TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D KL

Transkript

1 TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D KL Indkaldt Indbudt Forældre: Repræsentanter: Jette Thorsen, Dorthe Højborg, Ejner Øvlisen, Kristine Lund Jacobsen, Lars Boe, Anne Gaardsted, Lone Simoni. Erhvervsrepræsentanter: Christine Wilhelmsen Christian Blands. Suppleanter: Kirsten Mølgaard, Trine Villadsen, Jakob Fink Nielsen, Charlotte Philipson. Elever: Melissa Husain, Aja Husain Medarbejdere: Henrik Hansen (lærer) og Anja Lausten(SFOpædagog), Ledelse: Nils Nørbo (skoleleder) Signe Nabe-Nielsen (viceskoleleder) Lone Druedal (SFO-leder) Afbud Fraværende Lone Simoni Signe Nabe-Nielsen Ca. tid Punkt Referat Mødeleder Kristine Lund Jacobsen Næste møde Fredag den kl Referent Godkendelsespunkt. Godkendelse af dagsorden. 2. Planlægning Planlægning af årets sidste møde i skolebestyrelsen. 3. Opfølgning. Opfølgning på temamødet i april. 4. Orienteringspunkt. 2. Meddelelser: Elevrådet, formanden, SFO. 5. Orienteringspunkt. Orienteringspunkt fra skolelederen. - Ny 0. klasse startet den 4. maj. - Sygefravær i personalegruppen. - Program for læringsledelse (bilag). - Status for skoleårets planlægning. - Antal arbejdsdage for personalet i det kommende skoleår. - Budgetopfølgning pr (bilag). - Orientering om nationale tests.

2 Beslutning Princip for elevers fravær og skolefri udenfor almindelige ferier og fridage (se bilag). 7. Drøftelse Udkast til princip for valgfag v. Signe Evt.

3 Skolebestyrelsens årshjul/projektliste Område August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Elevernes undervisning Høringssvar Budget 2015 og overslagsårene Prioritering af principper til behandling. til at opfylde under- Princip: Adgangen visningspligten på musikskolen eller i idrætsforeningen. Evalueres i Princip: Adgangen til at opfylde undervisningspligten på musikskolen eller i idrætsforeningen. Matematiklærerne i overbygningen kommer med et bud på hvordan man kan samarbejde med Katedralskolen om matematik i overbygningen. Princip: Klasseombrydning og klassesammenlægning. Princip for kommunikation. Fx ugeplaner. Det opleves, at det gøres meget forskelligt. Forældre Udkast til beretning Kørsel. Information om. Elevfravær Elevfravær Orientering om årets nationale tests. Samarbejdet med boligselskabet omkring lektiecaféer. Boligselskabet inviterer til et informationsmøde. Der inviteres en person fra UVM som kender til arbejdet med lektiecaféer. Princip Princip Fravær Princip Status fra elevrådet på hvordan det går med bevægelse. Timefordelingsplan Kvalitetsrapport Til orientering Princip: Organisering af valgfagene. Elevfravær Planlægning af indskrivning Synliggørelse af beslutninger og principper. Drift Budgetopfølgning Indberetning af undervisningstid til UVM Budgetopfølgning Kvalitetsrapport oplæg / drøftelse/udtalelse Regnskab 2014 til orientering. Budget 2015 til godkendelse. Budgetopf

4 Lektiecafé eksterne samarbejdspartnere. Er der kommet nye ideer? Nedsættelse af arbejdsgruppe. Kan vi trække noget ind i skoletiden? Boligselskabet kommer med mere konkret målsætning. Godkendelse af budget 2015 Mødevirksomhed Introduktion til nye skolebestyrelsesmedlemmer. Samarbejde om indskrivning med boligselskabet i. fb. med fest i Æblehaven/Rønnebærhaven. Flerkulturel dag Mødeplan Punkter den gamle bestyrelse overvejede at behandle var: Tilsynspligten, evaluering, anvendelse af frivillige nationale tests. Beslutningsprotokol Dato Beslutning Valgfagsmodel for 1. halvår af Plan for indskrivningsmødet blev gjort færdig Alle principper vedr. organisering revideres først og der tilføres principper som mangler jf. lovgivningen Klassesammenlægning på 7. årgang vedtaget Skoleledelsen arbejder videre sammen med skolens personale om at udarbejde princip vedr. kommunikation Rettelser vedr. principper om organisation godkendt Timefordelingsplanen godkendt.

5 11.2. Principsamlingen godkendt.

6

7 Dagsorden: Hvorfor Læringsledelse 2.0? Tidsplan Kortlægning Kompetenceudvikling

8 Derfor læringsledelse 2.0 Vi skal kvalificere og blive bedre til at bruge de data vi i forvejen har, fx Sprogscreening Motorisk screening Læseprøver MAT-prøver Nationale test Egne prøver Herudover skal vi levere noget forskningsdata til Qvortrup, som vi løbende skal bearbejde og handle på. Den data udspringer af kortlægningerne T1, T2 og T3 Minder i opbygning om kortlægningerne fra LP.

9 Fase 1: Januar til juni 2015 Møder mellem politikere, programledelse og koordinatorer april: Seminar 1 for skoleledere (Grenå)

10 Fase 2: August til december august: Informationsmøde for alle medarbejdere i Roskildehallerne 3. september: Seminar 1 for teamkoordinatorer ( ) 15. september: Seminar 2 for skolens ledelse ( ) 6. oktober: Seminar 3 for skolens ledelse ( ) September/oktober: E-læringsforløb for teamkoordinatorer Uge 38-41: Kortlægning 5. november: Seminar 2 for teamkoordinatorer ( ) November-januar: E-læringsforløb for ledelsen

11 Fase 3: Januar til april 2016 Januar: Lokal introduktionsworkshop lokalt på skolen Januar/februar: Seminar 4 for skolens ledelse Januar til maj: Kompetenceforløb 1 (3 e-læringsmoduler) Marts/april: Seminar 5 for skolens ledelse

12 Herefter Videre arbejde med læringsledelse frem til 2019

13 Kortlægning T1 gennemføres i perioden uge 38-41/2015 Skolen vælger selv hvornår i perioden Tidsforbruget varierer fra person til person Der skal afsættes ca. 45 minutter til en klasse T2 gennemføres i perioden uge 38-41/2017 T3 gennemføres i perioden uge 38-41/2019

14 Spørgeskemaerne For elever i klasse benyttes billeder af situationer ledsaget af et indtalt spørgsmål. Der svares med en sur, en neutral eller en glad smiley For elever i 4. til 9. klasse, lærere, ledere og pædagoger er spørgeskemaerne mere tekstbaserede Der kan anvendes oplæsningsprogrammer

15 Spørgeskemaerne Elever Spørges om læring, trivsel (herunder inklusion), adfærd, relationer (lærer/elev, elev/elev), oplevelse af undervisningen o.l. Forældre Spørges til eget barn læring og trivsel, eventuelle diagnoser, oplevelse af skole-hjem-samarbejdet samt samarbejdet forældrene imellem

16 Spørgeskemaerne Kontaktlærer(e) Spørges til den enkelte elevs læring og trivsel, sociale kompetencer, motivation, arbejdsindsats, testresultater, skolekultur, egen undervisning, USU, elevfravær o.l. Lærere Spørges til skolekultur, læringsmiljø, fysisk miljø, egen trivsel, elevrelationer, egen undervisning, udvikling, vurdering af elevadfærd, samarbejde med kolleger, motivation, arbejdsindsats, ledelsens syn til behov for special- eller understøttende undervisning samt samarbejde mellem skole og SFO Pædagoger på skolen Spørges til skolekultur, læringsmiljø, trivsel, elevrelationer, pædagogisk arbejede, udvikling, elevadfærd, motivation, arbejedsindsats, samarbejde med lærere og ledelse og mellem SFO og skole

17 Spørgeskemaerne Ledelsen Spørges til egne opgaver og rolle i forhold til kerneopgaven (herunder ledelse af skolens læringsmiljø og arbejdsmiljø), skolekultur, samarbejde mellem skole og SFO og forældresamarbejdet

18 Brug af resultater Alle resultater sættes op i en 500-point-skala Eksempel på et resultat fra en klasse

19 Brug af resultater T1 Hvad er vi gode til og hvad bør vi arbejde videre med? Hvordan opleves skolens læringsmiljø fra forskellige perspektiver? Hvad er sammenhængen mellem forskellige typer indsatser og forskellige typer effekter Hvilke initiativer og indsatser skal der med udgangspunkt i kortlægningens resultater udvikles kommunalt og lokalt? Hvilke områder/temaer vil være relevante at få mere viden om?

20 Brug af resultater T2 Hvilken udvikling eller ændring har der været fra T1 til T2 Hvad er sammenhængen mellem forskellige typer indsatser og forskellige typer effekter (læring, trivsel ) Hvilke områder bør der arbejdes videre med? Hvordan opleves skolens læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver?

21 Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen er baseret på følgende principper: Forskningsbaseret være baseret på eksisterende forskning Evidensinformeret informeret af de data, som indsamles og analyseres som en del af programmet Kollektiv og teambaseret Praksisnær Forankring i lærernes, pædagogernes og ledelsen organisatoriske kultur

22 Kompetenceforløb for lærere Der er 4 kompetenceforløb. Det første er et grundlæggende forløb omkring Den enkelte elevs læring og trivsel Forberedelse og udvikling af undervisningen Brug af data og forskningsviden om elevers læring og trivsel Det faste teamsamarbejde Forløbet består af 3 E-læringsmoduler, som løses af teamet i fællesskab De øvrige 3 forløb tager udgangspunkt i resultaterne fra T1 og T2

23 Overblik Forår 2016 Efterår 2016 Efterår 2017 Efterår Grundforløb med 3 e-læringsmoduler 2. Arbejde med et tema 3. Arbejde med et tema 4. Arbejde med et tema 10 timer, incl. forberedelse 10 timer, incl. forberedelse 10 timer, incl. forberedelse 10 timer, incl. forberedelse

24 Kompetenceforløb for koordinatorer Koordinatorerne har blandt andet følgende funktioner: Strukturere og styre møder Have fokus på teamet som lærende team Støtte og bidrage til ligeværdig og anderkendende kommunikation i teamet Koordinatorerne får et indledende kompetenceforløb i form af 2 seminarer samt et E-læringsmodul

25 Indhold af kompetenceforløb Kompetenceforløbet for koordinatorer vil omhandle Rollen i forhold til teamets arbejde med forsknings- og datainformeret læringsledelse Rollen i forhold til teamets arbejde med synlig, målstyret læring Rollen i forhold til ledelse af teamet som professionelt læringsfællesskab

26 Overblik Efterår seminar e-læringsmodul 2. seminar Anbefaling: 1. årlig opfølgningsdag, forestås lokalt Kl timer incl. forberedelse Kl Mellem en ½ og 1 hel dag

27 Kompetenceforløb for ledelsen Organiseres som E-læring kombineret med 4 heldags ledelsesseminarer pr. skoleår Desuden en række dialogbaserede udviklingssamtaler i netværk faciliteret af LSP og COK

28 Budgetopfølgning pr. 30. april 2015 Indtast kun i gule felter Skole: Tjørnegårdskolen Korrigeret budget fra OPUS Forbrug pr. s.m. fra OPUS i alt Restbudget Forbrugs procent ,8% Forventede budgetændringer (i hele kr.): Husk minus foran hvis indtægter Ikke registreret forbrug (i hele kr.): Løn resten af året, alt incl Feriepenge til / fra andre institutioner Øvrige refusioner Øvrige budgetomplaceringer løn 6. ferieuge og særlig feriegodtgørelse Øvrige budgetomplaceringer drift Refusion for barsler (88% af løn) Refusion flex- og servicejob Refusion for sygdom Til- og afgang af medarbejdere inkl. feriepenge som endnu ikke er registreret i simuleret lønforbrug i Opus Evt. øvrige lønændringer eksempelvis udbetalinger af overarbejde mv. som ikke er registreret i Opus Forventede driftsudgifter resten af året Køb af ydelser i SFO Køb af ydelser i klub Ikke betalte regninger vedr. kommunale og private specialundervisningstilbud Forventede takstindtægter vedr. evt. specialundervisningstilbud I alt forventede budgetændringer I alt ikke registreret forbrug Forventede budgetændringer Nyt korrigeret budget Ikke registreret forbrug Nyt tilrettet forbrug Restbudget (overskud + underskud -) Tilrettet forbrugspct ,8% 1) Forklaring på årsag(er) til væsentlige over- og underskud: Tryk ALT + ENTER for linieskift! 2) Forklaring på væsentlige ændringer i forhold til forrige budgetopfølgning: Det forventede større lønforbrug i forhold til budgetopfølgningen pr skyldes ansættelse af 3 lærere til specialklasserækken pr , en anslået udgift på ,- i Herudover en større udgift til specialklasserækkens klubpædagoger, pædagoger som p.t. er tilknyttet Hedegårdenes Skole, en udgift på i Til gengæld forventer vi en større barselsrefusion, godt større end ved sidste budgetopfølgning. Vi har siden sidste budgetopfølgning måttet budgettere med en udgift på til vandafledning i forbindelse med vores nyetablerede multibaner til renovering / genopførelse af skolens "cykelskur". 3) Øvrige kommentarer: Alle kendte forudsætninger er indregnet. Tryk ALT + ENTER for linieskift! Tryk ALT + ENTER for linieskift!

29 Princip for elevers fravær og skolefri udenfor almindelige ferier og fridage Overordnet holdning Tjørnegårdskolen ønsker, at alle elever får mest mulig undervisning og at elevfravær derfor minimeres. Det er i Elevfravær bør derfor begrænse sig til sygdom. Gennem de senere år er det blevet mere og mere almindeligt, at familier holder ferie udenfor skolernes ferier og fridage. Der er ingen tvivl om, at disse ferier Disse ferier er formentlig af stor betydning for familierne, og de er måske planlagt som eneste mulighed for fælles ferie på grund af forældrenes arbejdesplads. Det er dog på den anden side givetutvivlsomt, at elevernes udbytte af undervisningen kræver elevens tilstedeværelse og aktive medvirken, og når manbørn fritages fra undervisning op til flere uger om året, bliver det sværere, vanskeligere for den enkelte at nå sinede faglige mål og tage del i det forpligtende fællesskab for den enkelte elev. Elevfravær udenfor skolens ferier og fridage bør derfor som udgangspunkt begrænse sig til fravær i forbindelse med sygdom. Ekstraordinær frihed: Formateret: Skrifttype: Fed Elever kan ekstraordinært bedes fri fra undervisning til særlige begivenheder i familien eller lignende. Tilladelse hertil beror på en individuel vurdering og kan i enkeltstående tilfælde af perioder op til gives i 1-3 dage gives af elevens basislærer/pædagog. Tilladelse til mere end 3 dages frihed kan kun gives kun af skoleledelsen. Vurderingenrne tager udgangspunkt i det enkelte barns elevs situation. Der skal foretages en konkret vurdering af elevens behov for at holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære. Frihed udenfor skolens ferieperioder er alene forældrenes valg og ansvar. Alligevel skal skolen have underretning fra forældrene om elevens fravær Alt andet ffravær uden tilladelse, der ikke skyldes sygdom, betragtes somer ulovlig forsømmelse fraaf undervisningen, og skal derfor registreres som ulovligt fravær. Ekstraordinær frihed er forældrenes valg og ansvar. Skolen skal altid have underretning fra forældrene om sådant fravær. Ifølge folkeskoleloven fremgår det at: Skolen kan som udgangspunkt ikke pålægges forpligtelser overfor elever, der således på grund af ekstraordinær frihed forsømmer undervisningen. Lærerne er i de tilfælde ikke forpligtedet til at give kompenserende undervisning heller ikke til at lave ekstramaterialer til at tage med, eller til at give lektier for eller give særlig hjælp, når eleven vender tilbage.

30 F. Forældrene skal selv varetage barnets undervisning i den ekstraordinære fraværsperioden selv sørge for undervisning af eleven(jvf. 33).