå udvidet med følgende maskinelle håndtering af DK-model usikkerheden: 1. Indtag med indvinding, der ikke er associeret til et magasinlag, men hvor der eksisterer et overliggende magasinlag indenfor 25 meter herfra i vertikal retning re-associeres til dette. 2. Indtag med indvinding, der ligger indenfor eller associeret til et magasinlag med en forekomst og placeret i en horisontal radius herfra (1000 meter for Jylland og Fyn eller 500 meter for Sjælland og Øerne) knyttes til denne forekomst Problemerne med indtagstilknytning kan således i første omgang primært henføres til DK-model unøjagtighed, hvilket i nogen omfang kan håndteres maskinelt. Resultatet af den maskinelle gennemgang betyder at ca filtre er koblet til en grundvandsforekomst (Figur 2). Detalje figurer for indtagstilknytning pr. lag er samlet i Appendix A). Figur 2 Filter tilknytninger. Den lyseblå baggrundsfarve svarer udbredelsen af områder med grundvandsforekomst afgrænsning (fra Figur 1). G E U S 13

14 Alle indtagsdata og deres tilknytning til magasiner og grundvandsforekomster er samlet i en GIS fil som er vedlagt i datamaterielt til denne rapport (.data/dkmgvf_data2014.gdb/dkm_indtag). Data felter for dkm_indtag tabellen indeholder information om dgu nummer og indtags nummer, koordinater, filter lag, samt magasin og GVF tilknytnings information. Tabel 5 Datafelt navn og -forklaring for dkm_indtag's tabellen (DKMGVF_data2014.gdb/dkm_indtag) Felt navn Forklaring Eksempel OBJECTID intern gis id DkmID ID sammensat af dgunr og indtagsnummre _1 UtmX utm X (32N Euref89) UtmY utm Y (32N Euref89) GV_dkmlag DKM lag navn ks2 dgunr dgu nummer filter indtag nummer 1 GV_Dist horisontal afstand til nærmeste magasin GVForekom Tilknyttet grundvandsforekomst id DK_1_456_116 GV_Magasin tilknyttet magasin id dkmj_708 GRUMO_KS kommentarfelt dkmj loes kobling til jupiter / maj2014-ltr Tilknytning tilknytnings nummer (-2=lang afstand til GVF, -1=tilknyttet lerlag, 0= tilknyttet GVF, 1=mindre end 100m fra tilknyttet GVF, 9=mere end 100 m fra tilnyttet GVF) 9 Optælles indvindingsfiltre efter de maskinelle tilretninger viser det at ca. 92% af al indvinding kan tilknyttes en grundvandsforekomst (se nedenstående Tabel 6 og Figur 3). Figurer over indvindingsdata, placering og tilknytning er vist i Appendix C. Tabel 6 Opgørelse over tilknytning af indvindinger Indvindinger Antal filtre procent Volumen [m³] procent Indvindinger tilknyttet (heraf markvand) (17.556) 91% (92%) ( ) 92% (90%) Indvindinger ikke tilknyttet (heraf markvand) (1.518) 9% (8%) (19,927,662) 8% (10%) G E U S 14

15 Figur 3 Indvindings placering og GVF tilknytning. Værdierne i legenden er angivet i m3/år. Den lyseblå baggrundsfarve svarer udbredelsen af områder med grundvandsforekomst afgrænsning (fra Figur 1). 5.4 Vurdering af kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevandssystemet Der er gennemføret en overordnet analyse af potentialet for kontakt mellem grundvand og overfladevand med udgangspunkt i en simple afstandsvurdering mellem magasiner og overfladevands komponenter. Analysen er gennemført for den rumlige afgrænsning af magasiner og grundvandsforekomster. Analyseresultatet er benyttet til administrativ typologisering af grundvandsforekomster (magasiner/koblede magasiner) i 3 kategorier: Terrænnær hvis forekomsten indeholder mindst et magasin hvor der er registreret kontakt til enten vandløb-, sø- eller vådområde temaet og forekomsten samlede overflade areal er mindre end 250 km² Regional, hvor forekomsten består af mindst et magasin med direkte kontakt til et af overfladevandstemaerne og hvor det samlede overflade areal er større end 250 km² Dyb, hvor forekomsten ikke indeholder magasiner med kontakt til et af overfladevandstemaerne Typologiseringen følger således en meget simpel procedure, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne ganske kraftigt. Kategoriseringen terrænnær, regional og dyb skal ikke forveksles med kote G E U S 15

16 placering af de enkelte magasiner, da terrænnære og regionale forekomster i denne typologi sagtens kan ligge dybt som højt i lagserien så længe der er kontakt til overfladevandssystemet, tilsvarende kan dybe magasiner i denne typologi sagtens kan ligge forholdsvis tæt på topografien. Tabel 7 Statistik for kontakt mellem magasiner og overflade vand GVF admtype Antal magasiner Antal GVF overflade kontakt areal dyb % regional ,2 % terraennaer ,9 % Det primære anvendelses felt for typologiserigen er formodentligt begrænset til forurenings relaterede emner, dvs. spørgsmål af typen vil en given overfladevandsforurening potentielt kunne påvirke et givent magasin/forekomst og omvendt. Det skal bemærkes at selvom det samlede kontakt areal, dvs. det areal af de enkelte magasiner som har direkte kontakt til overfladevand elementer f.eks. ådals bunden, i gennemsnit ligger under 3% af det samlede areal (Tabel 7), så kan de enkelte magasiner godt have en noget større andel af overflade arealet med direkte kontakt (33 ud af 2771 magasiner har mere end 10% kontakt areal). Der er bevidst valgt en meget simpel typologisering udfra betragtningen at på ganske mange vandløbsstrækninger der vil grundvandsbidraget til vandføringen ikke være diffus tilstrømning, men komme fokuseret langs korte strækninger. Det synes således ikke vigtigt med hvor lange strækninger der har god kontakt, men snarere en kombination af lokalheterogenitet i ådalen som modellen alligevel er for grov i rumlig skala til at fange, kontakten/tætheden til det enkelte magasin samt trykniveau forskelle mellem magasinet og vandløbet. Tætheden/kontakten som anvendt til typologiseringen må anses for at være nødvendig, om end ikke tilstrækkelig til karaktering af vandudvekslingen. Opsplitningen af vandløb, søer og vådområder efter områder med lille og stor vertikal afstand til magasiner (Figur 4) kan sammenlignes med DMU s kort over den strækningsspecifikke median minimums afstrømning (Figur 5). Sammenligningen viser overordnet overensstemmelse mellem områder med høj specifik medianminimums afstrømning og områder med lille afstand mellem overfladevands elementer og magasiner. Det bemærkes at afstanden mellem overflade- og grundvand Ikke alene kan bruges som indikator for medianminimums afstrømningen. Der ses for eksempel relativt store forskelle mellem Nordjylland og Midtjylland på trods af den relativt ensartede grad af tæthed mellem overflade- og grundvand. Det samlede område med tæt kontakt er ligeledes større end områderne med stor specifik median minimums afstrømning, hvilket er med til at understege at kontakten ikke alene er bestemmende for graden af grundvandstilstrømning. G E U S 16

17 Figur 4 Overflade elementer med tæt kontakt til grundvandsforekomster. Den lysegule baggrundsfarve svarer udbredelsen af områder med grundvandsforekomst afgrænsning. Figur 5 Medianminimums afstrømning på baggrund af 243 målestation (opland dækker ca. 55% af landet, specielt kystnære områder er usikre). Figuren er lånt fra DMU faglig rapport nr. 340 [Ovesen et al., 2000] G E U S 17

18 6. Anbefalinger Det må forventes at en fuld implementeret af data fra Grundvandskortlægningen (GKO) i DKMgeologien vil øge kvaliteten af grundvandsforekomst afgrænsningerne betydeligt og begrænse problemerne med kobling mellem indtag og grundvandsforekomster betydeligt, i hvert fald indenfor de kortlagte områder. Erfaringen fra tidligere opdateringsopgaver viser, dels at det er muligt at overføre langt det meste af detaljeringsgraden fra GKO-modeller til DKM, og dels at DKM-geologien kvalitativt og kvantitativt kan forbedres betydeligt såfremt lokal geologiske tolkninger fra GKO-modeller kan indarbejdes i DKM geologien. G E U S 18

19 7. Referencer Bitsch, K., Richardt, N. & Hansen, H. (2012). Kvalitetssikring af den geologiske Sjællandsmodel. Rambøll. Kidmose. J., Nyegaard, P., Troldborg, L. & Højberg, AL. (2011). Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009. GEUS rapport 2011/43. Mielby, S., Mahrt, J., Jensen & CW. (2009) Kobling af boringernes indtag til DK-modellens lag og til grundvandsforekomster. GEUS særudgivelse (ISBN ) Miljøstyrelsen. (1992). Danmarks fremtidige vandforsyning. Betænkning fra Miljøstyrelsen, 1/1992 Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.S. & Jensen, P.M. (2000) Afstrømningsforhold i danske vandløb. DMU faglig rapport nr. 340 Troldborg, L., Højberg, AL., Nyegaard, P., Stisen, S. & Christiansen, BSB. (2010). DK-model Modelopstilling og kalibrering af Fyn. GEUS rapport 2010/76. Villumsen, B., Ullum, M. & Martinez, K. (2007). Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr G E U S 19

20 Appendix A Temaer med grundvandsforekomster Dette appendix indeholder figurer over grundvandsforekomster pr. vandførende lag Hver grundvandsforekomst er samlet af en række magasiner, hvor alle magasiner i samme forekomst er tildelt samme farve G E U S 20

21 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS1 laget for DKMJ, DKMF og DKMS, samt for blag1 for DKMB G E U S 21

22 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS2 laget for DKMJ, DKMF og DKMS, samt for blag2 for DKMB G E U S 22

23 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS3 laget for DKMJ, DKMF og DKMS, samt for blag3 for DKMB G E U S 23

24 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS4 laget for DKMS G E U S 24

