Tjørnegårdskolens principsamling

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tjørnegårdskolens principsamling"

Transkript

1 Tjørnegårdskolens principsamling 1

2 Indhold Om principper... 3 Udarbejdelse af principper... 3 Organisering... 5 Teamdannelse/selvstyrende team... 5 Timefordelingsplan... 7 Skoledagens længde... 8 Specialpædagogisk bistand... 9 Arbejdets fordeling mellem lærerne Personalets efter- og videreuddannelse Klassedannelse, klasseombrydning og klassesammenlægning Samarbejde i lokalområdet Sponsorering og brugerbetaling Undervisning Undervisningsdifferentiering Undervisning på den lokale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening Brug af elevernes egne devices Fremvisning af film Fravær og skolefri uden for almindelige ferier og fridage Samarbejdet mellem skole og hjem Klasse- og forældrerådsarbejde Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden

3 Om principper Udarbejdelse af principper I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Formålet med principperne er at kommunikere skolens ståsted og udstikke retning og mål, som skolen har valgt. Skolebestyrelsen udarbejder principper i forhold til de områder, der nævnes i folkeskoleloven, og skolebestyrelsen beslutter løbende indsatsområder. Ved den konkrete udformning af et princip lægger skolen vægt på følgende: Holdninger. Principperne skal signalere skolens klare holdninger, der efterleves i praksis og er værdifulde for skolens daglige drift. Handlefrihed. Principperne skal være tilstrækkeligt rummelige til, at skolens ledelse og pædagogiske personale kan tage initiativer og træffe beslutninger. Klarhed. Principperne skal være præcist og klart formuleret, og der lægges vægt på princippets praktiske anvendelighed i hverdagen. Skabelon og fremgangsmåde for planlægning og vedtagelse af principper: Grundlag Skolebestyrelsen sikrer, at principperne løbende evalueres og er tidssvarende. Gennemgangen af principperne skrives ind i skolens årshjul. Fremgangsmåde Skolebestyrelsen drøfter holdninger til indholdet af principperne for det valgte indsatsområde. Skolebestyrelsen kan vælge at nedsætte en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til formulering af principper. Repræsentanter i denne arbejdsgruppe kan være medlemmer af skolebestyrelsen, skolens ledelse, elever, medlemmer af klasse- og forældreråd og skolens medarbejdere. Arbejdsgruppens forslag fremlægges for skolebestyrelsen og dernæst for skolens personale til udtalelse. Udtalelsen fremlægges herefter for skolebestyrelsen sammen med formuleringen af princippet. Skolebestyrelsen godkender arbejdsgruppens forslag til formulering af princippet. Skolebestyrelsen godkender princippet i sin helhed. 3

4 Kommunikation Det løbende arbejde med formulering og revidering af principper offentliggøres løbende på skolens intranet. Princippet og den tilhørende praksis, der følger af princippets vedtagelse, offentliggøres på skolens hjemmeside og intranet. (Vedtaget februar 2011) 4

5 Organisering Teamdannelse/selvstyrende team Alle lærere arbejder i selvstyrende team efter følgende principper: Selvstyrende team Et selvstyrende team er en gruppe voksne, der har et forpligtende samarbejde om og ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af såvel sociale og faglige sider af undervisningen af den gruppe børn, en årgang udgør. Teamdannelse Et årgangsteam består af alle lærere og pædagoger omkring eleverne på en årgang. Et årgangsteam dannes af færrest mulige lærere og pædagoger med de fornødne faglige og personlige kompetencer. Alle lærere er kernelærer i ét team. En lærer kan desuden være ressourcelærer med få timer i et andet team. Et team dannes, så det i videst mulige omfang har en ligelig fordeling af kvinder og mænd, ældre og unge, erfarne og uerfarne. Det er ledelsens ansvar at organisere teamdannelsen ud fra et helhedssyn i samarbejde med de involverede lærere efter de aftalte principper og aktuelle behov. Teamdannelsen skal være dynamisk, således at der i teamene er balance mellem på den ene side kontinuitet og stabilitet og på den anden side udfordring og udvikling. Ledelse og medarbejdere skal være opmærksomme på balance i forholdet mellem tryghed og udfordring for den enkelte lærer eller pædagog. Teamene dannes, så der i hvert team, så vidt muligt, knyttes en lærer med tosprogs- og specialundervisningskompetencer. Alle årgangsteams samarbejder med teamet på en naboårgang, så bl.a. teammøder muliggøres. Vi kalder dette samarbejde tvillingeteams. Teamstruktur Alle ansatte er organiseret i selvstyrende årgangsteam 1 eller funktionsteam 2. Alle arbejder som udgangspunkt i ét team. 1 Lærerne og pædagogerne omkring en årgang er et team. De er selvstyrende, fordi de som udgangspunkt laver al pædagogisk planlægning og styrer de fleste ressourcer omkring årgangen. 5

6 Teamsamarbejdet beskæftiger sig konkret med undervisningsplanlægning, udvikling af elevernes læringsmiljø såvel fysisk som psykisk. Teamet udarbejder skema og vurderer anvendelsen af ressourcetimerne. Teamene holder teammøde én gang om ugen, hvor der bl.a. drøftes fælles planlægning af undervisningen, forældresamarbejde, undervisningsdifferentiering 3, elevernes trivsel og evaluering af undervisningen. (Vedtaget november 2005) 2 Et funktionsteam er nedsat for at løse en særlig opgave f.eks. skolens AKT funktion adfærd, kontakt og trivsel. 3 Undervisningsplanlægning efter den enkelte elevs særlige forudsætninger. 6

7 Timefordelingsplan Udgangspunktet for fordelingen af undervisningstimer er Undervisningsministeriets timefordelingsplan. Ressourcetimer 4 - herunder D2-timer 5, holdtimer og specialundervisningstimer - fordeles med udgangspunkt i Pædagogisk Læringscenters (PLC) 6 vurderinger af behovet på de enkelte årgange. Størstedelen af vikartimepuljen er fordelt på de enkelte team, så teamet ved en medarbejders fravær i nogen grad selv har mulighed for at læse timerne. Valgfag i overbygningen er obligatorisk, hvilket betyder, at alle elever i overbygningen deltager i skolens udbud af valgfag. Der tilbydes tysk. 4 Timer der ikke er knyttet til at undervise en klasse i et fag, men som oftest er tildelt for at give individuel støtte, til at have to lærere på i et fag eller timer til vikardækning. 5 Timer der støtter elever, som har dansk som deres andet sprog. 6 Pædagogisk Læringscenter er det sted, hvor lærere med særlige uddannelser inden for f.eks. specialpædagogik, læsning, D2 osv. holder til. 7

8 Skoledagens længde Skoledagen begynder som hovedregel klokken Undervisningen organiseres i moduler af 1½ time, i det omfang det er muligt. Skoleugens længde er: 30 timer for 0. til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse (10. specialklasse) For elever, der deltager i konfirmationsundervisning i 7. klasse, er skoleugen 37 timer inklusiv konfirmationsundervisning. Vi har ingen ringeklokke på skolen. Pauserne ligger som udgangspunkt mellem 9:30-10:00, 11:30-12:15 og 13:30-13:45. De enkelte team kan lave andre aftaler med eleverne, hvis det passer bedre i undervisningen. 8

9 Specialpædagogisk bistand Skolens specialpædagogiske bistand er organiseret i et specialcenter og ved specialundervisningsressourcer udlagt til den enkelte årgang: Skolens specialcenter betjenes af et lærerteam med særlige specialpædagogiske kompetencer. De udlagte timer til årgangene tildeles lærere, der tilrettelægger specialundervisning til navngivne børn med et længerevarende specialpædagogisk behov pga. specifikke 7 eller generelle indlæringsvanskeligheder 8. For elever, der får særlig tilrettelagt undervisning, udarbejdes der udviklingsplaner, som løbende evalueres. De samme forhold gør sig gældende for timeressourcerne til dansk som andetsprog (D2). (Vedtaget april 2012) 7 Elever der typisk har det vanskeligt i et enkelt fagområde. 8 Elever der har vanskeligt ved at følge flere eller alle fag. 9

10 Arbejdets fordeling mellem lærerne Dette princip er udarbejdet med den grundholdning, at jo færre voksne, det enkelte barn skal have relation til, jo større tryghed oplever det. Og dette er vigtigt, at da tryghed er en afgørende faktor for succesfuld læring. Samtidig er det afgørende, at lærerne besidder kvalifikationer, der kvalificerer til undervisning i faget. Fra 2020 skal alle lærere have linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de underviser i. Lærere med en eksamen fra før 1998, kan undervise i de fag, de har grunduddannelse i, til og med 6. årgang. Der tages hvert år ved skoleårets planlægning højde for ovenstående. Gennem skoleforløbet går vi fra få lærere i indskolingen til flere faglærere i udskolingen. Få lærere faglærerprincip Det tilstræbes, at klasserne - især i indskolingen - har så få lærere som muligt, samtidig med at der i sammensætningen af et klassetrins lærergruppe sikres, at alle fag dækkes fagligt forsvarligt. Der tilstræbes en ligelig fordeling mellem kvindelige og mandlige lærere. Det tilstræbes, at en lærer kun er klasselærer i én klasse. Klasselærerskift Klasselæreren kan følge klassen, så længe det er meningsfuldt. Ofte vil der dog være en til to skift gennem skoleforløbet. Lærerteams Årgangsteamet består af de lærere og pædagoger, der har mange timer på årgangen. Alle medarbejdere er tilknyttet et årgangsteam. Årgangstemaet arbejder selvstyrende 9. (Vedtaget april 2012) 9 Det vil sige. at teamet har ansvaret for time- og fagfordeling, skemalægning, teamets økonomi, en del af vikardækningen og en del af kompetencetimerne til specialpædagogisk bistand og dansk for tosprogede. 10

11 Personalets efter- og videreuddannelse Vi vil have et kompetent og veluddannet personale, der løbende opkvalificeres. Frem imod 2020 prioriteres linjefagsuddannelsen, MOOC, som styres centralt i kommunen, højest. Princippet skal sikre at: Kursustildeling skal afspejle skolens langsigtede strategi og behov. Personalets kompetenceudvikling har tæt relation til praksis og har sammenhæng med skolens indsatsområder og behov for videreudvikling. Efter- og videreuddannelse i form af længerevarende kurser har en sammenhæng med skolens indsatsområder og institutionens udviklingsbehov generelt. Der tages hensyn til den enkelte medarbejders behov for opkvalificering i form af korte kurser. Kompetenceudvikling for det samlede personale sker i form af fælles kursusvirksomhed på skolen, studiekredsarbejde og konsulenter tilknyttet det enkelte team (den enkelte afdeling) og prioriteres i forhold til Roskilde Kommunes indsatsområder og skolens/sfo'ens behov for videreudvikling. (Vedtaget april 2012) 11

12 Klassedannelse, klasseombrydning og klassesammenlægning Klassedannelse Målet med klassedannelsen er, at der etableres velfungerende fællesskaber i de enkelte klasser og årgangen som helhed. Ved klassedannelsen ligger følgende kriterier til grund for beslutningen: Oplysninger fra børnehaverne om relationer, styrker og svagheder i forhold til det enkelte barn. De observationer og erfaringer fritidsafdelingen og undervisningsafdelingen gør sig i forbindelse med den udskudte klassedannelse. Ens klassestørrelser. Ligelig fordeling af: o Drenge, piger og børn med særligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. o Modne og umodne børn. o Børn med særlige behov. Klassedannelsen er aldrig mere endelig, end at den kan ændres, hvis balancen mellem klasserne på årgangen viser sig at være skæv. Ved en ændring skal der ikke kun fokuseres på en eventuelt dårligt fungerende klasse eller på grupper af børn, men derimod på hele årgangen. Klasseombrydning Der arbejdes med samlede årgange i højere grad end enkelte klasser. Ved klasseombrydning hvor antallet af klasser bibeholdes, træffes beslutningen af skolelederen. Bestyrelsen orienteres. Klassesammenlægning Klassesammenlægning er især vigtigt i udskolingen. Der kan opstå grunde til, at en klassesammenlægning kan komme på tale på de øvrige årgange. Procedure ved klassesammenlægning: Ledelsen orienterer skolebestyrelsen om behov for klassesammenlægning. Skolebestyrelsen diskuterer, godkender eller afviser klassesammenlægningen. Skolelederen træffer den endelige beslutning om sammenlægningen, hvorefter der afholdes orienterende møde med forældrene på det berørte klassetrin. Forældrene orienteres om baggrund og årsag til sammenlægningen. Her kan forældrene bl.a. komme med råd og kommentarer i forhold til, hvordan sammenlægningsprocessen kan finde sted. I forbindelse med sammenlægningen af klasserne tages hensyn til kriterier for klassedannelse, som er beskrevet ovenfor. Undervejs i hele processen er udgangspunktet, at informationsniveauet er på et højt niveau. Som udgangspunkt er der tale om, at alle klasser på en årgang brydes op samtidig, hvis der viser sig behov for en klasseombrydning. (Vedtaget november 2014) 12

13 Samarbejde i lokalområdet Skolen lægger vægt på at indgå i samarbejdet i lokalområdet. Samarbejde med institutionerne: Skolen indgår i et forpligtende samarbejde med områdets institutioner, foreninger og erhvervsliv og er initiativtagende. Arrangementer i lokalområdet: Skolen deltager aktivt i lokalområdets arrangementer. SSP: Skolen deltager aktivt og initiativtagende i SSP-arbejdet i skoledistriktet. 13

14 Sponsorering og brugerbetaling Princip vedr. sponsorering og brugerbetaling, lægger sig op ad de kommunale regler på området. Der kan opkræves betaling for forplejning til lejrskole. Sponsorering Sponsorering fra private firmaer, såsom kalendere, skemaer og lektiebøger, kan modtages og uddeles til børnene efter konkret vurdering. Andet materiale fra private firmaer, f.eks. fra byggemarkeder, træaffald, gardinprøver m.m., kan modtages. Undervisningsmateriale fra private firmaer kan ligeledes benyttes efter konkret vurdering af materialets lødighed og brugbarhed i undervisningen. For al sponsorering gælder, at der ikke kan loves modydelser i form af reklame, og der kan ikke indgås handelsaftaler eller andre aftaler. Sponsorering er accepteret, såfremt det er stilet mod hele skolen og efter aftale med lederen. Der må ikke leveres modydelse fra skolens side. (Vedtaget december 2000) Brugerbetaling Det er kommunalbestyrelsens overordnede beslutning, at alt i forhold til den obligatoriske skolegang skal være betalt af kommunen. Der kan ikke kræves eller modtages forældrebidrag til en skoles basisydelser. Beløb, der kan indkræves fra forældre ved elevers deltagelse i lejrskoler, ekskursioner, skolerejser og lignende, må maksimalt udgøre 50 kr. pr. barn pr. dag (1999-niveau). Ingen elev på skolen må udelukkes fra at deltage i lejrskoler, ekskursioner, skolerejser og lignende på grund af forældres eventuelt manglende evne til betaling af de kostpenge, der er omtalt ovenfor. Der oprettes/afsættes midler fra skolen til sådanne tilfælde. Gratisprincippet skal være gældende i størst muligt omfang. Brugen af forældre som gæstelærere kan ikke erstatte den sædvanlige lærer, så undervisningsmaterialer, der er givet til skolen, må heller aldrig erstatte det normale undervisningsmateriale. Begge dele kan naturligvis supplere henholdsvis læreren, pædagogen eller undervisningsmaterialerne. I mindre grad kan beløb, som er indsamlet via overskud fra fx arrangementer, indgå i eller i tilknytning til den almindelige undervisning, ture eller lignende. Deltagelse i denne form for opsamling af midler er frivilligt og må aldrig være betinget af en modydelse. (Vedtaget oktober 1999) 14

15 Undervisning Undervisningsdifferentiering Gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag tager vi udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på, hvad den enkelte elev kan nå. Hermed er undervisningsdifferentieringen gjort til et bærende princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Forudsætning: at undervisningsmålene for klassen er fælles. at rammen for undervisningen er fælles. at alle elever arbejder under samme ramme. Det betyder, at der kan være forskellige læringsmål for de enkelte elever, som vi giver dem mulighed for at nå ved at differentiere undervisningen. Vi organiserer undervisningen på mange forskellige måder: Fysisk: ved at bruge trappen/samling til fælles instruktion, præsentationer, målsætning, evaluering, mv. ved at bruge arbejdspladser i grupper, parvis eller individuelt, ved at bruge rundkreds til klassesamtaler, diskussioner og andre samtaler, ved at undervise på tværs af klasser og årgange. Arbejdsformer: Pararbejde, gruppearbejde og individuelt kan være anvendeligt til at indfri behovet for undervisningsdifferentiering. Metoder: Vi ved, at elever lærer på forskellige måder, og at der er mange veje til læring. Vi tager derfor højde for, at der skal være mulighed for at udtrykke sig ved at se, lytte, tale, læse, skrive, tegne, bruge hænderne osv. Undervisningen skal ofte være undersøgende og eksperimenterende, og den skal rumme elementer af leg og bevægelse i alle fag, når det fagligt er muligt og hensigtsmæssigt. Indhold Vi vælger så vidt muligt - indhold, der giver mulighed for at arbejde med forskellige metoder. Når indholdet er givet, bliver vores metoder afgørende for differentieringen. 15

16 Vi tager højde for elevernes forskellige sproglige og kulturelle forudsætninger og arbejder med forforståelse 10 som forudsætning for det fælles. Vi har fokus på arbejdet med sprog og begreber i alle fag. Tid Vi giver eleverne mulighed for at bruge forskellig tid på arbejdet/opgaverne, og vi tilbyder lærerstøtte af forskellig tidsmæssigt omfang nogle elever kan arbejde selvstændigt uden megen lærerstøtte, andre lærer bedst med megen lærerstøtte. Materialer Vi bruger forskellige materialer, så alle elever bliver udfordret på deres niveau. Vi gør os umage med at visualisere og konkretisere, hvad det er, vi taler om. Vi synliggør mål, opgaver og elevproduktioner fx på væggene. Dette kan medvirke til 'stilladsering' 11 for nogle af eleverne. Vi bruger så vidt muligt materialer, der tilgodeser forskellige læringsstile (fx lytte, se, gøre). Lektier Folkeskoleloven fra 2014 forlængede børnenes skoledag og indførte læringscafeér (lektiecaféer i lovteksten). Disse læringscaféer skal bruges til lektier og faglig fordybelse. På baggrund af lovændringen har skolebestyrelsen og skolens personale drøftet skolens holdning til lektier. Holdningen er: Hjemmelektier bruges til, i samarbejde med forældrene, at træne og engagere eleverne, og lektier differentieres, så de giver mening og passer til den enkelte elev i respekt for, at eleven skal have plads til fritidsliv. Der er mulighed for hjælp og støtte til lektierne i læringscaféen 10 Den forudgående forståelse der gør det muligt at forstå en særlig sammenhæng. 11 Opbygning af de nødvendige forudsætninger for at læring kan finde sted. 16

17 Undervisning på den lokale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening Skolens leder kan efter folkeskoleloven og efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening. Der kan i begrænset omfang gives elever, der dyrker eliteidræt mulighed for at fortsætte deres idrætsmæssige udvikling, selv om skoledagen er blevet længere. I de tilfælde, hvor undervisningen ikke kan ligge uden for almindelig undervisningstid, kan der i begrænset omfang gives elever, der ønsker at gå til undervisning på den kommunale musikskole, mulighed for dette. Skolens leder skal tage stilling til og godkende: Om eleven kan undvære undervisningen på skolen, og hvordan eleven kan leve op til læringsmålene. Om fraværet fra skolen kan ligge i valgfagstimerne eller i den understøttende undervisning. Ændrer forudsætningerne sig, f.eks. fordi skemaet ændres, tager skolelederen fornyet stilling ud fra den enkelte elevs behov. (Vedtaget oktober 2014) 17

18 Brug af elevernes egne devices Når elektroniske hjælpemidler med mange funktioner - fx smartphones, tablets og computer - skal bruges, så er det efter aftale med læreren. Disse devices skal være på lydløs i timerne. Reglerne gælder for både elever og lærere. Der må ikke sendes eller modtages beskeder i timerne. Alle former for kommunikation på disse devices hører til i frikvartererne. Hvis en elev forventer en vigtig besked eller opkald, må han/hun lave en aftale med læreren. (Vedtaget januar 2009) 18

19 Fremvisning af film Når der vises film for eleverne i skoletiden, skal det som hovedregel være et led i undervisningen. Medierådets vejledning i forhold til aldersgruppe skal følges. Der kan dog vises uddrag af film i undervisningen, der ikke overholder aldersgrænserne, hvis læreren/pædagogen vurderer, at det er en god støtte til undervisningen, og hvis forældrene på forhånd er informerede. (Vedtaget maj 2011) 19

20 Fravær og skolefri uden for almindelige ferier og fridage Overordnet holdning Tjørnegårdskolen ønsker, at alle elever får mest mulig undervisning, og at elevfravær minimeres. Det er i de senere år blevet almindeligt, at familier holder ferie uden for skolernes ferier og fridage. Disse ferier er formentlig af stor betydning for familierne og er måske planlagt som eneste mulighed for fælles ferie på grund af forældrenes arbejde. Det er på den anden side givet, at elevers udbytte af undervisningen kræver tilstedeværelse og aktiv medvirken, og når man fritages fra undervisning op til flere uger om året, bliver det vanskeligere for den enkelte at nå sine faglige mål og tage del i det forpligtende fællesskab. Elevfravær uden for skolens ferier og fridage bør derfor som udgangspunkt begrænse sig til fravær i forbindelse med sygdom. Ekstraordinær frihed Elever kan ekstraordinært bedes fri fra undervisning til særlige begivenheder i familien eller lignende. Tilladelse hertil beror på en individuel vurdering og kan i enkeltstående tilfælde af perioder op til tre dage gives af elevens basislærer/pædagog. Tilladelse til mere end tre dages frihed kan kun gives af skoleledelsen. Vurderingen tager udgangspunkt i den enkelte elevs situation. Det betyder, at der skal foretages en konkret vurdering af elevens behov for at holde fri sammenholdt med den undervisning, som eleven vil gå glip af. Fravær uden tilladelse, der ikke skyldes sygdom, betragtes som ulovlig forsømmelse fra undervisningen, og skal derfor registreres som ulovligt fravær. Ekstraordinær frihed er forældrenes valg og ansvar, og skolen skal altid have underretning fra forældrene om sådant fravær. Skolen kan som udgangspunkt ikke pålægges forpligtelser over for elever, der på grund af ekstraordinær frihed forsømmer undervisningen. Lærerne er i de tilfælde ikke forpligtede til at give kompenserende undervisning heller ikke til at lave ekstramaterialer til at tage med, give lektier for eller give særlig hjælp, når eleven vender tilbage. Forældrene skal i den ekstraordinære fraværsperiode selv sørge for undervisning af eleven. 20

21 Samarbejdet mellem skole og hjem Samarbejdet mellem skolen og hjemmet tager udgangspunkt i skolens grundholdning om, at læring og udvikling bedst sker i fællesskaber, i gode anerkendende relationer og i en positiv stemning. Vi ser det som vores opgave at skabe undervisning og fritid, der giver de bedste muligheder for læring og udvikling for alle skolens børn. Denne opgave kan ikke foregå uden forældrenes opbakning til hele skolen, til fællesskabet i det enkelte barns klasse og til samarbejdet om at tilbyde det enkelte barn de bedst mulige udviklingsbetingelser. Vi har brug for et godt samarbejde med forældrene i arbejdet med at sikre en skole, der inddrager børnenes forskellighed på lige fod i det daglige samvær, i legesituationer og i undervisningen. Vi ønsker et højt informationsniveau. Forældrene skal vide, hvad de kan forvente af skolen, og hvad skolen forventer af dem. Dette beskrives i forældrefolderen Forældresamarbejde. Information Information foregår via Forældreintra og skolens hjemmeside. Forældre og elever orienteres regelmæssigt af lærerne om undervisningens tilrettelæggelse, lektier og om mål og indhold for det faglige og sociale arbejde. Ledelsen informerer løbende alle forældre om, hvad der rører sig på skolen via Forældreintra og på skolens hjemmeside. Skolebestyrelsen præsenterer sig på skolens hjemmeside og præsenterer skolebestyrelsens årsberetning på et årligt møde for klasse- og forældreråd. På mødet tages eventuelt et emne af fælles interesse op til debat. Forældremøder Der afholdes som minimum ét - og helst to - forældremøder om året. Forældres deltagelse forventes til disse møder. Lærerne og klasse-/forældreråd sørger for, at indholdet på forældremøderne er relevant for alle parter. De sørger desuden for, at mødet bliver organiseret, så forældrene får talt med hinanden og får mulighed for at deltage med ønsker, synspunkter og forslag. Klasse- og forældreråd Alle klasser og SFO er vælger et klasse- eller forældreråd. Rådene repræsenterer så vidt muligt klassens/sfo ens sammensætning med hensyn til kulturelle forskelle og køn. Der opfordres til en vis udskiftning hvert eller hvert andet år for at fremme samarbejdet mellem klassens forældre. Aktiviteterne i klasserådene er forskellige fra klasse til klasse. Fælles for rådene er, at de kan tage/tager initiativ til sociale arrangementer, og at de medinddrages i drøftelser om formen af skole-hjemsamarbejde, herunder planlægning af forældremøder. 21

22 Evaluering af elevens udbytte af skolegangen Der holdes to skole-hjemsamtaler om året. Mindst den ene tager udgangspunkt i elevplanen, som indeholder de faglige, personlige og sociale mål for eleven for den kommende periode. Elevplanen tager afsæt i barnets resurser og udarbejdes af teamets lærere. Læreren sikrer løbende nødvendig kontakt til hjemmet om barnets faglige og sociale udvikling. (Vedtaget november 2011) Klasse- og forældrerådsarbejde Hvem deltager i klasse- og forældreråd? Hver klasse har et forældreråd. Nogle årgange har fælles klasseråd. SFO'en har også et forældreråd. Lærerne er repræsenteret i det enkelte klasseråd. Pædagogerne er repræsenteret i forældrerådet. Personalet kan, som hovedregel, deltage i møder inden klokken 17:00. Personalet inviteres til møder, hvor deres deltagelse er relevant. Eleverne inddrages i relevante sammenhænge i klasse- og forældrerådenes arbejde. Arbejdsindhold Klasse- og forældrerådene er skolebestyrelsens bindeled til forældrene og mødes hvert år samlet med skolebestyrelsen dels med henblik på introduktion til arbejdet på baggrund af skolens principper og dels med henblik på evaluering af klasse- og forældrerådenes arbejde. Klasse- og forældreråd er medansvarlige for klassernes og SFO'ens trivsel Klasse- og forældrerådene inddrages i planlægning af forældremøder Klasse- og forældrerådene støtter klassens/sfo'ens sociale fællesskab ved at planlægge og gennemføre sociale arrangementer Klasse- og forældrerådene arbejder på, at der etableres kontakt til alle forældrene i forbindelse med møder for forældre. Klasse- og forældreråd inddrages i drøftelser af klassernes sociale og faglige mål, evt. på baggrund af årsplanen. Klasse- og forældrerådsmøderne har en dagsorden, og der skrives et referat, som uddeles til samtlige forældre. 22

23 Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Karakterer. Elever i 8. og 9. får terminskarakterer 2 gange årligt i de i folkeskoleloven nævnte fag. Endvidere får eleverne årskarakterer ved skoleårets afslutning. Terminsprøver. Som støtte for karaktergivningen og for at give eleverne kendskab til prøveformen kan der efter lærerens vurdering afholdes terminsprøver før karaktergivningen. Mundtlig og skriftlig orientering. Underretningen foregår ved skole-hjem-samtaler, som afholdes mindst to gange årligt. I særlige tilfælde kan den mundtlige underretning erstattes med en skriftlig. (Vedtaget oktober 2002) 23

24 Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden Skolen lægger vægt på nedenstående fælles arrangementer: Elevråd. Temauger eller dage. I forbindelse hermed kan undervisningen en til to gange om året lægges på en lørdag. Disse arrangementer kan undertiden involvere parter uden for skolen. Drama- og musikarrangementer. Jule- og årsafslutning. Lejrskoleophold. Obligatorisk på 4. og 8. klassetrin. Praktikudsendelse (i samarbejde med UU) for elever 9. klassetrin. Studiebesøg på arbejdspladser og institutioner for elever eller klasser på 8. til 9. trin. Klasseudflugter. Idrætsdage. Ekskursioner og teaterbesøg. 24

TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 14.1. 2015 KL. 18.30 21.00.

TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 14.1. 2015 KL. 18.30 21.00. TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 14.1. 2015 KL. 18.30 21.00. Indkaldt Indbudt Forældre: Repræsentanter: Jette Thorsen, Dorthe Højborg, Ejner Øvlisen, Kristine Lund Jacobsen, Lars

Læs mere

TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 26.8. 2015 KL. 18.30 21.00.

TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 26.8. 2015 KL. 18.30 21.00. TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D. 26.8. 2015 KL. 18.30 21.00. Indkaldt Indbudt Forældre: Repræsentanter: Jette Thorsen, Dorthe Højborg, Ejner Øvlisen, Kristine Lund Jacobsen, Lars

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Tjørnegårdskolens principsamling

Tjørnegårdskolens principsamling Tjørnegårdskolens principsamling Redigeret november 2018 Tjørnegårdskolen // Hyrdehøj 3 // 4000 Roskilde // 4631 4428 // tjornegardskole@roskilde.dk 1 Indhold Om principper... 3 Udarbejdelse af principper...

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole

Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole Princip nr. 1 - Elevernes valg af valgfag i 7. klasse for Vaarst- Fjellerad skole Såfremt eleven opfylder kommunens minimumskrav for ugentlige lektioner kan der ikke kræves at eleven yderligere vælger

Læs mere

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien: PALS: Skolen arbejder med modellen PALS se skolens hjemmeside. Ved introduktionsmødet til 0. klasse orienteres om PALS. Første skoledag efter sommerferien, sidste dag inden jul og sidste skoledag før sommerferien:

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen INTEGRATIONSPOLITIK på Lundergårdskolen Alle elever på Lundergårdskolen har de samme rettigheder og pligter. Det er en fælles forpligtelse for det samlede personale, alle elever og alle forældre at arbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Værdigrundlag og principper

Værdigrundlag og principper 10-03-2019 Lemtorpskolen Værdigrundlag og principper Skolebestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Lemtorpskolens værdigrundlag og principper for organisering, undervisningen, trivsel og samarbejde... 2 Værdigrundlag...

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel

Læs mere

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN

ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3

Læs mere

EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR:

EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR: EKSEMPEL PÅ PRINCIPPER FOR: Tranbjergskolens princip for adgangen til i begrænset omfang at opfylde undervisningspligten udenfor for skolen i en musikskole eller i en idrætsforening (eliteidræt) Formål

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.

Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. 12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Evaluering i Helsingør Privatskole

Evaluering i Helsingør Privatskole Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole

Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation

Læs mere

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer

Skolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer Indholdsfortegnelse Skolerne og deres distrikter Skolernes ordning og deres omfang Specialundervisningens placering Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed Skolebiblioteker/ Pædagogisk Servicecenter

Læs mere

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Skolestart På Abildgårdskolen

Skolestart På Abildgårdskolen Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE

KVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.

Læs mere

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole

På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget

Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven)

Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Stavnsholtskolens trivselspolitik ( Skolens Værdiregelsæt, jf. Folkeskoleloven) Alle børn og unge skal trives, udvikle sig og lære ud fra deres individuelle forudsætninger og som en del af sociale fællesskaber

Læs mere

TILSYNET MED UNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER

TILSYNET MED UNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER Farmen Dagskole Dato: 27. april 2012 Sagsb.: Preben Gajhede Sagsnr.: Dir.tlf.: 7236 5103 E-mail: preben.gajhede@mail.dk Tilsyn på Farmen Dagskole torsdag den 19. januar 2012 Tilsynets formål Opfølgning

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Velkommen i skole 2011

Velkommen i skole 2011 Velkommen i skole 2011 indhold 3 5 6 7 8 10 12 13 14 15 16 18 20 22 Kære forældre Dit barn skal i skole En god skolestart Parat til skolen? Børnehaveklassen Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem

Læs mere

Et princip må ikke formuleres som et diktat.

Et princip må ikke formuleres som et diktat. Til Skolebestyrelsen for Skolen ved Sundet. Fra Jan Mørk Christensen Forælder til Danielle i 7u 2007-09-28 Angående de vedtagne principper for betaling ved skolerejser og lejrskoler. Jeg har tidligere

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00

TJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00 TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014.

I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget  Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen af skolereformen 2014. Halsnæs Kommune Rådhuset Udvalget for Skole, Familie og Børn 30. januar 2014 Høringssvar I teksten herunder gives der høringssvar til beslutningsoplægget " Fremtidens fælles folkeskole i Halsnæs og implementeringen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skolens værdigrundlag Side 1. Formål for Nørre-Snede Skole Side 2. Mål for de enkelte afdelinger Side 3-5

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skolens værdigrundlag Side 1. Formål for Nørre-Snede Skole Side 2. Mål for de enkelte afdelinger Side 3-5 VEDTAGNE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Skolens værdigrundlag Side 1 Formål for Nørre-Snede Skole Side 2 Mål for de enkelte afdelinger Side 3-5 Princip for budgetlægning Side 6 Princip for ekskursioner

Læs mere

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne

Læs mere

Vision 2010 Vindinge Skole

Vision 2010 Vindinge Skole Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅRET 2011/2012:

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅRET 2011/2012: SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING FOR SKOLEÅRET 2011/2012: 1. Udmøntning af besparelserne for budget 2013. 2. Hedelyskolens nye SPE dækkende årene 2012-2015. 3. Elevrådene. 4. Hedelyskolens trafiksituation.

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere