Læsning en del af faget hjemkundskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning en del af faget hjemkundskab"

Transkript

1 Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab er læsning og fagets sproglige dimension blevet trukket tydeligere frem som en del af den faglige undervisning. Men hvordan kan læsning integreres i undervisningen så det ikke bliver en klods om benet, men et positivt bidrag til elevernes faglige forståelse? I denne artikel gives der nogle konkrete eksempler på undervisning hvor faglig læsning og arbejde med fagsproget er integreret i arbejdet med opskrifter. At lære fag er at lære sprog, at lære gennem sprog, og at lære om sprog Faget hjemkundskab er ikke kun et praktisk eksperimenterende fag, men også et fag af naturvidenskabelig fagteoretisk karakter (Fælles Mål, s. 6). Faget læres ikke blot gennem praktisk handlen. Eleverne skal kunne kommunikere på en faglig måde om fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. De skal lære sprog. Eleverne skal læse og lære det fagteoretiske stof og når eleverne skal udføre faget i praksis, skal de læse opskrifter og tale om det de gør. Eleverne lærer faget gennem sproget. Imidlertid viser mangeårig forskning 2 at det faglige udbytte bliver langt bedre for alle elever hvis eleverne også får et sprog om fagsproget, dvs. lærer begreber for hvordan den faglige betydning skabes i sproget. På den måde kan det blive synligt for eleverne hvad forskellen er på at tale om fx hævning på en hverdagsmåde og på en faglig: de lærer sproglige mekanismer at kende som de kan vælge imellem alt efter hvad situationen kræver, og de får redskaber til at læse og forstå fagsproget med. At lære faget er således også at lære om sproget. 1 Artiklen blev første gang bragt på Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside i En kortere version findes i Hjemkundskab nr. 1, februar Forskningen skriver sig tilbage til store forskningsprojekter i løbet af 90 erne i Australien, men er også foretaget andre steder i verden hvor man har integreret lingvistik i den faglige undervisning. Læs mere i Ruth Mulvad: Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel Lingvistik. 1

2 Opskrifter Genren opskrift er et særkende for faget hjemkundskab. Der er meget faste traditioner for hvordan en opskrift bygges op og layoutes, så faste at blot et blik på en tekstside med en opskrift med det samme får os til at genkende genren. Opskrifter kan variere alt efter hvem en given opskrift henvender sig til, hvornår den er skrevet og i hvilken kulturel kontekst den fungerer, men alligevel er der på tværs af varianterne faste konventioner for hvordan en opskrift ser ud. Der er noget der altid er med, nemlig overskriften, ingredienserne og fremgangsmåden. Så kan der være yderligere oplysninger om hvor retten stammer fra, om hvad man kan bruge evt. rester til osv. Også rækkefølgen af de obligatoriske afsnit ligger temmelig fast: først en overskrift, så kommer ingredienserne, så fremgangsmåden. Og inden for hvert afsnit er der ligeledes et fast mønster: ingredienserne angives i den rækkefølge de skal bruges i, og fremgangsmåden gengives kronologisk. Imidlertid opstår og fastholdes sådanne konventioner ikke bare af sig selv. De har en logik i den sociale kontekst hvor teksten bruges. Hvert trin i opskriften er udtryk for et trin i den aktivitet der er målet med teksten, fx at lave en salat. Først skal man vide hvad det går ud på, så skaffer man sig ingredienserne, og så bruger man dem på en bestemt måde. 2

3 Sprog i skole, s. 29 En teksts struktur er ikke kun et hylster omkring et indhold. Strukturen bidrager selv til at skabe betydning: den viden som teksten indeholder, ordnes på en bestemt måde og med et bestemt formål. I opskriften ordnes indholdet som en instruktion med det formål at skabe et produkt. Det samme indhold kunne sagtens have været ordnet på en anden måde, fx som en beretning om at lave en salat. I så fald er ens viden organiseret på en anden måde, nemlig som en rekonstruktion af et bestemt begivenhedsforløb med det formål at fastholde det. Konsekvensen af dette er at både det verbale sprog, bogstaverne på linjerne, og tekststrukturen skal læses for at forstå tekstens betydning. Ikke alle elever er født med at vide at de også skal læse tekststrukturen for at forstå teksten. Faktisk ser det ud til at mange elever alene forstår og praktiserer læsning som læsning af bogstaver på linjerne. At læse opskrifter er svært Opskrifter er vanskelige at læse. En faktor der gør læsning af opskrifter til noget særligt, er at teksten handler om noget der skal gøres i fremtiden og resultere i et produkt som læseren endnu ikke har erfaring med. Ofte er der sat et billede af den færdige ret ind i opskriften som kan hjælpe læseren til at forstå hvad proceduren skal ende med. Men under alle omstændigheder kræver det mere af læseren at kunne forestille sig en proces og dens fremtidige resultat end fx at gengive noget som læseren har erfaret, fx fortælle om en tur i skoven som klassen har været på. Dertil kommer at sproget bruges på en generaliserende måde. Teksten handler om at lave salat til alle tider og på alle steder. Opskriften handler ikke specifikt om min salat og om mig der lavede den i mit køkken i dag. Denne sproglige særegenhed kan især volde problemer når eleverne selv skal skrive opskrifter. Mange elever vil i stedet for en instruktion skrive en tekst der snarere minder om en beretning, dvs. rekonstruere proceduren som en genfortælling af hvad de gjorde. Fagsprog skal læres. Det har derfor god mening når der i Fælles Mål 2009 står: Læreren skal ( ) have fokus på elevernes faglige læsning i hjemkundskab, således at afkodningen af opskriften ikke hæmmer det praktiske arbejde. Elevernes læsning skal 3

4 ikke være en disciplin i sig selv, men et redskab til at forstå opgaven (opskriften) i hjemkundskab. Fælles Mål, s. 9 Eleverne skal tilegne sig en ny, situationsuafhængig, generaliserende måde at bruge sproget på, og de skal lære hvordan dette sprog anviser en konkret praksis. Faglig læsning i fagene er en måde at mediere mellem fagets sproglige dimension og praksis. Faglig læsning i praksis For at alle elever kan få en chance for at udvikle deres sprog så de kan håndtere fagsproget, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det sprog som de allerede har. For at give et indtryk af hvad det vil sige, vil jeg først vise to små undervisningsforløb. Det første forløb tager udgangspunkt i praktisk madlavning. Det andet forløb starter med at læse en opskrift inden aktiviteten udføres i praksis. I begge forløb lærer eleverne både gennem og om sproget, integreret i den faglige undervisning. Begge forløb er eksempler på særlige sprogintensive forløb som går i dybden med at læse og skrive opskrifter. Fra handling til fagsprog Dette første eksempel er et forløb i indskolingen, men principperne er de samme som hvis forløbet fandt sted på et højere klassetrin. De faglige og sproglige udfordringer kunne så skærpes. Eleverne laver sandwich, og formålet er at eleverne lærer at skrive en opskrift med sproglige mønstre som bruges i opskrifter, og at de får de første begreber for denne sprogbrug. Læreren instruerer eleverne mundtligt mens de laver deres sandwich. Bagefter rekonstruerer de i fællesskab i en klassedialog hvad de har gjort, og eleverne tegner processen, fase for fase, se figuren nedenfor. Tegningen er en måde at bruge sproget på, her billedsproget, der ligger helt tæt på den fysiske begivenhed som finder sted. Formålet med teksten bliver konkret og synligt: at få lavet en sandwich. 4

5 Sprog i skole, s. 91 Dernæst fastholdes rækkefølgen ved at eleverne sætter numre på det er en måde at få synliggjort at tekster har en orden som hænger sammen med formålet med teksten. I en opskrift følger tekststrukturen rækkefølgen i handlingerne. Teksten konstrueres i et fælles arbejde mellem lærer og elever. Eleverne dikterer til læreren hvad de synes der skal stå, og læreren tænker højt og forhandler den sproglige udformning med eleverne så teksten får den rette ordlyd sådan at den kan bruges af andre engang i fremtiden, træk som netop er essentielle for skriftsprogets uafhængighed af en konkret situation. 5

6 Til sidst fokuserer læreren så igen i dialog med eleverne - på hvordan rækkefølgen kan udtrykkes sprogligt, nemlig med forbinderne først, så, derefter, dernæst, til sidst. Og til allersidst bruges teksten som læsetekst. Slutmålet i dette eksempel er at eleverne lærer at bruge sproget til at konstruere den generelle betydning som er typisk for opskrifter: der skal fx sættes tal på som angiver mængder 2 skiver brød, der skal ikke stå min sandwich, men det skal handle om sandwich, det skal ikke gengives konkret hvordan jeg skar, smurte på det tidspunkt (præteritum/datid), men generelt skær, smør (imperativ/bydemåde) osv. Tingene skal ordnes i rækkefølge som kan nummereres 1, 2, 3, eller sprogliggøres med ord som først, så, dernæst eller den ene skrive, den anden skive. Eleverne lærer at skrive på et niveau som ligger lidt højere end hvis de selv havde skrevet opskriften på egen hånd, men alligevel i et sprog som er genkendeligt for dem. Derfor er ordvalget ret enkelt, fx tage, lægge sammen, spise ligesom sidste sætning, spis din sandwich bærer præg af en konkret situation. I dette forløb er der fokus på de metasproglige begreber tekststruktur og forbindere. Men der kunne også have været fokus på andre typiske sproglige mønstre som adskiller sig fra det sprog som eleverne bruger sammen mens de laver sandwich, fx brugen af imperativ tag, rør, smør, tekstreferencer som den ene den anden, faglige udtryk som skive brød/brødskive, fraværet af pronominer/stedord som jeg, du, den, det, den der, det der eller noget helt andet, alt efter hvad formålet med undervisningen er. Viden om sådanne sproglige mønstre i forskellige kommunikationssituationer bygges op undervejs af lærer og elever i fællesskab og placeres synligt i klasserummet, fx på plancher, sådan at alle elever får adgang til dem og kan bruge dem når de senere skal skrive deres egen opskrift eller læse andre opskrifter. Eksemplet skal illustrere hvordan der kan arbejdes synligt med sprog og metasprog integreret i den faglige undervisning. Samtidig med at eleverne lærer at tilberede mad, lærer de at skrive og læse det fagsprog som hører til faget. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egen sprogbrug, først i deres brug af det mundtlige sprog mens de tilbereder maden, dernæst i deres rekonstruktion i 6

7 Eleverne har nemlig forkundskaberne til at forstå hvad der står i opskriften: de kender til proceduren, og de kender de fagsproglige udtryk. Dernæst volder det ikke eleverne de store problemer at pille og hakke hvidløg i praksis. Sidste aktivitet er at læreren så at sige går baglæns i de trin som eleverne har været igennem i forløbet: først bagud til elevernes egne opskrifter hvor forskelle og ligheder mellem deres opskrifter og bogens udpeges. Typiske forskelle går på graden af præcision i beskrivelse af redskaberne og fremgangsmåden: Elevopskrifter så feddene kommer løs kniven eller med en hvisløgspresse Kogebogen så de enkelte fed løsner sig en bred kniv Alternativ: pres de halverede hvidløgsfed gennem en hvidløgspresser og skrab efter med en kniv Sammenligning af elevopskrifter og kogbogen Dernæst går de tilbage til de første tekster eleverne skrev, de berettende tekster. Her er der fokus på forskelle og ligheder mellem de berettende tekster og opskrifterne: Elevberetninger brug af præsens: trykker, bliver skåret adressater: man, du, hun forbindere: først, så, Kogebogen imperativ/bydemåde: tryk, skær forbindere: tal Sammenligning af elevberetninger og kogebogen Herudfra laver klassen to plancher: en med sproglige træk fra den berettende teksttype og en anden med træk fra opskrifter. Formålet er dels at lære om sproglige mønstre alt efter hvad formålet med teksten er, dels at synliggøre for eleverne at man kan vælge hvilke sproglige ressourcer man vil benytte sig af alt efter hvad man vil sige til hvem og hvorfor. Men skal man skrive en opskrift, så er det fagsproget der skal vælges. Faglig sprogbrug opskriften I det følgende peger jeg på nogle centrale sproglige mønstre i genren opskrift: Hvilke sproglige mønstre er centrale at lære for elever når de skal lære at læse og skrive opskrifter? Hvad kan læreren fokusere på i sin mediering mellem elevernes måde at bruge sprog på og så den faglige? Hvordan kan viden om sprog bruges som pædagogisk redskab? 10

8 Hvilke handlinger skal udføres? Når man ved hvilken opgave en tekst har, kan man forudsige nogle sproglige mønstre. En opskrift foreskriver nogle handlinger, derfor må der være mange ord der betyder at handle og at gøre. Der kan fx stå rør, ælt, stil, smuldres, formes. Hvis man lister processerne 4 op i rækkefølge, får man samtidig den grundlæggende rækkefølge i fremgangsmåden forudsat at opskriften er velskrevet! 5 Brug af imperativ/bydemåde rør, ælt, stil og passiv smuldres, formes er generaliserende sprogbrug: dels er adressaten ikke til stede i teksten, for det er ligegyldigt hvem det er da det er alle og enhver, dels udtrykkes der ikke nogen tid 6 da det gælder for altid. Men det kan være fremmedartet for eleverne, og måske er det ikke former som eleverne behersker aktivt når de selv skal skrive opskrifter. Processerne betegner handlinger som man gør på en særlig måde i hjemkundskab, og dermed kan de få karakter af en metode som eleverne skal lære sig. Man rører, ælter, stiller, smuldrer og former i mange andre sammenhænge end hjemkundskab, men ofte skal det gøres på en særlig måde som fx når man rører, når man stiller til hævning, former Hvordan skal handlingerne udføres? Fremgangsmåden i en opskrift kan typisk se sådan ud: Fremgangsmåde 1. gæren smuldres i skålen 2. vand og salt kommes i, og gæren udrøres. 3. halvdelen af melet røres i. 4. resten af melet røres i lidt efter lidt. 5. det sidste mel æltes i på bordet. 6. dejen æltes godt. 7. dejen stilles til hævning i ½ time. 8. dejen formes til enten 1 brød, 2 flute eller 8 boller 9. brødene hæver 20 minutter. 10. brødene pensles med æg eller vand og bages med overfladen midt i ovnen. Store brød ved 200 og små brød ved brødene skal lyde hule, når de er færdige, og så stilles de på en bagerist. Pkt. 7. kan springes over. Hjemkundskab i ord og handling, s Termen processer og nedenfor omstændigheder er funktionelle lingvistiske termer. Se Sprog i skole, kapitel 2 5 Se dog nedenfor om skjulte processer i afsnittet Hvor blev processerne af? 6 Imperativ eller bydeform bøjes ikke i tider, dvs. er uden for tid. Tidsformen præsens/nutid stilles, hæver betyder i opskrifter altid eller uden for tid. 11

9 De ord der er farvet blå, angiver under hvilke omstændigheder noget skal gøres. Gæren skal ikke bare smuldres, den skal smuldres i skålen og dejen skal ikke bare æltes, den skal æltes godt. I næsten hver eneste sætning findes en omstændighed handlingerne skal udføres på en bestemt måde, og derfor indeholder de præcise informationer om hvad der skal gøres, fx i ½ time, på en bagerist. Det kan så bevirke at flere af dem bliver temmelig lange: med æg eller vand, til enten 1 brød, 2 flute eller 8 boller, med overfladen midt i ovnen. 7 Nogle af omstændighederne indeholder en faglig metode, fx lidt efter lidt, til hævning. De er ikke særlig præcise i deres sproglige udtryk. Den rette måde at gøre det på ligger forudsat i en faglig viden. Eleverne har ofte svært ved netop at få udtrykt omstændighederne. Eleverne kan lære at udpege de steder i en opskrift hvor der står hvordan noget skal gøres, og hen ad vejen kan de også lære begrebet for det, nemlig omstændigheder. Undervejs i en klassedialog kan læreren forklare eller demonstrere hvad ordene betyder, hvad der ligger i en faglig metode der skal anvendes, opløse de lange omstændigheder osv. Omstændighederne kan hænges op i klasselokalet i form af lister og forsynes med klassens forklaringer i ord og/eller billeder. Hvad og hvor meget skal bruges? Et vellykket resultat er ikke alene afhængigt af at man gør noget bestemt på en rigtig måde, fx rører resten af melet i lidt efter lidt og stiller dejen til hævning i ½ time. De ingredienser man bruger, skal også være af en ganske særlig slags og bruges i ganske bestemte mængder. Traditionen tro skrives den slags i en liste først i opskriften: Ingredienser ½ pk gær 2 ½ dl vand, lillefingervarmt (ca. 35 ) 1 ts salt Ca. 4 dl mel Evt. æggehvide Hjemkundskab i ord og handling, s Som det kan ses, er ordstoffet i omstændigheder typisk adverbier/biord fx godt eller præpositionsforbindelser/forholdsordsled fx i skålen, med æg. Man finder en omstændighed ved at spørge med et hvord + processen, fx hvor skal gæren smuldres? hvor længe skal dejen stilles til hævning? 12

10 Mængde og mål er ofte tekniske udtryk der kræver forkundskaber: pk = pakke, dl = deciliter osv. Desuden kan der her optræde fagord som måske skal forklares, fx æggehvide og lillefingervarmt og hvorfor står der evt.? Endelig består en af ingredienserne af temmelig mange ord: 2 ½ dl vand, lillefingervarmt (ca. 35 ) sådan at det kan væres svært at finde ud af hvad det egentlig er. Ingredienser er ting, og i sproget bruger vi ordklassen substantiver/navneord til at udtrykke betydninger ting. Det er substantivernes funktion i sproget. Substantiver har den egenskab at der kan hæftes en lang række ord på det sådan at de tilsammen udgør en kæde af ord, fx de store tomater fra haven. Kernen, eller den ting som ordgruppen handler om, er tomater. De kan beskrives som store, bestemmes som de, og de kan afgrænses fra andre slags tomater ved at tilføje fra haven til forskel fra nogle der er købt i supermarkedet fx Den slags ordgrupper kaldes nominalgrupper. 8 I princippet kan nominalgrupper blive meget lange, og dermed kan de pakke mange informationer sammen på kort plads. Lange nominalgrupper er klart en kilde til problemer for læseforståelsen. Informationerne pakkes i lange kæder af ord som indeholder skjult information. Tag fx 2 ½ dl vand, lillefingervarmt (ca. 35 ). Kernen er her vand. Det er vand denne gruppe ord handler om. Hvis man omskriver ordgruppen sådan at det er processen, dvs. det man skal gøre der er i fokus, så kunne det lyde sådan her: Du skal bruge vand. Hæld 2½ dl op, og når du har gjort det, putter du det i en gryde og varmer det op. Det må ikke blive varmere end at du kan holde ud at stikke din lillefinger ned i det, dvs. at vandet skal være ca. 35 varmt. En sådan omskrivning kræver mange flere ord, men til gengæld er processen beskrevet trin for trin i den rækkefølge det skal gøres i. Fordelen ved nominalgruppen er at den er kort, men den kræver at læseren kan pakke informationerne ud og omsætte dem til en handleproces inkl. alt det der ikke står der. Hvor blev processerne af? I en opskrift er det ikke alle processer der skrives ud. Der er mange flere ting der skal gøres end dem der udtrykkes i processerne rengør, fileter, skær server, kommes, skæres, æltes, smages til. 8 Se mere i Sprog i skole, kapitel 3 13

11 Det første trin i teksten er listen med ingredienserne. Det er imidlertid også første trin i processen og betyder: Find ingredienserne og find dem i de mængder der står. Det skal du gøre allerede inden du kommer til selve Fremgangsmåden. 9 Den betydning ligger i tekststrukturen. For at forstå at læseren skal gøre noget under afsnittet Ingredienser, skal læseren kunne læse mellem linjerne, eller rettere: ikke alene læse de bogstaver der står på linjerne, men også læse tekststrukturen. I sproget findes der mange skjulte processer netop i ingredienslisten som i eksemplet med det lillefingervarme vand. Læseren skal selv pakke informationerne ud og omsætte dem til en række processer som fx i denne ingrediensliste: ca. 1 l grundsuppe 1 dl olivenolie 2 hakkede løg 2 fed knust hvidløg 1 porre skåret i skiver 1 gulerod, groft hakket 2 tomater i både lidt muslinger eller rejer 1 knsp safran saft af ½ citron salt og peber Hjemkundskab i tanke, ord og handling, s. 18 Løgene skal hakkes, hvidløgsfeddene skal knuses, porren skæres i skriver, guleroden hakkes, tomaterne skæres i både, den halve citron presses. Ofte ligger den skjulte handling i den form af verbet/udsagnsordet som kaldes participium/kort tillægsform: hakkede, knust, skåret, hakket. De kan som her optræde som adjektiver/tillægsord. Men i virkeligheden er tillægsordets funktion her ikke at beskrive substantivet/navneordet i kernen, men i stedet for at fortælle læseren at du skal gøre noget, udføre en proces: hak, skær, knus. 10 Endnu mere sprogligt raffineret bliver det når processen udtrykkes på måder som overhovedet ikke ligner ord som man plejer at udtrykke processer med. Se fx på 2 tomater i både og saft af ½ citron. Her bliver det de små ord i og af som udtrykker at der skal gøres noget ved tomaterne og citronen 9 Den erfarne opskriftlæser og madlaver vil sikkert i praksis pendle mellem ingredienslisten og fremgangsmåden. 10 Fænomenet kaldes nominalisering og går ud på at verber /udsagnsord kan omdannes til andre ordklasser: substantiver/navneord og adjektiver/tillægsord, eller sagt på en anden måde: processer kan få betydning af beskrivere eller ting. Det er et sprogligt fænomen som især bruges i fagtekster og det har vidtrækkende konsekvenser for sprogbrugen, både på sætnings- og tekstniveau. Se mere i Sprog i skole. 14

12 for at de kan blive til både og saft. Somme tider kan også sammensatte substantiver/navneord have samme funktion: grundsuppe, citronsaft, æggehvide: suppen skal laves, citronen skal presses og ægget skilles ad i blomme og hvide. Også i afsnittet om fremgangsmåde findes samme sproglige mønstre hvor processer udtrykkes på andre sproglige måder end med verber/udsagnsord, fx Evt. kommes lidt dampede muslinger og rejer i suppen 11, altså: damp muslingerne og kom dem så i suppen. Og på samme måde her: Rør citronsaft, olie, hakket persille og agurk, tomater i kvarte og forårsløg i tynde skiver sammen med bulguren. 12 I denne sætning er der fire handlinger der skal udføres inden der kan røres. Meget fagsprog ligger gemt i sådanne måder at skjule processer på. Det er en måde at udtrykke sig kort og godt og fagligt på, men det kræver faglig indsigt, sproglig viden og gode læsekundskaber at forstå den type sprogbrug. Man kan forestille sig at nybegynderen kunne stille spørgsmål som: Hvad betyder æggehvide, dampede muslinger, tomater i både? ord som den mere erfarne opskriftlæser afkoder uden videre fordi hun både kender til den klargjorte ingrediens og processen bag det sproglige udtryk. Hjemkundskabslæreren kan støtte eleven ved både at pakke den sproglige formulering og tilberedningsprocessen ud. Men lærebogsforfattere kunne også gøre sig overvejelser om fagets sprog og læsning. Fx kunne det overvejes hvor mange processer der skal udtrykkes i en eksplicit rækkefølge i forhold til målgruppen? Skal man skrive Majonæse med kogte, hakkede æg smøres på sandwichen Eller skal hver proces skrives ud for sig og evt. nummereres som her: 1. Kog et æg 2. Hak det i stykker 3. Put det i majonæsen 4. Rør det hele sammen 5. Smør det på sandwichen 11 Hjemkundskab i tanke, ord og handling, s fra Sprog i skole, s

13 En anden overvejelse kunne være: hvordan kan jeg i mit undervisningsmateriale støtte elevernes læse- og sprogudvikling? Kan jeg i lærervejledningen skrive hvordan der kan arbejdes med læsning og sprog i faget? Kan det indarbejdes i teksten til eleven? osv. 13 Sprogbaseret læseundervisning Fælles Mål understreger at den faglige læsning skal integreres i den faglige undervisning. Læsning skal ikke være en isoleret aktivitet i faget, men et redskab til at forstå teksten. I denne artikel er der vist en måde det kan gøres på, nemlig ved at have fokus på sproglige mønstre som er typiske for tekster i faget fokus på elevernes sproglige udvikling i tilrettelæggelsen af undervisningen I eksemplet med at skrive en opskrift på sandwich blev eleverne sat i forskellige sprogbrugssituationer som gradvist førte dem fra at bruge sproget som ledsagelse til den konkrete handling, videre til at genfortælle eller berette om den, og frem til slutmålet: at gengive den specifikke begivenhed i genren opskrift der konstruerer forløbet som en generel procedure. I hvidløgseksemplet fik eleverne først mulighed for at få fat i den faglige procedure ved at rekonstruere den konkrete begivenhed i et berettende sprog inden de prøvede kræfter med at læse det faglige sprog. Fælles for de to forløb er, at de trækker den sprogbrug som eleverne behersker, ind i undervisningen. Elevsproget synliggøres og fastholdes forløbet igennem som en fuldgyldig måde at bruge sprog på til bestemte formål i bestemte kommunikative sammenhænge. Men for at få succes i skolen og i livet, er det vigtigt at eleverne får adgang til de sproglige ressourcer som bruges i det magtfulde sprog. 14 Med lærerens støtte, fx i fælles tekstkonstruktioner, lærer eleverne gradvist at tale om det samme på en anden måde og at vide at og hvordan man kan vælge mellem forskellige måder at bruge sproget på. 13 Læs mere om sproglige mønstre i opskrifter i Sprog i skole, kapitel 3 14 Termen er hentet fra: Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Linguistic Perspective on Scientific Literacy: For at støtte læring og imødekomme de lingvistiske udfordringer som elever stilles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres og hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden. http: //www.did.uu.se/carolineliberg/documents/070528proceedingsscientificliteracy_000.pdf#page=40 16

14 Referencer Benn, Jette og Bente Haugbøl (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Alinea. Benn, Jette og Bente Haugbøl (2002): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Alinea. Derewianka, Beverly (1990): Rocks in the Head: Children and the Language of Geology. I: Carter, R. (red.): Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton. Gibbons, Pauline (2006): Stärk språket, stärk lärandet. Språk- och kundskabsutvecklande arbejdssätt för och med andraspråkselever i klassrummet. Hallgren & Fallgren. Knapp, Peter and Megan Watkins (2005): Genre, Text Grammar. Technologies for Teaching and Assessing Writing. UNSW Press Kogebog for begyndere (1988). Forlaget Danmark. Liberg, Caroline, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Linguistic Perspective on Scientific Literacy. Mulvad, Ruth (2009): Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel Lingvistik. Alinea. Mulvad, Ruth: At skrive med funktionel lingvistik. I: FOKUS på dansk som andetsprog for voksne, nr. 42, marts/ Mulvad, Ruth (2008): Hvad betyder på? semantik, læseforståelse og grammatik. I: Viden om Læsning, nr. 4. Nationalt Videncenter for Læsning. Links Nationalt Videnenter for Læsnings hjemmeside: Reading to Learn Ruth Mulvads hjemmeside: 17

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Opskrifter fra os til dig!

Opskrifter fra os til dig! Opskrifter fra os til dig! Hér finder du alle opskrifterne til den russiske menu, Buffet Russka, som vi serverede for FSL Kreds 10 i forbindelse med det årlige TR-træf på Hornstrup Kursuscenter. En dejlig

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration

Den lækre. Kartoffel. Opskrifter & inspiration Den lækre Kartoffel Opskrifter & inspiration Grov kartoffelmos med selleri Til hverdag og fest Den taknemlige kartoffel kan bruges til både hverdag og fest i mange variationer. Kartoflen er og har siden

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk

Eriks Mad og Musik 23. oktober 2010 Brød, boller og bagværk Eriks Mad og Musik. oktober 00 Brød, boller og bagværk Surdej 0 g gær dl lunkent vand g rugmel eller andet groft mel Rør gæren ud i vandet. Rør / af melet i til en godt klistret dej. Dæk skålen med folie

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

H H. Madskoler VIL DU MED?

H H. Madskoler VIL DU MED? Madskoler VIL DU MED? 2015 FÅ EN SJOV OG LÆRERIG SOMMERFERIE MED MADSKOLERNE Madskolerne giver børn og unge i alderen 8-12 år viden om mad, måltider og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde -

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Børneby Mølle. Sund mad

Børneby Mølle. Sund mad Børneby Mølle Sund mad Müslibar 100 g smør 100 g honning 100 g rørsukker 200 g havregryn 50 g hasselnødder 50 g mandler 50 g solsikkekerner 50 g sesamfrø 50 g rosiner eller tranebær 50 g soltørrede abrikoser

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN

HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN HindbærkageMajspandekager MinimuffinsSvamperoulade SpinatbrødLamGrillburger MinitoastCrostini FYLD SOMMEREN MED LETTE, LÆKRE RETTER Let og lækkert Sommermad er meget mere end pølser og grillmad. Bliv inspireret

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug INDSKOLINGen: 1.-3. klasse PLANTER er også mad Tema om korn INDSKOLINGEN: 1.-3. klasse 1 Delemne

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015

Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015 Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,

Læs mere

Økologisk GEDEKØD. fra Stenalt Gods OPSKRIFTER

Økologisk GEDEKØD. fra Stenalt Gods OPSKRIFTER Økologisk GEDEKØD fra Stenalt Gods OPSKRIFTER Et naturligt liv Det omkring 700 år gamle gods, Stenalt, ligger ved Ørsted på Norddjursland. Hele bedriften blev omlagt til økologi i 1998. Gederne på Stenalt

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006

Glædelig jul. Snakkesnegle. Artikel i Beboer-Info December 2006 Glædelig jul Af Jan Ekstrøm Artikel i Beboer-Info December 2006 Snakkesnegle Dej 2 dl mælk 50 g gær 1 dl smør- & rapsolie 2 æg 1 2 tsk stødt kardemomme 2 spsk sukker 1 2 tsk groft salt 550 g hvedemel Fyld

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

AFTENSMADSFORSLAG fase 1

AFTENSMADSFORSLAG fase 1 AFTENSMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du forslag til hvad du kan spise til aftensmad. Spiser du mad på farten, så hent inspiration fra madforslagene til hvordan du kan bede restauranten sammensætte

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3

Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Oversigt over opskrifter 2 grupper á 3 Hovedret: Fars til kødboller / frikadeller / forloren hare / farseret porre (Fra Omtanke i store gryder) Tilbehør: kartofler efter eget valg Salat / grøntsager: den

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Tang og alger/ Havets grønne guld. På med flyverdragten/ I skovbørnehave. Gør-det-selv ravioli/ Med spinat. miljø. sundhed. mad

Tang og alger/ Havets grønne guld. På med flyverdragten/ I skovbørnehave. Gør-det-selv ravioli/ Med spinat. miljø. sundhed. mad Læs før du handler { gratis for fdb-medlemmer } miljø Tang og alger/ Havets grønne guld Side 12 sundhed På med flyverdragten/ I skovbørnehave Side 8 mad Gør-det-selv ravioli/ Med spinat Side 54 cigaretter

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

100% din fastfood. Elevhæfte

100% din fastfood. Elevhæfte 100% din fastfood Elevhæfte mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min

Læs mere

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand

Tunge. Økologisk indmad. Indmad er in. Sprængt oksetunge. Kogt oksetunge 8.1. 1 kg tunge. Saltlage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Økologisk indmad. Tunge Sprængt oksetunge 1 kg tunge lage: 20 g sukker 60 g salt 1 l vand Sprængning af kød er en mild saltning, som tilfører kødet saftighed og smag. Kog saltlagen sammen, køl ned og læg

Læs mere

Biavlerens. egne honningopskrifter

Biavlerens. egne honningopskrifter Biavlerens egne honningopskrifter Laks med honning 4 stk. laks á 125 g 1 spsk. olie 15 g smør 3 spsk. honning 40 g frisk ingefær 2 stk. lime Steg laksen gylden på begge sider, drys med salt og peber. Rør

Læs mere

Hjertevenlige opskrifter

Hjertevenlige opskrifter FORÅR SOMMER Hjertevenlige opskrifter Menu Tunmousse med grønt pynt Laksegryde med rejer Frikadeller med ovnbagte rodfrugter og kartofler Kold kartoffelsalat og kartoffelsalat med forårsgrønt Coleslaw

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt.

ÆBLESKIVER. Lun soja- eller risdrik og soja cuisine sammen med margarinen, afkøl til det er fingervarmt. ÆBLESKIVER Ca. 40 stk. 6 æggeblommer 2 spsk. sukker 2 ½ dl soja cuisine (mælkefri madlavningsfløde) 2 ½ dl soja- eller risdrik 30 g gær 400 g hvedemel 125 g margarine (mælkefri) Skal af 1 økologisk citron

Læs mere

Madlavning for finere mænd. Grill retter

Madlavning for finere mænd. Grill retter Grill retter Grill Ananas a la Cuba... 3 Baby spareribs med krydret æblecider marinade... 4 Choy Bau finger-steaks... 5 Fyldte tomater med ratatouille... 6 Grillet ananas med vaniljeis... 7 Grillet Laks...

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse!

Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Opskifter med SUPREME oksekød - bøffer og stege i verdensklasse! Indhold Ribeye med stegte peanuts, champignon og sød chili...6 Ribeye på kartoffelmos og stegt agurk...8 Culotte med aubergine, citron,

Læs mere

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17.

Antipasta: Grøn salat 10 personer: Antipasto: Peberfrugt og porre 10 personer: Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. Menuen fra Sejlklubbens Generalforsamling lørdag den 17. januar 2015 Antipasta: Grøn salat 1 iceberg salathoved 1 dåse artiskokhjerter 1 dåse palmehjerter 1 glas cornichoner 1 stor fennikel Strimler af

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr.

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr. Supper Se så om muslingesupper på siden Fisk Skaldyr. Afrikansk suppe 2 fed hvidløg hakkes fint 2 bladselleristængler skæres i tykke skiver 2 løg hakkes groft klares i en gryde på medium varme i 1 spsk

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD

MESTERSLAGTEREN VINTERMAD MESTERSLAGTEREN VINTERMAD ØLBRAISERET NAKKEFILET 2 4 PERSONER INGREDIENSER: 1 kg Nakkefilet 100 g røget bacon 3 gulerødder 2 løg 1 porre 4 fed hvidløg 1 mørk øl (Ale eller lign) 1,5 kg kartofler 100 g

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer

Lærervejledning til. Vi læser om dinosaurer Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra

Læs mere