25 Afgrænsning af grundvandsforekomster i PS1 laget for DKMJ, samt for blag4 for DKMB G E U S 25

26 Afgrænsning af grundvandsforekomster i PS2 laget for DKMJ, samt for blag5 for DKMB G E U S 26

27 Afgrænsning af grundvandsforekomster i PS3 og PS4 lagene for DKMJ, samt for blag6 for DKMB G E U S 27

28 Afgrænsning af grundvandsforekomster i DK1 (kalk) laget for DKMJ, DKMF og DKMS De skraverede forekomster er med begrænset vandførende egenskab G E U S 28

29 Appendix B Indtagstilknytning Dette appendix indeholder figurer over grundvandsforekomster pr. vandførende lag og placering af indtag indenfor de enkelte lag Indtag er markeret med en blå udfyldt cirkel Grundvandsforekomsterne er markeret med grøn farve hvis der er tilknyttet indtag til forekomsten og med rød farve hvis der ikke er tilknyttet indtag til forekomsten. G E U S 29

30 G E U S 30

31 G E U S 31

32 G E U S 32

33 G E U S 33

34 G E U S 34

35 G E U S 35

36 G E U S 36

37 G E U S 37

38 Appendix C Indvindingsindtag Dette appendix indeholder figurer med placering indvindingsfiltre, samt den i Jupiter databasen tilknyttede indvinding. Første figur viser alle indvindinger minus markvandings boringer, som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst. Anden figur viser alle indvindinger minus markvandings boringer, som er tilknyttet en grundvandsforekomst. Tredje figur viser alle markvandings boringer, som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst. Fjerde figur viser alle markvandings boringer, som er tilknyttet en grundvandsforekomst. G E U S 38

39 Indvindinger som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst (ingen markvandinger) G E U S 39

40 Indvindinger som er tilknyttet en grundvandsforekomst (ingen markvandinger) G E U S 40

41 Markvandinger som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst G E U S 41

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller Slutrapport: Dokumentation af informationer om modeller sikring af fremtidig anvendelse (+ datablade) Dokumentation

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Seniorprojektleder Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Civilingeniør Kerim Martinez COWI A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen

Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Den nationale grundvandskortlægning GIS i grundvandskortlægningen Susie Mielby, Projektsekretariatet / GEUS Joachim Mahrt, Miljøcenter Roskilde Søren Bagger, KMS / Miljøcenter Aalborg Martin Hansen, GEUS

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal.

Efter 1/1 2007 vil alle data vedrørende kommunernes forvaltning på grundvandsområdet findes i PC Jupiter XL samt på Danmarks Miljøportal. NOTAT Oplæg om grundvand. Af Carsten Christiansen, konsulent, Kontoret for teknik og miljø, KL Kommunerne får efter 1/1 2007 en række nye opgaver på grundvandsområdet med forvaltning efter vandforsyningsloven,

Læs mere

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland

Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 11/ 43 Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009 Jacob Kidmose,

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

Anvendelses- muligheder for GOI typologien

Anvendelses- muligheder for GOI typologien Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,

UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen, UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER

APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER APPENDIX G KVANTITATIV VURDERING AF 20 DANSKE GRUNDVANDSFOREKOMSTER Kvantitativ vurdering af de danske grundvandsforekomster. I det følgende præsenteres en gennemgang af 20 af de 402 danske grundvandforekomster

Læs mere

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort)

Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) Naturstyrelsen Appendiks C Beregning af reduceret ler (akkumulerede lertykkelseskort) GEOLOGISK OG HYDROSTRATIGRAFISK MODEL SYDØSTFYN Udført af: Kvalitetssikring: Godkendt af: Anders Juhl Kallesøe, Mette

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering Smålyng Gislum Haderup Viborg Kasted Grindsted Thyregod Skuldelev Gladsaxe Ishøj Frederiksberg Torkildstrup Store Fuglede Nyborg Abild Vesterborg )LJXU 3ODFHULQJHQDIGH*5802RPUnGHUGHUHUXGYDOJWWLOJHRORJLVNPRGHOOHULQJ

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning

Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn BILAG 1 Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn Indvindingsdata Område 1 (Sjælland) og 2 (Lolland, Falster og Møn) Introduktion Fra

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af :

Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Ejendomsrapport 2005 Lundballegård Estruplundvej 51 8950 Ørsted Ejendomsrapport er udarbejdet af : Jørgen K. Andersen, Hydrogeolog, DVN Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO Torben Bøgh Christensen tbch@orbicon.dk Tlf. 20 24 94 04 9. marts 2017 1 Baggrund Ny jernbane mellem Køge og Ringsted gjorde, at

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Vanddataanalysen i Region Midtjylland

Vanddataanalysen i Region Midtjylland Vanddataanalysen i Region Midtjylland Den 9. juni 2016, Natur og Miljø 2016 Sandra Roost, saro@orbicon.dk Spor Frede Busk Sørensen Formål Anvende eksisterende, tilgængelige data i Region Midtjylland Analyse

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.

Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler

Metoden og KS af kortlægning af redoxgrænsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Metoden og KS af kortlægning af redoxgræsen og beregning af tykkelsen af reduceret ler Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: NALJE Dato: 01-02-2017

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere