4-11. Jobcentre skal hjælpe erhvervslivet. Nyhedsmagasinet Effekt. Jobs til nordjyske håndværkere. Færre langtidledige i Nordjylland

Transkript

1 Nyhedsmagasinet Effekt Job og arbejdsmarked i Nordjylland april 2013 Jobcentre skal hjælpe erhvervslivet Nordjyske jobcentre har hjulpet rederiet Fjord Line med at finde 300 nye medarbejdere. Det er et godt eksempel på, hvordan jobcentrene kan samarbejde med virksomhederne Jobs til nordjyske håndværkere Færre langtidledige i Nordjylland Flere nordjyder er i arbejde Jobrotation til højtuddannede Beskæftigelsesregion Nordjylland

2 2 Tingene hænger sammen I dette nummer af EFFEKT sætter vi blandt andet fokus, hvordan de nordjyske jobcentre er i fuld gang med at modernisere deres samarbejde med erhvervslivet. Kontakten mellem kommune og virksomhed skal fremover ikke alene handle om, at jobcentret skal have placeret en ledig i praktik eller i et løntilskudsjob. Den virksomhedsrettede indsats skal i langt højere grad være en service overfor erhvervslivet, hvor jobcentrene skal hjælpe virksomhederne med at løse deres behov for nye kompetencer og kvalificeret arbejdskraft. Jobcentrene skal fungere som professionelle sparringspartnere, der i samarbejde med erhvervslivet skal give virksomhederne mulighed for at skabe vækst og nye jobs. Her i Nordjylland er det ikke en fuldstændig ny tankegang, at jobcentrene og erhvervslivet skal samarbejde. Tværtimod. Vi arbejder i forvejen ud fra, at beskæftigelsesindsatsen skal gå hånd i hånd med indsatsen for at styrke erhvervslivet. For eksempel arbejder Beskæftigelsesrådet Nordjylland og Beskæftigelsesregion Nordjylland ud fra en klar strategi om, at det er vigtigt, at beskæftigelsespolitikken og erhvervspolitikken hele tiden bliver koordineret. Sammen med uddannelsespolitikken selvfølgelig. Tingene hænger sammen, og det kalder på samarbejde. Hvilket vi heldigvis i al beskedenhed er gode til i Nordjylland. Læs for eksempel i dette nummer af EFFEKT om, at det snart kommer til at gå så godt for byggeriet i Nordjylland, at vi ligefrem risikerer at komme til at mangle arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. Det viser en ny rapport fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Også her skal løsningen findes via samarbejde. I forlængelse af rapporten har vi samlet de centrale aktører inden for bygge- og anlægsområdet i Nordjylland, og både arbejdsgivere, lønmodtagere, jobcentre og uddannelser er allerede i gang med at trække i samme retning og finde fælles løsninger for at undgå, at manglen på arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet bliver et alvorligt problem. Læs også i EFFEKT om projektet Kvalificering til nye job. Det store uddannelsesprojekt, der hjælper ufaglærte langtidsledige til at blive faglærte i job, er støttet af Vækstforum Nordjylland og baseret på et tæt samarbejde mellem de nordjyske jobcentre og uddannelsesinstitutionerne i de to regionale VEU-centre. Endnu et eksempel på godt nordjysk samarbejde. Der vil altid komme nye udfordringer på beskæftigelsesområdet. Selvom udfordringerne kan være forskellige, så vil den bedste løsning altid bygge på det samme nemlig, at alle parter i Nordjylland er gode til at samarbejde om at løse udfordringerne. Det er en væsentlig årsag til de gode resultater, der er skabt her i Nordjylland, og det er der flere gode eksempler på i dette nummer af EFFEKT. God Læselyst Indhold i Effekt Tema Jobcentre og virksomheder Ny erhvervsindsats skal skabe nye jobs Nordjyske jobcentre moderniserer samarbejdet med virksomhederne. Jobcenterhjælp har været en succes Fjord Line er glad for samarbejde med nordjyske jobcentre om nye jobs. Jobrotation er en murbrækker Stadigt flere virksomheder gør brug af jobrotation. Frederikshavn tænker erhvervsrettet Kommunen vender samarbejdet med erhvervslivet på hovedet. Mange jobs på vej til håndværkere Nordjylland risikerer at mangle arbejdskraft inden for byggeriet. Tema Langtidsledighed på retur Færre langtidsledige i Nordjylland Antallet af nordjyder, der hænger fast i ledighed, er på retur. Størst fald i Nordjylland Langtidsledigheden falder i hele landet men mest i Nordjylland. 3 Karsten Simensen Direktør i Beskæftigelsesregion Nordjylland 16 Resultater kommer ikke af sig selv På to år har nordjyske jobcentre halveret antallet af langtidsledige. Kolofon 18 Langtidsledige har mange kompetencer Individuel støtte hjælper ufaglærte langtidsledige tilbage i arbejde. Nyhedsmagasinet Beskæftigelsesregion Nordjylland Nybrogade 16, 1. sal 9000 Aalborg Tel: brnord@ams.dk Redaktionsgruppe: Karsten Simensen (ansvarshavende) Henrik Christensen Lars Pilgaard Hans Svenstrup Henrik Jensen (redaktør) Tekst: Journalist Henrik Jensen Journalist Malene Skov Jensen Hos Journalisterne Foto: Michael Bo Rasmussen Peter Halskov Layout: Tryk: VesterKopi Svanemærket tryksag Oplag: Nyhedsmagasinet Effekt udgives af Beskæftigelsesregion Nordjylland. Artiklerne i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Beskæftigelsesregion Nordjyllands holdninger. Redaktionelle retningslinjer kan læses på brnordjylland.dk/effekt. Artiklerne kan citeres mod kildeangivelse jf. ophavsretslovens bestemmelser Fra ufaglært til universitetet Langtidsledig fabriksarbejder vil studere på Aalborg Universitet. Kort nyt Også kvindernes ledighed falder - Kampagne fortsætter - Ny nordjysk isbryderordning. Flere nordjyder er kommet i arbejde Beskæftigelsen stiger igen i Nordjylland og peger mod lysere tider. Jobrotation til højtuddannede Nye regler giver mulighed for at hjælpe ledige akademikere.

3 Beskæftigelseschef Vibeke Holler er glad for det tættere samarbejde med virksomhederne. Tema Jobcentre og virksomheder 4 5 Ny erhvervsindsats skal skabe nye jobs Overalt i Nordjylland er jobcentrene i gang med at modernisere deres samarbejde med det lokale erhvervsliv. De nordjyske jobcentre er i fuld gang med at ændre deres indsats overfor virksomhederne. Jobcentrene skal i fremtiden levere en mere professionel erhvervsservice og være bedre til at kende virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Tidligere gik jobcentrenes kontakt med erhvervslivet groft sagt ud på at banke på hos en virksomhed for at få placeret en ledig i praktik eller i et løntilskudsjob. Nu handler det om, at jobcentrene skal lytte til og forstå erhvervslivets behov, siger kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland, Henrik Christensen. Han mener, at der er tale om et helt nyt fokus i beskæftigelsesindsatsen. Hvor det før var den enkelte ledige, som var udgangspunktet, så er det nu i højere grad virksomhedernes behov for arbejdskraft, der skal være i fokus. Hvad er virksomhedernes rekrutteringsbehov, og hvilke kompetencer skal deres medarbejdere have i fremtiden? Jobcentrene skal hjælpe virksomhederne, så de kan skabe nye jobs, siger han. Jobcentre er i gang Netop jobskabelse er et af nøgleordene i det fremtidige samarbejde, som jobcentrene er i gang med at etablere med virksomhederne. Jobcentrene kan jo ikke trylle og få ledige i arbejde, hvis der ikke er nogen jobs. Men de kan blive bedre til at hjælpe virksomhederne med at skabe forudsætningerne for, at der kan skabes nye arbejdspladser. Og til at forudse, hvor arbejdspladserne kommer, så virksomhederne kan hjælpes med at få den rette arbejdskraft, siger Henrik Christensen. Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der i alle nordjyske jobcentre lige nu mange forskellige konkrete tiltag i gang, der skal styrke indsatsen overfor virksomhederne. Jobcentrene skruer kraftigt op for det virksomhedsopsøgende arbejde. Nogle jobcentre er i gang med at etablere lokale virksomhedspaneler, som skal give et overblik over erhvervslivets behov. Andre forsøger at hjælpe virksomhederne til at se muligheder for at give medarbejderne nye kompetencer fx i forbindelse med jobrotation. Det er tydeligt, at jobcentrene er godt på vej med at styrke indsatsen overfor erhvervslivet. Men de er slet ikke i mål, og jeg tror, at der er mange jobcentre, der endnu er lidt usikre på præcist, hvad de skal gøre, siger Henrik Christensen: Derfor vil vi i Beskæftigelsesregionen blandt andet gøre meget ud af fortælle, når der er jobcentre, som er særligt gode til at samarbejde med erhvervslivet, så jobcentrene kan lære af hinandens erfaringer. En kulturændring I Brønderslev er beskæftigelseschef Vibeke Holler glad for, at den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Der er ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå, og at vi blandt andet skal være dygtigere til at afdække virksomhedernes behov, siger hun. Ifølge beskæftigelseschefen er der tale om en kulturændring på jobcentrene, der ikke lige bliver gennemført fra den ene dag til den anden. Det er en radikalt anderledes måde at se beskæftigelsesindsatsen på. Det kræver jo en anden tænkning i forhold til, at du hidtil som virksomhedskonsulent mest har været fokuseret på, at du skulle have placeret en ledig ude i en virksomhed. Nu skal vi i stedet finde ud af, hvad virksomhedens har mest brug for, og hvordan vi kan hjælpe med det, siger Vibeke Holler. Flere servicebesøg For at opnå bedre viden om de lokale virksomheders situation vil Jobcenter Brønderslev i 2013 gennemføre 400 såkaldte servicebesøg hos virksomhederne, hvilket er en forøgelse på omkring 50 procent i forhold til tidligere år. Et servicebesøg er ifølge Vibeke Holler, når en erhvervskonsulent fra jobcentret tager på besøg i en virksomhed uden at have en ledig med i tasken. Et servicebesøg handler udelukkende om at hente viden om virksomhedens behov med hensyn til uddannelse og rekruttering. Samtidigt får jobcentret et overblik over udviklingen på det lokale arbejdsmarked. I hvilke virksomheder og brancher er der udsigt til nye jobåbninger og hvilke kompetencer, bliver der brug for? I Brønderslev er der planer om særlige kampagner rettet mod de virksomheder, som jobcentret ikke har været i kontakt med i lang tid, ligesom der vil blive gennemført løbende kvalitetsmålinger af virksomhedskontakten, så jobcentrets erhvervsservice hele tiden kan forbedres og rettes til efter erhvervslivets ønsker. Medarbejderne skal lære Alt sammen betyder den nye tilgang til virksomhederne, at medarbejderne på jobcentret har brug for nogle nye kompetencer. Vi er ved at planlægge et udviklingsforløb for vores medarbejdere, som skal træne dem i at tænke på en ny måde og lære dem, hvordan man stiller de rigtige spørgsmål for at afdække virksomhedernes behov, siger Vibeke Holler. Det handler blandt andet om, at medarbejderne på jobcentret skal lære at tale virksomhedernes sprog. Det nytter ikke noget, at vi taler forbi hinanden, fordi vi gerne vil fortælle om alle mulige slags ydelser, som vi har fuldstændig styr på. Virksomhederne er jo ligeglade med, hvad ydelserne hedder, hvis de bare skal bruge en mand til et job, siger hun. Tiltrængt samarbejde Ifølge formand for Beskæftigelsesrådet Nordjylland, Egon Sørensen, er det på tide, at jobcentrene nu i højere grad skal arbejde ud fra erhvervslivets behov. Det har været tiltrængt i mange år. Men det et godt tidspunkt nu, hvor der ser ud til at være et opsving på vej, og hvor virksomhederne får brug for at ansætte igen, siger han. Egon Sørensen, der repræsenter de private arbejdsgivere i Beskæftigelsesrådet, mener, at virksomhederne generelt gerne vil samarbejde med jobcentrene. Det kræver dog, at jobcentrene kommer ud i virksomhederne og bliver gode til at forklare, hvad de kan tilbyde. Især mange mindre og mellemstore virksomheder ser ikke i dag jobcentret som en naturlig samarbejdspartner. Men jeg vil anbefale virksomhederne at være åbne overfor jobcentrene. Et godt samarbejde vil være godt for begge parter, siger Egon Sørensen. Ingen tvivl om, at det er den rigtige vej at gå. Vibeke Holler, Beskæftigelseschef

4 6 Virksomhed: Jobcenterhjælp har været en succes Rederiet Fjord Line har samarbejdet med nordjyske jobcentre om at finde 300 nye medarbejdere. Berit Møller Iversen fra Fjord Line (tv) sammen med erhvervskonsulent Lone Olsen fra Jobcenter Hjørring. Da færgeselskabet Fjord Line skulle ansætte 300 nye medarbejdere, valgte virksomheden at søge assistance fra flere nordjyske jobcentre. Samarbejdet med jobcentrene har være en uhyre positiv oplevelse, lyder det i dag fra virksomheden. Vi har bestemt ikke fortrudt vores samarbejde med jobcentrene. Det har hjulpet os meget, siger HR-chef i Fjord Line, Berit Møller Iversen. Det norsk-danske rederi Fjord Line er i gang med at opruste og udvide sine ruter mellem Hirtshals og Norge med nye færger og flere afgange. Den 29. maj sætter færgeselskabet den første af to splinternye cruisefærger i drift på ruten. Den anden nye færge indsættes til september. Oprustningen betyder mange nye jobs til Nordjylland. I første omgang vil Fjord Line ansætte cirka 200, som senere på året vil blive fulgt op af yderligere cirka 100 nye medarbejdere. De i alt 300 nye medarbejdere omfatter stort set alle arbejdsområder, der findes på et skib, indenfor både drift, salg og service. Det er en stor mundfuld at rekruttere så mange nye folk. Men jeg må sige, at jobcentrenes hjælp har lettet arbejdet for os helt enormt, siger Berit Møller Iversen. Et godt samarbejde Det var Fjord Line selv, der i november sidste år tog kontakt til nogle af de nordjyske jobcentre og inviterede dem til et orienteringsmøde for at fortælle om de mange nye jobs, der var på vej. Tema Jobcentre og virksomheder Med til mødet havde rederiet inviteret repræsentanter fra de fire nærmeste jobcentre i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg. På mødet fortalte vi om vores planer, og om hvad det var for nogle personer, vi havde brug for at ansætte. Det var et udbytterigt møde, hvor jobcentrene straks kom med bud på, hvordan de kunne hjælpe med rekrutteringen, siger Berit Møller Iversen. Ifølge HR-chefen blev mødet startskuddet til et godt samarbejde mellem virksomheden og jobcentrene. Fra Fjord Lines side var der først og fremmest et ønske om at få jobcentrenes hjælp med at finde egnede kandidater. Vi ville gerne have ansøgninger fra ledige nordjyder, men vi ville helst kun have fra dem, der virkeligt var interesserede i at arbejde hos os. For eksempel ved vi, at der er nogle ansøgere, der alligevel ikke er interesserede, når de finder ud af, at man skal være parat til at være hjemmefra i måske fjorten dage ad gangen. Og dem ville jobcentrene hjælpe med at sortere fra, siger hun. Overvældende interesse Ud over at hjælpe med at finde kvalificerede kandidater tilbød jobcentrene i Hjørring og Aalborg at lægge hus til nogle informationsmøder, hvor interesserede kandidater kunne komme og få information og stille spørgsmål til stillingerne i Fjord Line. Møderne blev noget af et tilløbsstykke, hvor der kom interesserede fra hele landet og endda helt fra Tyskland. Alene i Hjørring, hvor jobcentret valgte at lukke sin personalekantine en hel dag for holde informationsmøderne dér, kom der 600 deltagere fordelt på tre informationsmøder. I det hele taget har interessen for at få arbejde i Fjord Line været overvældende. Da ansøgningsfristen sluttede havde i alt personer lagt billet ind på de 300 stillinger. Hvor stor en del af jobbene, der går til ledige nordjyder tør HR-chef Berit Møller Iversen endnu ikke spå om. Jobcentrene har meddelt, at ledige nordjyder, der får arbejde på Fjord Lines færger, forinden vil blive opkvalificeret til at kunne varetage stillingerne fx ved at komme på de nødvendige søfarts- og sikkerhedskurser, der kræves for at arbejde til søs. Jeg føler, at jobcentrene har været gode til at lytte til os og forstå vores Fjord Line og Hirtshals behov. De er gået til sagen med den rette indstilling og har været vældigt opsatte på at hjælpe os. Jeg må sige, at samarbejdet med jobcentrene set fra vores side har været rigtigt godt, siger Berit Møller Iversen. Virksomheden i fokus Også på Jobcenter Hjørring ser erhvervskonsulent Lone Olsen tilbage på samarbejdet med Fjord Line som en positiv oplevelse. Hun har i perioder været i næsten daglig kontakt med Fjord Line. Det er et spændende eksempel på, hvordan vi i jobcentrene også kan samarbejde med det private erhvervsliv, siger hun. Med sin beliggenhed på havnen i Hirtshals hører Fjord Line hjemme i Hjørring Kommune, og på Jobcenter Hjørring har man også tidligere samarbejdet med virksomheden. Vi har haft et løbende samarbejde med Fjord Line. Men det har hidtil været et mere traditionelt samarbejde, hvor vi mest har brugt virksomheden til få placeret ledige i praktik eller i job med løntilskud. Dette samarbejde M/S Stavangerfjord er den ene af to nye færger fra Fjord Line, der skaber 300 nye arbejdspladser. er noget helt andet. Det er en helt ny måde at arbejde på, siger Lone Olsen. Når jobcentret normalt får afklaret en ledig fx i praktik i en virksomhed, så er det som udgangspunkt ikke virksomhedens behov, der er i fokus. I samarbejdet med Fjord Line har det været anderledes. Det har først og fremmest handlet om at afdække, hvad virksomhedens behov er, og så arbejde ud fra det. Vi har hele tiden haft fokus på, hvad vi kan gøre for virksomheden, siger Lone Olsen. Noget særligt Hun understreger, at Jobcenter Hjørring i forvejen har et godt samarbejde med mange virksomheder. Alligevel ser hun samarbejdet med Fjord Line som noget særligt. Med Fjord Line har vi været i dialog om rigtigt mange ting, som vi ikke plejer at være en del af. Normalt er vi jo slet ikke aktive i rekrutteringsprocessen, som vi har været det her. Jeg tror, at der er mange virksomheder, der ikke aner, hvad de også kan bruge jobcentrene til, siger hun. Det dansk-norske rederi Fjord Line driver færgeruten fra Hirtshals via Stavanger til Bergen. I maj og til september 2013 indsætter Fjord Line to nye cruisefærger, hvilket vil fordoble antallet af afgange på ruten. Rederiet åbner desuden en ny færgerute mellem Hirtshals og Langesund i Norge. Fjord Line sejlede tidligere ud fra Hanstholm men flyttede i 2010 til Hirtshals. Det var motorvejen til Hirtshals, der var med til at overbevise Fjord Line om, at rederiet skulle vælge Hirtshals som ny afgangshavn. 7

5 8 Jobrotation er en murbrækker Tema Jobcentre og virksomheder 9 Stadigt flere virksomheder gør brug af jobrotation. Det kan bane vejen til øget samarbejde mellem erhvervslivet og jobcentrene. De nordjyske jobcentre har lige nu held med at få mange private virksomheder til at bruge jobrotation. Virksomhederne er begejstrede. De oplever et positivt samarbejde med jobcentrene, der også kan give dem lyst til at samarbejde om andet end jobrotation, lyder vurderingen fra flere jobcentre. René Landbo Nielsen fra Premier Is har haft et godt samarbejde med jobcentret om jobrotation. Når det gælder jobrotation, så oplever mange virksomheder et helt andet samarbejde med jobcentret, end de er vant til. Vi er ikke ude på at placere en ledig i praktik eller med løntilskud. Vi er oprigtigt optaget af virksomhedens behov. Jeg tror, at det meget vel kan give virksomhederne lyst til endnu mere samarbejde med jobcentrene, siger Ole Bendix, der er afdelingsleder i Virksomhedsservice i Jobcenter Hjørring. Mange virksomheder er vant til, at jobcentret kun ringer, når der er brug for at få afsat en borger i en eller anden form for virksomhedsrettet aktivering. Sådan er det ikke, når det drejer sig om jobrotation. Så handler det udelukkende om virksomhedens behov og mulighederne for virksomheden ved at bruge jobrotation, siger Ole Bendix. Positive virksomheder På Jobcenter Hjørring har man i efteråret 2012 sat en kampagne i gang for at få flere private virksomheder til at benytte jobrotation. Mens det offentlige har været godt i gang med jobrotation længe, så har vi som andre jobcentre ikke rigtigt kunnet få hul igennem til de private virksomheder. Nu går vi målrettet efter virksomhederne, og det har allerede været en succes, siger Ole Bendix. Kampagnen betyder, at alle virksomheder i Hjørring med mere end 25 ansatte bliver tilbudt et møde med et særligt jobrotationsteam bestående af en virksomhedskonsulent, en jobrotationskonsulent og en uddannelseskonsulent. Konsulenterne oplever, at de generelt bliver modtaget utroligt godt ude på virksomhederne. Vi gør meget ud af at synliggøre, hvad det præcist er, som den enkelte virksomhed kan få ud af jobrotation. Og når de først har fået det præsenteret, så de forstår det, kan virksomhederne sagtens se fordelene i ordningen, siger Ole Bendix. Nyt samarbejde Han fortæller, at mange virksomheder bliver overraskede, når de hører, hvad der er af perspektiver i jobrotationsordningen. Jobrotation giver mulighed for at sende medarbejdere på kurser eller efteruddannelse, mens de erstattes af ledige vikarer. Ud over, at virksomheden kan få økonomisk tilskud til både efteruddannelsen og vikarerne, så er jobrotation desuden en meget fleksibel og ubureaukratisk ordning. For virksomheder, der har et efteruddannelsesbehov, er jobrotation et fantastisk redskab. Virksomhederne bliver i den grad positivt overraskede, når mulighederne i jobrotationsordningen går op for dem, siger Ole Bendix. Han mener, at succesen med jobrotation kan være med til at skabe et nyt form for samarbejde mellem jobcentret og de lokale virksomheder. Jobrotationsprojekterne har den afledte effekt, at vi kommer tættere på virksomhederne. De oplever nogle positive samarbejdsrelationer med jobcentret, og jeg tror helt klart, at det vil betyde, at virksomhederne også får lyst til at inddrage os i andre ting som for eksempel rekruttering af nye medarbejdere, siger Ole Bendix. En murbrækker Samme opfattelse har erhvervskonsulent Jens Kjeldbjerg Kudsk fra Jobcenter Thisted. Han fortæller, at jobrotation er med til, at han bliver modtaget mere positivt, når han besøger virksomhederne. Jeg oplever, at jobrotation er en murbrækker ind til virksomhederne, siger han. Jens Kjeldbjerg Kudsk oplever, at virksomhederne ofte har paraderne oppe, når han kontakter dem om jobrotation første gang. Det er en udbredt fordom blandt virksomhederne, at jobcentret mest tænker på at få virksomheden til at gøre sig en tjeneste. De tror på forhånd, at jeg blot er ude på at få dem til at tage en ledig i praktik eller i et job med løntilskud. Som regel skal jeg bruge lidt tid på at få forklaret, at det slet ikke er mit ærinde, siger han. Godt samarbejde Overalt i Nordjylland er jobcentrene i gang med at modernisere deres samarbejde med erhvervslivet. Jobcentrene skal i fremtiden være professionelle sparringspartnere, der skal have fokus på virksomhedernes behov og hjælpe virksomhederne med at udvikle sig og skabe nye jobs. Den måde, som vi samarbejder med virksomhederne om jobrotation, er et godt eksempel på, hvordan fremtidens samarbejde mellem jobcentrene og erhvervslivet skal være, siger Jens Kjeldbjerg Kudsk. En af de virksomheder, der har benyttet sig af jobrotation er den nordjyske is-fabrik Premier Is i Thisted. Vi har haft et utroligt godt samarbejde med jobcentret i forbindelse med vores jobrotationsprojekt. Projektet blev væsentligt større, end vi først havde tænkt, og det skyldes ikke mindst, at de på jobcentret var gode til at finde frem til, hvordan vi kunne bruge ordningen bedst muligt, siger René Landbo Nielsen, der er produktionsdirektør i Mejerigaarden - Premier Is Danmark. Vil gerne samarbejde Premier Is bruger jobrotation som led i virksomhedens vækstplaner. Vores udenlandske konkurrenter har nogle fordele ved, at de er væsentligt større end os. Så hvis vi skal vokse, skal vi være dygtigere end dem til at lave og sælge is til danskerne, siger han. Vi har haft et utroligt godt samarbejde med jobcentret. René Landbo Nielsen, Premier Is Jobrotationsprojektet på Premier Is handlede derfor først og fremmest om at give medarbejderne et kompetenceløft. Samtlige 70 faste medarbejdere i produktionen og i administrationen var på en lang række forskellige efteruddannelseskurser i løbet af efteråret 2012, hvor den sæsonprægede virksomhed ligger mest stille. Forud havde et stort antal jobrotationsvikarer været ansat i virksomheden i løbet af foråret og sommeren, som er den travleste tid for virksomheden. Jobrotation er en dejlig fleksibel ordning og en unik mulighed for at give hele vores virksomhed et stort kompetenceløft, siger René Landbo Nielsen: Det er klart, at vores gode oplevelser i forbindelse med jobrotationsprojektet giver os mere lyst til at samarbejde, næste gang jobcentret ringer. Vi vil gerne samarbejde, siger René Landbo Nielsen.

6 Vinhandler Henrik Nielsen har fået hjælp med blandt andet rekruttering og jobrotation. Tema Jobcentre og virksomheder 10 Frederikshavn tænker erhvervsrettet En ny Virksomhedsservice har vendt den erhvervsrettede indsats i Frederikshavn på hovedet. Virksomhederne skal have en professionel service fra kommunen, når det drejer sig om beskæftigelse og arbejdsmarkedet. Det mener man i Frederikhavn Kommune, der netop har gennemført en omfattende forandring af deres tilgang til erhvervslivet. Vi skal være et serviceorgan for erhvervslivet. Det er vores opgave at hjælpe virksomhederne i kommunen, så de kan skabe vækst og nye arbejdspladser, siger leder af Frederikshavn Kommunes nyoprettede Virksomhedsservice, Kurt Jul Nielsen. Med Virksomhedsservice, der blev søsat i oktober 2012 som en selvstændig afdeling i Center for Arbejdsmarked i Frederikshavn Kommune, er den hidtidige tilgang til erhvervslivet vendt på hovedet. Før var vi en udbudsorganisation, hvor det mest handlede om at få virksomhederne til at tage imod de ledige i fx praktik eller job med løntilskud. Nu er vi en efterspørgselsorganisation, der hjælper erhvervslivet med de behov, de har, når det drejer sig om rekruttering og uddannelse af deres medarbejdere, siger han. Tænker erhvervsrettet Udover Kurt Jul Nielsen selv, er Virksomhedsservice bemandet af i alt ni virksomhedskonsulenter, der alle har en eller anden baggrund i det private erhvervsliv. Vi tænker erhvervsrettet og ved, hvad virksomhederne har fokus på, og hvad der er vigtigt for dem. Det er nødvendigt, for at vi kan få en god dialog og et godt samarbejde, siger Kurt Jul Nielsen. En stor del af konsulenternes arbejde foregår i marken med virksomhedsbesøg. I alt mellem 80 og 100 virksomheder i kommunen får besøg fra Virksomhedsservice hver uge. Det er jo ude i virksomhederne, det sker. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi er synlige for erhvervslivet i kommunen, siger han. Selvom Virksomhedsservice også fungerer som et bindeled mellem kommunens jobcenter og virksomhederne, så har virksomhedskonsulenterne ikke noget mål om at få placeret flest muligt ledige ude i virksomhederne. Før i tiden havde vi personnumre, som vi kaldte det, med i tasken, når vi tog på virksomhedsbesøg. Det har vi ikke længere. Det er i første omgang slet ikke placering af ledige, som vores virksomhedsbesøg handler om, siger Kurt Jul Nielsen. Virksomhedens behov Derimod handler besøgene om at møde virksomhederne i øjenhøjde og spørge ind til deres fremadrettede planer og melde sig klar til at hjælpe, hvis virksomhederne får brug for arbejdskraft eller nye kompetencer. Vi lytter til deres behov og planer, og vi fortæller om, hvordan vi kan hjælpe dem. Vi informerer om, hvilke muligheder og ordninger, som virksomhederne måske kan gøre brug af, og som kan passe til deres situation. Møderne handler udelukkende om virksomhedernes behov, siger Kurt Jul Nielsen. Han har stor tiltro til den bagvedlæggende idé, at når man hjælper erhvervslivet bedst muligt, så skaber det vækst og nye arbejdspladser, der til sidst også vil gavne de ledige. Når ledigheden lige nu falder særligt meget i Frederikshavn, så tror jeg i al beskedenhed, at det hænger sammen med, at vores virksomhedsrettede indsats er med til at skabe nogle ekstra jobåbninger ude i virksomhederne, siger han. En fantastisk service Det er en holdning, som han deler med en af de erhvervsfolk, der har prøvet at samarbejdet med den nye Virksomhedsservice i Frederikshavn. Jeg har fået hjælp med blandt andet rekruttering og jobrotation og har oplevet en fantastisk service. Det har virkelig hjulpet mig meget, siger Henrik Nielsen, der er selvstændig erhvervsdrivene. For fire år siden overtog han det konkursramte Damsgaard Supermarked, der i mange år havde været et af de foretrukne handelssteder i Frederikshavn for især svenske og norske indkøbsrejsende. Alle mad- og kolonialvarer røg ud, og Henrik Nielsen omdannede Damsgaard til et supermarked udelukkende med vin og spiritus. I tilknytning til supermarkedet har han efterfølgende åbnet en særlig specialforretning med lidt finere flasker, så han i dag har et salgsområde på næsten 800 kvadratmeter fyldt med vin og stærkere drikke. Sideløbende har han startet et cateringfirma, og i påsken 2013 kunne han sammen med en partner åbne Restaurant Vægteren tæt på havnen i Frederikshavn. Den driftige forretningsmand understreger, at successen ikke kommer af sig selv. Hvis der er nogen, der tror, at man bare kan åbne dørene og stille sig op til kasseapparatet og vente på kunderne, så tager de fejl. Det kræver flid og hårdt arbejde, og så kræver det de helt rigtige medarbejdere, siger Henrik Nielsen, der nu er arbejdsgiver for i alt 14 fuldtidsansatte plus en række afløsere og weekendansatte. Jeg har fået præcist den hjælp, som jeg har haft brug for. Vinhandler, Henrik Nielsen Var lidt skeptisk Det var i slutningen af efteråret 2012, at Henrik Nielsen sagde ja til at få besøg fra Virksomhedsservice. I øvrigt fra lederen Kurt Jul Nielsen selv. Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk. Jeg troede, at det ville blive endnu et møde, hvor de bare ville have mig til at tage en praktikant. Men i stedet blev det et rigtigt fint møde, som handlede om, hvordan de kunne understøtte mine behov. Jeg kunne mærke, at det var seriøst, og at der var pondus bag hans ord, siger Henrik Nielsen. Umiddelbart havde han ikke brug for hjælp fra Virksomhedsservice, men da behovet pludselig opstod i begyndelsen af foråret, tøvede han ikke med at ringe tilbage til Kurt Jul Nielsen. Han kom til en kop kaffe næste dag, og siden har han været en stor hjælp. Både med rekruttering og med at finde de rigtige løsninger for mig, siger Henrik Nielsen. Super effektivt Han fortæller, at han blandt andet har fået hjælp til at ansætte en ny medarbejder til vinforretningen. Når jeg sætter en annonce på nettet, så får jeg jo hurtigt 500 ansøgninger, og det er utroligt tungt. I stedet fortalte jeg Kurt, hvad jeg havde brug for, og så fandt han nogle ansøgere med den rette profil. Det var en stor hjælp, siger Henrik Nielsen. Til den nye restaurant har han også fået assistance med rekrutteringen af kokke og tjenere. Han vidste præcist, hvem jeg skulle tale med på kokkeuddannelsen i Aalborg for at finde den rigtige kokkeelev. Og da jeg fortalte, at jeg havde en ansat, som skulle i uddannelse, så forklarede han om mulighederne for at få en vikar via jobrotation. Dagen efter ringede de fra jobcentret, og to dage senere havde vi lavet en aftale om jobrotation. Det var super effektivt, siger Henrik Nielsen. Han har kun ros til overs for den nye Virksomhedsservice i Frederikshavn: Jeg synes, at de har den helt rigtige tilgang til erhvervslivet. Min egen oplevelse er i hvert fald, at jeg har fået præcis den hjælp, som jeg har haft brug for, siger han. 11

7 Så mange håndværkere vil mangle I Nordjylland vil der blandt andet være risiko for arbejdskraftmangel på følgende områder inden for bygge- og anlægsområdet: (cirkatal) 12 VVS ere - mangel på fra 25 og stigende til 300 VVS ere - fra 2013 og frem. Tømrere - mangel på fra 0 og stigende til 900 tømrere - fra 2014 og frem. Elektrikere - mangel på fra 100 og stigende til 550 elektrikere - fra 2014 og frem. Bygningsmalere - mangel på fra 0 og stigende 150 bygningsmalere - fra 2016 og frem. Smede - mangel på fra 50 og stigende til 550 smede - fra 2017 og frem. Murere - rekrutteringsproblemer og efterfølgende mangel på murere fra omkring Kilde: Cowi/Beskæftigelsesregion Nordjylland. 13 Det kommende Universitetshospital i Aalborg og andre offentlige anlægsinvesteringer kan betyde mangel på håndværkere i Nordjylland. Ny analyse: Masser af jobs på vej til nordjyske håndværkere Efter flere år med krise og høj ledighed, så lysner det nu for byggeriet. Endda så meget, at der med stor sandsynlighed kommer til at mangle arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. Det viser en ny analyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Der bliver gode beskæftigelsesmæssige muligheder inden for bygge- og anlægsbranchen i de kommende år. Faktisk er der risiko for, at vi i Nordjylland ikke kan tilvejebringe al den arbejdskraft, der bliver brug for i byggeriet, siger Henrik Christensen, kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland. Ifølge analysen Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland, som rådgivningsfirmaet Cowi netop har lavet for Beskæftigelsesregion Nordjylland, vil der inden for få år kunne komme til at mangle i hundredvis af både tømrere, elektrikere og smede. Undersøgelsen ser på udviklingen i både udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft i Nordjylland i de kommende 10 år. Analysen advarer om, at der er alvorlig risiko for, at vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. Det vil ikke være godt, siger Henrik Christensen. Store udsving Udviklingen på arbejdsmarkedet og ikke mindst i bygge- og anlægssektoren har været præget af store udsving i de senere år. Under højkonjunkturen frem til 2008 buldrede det private byggeri derudaf, og der var jobs til stort set alle nordjyder med en erhvervsfaglig håndværksuddannelse. Men da finanskrisen brød ud, var byggeriet noget af det første, der blev ramt. Og under den økonomiske afmatning i det seneste halve årti er beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsområdet faldet kraftigt. Masser af nye jobs Men nu tyder meget på, at aktiviteten inden for byggeriet igen begynder at stige. Denne gang er specielt det offentlige byggeri, der trækker. Over hele landet er der vedtaget en lang række offentlige anlægsinvesteringer i form af fx supersygehuse og store infrastrukturprojekter. I Nordjylland gælder det for eksempel byggeriet af det nye Universitetshospital i Aalborg, en udvidelse af Frederikshavn Havn og en opgradering af jernbaneforbindelsen mellem Hobro og Aalborg. Som udgangspunkt tegner analysen et rigtigt positivt billede af, at der bliver masser af jobs til nordjyder med en erhvervsfaglig uddannelse. Men det vil være et stort problem, hvis vi får mangel på arbejdskraft, og det skal vi gøre alt for at undgå, siger Henrik Christensen. For få unge på vej En medvirkende årsag til, at der risikerer at mangle arbejdskraft, findes i aldersfordelingen blandt håndværkerne i Nordjylland. En stor del af de ansatte i bygge- og anlægssektoren nærmer sig pensionsalderen og må forventes at forlade arbejdsmarkedet på grund af alder i løbet af de kommende 10 år. Samtidig er der sket et stort fald i antallet af unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Dermed er der kun relativt få unge nordjyder, der er på vej ind i bygge- og anlægsfagene. Ifølge bygge- og anlægsfirmaernes forening, Dansk Byggeri, er der fare for, at manglen på arbejdskraft vil bremse den positive udvikling, som bygge- og anlægssektoren står overfor. En tredjedel af alle nordjyske håndværkere er over halvtreds år. De skal snart erstattes af nogle små årgange af unge, hvoraf alt for få har valgt en erhvervsuddannelse. Det er tæt på at være alarmerende, siger Peter H. Wagner, der er regionskonsulent for Dansk Byggeri i Nordjylland. Han mener, at der er brug for at få markedsført bygge- og anlægsbranchen overfor især de unge i Nordjylland. Vi skal simpelthen have nogle flere unge ind på erhvervsuddannelserne. Derfor skal vi ud med budskabet om, at der i fremtiden bliver gode jobmuligheder, hvis de unge vælger at tage en erhvervsuddannelse, siger Peter H. Wagner. Genkender billedet Manglen på faglært arbejdskraft er ikke et problem, der ligger mange år ude i fremtiden. Ifølge analysen vil bygge- og anlægsfirmaerne i Nordjylland allerede i 2013 og 2014 begynde at få problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft indenfor flere faggrupper. Det er en udvikling, som de sagtens genkender på Jobcenter Thisted, hvor souschef Mikael Ettrup-Enggaard tydeligt kan mærke en stigende efterspørgsel efter ledige, der har en faglært uddannelse. Der er stadig ledige faglærte i vores område, men de hænger ikke længere i bundter. Der kan meget hurtigt opstå et mangelproblem, som analysen også peger på, siger Mikael Ettrup-Enggaard, der overordnet ser udviklingen som positiv. Selvom det kan være alvorligt, at der opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet, så er det jo først og fremmest dejligt, at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger igen. Det betyder, at vi må regne med, at ledigheden falder, og det er bestemt positivt, siger han. Ufaglærte til faglærte På Jobcenter Thisted vil man ud fra resultaterne i analysen sætte endnu mere ind på at uddanne og opkvalificere ledige, der er ufaglærte. For eksempel vil man gøre mere brug af grunduddannelsen for voksne (GVU), hvor en ufaglært, der har erfaring indenfor et fagområde, kan tage en faglært uddannelse på nedsat tid. Med en GVU kan man få merit for relevant erhvervserfaring og kompetencer, Mikael Ettrup-Enggaard fra Jobcenter Thisted mærker en stigende efterspørgsel efter faglærte ledige. og det har vist sig, at mange ufaglærte er tættere på at være faglærte, end de tror. Vi har set eksempler på ufaglærte, som kun manglede nogle enkelte kurser, for at de kunne aflægge faglig prøve. Det skal vi udnytte, for vi har jo brug for den faglærte arbejdskraft hurtigt, siger Mikael Ettrup-Enggaard. Han mener, at det er en styrke, at analysen af beskæftigelsesmulighederne i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland forholder sig til den nære fremtid og ikke nogle teoretiske problemer, der ligger ti-tyve år ude i fremtiden. Med analysen i hånden kan vi simpelthen gå direkte ud til de ledige og vise dem, at de vil få rigtig gode jobmuligheder, hvis de tager en faglært uddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen. Det er jo her og nu, at der skal flere nordjyder ind i håndværksfaget, hvis vi skal undgå at komme til at mangle arbejdskraft, siger han. Læs analysen Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland via brnordjylland.dk.

8 14 Tema Langtidsledighed på retur Færre langtidsledige i Nordjylland Størst fald i Nordjylland 15 Langtidsledigheden er faldet stabilt i løbet af de seneste to år. Der er dog stadig langt flere langtidsledige, end før krisen brød ud. Antallet af nordjyder, der hænger fast i ledighed, er på retur. Langtidsledigheden har på grund af krisen været kraftigt stigende i flere år, men nu ser kurven ud til at være knækket i Nordjylland. Det er glædeligt, at langtidsledigheden falder igen. Det er en klar indikation på, at den negative udvikling i samfundsøkonomien er ved at vende. Det kommer også de langtidsledige til gode, siger Lars Pilgaard, fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Nordjylland Langtidsledigheden falder antal fuldtidslangtidsledige i Nordjylland i januar måned i året Kilde: Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Ligesom i resten af landet steg langtidsledigheden i Nordjylland fra 2008 til Fra et bundniveau på omkring fuldtidslangtidsledige nordjyder til cirka fuldtidslangtidsledige da det toppede i januar Siden er udviklingen vendt, og langtidsledigheden er stille og roligt faldet igen. I januar 2013 var der fuldtidslangtidsledige i Nordjylland. Vi håber, at det er en udviklingen, der fortsætter. Der er stadig et pænt stykke ned til det meget lave niveau, vi havde før stigningen, men det er rigtigt positivt, at der nu måned for måned bliver færre langtidsledige i Nordjylland, siger Lars Pilgaard. Øget fokus hjælper Ifølge Beskæftigelsesregion Nordjylland er der flere grunde til, at der bliver færre langtidsledige i Nordjylland. Det skyldes først og fremmest, at der er en stigende dynamik på arbejdsmarkedet, som også har fået den samlede ledighed til at falde. Når flere kommer i job, bliver færre hængende i ledighed i lang tid, siger Lars Pilgaard En del af faldet i langtidsledigheden kan desuden tilskrives, at de nordjyske jobcentre har haft et øget fokus på at hjælpe de landtidsledige i job eller uddannelse, og ifølge Lars Pilgaard er det vigtigt, at jobcentrene bliver ved med at gøre en særlig indsats for de langtidsledige. Langtidsledighed er et alvorligt problem. Det er selvfølgelig først og fremmest et problem for den enkelte ledige, men også for samfundet er det rigtigt usundt, når der er borgere, der hænger fast i ledighed, siger Lars Pilgaard. Den rette uddannelse Han peger på, at alle prognoser siger, at der trods den aktuelle krise vil blive mangel på arbejdskraft på nogle områder i Nordjylland i de kommende år. Derfor er det ikke godt, at der er ledige, der kommer alt for langt væk fra arbejdsmarkedet. Desto længere tid man går ledig, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet på egen hånd. Derfor er der i høj grad brug for, at jobcentrene fortsætter med at have særligt fokus på at hjælpe de langtidsledige, siger Lars Pilgaard. Blandt andet er det vigtigt, at jobcentrene følger aktivt med i, hvor jobmulighederne er ude i virksomhederne, så de langtidsledige kan hjælpes til at få de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Den bedste vej ud af langtidsledighed går ofte via uddannelse. Men det er vigtigt, at de langtidsledige bliver uddannet efter de behov, der er brug for på det nordjyske arbejdsmarkedet, siger Lars Pilgaard. Langtidsledigheden falder i hele landet men mest i Nordjylland. I løbet af 2011 og 2012 faldt antallet af fuldtidslangtidsledige nordjyder fra til Det svarer til et fald på 29,3 procent, hvilket er det højeste fald i Danmark. Det er positivt, at langtidsledigheden falder så meget i Nordjylland. Det er tydeligt, at der er blevet gjort en særlig indsats for de langtidsledige i Nordjylland, siger Lars Pilgaard, fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Nordjylland. En del af forklaringen på de regionale forskelle skyldes dog også, at rammebetingelserne er forskellige. Særligt oplever København en betydelig stigning i arbejdsstyrken på grund af tilflytning fra andre dele af landet. Når arbejdsstyrken stiger, er det sværere at få skabt et fald i ledigheden, og det er blandt andet derfor, at langtidsledigheden endnu ikke er faldet ret meget i Hovedstadsområdet, siger Lars Pilgaard. Fra januar 2011 til januar 2013 faldt langtidsledigheden beskedent med 7,8 procent i Hovedstaden-Sjælland. I Syddanmark og i Midtjylland var faldet på henholdsvis 15,9 og 25,4 procent, mens der altså blev 29,3 procent færre langtidsledige i Nordjylland. 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% -25,0% -30,0% Udviklingen i langtidsledigheden fra januar 2011 til januar ,3% Nordjylland Kilde: Jobindsats.dk, egne beregninger. -24,4% Midtjylland -15,9% Syddanmark -7,8% Hovedstaden Sjælland

9 16 Rebild: Resultaterne kommer ikke af sig selv Mustafa Ozdemir fra Rebild har fået fast arbejde efter at have været langtidsledig. Nogle jobcentre har næsten halveret antallet af langtidsledige på to år. Det kræver en klar prioritering og en målrettet indsats, hvis langtidsledighedskurven for alvor skal knækkes i en krisetid. Sådan lyder forklaringen fra Rebild Kommune på, at det på to år næsten er lykkedes at halvere antallet af langtidsledige. Langtidsledigheden falder i hele Nordjylland, men i nogle kommuner er faldet større end i andre. En af de kommuner, der har oplevet et stort fald i antallet af langtidsledige borgere er Rebild Kommune. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Vi arbejder hele tiden målrettet med at bruge de redskaber, der virker bedst. Vi forsøger konstant selv at blive bedre i vores indsats overfor de langtidsledige, siger Anne Mette Uttrup Brügge, der er funktionsleder i Jobcenter Rebild. Tæt på den ledige Det er en forudsætning for de gode resultater, at jobcentret er i meget tæt kontakt med den ledige. Det er vigtigt, at vi kender vores borgere rigtigt godt. Ellers kan vi jo ikke vide, hvad der skal til for at få dem i job eller finde det rigtige match med en virksomhed, siger Anne Mette Uttrup Brügge. I Rebild betyder det blandt andet, at man har skåret kraftigt ned i antallet af ledige per sagsbehandler. På jobcentret er det besluttet, at hver sagsbehandler kun må have ansvaret for omkring 50 ledige. Det er lavt både i forhold til andre kommuner og i forhold til, hvordan det var tidligere i Rebild, hvor hver sagsbehandler godt kunne have ansvaret for et par hundrede ledige. Det giver os bedre mulighed for at give den individuelle og håndholdte indsats, som alle taler om. Jo længere tid man går ledig, jo mere bliver man ramt på sit selvværd. Derfor er det særligt med langtidsledige vigtigt, at man kan tage individuelle hensyn. At vi kan bakke op og skabe nogle åbninger og muligheder for den ledige, siger Anne Mette Uttrup Brügge. Målrettet indsats Jobcenter Rebild benytter sig af en meget virksomhedsrettet indsats overfor de langtidsledige. Sidste år lavede jobcentret med støtte fra Beskæftigelsesregion Nordjylland en undersøgelse af effekten i indsatsen. Jobcentrets egen virksomhedsrettede indsats overfor langtidsledige dagpengemodtagere blev sammenlignet med effekten af en vejlednings- og opkvalificeringsindsats hos en privat aktør. Hvor det var cirka en tredjedel af deltagerne på vejlednings- og opkvalificeringsforløbet, der kom i arbejde, uddannelse eller i løntilskud, så var det hele trefjerdele af de langtidsledige i det virksomhedsrettede forløb på jobcentret, der kom ud af ledigheden. I vores virksomhedsrettede indsats går vi meget målrettet efter, at den ledige skal have et ordinært arbejde. Praktik eller løntilskud må ikke være et mål i sig selv. Der skal være et klart beskæftigelsesmæssigt perspektiv med indsatsen, siger Anne Mette Uttrup Brügge. Tema Langtidsledighed på retur Flere kasketter Desuden har man valgt, at funktionen som jobkonsulent og virksomhedskonsulent i Rebild varetages af de samme medarbejdere. Hos os er alle beskæftigelsesmedarbejdere. Før oplevede vi ofte flaskehalsproblemer, hvor virksomhedskonsulenterne kom hjem med nogle jobåbninger, som vi ikke havde borgere til. Og sagsbehandlere, der sad med borgere, som vi ikke kunne finde virksomheder til. Nu har vi samlet begge funktioner hos alle medarbejdere, og det har vist sig at være en stor fordel, siger Anne Mette Uttrup Brügge. Det er nemmere at lave det rigtige match mellem den ledige og virksomheden, når man som beskæftigelsesmedarbejder kender begge parter, siger hun. Vi stiller krav Når en langtidsledig i Rebild kommer i praktik eller i job med løntilskud, bliver der stillet tydelige krav til virksomhederne. Det sker for at sikre, at aktiveringen rent faktisk ender med et job til den ledige. Vi har en meget tæt opfølgning, hvor vi ofte besøger den ledige på arbejdspladsen. Det giver os samtidigt lejlighed til at presse på overfor virksomheden på den lediges vegne, siger Anne Mette Uttrup Brügge. I Rebild er det som udgangspunkt kun -0% -10,0% -20,0% -30,0% -40,0% -50,0% -22,5% Hjørring muligt for arbejdsgiverne at have ledige i løntilskud i maksimalt tre måneder. Det er med til at øge chancen for, at den langtidsledige kommer permanent ud af ledighedsstatistikken. Langt de fleste praktikker eller løntilskudsjob i virksomhederne fører til rigtig ordinær beskæftigelse. Det er helt sikkert noget, som har en effekt overfor de langtidsledige, siger hun. Hårdt at gå ledig Mustafa Ozdemir er en af de borgere, der for nyligt har forladt statistikken over langtidsledige i Rebild. Han er uddannet datamatiker på University College Nordjylland. Det blev han i februar 2011, men kom derefter til at gå ledig i godt halvandet år. Det er svært for tiden at finde et arbejde. Især indenfor IT-området. Næsten ingen af mine klassekammerater har fundet et arbejde endnu, siger 37 årige Mustafa Ozdemir, der, selvom han er gift og far til en lille pige, havde svært ved at holde humøret oppe, mens han gik ledig. Det er hårdt, når man ikke har noget arbejde at stå op til i halvandet år. Det Langtidsledigheden falder i hele Nordjylland Udviklingen i antal langtidsledige fra januar 2011 til januar ,9% Aalborg -24,1% Vesthimmerland -24,5% Jammerbugt -25,8% Brønderselv -29,3% Gennemsnit -32,7% Frederikshavn/Læsø er vigtigt at komme ud. Jeg var ved at blive temmelig deprimeret ved at gå hjemme hver dag, siger han: Jeg var også ved at blive bange for, at jeg aldrig skulle komme til at bruge min uddannelse til noget. Blev fulgt tæt Det gør han i dag, hvor han har fået arbejde i virksomheden Datamarked.dk i Nørresundby, der sælger reservedele til bærbare computere og brugt IT-udstyr. Før ansættelsen var han først i praktik i virksomheden i fire uger efterfulgt af tre måneder i løntilskud. Da oplevede han, at hans rådgiver på Jobcenter Rebild fulgte ham tæt. Hun var ofte i kontakt med min arbejdsplads for at høre, hvordan det gik, og om der var nogle problemer. Jeg føler, at jeg har fået rigtig god hjælp fra jobcentret, siger Mustafa Ozdemir. Selv gjorde han, hvad han kunne, for at gøre sig uundværlig, og det var en stor lettelse, da det endte med, at han blev tilbudt et fast job. Jeg er rigtig glad for mit job, og når man har været ledig i lang tid, så er det fantastisk at komme i arbejde, siger han. -41,8% Rebild -42,0% Mariagerfjord -44,3% Thisted -47,1% Morsø 17

10 Tema Langtidsledighed på retur Langtidsledige har mange kompetencer Dorte Boddum Kronborg, projektleder af Kvalificering til nye job. Fra ufaglært ledig til faglært i job langtidsledige bliver individuelt opkvalificeret i stort nordjysk projekt. Langtidsledige, der ikke har en brugbar uddannelse, har stor risiko for at hænge fast i ledighed. Men med individuel støtte og målrettet opkvalificering kan ufaglærte langtidsledige sagtens hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Det viser erfaringerne fra et nyt stort nordjysk projekt. Vi har set mange succeshistorier i løbet af projektet. Med den rette indsats kan ufaglærte langtidsledige langt mere, end man tror, siger Dorte Boddum Kronborg. Hun er projektleder af Kvalificering til nye job, som det store kompetenceudviklingsprojekt for kortuddannede langtidsledige nordjyder hedder. Projektet, der er støttet med 14 millioner kroner fra EU s Strukturfonde, giver i alt 240 langtidsledige fra hele Nordjylland mulighed for at blive opkvalificeret, så de kan få præcist de kompetencer, der kan skaffe dem i beskæftigelse på fremtidens nordjyske arbejdsmarked. Kvalificering til nye job kører frem til september 2013 og er derfor endnu ikke evalueret. Men ifølge projektlederen er der ingen tvivl om, at langt de fleste af de langtidsledige nordjyder vil opleve projektet som en succes. Det særlige er, at vi fuldstændigt tilpasser indsatsen efter den enkelte lediges situation og muligheder. I stedet for at presse deltagerne ind i et i forvejen fastlagt forløb, så tager vi den enkelte langtidsledige og arbejder med de ressourcer, som han eller hun selv indeholder. Vi oplever, at denne meget individuelle indsats gør en kæmpe forskel, siger Dorte Boddum Kronborg. Skjulte kompetencer De 240 langtidsledige er udvalgt af alle de nordjyske jobcentre og projektet har base i fire centre i Aalborg, Vendsyssel, Himmerland og på Thy-Mors. Deltagerne er alle mellem 30 og 59 år, og langt de fleste er ufaglærte. Nogle få har en gammel og forældet erhvervsuddannelse. Det samlede forløb, der kan vare op til et halvt år for hver deltager, indledes med en grundig afklaring af den enkeltes kompetencer, og det byder som regel på flere positive overraskelser. Det viser sig hurtigt, at de hver især har en masse kompetencer, som de ikke har papir på, og som de knapt nok selv ved, at de har. Det er disse skjulte kompetencer, som vi finder frem og bygger videre på sammen med den ledige under forløbet, siger Dorte Boddum Kronborg. Fra ufaglært til faglært Flere at de langtidsledige har været ansat som ufaglærte håndværkere, eller de kan have flere års erfaring fra arbejde på lager eller på kontor. Nogle har måske igennem årene taget forskellige kurser, der også har givet dem nogle kompetencer. Det er helt absurd. Når vi går det nøje igennem, så har flere af de ufaglærte langtidsledige så meget praktisk erfaring inden for et fagligt område, at de har mulighed for at færdiggøre en erhvervsuddannelse på meget kort tid. Nogle gange mangler de kun nogle få ugers individuelt tilrettelagt skoleforløb, for at de kan gå fra at være ufaglærte til at være faglærte, siger hun. En langt række nordjyske arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsskoler og handelsskoler er med i projektet. Uddannelserne har forpligtet sig til at være ekstra fleksible og optage de langtidsledige på særlige individuelle uddannelsesforløb, så de på kortest mulig tid De foreløbige resulater kan blive opkvalificeret fra ufaglært til faglært status. Ud af skyggen Alle deltagerne i projektet tilbydes et individuel tilrettelagt kompetenceudviklingsforløb på op til 25 uger, hvilket altså for nogle at de langtidsledige er rigeligt til, at de kan gå fra projektet med et uddannelsesbevis i hånden. Det er helt utroligt, hvor meget de flytter sig. Det er ret fantastisk. Elsebeth Overgaard, EUC Nordvest Nogle bliver opkvalificerede, så de kan få et vikarjob i forbindelse med et jobrotationsprojekt. Andre begynder på en erhvervsuddannelse som voksenlærlinge eller som en grunduddannelse for voksne (GVU). De kommer ud af skyggen som ufaglærte og ind i varmen som faglærte, og det giver dem langt bedre muligheder for at komme i arbejde i fremtiden. Vi ved, at de nordjyske virksomheder i En status på resultaterne fra Kvalificering til nye job, efter at de første 83 langtidsledige deltagere har afsluttet projektet: 7 er i job. 5 er jobrotationsvikarer. 2 er blevet faglærte. 4 har fået læreplads. 29 er i ordinær uddannelse - fx erhvervsuddannelse. 8 er i gang med en GVU. 4 er i praktik - med henblik på ansættelse. 2 søger ind på videregående uddannelse. 14 er jobsøgende med nye kompetencer indenfor offshore, transport mv. 8 er sygemeldte. stadig stigende grad vil efterspørge faglært arbejdskraft, siger Dorte Boddum Kronborg. Hun fortæller, at deltagerne desuden gennemgår en enorm personlig udvikling under forløbet. Får troen tilbage Det bekræfter Elsebeth Overgaard fra EUC Nordvest, der er koordinatorer for de langtidsledige i projektet, der kommer fra Thy-Mors: Det er helt utroligt, hvor meget de flytter sig mentalt, når de begynder at få troen på fremtiden tilbage. Der kommer mere farve på tøjet, de begynder at smile og sige godmorgen til de mennesker, de møder. Det er ret fantastisk. Hun oplever, at mange af de langtidsledige kommer til projektet med en indstilling om, at de ingenting kan og ikke har noget at byde på. Man kan nemt miste modet og få et utroligt lavt selvværd, når man er gået ledig i lang tid. Mange er også ramt på økonomien. De er ofte ret stressede og meget sårbare. Men når de opdager, at de faktisk har nogle kompetencer, som er værd at bygge videre på, så blomstrer de op og begynder at tage ansvar for deres egen situation, siger Elsebeth Overgaard.

11 20 Fra ufaglært til universitetet Klaus Jægerfeldt Malmberg regner med at begynde på universitetet til sommer. Efter flere års langtidsledighed vil tidligere fabriksarbejder nu tage en uddannelse på Aalborg Universitet. Han er en af de mange ufaglærte, der blev presset ud af arbejdsmarkedet på grund af krisen. Efter fire års ledighed var Klaus Jægerfeldt Malmberg i efteråret ved at miste gejsten. Nu har han fået troen på fremtiden tilbage og har planer om at begynde på en universitetsuddannelse til sommer. Mit liv har mildt sagt taget en positiv drejning. Jeg var temmelig langt nede i kulkælderen, men nu føler jeg virkelig, at jeg er på rette vej, siger 30 årige Klaus Jægerfeldt Malmberg fra Thisted. I september 2012 kom ham med i et særligt nordjysk kompetenceudviklingsprojekt Kvalificering til nye job, der skal hjælpe ufaglærte langtidsledige i uddannelse eller job. Projektet, der er støttet med 14 millioner kroner fra EU s Strukturfonde, giver i alt 240 langtidsledige fra hele Nordjylland mulighed for at blive opkvalificeret, så de kan få kompetencerne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Og Klaus Jægerfeldt Malmberg er ikke i tvivl om, at projektet har gjort en kæmpe forskel i hans liv. Det er noget af det bedste, jeg nogensinde har været med til. Uden det positive skub, som jeg har fået, havde jeg nok stadig siddet fast i ledighed, siger han. Ikke overvejet uddannelse Ingen i Klaus Jægerfeldt Malmberg nærmeste familie har nogensinde studeret, og heller ikke for ham har en uddannelse rigtigt været med i overvejelserne. Det har ligesom aldrig ligget i kortene i min familie. Både mine forældrene og mine brødre har klaret sig udemærket uden at have en uddannelse, og jeg har heller aldrig selv haft nogen særlig skoleinteresse, siger han. Som ung synes Klaus Jægerfeldt Malmberg en overgang, at det kunne været spændende at komme i lære som maler. Men det blev ved tanken, og da han blev voksen, begyndte han i stedet at ernære sig ved forskellige ufaglærte jobs. Det meste af sit foreløbige voksenliv har han arbejdet på fabrik. Jeg har altid godt kunne lide at bruge mine hænder, og i flere år gik det jo fint med at finde beskæftigelse som ufaglært fabriksarbejder, siger han. Ingen ufaglærte jobs Sådan gik det fint, lige indtil krisen Det er noget af det bedste, jeg nogensinde har været med til. Klaus Jægerfeldt Malmberg slog igennem i slutningen af 2008, hvor de gode jobmuligheder for ufaglærte forsvandt næsten fra den ene dag til den anden. Klaus Jægerfeldt Malmberg mistede sit fabriksarbejde, og det var pludselig næsten umuligt at finde et job, selvom han søgte alle de ledige stillinger, som han mente, at han kunne bestride. Jeg har søgt hundredvis af stillinger igennem de år, jeg har gået ledig. Mest fabriksarbejde eller jobs i fiskeindustrien. Men jeg kom kun meget sjældent til samtale, og jeg fik aldrig noget nyt ufaglært arbejde, siger han. Da Klaus Jægerfeldt Malmberg samtidig var blevet far til et par tvillingedrenge, besluttede han sig til sidst for at finde tilbage til den gamle drøm om at blive maler. Jeg var langsomt men sikkert ved at miste troen på, at jeg nogensinde skulle kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet uden en uddannelse, siger han. Måtte droppe maleruddannelse Han begyndte på maleruddannelsen i Holstebro, men efter grundforløbet kunne han ikke finde sig en læreplads. Og da han samtidig havde brudt forholdet med tvillingernes mor og nu var enlig far for drengene hver anden uge, var det ikke praktisk muligt at gennemføre læretiden som en skolepraktik i Holstebro. Det kunne simpelthen ikke hænge sammen, at jeg hver dag skulle køre de næsten hundrede kilometer fra Thisted til skolepraktikken i Holstebro. Jeg nåede at søge 76 elevpladser, men det var forgæves, og uden en rigtig læreplads tættere på Thisted var jeg desværre til sidst nødt til at droppe uddannelsen til maler, siger han. Dermed var Klaus Jægerfeldt Malmberg tilbage i udsigtsløs langtidsledighed. Lige indtil han i september sidste år fik tilbuddet om at blive end del af projekt Kvalificering til nye job. Projektet er målrettet langtidsledige ufaglærte, og ideen med projektet er, at hver enkelt ledig skal tilbydes præcist den individuelle støtte og opkvalificering, som han eller hun behøver for at komme ud af ledigheden og ind i uddannelse eller job. Fokus på mulighederne Ifølge Klaus Jægerfeldt Malmberg kunne han straks mærke, at han var kommet med i noget særligt. Jeg var selvfølgelig lidt skeptisk fra starten. Når man er ledig, så føler man for det meste, at man bare er et nummer, men lige fra første dag på projektet kunne jeg mærke, at de var oprigtigt interesserede i mig, siger han. Selve grundideen med projekt Kvalificering til nye job er at bygge videre på de kompetencer og kvalifikationer, som de ledige allerede har. Og at fokusere positivt på muligheder fremfor alle begrænsningerne, som let kommer til at fylde det hele, når man er langtidsledig. De gav mig lyst til at tænke nyt om mine muligheder. Jeg fik proppet ny selvtillid ind i kroppen og fik det hurtigt bedre og bedre, siger Klaus Jægerfeldt Malmberg. Vil være socialrådgiver Han genoptog først jagten på en læreplads som maler, men fandt på Tema Langtidsledighed på retur projektet sideløbende ud af, at han måske havde kvalifikationerne til noget helt andet. Der var blandt andet en test, hvor vi skulle svare ærligt på en masse spørgsmål. Og den viste, at jeg måske i virkeligheden er en helt anden type, end jeg egentlig gik og troede. At jeg måske burde satse på at tage en boglig uddannelse, siger han. Han undersøgte det videre og pludseligt stod det lysende klart, at han ville være socialrådgiver. Desto mere jeg satte mig ind i det, desto mere sikker blev jeg. Der er ingen tvivl om, at det er det, jeg vil. Jeg vil tage en uddannelse til socialrådgiver på universitetet, siger Klaus Jægerfeldt Malmberg. Med støtte og hjælp fra rådgiverne på projektet fik han lavet en uddannelsesplan, og hjælp til at få dispensation til at begynde et par måneder for sent på VUC i Thisted, så han kan nå at tage de Hf-eksamener i dansk, engelsk, samfundsfag og psykologi, der kræves, for at han kan blive optaget på Aalborg Universitet til sommer. Fyldt med selvtillid Jeg havde aldrig overvejet at begynde at studere, men det går rigtigt fint. Faktisk tror jeg, at jeg har talent for at studere, og jeg er helt sikker på, at det er det rigtige, jeg har gang i, siger Klaus Jægerfeldt Malmberg, der giver det særlige nordjyske kompetenceudviklingsprojekt æren for, at han nu er på vej til at blive den første universitetsstuderende i sin familie. Jeg blev fyldt med selvtillid og lyst til at lære og kaste mig ud i en uddannelse. Det er ret vildt, og min fremtid tegner helt anderledes og meget bedre, end jeg troede for et år siden, siger Klaus Jægerfeldt Malmberg. Han gør sig allerede tanker om drømmejobbet, når han engang har gjort universitetsuddannelsen som socialrådgiver færdig: Jeg har altid haft en indre trang til at hjælpe andre mennesker, og jeg forestiller mig, at jeg kommer til at arbejde med kriminelle eller besværlige unge, hvor jeg selv kan gøre en forskel. 21

12 22 Også kvindernes ledighed falder Mens mændenes ledighed har været faldende i Nordjylland i flere år, så har kvindernes ledighed fortsat været stigende. Helt tilbage fra marts 2009 har der måned for måned været flere ledige kvinder i Nordjylland målt i forhold til samme måned året før. Men nu er udviklingen vendt i en positiv retning for de nordjyske kvinder. Skiftet kom præcist i september Denne måned blev der registret 10 færre ledige kvinder sammenlignet med september Siden har tendensen været stigende, og i januar 2013 var der 330 færre ledige kvinder sammenlignet med januar Målt på denne måde, hvor man sammenligner antallet af ledige med samme måned året før, har mændenes ledighed været faldende i Nordjylland siden oktober Men nu falder altså både mændenes og kvindernes ledighed i Nordjylland. Der er stadig flere ledige nordjyske mænd end kvinder. Bruttoledigheden, som også omfatter ledige i aktivering, viser, at der i januar 2013 var ledige mænd og ledige kvinder i Nordjylland. Ny nordjysk isbryderordning Flere nordjyder er kommet i arbejde Antallet af nordjyder, der er i beskæftigelse, er blevet mindre i de senere år, men nu ser udviklingen ud til at være vendt. Beskæftigelsen stiger igen i Nordjylland, og det peger mod lysere tider, lyder det fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Efter fire-fem magre år har beskæftigelsen ramt bunden og er nu begyndt at stige igen. Det er positive tal, der giver grund til en pæn portion optimisme, siger Lars Pilgaard, der er fuldmægtig i Beskæftigelsesregion Nordjylland. Det går bedre Udviklingen i beskæftigelsen er en vigtig målestok for, hvordan det går i samfundet. Det er skidt, når beskæftigelsen falder. Det er et udtryk for, at de private virksomheder mangler efterspørgsel, og at det offentlige mangler penge. Omvendt er godt, når beskæftigelsen stiger, fordi det betyder, at det går bedre for erhvervslivet, og at arbejdsgiverne ser lysere på fremtiden Den gennemsnitlige beskæftigelse steg fra 2011 til 2012 fra til Ikke nogen voldsom stigning, men nok til at vække optimisme. Det er rigtigt positivt, at beskæftigelsen nu ser ud til støt og roligt at være på vej op igen. Det er et tegn på, at det begynder at gå bedre ude i de nordjyske virksomheder. Det er en reel indikation på, at effekterne fra finanskrisen så småt er ved at ebbe ud, siger Lars Pilgaard. Ikke jubeloptimist Han understreger dog, at der ikke er nogen grund til at overdrive begejstringen, trods den lovende udvikling i beskæftigelsen. Uanset at tallene er positive, så lægger de ikke op til nogen jubeloptimisme, siger Lars Pilgaard. Selvom beskæftigelsen er steget, er der stadig langt færre nordjyder i arbejde, end før krisen brød ud. Fra 2008 til 2011 faldt beskæftigelsen med i alt Så med en stigning i beskæftigelsen på 630 fra 2011 til 2012 er der stadig langt til niveauet i 2008, hvilket dog også var fra et ekstraordinært højt niveau for beskæftigelsen under højkonjunkturen. I det lange tidsperspektiv har beskæftigelsen altid været stigende i en årrække efter en periode med kraftigt fald. Selvom vi lige nu kun ser den første spæde stigning i beskæftigelsen efter krisen, så er det er klart tegn på, at det begynder at gå fremad i Nordjylland, siger Lars Pilgaard. 23 Kampagne fortsætter Den landsdækkende kampagne Luk op for nye jobmuligheder, hvor et såkaldt phonerfirma har booket møder med virksomheder på vegne af jobcentrene, har været en succes i Nordjylland. Kampagnen, der har til formål at få flest mulige af de udfaldstruede dagpengemodtagere i beskæftigelse, skulle oprindeligt kun have løbet frem til januar Men da der stadig er behov for at hjælpe de udfaldstruede med en særlig indsats, og da kampagnen har vist gode resultater, er det på landsplan besluttet at gennemføre en ny runde af phonerkampagnen. I den første runde skulle der bookes møder med i alt 685 virksomheder i Nordjylland. I den nye runde er der sat gang i at aftale og foretage yderligere 330 nordjyske besøg. Derudover har Beskæftigelsesregionen fundet finansiering til yderligere 200 besøgsaftaler, så der i alt forventes at blive foretaget 530 nye nordjyske virksomhedsaftaler. Ledige højtuddannede i Nordjylland får nu en ekstra håndsrækning til at komme i arbejde. Vækstforum Nordjylland og Styrelsen for Forskning og Innovation har tilsammen afsat 18,5 mio. kr. til en ny isbryderordning, der skal støtte virksomheder, der ansætter ledige højtuddannede. Isbryderordningen giver små og mellemstore virksomheder i Nordjylland mulighed for at ansætte en højtuddannet medarbejder i 12 måneder med et tilskud på op til kr. om måneden. Ifølge erfaringerne fra tidligere isbryderordninger ender den støttede ansættelse i to ud af tre tilfælde med varig beskæftigelse til den højtuddannede Lønmodtagerbeskæftigelsen i Nordjylland - gennemsnit for året Fra 2008 til 2011 blev der færre i beskæftigelse i Nordjylland. Men fra 2011 til 2012 steg beskæftigelsen igen med 630 fra til Tallene er gennemsnitstal for de pågældende år Kilde: Jobindsats.dk

13 Effekt nr. 3 / Akademikere, der forlader fx Aalborg Universitet uden et job, kan få gavn af jobrotation. Jobrotation til højtuddannede Jobrotation er et effektivt redskab til at få ledige i fast arbejde. Det skal nu også komme de højtuddannede til gode. Nye regler gør det muligt at få rotationsydelse for medarbejdere med en lang videregående uddannelse. Der har været en stor stigning i ledigheden blandt akademikere i de senere år. Især de unge nyuddannede er blevet hårdt ramt af ledighed. Derfor håber vi, at jobrotation kan være med til at få ledige unge med en lang videregående uddannelse ind og i gang på arbejdsmarkedet, siger jobrotationskoordinator Lisbeth Jensen fra Beskæftigelsesregion Nordjylland. Nye regler Jobrotation er betegnelsen for en aftale, hvor en virksomhed sender en eller flere ansatte på efteruddannelse og erstatter de ansatte med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Ifølge de hidtidige regler for jobrotation, har det ikke været muligt for arbejdsgivere at få rotationsydelse, hvis de medarbejdere, man ville sende på efteruddannelse, havde en lang videregående uddannelse. Der har været en jobrotationspulje til medarbejdere med korte og mellemlange uddannelser fx lærere og sygeplejersker, men ikke til jobrotationsprojekter for medarbejdere med lange uddannelser. Men med finanslovsaftalen for 2013 er der fra i år blevet åbnet op for, at langvarigt uddannede også kan blive målgruppe for jobrotation. Udvidelsen gælder i første omgang i en toårig forsøgsperiode. En fod indenfor Ifølge Lisbeth Jensen gør Beskæftigelsesregion Nordjylland lige nu en særlig indsats for at gøre både offentlige og private arbejdspladser med mange akademikere opmærksom på de nye muligheder for jobrotation. Vi forsøger at få fat i de arbejdspladser, der har højtuddannede ansat i Nordjylland. Så vi via jobrotation kan hjælpe nogle af de mange unge ledige akademikere til at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, siger hun. For mange højtuddannede er det første skridt ind på arbejdsmarkedet ofte det sværeste. Erfaringen viser, at de har det med at bide sig fast, når de først får chancen fx i et vikariat. Kommer de ikke i arbejde, er der til gengæld en risiko for, at de enten kommer til at hænge fast i ledighed, eller at de finder et arbejde, hvor de ikke gør brug af deres lange uddannelse. Det er jo på alle måder et ressourcespild både menneskeligt og for samfundet, at man gennemfører en lang uddannelse, og så ikke får mulighed for at bruge den, siger Lisbeth Jensen.