RAPPORT NR. 10. GUDENÅUNDERSØGELSEN Norreå undersøgelse. ^fist ^ ( ) ^ t/i A, <

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT NR. 10. GUDENÅUNDERSØGELSEN Norreå undersøgelse. ^fist ^ ( ) ^ t/i A, <"

Transkript

1 RAPPORT NR. 10 t/i A, < ^ ( ) ^ ^fist GUDENÅUNDERSØGELSEN Norreå undersøgelse ^

2 GUDENÅUNDERSØGELSEN Rapport vedr,: INTENSIVE VANDLØBSUNDERSØGELSER NØRRE Å Sagnsnr,R ,1974-WT Vandkvalitetsinstituttet,ATV Poppe1gårdvej lo Søborg

3 - I - INDHOLDSFORTEGNELSE Side , ,.1 2,2,.2 'J. h. 4,1 4,2 4, , 4.2, 4.2, Resumé Indl edninp,' Formå1 Under sø^-rel sen Tidligere undersøgelser Nuværende undersøgel se Undersøgel sens planlægning Undersøgel sens omfang Opland Hydrologi Vandføringsstatis tik Transporttider og dispersion Transporttid Dispersion Måling ar transport tidsfordeling ved radioaktivt sporstof Resultater Farvestofteknik og kemisk tracer Sammenligning Forureningstilstand Kemiske analysevariable Resultater fra tidligere undersøgelser Resultater fra den foreliggende undersøgelse Biologisk vurdering Belastning med forurenende stoffer Beregning af vandløbets parametre Teori og forudsætninger Resultater af beregningen Beregnings eksempler Målsætning og forudsætninger Beregning af stødbelastning ved 47 regnvejr 9. Konklusioner 50 Li tteraturliste 5I

4 - II - INDHOLDSFORTEGNELSE Side FIGURER Fig. 1: Stationsplacering ved tidligere 3 undersøgelser af Nørre A. Flg. 2: Stationsplacering ved undersøgelsen 5 den Fig. 3: Gennemsni tligt Bl og iltindhold 7 på stationerne i Nørre Å. Fig. 4: Gennemsnitligt indhold af kvælstof- 8 salte i Nørre A, Fig. 5 Fordeling af afstrømningen over 12 "året ved Vejrum Bro. /3/. Fig. 6: Transporttidsfordeling og trans- l6 porttider Fig. 7: Transporttidsfordelinger, Afstand 1? fra station 700. Fig, 8: Målt transporttid på strækning st Fig. 9: Beregnet transporttid på strækning st Fig,10; Sporstofundersøgel ser fra st, Fig.11: Sporstofundersøgelser fra st, Fig,12; Iltindhold i Nørre Å, 30 Fig,13; Iltmætning i Nørre Å, 31 Fig,l4; Beskrivelse af vandløbssektion, 39 Fig.15; Massebalance for vandløbssektion. 40 Fig,16; Sektionsinddeling. 42 Fig,17: Målte og beregnede værdier. 43 Fig.18; Målte og beregnede værdier. 44 Fig.19; Simulering af ilt og BI -indhold på 48 st. 704 og 706, når koncentrationen af BI på st, 701 er 5 mg/l. Fig.20; Simuleret regnvandsbelastning fra 49 renseanlægget og virkningerne heraf på iltindholdet ved st. 704.

5 - III - INDHOLDSFORTEGNELSE Side TABELLER Tabel 1: Fordeling af oplandsareal til Viborgsøerne, 10 Tabel 2: Vandføringsdata og geometriske data for Nørre Å. 13 Tabel 3: Vandføringsvariation. 13 Tabel 4; Transporttider, strømningshastigheder, dispersionspararne tre. 23 Tabel 5: VKl's sporstofundersøgelse. 23 Tabel 6: Målte belastninger. 37 Tabel 1' Nørre A*s parametre. 42 Tabel 8: Producerede og forbrugte iltmængder, 45 Tabel 9: Nedbrydningskonstanter i andre danske vandløb. 45 Bilag I - V er ikke medtaget i nærværende rapport, men er særskilt rapporteret og foreligger ved Århus, Vejle og Viborg amtsvandinspektorater samt VKI,

6 o. Resumé Med dot formål i forbindelse med GUDENAUNDERSØGELSEN at tilvejebringe et materiale der kan anvendes til at beregne Nørre Å's iltsvindsparametre, er der gennemført o en recipientundersøgelse af Nørre A. Undersøgelsen har omfattet målinger af vandkemi og vandføringer fra 10 stationer på en strækning fra før centralrenseanlægget til Økær Bro. Endvidere har undersøgelsen omfattet sporstofundersøgelser ved såvel isotopteknik som ved kemisk sporstof og farvestof. Herved er der opnået kendskab til transporttid og dispersion. Undersøgelsesmaterialet er blevet benyttet til at kalibrere en matematisk model af sammenhængen mellem iltforhold og indhold af organisk stof. Den matematiske model er anvendt til at bedømme maximalindhold af organisk stof under hensyntagen til at givne kvalitetskrav skal overholdes. Endvidere er en regnvejrssituation simuleret, Resultaterne og beregningerne kan sammenfattes således: 1, De målte iltforhold i Nørre Å overholder på hele den undersøgte strækning ikke et kvalitetskrav på 4 mg O^/l. 2. Der er ingen grund til at antage, at der sker nitrifikation på strækningen, 3, Iltsvingningerne kan i hovedtræk forklares ud fra produktion af plantebiomasse og respiration, 4. De lave iltindhold kan i hovedtræk forklares ved en lav geniltningskoefficient i forhold til den organiske stofbelastning.

7 Der er behov for yderligere viden om forureningskilderne samt hvilke indgreb det er muligt at foretage over for disse. Den opstillede model er anvendt til at vurdere virkningerne på i 1 tf orholdetie af o t regnskyl ud fra e t konstrueret eksempel, og virkningerne af forskellige koncentrationer af BI umiddelbart efter renseanlægget på 11fcforholdene i Nørre A er vurderet. Transporttidsundersøgelser kan såvel udføres med isotopteknik som med kemisk sporstof som med farvestof.

8 Indledning Som en del af Gudonåundersøgelsen indgår intensive målinger på udvalgte vandløbsstrækninger dels af selve Gudenåen, dels på forskellige tilløb. Ifølge tidsplanen skulle undersøgelsen på Nørre A ved Viborg foretages allerede i august 1973, og resultaterne skulle foreligge i en rapport som grundigt beskrev de anvendte metoder og teknikker, således at rapporten kunne fungere som manual for de efterfølgende undersøgelser, 1,1 Formål Formålet med vandløbsundersøgelserne er at tilvejebringe et materiale, der kan benyttes til at beregne vandløbets iltsvindsparametre; Genluftningskonstant og nedbrydningskonstant. De beregnede konstanter skal herefter i forbindelse med det øvrige materiale (vurderinger af fotosyntese og respiration samt nitrifikation) benyttes i en iltbalancemodel til at beregne mængder af organisk stof og ammoniak, der maksimalt kan udledes i Nørre A under hensyntagen til, at et givet kvalitetskrav til vandløbets iltindhold skal overholdes,

9 Undei'søgelsen 2,1 Tidligere undersøgelser Tidligere undersøgels er af Nørre A er grundigt beskrevet i en af Viborg Amts vandvæsen udsendt rapport /l/. Rapporten giver en beskrivelse af Viborg-søerne og deres afog tilløb. Der foreligger en beskrivelse af oplandets topografi og hydrologiske forhold såvel som en beskrivelse af vandkvaliteten i søerne og vandløbene. Undersøgelserne af vandløbene, især Nørre A, er foretaget af Hedeselskabet for Viborg kommune i med opfølgning af fysisk /kemiske analyser løbende med undtagelse af perioden Første biologiske undersøgelse af Nørre A foretoges af Viborg Amt i august 1970' Efter igangsættelsen af centralrenseanlægget i Bruunshåb 1971 e^ der foretaget såvel biologisk som fysisk/kemisk bedømmelse af Nørre A af Viborg Amts vandvæsen og Hedeselskabet,og endvidere er stoftransporterne samt belastningen af Nørre A med spildevand vurderet, I Hedeselskabets fysisk/kemiske undersøgelser er det især stationerne o - o 6 NørreA ved Randrup Bro o 8 Søndermølle A efter Bruunshåb 11 Nørre A ved Pramhuset 15 Nørre A ved Vejruin Bro, der er interessante for den nærværende undersøgelse, se figur 1, side 3. Desværre er vandføringsmålinger ikke udført i noget større omfang, og desuden er der ikke målt totalkvælstof og total-phosphor før efter 1971 Foruden opløste fraktioner af næringssalte er der målt biokemisk iltforbrug (Bip.) og ph samt foretaget diskrete ilt- og temperaturmålinger.

10 - 3 - c s % > la L_ Q, 1- o 4 C o *-' (U in c 8 t_ Ol in D c o Q- O CD UD -t cs '^^^ F i ;>; ^ ' S t a I i on Hp I a CiH" i ng \ ec], i ti 1 i f;<m'o undo j-^ofyo I so r af Nørre A.

11 Nuværende undersøgelse 2,2.1 Undersøgelsens planlægning I>Gn nuværende undersøgelse kan deles op i 1. Den intensive vandløbsundersøgelse august , Spildevandsundersøgelser, hvor bl.a, Smiths Papfabrik i Bruunshåb og centralrenseanlægget undersøges. 3- De løbende undersøgelser over stoftransport på stationerne : Rindsholm Bro Afløb fra Søndersø Vejrum Bro Ålum, Stoftransporterne undersøges løbende i forbindelse med Gudenåundersøgelsen og en endelig vurdering af materialet kan først finde sted i forbindelse med slutrapporteringen. Når der allerede nu foretages en bearbejdning af materialet er det for på så tidligt et tidspunkt at udnytte de indsamlede tal. (stationsoversigt og prøvetagningsprogram ses i bilag 1.) Samtidig med den intensive luidersøgelse af Nørre Å , august foretog Viborg kommune en belastningsundersøgelse af renseanlægget i Bruunshåb i tidsrummet den august. Resultatet af denne belastningsundersøgelse diskuteredes i forbindelse med belastningen af Nørre A med forurenende stoffer (afsnit 6), Stationsplaceringen er angivet i figur 2, side 5. Det allerede foreliggende materiale blev anvendt til at placere stationerne tættest i det område, hvor iltsvindskurven

12 _ r; _ O < o: o n o: 1 < 2 f^ C/) F^ o > e Q. L- o C o o l/l (! >? dstand Tiåting led var Brings ^=S bg :^ > o tn o. (D r ku. 9{ c «' T3 C O- o i ^o -CO td --4- C>J U-O v> *-wr»» I > -**w / ' I ^* Fig. 2: Stationsplacering- ved undersøgelsen don 2J ,8.1^7 3.

13 - 6 - var stejlt faldende og med større afstand på det stykke, laver geniltningen langsomt fik iltindholdet til at stige. Ved en efterrationalisering på grundlag af det bearbejdede materiale, se figur 3, ville det have været ønske ligt med endnu en station, f.eks, ved Alum. Det har endvidere været formålet med undersøgelsen af Nørre Å at sammenligne forskellige sporstofteknikker til bestemmelse af transporttiden i vandløb, Undersøgelsens omfang Der blev taget prøver til kemisk analyse på hver station hver 2. time i undersøgelsesdøgnet. Vandprøverne blev analyseret for følgende kemiske og fysiske parametre: opløst ilt (ved Winklermetoden) total-kvælstof nitrat-kvælstof ni trit-kvælstof ammoniak-kvælstof biokemisk iltforbrug, Bl^ permanganatforbrug total organisk kulstof temperatur ph ledningsevne. Vandføringerne måltes med vingemåler på stationerne 700, 704, 706, 707 og 708 af Viborg Amts vandvæsen d, 20, og 2l, august, og vandføringen blev på de samme stationer sammenlignet med de af Viborg Amts vandvæsen opstillede vandstandsbrædder. Viborg Amts vandvæsen udførte det praktiske arbejde med etablering af stationerne. Vandføring i afløbet fra centralrenseanlægget blev foretaget af Viborg kommunes teknikere på renseanlægget, såvel med trekantoverfald som med neddyldcet vingemåler i

14 mg/l Oo o- BI5 Lodret linie angiver s tatidardaf vigelse, 8 5 O %^yo: station Fi ;, '3: Gennemsnitligt Bl_ og iltindhold på stationerne i N 0 r r O A,

15 - 8-25^^ mo/l Total N NO2-N NH4-N o- Lodret linie angiver s t andiirda f v i gel se H f' i> H ^)-»^ H ^ H t t > + O t-l h 7001^ station Flg. 4: Gennemsnitlist indhold af kvæl stofsal te i Nørre Å

16 - 9 - f orb i ndt; 1 se mod bo 1 as tn Liigsnnderso^Vt^'l sen. 1 bilufv 1 er alio anaj y sorosul ta ter fra undersøgelsen vist. i Labelfoi'm. På figur 3 oa 4 or udvalgte analyseresultater afbildol grafisli mod angivelse af gennemsnitsværdi og standardafvigelse, der angiver variationen over døgnet. Flere af parametrtsne viser såledos en bemærkelsesva-rdi g lille varia tion o ve^r døgne L.

17 opland Oplandet til Nørre Å findes udmærket beskrevet i /l/ og skal kun på dette sted kort resumerest. Den overvejende mængde af de til åen tilførte forurenende stoffer er tilført på en strækning til og med Viboj'g Centralrenseanlægs afløb, og det er virkningen af den samlede belastning for den nedre åstrækning, der skal beskrives i denne rapport. Oplandsarealerne til Nørre Å-systemet kan ifølge /l/ inddeles i Viborgsøerne ha Nørre Å 1 8,157 ha Nørre Å ha Arealet til Viborgsøerne fordeler sig på følgende måde Areal (ha) Eng + mose + hede 169 Skov 274 Sø 320 Ager 2682 Kloakere t 1013 Total 4458 Tabel 1: Fordeling af oplandsareal til Viborgsøerne Det væsentligste kloakerede areal i afstrømningsområdet er Viborg by, hvorimod området Nørre Å. 2 hovedsagelig er ager og eng og enkelte små bysamfund. Ifølge Kommunernes landsplanlægning 1971 /z/ vil folketallene i kommunerne Viborg, Tjele og Bjerringbro kun stige med ca.

18 personer. Viborg kommune har en stigning på 3000, de to øvrige kommuner har fald i befolkningstallet. Forholdene omkring Nørre Å forventes derfor i den kommende periode at ændre sig meget lidt eller slet ikke i perioden , medmindre der anlægges industrier, som kan yde bidrag til en forøgelse af forureningsbelastningen.

19 Hydrologi Den eksisterende viden om Nørre Å>s hydrologi stammer dels fra Hedeselskabets målinger ved Vejrum i perioden i960 og dels fra målinger i forbindelse med GUDENÅXINDERSØ- GELSEN ved stationerne ved Rindsholm, Vejrum, Alum og Søndermølle Å. samt de af Viborg Amts vandløbsvæsen foretagne målinger den 20. og 21. august Endvidere blev der den 21, og 22, august foretaget sporstofundersøgelser af såvel Isotopcentralen (ic) som af Vandkvalitetsinstituttet (VKl), 4_.l YSS^f^^iS^ss tatis tik Vandføringsstatistikken fra Hedeselskabets målestation ved Vejrumbro kan findes i Hedeselskabets beretninger /3/. Der er imidlertid ikke angivet særlig mange værdier af årsminimumsafstrømningen, idet denne er afhængig af stemmeværkerne ved Søndermølle. En skønsmæssig værdi vil dog være 6 l/sek/km^, /3/, Fordelingen af afstrømningen over året for perioden 1917/ /60 ses på fig 'J'J 'A'S'O'N'D'J 'F'M'A'M' måned ig. 5: Fordeling af afstrømningen over året ved Vejrum Bro. /3/*

20 De i forbindelse med undersøgelsen udførte vandføringsmålinger samt data for Nørre A's faldforhold og bredder ses i tabel 2. Stationsnr, Vandføring Stationsmeter bundkote bredde l/sek i cm DNN m , , ^^ _ x) Isotopcentralen målte her en vandføring på I9OO l/sek. Tabel 2: Vandføringsdata og geometriske data for Nørre A. I bilag 3 f side 1, findes de af Viborg Amtsvandvæsen foretagne profilmålinger i Nørre Ao Ved hjælp af vandstandsbrædder konstateredes og dermed vandføringens variation. vandstandens Station Max. variation cm Tabel 3 i Vandføringsvariation.

21 En variation på 2 cm i vandstanden på station 706 svarer til en ændring i vandføring på ca. 125 l/sek (en relativ ændring på ca. 6 ^ ). Der kan imidlertid i den mellemliggende periode have forekommet større vandføringsændringer, dels på grund af stemmeværket ved Søndermølle og dels på grund af renseanlægget. Disse variationer kan alle optræde nedstrøms med en tidsforsinkelse. Vandføringen antages i middel over døgnet at have følgende værdier Stationsnr, Vandføring l/sek Der er fra midten af september 1973 af Hedeselskabet etableret en vandføringsstation ved Vejrum i forbindelse med GUDENAUNDERSØGELSEN og de foreløbige vandføringstal fra denne station er vist i bilag 4.

22 Transporttider_og_dispersion 4.2,1 Transporttid Et vandløbs transport af tilførte stoffer hænger nøje sammen med den hastighed, hvormed vandet bevæger sig. På grund af forskelle i de enkelte vandelementers hastigheder og transportveje vil der til en bestemt strækning af et vandløb ikke svare en eksakt transporttid. Til transporttiden er der knyttet et sprednings- eller disper s ions fænomen. Transporttiden for en bestemt strækning må derfor beskrives ved en kurve, som viser en fordeling af transporttider - en transporttidsfordeling. Denne kurves værdier angiver hvilken brøkdel af et givet vandvolumen, som gennemløber strækningen i løbet af en vis tid - se figur 6, side l6. Da transporttiden for en del af et vandelement er den samme som dens opholdstid i den pågældende del af vandløbet, kan kurven også benævnes strækningens opholdstidsfordelingskurve.denne måles i praksis ved hjælp af et tilført sporstof. Ved en transporttid må man forstå en middelværdi i transporttidsfordelingen; medianen i'^t^qd)* tyngdepiinktet (t) eller tidspunktet for passage af maksimalkoncentrationen (t ). ^ max' Dispersion Kendskab til vandløbets dispersion, d.v.s. den langsgående opblanding har betydning ved bedømmelse af virkningen af stødvise udledninger, idet størrelsen af dispersions koefficienten D bestemmer, hvor hurtigt forureningstoppen spredes. Over for kontinuerte og ikke særlig stærkt varierende udledninger har dispersionen imidlertid mindre betydning. Tilledningerne til Nørre Å er normalt kontinuer-

23 Strom retning ^ brokdel pr tidsenhed POSITION 1 O tid brokdel pr. tidsenhed POSITION 2 Fig, 6: Transporttidsfordeling og transporttider.

24 m 1 Afstand fra si 700 5t Transporttid timer Fig. 7: Transporttidsfordelinger, Afstand fra station 700. (Den fuldt optrukne kurve ^år gennem tyngdepunktet).

25 te, men Nørre Å kan f.eks. ved uheld på renseanlægget udsættes for stødbelastninger. En mere dybtgående behandling af teorien for opholdstider og dispersion findes i bilag Måling af transporttidsfordeling ved radioaktivt sporstof En måling af transporttidsfordelingen (=opholdstidsfordelingen) over en bestemt strækning foretages af IC på følgende måde: I det sted af vandløbet, hvorfra transporttiden ønskes målt, udhældes i løbet af nogle få sekunder en portion af et i vand opløst radioaktivt sporstof. Der anvendes kun nogle få gram af stoffet opløst i ca. 1 liter vand, og doseringen kan derfor foretages tilnærmet momentant, uden at der på grund af vægtfyldeforskelle opstår problemer med opblandingen i det vandvoltomen, som doseringen foretages i. Ønskes transporttiden målt fra et spildevandsudløb foretages doseringen umiddelbart i dette udløb. Ved det sted, hvortil transporttiden skal måles, anbringes en radioaktivitetsdetektor fast et passende sted midt i åens tværsnit. Denne detektor er forblindet med et måleinstrument og en skriver, som giver en fortløbende registrering af måleresultatet. Det målte og registrerede radioaktivitetsniveau vil være et mål for sporstofkoncentrationen ved.detektoren. Baseret på en momentan dosering vil denne koncentrations variation gennem tiden netop gengive sporstoffets opholdstidsfordeling, d.v.s. transporttidsfordelingen over den aktuelle strækning. Transporttidsfordelingen fås ud fra den direkte registrerede kurve på følgende måde: Den registrerede kurve korrigeres for den naturlige baggrundsstrålings konstante

26 bidrag til måleværdierne, og der korrigeres for henfald af det radioaktive sporstof. Til sidst foretages en normering, og transporttidsfordelingen kan optegnes. Det benyttede måleapparatur er transportabelt og akkumulatordrevet, og da den vandtætte detektor kan forsynes med op til ra kabel, er det eneste problem i forbindelse med etableringen af et målested i reglen at få anbragt detektoren på en passende måde midt i vandløbet. Det benyttede sporstof er den radioaktive isotop brom-82 i form af det vandopløselige salt ammoniumbromid. Det radioaktive stof henfalder med tiden, hvorved det fra en bestemt mængde sporstof målte stråleniveau stadigt aftager, således at der, hver gang der er forløbet 36 timer, er sket en halvering af måleresultatet: Isotopen har en såkaldt halveringstid på 36 timer. På grtuid af måleapparaturets store følsomhed vil de mængder radioaktivitet, som skal anvendes ved en måling resultere i absolut ufarlige koncentrationer i åen. Ved normale undersøgelser vil dispersionen have til følge, at maksimalkoncentrationen allerede ca. 1 km fra doseringsstedet vil ligge linder den grænse, som myndighederne har angivet som den maksimalt tilladelige koncentration i drikkevand af denne isotop. Ved nærværende undersøgelse i Nørre Å var den maksimale koncentration ved st, 704, beliggende 3358 m fra doseringsstedet nede på ca, 30^ af den maksimalt tilladelige koncentration for drilckevand. Samtidig med en transporttidsmåling kan der ved hjælp af det radioalctive sporstof foretages en måling af vandføringen. Målingen behøver ikke nødvendigvis at blive foretaget samme sted. Fremgangsmåden er den, at man i mindst det tidsrum, som hele sporstofmængden er om at passere

27 målestedet, med konstant hastighed opsamler en vandprøve. Opsamlingstiden, det opsamlede volumen og koncentrationen af radioaktivt sporstof i denne gennemsnitsprøve måles. Til sammenligning foretages en måling af en kendt brøkdel af den oprindeligt udledte sporstofmængde fortyndet op til samme volumen som den opsamlede prøve,- Ud fra disse to relative koncentrationsmålinger og kendskabet til den opsamlede mængde og opsamlingstiden kan vandføringen beregnes med en nøjagtighed som under normale omstændigheder vil være ca. t 5^. Det radioaktive sporstof har her den fordel, at man ved en direkte måling kan konstatere, hvornår sporstoffet passerer et målested jfr. registrering af opholdstidsfordelingen, Resultater Ved undersøgelsen, som udførtes den 21,-22,8,1973, doseredes 713 mci Br-82 i Viborg rensningsanlægs udløb i Nørre Å (st. 709), og transporttidsfordelingerne måles ved Tapdrup (st, 704), Vejrumbro (st. 706), Nybro (st, 707) og Økjærbro (st, 708). Disse direkte målte transporttidsfordelinger er vist på figur 7, side 17. Der er desuden herudfra beregnet transporttidsfordelingerne for strækningerne st, st. 706, st st. 707 og st st, 708. Til figurerne 8 og 9 bemærkes, at fordelingskurvernes ordinatakse er angivet i fo sporstof pr. time, d.v.s. den procentdel af den totalt doserede mængde, som ville passere,.hvis koncentrationen var konstant 1 en time. Endvidere vises til sammenligning med VKI's Sporstofmålinger transporttidsfordelingerne på strækningerne og ,- I tabel 4, side 23, er transporttider, strømningshastighederne og dispersionskoefficient angivet.

28 " 21 - Fig. 8: Målt transporttid på strækning st

29 22 - Fig, 9: Beregnet transporttid på strækning st ,

30 Tabel "i: VKI' s spor stof under søgelse Strælcning fra st. til st. L m t A) timer V m/s D 2/ m /s , , , , ' , i) Tyngdepunkt Tabel 4: Transporttider, strømningshastigheder, dispersionsparametre. Ved st704 måltes endvidere vandføringen efter den metode, som er omtalt i afsnit 4,2.3. Målingen foretoges den kl med resultatet Q. = 1,9 m-^/s, 4,2.5 Farvestofteknik og kemisk tracer På delstrælcningerne st, og fra st blev der af VKI foretaget sporstofundersøgelse med såvel kemisk sporstof som farvestof. Den kemiske tracer var LiCl, mens farvestofferne Uranin og Rhodamin b anvendtes. Mængder og doseringstider ses i tabel 5. Anvendt tracer Doseringstidspunlct Start på prøvetagning Slut på prøvetagning Strækning st LiCl: 15 kg Rhodamin b: 51 på første station kl på sidste station kl kl Strækning st, LiCl: 15 kg Uranin: i kg kl kl kl. 01,25

31 NØRRE Å Sporstofundersøgelser fra st.700 til st.70a Dosering ved st. 700 kl. 9^ Måling ved st. 70/f ved angivne tidspunkter c /cmax Li Cl Rhodamin B 6 7 Transporttid timer 1 1 r Transportticj timer Fig. 10:

32 9 10 Transporttid timer C/Cmax NØRRE Å Sporstofundersøgelser fra st.70/i til st.706 Dosering ved st.704kl. 3'' Måling ved st.706 ved angivne tidspunkter

33 En ulempe ved at anvende kemisk sporstof og farvestof er, at man manuelt skal udtage prøver til analyse, Dette problem blev løst på den måde, at VKI opstillede en automatisk prøvetager (isco) på endestationen. Prøvetageren indstilledes til start på det ønskede tidsptmkt og til prøvetagning med 5 minutters interval. Prøvetageren indeholdt 28 prøveflasker, så det var nødvendigt at tømme flaskerne to gange under undersøgelsen. Prøverne analyseredes derefter for Li ved atomabsorption og for Uranin og Rhodamin b ved fluoroscensspektrofotometri, De resulterende transporttidsfordelinger ses på figur 10 og figur 11, Figurerne er afbildet med C/C som ordinat og med tiden siden doseringen som abscisse. 4,2.6 Sammenligning Ved sammenligning af tracerkurverne for de tre typer sporstof 1) radioisotop 2) LiCl 3) farvestof kan følgende forhold fremdrages som væsentlige: 1. Nøjagtigheden ved de anvendte metoder er tilstrækkelig god til de senere beregninger m,h.t. transpprttid, hvorimod bestemmelse af dispersionskoefficienten foretages bedst ved isotopteknik. (Uranin på strækning havde dog en utydelig hale). 2. Over længere strækninger er isotopteknik mere anvendelig end farvestof og kemisk sporstof. 3. Anvendelse af radioisotoper ved transporttidsmålinger kræver medvirken af personer, som har sundhedsmyndighedernes tilladelse til at udføre sådanne undersøgelser (f.eks. personale fra Isotopcentralen),

34 Målingerne foretages med kontinuerligt registrerende udstyr, anbragt ved målestederne, således at man allerede under undersøgelsen kan følge transportforløbet. Der kræves ikke prøveudtagninger og senere analysering med specialapparatur. Metoden kan let udvides (ringe merudgift) til at omfatte- samtidigt udførte nøjagtige vandføringsmålinger. Transport tidsmålinger ved hjælp af farvestof eller kemisk sporstof kan i princippet udføres af personale fra amterne. Man må dog ved anvendelsen af disse sporstoffer regne med en betydelig arbejdsindsats, såfremt man ikke råder over passende prøvetagningsudstyr, I forbindelse med de intensive vandløbsundersøgelser på de øvrige delstrækninger foretages sporstofundersøgelserne af Isotopcentralen.

35 Forureningstilstand Det indsamlede materiale lader sig anvende til en bedømmelse af vandkvaliteten i Nørre A. Vurderingen af de kemiske analysedata sammenlignes herefter med det foreliggende materiale fra rapporten fra Viborg Amtsvandvæsen. (se fig. 1) 5.1 Kemiske analysevariable I det følgende gives først et kort resumé af de kemiske målinger foretaget ved de relevante stationer fra Viborg Amtsvandvæsens rapport /l/ Resultater fra tidligere undersøgelser Randrup Bro Såvel af Hedeselskabet som af Viborg Amtsvandvæsen er der her foretaget målinger af iltindhold. Ud fra iltmålingerne over døgnet vil det bemærkes, at vandløbet kun i ringe grad er påvirket af planters fotosyntese og respiration. Iltmætningen er for det meste noget mindre end 100^. Dette sammenholdt med det biokemiske iltforbrug, som i gennemsnit af de sidste 10 målinger var 4,7 mg/l med en størsteværdi på helt op til 8.9 mg/l, tyder på en forholdsvis hårdt belastet recipient allerede ved Randrup Bro. Søndermølle A efter Bruunshåb Søndermølle Å udgør et af Nørre Å's vigtigste tilløb i belastningsmæssig henseende, idet der kan komme forurenende stoffer fra såvel Søndersø som fra Søndermølle og Smiths Papfabrik i Bruunshåb, Vandføringen kan som følge af 2 stemmeværker variere betydeligt og den aktuelle størrelse af vandføringen har derfor betydning for Søndermølle Å>s forurening. Der synes ikke at være nogen systematisk Variation i de kemiske parametre, aom alle kan variere inden for et meget stort

36 interval BI^- f^eks. på mellem 4 og 29 mg/l, Nørre _Å yed Pramhuset Stationen er beliggende ca«1000 meter nedenfor renseanlægget, men indholdet af BI er her stadig forholdsvis højt, da der endnu ikke er sket nogen væsentlig nedbrydning. Iltforholdene har derfor iklce på denne station undergået nogen væsentlig ændring siden renseanlæggets start Resultater fra den foreliggende undersøgelse Opløst ilt og organisk stof Iltforholdene - dels målt ved winklermetoden og dels målt ved de kontinuerte iltmålere - er vist på fig. 12 og 13j side Det ses af figurerne, at der ikke forekommer kraftige iltsvingninger, men at iltindholdet næsten hele tiden er lavt. Dette er for så vidt overraskende, idet der forekommer en del makrovegetation, Viborg Amtsvandvæsen har således oplyst, at vandløbsstrækningen slås for grøde ca. hver l4. dag. Sammenhængen mellem koncentrationerne af BI og opløst ilt ses på fig. 3» side 7 j som kan siges at være typiske iltsvindskurver. Der sker en betydelig fjernelse af BI_ på strælcningen, men denne fjernelse sker også på bekostning af indholdet af opløst ilt. Nær in^s s alt e Målinger af næringssalte har betydning - dels for konstatering af nitrifikationens indflydelse på iltforbruget og dels for bedømmelsen af årsagerne til grødevæksten. I fig. 4, s. 8, er middelværdierne af kvælstofsaltene afbildet. Af kurverne ses, at såvel nitrit som nitrat er forholdsvis konstante langs åstrækningen samt at de endvidere er konstante over døgnet. Der er spredningen angivet ved den lodrette linie.

37 St. 708 st tid

38 St ,5 - 'il -

39 _ 32 - Derimod sker der et signifikant fald af såvel ammoniakkvælstof som af totalkvælstof o 0.6 mg/l NH^j^-N og Oo7 mg/l tot-n. Der kan findes 4 mulige forklaringer på det observerede forhold, i) Ammoniakstripning Udluftning af Ammoniakkvælstof foregår ved et ph i intervallet 7.5-8,3 og ved et ammoniakindhold på 1 mg/l eller derover, Owens /4 / angiver en ammoniakafgivelse på 6-10 mg N/m /døgn, og da opholdstiden på hele strækningen er ca, 27 timer ^ 1 døgn, kan afgivelsenvurderes ved at antage en middeldybde på 1,25 m på strækningen mg N/m -døgn -> 1725 " T725 ^^ ^^^ = mg N/1. Ammoniakstripningen kan altså ikke redegøre for en kvælstof fjernelse på 0,7 mg/l. ii) Nitrifikation i vandfase og denitrifikation i sediment Figur 4 side 8, giver ikke anledning til mistanke om egentlig nitrifikation i vandfasen, da såvel nitrit- som nitratindholdet er konstante. Indholdet af nitrat stiger ganske vist fra station 702 til station 703» og ammoniakken falder tilsvarende. Derimod stiger koncentrationen af nitrit ikke, hvorfor der ikke er anledning til at antage nitrifikation. Det forekommer yderst usandsynligt, at nitrifikation og denitrifikation til stadighed skulle kunne skabe konstante nitrat- og nitritkoncentrationer.

40 iii) Fortynding Kvælstoffjernelsen kan også forklares ved fortynding. Selv om vandføringen antages at stige på strækningen, vil det tilstrømmende vand også indeholde kvælstof, hovedsagelig som nitrat. Vandføringen antages at stige med ' 5 17^» hvorimod kvælstofindholdet falder med ^- = 32^, det vil sige, at kvælstoffjernelsen ikke alene kan skyldes fortynding. iv) Optagelse af NH^ i planter Denne mulighed kan ikke udelukkes og det er også konstateret, at visse planter hellere optager ammoniakkvælstof end nitratkvælstof. Den kraftige produktion af plantebiomassen stemmer dog ikke helt med de forholdsvis ringe iltsvingninger. Regnes der med en nettoproduktion af plantebiomasse på hele strækningen svarende til ca.2,5 mg O, kan dette transformeres til mg N ud fra en forudsætning om planternes sammensætning. Antages at 1 mg 0^ udskilt ^ 0,08 mg N optaget fjernes der altså 2,5 x 0.08 = 0.2 mg N ved planternes kvælstofoptagelse; altså kan en del af den kvælstoffjernelse forklares ved optagelse i planter, 5.2 Biologisk vurdering Der er af Viborg Amtsvandvæsen foretaget saprobieundersøgelser af Nørre Å i såvel 1970 som i I972, I I97O var strækningen fra renseanlægget i Viborg (Bruunshåb) til Vejrum karakteriseret ved forureningsgrad III. Stykket fra Vejrum til omkring Koldbæk Bro havde forureningsgrad II - III og resten af strækningen forureningsgrad II. Ved undersøgelsen i 1972 havde stykket med forureningsgrad III bredt sig til Nybro (st. 707) og fra Nybro til ca, Ålum var forureningsgraden II - III,

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Usserød Å projektet 1995-2002

Usserød Å projektet 1995-2002 Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Vådområdeprojekt Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen Hjermind Sø - Lodsejermøde Indlæg: Hvad er et vådområde Hvordan foregår kvælstoffjernelsen Hvilke muligheder

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Ekskursion til Susåen/Ringsted å

Ekskursion til Susåen/Ringsted å Naturvidenskabelig faggruppe Side 1 af 14 Ekskursion til Susåen/Ringsted å På ekskursionen til Susåen/Ringsted å skal vi ved hjælp af de tre naturvidenskabelige fag: biologi, geografi og kemi lave en grundig

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Løgstør Kommune. Løgstør Kommune Torvegade 15 9670 Løgstør Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den 22. marts 2004.

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Del 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå

Del 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\strukturkort\struktur1.gif Side 1 af 1 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\introduktion\introduktion.htm

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9

Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

Forklaring til skemaer: Oplande, Udløb og Renseanlæg Bilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Kalundborg Kommune Forslag til Spildevandsplan 2010-2015 Side 1 af 11 December 2009 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb i Nørager Kommune

Vandkvalitet i vandløb i Nørager Kommune Nørager Kommune Jernbanegade 13 9610 Nørager Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail ih@nja.dk Den x. September

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

Udledningstilladelse. Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg

Udledningstilladelse. Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Kalundborg Forsyning A/S Holbækvej 189B 4400 Kalundborg DATO 1. februar 2013 SAGS NR. 326-2012-106996 Udledningstilladelse Midlertidig udledning af renset spildevand

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Hobro Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Hobro Kommune. Amtsgården Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Hobro Kommune Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 27.

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune

Vandkvalitet i vandløb, Skørping Kommune Amtsgården Skørping Kommune Skørpingvej 7 9575 Terndrup Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 - Telefax 9815 6089 Teknik og Miljø Vandmiljøkontoret E-mail nja@nja.dk Den 1.

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed Sæson udvikling af N og P næringssalte i Fjordene en indikator for næringsstofbegrænsning. Lave koncentrationer

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere