Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst

Transkript

1 Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad

2 Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik nogle eksempler: LASS, R2L, Rocks in the head grundlæggende principper erhvervsudd.ppt

3 Sprogbaseret pædagogik I ser nu et eksempel på hvordan denne sproglige viden om sproglige mønstre og genrer kan bruges i undervisningen under forløbet stilladsering som redskaber i læringsprocessen

4 Videoklip fra undervisning Videoklip fra Kristina Love, Graeme Baker og Marie Quinn 2008: Literacy Across the School Subjects (LASS) Unit 4, screen 63 D:\runLASS.exe

5 Tekst 1: Den her...nej, det dur ikke...den bevæger sig ikke...prøv at... ja, den gør...lidt, det vil ikke... det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste...nu går det stærkt Fra elevsprog til fagsprog Tekst 2 Vi prøvede en pind...en blyantspidser...nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne...den tiltrak ikke plastikken. Tekst 3 I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden. Den tiltrak heller ikke andre ting som ikke var af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. Pauline Gibbons 2006: Bridging Discourses in the ESL Classroom. Oversættelse: Ruth Mulvad

6 Sprog i klasserummet T e k s t s t r u k t u r e r Tekst 1: Den her...nej, det dur ikke...den bevæger sig ikke...prøv at... ja, den gør...lidt, det vil ikke... det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste...nu går det stærkt Tekst 2 Vi prøvede en pind...en blyantspidser...nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne...den tiltrak ikke plastikken. Tekst 3 I vores eksperiment skulle vi finde ud af hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden. Den tiltrak heller ikke andre ting som ikke var af metal. relationelle processer Tekst 4 En magnet er et stykke metal som er omgivet af et usynligt kraftfelt som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. nominalgruppe nominalisering sprog som ledsagelse til handling sprog som rekonstruktion af handling sprog som rekonstruktion, men generelle elementer sprog som konstruktion

7 Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik: sprogbrugssituationer sprog som ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion afstand i rum mellem samtalens partnere tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk afstand i tid fra begivenheden tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller uden for tid Sprogbrugssituationer.doc

8 To eksempler At læse tekster: Reading to learn pendling mellem elevsprog og fagsprog At bevæge undervisningen fra handling til refleksion forløb fra elevsprog til fagsprog Begge bevæger sig mellem højre og venstre side i registerkontinuumet, men på forskellig vis

9 Reading to learn R2L

10 Elmesyge RMElmesyge.doc

11 Undervisningscirklen

12 Et eksempel fra praksis Vi springer ind her

13 Ruth Mulvad 13

14 Ruth Mulvad Nøgleordene fra detaljeret læsning skrives op på tavlen under Forberedelse til skrivning Elmesygewikipnøgleord.doc 14

15 Ruth Mulvad 15 Elmesygenelevskrivninger.do c

16 Lærer- og elevroller Fra: lærerstyret - dialogisk Til: elevstyret, selvstændigt arbejde R2L - dvd

17 Lærerforberedelsen er delt ind i faser sådan at læreren trin for trin kommer ind i sit fags tekster og sprog (registerbegrebet) 1. trin: Tekstens forløb, evt. som trin og faser i tekststrukturen 2. trin: Nøgleord: tekniske fagtermer, sproglige mønstre 3. trin: Sætningernes betydning og synliggørelse af elevers forforståelse: hv-forklaringer, parafrasering 4. trin: Forkundskaber og parafrasering af hele teksten

18 Øvelse forberedelsen trin for trin Tekstsamlingen: Enkeltmandsvirksomheder 1. Tekstens forløb og/eller trin/faser i tekststrukturen enmandstekststruktur.doc

19 Trin 2 - nøgleord Vælg nøgleord som fx - tekniske ord - nominalisering - nominalgrupper - procestyper typiske for genren - forbinderord - andet Vælg så få som muligt! enmandsnøgleord.doc

20 Forberedelsens trin 3 - sætningernes betydning og synliggørelse af elevernes forforståelse Hver sætning omskrives i et sprog som ligger tættere på elevernes måde at bruge sproget på. I hver sætning udvælges et punkt/ord til diskussion med eleverne, sådan at deres forforståelser kommer i spil med teksten. enmandsomskrivning.doc

21 Trin 3 sætninger og forforståelser Hv-forklaringer Parafraseringer Med inddragelse af elevernes forforståelser - pendling mellem højre og venstre side i registerkontinuumet enmandsomskrivninghvparafras e.doc

22 Forberedelsens trin 4 - forkundskaber og parafrasering af hele teksten Hvilken viden er det nødvendigt at eleverne har inden læsningen? Hvad skal jeg selv vide mere om? Hvordan skal eleverne få det at vide? Parafrasering af hele tekststykket Lav noter

23 Undervisningscirklen Forberedelsens trin 4 og 1 Forberedelsens trin 3 og 2 Dvd r2l Detailed reading elmesyge.doc

24 3. eksempel uv.forløb Undervisningsforløb designet langs med register kontinuummet: fra sprog som ledsagelse til handling til sprog som konstruktion, jf. Gibbons 4 tekster.

25 Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik: sprogbrugssituationer sprog som ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion afstand i rum mellem samtalens partnere tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk afstand i tid fra begivenheden tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller uden for tid

26 Undervisning som kæde af sprogbrugssituationer handling refleksion Opleve emnet sprog som ledsagelse til handling Fastholde en oplevelse - beretning Bruge en faglig arbejdsmåde fx klassifikation Samtale om faglige tekster (mundtligt/skriftligt) hvad er det særlige i en faglig måde at vide og tale om emnet på? Fx instruktion, informerede beskrivelse, forklaring Lave et fagligt produkt (mundtligt og/eller skriftligt) at kunne bruge fagsprog og faglige genrer

27 Beverly Derewianka 2004/1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology

28 Eksempel 1 Eksempel 5 Eksempel 2 Eksempel 4 Eksempel 3 Beverly Derewianka 2004: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology

29 STEN Vi har passeret Cherahen og sætter kurs mod Saddlback Mountain. Der er sten over det hele på bakkerne. Kommer forbi poneyklubben. Forbi en stenmur. Kommet forbi en træbondegård. Passerer forbi skjult stenmur. Kender ikke ordet. Masser af mos og rødder, også vådt mos. Næste stop lille vandhul. Forbi en bro. Næste stop en park hvor vi holdt pause. Ord om forskellige sten Sekskantede sten Sandsten Mursten

30 Anden klasses ekskursion: At se på sten. Anden klasse blev interesseret i at undersøge sten da en elev i klassen (Nicole) fortalte om en bog om sten hun havde læst i stillelæsning. Andet klasse og deres klasselærer, Egan, besluttede at tage på en ekskursion til Jamberoo, Jerrara og Kiama området. Da vi gik ud af skolegården så vi at Jamberoo Grundskoles bygning er lavet af sandsten. Vores første stop var ved Jerrara hvor vi kunne se på stengærder. Vi gjorde mange observationer. Først lagde vi mærke til at stenene ikke var sat ordentligt sammen. Så rørte vi ved dem de rokkede. Der var placeret pigtrådshegn på det øverste stykke at gærdet. Der var tørret farvet mos på stenene. Farverne var grøn, grå, hvid og lys orangeagtig brun. Der var forskellige farver i stenene. Dernæst standsede vi ved det nye broarbejde. Broen var bygget af cement. Vi så bjerge af sten som var blevet skåret i stykker. Vi så de små linjer der hvor stenene var skåret over. De var lavet af de store industribor (trykluftshamrer). Der lå små stenstykker nedenfor. Øverst oppe lå en stendynge som arbejderne havde efterladt. Fra broen forsatte vi videre ned til Det Lille Vandhul. Vi så at stenene der var skarpe og havde små huller. Vi snakkede om hvordan de vulkanske sten var blevet dannet for lang tid siden. Ved Blow Hullet var der et mørkt hul. Det er et slags hul med revner i, Når der kommer store bølger, sprøjter vandet ud af hullet. Så tog vi til Kiama. Vi så hvordan fundamentet til en bro blev lavet (ændret) til cement. Derefter tog vi til Kiamas Grundskole og så at den var lavet af basalt. Dernæst tog vi til kysten ved Kiama Havn. Der så vi at sandet var sort på grund at vulkanerne. Stenene var mest runde og glatte. Vi så kiler på stenene. Derfra tog vi til Stenbruddet. Vi så søjleformede sten. Det kaldes latite. Vi opdagede også at tjære er noget klæbrigt skinnende materiale medglitrende mineraler i. Vores ekskursion sluttede med at vi besteg en enorm stendynge vedstenbruddet. Det var interessant at finde og se på sten.

31

32

33

34 Sten Sten findes overalt. Vi bor på sten der er blevet sat sammen af tryk. Der findes milliarder, millioner, trillioner af sten.nogle sten er pæne sten som stenslibere skærer i på en måde for at se om de kan slibe stenen. Der er tre slags sten en sedimentær vulkansk og metamorfisk. En sedimentær sten er lavet af en masse lag. En vulkansk sten er en ildsten fordi den stammer fra en vulkan. Da lavaen mødte havet blev den afkølet og blev kaldt en vulkansk sten. En metamorfisk sten er en sedimentær sten og en vulkansk sten blev presses sammen i meget lang tid og den bliver til en metamorfisk sten. Sten har mønstre og masser af farver.

35 Beverly Derewianka 2004/1990: Rocks in the Head: Children and the Language of Geology

36 Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik - kan bygges op på mange måder - her har jeg konstrueret et eksempel ud fra teksten Kommunikation (i tekstsamlingen) Papiret Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik

37 Sædvanligvis..

38 Sprogbaseret og genreorienteret

39 april R2L og sprogbrugssituationer Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder et kursus for ansatte ved landets professionshøjskoler: Sprog- og læseudviklende undervisning i praksis - et kursus for undervisere ved professionshøjskolerne Nationalt Videncenter for Læsning tilbyder et landsdækkende kursus for ansatte ved professionshøjskolerne der arbejder inden for grunduddannelserne og efter- /videreuddannelserne samt med udviklings-/forskningsopgaver inden for faglig læsning - i alle fag. På kurset vil to internationalt kendte forskere og udviklere af sprogbaseret og læseudviklende undervisning, Pauline Gibbons, Sydney, og Claire Acevedo, London, holde oplæg og workshop, og danske forsknings- og udviklingsarbejder vil ligeledes danne udgangspunkt for deltagernes udarbejdelse af en portfolio til brug for arbejdet ved Professionshøjskolen. Tid: april 2009 Sted: Professionshøjskolen UCC Titangade København N Kursusprogram og tilmelding

40 Ruth Mulvad 40 Otto Frello: Den blå kug,e. 1979