Læsning en del af faget hjemkundskab
|
|
- Andrea Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab er læsning og fagets sproglige dimension blevet trukket tydeligere frem som en del af den faglige undervisning. Men hvordan kan læsning integreres i undervisningen så det ikke bliver en klods om benet, men et positivt bidrag til elevernes faglige forståelse? I denne artikel gives der nogle konkrete eksempler på undervisning hvor faglig læsning og arbejde med fagsproget er integreret i arbejdet med opskrifter. At lære fag er at lære sprog, at lære gennem sprog, og at lære om sprog Faget hjemkundskab er ikke kun et praktisk eksperimenterende fag, men også et fag af naturvidenskabelig fagteoretisk karakter (Fælles Mål, s. 6). Faget læres ikke blot gennem praktisk handlen. Eleverne skal kunne kommunikere på en faglig måde om fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. De skal lære sprog. Eleverne skal læse og lære det fagteoretiske stof og når eleverne skal udføre faget i praksis, skal de læse opskrifter og tale om det de gør. Eleverne lærer faget gennem sproget. Imidlertid viser mangeårig forskning 2 at det faglige udbytte bliver langt bedre for alle elever hvis eleverne også får et sprog om fagsproget, dvs. lærer begreber for hvordan den faglige betydning skabes i sproget. På den måde kan det blive synligt for eleverne hvad forskellen er på at tale om fx hævning på en hverdagsmåde og på en faglig: de lærer sproglige mekanismer at kende som de kan vælge imellem alt efter hvad situationen kræver, og de får redskaber til at læse og forstå fagsproget med. At lære faget er således også at lære om sproget. 1 Artiklen blev første gang bragt på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside i En kortere version findes i Hjemkundskab nr. 1, februar Forskningen skriver sig tilbage til store forskningsprojekter i løbet af 90 erne i Australien, men er også foretaget andre steder i verden hvor man har integreret lingvistik i den faglige undervisning. Læs mere i Ruth Mulvad: Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel Lingvistik. 1
2 Opskrifter Genren opskrift er et særkende for faget hjemkundskab. Der er meget faste traditioner for hvordan en opskrift bygges op og layoutes, så faste at blot et blik på en tekstside med en opskrift med det samme får os til at genkende genren. Opskrifter kan variere alt efter hvem en given opskrift henvender sig til, hvornår den er skrevet og i hvilken kulturel kontekst den fungerer, men alligevel er der på tværs af varianterne faste konventioner for hvordan en opskrift ser ud. Der er noget der altid er med, nemlig overskriften, ingredienserne og fremgangsmåden. Så kan der være yderligere oplysninger om hvor retten stammer fra, om hvad man kan bruge evt. rester til osv. Også rækkefølgen af de obligatoriske afsnit ligger temmelig fast: først en overskrift, så kommer ingredienserne, så fremgangsmåden. Og inden for hvert afsnit er der ligeledes et fast mønster: ingredienserne angives i den rækkefølge de skal bruges i, og fremgangsmåden gengives kronologisk. Imidlertid opstår og fastholdes sådanne konventioner ikke bare af sig selv. De har en logik i den sociale kontekst hvor teksten bruges. Hvert trin i opskriften er udtryk for et trin i den aktivitet der er målet med teksten, fx at lave en salat. Først skal man vide hvad det går ud på, så skaffer man sig ingredienserne, og så bruger man dem på en bestemt måde. 2
3 Sprog i skole, s. 29 En teksts struktur er ikke kun et hylster omkring et indhold. Strukturen bidrager selv til at skabe betydning: den viden som teksten indeholder, ordnes på en bestemt måde og med et bestemt formål. I opskriften ordnes indholdet som en instruktion med det formål at skabe et produkt. Det samme indhold kunne sagtens have været ordnet på en anden måde, fx som en beretning om at lave en salat. I så fald er ens viden organiseret på en anden måde, nemlig som en rekonstruktion af et bestemt begivenhedsforløb med det formål at fastholde det. Konsekvensen af dette er at både det verbale sprog, bogstaverne på linjerne, og tekststrukturen skal læses for at forstå tekstens betydning. Ikke alle elever er født med at vide at de også skal læse tekststrukturen for at forstå teksten. Faktisk ser det ud til at mange elever alene forstår og praktiserer læsning som læsning af bogstaver på linjerne. At læse opskrifter er svært Opskrifter er vanskelige at læse. En faktor der gør læsning af opskrifter til noget særligt, er at teksten handler om noget der skal gøres i fremtiden og resultere i et produkt som læseren endnu ikke har erfaring med. Ofte er der sat et billede af den færdige ret ind i opskriften som kan hjælpe læseren til at forstå hvad proceduren skal ende med. Men under alle omstændigheder kræver det mere af læseren at kunne forestille sig en proces og dens fremtidige resultat end fx at gengive noget som læseren har erfaret, fx fortælle om en tur i skoven som klassen har været på. Dertil kommer at sproget bruges på en generaliserende måde. Teksten handler om at lave salat til alle tider og på alle steder. Opskriften handler ikke specifikt om min salat og om mig der lavede den i mit køkken i dag. Denne sproglige særegenhed kan især volde problemer når eleverne selv skal skrive opskrifter. Mange elever vil i stedet for en instruktion skrive en tekst der snarere minder om en beretning, dvs. rekonstruere proceduren som en genfortælling af hvad de gjorde. Fagsprog skal læres. Det har derfor god mening når der i Fælles Mål 2009 står: Læreren skal ( ) have fokus på elevernes faglige læsning i hjemkundskab, således at afkodningen af opskriften ikke hæmmer det praktiske arbejde. Elevernes læsning skal 3
4 ikke være en disciplin i sig selv, men et redskab til at forstå opgaven (opskriften) i hjemkundskab. Fælles Mål, s. 9 Eleverne skal tilegne sig en ny, situationsuafhængig, generaliserende måde at bruge sproget på, og de skal lære hvordan dette sprog anviser en konkret praksis. Faglig læsning i fagene er en måde at mediere mellem fagets sproglige dimension og praksis. Faglig læsning i praksis For at alle elever kan få en chance for at udvikle deres sprog så de kan håndtere fagsproget, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det sprog som de allerede har. For at give et indtryk af hvad det vil sige, vil jeg først vise to små undervisningsforløb. Det første forløb tager udgangspunkt i praktisk madlavning. Det andet forløb starter med at læse en opskrift inden aktiviteten udføres i praksis. I begge forløb lærer eleverne både gennem og om sproget, integreret i den faglige undervisning. Begge forløb er eksempler på særlige sprogintensive forløb som går i dybden med at læse og skrive opskrifter. Fra handling til fagsprog Dette første eksempel er et forløb i indskolingen, men principperne er de samme som hvis forløbet fandt sted på et højere klassetrin. De faglige og sproglige udfordringer kunne så skærpes. Eleverne laver sandwich, og formålet er at eleverne lærer at skrive en opskrift med sproglige mønstre som bruges i opskrifter, og at de får de første begreber for denne sprogbrug. Læreren instruerer eleverne mundtligt mens de laver deres sandwich. Bagefter rekonstruerer de i fællesskab i en klassedialog hvad de har gjort, og eleverne tegner processen, fase for fase, se figuren nedenfor. Tegningen er en måde at bruge sproget på, her billedsproget, der ligger helt tæt på den fysiske begivenhed som finder sted. Formålet med teksten bliver konkret og synligt: at få lavet en sandwich. 4
5 Sprog i skole, s. 91 Dernæst fastholdes rækkefølgen ved at eleverne sætter numre på det er en måde at få synliggjort at tekster har en orden som hænger sammen med formålet med teksten. I en opskrift følger tekststrukturen rækkefølgen i handlingerne. Teksten konstrueres i et fælles arbejde mellem lærer og elever. Eleverne dikterer til læreren hvad de synes der skal stå, og læreren tænker højt og forhandler den sproglige udformning med eleverne så teksten får den rette ordlyd sådan at den kan bruges af andre engang i fremtiden, træk som netop er essentielle for skriftsprogets uafhængighed af en konkret situation. 5
6 Til sidst fokuserer læreren så igen i dialog med eleverne - på hvordan rækkefølgen kan udtrykkes sprogligt, nemlig med forbinderne først, så, derefter, dernæst, til sidst. Og til allersidst bruges teksten som læsetekst. Slutmålet i dette eksempel er at eleverne lærer at bruge sproget til at konstruere den generelle betydning som er typisk for opskrifter: der skal fx sættes tal på som angiver mængder 2 skiver brød, der skal ikke stå min sandwich, men det skal handle om sandwich, det skal ikke gengives konkret hvordan jeg skar, smurte på det tidspunkt (præteritum/datid), men generelt skær, smør (imperativ/bydemåde) osv. Tingene skal ordnes i rækkefølge som kan nummereres 1, 2, 3, eller sprogliggøres med ord som først, så, dernæst eller den ene skrive, den anden skive. Eleverne lærer at skrive på et niveau som ligger lidt højere end hvis de selv havde skrevet opskriften på egen hånd, men alligevel i et sprog som er genkendeligt for dem. Derfor er ordvalget ret enkelt, fx tage, lægge sammen, spise ligesom sidste sætning, spis din sandwich bærer præg af en konkret situation. I dette forløb er der fokus på de metasproglige begreber tekststruktur og forbindere. Men der kunne også have været fokus på andre typiske sproglige mønstre som adskiller sig fra det sprog som eleverne bruger sammen mens de laver sandwich, fx brugen af imperativ tag, rør, smør, tekstreferencer som den ene den anden, faglige udtryk som skive brød/brødskive, fraværet af pronominer/stedord som jeg, du, den, det, den der, det der eller noget helt andet, alt efter hvad formålet med undervisningen er. Viden om sådanne sproglige mønstre i forskellige kommunikationssituationer bygges op undervejs af lærer og elever i fællesskab og placeres synligt i klasserummet, fx på plancher, sådan at alle elever får adgang til dem og kan bruge dem når de senere skal skrive deres egen opskrift eller læse andre opskrifter. Eksemplet skal illustrere hvordan der kan arbejdes synligt med sprog og metasprog integreret i den faglige undervisning. Samtidig med at eleverne lærer at tilberede mad, lærer de at skrive og læse det fagsprog som hører til faget. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egen sprogbrug, først i deres brug af det mundtlige sprog mens de tilbereder maden, dernæst i deres rekonstruktion i 6
7 Eleverne har nemlig forkundskaberne til at forstå hvad der står i opskriften: de kender til proceduren, og de kender de fagsproglige udtryk. Dernæst volder det ikke eleverne de store problemer at pille og hakke hvidløg i praksis. Sidste aktivitet er at læreren så at sige går baglæns i de trin som eleverne har været igennem i forløbet: først bagud til elevernes egne opskrifter hvor forskelle og ligheder mellem deres opskrifter og bogens udpeges. Typiske forskelle går på graden af præcision i beskrivelse af redskaberne og fremgangsmåden: Elevopskrifter så feddene kommer løs kniven eller med en hvisløgspresse Kogebogen så de enkelte fed løsner sig en bred kniv Alternativ: pres de halverede hvidløgsfed gennem en hvidløgspresser og skrab efter med en kniv Sammenligning af elevopskrifter og kogbogen Dernæst går de tilbage til de første tekster eleverne skrev, de berettende tekster. Her er der fokus på forskelle og ligheder mellem de berettende tekster og opskrifterne: Elevberetninger brug af præsens: trykker, bliver skåret adressater: man, du, hun forbindere: først, så, Kogebogen imperativ/bydemåde: tryk, skær forbindere: tal Sammenligning af elevberetninger og kogebogen Herudfra laver klassen to plancher: en med sproglige træk fra den berettende teksttype og en anden med træk fra opskrifter. Formålet er dels at lære om sproglige mønstre alt efter hvad formålet med teksten er, dels at synliggøre for eleverne at man kan vælge hvilke sproglige ressourcer man vil benytte sig af alt efter hvad man vil sige til hvem og hvorfor. Men skal man skrive en opskrift, så er det fagsproget der skal vælges. Faglig sprogbrug opskriften I det følgende peger jeg på nogle centrale sproglige mønstre i genren opskrift: Hvilke sproglige mønstre er centrale at lære for elever når de skal lære at læse og skrive opskrifter? Hvad kan læreren fokusere på i sin mediering mellem elevernes måde at bruge sprog på og så den faglige? Hvordan kan viden om sprog bruges som pædagogisk redskab? 10
8 Hvilke handlinger skal udføres? Når man ved hvilken opgave en tekst har, kan man forudsige nogle sproglige mønstre. En opskrift foreskriver nogle handlinger, derfor må der være mange ord der betyder at handle og at gøre. Der kan fx stå rør, ælt, stil, smuldres, formes. Hvis man lister processerne 4 op i rækkefølge, får man samtidig den grundlæggende rækkefølge i fremgangsmåden forudsat at opskriften er velskrevet! 5 Brug af imperativ/bydemåde rør, ælt, stil og passiv smuldres, formes er generaliserende sprogbrug: dels er adressaten ikke til stede i teksten, for det er ligegyldigt hvem det er da det er alle og enhver, dels udtrykkes der ikke nogen tid 6 da det gælder for altid. Men det kan være fremmedartet for eleverne, og måske er det ikke former som eleverne behersker aktivt når de selv skal skrive opskrifter. Processerne betegner handlinger som man gør på en særlig måde i hjemkundskab, og dermed kan de få karakter af en metode som eleverne skal lære sig. Man rører, ælter, stiller, smuldrer og former i mange andre sammenhænge end hjemkundskab, men ofte skal det gøres på en særlig måde som fx når man rører, når man stiller til hævning, former Hvordan skal handlingerne udføres? Fremgangsmåden i en opskrift kan typisk se sådan ud: Fremgangsmåde 1. gæren smuldres i skålen 2. vand og salt kommes i, og gæren udrøres. 3. halvdelen af melet røres i. 4. resten af melet røres i lidt efter lidt. 5. det sidste mel æltes i på bordet. 6. dejen æltes godt. 7. dejen stilles til hævning i ½ time. 8. dejen formes til enten 1 brød, 2 flute eller 8 boller 9. brødene hæver 20 minutter. 10. brødene pensles med æg eller vand og bages med overfladen midt i ovnen. Store brød ved 200 og små brød ved brødene skal lyde hule, når de er færdige, og så stilles de på en bagerist. Pkt. 7. kan springes over. Hjemkundskab i ord og handling, s Termen processer og nedenfor omstændigheder er funktionelle lingvistiske termer. Se Sprog i skole, kapitel 2 5 Se dog nedenfor om skjulte processer i afsnittet Hvor blev processerne af? 6 Imperativ eller bydeform bøjes ikke i tider, dvs. er uden for tid. Tidsformen præsens/nutid stilles, hæver betyder i opskrifter altid eller uden for tid. 11
9 De ord der er farvet blå, angiver under hvilke omstændigheder noget skal gøres. Gæren skal ikke bare smuldres, den skal smuldres i skålen og dejen skal ikke bare æltes, den skal æltes godt. I næsten hver eneste sætning findes en omstændighed handlingerne skal udføres på en bestemt måde, og derfor indeholder de præcise informationer om hvad der skal gøres, fx i ½ time, på en bagerist. Det kan så bevirke at flere af dem bliver temmelig lange: med æg eller vand, til enten 1 brød, 2 flute eller 8 boller, med overfladen midt i ovnen. 7 Nogle af omstændighederne indeholder en faglig metode, fx lidt efter lidt, til hævning. De er ikke særlig præcise i deres sproglige udtryk. Den rette måde at gøre det på ligger forudsat i en faglig viden. Eleverne har ofte svært ved netop at få udtrykt omstændighederne. Eleverne kan lære at udpege de steder i en opskrift hvor der står hvordan noget skal gøres, og hen ad vejen kan de også lære begrebet for det, nemlig omstændigheder. Undervejs i en klassedialog kan læreren forklare eller demonstrere hvad ordene betyder, hvad der ligger i en faglig metode der skal anvendes, opløse de lange omstændigheder osv. Omstændighederne kan hænges op i klasselokalet i form af lister og forsynes med klassens forklaringer i ord og/eller billeder. Hvad og hvor meget skal bruges? Et vellykket resultat er ikke alene afhængigt af at man gør noget bestemt på en rigtig måde, fx rører resten af melet i lidt efter lidt og stiller dejen til hævning i ½ time. De ingredienser man bruger, skal også være af en ganske særlig slags og bruges i ganske bestemte mængder. Traditionen tro skrives den slags i en liste først i opskriften: Ingredienser ½ pk gær 2 ½ dl vand, lillefingervarmt (ca. 35 ) 1 ts salt Ca. 4 dl mel Evt. æggehvide Hjemkundskab i ord og handling, s Som det kan ses, er ordstoffet i omstændigheder typisk adverbier/biord fx godt eller præpositionsforbindelser/forholdsordsled fx i skålen, med æg. Man finder en omstændighed ved at spørge med et hvord + processen, fx hvor skal gæren smuldres? hvor længe skal dejen stilles til hævning? 12
10 Mængde og mål er ofte tekniske udtryk der kræver forkundskaber: pk = pakke, dl = deciliter osv. Desuden kan der her optræde fagord som måske skal forklares, fx æggehvide og lillefingervarmt og hvorfor står der evt.? Endelig består en af ingredienserne af temmelig mange ord: 2 ½ dl vand, lillefingervarmt (ca. 35 ) sådan at det kan væres svært at finde ud af hvad det egentlig er. Ingredienser er ting, og i sproget bruger vi ordklassen substantiver/navneord til at udtrykke betydninger ting. Det er substantivernes funktion i sproget. Substantiver har den egenskab at der kan hæftes en lang række ord på det sådan at de tilsammen udgør en kæde af ord, fx de store tomater fra haven. Kernen, eller den ting som ordgruppen handler om, er tomater. De kan beskrives som store, bestemmes som de, og de kan afgrænses fra andre slags tomater ved at tilføje fra haven til forskel fra nogle der er købt i supermarkedet fx Den slags ordgrupper kaldes nominalgrupper. 8 I princippet kan nominalgrupper blive meget lange, og dermed kan de pakke mange informationer sammen på kort plads. Lange nominalgrupper er klart en kilde til problemer for læseforståelsen. Informationerne pakkes i lange kæder af ord som indeholder skjult information. Tag fx 2 ½ dl vand, lillefingervarmt (ca. 35 ). Kernen er her vand. Det er vand denne gruppe ord handler om. Hvis man omskriver ordgruppen sådan at det er processen, dvs. det man skal gøre der er i fokus, så kunne det lyde sådan her: Du skal bruge vand. Hæld 2½ dl op, og når du har gjort det, putter du det i en gryde og varmer det op. Det må ikke blive varmere end at du kan holde ud at stikke din lillefinger ned i det, dvs. at vandet skal være ca. 35 varmt. En sådan omskrivning kræver mange flere ord, men til gengæld er processen beskrevet trin for trin i den rækkefølge det skal gøres i. Fordelen ved nominalgruppen er at den er kort, men den kræver at læseren kan pakke informationerne ud og omsætte dem til en handleproces inkl. alt det der ikke står der. Hvor blev processerne af? I en opskrift er det ikke alle processer der skrives ud. Der er mange flere ting der skal gøres end dem der udtrykkes i processerne rengør, fileter, skær server, kommes, skæres, æltes, smages til. 8 Se mere i Sprog i skole, kapitel 3 13
11 Det første trin i teksten er listen med ingredienserne. Det er imidlertid også første trin i processen og betyder: Find ingredienserne og find dem i de mængder der står. Det skal du gøre allerede inden du kommer til selve Fremgangsmåden. 9 Den betydning ligger i tekststrukturen. For at forstå at læseren skal gøre noget under afsnittet Ingredienser, skal læseren kunne læse mellem linjerne, eller rettere: ikke alene læse de bogstaver der står på linjerne, men også læse tekststrukturen. I sproget findes der mange skjulte processer netop i ingredienslisten som i eksemplet med det lillefingervarme vand. Læseren skal selv pakke informationerne ud og omsætte dem til en række processer som fx i denne ingrediensliste: ca. 1 l grundsuppe 1 dl olivenolie 2 hakkede løg 2 fed knust hvidløg 1 porre skåret i skiver 1 gulerod, groft hakket 2 tomater i både lidt muslinger eller rejer 1 knsp safran saft af ½ citron salt og peber Hjemkundskab i tanke, ord og handling, s. 18 Løgene skal hakkes, hvidløgsfeddene skal knuses, porren skæres i skriver, guleroden hakkes, tomaterne skæres i både, den halve citron presses. Ofte ligger den skjulte handling i den form af verbet/udsagnsordet som kaldes participium/kort tillægsform: hakkede, knust, skåret, hakket. De kan som her optræde som adjektiver/tillægsord. Men i virkeligheden er tillægsordets funktion her ikke at beskrive substantivet/navneordet i kernen, men i stedet for at fortælle læseren at du skal gøre noget, udføre en proces: hak, skær, knus. 10 Endnu mere sprogligt raffineret bliver det når processen udtrykkes på måder som overhovedet ikke ligner ord som man plejer at udtrykke processer med. Se fx på 2 tomater i både og saft af ½ citron. Her bliver det de små ord i og af som udtrykker at der skal gøres noget ved tomaterne og citronen 9 Den erfarne opskriftlæser og madlaver vil sikkert i praksis pendle mellem ingredienslisten og fremgangsmåden. 10 Fænomenet kaldes nominalisering og går ud på at verber /udsagnsord kan omdannes til andre ordklasser: substantiver/navneord og adjektiver/tillægsord, eller sagt på en anden måde: processer kan få betydning af beskrivere eller ting. Det er et sprogligt fænomen som især bruges i fagtekster og det har vidtrækkende konsekvenser for sprogbrugen, både på sætnings- og tekstniveau. Se mere i Sprog i skole. 14
12 for at de kan blive til både og saft. Somme tider kan også sammensatte substantiver/navneord have samme funktion: grundsuppe, citronsaft, æggehvide: suppen skal laves, citronen skal presses og ægget skilles ad i blomme og hvide. Også i afsnittet om fremgangsmåde findes samme sproglige mønstre hvor processer udtrykkes på andre sproglige måder end med verber/udsagnsord, fx Evt. kommes lidt dampede muslinger og rejer i suppen 11, altså: damp muslingerne og kom dem så i suppen. Og på samme måde her: Rør citronsaft, olie, hakket persille og agurk, tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen med bulguren. 12 I denne sætning er der fire handlinger der skal udføres inden der kan røres. Meget fagsprog ligger gemt i sådanne måder at skjule processer på. Det er en måde at udtrykke sig kort og godt og fagligt på, men det kræver faglig indsigt, sproglig viden og gode læsekundskaber at forstå den type sprogbrug. Man kan forestille sig at nybegynderen kunne stille spørgsmål som: Hvad betyder æggehvide, dampede muslinger, tomater i både? ord som den mere erfarne opskriftlæser afkoder uden videre fordi hun både kender til den klargjorte ingrediens og processen bag det sproglige udtryk. Hjemkundskabslæreren kan støtte eleven ved både at pakke den sproglige formulering og tilberedningsprocessen ud. Men lærebogsforfattere kunne også gøre sig overvejelser om fagets sprog og læsning. Fx kunne det overvejes hvor mange processer der skal udtrykkes i en eksplicit rækkefølge i forhold til målgruppen? Skal man skrive Majonæse med kogte, hakkede æg smøres på sandwichen Eller skal hver proces skrives ud for sig og evt. nummereres som her: 1. Kog et æg 2. Hak det i stykker 3. Put det i majonæsen 4. Rør det hele sammen 5. Smør det på sandwichen 11 Hjemkundskab i tanke, ord og handling, s fra Sprog i skole, s
13 En anden overvejelse kunne være: hvordan kan jeg i mit undervisningsmateriale støtte elevernes læse- og sprogudvikling? Kan jeg i lærervejledningen skrive hvordan der kan arbejdes med læsning og sprog i faget? Kan det indarbejdes i teksten til eleven? osv. 13 Sprogbaseret læseundervisning Fælles Mål understreger at den faglige læsning skal integreres i den faglige undervisning. Læsning skal ikke være en isoleret aktivitet i faget, men et redskab til at forstå teksten. I denne artikel er der vist en måde det kan gøres på, nemlig ved at have fokus på sproglige mønstre som er typiske for tekster i faget fokus på elevernes sproglige udvikling i tilrettelæggelsen af undervisningen I eksemplet med at skrive en opskrift på sandwich blev eleverne sat i forskellige sprogbrugssituationer som gradvist førte dem fra at bruge sproget som ledsagelse til den konkrete handling, videre til at genfortælle eller berette om den, og frem til slutmålet: at gengive den specifikke begivenhed i genren opskrift der konstruerer forløbet som en generel procedure. I hvidløgseksemplet fik eleverne først mulighed for at få fat i den faglige procedure ved at rekonstruere den konkrete begivenhed i et berettende sprog inden de prøvede kræfter med at læse det faglige sprog. Fælles for de to forløb er, at de trækker den sprogbrug som eleverne behersker, ind i undervisningen. Elevsproget synliggøres og fastholdes forløbet igennem som en fuldgyldig måde at bruge sprog på til bestemte formål i bestemte kommunikative sammenhænge. Men for at få succes i skolen og i livet, er det vigtigt at eleverne får adgang til de sproglige ressourcer som bruges i det magtfulde sprog. 14 Med lærerens støtte, fx i fælles tekstkonstruktioner, lærer eleverne gradvist at tale om det samme på en anden måde og at vide at og hvordan man kan vælge mellem forskellige måder at bruge sproget på. 13 Læs mere om sproglige mønstre i opskrifter i Sprog i skole, kapitel 3 14 Termen er hentet fra: Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Linguistic Perspective on Scientific Literacy: For at støtte læring og imødekomme de lingvistiske udfordringer som elever stilles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres og hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden. http: // 16
14 Referencer Benn, Jette og Bente Haugbøl (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Alinea. Benn, Jette og Bente Haugbøl (2002): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Alinea. Derewianka, Beverly (1990): Rocks in the Head: Children and the Language of Geology. I: Carter, R. (red.): Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton. Gibbons, Pauline (2006): Stärk språket, stärk lärandet. Språk- och kundskabsutvecklande arbejdssätt för och med andraspråkselever i klassrummet. Hallgren & Fallgren. Knapp, Peter and Megan Watkins (2005): Genre, Text Grammar. Technologies for Teaching and Assessing Writing. UNSW Press Kogebog for begyndere (1988). Forlaget Danmark. Liberg, Caroline, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Linguistic Perspective on Scientific Literacy. Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel Lingvistik. Alinea. Mulvad, Ruth: At skrive med funktionel lingvistik. I: FOKUS på dansk som andetsprog for voksne, nr. 42, marts/ Mulvad, Ruth (2008): Hvad betyder på? semantik, læseforståelse og grammatik. I: Viden om Læsning, nr. 4. Nationalt Videncenter for Læsning. Links Nationalt Videnenter for Læsnings hjemmeside: Reading to Learn Ruth Mulvads hjemmeside: 17
Læsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning/ucc Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab
Læs mereSprog og læsning i erhvervsuddannelser
Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad Afgrænsning Læsepædagogik
Læs mereVi kører den hjem med sneglen. Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als
Vi kører den hjem med sneglen Workshop 17 Kris6ne Kabel, Anja Partsch og Malene Als fase 1: Oplev insekter 1. ak6vitet: insektbilleder og navne mix and match 2. ak6vitet: insektoplevelse fortæl din matchmakker
Læs merePå tur til Odense Zoo
faglig læsning og skrivning På tur til Odense Zoo et undervisningsforløb med kommentarer Af Henriette Langkjær og Ruth Mulvad Henriette Langkjær har beskrevet et undervisningsforløb i 3. klasse, der træner
Læs mereSkinketortilla med sennepscreme
Skinketortilla med sennepscreme Ingredienser 100 g friskost med højst 4 % fedt 1 spsk. sød fransk sennep 1 tsk. dijonsennep Salt og peber Fyld 2 blade icebergsalat 1 stor gulerod (ca. 100 g) ½ grøn peberfrugt
Læs mereMejeriprodukter og mere frugt
Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller
Læs mereFISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret
FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv
Læs mereVEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER
MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt
Læs mereewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...
1 af 7 21-10-2009 16:51 Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med pastasalat... Ingredienserne til gazpacho blendes......og sættes på køl (beklager det dårlige billed, ved ikke lige hvad der er sket)...
Læs mereOpskrifter med majs og kartofler
Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler
Læs mere26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad
Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereIndholdsfortegnelse:
Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået
Læs mereGræsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober
3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano
Læs mereEriks Mad og Musik 23. august 2008
Eriks Mad og Musik. august 008 Skaldyr Pil selv rejer - ½ kg hele rejer tskf groft salt dild citron mayonnaise surbrød (eller ristet brød) Bring rigeligt vand i kog og tilsæt salt og dild. Kogte krebs
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereHusk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende
Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereFRISKE RÅVARER. Sensommerens. med kød på
FRISKE RÅVARER Sensommerens med kød på 2 3 Koteletter i fad med friske urter 4 Koteletter og grønt: 4 svinekoteletter (ca. 5 600 g) 200 g champignon eller shiitake svampe 1 squash Sovs: 1 løg 1 fed hvidløg
Læs mereOpskriften som læremiddel
Opskriften som læremiddel Landskursus Foreningen for Madkundskab Hvad er et læremiddel i madkundskab? Kirsten Marie Pedersen 28.09.2017 Bagt æblekage (4 per.) Opskrift 4 æbler 75 g smør 75 g hvedemel 75g
Læs mereOpskrifter. Moussaka med squash og græsk yoghurt. Fremgangsmåde. Ingredienser. Pandekager. Yoghurtlag. Uge 27
Moussaka med squash og græsk yoghurt Pandekager 600 g hakket oksekød 1-2 stk. hakket løg 2 gulerødder i tern 2 fed hvidløg hakket 2-3 stk. tomater i tern 1 spsk. oregano 1 tsk. allehånde 1 stk. squash
Læs mereEriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser
Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er
Læs mereOpskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens
Kødboller i rød karry og kokosmælk 600 g hakket kalv og skinke 1-1½ tsk. salt ½ tsk. peber 2 æg 1 løg ½ hvedemel 1½ dl mælk fx letmælk 1 spsk. olie eller 15 g smør/margarine 1 tsk. rød karrypasta eller
Læs mereKartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)
Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg
Læs mereSpansk tortilla i ovn. 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat. Salt og peber
Spansk tortilla i ovn 4 pers. 2 bagekartofler 1 løg 1 spsk olivenolie 1 rød peberfrugt 6 æg 100 g frisk spinat Salt og peber 1. Sæt ovnen på 175 2. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern 3. Pil løget
Læs mereInspiration til børnefødselsdage
Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:
Læs mereOPSKRIFTER ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 38 MESTERSLAGTERENS
ITALIENSKE KØDBOLLER I FAD 600 g hakket kalv og flæsk 2 æg 2 løg 3 dl mælk 30 g hvedemel 1 dl rasp Friskkværnet peber Kartoffelsalat 800 g små kartofler 1 dl hakket bredbladet persille 1 tsk. citronsaft
Læs mereOPSKRIFTER PIROGGER MED KRYDRET SVINEKØD. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 30 MESTERSLAGTERENS
PIROGGER MED KRYDRET SVINEKØD 600 g hakket svinekød 2 spsk. olivenolie 8 soltørrede tomater, hakket 2 fed hvidløg, hakket 1 spsk. friskhakket basilikum Salt og friskkværnet peber 4 tomater 1 æg 50 g gær
Læs mereForret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg. ca. 1kg lamme culotte. 8 kviste rosmarin. 2 citroner. 6 spsk. oliven olie. 1 bakke ruccola.
Forret: Grillet lam med rosmarin, citron og hvidløg ca. 1kg lamme culotte 8 kviste rosmarin 2 citroner 6 spsk. oliven olie 1 bakke ruccola salt sort peber 1 citron og ½ dl olie til salat samt groft salt
Læs mereKostplan til Anne So8e Tram
Kostplan til KOSTPLAN Anne So8e Tram af Sandra Rosendahl Morgenmad PANDEKAGE MED PEANUTBUTTER OG BANAN 35 g Havregryn 20 g Proteinpulver, 90% protein 10 g Peanutbutter, min 97% peanuts 80 g Æggehvide ½
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereJulefrokost Næsten som vi plejer
Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe
Læs mereDu kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.
Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme
INDHOLDSFORTEGNELSE Smoothie med frugt og bær Kartoffelpizza Ovnbagte rodfrugter med dip Gazpacho Bagte blommer med vaniljecreme Indsæt egne opskrifter FOKUSORD BLENDE RISTE CITRONSAFT Smoothie med frugt,
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereOverskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Læs mereMuslingebisque. Opskriften er til 1 person
Muslinger i tempura Opskriften er til 2 personer 1 økologisk æg 30 gram Ølandshvedemel fra Falslevgaard mølle 30 gram Gold blume fuldkornsmel fra Falslevgaard mølle 60 gram Hyllie fra Thisted Bryghus 1
Læs mereLav mad med Mille: Muffins med hvid chokolade & majs. Sådan gør du: Det skal du bruge: (ca. 9-10 muffins)
Muffins med hvid chokolade & majs (ca. 9-10 muffins) 75 g smør 75 g sukker 2 æg 1 dl yoghurt fx græsk yoghurt Revet appelsinskal fra 1 ubehandlet appelsin 180 g hvedemel 1½ tsk bagepulver 50 g hakket hvid
Læs merePocherede Limfjordsøsters
5 personer Pocherede Limfjordsøsters af Jens Peter Skov, Sallingsund Færgekro 10 Limfjordsøsters medium størrelse 1 l. fiskefond ½ l. hvidvin ½ fennikel Finthakkede urter (gulerødder, porrer, selleri,
Læs mereI samfundsfag læser eleverne for livet
I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de
Læs mereKnasende sund Pizza. Forvarm ovnen til 220 grader C.
Sunde Opskrifter Knasende sund Pizza 2 dl Hvedemel 3 dl Fuldkornsmel 25 g Gær 1 spsk Olivenolie 2 dl Lunkent vand 1 2 tsk Sukker 1 tsk Salt Forvarm ovnen til 220 grader C. Opløs gæren i det lunkne vand,
Læs mereKostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej
Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere
Læs mereOpskrifter Oktober 2014
Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg
Læs mere--------------------------- 1 flæskesteg 500 g rødbeder 500 g gulerødder 500 g selleri 500 g kartofler 2 bdt. forårsløg
Boller i selleri 600 g hakket kalv og flæsk 1 æg 1 dl mel 1 spsk. revet løg 2 dl bouillon el. mælk ½ kg selleri (1 stor selleri) 35 g smør 35 g mel 4 dl suppe Evt. muskat Rør hakket kød med æg, mel, løg
Læs mereBüsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør
Mandelkage med fløde og smør Ingredienser til ca 24 stk.: 200 g piskefløde 300 g sukker 1 pk vanillesukker salt 2 æg 210 g mel 1/2 pk bagepulver 125g smør 6 spsk mælk 200g splittede mandler : 1. Tildæk
Læs mereMine noter. Madværksted. Sund hverdagsmad. v/ Sara & Nanna
Mine noter Madværksted Sund hverdagsmad v/ Sara & Nanna Fiskelasagne Tortillas med avocado og tun Opskrifter Fyldte peberfrugt Kilde: madlaboratoriet.blogspot.dk Fiskelasagne : 1 porre ½ spsk. olie 2 gulerødder
Læs mereÆblerøræg. Æbleskiver. Æbleflæsk/ æble løg. Æblekarry
Brug udelukkende økologiske ingredienser. Det gør vi. Æblerne skal ikke skrælles til nogen af opskrifterne. Jeg skræller normalt ikke grønsager, men vasker dem kun og skærer dårlige steder væk. De gode
Læs mereKostplan 1. Trimester, Dag 1
Kostplan 1. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En halv grovbolle med et tyndt lag smør og en almindelig skive ost 30+ En halv grovbolle med et tyndt lag smør og 2-3 tsk marmelade 100 gram vindruer Mellemmåltid
Læs mereDette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya
Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya KYLLING PIE MED GRØN SALAT 1 hel kylling 3 løg 1½ dl hvedemel
Læs mereBirkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.
Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min
Læs mereDen økologiske. madpakke
Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette
Læs mereEriks Mad og Musik Jordskok- og kartoffelsuppe. Persillepesto
Jordskok- og kartoffelsuppe Eriks Mad og Musik. 0. 0 00 g. jordskokker 00 g. kartofler (kan varieres med andre rodfrugter) ½ l mælk friskreven muskat salt friskkværnet peber Tilbehør: Bacon, forårsløg
Læs mereFamilieudvalgets. Kartoffelopskrifter
Familieudvalgets Kartoffelopskrifter Forretter Kartoffelsuppe med karry og rejer 750 g kartofler 3 løg 5 g margarine -2 spsk karry /2 l grønsagsbouillon 2 gulerødder 300 g rejer bdt. purløg Skræl kartoflerne
Læs mereVinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02
Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved
Læs mereOPSKRIFTER BOLLER I KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 32 MESTERSLAGTERENS
BOLLER I KARRY Kødboller 600 g hakket kalve- og skinkekød 1 løg, finthakket 1 tsk. salt 1/2 dl mælk 1 æg 1 dl havregryn, finvalset sort peber, friskkværnet Kødbollerne Alle ingredienserne røres sammen
Læs mereCajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana
Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk
Læs mereIndkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45
UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9
Læs mereH H. Madskoler VIL DU MED?
Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -
Læs mereOPSKRIFTER KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 43 MESTERSLAGTERENS
KRYDREDE FRIKADELLER MED FLØDETOMATSAUCE OG PASTA 600 g hakket skinkekød 1 æg 1 dl hvedemel 1 dl skummetmælk 3 fed hvidløg 3 spsk. frisk oregano 3 spsk. frisk basilikum 1 tsk. salt ½ tsk. peber 150 g mozzarella
Læs mereBruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling
Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber
Læs mere4 personer. Ingredienser
Fiskefrikadeller med laks og asparges Quinoasalat 3-200 g torskefilet, sejfilet el. lign. uden de små ben Salt Peber ½ løg 1 æg Evt lidt mælk 1 spsk. mel 2-3 skiver røget laks 3 grønne asparges Smør og
Læs mereVed kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen
Ved kick-off på Fiskedysten på Gaarden den 25. februar 2017. Opskrifter til 4 kuverter. v/kok Jens-Peter Jørgensen Frisk stenbiderrogn på smørristet rugbrød, med Cremefraiche og rødløg. (8 stk. små startere)
Læs meretil 4 elever Sådan gør du
Opgave 2: Kød og god hygiejne i køkkenet Læs opskriften på `Åben burger grundigt igennem (se nedenfor). Markér de punkter i opskriften, hvor det er særligt vigtigt at holde en god hygiejne, når du laver
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra
Læs mereGodt humør, færre forkølelser og influenza
Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna
Læs mereHokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk
Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke
Læs mereFORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA
ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia
Læs mereOpskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens
Xl koteletter med varm kartoffelsalat 4 XL koteletter (svinekoteletter) 1 liter vand 1 kg skrabede nye kartofler Varm kartoffelsalat ¾ dl lagereddike 4 spsk. sirup friskkværnet peber 3 små, nye gulerødder
Læs mereOpskrifter. Oksegryde. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18. mesterslagterens
Oksegryde med bacon 600 g oksekød i tern 300 g bacon 200 g løg 250 g champignons Salt Peber 1tsk. paprika 1dl tomatpuré 2 dl piskefløde 50 g smør Skær bacon, løg, champignon i tern. Sauter bacon af i gryden
Læs mere400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt
Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.
Læs mereMadtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48
Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde
Læs mereSund og varieret kost
Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i
Læs mereFritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer)
Fritatta med kartofler og bønner samt tomatsalat (4 personer) 50 minutter Gryde Sigte Kartoffelskræller spatel Grydelåg Husk at vaske 200 g grønne bønner 1 tsk salt 250 kartofler 2 løg, ca. 150 g 4 tsk
Læs mereSå skal der laves mad med løg
Forløb: Smagen af løg Aktivitet: Så skal der laves mad med løg Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling 0 Så skal der laves mad med løg Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine
Læs mereKØD / GRØNSAGS SUPPER
KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE
Læs mere8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank
8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012
Læs mereOPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon
SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON 4 skinkeschnitzler 250 g champignon Marinade ½ dl ketchup 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. rapsolie 2 fed knust hvidløg 1 knivspids hvid peber 3 spsk. hakket frisk
Læs mereÆlt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.
DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter
Læs mereKostplan En uge fra Diva Light
Kostplan En uge fra Diva Light Mandag 1 æg ½ avokado Peberfrugt 2 tsk pesto eller nøddeolie 20 gram mandler 1 tomat Kog ægget til det er blødkogt eller hårdkogt, vend peberfrugt og avokado i pesto eller
Læs merePastagryde med feta. Pasta med kalkun og tomat. 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løg og hvidløg i 1 min.
Pastagryde med feta 1. Fetaosten skæres i tern. 2. Løgene skæres i tern og svitses i en gryde i olien. Pasta med kalkun og tomat 1. Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits
Læs mereMENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager
MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme
Læs mereBananer med chokolade
Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne
Læs mereOpskrifter 1900-1950
Opskrifter 1900-1950 Når man skal forstå en gammel opskrift, må man vide, hvor meget de gamle mål er. Nedenstående tabel kan hjælpe dig med at omregne til moderne mål. En kvint Et lod Et pund En pægl En
Læs mereMad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011
Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,
Læs mereOpskrifter. Deller på spyd med dip og ristet rugbrød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 25. mesterslagterens
Deller på spyd med dip og ristet rugbrød 600 g hakket skinkekød 1 tsk. groft salt friskkværnet peber 1 tsk. timian 1 finthakket løg 1 æg 1 dl mælk 50 g ost revet 3 spsk. hvedemel 25 g smør Træspyd - ca.
Læs mereKostplan 3. Trimester, Dag 1
Kostplan 3. Trimester, Dag 1 Morgenmad kl. 7.00 En skål havregryn (2 dl) med skummetmælk (300 ml), en banan og 2 spsk rosiner Mellemmåltid kl. 10.00 Grøntsagsstænger af en gulerod, ¼ agurk og ½ peberfrugt
Læs mereKokkelærerens madplan
Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg
Læs merePHILADELPHIA ELSKER SUPPER
PHILADELPHIA ELSKER SUPPER TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA De fleste forbinder
Læs mereBryndzové halusky slovakisk bolle ret
Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)
Læs mereMad til17 kræsne ganer
17 Mad til kræsne ganer Mad til Kræsne ganer 17 indeholder opskrifter til en lille tapasbuffet Kold hvidløgssuppe med croutons og druer 400 g hvidt brød uden skorpe 300 g mandler uden skal 2 fed hvidløg
Læs mereOPSKRIFTER OKSEKØDSTÆRTE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 39 MESTERSLAGTERENS
OKSEKØDSTÆRTE 600 g oksekød 1-2 løg, i skiver 1-2 peberfrugter 1 lille ds. koncentreret tomatpuré 1 dl. vand salt, peber, merian 2 fed hvidløg 5 pl. Butterdej ca. 5 tomater 100-150 g reven ost. Svits løgene
Læs mereOPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS
SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry
Læs mereSprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem
Læs mereMorgenmad og mellemmåltid
Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat
Læs mereNEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig
NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt
Læs mereFuldkornsrisotto med asparges og spinat
Fuldkornsrisotto med asparges og spinat 4 personer 300 g brune fuldkornsris 1 dl hvidvin 1 tsk. olie 1 løg 2 fed hvidløg 100 g ricotta 200 g spinat 200 g asparges 6 dl vand 1 grøntsagsbouillonterning Hak
Læs mereGRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS
600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré
Læs mereUge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:
Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling
Læs mereUge 31. Indkøb. Basis. Rema1000. Denne uge består madplanen af: Laks bagt m. Pesto, bønner og parmacrisp. Fiskepakke med kartofler og grøntsager
Denne uge består madplanen af: Uge 31 Laks bagt m. Pesto, bønner og parmacrisp Citronstegt kylling m. Asparges Mexicansk farsbrød med guacamole Nudelsuppe med svampe og forårsløg Fiskepakke med kartofler
Læs mere