RAPPORT NR. 10. GUDENÅUNDERSØGELSEN Norreå undersøgelse. ^fist ^ ( ) ^ t/i A, <

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT NR. 10. GUDENÅUNDERSØGELSEN Norreå undersøgelse. ^fist ^ ( ) ^ t/i A, <"

Transkript

1 RAPPORT NR. 10 t/i A, < ^ ( ) ^ ^fist GUDENÅUNDERSØGELSEN Norreå undersøgelse ^

2 GUDENÅUNDERSØGELSEN Rapport vedr,: INTENSIVE VANDLØBSUNDERSØGELSER NØRRE Å Sagnsnr,R ,1974-WT Vandkvalitetsinstituttet,ATV Poppe1gårdvej lo Søborg

3 - I - INDHOLDSFORTEGNELSE Side , ,.1 2,2,.2 'J. h. 4,1 4,2 4, , 4.2, 4.2, Resumé Indl edninp,' Formå1 Under sø^-rel sen Tidligere undersøgelser Nuværende undersøgel se Undersøgel sens planlægning Undersøgel sens omfang Opland Hydrologi Vandføringsstatis tik Transporttider og dispersion Transporttid Dispersion Måling ar transport tidsfordeling ved radioaktivt sporstof Resultater Farvestofteknik og kemisk tracer Sammenligning Forureningstilstand Kemiske analysevariable Resultater fra tidligere undersøgelser Resultater fra den foreliggende undersøgelse Biologisk vurdering Belastning med forurenende stoffer Beregning af vandløbets parametre Teori og forudsætninger Resultater af beregningen Beregnings eksempler Målsætning og forudsætninger Beregning af stødbelastning ved 47 regnvejr 9. Konklusioner 50 Li tteraturliste 5I

4 - II - INDHOLDSFORTEGNELSE Side FIGURER Fig. 1: Stationsplacering ved tidligere 3 undersøgelser af Nørre A. Flg. 2: Stationsplacering ved undersøgelsen 5 den Fig. 3: Gennemsni tligt Bl og iltindhold 7 på stationerne i Nørre Å. Fig. 4: Gennemsnitligt indhold af kvælstof- 8 salte i Nørre A, Fig. 5 Fordeling af afstrømningen over 12 "året ved Vejrum Bro. /3/. Fig. 6: Transporttidsfordeling og trans- l6 porttider Fig. 7: Transporttidsfordelinger, Afstand 1? fra station 700. Fig, 8: Målt transporttid på strækning st Fig. 9: Beregnet transporttid på strækning st Fig,10; Sporstofundersøgel ser fra st, Fig.11: Sporstofundersøgelser fra st, Fig,12; Iltindhold i Nørre Å, 30 Fig,13; Iltmætning i Nørre Å, 31 Fig,l4; Beskrivelse af vandløbssektion, 39 Fig.15; Massebalance for vandløbssektion. 40 Fig,16; Sektionsinddeling. 42 Fig,17: Målte og beregnede værdier. 43 Fig.18; Målte og beregnede værdier. 44 Fig.19; Simulering af ilt og BI -indhold på 48 st. 704 og 706, når koncentrationen af BI på st, 701 er 5 mg/l. Fig.20; Simuleret regnvandsbelastning fra 49 renseanlægget og virkningerne heraf på iltindholdet ved st. 704.

5 - III - INDHOLDSFORTEGNELSE Side TABELLER Tabel 1: Fordeling af oplandsareal til Viborgsøerne, 10 Tabel 2: Vandføringsdata og geometriske data for Nørre Å. 13 Tabel 3: Vandføringsvariation. 13 Tabel 4; Transporttider, strømningshastigheder, dispersionspararne tre. 23 Tabel 5: VKl's sporstofundersøgelse. 23 Tabel 6: Målte belastninger. 37 Tabel 1' Nørre A*s parametre. 42 Tabel 8: Producerede og forbrugte iltmængder, 45 Tabel 9: Nedbrydningskonstanter i andre danske vandløb. 45 Bilag I - V er ikke medtaget i nærværende rapport, men er særskilt rapporteret og foreligger ved Århus, Vejle og Viborg amtsvandinspektorater samt VKI,

6 o. Resumé Med dot formål i forbindelse med GUDENAUNDERSØGELSEN at tilvejebringe et materiale der kan anvendes til at beregne Nørre Å's iltsvindsparametre, er der gennemført o en recipientundersøgelse af Nørre A. Undersøgelsen har omfattet målinger af vandkemi og vandføringer fra 10 stationer på en strækning fra før centralrenseanlægget til Økær Bro. Endvidere har undersøgelsen omfattet sporstofundersøgelser ved såvel isotopteknik som ved kemisk sporstof og farvestof. Herved er der opnået kendskab til transporttid og dispersion. Undersøgelsesmaterialet er blevet benyttet til at kalibrere en matematisk model af sammenhængen mellem iltforhold og indhold af organisk stof. Den matematiske model er anvendt til at bedømme maximalindhold af organisk stof under hensyntagen til at givne kvalitetskrav skal overholdes. Endvidere er en regnvejrssituation simuleret, Resultaterne og beregningerne kan sammenfattes således: 1, De målte iltforhold i Nørre Å overholder på hele den undersøgte strækning ikke et kvalitetskrav på 4 mg O^/l. 2. Der er ingen grund til at antage, at der sker nitrifikation på strækningen, 3, Iltsvingningerne kan i hovedtræk forklares ud fra produktion af plantebiomasse og respiration, 4. De lave iltindhold kan i hovedtræk forklares ved en lav geniltningskoefficient i forhold til den organiske stofbelastning.

7 Der er behov for yderligere viden om forureningskilderne samt hvilke indgreb det er muligt at foretage over for disse. Den opstillede model er anvendt til at vurdere virkningerne på i 1 tf orholdetie af o t regnskyl ud fra e t konstrueret eksempel, og virkningerne af forskellige koncentrationer af BI umiddelbart efter renseanlægget på 11fcforholdene i Nørre A er vurderet. Transporttidsundersøgelser kan såvel udføres med isotopteknik som med kemisk sporstof som med farvestof.

8 Indledning Som en del af Gudonåundersøgelsen indgår intensive målinger på udvalgte vandløbsstrækninger dels af selve Gudenåen, dels på forskellige tilløb. Ifølge tidsplanen skulle undersøgelsen på Nørre A ved Viborg foretages allerede i august 1973, og resultaterne skulle foreligge i en rapport som grundigt beskrev de anvendte metoder og teknikker, således at rapporten kunne fungere som manual for de efterfølgende undersøgelser, 1,1 Formål Formålet med vandløbsundersøgelserne er at tilvejebringe et materiale, der kan benyttes til at beregne vandløbets iltsvindsparametre; Genluftningskonstant og nedbrydningskonstant. De beregnede konstanter skal herefter i forbindelse med det øvrige materiale (vurderinger af fotosyntese og respiration samt nitrifikation) benyttes i en iltbalancemodel til at beregne mængder af organisk stof og ammoniak, der maksimalt kan udledes i Nørre A under hensyntagen til, at et givet kvalitetskrav til vandløbets iltindhold skal overholdes,

9 Undei'søgelsen 2,1 Tidligere undersøgelser Tidligere undersøgels er af Nørre A er grundigt beskrevet i en af Viborg Amts vandvæsen udsendt rapport /l/. Rapporten giver en beskrivelse af Viborg-søerne og deres afog tilløb. Der foreligger en beskrivelse af oplandets topografi og hydrologiske forhold såvel som en beskrivelse af vandkvaliteten i søerne og vandløbene. Undersøgelserne af vandløbene, især Nørre A, er foretaget af Hedeselskabet for Viborg kommune i med opfølgning af fysisk /kemiske analyser løbende med undtagelse af perioden Første biologiske undersøgelse af Nørre A foretoges af Viborg Amt i august 1970' Efter igangsættelsen af centralrenseanlægget i Bruunshåb 1971 e^ der foretaget såvel biologisk som fysisk/kemisk bedømmelse af Nørre A af Viborg Amts vandvæsen og Hedeselskabet,og endvidere er stoftransporterne samt belastningen af Nørre A med spildevand vurderet, I Hedeselskabets fysisk/kemiske undersøgelser er det især stationerne o - o 6 NørreA ved Randrup Bro o 8 Søndermølle A efter Bruunshåb 11 Nørre A ved Pramhuset 15 Nørre A ved Vejruin Bro, der er interessante for den nærværende undersøgelse, se figur 1, side 3. Desværre er vandføringsmålinger ikke udført i noget større omfang, og desuden er der ikke målt totalkvælstof og total-phosphor før efter 1971 Foruden opløste fraktioner af næringssalte er der målt biokemisk iltforbrug (Bip.) og ph samt foretaget diskrete ilt- og temperaturmålinger.

10 - 3 - c s % > la L_ Q, 1- o 4 C o *-' (U in c 8 t_ Ol in D c o Q- O CD UD -t cs '^^^ F i ;>; ^ ' S t a I i on Hp I a CiH" i ng \ ec], i ti 1 i f;<m'o undo j-^ofyo I so r af Nørre A.

11 Nuværende undersøgelse 2,2.1 Undersøgelsens planlægning I>Gn nuværende undersøgelse kan deles op i 1. Den intensive vandløbsundersøgelse august , Spildevandsundersøgelser, hvor bl.a, Smiths Papfabrik i Bruunshåb og centralrenseanlægget undersøges. 3- De løbende undersøgelser over stoftransport på stationerne : Rindsholm Bro Afløb fra Søndersø Vejrum Bro Ålum, Stoftransporterne undersøges løbende i forbindelse med Gudenåundersøgelsen og en endelig vurdering af materialet kan først finde sted i forbindelse med slutrapporteringen. Når der allerede nu foretages en bearbejdning af materialet er det for på så tidligt et tidspunkt at udnytte de indsamlede tal. (stationsoversigt og prøvetagningsprogram ses i bilag 1.) Samtidig med den intensive luidersøgelse af Nørre Å , august foretog Viborg kommune en belastningsundersøgelse af renseanlægget i Bruunshåb i tidsrummet den august. Resultatet af denne belastningsundersøgelse diskuteredes i forbindelse med belastningen af Nørre A med forurenende stoffer (afsnit 6), Stationsplaceringen er angivet i figur 2, side 5. Det allerede foreliggende materiale blev anvendt til at placere stationerne tættest i det område, hvor iltsvindskurven

12 _ r; _ O < o: o n o: 1 < 2 f^ C/) F^ o > e Q. L- o C o o l/l (! >? dstand Tiåting led var Brings ^=S bg :^ > o tn o. (D r ku. 9{ c «' T3 C O- o i ^o -CO td --4- C>J U-O v> *-wr»» I > -**w / ' I ^* Fig. 2: Stationsplacering- ved undersøgelsen don 2J ,8.1^7 3.

13 - 6 - var stejlt faldende og med større afstand på det stykke, laver geniltningen langsomt fik iltindholdet til at stige. Ved en efterrationalisering på grundlag af det bearbejdede materiale, se figur 3, ville det have været ønske ligt med endnu en station, f.eks, ved Alum. Det har endvidere været formålet med undersøgelsen af Nørre Å at sammenligne forskellige sporstofteknikker til bestemmelse af transporttiden i vandløb, Undersøgelsens omfang Der blev taget prøver til kemisk analyse på hver station hver 2. time i undersøgelsesdøgnet. Vandprøverne blev analyseret for følgende kemiske og fysiske parametre: opløst ilt (ved Winklermetoden) total-kvælstof nitrat-kvælstof ni trit-kvælstof ammoniak-kvælstof biokemisk iltforbrug, Bl^ permanganatforbrug total organisk kulstof temperatur ph ledningsevne. Vandføringerne måltes med vingemåler på stationerne 700, 704, 706, 707 og 708 af Viborg Amts vandvæsen d, 20, og 2l, august, og vandføringen blev på de samme stationer sammenlignet med de af Viborg Amts vandvæsen opstillede vandstandsbrædder. Viborg Amts vandvæsen udførte det praktiske arbejde med etablering af stationerne. Vandføring i afløbet fra centralrenseanlægget blev foretaget af Viborg kommunes teknikere på renseanlægget, såvel med trekantoverfald som med neddyldcet vingemåler i

14 mg/l Oo o- BI5 Lodret linie angiver s tatidardaf vigelse, 8 5 O %^yo: station Fi ;, '3: Gennemsnitligt Bl_ og iltindhold på stationerne i N 0 r r O A,

15 - 8-25^^ mo/l Total N NO2-N NH4-N o- Lodret linie angiver s t andiirda f v i gel se H f' i> H ^)-»^ H ^ H t t > + O t-l h 7001^ station Flg. 4: Gennemsnitlist indhold af kvæl stofsal te i Nørre Å

16 - 9 - f orb i ndt; 1 se mod bo 1 as tn Liigsnnderso^Vt^'l sen. 1 bilufv 1 er alio anaj y sorosul ta ter fra undersøgelsen vist. i Labelfoi'm. På figur 3 oa 4 or udvalgte analyseresultater afbildol grafisli mod angivelse af gennemsnitsværdi og standardafvigelse, der angiver variationen over døgnet. Flere af parametrtsne viser såledos en bemærkelsesva-rdi g lille varia tion o ve^r døgne L.

17 opland Oplandet til Nørre Å findes udmærket beskrevet i /l/ og skal kun på dette sted kort resumerest. Den overvejende mængde af de til åen tilførte forurenende stoffer er tilført på en strækning til og med Viboj'g Centralrenseanlægs afløb, og det er virkningen af den samlede belastning for den nedre åstrækning, der skal beskrives i denne rapport. Oplandsarealerne til Nørre Å-systemet kan ifølge /l/ inddeles i Viborgsøerne ha Nørre Å 1 8,157 ha Nørre Å ha Arealet til Viborgsøerne fordeler sig på følgende måde Areal (ha) Eng + mose + hede 169 Skov 274 Sø 320 Ager 2682 Kloakere t 1013 Total 4458 Tabel 1: Fordeling af oplandsareal til Viborgsøerne Det væsentligste kloakerede areal i afstrømningsområdet er Viborg by, hvorimod området Nørre Å. 2 hovedsagelig er ager og eng og enkelte små bysamfund. Ifølge Kommunernes landsplanlægning 1971 /z/ vil folketallene i kommunerne Viborg, Tjele og Bjerringbro kun stige med ca.

18 personer. Viborg kommune har en stigning på 3000, de to øvrige kommuner har fald i befolkningstallet. Forholdene omkring Nørre Å forventes derfor i den kommende periode at ændre sig meget lidt eller slet ikke i perioden , medmindre der anlægges industrier, som kan yde bidrag til en forøgelse af forureningsbelastningen.

19 Hydrologi Den eksisterende viden om Nørre Å>s hydrologi stammer dels fra Hedeselskabets målinger ved Vejrum i perioden i960 og dels fra målinger i forbindelse med GUDENÅXINDERSØ- GELSEN ved stationerne ved Rindsholm, Vejrum, Alum og Søndermølle Å. samt de af Viborg Amts vandløbsvæsen foretagne målinger den 20. og 21. august Endvidere blev der den 21, og 22, august foretaget sporstofundersøgelser af såvel Isotopcentralen (ic) som af Vandkvalitetsinstituttet (VKl), 4_.l YSS^f^^iS^ss tatis tik Vandføringsstatistikken fra Hedeselskabets målestation ved Vejrumbro kan findes i Hedeselskabets beretninger /3/. Der er imidlertid ikke angivet særlig mange værdier af årsminimumsafstrømningen, idet denne er afhængig af stemmeværkerne ved Søndermølle. En skønsmæssig værdi vil dog være 6 l/sek/km^, /3/, Fordelingen af afstrømningen over året for perioden 1917/ /60 ses på fig 'J'J 'A'S'O'N'D'J 'F'M'A'M' måned ig. 5: Fordeling af afstrømningen over året ved Vejrum Bro. /3/*

20 De i forbindelse med undersøgelsen udførte vandføringsmålinger samt data for Nørre A's faldforhold og bredder ses i tabel 2. Stationsnr, Vandføring Stationsmeter bundkote bredde l/sek i cm DNN m , , ^^ _ x) Isotopcentralen målte her en vandføring på I9OO l/sek. Tabel 2: Vandføringsdata og geometriske data for Nørre A. I bilag 3 f side 1, findes de af Viborg Amtsvandvæsen foretagne profilmålinger i Nørre Ao Ved hjælp af vandstandsbrædder konstateredes og dermed vandføringens variation. vandstandens Station Max. variation cm Tabel 3 i Vandføringsvariation.

21 En variation på 2 cm i vandstanden på station 706 svarer til en ændring i vandføring på ca. 125 l/sek (en relativ ændring på ca. 6 ^ ). Der kan imidlertid i den mellemliggende periode have forekommet større vandføringsændringer, dels på grund af stemmeværket ved Søndermølle og dels på grund af renseanlægget. Disse variationer kan alle optræde nedstrøms med en tidsforsinkelse. Vandføringen antages i middel over døgnet at have følgende værdier Stationsnr, Vandføring l/sek Der er fra midten af september 1973 af Hedeselskabet etableret en vandføringsstation ved Vejrum i forbindelse med GUDENAUNDERSØGELSEN og de foreløbige vandføringstal fra denne station er vist i bilag 4.

22 Transporttider_og_dispersion 4.2,1 Transporttid Et vandløbs transport af tilførte stoffer hænger nøje sammen med den hastighed, hvormed vandet bevæger sig. På grund af forskelle i de enkelte vandelementers hastigheder og transportveje vil der til en bestemt strækning af et vandløb ikke svare en eksakt transporttid. Til transporttiden er der knyttet et sprednings- eller disper s ions fænomen. Transporttiden for en bestemt strækning må derfor beskrives ved en kurve, som viser en fordeling af transporttider - en transporttidsfordeling. Denne kurves værdier angiver hvilken brøkdel af et givet vandvolumen, som gennemløber strækningen i løbet af en vis tid - se figur 6, side l6. Da transporttiden for en del af et vandelement er den samme som dens opholdstid i den pågældende del af vandløbet, kan kurven også benævnes strækningens opholdstidsfordelingskurve.denne måles i praksis ved hjælp af et tilført sporstof. Ved en transporttid må man forstå en middelværdi i transporttidsfordelingen; medianen i'^t^qd)* tyngdepiinktet (t) eller tidspunktet for passage af maksimalkoncentrationen (t ). ^ max' Dispersion Kendskab til vandløbets dispersion, d.v.s. den langsgående opblanding har betydning ved bedømmelse af virkningen af stødvise udledninger, idet størrelsen af dispersions koefficienten D bestemmer, hvor hurtigt forureningstoppen spredes. Over for kontinuerte og ikke særlig stærkt varierende udledninger har dispersionen imidlertid mindre betydning. Tilledningerne til Nørre Å er normalt kontinuer-

23 Strom retning ^ brokdel pr tidsenhed POSITION 1 O tid brokdel pr. tidsenhed POSITION 2 Fig, 6: Transporttidsfordeling og transporttider.

24 m 1 Afstand fra si 700 5t Transporttid timer Fig. 7: Transporttidsfordelinger, Afstand fra station 700. (Den fuldt optrukne kurve ^år gennem tyngdepunktet).

25 te, men Nørre Å kan f.eks. ved uheld på renseanlægget udsættes for stødbelastninger. En mere dybtgående behandling af teorien for opholdstider og dispersion findes i bilag Måling af transporttidsfordeling ved radioaktivt sporstof En måling af transporttidsfordelingen (=opholdstidsfordelingen) over en bestemt strækning foretages af IC på følgende måde: I det sted af vandløbet, hvorfra transporttiden ønskes målt, udhældes i løbet af nogle få sekunder en portion af et i vand opløst radioaktivt sporstof. Der anvendes kun nogle få gram af stoffet opløst i ca. 1 liter vand, og doseringen kan derfor foretages tilnærmet momentant, uden at der på grund af vægtfyldeforskelle opstår problemer med opblandingen i det vandvoltomen, som doseringen foretages i. Ønskes transporttiden målt fra et spildevandsudløb foretages doseringen umiddelbart i dette udløb. Ved det sted, hvortil transporttiden skal måles, anbringes en radioaktivitetsdetektor fast et passende sted midt i åens tværsnit. Denne detektor er forblindet med et måleinstrument og en skriver, som giver en fortløbende registrering af måleresultatet. Det målte og registrerede radioaktivitetsniveau vil være et mål for sporstofkoncentrationen ved.detektoren. Baseret på en momentan dosering vil denne koncentrations variation gennem tiden netop gengive sporstoffets opholdstidsfordeling, d.v.s. transporttidsfordelingen over den aktuelle strækning. Transporttidsfordelingen fås ud fra den direkte registrerede kurve på følgende måde: Den registrerede kurve korrigeres for den naturlige baggrundsstrålings konstante

26 bidrag til måleværdierne, og der korrigeres for henfald af det radioaktive sporstof. Til sidst foretages en normering, og transporttidsfordelingen kan optegnes. Det benyttede måleapparatur er transportabelt og akkumulatordrevet, og da den vandtætte detektor kan forsynes med op til ra kabel, er det eneste problem i forbindelse med etableringen af et målested i reglen at få anbragt detektoren på en passende måde midt i vandløbet. Det benyttede sporstof er den radioaktive isotop brom-82 i form af det vandopløselige salt ammoniumbromid. Det radioaktive stof henfalder med tiden, hvorved det fra en bestemt mængde sporstof målte stråleniveau stadigt aftager, således at der, hver gang der er forløbet 36 timer, er sket en halvering af måleresultatet: Isotopen har en såkaldt halveringstid på 36 timer. På grtuid af måleapparaturets store følsomhed vil de mængder radioaktivitet, som skal anvendes ved en måling resultere i absolut ufarlige koncentrationer i åen. Ved normale undersøgelser vil dispersionen have til følge, at maksimalkoncentrationen allerede ca. 1 km fra doseringsstedet vil ligge linder den grænse, som myndighederne har angivet som den maksimalt tilladelige koncentration i drikkevand af denne isotop. Ved nærværende undersøgelse i Nørre Å var den maksimale koncentration ved st, 704, beliggende 3358 m fra doseringsstedet nede på ca, 30^ af den maksimalt tilladelige koncentration for drilckevand. Samtidig med en transporttidsmåling kan der ved hjælp af det radioalctive sporstof foretages en måling af vandføringen. Målingen behøver ikke nødvendigvis at blive foretaget samme sted. Fremgangsmåden er den, at man i mindst det tidsrum, som hele sporstofmængden er om at passere

27 målestedet, med konstant hastighed opsamler en vandprøve. Opsamlingstiden, det opsamlede volumen og koncentrationen af radioaktivt sporstof i denne gennemsnitsprøve måles. Til sammenligning foretages en måling af en kendt brøkdel af den oprindeligt udledte sporstofmængde fortyndet op til samme volumen som den opsamlede prøve,- Ud fra disse to relative koncentrationsmålinger og kendskabet til den opsamlede mængde og opsamlingstiden kan vandføringen beregnes med en nøjagtighed som under normale omstændigheder vil være ca. t 5^. Det radioaktive sporstof har her den fordel, at man ved en direkte måling kan konstatere, hvornår sporstoffet passerer et målested jfr. registrering af opholdstidsfordelingen, Resultater Ved undersøgelsen, som udførtes den 21,-22,8,1973, doseredes 713 mci Br-82 i Viborg rensningsanlægs udløb i Nørre Å (st. 709), og transporttidsfordelingerne måles ved Tapdrup (st, 704), Vejrumbro (st. 706), Nybro (st, 707) og Økjærbro (st, 708). Disse direkte målte transporttidsfordelinger er vist på figur 7, side 17. Der er desuden herudfra beregnet transporttidsfordelingerne for strækningerne st, st. 706, st st. 707 og st st, 708. Til figurerne 8 og 9 bemærkes, at fordelingskurvernes ordinatakse er angivet i fo sporstof pr. time, d.v.s. den procentdel af den totalt doserede mængde, som ville passere,.hvis koncentrationen var konstant 1 en time. Endvidere vises til sammenligning med VKI's Sporstofmålinger transporttidsfordelingerne på strækningerne og ,- I tabel 4, side 23, er transporttider, strømningshastighederne og dispersionskoefficient angivet.

28 " 21 - Fig. 8: Målt transporttid på strækning st

29 22 - Fig, 9: Beregnet transporttid på strækning st ,

30 Tabel "i: VKI' s spor stof under søgelse Strælcning fra st. til st. L m t A) timer V m/s D 2/ m /s , , , , ' , i) Tyngdepunkt Tabel 4: Transporttider, strømningshastigheder, dispersionsparametre. Ved st704 måltes endvidere vandføringen efter den metode, som er omtalt i afsnit 4,2.3. Målingen foretoges den kl med resultatet Q. = 1,9 m-^/s, 4,2.5 Farvestofteknik og kemisk tracer På delstrælcningerne st, og fra st blev der af VKI foretaget sporstofundersøgelse med såvel kemisk sporstof som farvestof. Den kemiske tracer var LiCl, mens farvestofferne Uranin og Rhodamin b anvendtes. Mængder og doseringstider ses i tabel 5. Anvendt tracer Doseringstidspunlct Start på prøvetagning Slut på prøvetagning Strækning st LiCl: 15 kg Rhodamin b: 51 på første station kl på sidste station kl kl Strækning st, LiCl: 15 kg Uranin: i kg kl kl kl. 01,25

31 NØRRE Å Sporstofundersøgelser fra st.700 til st.70a Dosering ved st. 700 kl. 9^ Måling ved st. 70/f ved angivne tidspunkter c /cmax Li Cl Rhodamin B 6 7 Transporttid timer 1 1 r Transportticj timer Fig. 10:

32 9 10 Transporttid timer C/Cmax NØRRE Å Sporstofundersøgelser fra st.70/i til st.706 Dosering ved st.704kl. 3'' Måling ved st.706 ved angivne tidspunkter

33 En ulempe ved at anvende kemisk sporstof og farvestof er, at man manuelt skal udtage prøver til analyse, Dette problem blev løst på den måde, at VKI opstillede en automatisk prøvetager (isco) på endestationen. Prøvetageren indstilledes til start på det ønskede tidsptmkt og til prøvetagning med 5 minutters interval. Prøvetageren indeholdt 28 prøveflasker, så det var nødvendigt at tømme flaskerne to gange under undersøgelsen. Prøverne analyseredes derefter for Li ved atomabsorption og for Uranin og Rhodamin b ved fluoroscensspektrofotometri, De resulterende transporttidsfordelinger ses på figur 10 og figur 11, Figurerne er afbildet med C/C som ordinat og med tiden siden doseringen som abscisse. 4,2.6 Sammenligning Ved sammenligning af tracerkurverne for de tre typer sporstof 1) radioisotop 2) LiCl 3) farvestof kan følgende forhold fremdrages som væsentlige: 1. Nøjagtigheden ved de anvendte metoder er tilstrækkelig god til de senere beregninger m,h.t. transpprttid, hvorimod bestemmelse af dispersionskoefficienten foretages bedst ved isotopteknik. (Uranin på strækning havde dog en utydelig hale). 2. Over længere strækninger er isotopteknik mere anvendelig end farvestof og kemisk sporstof. 3. Anvendelse af radioisotoper ved transporttidsmålinger kræver medvirken af personer, som har sundhedsmyndighedernes tilladelse til at udføre sådanne undersøgelser (f.eks. personale fra Isotopcentralen),

34 Målingerne foretages med kontinuerligt registrerende udstyr, anbragt ved målestederne, således at man allerede under undersøgelsen kan følge transportforløbet. Der kræves ikke prøveudtagninger og senere analysering med specialapparatur. Metoden kan let udvides (ringe merudgift) til at omfatte- samtidigt udførte nøjagtige vandføringsmålinger. Transport tidsmålinger ved hjælp af farvestof eller kemisk sporstof kan i princippet udføres af personale fra amterne. Man må dog ved anvendelsen af disse sporstoffer regne med en betydelig arbejdsindsats, såfremt man ikke råder over passende prøvetagningsudstyr, I forbindelse med de intensive vandløbsundersøgelser på de øvrige delstrækninger foretages sporstofundersøgelserne af Isotopcentralen.

35 Forureningstilstand Det indsamlede materiale lader sig anvende til en bedømmelse af vandkvaliteten i Nørre A. Vurderingen af de kemiske analysedata sammenlignes herefter med det foreliggende materiale fra rapporten fra Viborg Amtsvandvæsen. (se fig. 1) 5.1 Kemiske analysevariable I det følgende gives først et kort resumé af de kemiske målinger foretaget ved de relevante stationer fra Viborg Amtsvandvæsens rapport /l/ Resultater fra tidligere undersøgelser Randrup Bro Såvel af Hedeselskabet som af Viborg Amtsvandvæsen er der her foretaget målinger af iltindhold. Ud fra iltmålingerne over døgnet vil det bemærkes, at vandløbet kun i ringe grad er påvirket af planters fotosyntese og respiration. Iltmætningen er for det meste noget mindre end 100^. Dette sammenholdt med det biokemiske iltforbrug, som i gennemsnit af de sidste 10 målinger var 4,7 mg/l med en størsteværdi på helt op til 8.9 mg/l, tyder på en forholdsvis hårdt belastet recipient allerede ved Randrup Bro. Søndermølle A efter Bruunshåb Søndermølle Å udgør et af Nørre Å's vigtigste tilløb i belastningsmæssig henseende, idet der kan komme forurenende stoffer fra såvel Søndersø som fra Søndermølle og Smiths Papfabrik i Bruunshåb, Vandføringen kan som følge af 2 stemmeværker variere betydeligt og den aktuelle størrelse af vandføringen har derfor betydning for Søndermølle Å>s forurening. Der synes ikke at være nogen systematisk Variation i de kemiske parametre, aom alle kan variere inden for et meget stort

36 interval BI^- f^eks. på mellem 4 og 29 mg/l, Nørre _Å yed Pramhuset Stationen er beliggende ca«1000 meter nedenfor renseanlægget, men indholdet af BI er her stadig forholdsvis højt, da der endnu ikke er sket nogen væsentlig nedbrydning. Iltforholdene har derfor iklce på denne station undergået nogen væsentlig ændring siden renseanlæggets start Resultater fra den foreliggende undersøgelse Opløst ilt og organisk stof Iltforholdene - dels målt ved winklermetoden og dels målt ved de kontinuerte iltmålere - er vist på fig. 12 og 13j side Det ses af figurerne, at der ikke forekommer kraftige iltsvingninger, men at iltindholdet næsten hele tiden er lavt. Dette er for så vidt overraskende, idet der forekommer en del makrovegetation, Viborg Amtsvandvæsen har således oplyst, at vandløbsstrækningen slås for grøde ca. hver l4. dag. Sammenhængen mellem koncentrationerne af BI og opløst ilt ses på fig. 3» side 7 j som kan siges at være typiske iltsvindskurver. Der sker en betydelig fjernelse af BI_ på strælcningen, men denne fjernelse sker også på bekostning af indholdet af opløst ilt. Nær in^s s alt e Målinger af næringssalte har betydning - dels for konstatering af nitrifikationens indflydelse på iltforbruget og dels for bedømmelsen af årsagerne til grødevæksten. I fig. 4, s. 8, er middelværdierne af kvælstofsaltene afbildet. Af kurverne ses, at såvel nitrit som nitrat er forholdsvis konstante langs åstrækningen samt at de endvidere er konstante over døgnet. Der er spredningen angivet ved den lodrette linie.

37 St. 708 st tid

38 St ,5 - 'il -

39 _ 32 - Derimod sker der et signifikant fald af såvel ammoniakkvælstof som af totalkvælstof o 0.6 mg/l NH^j^-N og Oo7 mg/l tot-n. Der kan findes 4 mulige forklaringer på det observerede forhold, i) Ammoniakstripning Udluftning af Ammoniakkvælstof foregår ved et ph i intervallet 7.5-8,3 og ved et ammoniakindhold på 1 mg/l eller derover, Owens /4 / angiver en ammoniakafgivelse på 6-10 mg N/m /døgn, og da opholdstiden på hele strækningen er ca, 27 timer ^ 1 døgn, kan afgivelsenvurderes ved at antage en middeldybde på 1,25 m på strækningen mg N/m -døgn -> 1725 " T725 ^^ ^^^ = mg N/1. Ammoniakstripningen kan altså ikke redegøre for en kvælstof fjernelse på 0,7 mg/l. ii) Nitrifikation i vandfase og denitrifikation i sediment Figur 4 side 8, giver ikke anledning til mistanke om egentlig nitrifikation i vandfasen, da såvel nitrit- som nitratindholdet er konstante. Indholdet af nitrat stiger ganske vist fra station 702 til station 703» og ammoniakken falder tilsvarende. Derimod stiger koncentrationen af nitrit ikke, hvorfor der ikke er anledning til at antage nitrifikation. Det forekommer yderst usandsynligt, at nitrifikation og denitrifikation til stadighed skulle kunne skabe konstante nitrat- og nitritkoncentrationer.

40 iii) Fortynding Kvælstoffjernelsen kan også forklares ved fortynding. Selv om vandføringen antages at stige på strækningen, vil det tilstrømmende vand også indeholde kvælstof, hovedsagelig som nitrat. Vandføringen antages at stige med ' 5 17^» hvorimod kvælstofindholdet falder med ^- = 32^, det vil sige, at kvælstoffjernelsen ikke alene kan skyldes fortynding. iv) Optagelse af NH^ i planter Denne mulighed kan ikke udelukkes og det er også konstateret, at visse planter hellere optager ammoniakkvælstof end nitratkvælstof. Den kraftige produktion af plantebiomassen stemmer dog ikke helt med de forholdsvis ringe iltsvingninger. Regnes der med en nettoproduktion af plantebiomasse på hele strækningen svarende til ca.2,5 mg O, kan dette transformeres til mg N ud fra en forudsætning om planternes sammensætning. Antages at 1 mg 0^ udskilt ^ 0,08 mg N optaget fjernes der altså 2,5 x 0.08 = 0.2 mg N ved planternes kvælstofoptagelse; altså kan en del af den kvælstoffjernelse forklares ved optagelse i planter, 5.2 Biologisk vurdering Der er af Viborg Amtsvandvæsen foretaget saprobieundersøgelser af Nørre Å i såvel 1970 som i I972, I I97O var strækningen fra renseanlægget i Viborg (Bruunshåb) til Vejrum karakteriseret ved forureningsgrad III. Stykket fra Vejrum til omkring Koldbæk Bro havde forureningsgrad II - III og resten af strækningen forureningsgrad II. Ved undersøgelsen i 1972 havde stykket med forureningsgrad III bredt sig til Nybro (st. 707) og fra Nybro til ca, Ålum var forureningsgraden II - III,

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land

Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Udvikling af lille, simpelt, billigt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Kolofon Titel: Udvikling af lille, billigt, simpelt og driftsikkert renseanlæg til det åbne land Emneord: Renseanlæg, åbne

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Envinamøde om landbrugstilsyn

Envinamøde om landbrugstilsyn Envinamøde om landbrugstilsyn Samarbejde mellem miljøvagt og indsatsleder/kommunale miljøsagsbehandlere 19. juni 2014 Lene Thomsen, Horsens Kommune lt@horsens.dk; 76292508 Tommy Krogh Abrahamsen, Horsens

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Styring og overvågning

Styring og overvågning FREA Udredning af de kommercielle og tekniske muligheder for at opdrætte ørreder i fuldt recirkulerede akvakulturanlæg Styring og overvågning Teknisk Notat Juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ... 1

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV

PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 VAND AFFALD SPILDEVAND ERHVERV PRISER 2013 I denne prisliste kan du få et overblik over Provas takster og gebyrer i 2013. Prislisten her henvender sig primært til virksomheder. Der foreligger

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS

Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder. Klaus Hinsby, GEUS Grundvandsdatering: en oversigt over tracermetoder Klaus Hinsby, GEUS GRUNDVANDSDATERING Grundvandets alder i et givet punkt = grundvandets opholdstid under jordoverfladen siden infiltrationen Fra Kazemi

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S

Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S SOLRØD KOMMUNE Teknisk Administration Tilladelse til udledning af spildevand til den offentlige kloak Lyckebye Industrial A/S Lyckeby Industrial A/S CVR nr.: 11714218 Naurbjergvej 1, 4623 Lille Skensved

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt

brikkerne til regning & matematik statistik preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ preben bernitt brikkerne til regning & matematik statistik 2+ 1. udgave som E-bog ISBN: 978-87-92488-33-6 2009 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012

RAPPORT. Krav til vvs-måleudstyr. Projektrapport April 2012 Krav til vvs-måleudstyr Projektrapport April 2012 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Krav til vvs-måleudstyr Jørgen

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å

UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Skov og Naturstyrelsen UDLEDNING AF OVERFLADEVAND TIL LINDHOLM Å OG GER Å Rev. 1 Endelige

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet TA henvisninger TA.

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen Matematik A Højere handelseksamen hhx141-mat/a-305014 Fredag den 3. maj 014 kl. 9.00-14.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål. Besvarelsen

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg

Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Egevangen 3B, 2980 Kokkedal Skema til ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg 1. Generel information ejer og beliggenhed af anlæg Adresse for minerenseanlæggets

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

Spildevand - i det åbne land

Spildevand - i det åbne land Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere