Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.

Transkript

1 Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol År

2 Indholdsfortegnelse: Medlemmerne af Den frivillige Foderkontrol.3 Næringsstofanalyser.. 4 Afvigelser for næringsstofanalyser... 5 Askeindhold i forhold til tørstof indhold..6 Stikprøver...8 Antal stikprøver pr. fodercentral..9 Salmonella fund i år Kvaliteten af stikprøver Tilsætningsstoffer for perioden 1/1 31/ Vejledende kvalitets krav til råvare 17 2

3 Medlemmer af Den Frivillige Foderkontrol 2010 Sjælland: 101 Sjællands Pelsdyrfoder *(NIR udstyr-perten) Bornholm: 107 Bornholms Minkfoderfabrik Nordjylland: 207 Nordjydsk Minkfoder A/S *(NIR udstyr-perten) 213 Fodercentralen Limfjorden *(NIR udstyr-perten) 214 Fodercentralen Vendsyssel *(NIR udstyr-perten) 215 Minkfodercentralen Vildsund *(NIR udstyr-perten) Midtjylland: 301 Bording Minkfodercentral *(NIR udstyr-perten) 302 Foderfabrikken Lemvig *(NIR udstyr_perten) 303 Holstebro Fodercentral *(NIR udstyr-perten) 304 Hvide Sande Minkfodercentral *(on-line måling) 310 Hvalpsund Minkfodercentral *(NIR - udstyr-perten) 312 Minkfodercentralen Tværmose *(NIR - udstyr-perten) Fyn og Sydjylland: 401 Sole Minkfoder A/S *(NIR udstyr-perten) 406 Sydvestjydsk Pelsdyrfoder *(NIR udstyr-perten) Andre faste brugere af Analyselaboratoriet: Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed (PFC) Hvide Sande Fiskefoder (HSF) Nordjysk Fiskefoder(NFF) Dansk Pelsdyr Foder A.m.b.a. (DPF) *(NIR udstyr-perten) *(NIR udstyr-perten) * Deltager i ringanalyse udsendt af DPF-laboratoriet med angivelse af hvilken analysemetode der anvendes. 3

4 Næringsstofanalyser I år 2010 modtog Analyselaboratoriet 625 prøver af færdigfoder til analyse for indhold af protein, fedt, tørstof og aske. Det tilsvarende antal prøver i 2009 var 687. Fra uge 15 til og med uge 26 er der foretaget saltanalyser på samtlige prøver af færdigfoder. Den anbefalede salt mængde i denne periode er 0,43 gram pr. 100 kcal. Laboratoriet homogeniserer prøverne og måler derefter indholdet af råprotein, råfedt, tørstof samt råaske. De målte værdier bliver omregnet til fordøjeligt indhold, ved hjælp af de fordøjelighedskoefficienter, der beregnes ud fra foderets råvaresammensætning. Prøveresultaterne anvendes til at få et overblik over, om man overholder det deklarerede indhold for protein, fedt og oms. energi. Udover det deklarerede indhold kan resultaterne også afsløre, om de anvendte råvarer, der indgår i foderblandingen overholder de næringsværdier, man regner med, samt om produktionsanlægget fungerer optimalt. Tabel 1 side 5 illustrerer for hver enkelt fodercentral i år 2010 og 2009 den gennemsnitlige afvigelse fra plantal for hhv. ford. protein, ford. fedt og omsættelig energi. På side 6 fig. 1-3 er afvigelserne vist grafisk, for ford. protein, ford. Fedt og omsættelig energi. Indenfor 1 gang standardafvigelsen ligger 68 % af alle målingerne, og indenfor 2 gange standardafvigelsen ligger 96 % af alle målingerne. Plantallet er angivet som lig med 0. Jo mindre standardafvigelsen mellem analysetal og plantal har været, desto mere ensartet har produktionen været igennem perioden. Desuden vises på side 7 askeindholdet som procent af tørstoffet. 4

5 Tabel 1. Driftsprøver 2010 og Gennemsnitlig afvigelse fra plantal for Ford.protein, Ford.fedt og omsættelig energi ± standardafvigelsen. Fodercentral Ford.protein % enheder Ford.fedt % enheder Engergi K.cal pr. 100 gr ,2±0,5-0,3±0,6 0,6±1,0 0,1±1,1 4,5±10,0-0,2±11, ,2±0,8-0,2±0,5 0,0±1,0 0,4±1,3 0,5±10,3 2,8±13, ,4±0,7-0,3±0,8-0,3±0,7 0,2±0,8-4,3±7,3 0,5±9, ,0±0,6 0,1±0,6 0,0±0,6-0,4±1,1-0,2±5,5-3,6±9, ,1±0,8-0,1±0,9 0,2±1,2 0,8±1,3 1,4±11,7 7,2±14, ,4±0,7-0,2±0,7 0,3±0,8 0,0±0,8 4,2±9,7-1,4±8, ,1±0,6-0,5±0,4 0,2±0,8 0,3±0,8 2,2±7,8 0,7±8, ,3±0,7-0,5±1,0 0,1±0,7 0,1±0,9-0,3±7,1-0,8±7, ,0±0,7-0,20±0,6-0,2±0,6-0,1±0,7-1,6±7,3-1,8±7, ,6±1,0 0,1±0,9-0,6±0,8-0,2±1,3-8,1±8,0-1,5±13, ,6±0,7-0,6±0,6 0,1±0,8 0,2±1,0-1,9±7,8-0,8±9, ,3±0,4-0,2±0,9-0,1±0,8-0,3±0,9-2,4±7,7-3,9±9, ,3±0,4-0,2±0,4 0,2±0,6 0,1±0,4 0,6±5,7-0,1±4, ,3±0,7 0,1±0,9-0,1±0,6 0,2±0,8-3,1±6,1 2,4±9,1 5

6 6

7 7

8 Stikprøver. Laboratoriet fik tilsendt 450 stikprøver i år 2010 mod 473 stikprøver i Formålet med at udtage stikprøver er at undersøge, om foderet kan opfylde de kvalitetskrav, man stiller fra Den Frivillige Foderkontrol. Stikprøverne kan give en indikation af, om fodercentralens produktionsanlæg er rengjort, så det har en høj hygiejnisk standard, og kan ligeledes give et praj om de råvarer, man anvender, er af god kvalitet. Abonnement for år 2010 er vist nedenfor. Fodercentralstørrelser Antal stikprøver Antal Antal Antal Antal Antal Antal tæver A B I alt Råvareprøver Aminosyre Mineral Vitamin Fedtsyre < > Mineral analysen består af følgende mineraler: fosfor-kalium-selen-arsen-kobber-calcium Vitaminanalyserne er følgende vitaminer A og E vitamin samt B1 og B2 vitamin. Bakteriologisk kvalitet : Foderkontrol Den Frivillige foderkontrol er oprettet som hjælp og støtte for den enkelte pelsdyravler i bestræbelserne for at producere den bedst mulige skindkvalitet. Alle foderproducenter i Danmark der producerer opfodringsfærdigt vådfoder til pelsdyr er pligtige medlemmer af Den Frivillige foderkontrol. Det politiske foderudvalg fastsætter forud for hvert kalenderår et abonnement bestående af såvel et antal færdigvareprøver samt et antal råvareprøver. Et udsnit af færdigvareprøverne udtages uanmeldt under produktionen af repræsentanter fra Landscentret for pelsdyrrådgivning i Skejby. Samtlige udtagne prøver analyseres på Dansk Pelsdyr Foders Analyselaboratoriet i Holstebro og offentliggøres på nærværende hjemmeside. Kvaliteten af færdigfoderet i år 2010 har været god for de fleste fodercentraler, når man ser på de bakteriologiske værdier over hele året. Karaktergennemsnittet i år 2010 var 4,6 for alle fodercentraler. Ud af de 450 prøver af færdig foder havde 74 prøver eller 16,4 % fået betegnelsen ikke tilfredsstillende eller uacceptabelt foder, hvilket er noget færre end året før. 8

9 Antal stikprøver for hver fodercentral Perioden 1 januar 31decmeber 2010 fodercentral Antal A-stikprøver Antal B-stikprøver Planlagte Indsendte planlagte Indsendte Sjællands Pelsdyrfoder Bornholms Minkfoderfabrik Nordjysk Minkfoder A/S Fodercentralen Limfjorden Fodercentralen Vendsyssel Minkfodercentralen Vildsund Bording Minkfodercentral Foderfabrikken Lemvig Holstebro Fodercentral Hvide Sande Fodercentral Hvalpsund Minkfodercentral Minkfodercentralen Tværmose Sole Minkfoder A/S Sydvestjysk Pelsdyrfoder

10 Salmonella fund 2010 Alle stikprøver er rutinemæssigt blevet undersøgt for Salmonella. Ifølge foderstoflovgivningen må salmonella ikke forefindes i færdigfoder I alt blev der fundet 10 prøver af færdigfoder, som var salmonella positive. Alle positive prøver er herefter blevet typebestemt for at finde mulige sammenhænge til en given råvare. Oversigten over fundene salmonella kan ses nedenfor. Indsender Udtagnings dato Produkt Salmonella type 101 Sj.Pelsdyrfoder Minkfoder 1,3,19;L(a) 215 Vildsund Minkfoder Brandenburg(a) 401 Sole Minkfoder Minkfoder Infantis(a) 406 Sydvestjysk Minkfoder Infantis(a) 401 Sole Minkfoder Minkfoder Cubana(a) 303 Holstebro Minkfoder Livingstone(a) 207 Nordjysk Minkfoder Derby(a) 214 Vendsyssel Minkfoder Kentuky(a) 213 Limfjorden Minkfoder Typhimurium(a) 303 Holstebro Minkoder Derby(a) Kemisk kvalitet : TVN i færdigfoderet har i år 2009 haft et gennemsnit på 1,8 % af total N, tendensen er et stigende TVN tal når man sammenligner med de tidligere år. I år 2008 var tallet 1,6 % af total N. Peroxydtallet på de indsendte prøver har i år 2009 har ligeledes vist en stigende tendens i forhold til tidligere år. Der er fundet en sammenhæng mellem fodermidler der ikke har været stabiliseret med etoxyquin og højt peroxydtal i minkfoder. De enkelte fodercentralers placering med hensyn til kvalitetsparametrene, bakteriologisk kvalitet, TVN og peroxyd, kan ses på side 12. På side 11 tabel 2, er vist årets gennemsnitsresultater af karakter for bakteriologisk kvalitet, TVN og Peroxyd samt standardafvigelsen for disse, for hver fodercentral. 10

11 Fodercentral Tabel 2. Gennemsnit af stikprøver for hver fodercentral for årene 2010, 09 og 08. Antal 2010 Karakter gennemsnit TVN af total N Peroxyd meq pr kg fedt SPF 36 6,20 5,60 5,99 1,7 1,50 1,49 0,4 0,50 1, Bornholm 19 9,00 7,30 11,39 1,3 1,22 1,28 3,7 0,91 3, Nordjysk 31 3,6 4,05 4,93 1,5 1,34 1,14 3,8 9,6 7, Limfjorden 33 5,8 5,45 6,27 1,8 1,83 1,71 1,2 1,50 1, Vendsyssel 35 3,1 3,05 6,24 2,2 2,20 1,81 0,7 0,90 3, Vildsund 36 2,9 3,00 7,01 1,9 1,60 1,58 3,2 1,50 3, Bording 30 5,5 4,50 4,24 1,8 2,00 1,76 3,2 3,10 2, Lemvig 30 4,2 3,65 3,99 1,9 1,90 1,78 2,2 3,10 4, Holstebro 37 3,8 4,20 6,28 1,6 1,50 1,12 3,9 1,90 3, Hvide Sande 30 6,0 4,80 7,80 1,6 1,70 1,67 0,6 0,9 5, Hvalpsund 27 3,5 2,10 3,11 2,8 2,00 1,50 1,7 1,55 1, Tværmose 34 3,2 4,40 5,86 2,1 1,70 1,47 7,3 9,10 2, Sole 31 2,7 3,15 4,67 1,7 1,70 1,42 4,7 1,30 5, Sydvestjysk 41 6,2 4,80 6,15 1,7 1,60 1,55 15,0 10,1 16,4 Gennemsnit hele landet 4,6 4,29 5,85 1,8 1,69 1,54 3,9 3,28 4,56 Standardafvigelse hele landet 3,0 1,31 3,71 0,5 0,28 0,35 10,5 3,51 10,70 11

12 12

13 Karakter. FREKVENS AF KARAKTER FOR HVER FODERCENTRAL STIKPRØVER Antal prøver Antal prøver mellem Antal prøver mellem mellem 0,0 3,9 4,0 6,9 7,0 8,9 >=9, (19,5%) 16(44,4%) 5(13,9%) 8(22,2%) 107 5(26,3%) 3(15,8%) 2(10,5%) 9(47,4%) (58,1%) 11(35,5%) 1(3,2%) 1(3,2%) (42,4%) 10(30,3%) 2(6,1%) 7(21,2%) (77,2%) 6(17,1%) 2(5,7%) (86,1%) 5(13,9%) (50,0%) 3(10,0%) 7(23,3%) 5(16,7%) (60,0%) 9(30,0%) 0 3(10,0%) (54,1%) 16(43,2%) 1(2,7%) (26,7%) 16(53,3%) 2(6,7%) 4(13,3%) (74,1%) 5(18,5%) 0 2(7,4%) (76,5%) 8(23,5%) (93,5%) 2(6,5%) (34,2%) 14(34,2%) 4(9,7%) 9(21,9%) 13

14 14

15 TILSÆTNINGSTOFFER FOR PERIODEN 1/1-31/12 FCnr Navn Prod.dato Tilsætningsstof Deklareret indhold Enhed Fundet ved analyse Enhed 101 Sj. Pelsdyrfoder 13-aug vitamin A 5625,00 IE/kg ,00 IE/kg 107 Bornholm 02-nov vitamin D 700,00 IE/kg 1.810,00 IE/kg 207 Nordjysk 30-aug vitamin E 54,60 mg/kg 39,40 mg/kg 213 Limfjorden 19-aug selen 0,40 mg/kg 0,36 mg/kg 214 Vendsyssel 07-sep kobber 2,56 mg/kg 6,52 mg/kg 215 Vildsund 19-aug vitamin A 4500,00 IE/kg ,00 IE/kg 301 Bording 20-maj vitamin D 700,00 IE/kg 3.090,00 IE/kg 302 Lemvig 05-aug vitamin E 60,00 mg/kg 69,60 mg/kg 303 Holstebro 13-sep selen 0,40 mg/kg 0,46 mg/kg 304 Hvide Sande 06-maj kobber 2,56 mg/kg 3,94 mg/kg 310 Hvalpsund 27-maj vitamin A 4500,00 IE/kg 9.400,00 IE/kg 312 Tværmose 14-maj vitamin D 700,00 IE/kg 1.810,00 IE/kg 401 Sole 27-okt vitamin E 88,00 IE/kg 71,40 IE/kg 406 Sydvestjysk 08-okt selen 0,40 mg/kg 0,22 mg/kg 15

16 Vejledende kvalitetskrav til råvare Navn TVN Koli v 44 Totalki m 21 Sulfitreducerende. Fersk sulfitreducerende, frossen Fiskeaffald råvare 1-4 1, mill Sildeafskær , mill Industrifisk , mill TVN Totalki Gær/skim Mælkesyr Clostridier m 30 mel Fiskeensilage 101-3,0 2, /< svovl Laksekonc 120 3, /< ,5 myre Lakseensilage 121 2, /< ,5/3,0 TVN ph Peroxyd Totalki m 30 Fækale Clostridier Salmonella Råprotein Slagteaffald 161 1,4 5 1 mill /<100 Neg. tempera Fedtegrever /<100 Neg. tur Gelko 3,0 4, /<100 Neg. Min 60 Gelitaflex 3,0 5, /<100 Neg. Min 60 Hæmoglobin /<100 Neg. Min.17 % Hæmoglobin /<100 Neg. Min.33 % TVN ph Totalki Campylob Salmon Fækale Clostridier m 30 act ella Fjerkræaffald 244 2, /<100 Neg. Neg. Fjerkræaffald 250(tysk) 3, /<100 Neg. Neg. Fjerkræaffald syrnet 246 1,2 3, /<100 Neg. Neg. Svinepulp 343 2, Neg. Neg. TVN Totalki Titrerings Råprot Fækale Clostridier m 30 tal ein ph. 16

17 Fiskemel 321 1, /< Fiskemel 322 1, /< Fiskemel 323 1, /< Kødbenmel 342 1, /<100 Blodmel /<100 Hæmoglobinmel /<100 Totalki m 30 Hæmolytiske bakterier Gær/skim mel Soyaprodukter Danprofiber Majsgluten Kartoffelprot Hvedekim Tørgær Totalki Hæmoly Gær/skim Bacillius m 30 tisk mel Byg, råt mill Byg, behand Bindeindex > Hvede,råt mill Hvede, behand Bindeindex > Ærter Ærteprotein Totalki m 30 Bacillius Hvedeklid Hvedestrømel Kartoffelpektin Gær/skimmel Min.88 % Min.92 % Råprot ein Min.60 % Min.25 % Råprot ein Min. 84% FFA af fedt Peroxyd Svinefedt Svinefedt Soyaolie Rapsolie Totalkim 30 Bacillius Gær/skimmel Sukkerroeaffald Totalkim Clostridie Bac.Ceri Gær/skim TVN Fækale 30 r us mel Tilskudsfoder

18 18