Kognitive Grundmodeller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive Grundmodeller"

Transkript

1 ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Kognitive Grundmodeller Udgivet på ( Kognitive Grundmodeller Når vi arbejder kognitivt, er vores udgangspunkt det enkelte menneskes konstruktion af virkeligheden. Dette har vi givet en introduktion til i artiklen Den Kognitive Vinkel, som det vil være fornuftigt at have læst, inden man giver sig i kast med det nedenstående. Den enkeltes konstruktion af (tænkning om, opfattelse af) virkeligheden kan være mere eller mindre præget af personens grundlæggende tanker om sig selv, andre og verden, de såkaldte grundtanker. Det betyder, at den samme begivenhed kan blive opfattet Figur 1 på meget forskellig måde af forskellige mennesker. Vi har vel alle været i en situation, hvor der er opstået stor uenighed om: Hvad det var, der skete, eller hvad det var, der blev sagt. Den enkeltes opfattelse af en situation er naturligvis meningsfuld for ham eller hende selv, og uanset andres opfattelse, oplever vi som udgangspunkt dét, vi selv er i stand til at tænke og føle. Det betyder, at det ALTID er det enkelte menneskes oplevelse af en udfordring (et problem) eller en opgave, som er udgangspunktet når vi arbejder kognitivt. Denne artikel vil præsentere forskellige kognitive modeller, som indgår i KRAP. Vi vil i artiklen forklare modellernes idéer og grafisk illustrere modellernes elementer og sammenhænge. 1 Kognitive Grundmodeller

2 De kognitive modeller, vi bruger i KRAP, er de modeller, det giver mest mening at anvende i pædagogiske og sociale miljøer. Modellerne er generelt hentet fra de kognitive behandlingsformer og teorierne bag disse, men vi har bearbejdet dem til brug i KRAP. Den næstfølgende artikel, Kognitive Metoder Praksisdelen, indeholder vejledninger i, hvordan man helt konkret bruger modellerne i praksis, altså hvordan man gør på metodeplan. Tanker, følelser og handlinger: Tandhjulsmodellen Enhver situation, vi befinder os i, sætter gang i vore kognitioner (tanker), medmindre der blot er tale om, at vi er i gang med helt rutinemæssige ting, vi kan gøre med hovedet under armen. De kognitioner, der sættes i gang, kaldes de automatiske tanker. En automatisk tanke opstår af sig selv, automatisk, i en given situation, uden at nærmere eftertanke er nødvendig. Den automatiske tænkning giver os en umiddelbar oplevelse af den pågældende situation, og vi opfatter den som udtryk for virkeligheden. Den automatiske tanke giver - som alle tanker - en ledsagende følelse, og den danner grundlag for en efterfølgende handling. Dette kan illustreres på omstående grafiske tandhjulsmodel (figur 2). Modellen skal illustrere at situationen, altså det der sker i dét øjeblik, vi retter vores focus mod (tandhjul nr. 1) sætter gang i en ledsagende tanke (tandhjul nr. 2), som derefter fremkalder en følelse (tandhjul nr. 3). På baggrund af denne proces udmøntes tanker og følelser i en handling (tandhjul nr. 4). 2 Kognitive Grundmodeller

3 Et eksempel: Situationen er, at man kommer kørende i sin bil og på et tidspunkt får øje på et blåt blink i bakspejlet. Tanken er: Det er politiet jeg har nok kørt for stærkt. Følelsen er en let angst/frygt. - og handlingen er, at man flytter foden over på bremsen. Mange mennesker ville forklare dette med at sige: Når jeg ser en politibil eller et blåt blink, så kommer jeg automatisk til at træde på bremsen. Det, der faktisk sker, er at deres automatiske tanke sætter gang i det hele. Og det er tanken og følelsen, der motiverer handlingen. Der kunne være andre tanker på spil, når man så en politibil bag sig, tanker som ikke ville motivere den samme handling. Det illustrerer, hvordan det alene er tanken og følelsen, der styrer handlingen. Personen kunne i stedet tænke: Nå, der kommer en politibil godt der er politi på vejene til at hjælpe os. Denne tanke ville ikke afføde nogen let angst (følelse) og heller ingen bremsning. I stedet ville det sikkert afføde en tryghedsfølelse - og handlingen ville være at køre stille og roligt videre. Endnu et eksempel: En pige kommer ind i klassen og ser to piger stå og tale sammen. Tanken er: Nu snakker de om mig om lidt så begynder de at mobbe mig Følelsen er angst og handlingen er, at pigen vender om og går ud af klassen. Virkeligheden kunne meget vel være, at de to piger blot står og taler om en håndboldkamp, de har spillet i weekenden Tanker er hypoteser Når vi skal arbejde med KRAP, er det vigtigt at forstå, at tanker er hypoteser. Tanker er ikke nødvendigvis virkeligheden, men hypoteser som kan forkastes, bekræftes eller nuanceres. 3 Kognitive Grundmodeller

4 Det svære er, at i og med vi tror, vore tanker er selve virkeligheden, så reagerer vores følelser og vores krop på de pågældende tanker, som om de var virkelighed. Hvis man som pigen i eksemplet tænker, at man bliver mobbet, så føler man angst, kroppen reagerer med hjertebanken, klamme håndflader og sved, der pibler frem i nakken osv. En anden vigtig dimension er, at når man først har formuleret en tanke, så vil man også gerne bekræfte den via hjælp af tegn og signaler i omgivelserne. Vi ser derfor især de tegn, som bekræfter vores tænkning - og har let ved at overse tegn, som kunne fortælle os noget andet - og dermed måske skabe andre tanker. Med andre ord kan man som menneske let blive holdt fanget i de tanker, man først én gang har gjort sig. Tanker og følelser i den indre dialog Som mennesker har vi konstant en indre dialog kørende. Det består i tanker, som løber gennem hovedet på os, og som ikke nødvendigvis behøver at tage hele vores opmærksomhed. Tankerne i den indre dialog er dog alligevel ret bestemmende for, hvad det er, vi ser og oplever i vore omgivelser. Vi vil generelt gerne bekræfte vore tanker og er derfor mest opmærksomme på de signaler i omgivelserne, som kan bekræfte vore tanker. Skal en lærer på arbejde og tænker: det bliver en hård dag, så er hun mere opmærksom på den elev, der har glemt stilen og den elev, der siger noget træls, end hun er på de elever, der sidder stille og arbejder. En god måde at eksemplificere, at vi gerne vil bekræfte vore egne tanker, er via situationen, hvor man står foran en stor forsamling og skal i gang med at holde et foredrag. Det er en mulighed at tænke: Jeg skulle aldrig have sagt ja det her går aldrig. Eller man kunne tænke: Hvor er det spændende, at så mange gerne vil høre det, jeg vil fortælle. Den første tanke fremkalder følelser præget af ubehag, mens den anden giver positive følelser, præget af lyst. Hvordan påvirkes opfattelsen af de signaler, vi modtager fra omverdenen, så af de to forskellige tankesæt? Dette vil vi illustrere i et skema (box 1): 4 Kognitive Grundmodeller

5 Tanken: Det går aldrig Tanken: Jeg glæder mig Står og ser ud over den afventende forsamling Jeg fortryder, at jeg har sagt ja. Det kommer ikke til at gå godt Nogen taler sammen; de er nok ikke interesserede Nogen smiler overbærende, de forstår, hvor pinligt det er Nogen skriver de laver nok indkøbslister eller huskesedler Min stemme skælver det er pinligt Stemmen bliver utydelig jeg bliver tør i munden. Jeg er til grin Jeg har ikke noget vigtigt at sige, så det går aldrig en sidder med lukkede øjne - de hører ikke efter Den indre dialog forstærker spændingen Ser ud over den forventningsfulde forsamling Jeg har valgt at kaste mig ud i det; det går nok Nogen taler sammen - de snakker nok om, hvordan det kan bruges Nogen smiler; de synes det er godt, det jeg fortæller Nogen skriver de vil gerne huske det, jeg siger Min stemme skælver - det er naturligt i starten, jeg får snart kontrol over situationen Jeg har meget godt at formidle, så det går nogen nikker de hører efter en rar følelse Den indre dialog nedbringer spændingen Box 1 Som det fremgår af skemaet, er det de helt samme ydre tegn og signaler, der danner grundlag for de to indre dialoger. Signalerne opfattes og fortolkes imidlertid meget forskelligt, da de enkelte signaler giver anledning til forskellige tanker. Hvilke tanker vi kommer til at tænke, er under indflydelse af vore grundtanker, som generelt er af stor betydning for, hvordan omverdenen opfattes. 5 Kognitive Grundmodeller

