Afgrænsning af grundvandsforekomster

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afgrænsning af grundvandsforekomster"

Transkript

1 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T / 58 Afgrænsning af grundvandsforekomster Tredje revision af grundvandsforekomster i Danmark Lars Troldborg, Brian Lyngby Sørensen, Margrethe Kristensen & Susie Mielby DE N A T I O N A L E G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R FOR D A N M A R K O G G R Ø N L A N D, K L I M A -, E N E R G I - O G B Y G N I N G S M I N I S T E R I ET

2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 3 2. Datagrundlag 5 3. Metodik 6 4. Klassificeringssystem 7 5. Resultater Magasin afgrænsninger Grundvandsforekomst afgrænsninger Kobling af indtag til grundvandsforekomster Vurdering af kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevandssystemet Anbefalinger Referencer 19 Appendix A Appendix B Appendix C Appendix D Temaer med grundvandsforekomster 20 Indtagstilknytning 29 Indvindingsindtag 38 Rutine for grundvandsforekomstafgrænsning 43 Appendix E Procedure for vurdering af kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevand 46 G E U S 2

3 1. Baggrund Til første generation vandplaner udpegede amterne i forbindelse med basisanalysens første del udpeget lidt under 2000 grundvandsforekomster, hvilket i basisanalysens anden del blev revideret første gang med en yderligere opdeling af forekomster i to Amts områder, således at det samlede antal endte på lidt over 2000 grundvandsforekomster. Efter 2. revision af grundvandsforekomster, som blev iværksat i 2006 af Miljøstyrelsen i forbindelse med Amternes lukning og gennemført af COWI (Willumsen et al., 2007), er antallet af grundvandsforekomsterne reduceret til 385, primært opgjort efter 23 hovedoplande dels på baggrund af DK-modellen (version 2003) og dels med udgangspunkt i de tidligere amters afgrænsning af grundvandsmagasiner. Grundvandsforekomsterne var afgrænset via GIS temaer med de enkelte forekomsters udbredelse i fladen, den vertikale afgrænsning var ikke angivet, om end forekomsterne på tabelformat var opdelt i tre niveauer (terrænnære, regionale og dybe forekomster) alt efter formodet kontakt til overfladevandssystemet og arealmæssig udbredelse. Der har været to kerne problemer forbundet med de første revisioner af grundvandsforekomster, dels den manglende vertikale afgrænsning og dels har det efterfølgende været uklart hvordan udpegningsgrundlaget skulle justeres, f.eks. efter nyeste viden fra den statslige afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Den manglende vertikale afgrænsning medførte, at det blev unødigt svært at skabe overblik ift. kvalitativ tilstand pga. at kobling til Jupiterdatabasen (f.eks. information om boringers indtag / vandkemi) ikke har kunnet automatiseres, samtidigt med at det blev unødigt svært at relatere forekomsterne til hydrologiske modeller og hermed også at gennemføre en vurdering af de enkelte forekomsters kvantitative tilstand. COWI pegede selv ifm. afrapporteringen af 2. revision på flere problemer, der primært var knyttet til datagrundlaget og anbefalede i sammen ombæring dels at der specielt skulle arbejdes videre med de terrænnære forekomster, som i 2. revision var homogene arealer afgrænset af de 23 hovedoplandene, dels at forsøge at beskrive laggrænser for de enkelte forekomster evt. med udgangspunkt i DKmodellen eller korreleret til mere detaljerede regionale modeller og dels at foretage en general revision af forekomsterne når DKmodellen var opstillet for hele landet (DKmodellen for Jylland manglede lagbeskrivelser på daværende tidspunkt). Den landsdækkende DK-model anvendes i flere sammenhænge, både i vandplaner (modelstrategi), GRUMO overvågning og grundvandskortlægning. Modellen er også blevet anvendt i forbindelse med vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i første generations vandplaner. Grundvandsforekomsterne kan derfor med fordel udarbejdes med baggrund i DK-modellen som datamæssig ramme til justering og udpegning af grundvandsforekomsterne. Grundvandsforekomsterne bør på sigt opdateres med den nyeste viden, der bl.a. fremkommer gennem den statsligt afgiftsfinansierede grundvandskortlægning frem mod næste planperiode. Nærværende tredje revision af grundvandsforekomster har taget udgangspunkt i en GIS-analyse af geologien som den ligger i DK-modellen (herefter kaldet DKM-geologi ). Der er udviklet en procedure for udnyttelse af DKM-geologien til fremtidig opdatering af grundvandsforekomst afgrænsninger, i det omfang DKM-geologien bliver opdateret f.eks. med viden fra den statslige grundvandskortlægning eller kommuner/vandselskabers geologiske viden om lokale forhold. G E U S 3

4 Der er taget udgangspunkt i magasinernes fysiske afgrænsning i DKM-geologien, og i modsætning til tidligere revisioner er der ikke foretaget en underopdeling i forhold til hovedvandoplandsgrænserne. En afgrænsning ud fra hydrologeologiske forhold sikrer, at den samlede påvirkning af grundvandsforekomsten kan håndteres også i forhold til påvirkninger der geografisk er placeret i et andet hovedopland. Niveauopdeling/typologisering af grundvandsforekomsterne følger DK-modellens hydrostratigrafi (www.vandmodel.dk), hvilket medfører fire niveauer for det kvartære og fem niveauer for det prækvartære for hele Danmark på nær Bornholm hvor opdelingen følger seks hydrostratigrafiske enheder på tværs af kvartæret og prækvartæret. For hver grundvandsforekomst er der desuden lavet en analyse af afstand og areal i kontakt til overfladevand samt potentiel kontakt til terrestriske naturtyper. På basis af grundvandsforekomsternes tredimensionelle udbredelse er der efterfølgende knyttet grundvandsforekomsternes ID til indtag i Jupiter, således at der er etableret link mellem indtag og grundvandsforekomster til forbedring af udtræk direkte fra Jupiter databasen. G E U S 4

5 2. Datagrundlag I nærværende revision af grundvandsforekomster anvendes DKM-geologien som datamæssig ramme til justering og udpegning af grundvandsforekomsterne. DKM-geologien er siden COWI revisionen af grundvandsforekomster i 2007 (Willumsen et al., 2007) blevet lagmæssigt forfinet til 100x100m² grid og geologisk detaljeret med data fra lokale modeller bl.a. flere modeller opstillet i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning. Der tages udgangspunkt i DK-modellens geologiske status efteråret 2013: DKM område 1 og 2 (Sjælland, Lolland, Falster og Møn), der benyttes den geologiske model som blev kvalitetssikret i forbindelse med NST Roskilde KS projektet afsluttet i 2012 (Bitsch et al., 2012). DKM område 3 (Fyn og øerne), der benyttes release version 2009 (Troldborg et al., 2010), med den tilføjelse at modellen er opdateret med GKO modeller fra Odense Vest og Odense Syd, samt en mindre GEUS model for Lillebæk. DKM område 4, 5, 6 og 7 (Jylland og Bornholm), der benyttes release version 2009 (Kidmose et al., 2011) med den tilføjelse at modellen er opdateret med en mindre GEUS model for Silkeborg området. Modellerne for de enkelte underområder er indlagt i GEUS modeldatabase med følgende modeldatabase ID (Tabel 1). Tabel 1 Modeldatabase ID for de anvendte modeludgaver til denne GVF revision Område Bornholm Fyn Sjælland Jylland GEUS-modeldatabase ID dkmb_gvf_ dkmf_gvf_ dkms_gvf_062013_v dkmj_gvf_ G E U S 5

6 3. Metodik Der tages i denne revision af grundvandforekomsterne udgangspunkt i de vandførende enheders fysiske afgrænsning (3D) og kontakt og kun i begrænset omfang hovedvandopland afgrænsninger. Magasin afgrænsningen udgør hjørnestenen i grundvandsforekomst afgrænsningen. En grundvandsforekomst er defineret som en administrativ enhed afgrænset af et eller flere magasiner. Hvorvidt en grundvandsforekomst skal bestå af et eller flere magasiner afklares via en GIS analyse af magasinernes hydrauliske kontakt og af magasinernes arealmæssige udbredelse. Den 3 dimensionale afgrænsning af magasinerne anvendes efterfølgende i en GIS analyse, dels til afklaring af potentiel hydraulisk kontakt til overfladevands elementer (vandløb, søer, vådområder) og dels til at knytte viden fra Jupiter databasen til de enkelte magasiner og grundvandsforekomster via boring/filter placering. Nærværende GIS analyse af DKM geologi, overfladevandstemaer og Jupiter databasen indeholder følgende elementer: 1. Afgræsning (3D) af vandførende enheder (magasiner) ud fra DKM geologi (tykkelser af vandførende enheder og deres hydrauliske egenskaber). Alle magasiner får tildelt et unikt magasin ID pr DKM område (DKMJ: Jylland; DKMF: Fyn og øerne; DKMS: Sjælland, Lolland, Falster og Møn; DKMB: Bornholm) a. Efterbearbejdning af meget store enkelt magasiner og afgrænsningen af kalk magasiner, som kompensation for mangelfuld information i DKM geologien. b. Efterbearbejdning/afgrænsning af magasiner i områder uden DKM geologi 2. Dannelse af grundvandsforekomster og tildeling af unikt GVF ID a. Afklaring af vertikal hydraulisk kontakt mellem de resterende afgrænsede magasiner ud fra DKM geologi. b. Kobling af magasiner med hydraulisk kontakt til selvstændige grundvandsforekomster. Koblede magasiner tildeles unikt GVF ID c. Forekomster med flere magasiner der hver især har meget stor selvstændig arealmæssig udbredelse underopdeles i grupper af forekomster og tildeles unikt GVF ID d. Gruppering af isolerede magasiner med begrænset udbredelses areal (herunder småøer) til en grundvandsforekomst pr. hydrostratigrafisk enhed pr. hovedvandopland. Tildeling af unikt GVF ID pr magasin gruppe. e. Resterende isolerede magasiner (enkelt magasiner med stor udbredelse) tildeles unikt GVF ID 3. Kobling mellem borings indtag i Jupiter til grundvandsforekomster a. Associering af alle borings filtre fra Jupiter til DKM hydrostratigrafi v.hj.af Indtagsmodellen (Mielby et al., 2009) b. Tildeling af magasin ID til borings filtre via GIS analyse af tæthed mellem boringsplacering og magasin afgrænsning (GIS analyse pr. DKM hydrostratigrafisk lag) c. Tildeling af unikt GVF ID ud fra magasin ID pr Jupiter filter G E U S 6

7 4. Analyse af potentialet for kontakt mellem grundvand og overfladevand (se evt. Appendix E for nærmere beskrivelse af pkt. a-c) a. Bestemmelse af arealer med lille afstand mellem terræn og hydrostratigrafiske lag i DK-modellen. b. Afgrænsning af overlappende arealer med lille afstand til DK-model hydrostratigrafi og områder afgrænset som magasiner c. Opgørelse pr magasin ID af fællesarealet af overfladevands elementer (vandløb, søer og vådområder) og områder indenfor magasinerne med lille afstand til terræn I forhold til afgrænsning af magasiner (pkt 1) er der foretaget tre delvist administrative valg. Dels er der kun udpeget magasiner i områder hvor den (kalibrerede) transmissivitet i DK-modellen er over en given T cut-off værdi (alle magasin lag for Jylland og Bornholm, og kalken på Sjælland, Lolland, Falster og Møn samt Fyn og øerne), dels er der anvendt et krav om at selve magasin tykkelsen skal være mere end 3 meter og dels er der anvendt et krav om at de mindste magasin arealer der arbejdes med er 25 ha. T Cuf-off værdien er anvendt dels for at honorere at den geologiske heterogenitet indenfor de enkelte lag er beskrevet med voxler for Jylland og Bornholm, og dels for at honorere at den hydrogeologiske heterogenitet i kalken for Sjælland, Fyn og øerne er beskrevet via transmissivitets fordelinger (og konstant lagtykkelse). Kravene om magasintykkelse og arealmæssig udbredelse er besluttet dels ud fra en vurdering af kvaliteten af datagrundlaget, hvor det for meget små tykkelser må antages usandsynligt at der ligger en bevidst geologisk tolkning til grund for at de optræder i den geologiske model, dels ud fra en modelteknisk vurdering af mindste repræsentative enheder i DK-modellen med et arealer mindre end 5x5 celler i den geologiske model (cellestørrelse på 1 ha) svarende til et beregningsgrid i DK-modellen (500x500m²) og dels ud fra en pragmatisk vurdering af antallet af og sammenhængen mellem magasinerne (meget lille afstand ). Efterbearbejdningen af magasinerne (1.a og 1.b) består dels af indlæggelse af flere småøer som ikke er omfattet af DK-modellen på nuværende tidspunkt med Anholt og Læsø som de to største. Desuden er der gennemført en revision af kalk magasinerne, som følge af mangelfuld information om transmissivitets fordeling i DK-modellen, på grundlag af kortmateriale af de Prækvarære grundvandsreserviorer udarbejdet af Peter Gravesen og Flemming Larsen i forbindelse med arbejdet på en rapport om Danmarks fremtidige vandforsyning (Miljøstyrelsen 1992). Endeligt har den kvalitative gennemgang af de ti største enkelt-magasiner muliggjort en opsplitning af disse til flere mindre magasiner med relativ dårlig kontakt som ikke umiddelbart blev identificeret ved den automatiserede procedure. Under dannelse af grundvandsforekomster er den hydrauliske kontakt mellem magasiner (pkt. 2a) vurderet sandsynlig såfremt der er mindre end 3 meter aquitard mellem magasinerne og at det overlappende magasin areal er på minimum 50 ha. I Appendix D findes en kort beskrivelse af proceduren for magasin afgrænsning og grundvandsforekomst dannelse. G E U S 7

8 4. Klassificeringssystem Som ved tidligere udpegninger af grundvandsforekomster skal de også denne gang danne basis for indberetninger til EU af vandplanerne og er dermed underlagt et klassificeringssystem med specificerede krav. Klassificeringssystemet indeholder krav om, at alle grundvandsforekomster er identificeret med et unik nummer med foranstillet landekode, herudover er der krav om, at forekomsterne skal kunne repræsenteres i et antal GIS-lag med ikke overlappende forekomster indenfor de enkelte lag. I nærværende revision er de enkelte magasiner som forekomsterne består af udpeget lagvis, hvilket klassificeringsmæssigt har den fordel at forekomsterne samtidigt kan repræsenteres med et antal GIS lag (svarende til lagfølgen i DKM), hvor forekomsterne samtidigt ikke overlapper hinanden i de enkelte lag. For hver enkelt magasin er der angivet et tilhørende grundvandsforekomst ID, som er sammensat af DK angivelse, hovedopland nr., DKM områder og et fortløbende grundvandsforekomst nummer, f.eks. DK_1.7_456_137, for grundvandsforekomst nr. 137 udpeget i område 456 dækkende Jylland i hovedopland 1.7 (i Danmark). Herudover er der tilknyttet information om hvilket hydrostratigrafisk lag i DKM magasinet kan henføres til (f.eks. KS2 for kvartært sand lag nr. 2 hvilket svarer til øvre primære magasinlag i kvartæret i DKM sammenhæng), samt information om hvilken version af DKM der er anvendt, f.eks dkmj_gvf_ svarende til unikt ID i GEUS Modeldatabase for DKmodel Jylland version fra oktober G E U S 8

9 5. Resultater 5.1 Magasin afgrænsninger Der er ved nærværende revision afgrænset i alt 2771 magasiner. Mere end 80% af magasinerne ligger i de øverste kvartære sandlag, mens de 10 største enkelt magasiner alle ligger i Jylland. Tabel 2 opsummerer antal og størrelser af afgrænsede magasiner. DKMlag med angivelserne blag* ligger alle på Bornholm, hvor magasinerne ofte ligger i forkastede blokke af prækvartær oprindelse. DKMlaget ks1-ks2-ks3 stammer fra en magasin tilføjelse fra en af øerne hvor DKM-geologien ikke arealmæssigt dækker. Tabel 2 Magasin afgrænsninger pr. DKM hydrostratigrafisk lag DKMlag antal magasiner Gennemsnit areal [ha] samlet areal [ha] Std.afv. Areal [ha] blag blag blag blag blag blag ks ks1-ks2-ks ks ks ks ps ps ps ps dk BlagX= lagenheder på Bornholm; ksx= kvartære sandlag; psx= prækvartære sandlag; dk1= kalk/kridt G E U S 9

10 5.2 Grundvandsforekomst afgrænsninger Alle magasiner med tilhørende forekomst ID er samlet i en GIS tabel, som er vedlagt i datamaterialet til denne rapport (.data/dkmgvf_data2014.gdb/dkm_gvf). Tabellen indeholder en række yderligere informations felter med data om kobling til overfladevandssystemet, kobling til Jupiter indtag, osv., men i modsætning til tidligere er de enkelte forekomster ikke stedspecifikt navngivet denne gang. Beskrivelse af de enkelte felter kan ses af Tabel 3. Tabel 3 Datafelter og eksempel værdier fra grundvandsforekomst tabel (DKMGVF_data2014.gdb/dkm_gvf) Felt navn Type Forklaring Eksempel modedb_id String Modeldatabase identifikation dkms_gvf_062013_v2 GVForekom String Grundvandsforekomst ID DK_2.3_12_405 GV_Magasin String Magasin ID extra_038 GV_dkmlag String Hydrostratigrafisk lagnavn dk1 Kontakt Short antal overflade elementer med kontakt til grundvandsforekomsten 0 GV_Type String administrativ gruppe navn dyb RevisionKS String kommentar felt preq magasin med begraensede/lokale vandforende egenskaber, KS revision april MagHVO String Magasin hovedvandopland nummer 2.3 vp13u2vandlb Float Antal m vandløb med direkte kontakt til magasinet vp13u2soer Float Antal m² sø areal med direkte kontakt til magasinet AisVaad Integer Antal m² vådområde areal med direkte kontakt til magasinet IndtagGVF Integer Antal indtag tilknyttet grundvandsforekomsten 137 IndtagMAG Integer Antal indtag tilknyttet magasinet 56 GRUMOgvf Short Antal Grumo indtag tilknyttet grundvandsforekomsten 0 GRUMOmag Short Antal Grumo indtag tilknyttet magasinet 0 Shape_Length Double Magasin omkreds [m] Shape_Area Double Magasin areal [m²] dkmnr Integer Dkmodel områder 12 Der er afgrænset i alt 402 grundvandsforekomster, af disse strækker 166 sig over mere end et hydrostratigrafisk lag. Grundvandsforekomsterne består typisk af mere end et magasin, 282 af grundvandsforekomsterne består af fem eller færre magasiner, mens 70 af grundvandsforekomsterne består af G E U S 10

11 mere end 10 magasiner. Grundvandsforekomsten med flest magasiner (DK_1_456_59) er sammensat af 100 små kvartære sand magasiner beliggende i det øverste hydrostratigrafiske lag på Sjælland. Samlet set dækker de afgrænsede grundvandsforekomster det meste af landet (Figur 1). Områderne øst for hovedopholdslinjen, dækkende Østjylland, Fyn, Sjælland og øerne, har mange ikke sammenhængende magasiner i kvartæret, men det meste af Sjælland, Djursland og området omkring Limfjorden her desuden gangske store sammenhængende forekomster i Prækvartæret, hvorfor specielt det østjyske område af figuren fremstår lidt anderledes end den resterende del af landet. For mere detaljeret oversigt over afgrænsede grundvandsforekomster pr. lag henvises til Appendix A. Figur 1 Udbredelse af afgrænsede og ikke-afgrænsede områder med grundvandsforekomster 5.3 Kobling af indtag til grundvandsforekomster Koblingen af DKM-geologi og Jupiter databasen er i første omgang gennemført for alle indtag i Jupiter. Proceduren er at DKM-geologien uploades til modeldatabasen hvorefter "Indtagsmodellen" afvikles (Mielby et al., 2009). Indtagsmodellen danner maskinelt en kobling af filter placering og lagenheder (hydrostratigrafiske lag i DKM-geologien). Herefter gennemføres der en GIS analyse af magasinafgrænsningerne pr. DKM-lagenhed. Et ekstrakt af resultatet fra Indtagsmodellen er vedlagt i datamaterialet til denne rapport (.data/resultat_kort_indtagsmodel2013.xlsx), men kan desuden genfindes via login på Indtagsmodellen (http://geusweb01.geus.dk/indtagsmodel/home.seam). Materialet indeholder fire tabeller, en for hver DKM område, med information om dgu nr., koordinat- G E U S 11

12 sætning, lagtilknytning osv., samt et link til Jupiter databasen, så det er muligt at nå boringen direkte fra link i excelarket til Jupiter (se Tabel 4 for beskrivelse af felter). Tabel 4 Datafelter og eksempel værdier fra indtagsmodel tabel på kort form (Resultat_kort_indtagsmodel2013.xlsx) FeltID Forklaring Eksempel værdier DguNr Boringsnavn A Indtagsnr Indtag nummer (starter 1 nedefra) UtmX X koordinat euref89, 32N UtmY Y koordinat euref89, 32N LagNavnLokal- Lagnavn i modeldatabase dk1 Model LagNavnDkModel DKM lagnavn KAL Link Jupiter link til boring vf Op_Ned Flyttet DKMlag Bjergartsfordeling Er laget vandførende i modeldatabasen Er indtaget koblet til et lag over eller under Skal indtaget kobles til et andet lag Lagnavn som indtaget kobles til Jupiter lithologi langs indtaget ja nej KAL zk: 100% En opgørelse af de koblede indtag viste at ca. 25% ud af indtag ikke umiddelbart kunne kobles til en grundvandsforekomst, og en nærmere analyse af indtag anvendt til indvinding (knyttet til et indvindingsanlæg i Jupiter databasen) viste en tilsvarende tendens. Både med Indtagsmodellen såvel som den efterfølgende GIS analyse er der mulighed for at kompenserer dels for mangelfulde Jupiter data og tildels for skala forskelle/model unøjagtighed. I første omgang vurderedes at en vertikal nøjagtighed på 5 meter og en horisontal unøjagtighed på 100 meter ville være acceptabelt i skala/data kompensation i GIS analysen. En kvalitativ gennemgang af indtag anvendt til grundvandsovervågningen (GRUMO) viste at ca. 350 ud af 1300 GRUMO indtag, som ikke var koblet til en grundvandsforekomst ved den maskinelle gennemgang, kunne knyttes til en grundvandsforekomst gennem manuel bearbejdning under hensyntagen til område specifikke model unøjagtigheder: 1. Unøjagtighed på modellen er noget varierende fra område til område, og specielt for den jyske del af modellen er den vertikale unøjagtigheden stor, op til meter må vurderes realistisk. Tilsvarende vurderes det at den horisontale unøjagtighed kan være op til G E U S 12

13 meter specielt for Jylland og områder af Fyn, og ned til meter for Fyn, Sjælland og Bornholm. 2. Forekomst afgræsning. Det har været nødvendigt at udvide/ændre afgrænsningen af et fåtal forekomster for så vidt angår Jylland området. Ændringer i forekomstafgrænsninger har været en kvalitativ tung proces, primært med det formål at kompensere for områder i modellen med DKM-geologi fladedækning af lav kvalitet i forhold til områdernes geologiske heterogenitet. Rutinen omkring boringstilknytning er som konklusion herpå udvidet med følgende maskinelle håndtering af DK-model usikkerheden: 1. Indtag med indvinding, der ikke er associeret til et magasinlag, men hvor der eksisterer et overliggende magasinlag indenfor 25 meter herfra i vertikal retning re-associeres til dette. 2. Indtag med indvinding, der ligger indenfor eller associeret til et magasinlag med en forekomst og placeret i en horisontal radius herfra (1000 meter for Jylland og Fyn eller 500 meter for Sjælland og Øerne) knyttes til denne forekomst Problemerne med indtagstilknytning kan således i første omgang primært henføres til DK-model unøjagtighed, hvilket i nogen omfang kan håndteres maskinelt. Resultatet af den maskinelle gennemgang betyder at ca filtre er koblet til en grundvandsforekomst (Figur 2). Detalje figurer for indtagstilknytning pr. lag er samlet i Appendix A). Figur 2 Filter tilknytninger. Den lyseblå baggrundsfarve svarer udbredelsen af områder med grundvandsforekomst afgrænsning (fra Figur 1). G E U S 13

14 Alle indtagsdata og deres tilknytning til magasiner og grundvandsforekomster er samlet i en GIS fil som er vedlagt i datamaterielt til denne rapport (.data/dkmgvf_data2014.gdb/dkm_indtag). Data felter for dkm_indtag tabellen indeholder information om dgu nummer og indtags nummer, koordinater, filter lag, samt magasin og GVF tilknytnings information. Tabel 5 Datafelt navn og -forklaring for dkm_indtag's tabellen (DKMGVF_data2014.gdb/dkm_indtag) Felt navn Forklaring Eksempel OBJECTID intern gis id DkmID ID sammensat af dgunr og indtagsnummre _1 UtmX utm X (32N Euref89) UtmY utm Y (32N Euref89) GV_dkmlag DKM lag navn ks2 dgunr dgu nummer filter indtag nummer 1 GV_Dist horisontal afstand til nærmeste magasin GVForekom Tilknyttet grundvandsforekomst id DK_1_456_116 GV_Magasin tilknyttet magasin id dkmj_708 GRUMO_KS kommentarfelt dkmj loes kobling til jupiter / maj2014-ltr Tilknytning tilknytnings nummer (-2=lang afstand til GVF, -1=tilknyttet lerlag, 0= tilknyttet GVF, 1=mindre end 100m fra tilknyttet GVF, 9=mere end 100 m fra tilnyttet GVF) 9 Optælles indvindingsfiltre efter de maskinelle tilretninger viser det at ca. 92% af al indvinding kan tilknyttes en grundvandsforekomst (se nedenstående Tabel 6 og Figur 3). Figurer over indvindingsdata, placering og tilknytning er vist i Appendix C. Tabel 6 Opgørelse over tilknytning af indvindinger Indvindinger Antal filtre procent Volumen [m³] procent Indvindinger tilknyttet (heraf markvand) (17.556) 91% (92%) ( ) 92% (90%) Indvindinger ikke tilknyttet (heraf markvand) (1.518) 9% (8%) (19,927,662) 8% (10%) G E U S 14

15 Figur 3 Indvindings placering og GVF tilknytning. Værdierne i legenden er angivet i m3/år. Den lyseblå baggrundsfarve svarer udbredelsen af områder med grundvandsforekomst afgrænsning (fra Figur 1). 5.4 Vurdering af kontakt mellem grundvandsforekomster og overfladevandssystemet Der er gennemføret en overordnet analyse af potentialet for kontakt mellem grundvand og overfladevand med udgangspunkt i en simple afstandsvurdering mellem magasiner og overfladevands komponenter. Analysen er gennemført for den rumlige afgrænsning af magasiner og grundvandsforekomster. Analyseresultatet er benyttet til administrativ typologisering af grundvandsforekomster (magasiner/koblede magasiner) i 3 kategorier: Terrænnær hvis forekomsten indeholder mindst et magasin hvor der er registreret kontakt til enten vandløb-, sø- eller vådområde temaet og forekomsten samlede overflade areal er mindre end 250 km² Regional, hvor forekomsten består af mindst et magasin med direkte kontakt til et af overfladevandstemaerne og hvor det samlede overflade areal er større end 250 km² Dyb, hvor forekomsten ikke indeholder magasiner med kontakt til et af overfladevandstemaerne Typologiseringen følger således en meget simpel procedure, hvilket begrænser anvendelsesmulighederne ganske kraftigt. Kategoriseringen terrænnær, regional og dyb skal ikke forveksles med kote G E U S 15

16 placering af de enkelte magasiner, da terrænnære og regionale forekomster i denne typologi sagtens kan ligge dybt som højt i lagserien så længe der er kontakt til overfladevandssystemet, tilsvarende kan dybe magasiner i denne typologi sagtens kan ligge forholdsvis tæt på topografien. Tabel 7 Statistik for kontakt mellem magasiner og overflade vand GVF admtype Antal magasiner Antal GVF overflade kontakt areal dyb % regional ,2 % terraennaer ,9 % Det primære anvendelses felt for typologiserigen er formodentligt begrænset til forurenings relaterede emner, dvs. spørgsmål af typen vil en given overfladevandsforurening potentielt kunne påvirke et givent magasin/forekomst og omvendt. Det skal bemærkes at selvom det samlede kontakt areal, dvs. det areal af de enkelte magasiner som har direkte kontakt til overfladevand elementer f.eks. ådals bunden, i gennemsnit ligger under 3% af det samlede areal (Tabel 7), så kan de enkelte magasiner godt have en noget større andel af overflade arealet med direkte kontakt (33 ud af 2771 magasiner har mere end 10% kontakt areal). Der er bevidst valgt en meget simpel typologisering udfra betragtningen at på ganske mange vandløbsstrækninger der vil grundvandsbidraget til vandføringen ikke være diffus tilstrømning, men komme fokuseret langs korte strækninger. Det synes således ikke vigtigt med hvor lange strækninger der har god kontakt, men snarere en kombination af lokalheterogenitet i ådalen som modellen alligevel er for grov i rumlig skala til at fange, kontakten/tætheden til det enkelte magasin samt trykniveau forskelle mellem magasinet og vandløbet. Tætheden/kontakten som anvendt til typologiseringen må anses for at være nødvendig, om end ikke tilstrækkelig til karaktering af vandudvekslingen. Opsplitningen af vandløb, søer og vådområder efter områder med lille og stor vertikal afstand til magasiner (Figur 4) kan sammenlignes med DMU s kort over den strækningsspecifikke median minimums afstrømning (Figur 5). Sammenligningen viser overordnet overensstemmelse mellem områder med høj specifik medianminimums afstrømning og områder med lille afstand mellem overfladevands elementer og magasiner. Det bemærkes at afstanden mellem overflade- og grundvand Ikke alene kan bruges som indikator for medianminimums afstrømningen. Der ses for eksempel relativt store forskelle mellem Nordjylland og Midtjylland på trods af den relativt ensartede grad af tæthed mellem overflade- og grundvand. Det samlede område med tæt kontakt er ligeledes større end områderne med stor specifik median minimums afstrømning, hvilket er med til at understege at kontakten ikke alene er bestemmende for graden af grundvandstilstrømning. G E U S 16

17 Figur 4 Overflade elementer med tæt kontakt til grundvandsforekomster. Den lysegule baggrundsfarve svarer udbredelsen af områder med grundvandsforekomst afgrænsning. Figur 5 Medianminimums afstrømning på baggrund af 243 målestation (opland dækker ca. 55% af landet, specielt kystnære områder er usikre). Figuren er lånt fra DMU faglig rapport nr. 340 [Ovesen et al., 2000] G E U S 17

18 6. Anbefalinger Det må forventes at en fuld implementeret af data fra Grundvandskortlægningen (GKO) i DKMgeologien vil øge kvaliteten af grundvandsforekomst afgrænsningerne betydeligt og begrænse problemerne med kobling mellem indtag og grundvandsforekomster betydeligt, i hvert fald indenfor de kortlagte områder. Erfaringen fra tidligere opdateringsopgaver viser, dels at det er muligt at overføre langt det meste af detaljeringsgraden fra GKO-modeller til DKM, og dels at DKM-geologien kvalitativt og kvantitativt kan forbedres betydeligt såfremt lokal geologiske tolkninger fra GKO-modeller kan indarbejdes i DKM geologien. G E U S 18

19 7. Referencer Bitsch, K., Richardt, N. & Hansen, H. (2012). Kvalitetssikring af den geologiske Sjællandsmodel. Rambøll. Kidmose. J., Nyegaard, P., Troldborg, L. & Højberg, AL. (2011). Gennemgang af den geologiske og hydrostratigrafiske model for Jylland DK-model2009. GEUS rapport 2011/43. Mielby, S., Mahrt, J., Jensen & CW. (2009) Kobling af boringernes indtag til DK-modellens lag og til grundvandsforekomster. GEUS særudgivelse (ISBN ) Miljøstyrelsen. (1992). Danmarks fremtidige vandforsyning. Betænkning fra Miljøstyrelsen, 1/1992 Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.S. & Jensen, P.M. (2000) Afstrømningsforhold i danske vandløb. DMU faglig rapport nr. 340 Troldborg, L., Højberg, AL., Nyegaard, P., Stisen, S. & Christiansen, BSB. (2010). DK-model Modelopstilling og kalibrering af Fyn. GEUS rapport 2010/76. Villumsen, B., Ullum, M. & Martinez, K. (2007). Revision af udpegningen af grundvandsforekomster i Danmark. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr G E U S 19

20 Appendix A Temaer med grundvandsforekomster Dette appendix indeholder figurer over grundvandsforekomster pr. vandførende lag Hver grundvandsforekomst er samlet af en række magasiner, hvor alle magasiner i samme forekomst er tildelt samme farve G E U S 20

21 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS1 laget for DKMJ, DKMF og DKMS, samt for blag1 for DKMB G E U S 21

22 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS2 laget for DKMJ, DKMF og DKMS, samt for blag2 for DKMB G E U S 22

23 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS3 laget for DKMJ, DKMF og DKMS, samt for blag3 for DKMB G E U S 23

24 Afgrænsning af grundvandsforekomster i KS4 laget for DKMS G E U S 24

25 Afgrænsning af grundvandsforekomster i PS1 laget for DKMJ, samt for blag4 for DKMB G E U S 25

26 Afgrænsning af grundvandsforekomster i PS2 laget for DKMJ, samt for blag5 for DKMB G E U S 26

27 Afgrænsning af grundvandsforekomster i PS3 og PS4 lagene for DKMJ, samt for blag6 for DKMB G E U S 27

28 Afgrænsning af grundvandsforekomster i DK1 (kalk) laget for DKMJ, DKMF og DKMS De skraverede forekomster er med begrænset vandførende egenskab G E U S 28

29 Appendix B Indtagstilknytning Dette appendix indeholder figurer over grundvandsforekomster pr. vandførende lag og placering af indtag indenfor de enkelte lag Indtag er markeret med en blå udfyldt cirkel Grundvandsforekomsterne er markeret med grøn farve hvis der er tilknyttet indtag til forekomsten og med rød farve hvis der ikke er tilknyttet indtag til forekomsten. G E U S 29

30 G E U S 30

31 G E U S 31

32 G E U S 32

33 G E U S 33

34 G E U S 34

35 G E U S 35

36 G E U S 36

37 G E U S 37

38 Appendix C Indvindingsindtag Dette appendix indeholder figurer med placering indvindingsfiltre, samt den i Jupiter databasen tilknyttede indvinding. Første figur viser alle indvindinger minus markvandings boringer, som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst. Anden figur viser alle indvindinger minus markvandings boringer, som er tilknyttet en grundvandsforekomst. Tredje figur viser alle markvandings boringer, som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst. Fjerde figur viser alle markvandings boringer, som er tilknyttet en grundvandsforekomst. G E U S 38

39 Indvindinger som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst (ingen markvandinger) G E U S 39

40 Indvindinger som er tilknyttet en grundvandsforekomst (ingen markvandinger) G E U S 40

41 Markvandinger som ikke er tilknyttet en grundvandsforekomst G E U S 41

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen GEO-VEJLEDNING 4 DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER FOR DANMARK OG GRØNLAND MINISTERIET

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

National vandsressource model

National vandsressource model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2009/2 National vandsressource model Opdatering af DK-model Bornholm med data fra detailkortlægningen Lars Troldborg, Per Nyegaard & Simon Stisen DE

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Vejledning til. KORT fra COWI. Version 30-10-2009

Vejledning til. KORT fra COWI. Version 30-10-2009 Vejledning til KORT fra COWI Version 30-10-2009 Indhold 1. Indledning... 3 2. Hvad er KORT fra COWI?... 3 3. Hvordan installeres KORT fra COWI?... 3 4. HJÆLP, jeg kan ikke få KORT fra COWI til at virke

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Richard Thomsen GEUS, Afd. for Grundvandskortlægning Margrethe Kristensen (Afd. for Grundvandskortlægning)

Richard Thomsen GEUS, Afd. for Grundvandskortlægning Margrethe Kristensen (Afd. for Grundvandskortlægning) Projektbeskrivelse Projektnavn: Vejledning til geologisk modelopstilling. Projektperiode: 01.04.2007 31.12.2007 Projektejer + institutions ejer: Projektleder: Richard Thomsen, Afd. for Grundvandskortlægning

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding

Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA?

HVAD BETYDER EN LOKALISERING FOR BRUGEN AF BOREDATA? FORMÅLET MED LOKALISERING Formålet med en lokalisering er at få en entydig beskrivelse af boringens beliggenhed i terrænet, en beskrivelse af dens tekniske indretning og en beskrivelse af den praktiske

Læs mere

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning

Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Mikkel Skovs hjemmeside Ledervedlejning Version 1.1 10/08/2008 Indhold Indledning...1 Åbningsside...2 Login...5 Leder Info...5 Oprettelse af indhold...5 Oprettelse af artikel...5 Gem artikel...11 Hvem

Læs mere

WebGraf Brugermøde. Grafdage den 27/10-2011 Ved Peter Norvin 28-10-2011. 2011 Orbicon A/S

WebGraf Brugermøde. Grafdage den 27/10-2011 Ved Peter Norvin 28-10-2011. 2011 Orbicon A/S WebGraf Brugermøde Grafdage den 27/10-2011 Ved Peter Norvin Dagsorden Velkomst og dagsorden Status over kunder oktober 2011 Information om WebGraf produkterne WebGraf Kort WebGraf Punktregistrering WebGraf

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Historik for grundvandsbaserede energianlæg

Historik for grundvandsbaserede energianlæg Side 2 Side 3 Historik for grundvandsbaserede energianlæg Første anlæg blev etableret i 80 erne ved Hørholm (Høj temperaturlager) Etableret i gennemsnit to anlæg årligt fra medio 90 erne til dato Enkelt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

inger og prøvesteder aja A. Hansen

inger og prøvesteder aja A. Hansen inger og prøvesteder aja A. Hansen 2 Indhold Projektets formål Organisering Indhold og plan 3 B-boringer og prøvesteder projektets formål Projektet går ud på at opsamle prøvedata fra B-boringer og prøvesteder,

Læs mere

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding

TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding TREFOR Att.: Martin Vesterbæk, e-mail martin.vesterbaek@trefor.dk Kokbjerg 30 6000 Kolding Tilladelse til undersøgelsesboring på Kokbjerg 30, 6000 Kolding Geodrilling ApS har på vegne af TREFOR har søgt

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering

Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Opstilling af geologiske modeller til grundvandsmodellering Flemming Jørgensen, Margrethe Kristensen, Anker Lajer Højberg, Knud Erik Strøyberg Klint, Christina Hansen, Birthe Eg Jordt, Niels Richardt og

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG

DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Kapitel 7 STED DISKRETISERING AF MODELOMRÅDET I TID OG Adam Brun Afdeling for Grundvand, Affald og Mikrobiologi, DHI - Institut for Vand og Miljø Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke stationær,

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for GKO Odsherred Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke WebGIS September 2014 WebGIS er en webside, der viser HMN Naturgas gasledninger. Private kan se hvor gas stikledningen ligger på deres egen grund. Visse samarbejdspartnere har fået lidt udvidet adgang

Læs mere

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG

EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG EJENDOMSFORENINGEN DANMARKS MARKEDSSTATISTIK TOMGANG FOR DET PROFESSIONELLE INVESTERINGSEJENDOMSMARKED I DANMARK WEBRAPPORT på knap 10 procent I denne første udgivelse af Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik

Læs mere

Tlf. +45 7027 1699 Fax + 45 7027 1899

Tlf. +45 7027 1699 Fax + 45 7027 1899 Firmaordninger I firmaoversigten kan du holde styr på dit kundekartotek samt disses bookinger. Der kan desuden oprettes andre firmaer end dit eget. Herved kan der udbydes særlige ydelser på med egne arbejdstider.

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

PORTFOLIO Version 2.0

PORTFOLIO Version 2.0 Nikolaj Lisberg Hansen Løsningsarkitekt og partner nikolaj.hansen@empisto.dk Tlf. 22 90 91 22 PORTFOLIO Version 2.0 Kvalitetsstyring med sags og dokumenthåndtering Teknisk revision af energimærker Portfolio

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

NemHandelsRegistret (NHR)

NemHandelsRegistret (NHR) NemHandelsRegistret (NHR) Hjælpeguide til oprettelse i NemHandelsRegistret og registrering af profiler. Januar 2015 Version 1.1 Introduktion Hvis en virksomhed eller en offentlig myndighed ønsker at kunne

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret 10-03-2014/ af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos

Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret 10-03-2014/ af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret 10-03-2014/ af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos Indhold Generelt Ændringer Arbejdsgange Centrale begreber Generelt Denne administrative

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner

Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Geologisk karakterisering ved hjælp af SiteEval anvendelighed og visioner Projektleder Steen Kofoed Munch, Orbicon Nina Tuxen, Orbicon Seniorforsker Knud Erik Klint, GEUS Henriette Kerrn-Jespersen, Region

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere