'Jo. januar Teleklagenævnet. Stestrupvej Kr. Eskilstrup. Elektro-Let ApS

Transkript

1 Teleklagenævnet Elektro-Let ApS Stestrupvej Kr. Eskilstrup Bredgade 43 DK-1260 København K fif Fax Afgørelse i klage sag indbragt af Elektro-Let ApS vedrørende klage over et af IT- og Telestyrelsen nedlagt forbud mod markedsføring af visse antennedåser, jf. 25, stk. 1, jf. 6, stk. 1, og 17, stk. 2, i lov nr. 232 af 5. apri12000 om radio og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. 'Jo. januar 2003 J.m Elektro-Let ApS har ved brev af 22. oktober klaget til Teleklagenævnet over IT- og Telestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2002, hvori ITog Telestyrelsen på baggrund af en udført markedskontrol nedlagde forbud mod markedsføring af visse antennedåser, som benyttes til tilslutning til fællesantenneanlæg. Det fremgår af sagen. at de pågældende antennedåser havde påskriften MELKTRO-LETM og havde følgendevarenumre: EL31202, EL31204 og EL IT- og Telestyrelsens forbud var begrundet med, at de pågældende varer ikke var CE-mærketl i overensstemmelse med kravene i lov m. 232 af 5. april 2000 om radio- og terminaludstyr og elektromagnetiskeforhold (i det følgende benævnt EMC-loven). Ved klagen til Teleklagenævnet har Elektro-Let anført, at depågældende antennedåser ikke er omfattet af EMC-lovens krav om CE-mærkning, idet de kun markedsføres til brug som en del af et privat enkeltanlæg. Selskabet har oplyst, at dåserne kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser i det samlede enkeltantenneanlæg, men at de øvrige komponenter i enkeltantenneanlæg, såsom antenne, coaxstikket, ledning og scartkabel, ligeledes kan fremkalde forstyrrelser I uden at der til disse komponenter stilles krav om CE-mærkning. 1 CE-mærkning er en oplysning om, at det pågældende udstyr er i overensstemmelse med de i 5, stk. 1, i EMC-Ioven nævnte krav til, at udstyret ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og teletenninaludstyr og andreapparater kan fungere i overensstemmelse med deres formål.

2 .z IT - og Telestyrelsen har i sagen heriholdt sig til, at det nedlagte forbud mod markedsføring af Elektro-Lets antennedåser følger styrelsens administration og afgørelser påornrådet, der har været fastlagt i overensstemmelse med Teleklagenævnets afgørelse truffet på møde den 25. oktober 2001 at en klagesag rejst af BFE. Den nævnte afgørelse fra Teleklagenævnet fastslog, at antennedåser, som sælges som såkaldte passive komponenter, dvs. endnu ikke anbragt i deres aktive helhed (dvs. det samlede anlæg), er omfattet af EMC-reguleringen og dermed kravet om CE-mærkning. For den nærmere gennemgang af sagens forløb inden og under sagens behandling i IT- og Telestyrelsen henvises tilfrernstillingen i IT- og Telestyrelsens afgørelse. For det efterfølgende forløb henvises til vedlagte sagsfremstilling. Teleklagenævnet har behandlet Elektro-Lets klage på et møde i nævnet den 21. januar Teleklagenævnet traf herefter på grundlag af det i sagen foreliggende materiale afgørelse om, at der ikke kan gives Elektro-Let medhold i klagen over det af IT - og Telesr.yr;elsenedlagte forbud mod markedsførtilg af selskabets antennedåser. Teleklagenævnet har fundet det afgørende, at de pågældende antennedåser er omfattet af kravet om CE-mærkrling, således som den EUretslige EMC-regulering konkret er blevet implementeret i den danske EMC-lovgivning, herunder dens bestemmelser om ae-mærkning. Således er det ifølge loven og dens forarbejder afgørende for lovens anvendelse; om apparatet kan fremkalde elektromagnetiske forstyrrelser, hvilket er tilfældet for de af nærværende sag omfattede antennedåser, jf. Elektro-Lets egne oplysninger til nævnet. Teleklagenævnet lagde denne vurdering af lovgrundlaget til grund tor nævnets tidligere afgørelse af klagen fra BFE. Da der ikke siden nævnets afgørelse -af klagen fra BFE er sket ændringer i lovgrundlaget, finder nævnet ikke grundlag for at ændre sin hidtidige fortolkning af kravet om CE-mærkrling. Nævnet skal opfordre IT - og Telestyrelsen til at rette henvendelse til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling med henblik på i forbindels'e med den igangværende lovgivningsproces på telekommunikationsornrådet at søge nærværende problematik om CE-mærkning afklaret. Teleklagenævnets afgørelse er i henhold til 102, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet endelig og kan derlor ikke påklages til anden administrativ myndighed, herunder til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

3 :a" Denne afgørelse kan indbringes for domstolene senest otte uger efter at afgørelsen er meddelt klageren, jf. 102, stk. 2, i teleloven. Sp' ~ ~ h 6..-&)6; an Fritzbøger ~ onsulent, cand.jur.

4 4 Sagsfremstilling. Klage fra Elektro- Let ApS over afgørelse truffet af IT- og Telestyrelsen vedrørende forbud mod markedsføring af antennedåser J.nr Det fremgår af sagen, at IT - og Telestyrelsen den 7. oktober 2002 i henhold til 18, stk. l, i lov nr. 232 af 5. april 2000 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske.forhold (idet følgende benævnt EMCloven) foretogmarkedskontrolhos firmaet jern & fix, Sct. Jørgensbjerg 37-39,4400 Kalundborg. Ved markedskontrollen konstaterede IT- og Telestyrelsen, at en række pakninger med antennedåser med påskriften "ELKTRO-LET" ikke havde CE..mærkning. Der var tale om følgende varer: EL31204, EL31205, EL31201 og EL Jern & fix oplyste over for IT- og Telestyrelsen, at firmaet havde fået leveret de pågældende antennedåser af Elektro-LetApS (i det følgende benævnt klageren). På grundlag af resultatet af markedskontrollen gav styrelsen klageren forbud mod markedsføring af de pågældende antennedåser, som heller ikke måtte tages i brug. Endvidere meddelte styrelsen påbud om. at klageren skulle trække solgte ogudleverede antennedåser af de pågældende typer tilbage fra markedet. I brev af 17.. oktober 2002 til klageren modificerede IT- og Telestyrelsen det afgivne påbud til alene at omfatte et forbud mod markedsføring af de Pågældende antennetilslutningsdåser: Med brev af 22. oktober 2002 indbragte klageren sagen for Teleklagenævnet. Klageren bemærkede, at de pågældende antennedåser kun blev markedsført til brug i private enkeltanlæg og derfor ikke kunne være omfattet af EMC-loven. Klageren medgav, at de pågældende dåser ikke var HF-tætte og derved kunne forstyrrelser forplante sig i antenneinstallationen. Ifølge klageren var andre komponenter i den samlede installation imidlertid heller ikke HF tætte, men alligevel ikke omfattet af krav om CE mærkr1ing. Der var ifølge klageren dermed et utal afmuligheder for, at forstyrrelser kunne finde vej ind i et enkeltantenneanlæg, og alle disse muligheder skulle lukkes, hvis det skulle have effekt for forbrugeren. Klageren bemærkede endvidere, at det udstedte forbud var imod intentionen i EMC-Iovens 10m, at loven skal fremme et åbent og konkurrencebaseret marked med et varieret og billigt udbud. Forbudet ville ifølge klageren tvinge forbrugere med private enkeltantennearuæg til at købe HF tætte dåser, som ville være 4-5 gange dyrere. Dette ville efter

5 5 klagerens opfattelse påføre forbrugerne en merudgift, uden at de ville få et teknisk bedre signal. Klageren gjorde endvidere opmærksom på, at et andet detailfirma havde tilsvarende dåser på tilbud fra en anden producent. Klageren bemærkede, at selskabet i det hele var bragt i en meget uheldig konkurrencesituation og bad derfor om, at klagen til nævnet fik opsættende virkning på Telestyrelsens afgørelse om markedsføringsforbud. I brev af 24. oktober 2002 meddelte sekretariatet til klageren, at Teleklagenævn et ikke havde kompetence til at tillægge en klage over IT - og Tele$tyrelsens afgørelser opsættende virkning. Sekretariatet foreslog klageren på ny at rette henvendelse til IT - og Telestyrelsen om en mulig fristforlængelse for efterlevelse af styrelsens afgørelse, hvis klageren ikke fandt at kunne efterleve styrelsens afgørelse. I brev af 24. oktober 2002 præciserede klageren sin holdning. Klageren mente, at antennedåserne ikke skulle CE mærkes i henhold til EMC direktivet, idet de dele, som dåserne sammenkobles med ikke er omfat. tetaf krav om CE-mærlming. I brev af 31. oktober 2002 til klageren suspenderede IT - og Telestyrelsen det udstedte markedsføringsforbud, indtil Teleklagenævnets afgørelse i nærværende sag foreligger. På sekretariatets anmodning fremkom IT - og Telestyrelsen i brev af 7 november 2002 med supplerende bemærkrlinger. IT - og Telestyrelsen oplyste, at styrelsens administration og afgørelser.på området har været i overensstemmelse med Teleklagenævnets afgørelse truffet på møde den 25. oktober 2001 af en klagesag rejst af BFE. Dvs. at fortolkningen har været, at passive komponenter er omfattet af EMC-reguleIingen. Styrelsen oplyste, at den før den nævnte afgørelse havde taget udgangspunkt i en fortolkning. hvorefter passive komponenter ikke var omfattet af EMC-Ieguleringen. Styrelsen fremhævede, at det beroede på en misforståelse, når nævnet i sin afgørelse af 25. oktober 2001 havde lagt til grund. at lt- og Telestyrelsen tidligere skulle have anlagt en anden fortolkning. IT - og Telestyrelsen op~e endvidere, at Kommissionen på en forespørgsel fra H. Hinke ApS, som var importør af de af nævnets afgørelse af 25. oktober 2001 omfattede antennetilslutningsdåser den 16. september 2002 havde svaret, at passive komponenter ikke var omfattet af EMC-direktivet. IT- og Telestyrelsen bemærkede, at det ikke var korrekt, når det af nævnets afgørelse af 25. oktober 2001 fremgik, at en igangværende revjsion af EMC-direktivet primært skulle gå på at afklare en tvivl om behand-

6 lirigen af passive komponenter. Ifølge styrelsen er den igangværende revision af EMC-direktivet først og fremmest et led i Koni:tnissionens almindelige ønske om regelforeilkling og -koordinering, ikke et ønske om at ændre retstilstanden på specifikke områder. Ifølge styrelsen var det i høj grad usikkert.hvomår arbejdet i Kommissionen ville være afsluttet og om et eventuelt nyt direktiv ville betyde ændringer i forhold til det gældende direktiv vedrørende de omhandlede antennetilslutningsdåser. IT- og TelestyrelSen oplyste i denne forbindelse, at udkast til revideret direktiv endnu ikke var lagt frem i Rådet. Endelig oplyste IT - og Telestyrelsen, at den havde tr\iffet afgørelse om at give klagen til nævnet opsættende virkning på det nedlagte markedsføringsforbud, idet der under hensyn til de ganske særlige omstændigheder ikke var afgørende hensyn, der talte imod at give klagen opsættende virkning. I brev af 21. november 2002 til IT- og Telestyrelsen bemærkede sekretariatet, at det af styrelsens publikation fra marts 1999, som var gældende frem til 2001, klart fremgik, at passivt udstyr som f.eks. antennetilslutningsdåser var omfattet af beskyttelses- og mærkningskravene i EMClovgivningen. Sekretariatet bemærkede, at styrelsen dermed offentligt havde tilkendegivet Sin fortolkning af lovgivningen på dette punkt. Sekretariatet bemærkede endvidere, at selvom vejledningens tekst på dette punkt muligvis ikke havde været i overensstemmelse med rr- og Telestyrelsens rent faktiske holdning til problemet, havde offentligheden alene kunnet forholde sig til styrelsens fortolkning af retstilstanden på området, således som den fremgik af styrelsens vejledning fra I denne forbindelse bemærkede sekretariatet, at var tale om en vejledning, der først blev trukket tilbage ca. 2 år efter udgivelsen. Sekretariatet fandt, at der under ane omstændigheder ikke havde været tale om nogen misforståelse fra sekretariatets eller nævnets side omkring dette forhold. Med hensyn til styrelsens bemærkninger om. at en igangværende EUrevision af regler sandsynligvis ikke vedrører en afklaring at spørgsmålet om passive komponenter. bemærkede sekretariatet, at nævnet i sin afgørelse på dette punkt netop havde lagt IT- og Telestyrelsens oplysninger til grund. Det fremgik således af styrelsens udtalelse af 20. juni 2001 til sekretariatet: "Endelig kan det bekræftes, at der for tiden i EU-kommissionen arbejdes på en revision af EMC-direktivet. Det endelige resultat forventes vedtaget inden for et års tid, og det her omhandlede spørgsmål om behandlingen af passive komponenter vil formentlig blive løst i det nye direktiv. Hvis det nu foreliggende udkast ikke bliver ændret på dette punkt, vil komponenter, der skal indgå i et slutresultat, som er omfattet af EMC-regleme. også selv være omfattet af reglerne, selvom de er passive og endnu ikke anbragt i deres aktive helhed..

7 7 Med hensyn til styrelsens oplysning om, at Kommissionen efter nævnets afgørelse af 25. oktober 2001 havde fået forelagt problemstillingen af firmaet H. Hinke, som importerer antennetilslutningsdåser. anmodede sekretariatet lt- og Telestyrelsen om at oplyse, hvorvidt styrelsen, eventuelt i forbindelse med den igangværende lovrevision på teleornrådet, havde rettet henvendelse til Videnskabsministeriet med henblik på at søge den danske lovgivning klarlagt i overensstemmelse med Kommissionens holdning. I brev af 5. december 2002 fremkom IT - og Telestyrelsen med yderligere bemærkninger til sagen. IT- og Telestyrelsen oplyste, at indtil 1. august 1999 gjaldt Tekniske Bestemmelser for fællesantenneanlæg, som var en teknisk regulering. Med bortfaldet af den tekniske regulering blev disse arilæg alene reguleret ved EMC-direktiveæ krav om, at anlægget som sådant ikke må forstyrre og ikke må lade sig forstyrre. Imidlertid skete der ifølge styrelsen en fejl, således at principperne i. de tidligere tekniske bestemmelser blev gentaget i senere udstedte vejledninger, uden at det på tilstrækkelig måde i disse blev tilltendegivet, at der ikke længere var tale om bindende regler, men om frivillige anvisninger. Styrelsen bemærkede, at den delvis misvisende vejledning ikke afspejlede styrelsens forståelse af EMC-regleme på området, og at vejledningen blev trukket tilbage. da styrelsen blev opmærksom herpå. Vejledningens anvisninger vedrørende passive komponenter havde således ifølge styrelsen baggrund i de strengere krav til fællesantenneanlæggene. som de tidligere gældende Tekniske Bestemmelser stillede. IT- og Telestyrelsen bemærkede endvidere. at et fællesantenneanlæg som helhed er omfattet af EMC-reglerne, hvorfor det ikke må forstyrre eller lade sig forstyrre. Passive komponenter, det vil sige komponenter. der ikke indeholder aktive elektriske eller elektroniske dele, er imidlertid efter $tyrelsens opfattelse ikke omfattet af EMC-reglerne. hvilket $tyreisen havde lagt til grund for styrelsens administration af reglerne indtil Teleklagenævnets afgørelse i sagen vedrørende klage fra BFE. Ifølge $tyrelsen bliver sådanne passive komponenter imidlertid omfattet af EMC-reglerne. når de bliver monteret i et samlet anlæg. IT- og Telestyrelsen fremlagde endvidere forskelligt EU-materiale til belysning af Kommissionens arbejde med revisionen af EMC-direktivet: 1) rapport af 24. september 1998 fra SLIM ro gruppen, der beskæftigede sig med EMC-direktivet, 2) mødereferat fra EMC Working Party den 24/25. februar 1999, hvor SLllv1-rapporten drøftedes, 3) Kommisionens rapport om SLIM gruppens arbejde. Styrelsen bemærkede, at det af rapporterne fremgik, at revisionen af EMC-direktivet er et led i Komrnisionens ønske om regelforenkling og ikke primært drejer sig om at afklare en tvivl om passive komponenter

8 a. Ifølge styrelsen var der ikke på daværende tidspunkter anbefalinger om ændringer i den EMC-mæssige status for passive komponenter. Den omhandlede bemærkning om den mulige ændring af direktivet var nævnt istyrelsens brev af 23. marts 2001 til BFE og ikke fremført som argument over for sekretariatet. Ifølge styrelsen var oplysningen til BFE om arbejdet med EMC-direktivet.udelukkende en serviceoplysning til BFE om, at der muligvis på længere sigt ville kunne ske en ændring her." Endelig bemærkede IT- og Telestyrelsen, at Kommissionens udtalelse af 16. september 2002 stemte overens med den opfattelse afretstilstanden på området, som styrelsen havde, og som styrelsen administrerede efter indtil Teleklagenævnets afgørelse af 5. november IT - og Telestyrelsen havde derfor ikke i anledning af udtalelsen set noget behov for at få foretaget ændringer i loven, som efter styrelsens opfattelse ikke stred mod det af Kommissionen fremførte,