6 Et kognitivt forløb: Søjlemodellen Ethvert kognitivt forløb indledes med, at man stiller sig nysgerrigt an, er nysgerrig på hvordan virkeligheden ser ud for den person, man arbejder med. Man skal med andre ord afdække og registrere de faktorer, der er nødvendige for, at man vil kunne skabe en dækkende forståelse af det, man skal arbejde med. Det betyder, at vi giver os god tid til at få afdækket alle relevante aspekter. Som det ses på ovenstående illustration (figur 3), søjlemodellen, er dét at ændre og udvikle ikke det første, vi kaster os over. Dette er nok en af de største risikofaktorer i forbindelse med en konkret indsats: At tro at vi skal ændre eller udvikle noget, før vi faktisk har opnået fuld forståelse for, hvordan personens oplevede virkelighed faktisk ser ud. Og før vi har nogle konkrete afdækninger af, hvordan den reelle virkelighed ser ud. Og før vi sammen med personen har skabt en fælles forståelse for, hvad projektet egentlig skal gå i retning af det, der også kaldes, at begge parter får ejerskab til projektet. Figur 3 Som behandler eller støtteperson tænker vi ofte, at vi jo godt ved, hvordan tingene hænger sammen. Når personen siger: Jeg har det dårligt, så tror vi, vi ved, hvad det betyder for vedkommende at have det dårligt - og vi tænker måske også, at vi ved, hvad der skal til for, at personen ikke har det dårligt mere. Men vi skal lige have skabt en fælles forståelse for, hvad personen tænker, og hvad personen har med sig i sin personlige historie. Efter denne afdækningsfase, søjle nr. 1, kommer vi til søjle nr. 2. Her handler det om at få skabt en forståelse af hvad det, vi nu ved, betyder og en forståelse af, hvordan sammenhængene er. Først herigennem får vi skabt grundlaget for egentlige forandringer og grundlaget for den ønskede udvikling for personen, som udgøres af søjle nr Kognitive Grundmodeller

7 Som pilene i illustrationen antyder, kan man godt bevæge sig frem og tilbage mellem modellens søjler. Det skal forstås på den måde, at vi godt kan afdække et forhold, skabe forståelse for de faktorer, som har indflydelse på dét og lave forudsætninger for ændringer for så at vende tilbage og afdække nye faktorer. Det er vigtigt at fremhæve, at ethvert forløb skal være funderet på et solidt fundament af anerkendelse og validering. Dette har vi synliggjort ved at placere de 3 søjler på et sådant fundament (se evt. yderligere herom i artiklen Anerkendelse og Validering). Det er som nævnt en risiko, at vi som behandlere og støttepersoner kommer til at være for sikre på, at vi godt ved, hvad det handler om og derved kommer til at overse relevante informationer. Som modvægt herimod er det en god idé at skaffe sig et solidt overblik over, hvad vi har med at gøre, herunder et overblik over focuspersonens antagelser og mestringsstrategier. Til dette kan vi med fordel anvende en såkaldt kognitiv sagsformulering. Kognitiv sagsformulering at skaffe sig overblik En kognitiv sagsformulering kan støtte os i at få sat focus på personens centrale personlige dynamikker. Idéen med kognitive sagsformuleringer er at få skabt et værktøj, som på blot et enkelt ark papir giver et overblik over det væsentligste hos personen. En kognitiv sagsformulering: Beskriver centrale faktorer med størst relevans for personens dagligdag Er et kognitivt redskab, som skaber overblik og sikrer focus på personens perspektiv Er af stor betydning for valg af mål og intervention KRAP s skema til kognitiv sagsformulering består af 5 boxe, som hver især bidrager til det nuancerede overblik, som er påkrævet for at forstå en person tilstrækkeligt grundigt. En kognitiv sagsformulering kan udarbejdes sammen med personen, eller den kan bruges som et internt arbejdspapir, som man udfylder, efterhånden som man får hold på de enkelte oplysninger. I begge tilfælde vil udgangspunktet være focuspersonens perspektiv. 7 Kognitive Grundmodeller

8 Figur 4: Skema til udarbejdelse af kognitiv sagsformulering Vi vil nu gennemgå indholdet af den kognitive sagsformulerings 5 boxe nøjere. Prædisponerende faktorer: Baggrunden I denne box beskriver vi, hvad personen har med sig af konkrete oplevelser, personens centrale livsbegivenheder, samt de vigtigste fakta om personen - forhold som er af betydning for at forstå den pågældende. Det drejer sig om: Personlige faktorer (alder, køn, osv.) Medfødte styrker og sårbarheder (evt. handicaps, særlige styrker, intellektuelt niveau osv.) Evt. diagnoser Tidlige erfaringer (anbringelser, flere skoleskift osv.) Levevilkår (f.eks.: Bor sammen med mor og halvbror, bor med både mor og far osv.) Centrale livsbegivenheder som: 8 Kognitive Grundmodeller

9 o Oplevelser af savn (mistet sin mor som 3-årig), svigt (biologisk mor kommer kun til samvær hver anden gang), overgreb osv. o Oplevelse af at lykkes, få succes, få hjælp osv. Vedligeholdende faktorer Herunder beskrives de faktorer som fastholder personen i negative mønstre, dvs. virker vedligeholdende med hensyn til de vanskeligheder, personen står med: I virkeligheden På handleplanet På tankeplanet De vedligeholdende faktorer omfatter såvel personlige og sociale faktorer som faktorer i netværket, som er medvirkende til, at den eller de tilstande som ønskes ændret, alligevel bliver fastholdte. En vedligeholdende faktor kan f.eks. være en far, som ofte fortæller sin søn om alt det, faderen synes sønnen gør forkert og er rigtig god til at sætte focus på sønnens fejl og mangler. En vedligeholdende faktor kan også være et personalemedlem på en døgninstitution, som kun magter at se det, børnene gør forkert, og som bruger megen energi på at fremhæve dette. En vedligeholdende faktor kan bestå i, at et barn, anbragt i familiepleje, har den antagelse, at anbragte børn ikke bliver til noget her i livet. Vedligeholdende faktorer trækker, om man så må sige, i den forkerte retning. De bør principielt forsøges reducerede, eller deres betydning bør søges formindsket. Beskyttende faktorer Herunder beskrives de personlige og sociale faktorer og faktorer i netværket, som udgør en form for beskyttelse i forhold til personen - og altså forhold, som med fordel kan udnyttes til at understøtte at en positiv udvikling sættes i gang eller fortsættes. Faktorer som hjælper personen - trækker den rigtige vej Færdigheder, egenskaber, sammenhænge etc. 9 Kognitive Grundmodeller

10 Det kan være forhold som: At være velbegavet At have en god og støttende familie At have gode relationer At have en god støtte/kontaktperson At have et charmerende udseende En forstående lærer En altid positiv forklaringsstil, osv. Mestringsstrategier Dette punkt handler om de mestringsstrategier, personen benytter. Mestringsstrategier er yderligere beskrevet i artiklen Mestring og Mestringsstrategier. I denne box i den kognitive sagsformulering beskriver vi: Hvilke mestringsstrategier synes personen hyppigt at benytte? Hvor hensigtsmæssige er disse strategier for ham/hende selv - og for omgivelserne? Hvor hensigtsmæssige er strategierne på kort og på langt sigt? Grundtanker I denne box beskrives personens tanker og antagelser om sig selv, om andre mennesker, om sin omverden m.m. Grundtankerne er, som vi har beskrevet tidligere i denne artikel, af stor betydning for, hvordan vi fortolker og forstår vore oplevelser Afsluttende kan vi om den kognitive sagsformulering nævne, at én og samme ting faktisk godt kan placeres flere steder samtidigt. Dette kunne f.eks. gælde for mestringsstrategien at lyve, som ofte også vil kunne placeres som en vedligeholdende faktor for personen. Tænkningens niveauer Menneskers tænkning kan siges at have flere niveauer, altså foregå på flere planer. De automatiske tanker falder os ind i nuet, mens grundtankerne er dybtliggende og stabile. Grundtankerne præger vores automatiske tanker, som vist på figur 5 på næste side. 10 Kognitive Grundmodeller

11 Grundtanker består faktisk, som det kan ses på figuren, af to typer dybereliggende tanker. Disse kaldes henholdsvis skemata og basale antagelser. I den kognitive teori forstås skemata (som i ental kaldes et skema) som de dybest liggende tanker, mens basale antagelser findes på et mellem-niveau tættere på menneskets dagligdag. Helt praktisk bruger vi i KRAP betegnelsen grundtanker, som sammenfatter begge typer i ét let forståeligt dansk begreb. I praksis har man erfaringsmæssigt brug for sådant let forståeligt begreb, ikke mindst når man skal forklare klienter/brugere/ elever noget om hvordan deres tænkning om sig selv, andre osv. får sit særpræg. Grundtanker Vore grundtanker giver os vore helt grundlæggende opfattelser af os selv og verden, og de giver os vore meninger om hvordan vi bør håndtere den. For det enkel- 11 Kognitive Grundmodeller

12 te menneske virker grundtankerne som selve virkeligheden, sådan som det er, og man sætter typisk ikke spørgsmålstegn ved om virkeligheden faktisk kunne se anderledes ud. Grundtankerne kan siges at afspejle vores personlige udviklingshistorie: Vore grundtanker funderes gennem de erfaringer, vi erhverver gennem vores opvækst. Grundtanker kan modificeres gennem hele livet, og nye grundtanker kan etableres, når man erhverver sig nye erfaringer. Sådanne nye grundtanker kan ikke sjældent komme til at konkurrere med de eksisterende. En række af vore grundtanker er hverken realistiske eller gavnlige for os, men bidrager tværtimod til at gøre livet vanskeligere. Sådanne grundtanker kan betegnes som dysfunktionelle. Nogle eksempler på dysfunktionelle grundtanker kunne være: Jeg er ikke god nok, men jeg bliver dog accepteret - bare jeg gøre tingene supergodt Jeg er syg og kan ikke bruges til noget Jeg duer ikke, men det går ikke, at folk opdager det Jeg er dum, kan ikke lære noget, så det kan ikke betale sig for mig at gøre en indsats Jeg er grim Jeg er et vidunderligt menneske og kan derfor tillade mig mere end andre Ingen vil kunne elske mig Ingen kan lide mig - nogen lader bare som om Jeg tager ikke fejl, så andre skal lade være med at rette på mig Andre er efter mig, vil mig til livs Jeg er en taber og jeg kan ikke gennemføre noget som helst Det er vigtigt for et menneske at fastholde sin fortolkning af virkeligheden, som hviler på personens grundtanker. Man forvrænger derfor den ydre virkelighed indtil tingene kommer til at passe for én. Dette kalder vi for kognitive forvrængninger. 12 Kognitive Grundmodeller

13 Mennesker går langt for at få bekræftet deres fortolkninger af virkeligheden. Folk er villige til at gøre ting, som objektivt ser ud til at skade dem - eller forværre deres situation - når dette blot er i overensstemmelse med deres grundlæggende fortolkninger af virkeligheden. Omstrukturering af dysfunktionelle grundtanker Som nævnt tidligere er en række af vore grundtanker hverken realistiske eller gavnlige for os, men derimod dysfunktionelle. De går dermed ind og påvirker vores automatiske tænkning negativt i konkrete her-og-nu situationer. I sådanne situationer er det værd at overveje, om man ikke kunne gå i gang med at omstrukturere den dysfunktionelle tænkning. Som det ses på figur 7, kan grundtankerne farve en automatisk tanke, der opstår i en konkret situation - og fremkalde nogle tanker og følelser, som ikke er realistiske og virkelighedstro. Disse automatiske tanker (som typisk vil være negative), er altså et automatisk svar fremkaldt af de grundtanker, vi bærer på. I sådanne situationer kan man gå ind og udforske disse automatiske tanker nøjere og derefter sammen med personen undersøge mulighederne for tankemæssig omstruktureringer: At tænke anderledes om den samme situation. Kognitiv omstrukturering er en central metode i kognitiv terapi. Vi vil i den følgende artikel (Kognitive Modeller Praksisdelen) beskrive nærmere, hvordan man via metoderne sokratisk samtale og 6-kolonne-skema kan arbejde med kognitiv omstrukturering i praksis. 13 Kognitive Grundmodeller

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

KRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar 2015. Best practice beskrevet i "KRAP - Fortællinger fra praksis" (2012) En pædagogik

KRAP oplæg Socialpædagogerne Sydjylland. 12. januar 2015. Best practice beskrevet i KRAP - Fortællinger fra praksis (2012) En pædagogik En pædagogik En tilgang til at arbejde med andre mennesker Et sæt af konkrete metoder, som hviler på evidens 2 Et pædagogisk koncept En pædagogisk platform KRAP taler især til praktikere - og har et solidt

Læs mere

Den Kognitive Indfaldsvinkel

Den Kognitive Indfaldsvinkel ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Den Kognitive Indfaldsvinkel Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/vinkel.pdf) Den Kognitive Indfaldsvinkel Gennem de sidste par årtier

Læs mere

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer

Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret Angst, OCD og AST i KRAP perspektiv v/ PsykologCentret Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 16 kollegaer Med KRAP som underlag :

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL

Social Kompetence. Hvad er social kompetence? ARTIKEL ARTIKEL Lene Metner & Peter Storgård, PsykologCentret Viborg (2007): Social Kompetence Udgivet på www.krap.nu ( www.krap.nu/social.pdf) Social Kompetence Social kompetence (og dermed social kompetenceudvikling)

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Pædagogik. Hvordan møder vi mennesker? Kognitiv. Ressourcefokuseret. Anerkendende. Peter Bilgrav 1

Pædagogik. Hvordan møder vi mennesker? Kognitiv. Ressourcefokuseret. Anerkendende. Peter Bilgrav 1 At gøre en positiv forskel med PCaps.dk www.facebook.com/psykologcentret At gøre en positiv forskel med v/, PsykologCentret Hvordan møder vi mennesker? Normalisering Værdi-tilpasning Anerkendelse af alle

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

undervisning Anne Hellner, Birkebo

undervisning Anne Hellner, Birkebo undervisning Anne Hellner, Birkebo Pædagogiske værktøjer Low arousal Metodeplaner Sociale historier Handleplaner Pædagogiske værktøjer KRAP er et nyt, integreret socialpædagogisk system, som udspringer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

At få samling på tingene

At få samling på tingene Forord Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, forkortet KRAP, er et socialpædagogisk koncept, som indeholder det bedste af det, der virker. At sige sådan kan måske være at tage munden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT Kasper og Nikoline an original screenplay by Lille Næstved FINAL DRAFT (555) 555-5555 MyEmail@emailaddress.com Kasper og Nikoline SCENE 1: (INT)(VENTEVÆRELSE/SKOLEGANGEN)

Læs mere

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, der arbejder med udsatte børn og unge KRAP er udviklet som et integreret

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige behov

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling

1. Anerkendende kommunal sagsbehandling 1. Anerkendende kommunal sagsbehandling Af Kirsti Hansen Demény, sagsbehandler i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune Specialrådgivningen i Skive Kommune er en del af social- og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger

Bekymringssamtalen. Tilværelsespsykologi - bekymringssamtalen. Binde det hele sammen. trivsel. Adfærd og situationer. Tilhør og påvirkninger Bekymringssamtalen trivsel Binde det hele sammen Bekymringssamtalen Forandringssamtalen baseret på at identificere risikofaktorer og dermed faktisk også beskyttelsesfaktorer trivsel Personfaktorer Omverdensfaktorer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn

Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Bilag 8. Styrkekort til yngre børn Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du leder tit efter svar på nettet. Du synes, det er dejligt,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov

Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov OCD foreningen Århus Universitetshospital Skejby 23/2/2010 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj. professor Århus Universitetshospital, Risskov Kognitiv terapeutisk model for tvangssymptomer Udløsende

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015

KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 KRAP follow up kursus 8 dage på Brogaarden i Middelfart, efteråret 2015 Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik for fagfolk, som arbejder med udsatte børn/unge eller med mennesker med særlige

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere