Kognitive Grundmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive Grundmodeller"

Transkript

1 ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på ( Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores udgangspunkt det enkelte menneskes konstruktion af virkeligheden. Dette har vi givet en introduktion til i artiklen Den Kognitive Vinkel, som det vil være fornuftigt at have læst, inden man giver sig i kast med det nedenstående. Den enkeltes konstruktion af (tænkning om, opfattelse af) virkeligheden kan være mere eller mindre præget af personens grundlæggende tanker om sig selv, andre og verden, de såkaldte grundtanker. Det betyder, at den samme begivenhed kan blive opfattet Figur 1 på meget forskellig måde af forskellige mennesker. Vi har vel alle været i en situation, hvor der er opstået stor uenighed om: Hvad det var, der skete, eller hvad det var, der blev sagt. Den enkeltes opfattelse af en situation er naturligvis meningsfuld for ham eller hende selv, og uanset andres opfattelse, oplever vi som udgangspunkt dét, vi selv er i stand til at tænke og føle. Det betyder, at det ALTID er det enkelte menneskes oplevelse af en udfordring (et problem) eller en opgave, som er udgangspunktet når vi arbejder kognitivt. Denne artikel vil præsentere forskellige kognitive modeller, som indgår i KRAP. Vi vil i artiklen forklare modellernes idéer og grafisk illustrere modellernes elementer og sammenhænge. 1 Kognitive Grundmodeller

2 De kognitive modeller, vi bruger i KRAP, er de modeller, det giver mest mening at anvende i pædagogiske og sociale miljøer. Modellerne er generelt hentet fra de kognitive behandlingsformer og teorierne bag disse, men vi har bearbejdet dem til brug i KRAP. Den næstfølgende artikel, Kognitive Metoder Praksisdelen, indeholder vejledninger i, hvordan man helt konkret bruger modellerne i praksis, altså hvordan man gør på metodeplan. Tanker, følelser og handlinger: Tandhjulsmodellen Enhver situation, vi befinder os i, sætter gang i vore kognitioner (tanker), medmindre der blot er tale om, at vi er i gang med helt rutinemæssige ting, vi kan gøre med hovedet under armen. De kognitioner, der sættes i gang, kaldes de automatiske tanker. En automatisk tanke opstår af sig selv, automatisk, i en given situation, uden at nærmere eftertanke er nødvendig. Den automatiske tænkning giver os en umiddelbar oplevelse af den pågældende situation, og vi opfatter den som udtryk for virkeligheden. Den automatiske tanke giver - som alle tanker - en ledsagende følelse, og den danner grundlag for en efterfølgende handling. Dette kan illustreres på omstående grafiske tandhjulsmodel (figur 2). Modellen skal illustrere at situationen, altså det der sker i dét øjeblik, vi retter vores focus mod (tandhjul nr. 1) sætter gang i en ledsagende tanke (tandhjul nr. 2), som derefter fremkalder en følelse (tandhjul nr. 3). På baggrund af denne proces udmøntes tanker og følelser i en handling (tandhjul nr. 4). 2 Kognitive Grundmodeller

3 Et eksempel: Situationen er, at man kommer kørende i sin bil og på et tidspunkt får øje på et blåt blink i bakspejlet. Tanken er: Det er politiet jeg har nok kørt for stærkt. Følelsen er en let angst/frygt. - og handlingen er, at man flytter foden over på bremsen. Mange mennesker ville forklare dette med at sige: Når jeg ser en politibil eller et blåt blink, så kommer jeg automatisk til at træde på bremsen. Det, der faktisk sker, er at deres automatiske tanke sætter gang i det hele. Og det er tanken og følelsen, der motiverer handlingen. Der kunne være andre tanker på spil, når man så en politibil bag sig, tanker som ikke ville motivere den samme handling. Det illustrerer, hvordan det alene er tanken og følelsen, der styrer handlingen. Personen kunne i stedet tænke: Nå, der kommer en politibil godt der er politi på vejene til at hjælpe os. Denne tanke ville ikke afføde nogen let angst (følelse) og heller ingen bremsning. I stedet ville det sikkert afføde en tryghedsfølelse - og handlingen ville være at køre stille og roligt videre. Endnu et eksempel: En pige kommer ind i klassen og ser to piger stå og tale sammen. Tanken er: Nu snakker de om mig om lidt så begynder de at mobbe mig Følelsen er angst og handlingen er, at pigen vender om og går ud af klassen. Virkeligheden kunne meget vel være, at de to piger blot står og taler om en håndboldkamp, de har spillet i weekenden Tanker er hypoteser Når vi skal arbejde med KRAP, er det vigtigt at forstå, at tanker er hypoteser. Tanker er ikke nødvendigvis virkeligheden, men hypoteser som kan forkastes, bekræftes eller nuanceres. 3 Kognitive Grundmodeller

4 Det svære er, at i og med vi tror, vore tanker er selve virkeligheden, så reagerer vores følelser og vores krop på de pågældende tanker, som om de var virkelighed. Hvis man som pigen i eksemplet tænker, at man bliver mobbet, så føler man angst, kroppen reagerer med hjertebanken, klamme håndflader og sved, der pibler frem i nakken osv. En anden vigtig dimension er, at når man først har formuleret en tanke, så vil man også gerne bekræfte den via hjælp af tegn og signaler i omgivelserne. Vi ser derfor især de tegn, som bekræfter vores tænkning - og har let ved at overse tegn, som kunne fortælle os noget andet - og dermed måske skabe andre tanker. Med andre ord kan man som menneske let blive holdt fanget i de tanker, man først én gang har gjort sig. Tanker og følelser i den indre dialog Som mennesker har vi konstant en indre dialog kørende. Det består i tanker, som løber gennem hovedet på os, og som ikke nødvendigvis behøver at tage hele vores opmærksomhed. Tankerne i den indre dialog er dog alligevel ret bestemmende for, hvad det er, vi ser og oplever i vore omgivelser. Vi vil generelt gerne bekræfte vore tanker og er derfor mest opmærksomme på de signaler i omgivelserne, som kan bekræfte vore tanker. Skal en lærer på arbejde og tænker: det bliver en hård dag, så er hun mere opmærksom på den elev, der har glemt stilen og den elev, der siger noget træls, end hun er på de elever, der sidder stille og arbejder. En god måde at eksemplificere, at vi gerne vil bekræfte vore egne tanker, er via situationen, hvor man står foran en stor forsamling og skal i gang med at holde et foredrag. Det er en mulighed at tænke: Jeg skulle aldrig have sagt ja det her går aldrig. Eller man kunne tænke: Hvor er det spændende, at så mange gerne vil høre det, jeg vil fortælle. Den første tanke fremkalder følelser præget af ubehag, mens den anden giver positive følelser, præget af lyst. Hvordan påvirkes opfattelsen af de signaler, vi modtager fra omverdenen, så af de to forskellige tankesæt? Dette vil vi illustrere i et skema (box 1): 4 Kognitive Grundmodeller

5 Tanken: Det går aldrig Tanken: Jeg glæder mig Står og ser ud over den afventende forsamling Jeg fortryder, at jeg har sagt ja. Det kommer ikke til at gå godt Nogen taler sammen; de er nok ikke interesserede Nogen smiler overbærende, de forstår, hvor pinligt det er Nogen skriver de laver nok indkøbslister eller huskesedler Min stemme skælver det er pinligt Stemmen bliver utydelig jeg bliver tør i munden. Jeg er til grin Jeg har ikke noget vigtigt at sige, så det går aldrig en sidder med lukkede øjne - de hører ikke efter Den indre dialog forstærker spændingen Ser ud over den forventningsfulde forsamling Jeg har valgt at kaste mig ud i det; det går nok Nogen taler sammen - de snakker nok om, hvordan det kan bruges Nogen smiler; de synes det er godt, det jeg fortæller Nogen skriver de vil gerne huske det, jeg siger Min stemme skælver - det er naturligt i starten, jeg får snart kontrol over situationen Jeg har meget godt at formidle, så det går nogen nikker de hører efter en rar følelse Den indre dialog nedbringer spændingen Box 1 Som det fremgår af skemaet, er det de helt samme ydre tegn og signaler, der danner grundlag for de to indre dialoger. Signalerne opfattes og fortolkes imidlertid meget forskelligt, da de enkelte signaler giver anledning til forskellige tanker. Hvilke tanker vi kommer til at tænke, er under indflydelse af vore grundtanker, som generelt er af stor betydning for, hvordan omverdenen opfattes. 5 Kognitive Grundmodeller

6 Et kognitivt forløb: Søjlemodellen Ethvert kognitivt forløb indledes med, at man stiller sig nysgerrigt an, er nysgerrig på hvordan virkeligheden ser ud for den person, man arbejder med. Man skal med andre ord afdække og registrere de faktorer, der er nødvendige for, at man vil kunne skabe en dækkende forståelse af det, man skal arbejde med. Det betyder, at vi giver os god tid til at få afdækket alle relevante aspekter. Som det ses på ovenstående illustration (figur 3), søjlemodellen, er dét at ændre og udvikle ikke det første, vi kaster os over. Dette er nok en af de største risikofaktorer i forbindelse med en konkret indsats: At tro at vi skal ændre eller udvikle noget, før vi faktisk har opnået fuld forståelse for, hvordan personens oplevede virkelighed faktisk ser ud. Og før vi har nogle konkrete afdækninger af, hvordan den reelle virkelighed ser ud. Og før vi sammen med personen har skabt en fælles forståelse for, hvad projektet egentlig skal gå i retning af det, der også kaldes, at begge parter får ejerskab til projektet. Figur 3 Som behandler eller støtteperson tænker vi ofte, at vi jo godt ved, hvordan tingene hænger sammen. Når personen siger: Jeg har det dårligt, så tror vi, vi ved, hvad det betyder for vedkommende at have det dårligt - og vi tænker måske også, at vi ved, hvad der skal til for, at personen ikke har det dårligt mere. Men vi skal lige have skabt en fælles forståelse for, hvad personen tænker, og hvad personen har med sig i sin personlige historie. Efter denne afdækningsfase, søjle nr. 1, kommer vi til søjle nr. 2. Her handler det om at få skabt en forståelse af hvad det, vi nu ved, betyder og en forståelse af, hvordan sammenhængene er. Først herigennem får vi skabt grundlaget for egentlige forandringer og grundlaget for den ønskede udvikling for personen, som udgøres af søjle nr Kognitive Grundmodeller

7 Som pilene i illustrationen antyder, kan man godt bevæge sig frem og tilbage mellem modellens søjler. Det skal forstås på den måde, at vi godt kan afdække et forhold, skabe forståelse for de faktorer, som har indflydelse på dét og lave forudsætninger for ændringer for så at vende tilbage og afdække nye faktorer. Det er vigtigt at fremhæve, at ethvert forløb skal være funderet på et solidt fundament af anerkendelse og validering. Dette har vi synliggjort ved at placere de 3 søjler på et sådant fundament (se evt. yderligere herom i artiklen Anerkendelse og Validering). Det er som nævnt en risiko, at vi som behandlere og støttepersoner kommer til at være for sikre på, at vi godt ved, hvad det handler om og derved kommer til at overse relevante informationer. Som modvægt herimod er det en god idé at skaffe sig et solidt overblik over, hvad vi har med at gøre, herunder et overblik over focuspersonens antagelser og mestringsstrategier. Til dette kan vi med fordel anvende en såkaldt kognitiv sagsformulering. Kognitiv sagsformulering at skaffe sig overblik En kognitiv sagsformulering kan støtte os i at få sat focus på personens centrale personlige dynamikker. Idéen med kognitive sagsformuleringer er at få skabt et værktøj, som på blot et enkelt ark papir giver et overblik over det væsentligste hos personen. En kognitiv sagsformulering: Beskriver centrale faktorer med størst relevans for personens dagligdag Er et kognitivt redskab, som skaber overblik og sikrer focus på personens perspektiv Er af stor betydning for valg af mål og intervention KRAP s skema til kognitiv sagsformulering består af 5 boxe, som hver især bidrager til det nuancerede overblik, som er påkrævet for at forstå en person tilstrækkeligt grundigt. En kognitiv sagsformulering kan udarbejdes sammen med personen, eller den kan bruges som et internt arbejdspapir, som man udfylder, efterhånden som man får hold på de enkelte oplysninger. I begge tilfælde vil udgangspunktet være focuspersonens perspektiv. 7 Kognitive Grundmodeller

8 Figur 4: Skema til udarbejdelse af kognitiv sagsformulering Vi vil nu gennemgå indholdet af den kognitive sagsformulerings 5 boxe nøjere. Prædisponerende faktorer: Baggrunden I denne box beskriver vi, hvad personen har med sig af konkrete oplevelser, personens centrale livsbegivenheder, samt de vigtigste fakta om personen - forhold som er af betydning for at forstå den pågældende. Det drejer sig om: Personlige faktorer (alder, køn, osv.) Medfødte styrker og sårbarheder (evt. handicaps, særlige styrker, intellektuelt niveau osv.) Evt. diagnoser Tidlige erfaringer (anbringelser, flere skoleskift osv.) Levevilkår (f.eks.: Bor sammen med mor og halvbror, bor med både mor og far osv.) Centrale livsbegivenheder som: 8 Kognitive Grundmodeller

9 o Oplevelser af savn (mistet sin mor som 3-årig), svigt (biologisk mor kommer kun til samvær hver anden gang), overgreb osv. o Oplevelse af at lykkes, få succes, få hjælp osv. Vedligeholdende faktorer Herunder beskrives de faktorer som fastholder personen i negative mønstre, dvs. virker vedligeholdende med hensyn til de vanskeligheder, personen står med: I virkeligheden På handleplanet På tankeplanet De vedligeholdende faktorer omfatter såvel personlige og sociale faktorer som faktorer i netværket, som er medvirkende til, at den eller de tilstande som ønskes ændret, alligevel bliver fastholdte. En vedligeholdende faktor kan f.eks. være en far, som ofte fortæller sin søn om alt det, faderen synes sønnen gør forkert og er rigtig god til at sætte focus på sønnens fejl og mangler. En vedligeholdende faktor kan også være et personalemedlem på en døgninstitution, som kun magter at se det, børnene gør forkert, og som bruger megen energi på at fremhæve dette. En vedligeholdende faktor kan bestå i, at et barn, anbragt i familiepleje, har den antagelse, at anbragte børn ikke bliver til noget her i livet. Vedligeholdende faktorer trækker, om man så må sige, i den forkerte retning. De bør principielt forsøges reducerede, eller deres betydning bør søges formindsket. Beskyttende faktorer Herunder beskrives de personlige og sociale faktorer og faktorer i netværket, som udgør en form for beskyttelse i forhold til personen - og altså forhold, som med fordel kan udnyttes til at understøtte at en positiv udvikling sættes i gang eller fortsættes. Faktorer som hjælper personen - trækker den rigtige vej Færdigheder, egenskaber, sammenhænge etc. 9 Kognitive Grundmodeller

10 Det kan være forhold som: At være velbegavet At have en god og støttende familie At have gode relationer At have en god støtte/kontaktperson At have et charmerende udseende En forstående lærer En altid positiv forklaringsstil, osv. Mestringsstrategier Dette punkt handler om de mestringsstrategier, personen benytter. Mestringsstrategier er yderligere beskrevet i artiklen Mestring og Mestringsstrategier. I denne box i den kognitive sagsformulering beskriver vi: Hvilke mestringsstrategier synes personen hyppigt at benytte? Hvor hensigtsmæssige er disse strategier for ham/hende selv - og for omgivelserne? Hvor hensigtsmæssige er strategierne på kort og på langt sigt? Grundtanker I denne box beskrives personens tanker og antagelser om sig selv, om andre mennesker, om sin omverden m.m. Grundtankerne er, som vi har beskrevet tidligere i denne artikel, af stor betydning for, hvordan vi fortolker og forstår vore oplevelser Afsluttende kan vi om den kognitive sagsformulering nævne, at én og samme ting faktisk godt kan placeres flere steder samtidigt. Dette kunne f.eks. gælde for mestringsstrategien at lyve, som ofte også vil kunne placeres som en vedligeholdende faktor for personen. Tænkningens niveauer Menneskers tænkning kan siges at have flere niveauer, altså foregå på flere planer. De automatiske tanker falder os ind i nuet, mens grundtankerne er dybtliggende og stabile. Grundtankerne præger vores automatiske tanker, som vist på figur 5 på næste side. 10 Kognitive Grundmodeller

11 Grundtanker består faktisk, som det kan ses på figuren, af to typer dybereliggende tanker. Disse kaldes henholdsvis skemata og basale antagelser. I den kognitive teori forstås skemata (som i ental kaldes et skema) som de dybest liggende tanker, mens basale antagelser findes på et mellem-niveau tættere på menneskets dagligdag. Helt praktisk bruger vi i KRAP betegnelsen grundtanker, som sammenfatter begge typer i ét let forståeligt dansk begreb. I praksis har man erfaringsmæssigt brug for sådant let forståeligt begreb, ikke mindst når man skal forklare klienter/brugere/ elever noget om hvordan deres tænkning om sig selv, andre osv. får sit særpræg. Grundtanker Vore grundtanker giver os vore helt grundlæggende opfattelser af os selv og verden, og de giver os vore meninger om hvordan vi bør håndtere den. For det enkel- 11 Kognitive Grundmodeller

12 te menneske virker grundtankerne som selve virkeligheden, sådan som det er, og man sætter typisk ikke spørgsmålstegn ved om virkeligheden faktisk kunne se anderledes ud. Grundtankerne kan siges at afspejle vores personlige udviklingshistorie: Vore grundtanker funderes gennem de erfaringer, vi erhverver gennem vores opvækst. Grundtanker kan modificeres gennem hele livet, og nye grundtanker kan etableres, når man erhverver sig nye erfaringer. Sådanne nye grundtanker kan ikke sjældent komme til at konkurrere med de eksisterende. En række af vore grundtanker er hverken realistiske eller gavnlige for os, men bidrager tværtimod til at gøre livet vanskeligere. Sådanne grundtanker kan betegnes som dysfunktionelle. Nogle eksempler på dysfunktionelle grundtanker kunne være: Jeg er ikke god nok, men jeg bliver dog accepteret - bare jeg gøre tingene supergodt Jeg er syg og kan ikke bruges til noget Jeg duer ikke, men det går ikke, at folk opdager det Jeg er dum, kan ikke lære noget, så det kan ikke betale sig for mig at gøre en indsats Jeg er grim Jeg er et vidunderligt menneske og kan derfor tillade mig mere end andre Ingen vil kunne elske mig Ingen kan lide mig - nogen lader bare som om Jeg tager ikke fejl, så andre skal lade være med at rette på mig Andre er efter mig, vil mig til livs Jeg er en taber og jeg kan ikke gennemføre noget som helst Det er vigtigt for et menneske at fastholde sin fortolkning af virkeligheden, som hviler på personens grundtanker. Man forvrænger derfor den ydre virkelighed indtil tingene kommer til at passe for én. Dette kalder vi for kognitive forvrængninger. 12 Kognitive Grundmodeller

13 Mennesker går langt for at få bekræftet deres fortolkninger af virkeligheden. Folk er villige til at gøre ting, som objektivt ser ud til at skade dem - eller forværre deres situation - når dette blot er i overensstemmelse med deres grundlæggende fortolkninger af virkeligheden. Omstrukturering af dysfunktionelle grundtanker Som nævnt tidligere er en række af vore grundtanker hverken realistiske eller gavnlige for os, men derimod dysfunktionelle. De går dermed ind og påvirker vores automatiske tænkning negativt i konkrete her-og-nu situationer. I sådanne situationer er det værd at overveje, om man ikke kunne gå i gang med at omstrukturere den dysfunktionelle tænkning. Som det ses på figur 7, kan grundtankerne farve en automatisk tanke, der opstår i en konkret situation - og fremkalde nogle tanker og følelser, som ikke er realistiske og virkelighedstro. Disse automatiske tanker (som typisk vil være negative), er altså et automatisk svar fremkaldt af de grundtanker, vi bærer på. I sådanne situationer kan man gå ind og udforske disse automatiske tanker nøjere og derefter sammen med personen undersøge mulighederne for tankemæssig omstruktureringer: At tænke anderledes om den samme situation. Kognitiv omstrukturering er en central metode i kognitiv terapi. Vi vil i den følgende artikel (Kognitive Modeller Praksisdelen) beskrive nærmere, hvordan man via metoderne sokratisk samtale og 6-kolonne-skema kan arbejde med kognitiv omstrukturering i praksis. 13 Kognitive Grundmodeller

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre?

Eksamensangst. Hvad kan jeg gøre? Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Lene Iversen & Bjarne Lühr Hansen Eksamensangst Hvad kan jeg gøre? Tegninger: Morten Voigt Frydenlund Eksamensangst hvad kan jeg gøre 2. udgave, 1. oplag, 2007 Forfatterne

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse.

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse. Program dag 2 Opsamling dag 1 Opsamling fra dag 1 Tankeforvrængninger (inkl. øvelse) Analysere og teoretisere omstrukturering af tanker Kaffepause Øvelse med tankejournal og 5 gode spørgsmål Frokost Øvelse

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Tiltag for at forebygge tvang

Tiltag for at forebygge tvang Tiltag for at forebygge tvang Fitness Boksebold Dartskive Isterninger Kuglevest/-dyne Wellness Musik som terapi Tirsdags tema-aften Stemmehøring Oplæring af nyt personale Hængekøje Drivhus Mestrings- /

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG SORG 1 Guide til familier med børn i sorg Når familien rammes af kritisk sygdom eller dødsfald, befinder de sig i en slags undtagelsestilstand. Der er ikke noget, der

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Program dag 1. Den sorte boks INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI DET KOGNITIVE PARADIGME 12-01-2015. v/ psykolog Niels Baden

Program dag 1. Den sorte boks INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI DET KOGNITIVE PARADIGME 12-01-2015. v/ psykolog Niels Baden Program dag 1 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI v/ psykolog Niels Baden Det kognitive paradigme historisk rids Uddannelsens opbygning og formål Forventningafstemning Kaffepause Kognitive

Læs mere

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ

Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Misbrugsbehandling Voksen akademisk kursus KTCÅ Modul 5, dag 2 11. september 2013 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus Program 9.00-12.00 Fokusområder

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed. Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50

Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed. Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50 Brugshæ fte om Stress og Udbrændthed Af Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Telefon nr. 96 14 70 50 Indledning Som titlen siger er dette hæfte tænkt til at bruges. Det må derfor frit kopieres og citeres,

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere