TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D KL

Transkript

1 TJØRNEGÅRDSKOLEN SKOLEBESTYRELSESMØDE DAGSORDEN. ONSDAG D KL Indkaldt Indbudt Forældre: Repræsentanter: Jakob Fink Nielsen, Jette Thorsen, Dorthe Højborg, Ejner Øvlisen, Kristine Lund Jacobsen, Lars Boe, Anne Gaardsted. Erhvervsrepræsentanter: Christine Wilhelmsen Christian Blands. Suppleanter: Kirsten Mølgaard, Trine Villadsen, Charlotte Philipson. Elever: Eja Hussein Medarbejdere: Henrik Hansen (lærer) og Anja Lausten(SFOpædagog). Ledelse: Nils Nørbo (skoleleder) Signe Nabe-Nielsen (viceskoleleder) Lone Druedal (SFO-leder) Afbud Fraværende Christina Wilhelmsen Jakob Fink Nielsen D Mødeleder Næste møde Referent Signe Nabe-Nielsen Ca. tid Punkt Referat Godkendelsespunkt. Godkendelse af dagsorden. 2. Drøftelse: Cykling til svømning op til efterårsferien. Der er brugt ca. 15. min. på transport hver vej. Der har været enkelte punkteringer. 5. årgang viser, at de har prøvet det før. Der er ved at blive planlagt yderligere cykeltræning med 3. årgang til foråret Drøftelse. Elevfravær. I Roskilde kommune er der stort fokus på elevfravær. Skolens socialrådgiver tager af egen drift fat på de tilfælde hvor fraværet kommer over 20 %. Skoleafdelingen arbejder på at lave en ensretning i den måde skolerne opgør fraværet. (bilag)..

2 Drøftelse. Princip vedr. lektier. Første drøftelse af princip vedr. lektier (bilag). 5. Beslutning. Princip vedr. teamdannelse. Forslag til revideret princip vedr. teamdannelse (bilag.) 6. Drøftelse. Nyt fra arbejdsgrupperne Niveau for trivsel og faglighed i dansk og matematik. Forslag til oversigt fremlægges. Bestyrelsen skal tage stilling til, at det er denne form man ønsker at bruge fremover (bilag). 7. Orientering SFO økonomi. På grund af faldende børnetal og en konteringsfejl i forvaltningen er SFO ens økonomi presset. To medarbejdere går på efterløn medio 2016 (bilag). 8. Drøftelse. Beretning Orientering fra elever, SFO, formand og øvrige medlemmer. Referat fra skoleforum. Månedens dense. 10. Orienteringspunkt. Orienteringspunkt fra skolelederen. 1. årgang. Ny tilfredshedsundersøgelse blandt forældre (bilag). Ny skolepolitik (bilag). Indberetning til UVM. Skolepatruljen. Personalesituationen. 11. Drøftelse. Henvendelse fra lærere og elever på 9. årgang vedr. manglende adgang til print fra Ipad (bilag). 12. Drøftelse. PLOV. Udkast til beredskabsplan. (bilag). 13. Orientering. Justering af årshjul. 14. Evt. -

3

4 Udkast til princip vedr. lektier. Folkeskoleloven fra 2014 forlængede børnenes skoledag og indførte læringscafeér (lektiecaféer i lovteksten). Disse læringscaféer skal bruges til lektier og faglig fordybelse. På baggrund af lovændringen har skolebestyrelsen og skolens personale drøftet skolens holdning til lektier. Holdningen er: Hjemmelektier bruges til, i samarbejde med forældrene, at træne og engagere eleverne, og lektier differentieres, så de giver mening og passer til den enkelte elev i respekt for, at eleven skal have plads til fritidsaktiviteter. Der er mulighed for hjælp og støtte til lektierne i læringscaféen. NN

5 Teamdannelse/selvstyrende team Alle lærere og pædagoger arbejder i selvstyrende team efter følgende principper: Selvstyrende team Et selvstyrende team er en gruppe voksne, der har et forpligtende samarbejde om og ansvaret for planlægning, gennemførelse og evaluering af såvel sociale og faglige sider af undervisningen af den gruppe børn, en årgang udgør. En i forvejen defineret gruppe af børn. Teamdannelse Et årgangsteam selvstyrende team består af alle lærere og pædagoger omkring eleverne på en årgang. i en i forvejen defineret gruppe af børn. Et årgangsteam selvstyrende team dannes af færrest mulige lærere og pædagoger med de fornødne faglige og personlige kompetencer. Alle lærere er kernelærer i ét team. En lærer kan desuden være ressourcelærer med få timer i et andet team. Et team dannes, så det i videst mulige omfang har en ligelig fordeling af kvinder og mænd, ældre og unge, erfarne og uerfarne. Det er ledelsens ansvar at organisere teamdannelsen ud fra et helhedssyn i samarbejde med de involverede lærere efter de aftalte principper og aktuelle behov. Teamdannelsen skal være dynamisk, således at der i teamene er balance mellem på den ene side kontinuitet og stabilitet og på den anden side udfordring og udvikling. Ledelse og medarbejdere skal være opmærksomme på balance i forholdet mellem tryghed og udfordring for den enkelte lærer eller pædagog. Teamene dannes, så der i hvert team, så vidt muligt, knyttes en lærer med tosprogs- og specialundervisningskompetencer. Alle årgangsteams samarbejder med et andet teamet på en naboårgang, så bl.a. teammøder muliggøres. Vi kalder dette samarbejde tvillingeteams. Teamstruktur Alle ansatte er organiseret i selvstyrende årgangsteam1 eller funktionsteam2. Alle arbejder som udgangspunkt i ét team. 1 Lærerne og pædagogerne omkring en årgang er et team. Teamet De er selvstyrende, fordi de som udgangspunkt laver al pædagogisk planlægning og styrer de fleste ressourcer omkring årgangen. Tjørnegårdskolen // Hyrdehøj 3 // 4000 Roskilde // // tjornegardskole@roskilde.dk 6 Teamsamarbejdet beskæftiger sig konkret med undervisningsplanlægning, udvikling af elevernes læringsmiljø såvel fysisk som psykisk. Teamet udarbejder skema og vurderer anvendelsen af ressourcetimerne. Teamene holder teammøde én gang om ugen, hvor der bl.a. drøftes fælles planlægning af undervisningen, forældresamarbejde, undervisningsdifferentiering3, elevernes trivsel og evaluering af undervisningen.

6 Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2015 Indtast kun i gule felter SFO: Tjørngårdskolen Korrigeret budget fra OPUS Forbrug pr. s.m. fra OPUS i alt Restbudget Forbrugs procent ,5% Forventede budgetændringer (i hele kr.): Husk minus foran hvis indtægter Ikke registreret forbrug (i hele kr.): Lønsimulering for resten af året (aflæsning i OPUS) Feriepenge til / fra andre institutioner Øvrige budgetomplaceringer løn Refusion for barsler (88% af løn) Øvrige budgetomplaceringer drift Refusion flex- og servicejob Beløb fra PROCAP Refusion for sygdom Inklusionscentret : puljetimer Til- og afgang af medarbejdere in feriepenge som endnu ikke er registreret i simuleret lønforbrug i Opus Evt. øvrige lønændringer eks. udbetalinger af overarbejde mv. som ikke er registreret i Opus Forventede driftsudgifter resten af året Salg af ydelser til skole I alt forventede budgetændringer I alt ikke registreret forbrug Forventede budgetændringer Nyt korrigeret budget Ikke registreret forbrug Nyt tilrettet forbrug Restbudget (overskud + underskud -) Tilrettet forbrugspct ,9% 1) Forklaring på årsag(er) til væsentlige over- og underskud: 2) Forklaring på væsentlige ændringer i forhold til forrige budgetopfølgning: Tryk ALT + ENTER for linieskift! 3) Øvrige kommentarer: Tryk ALT + ENTER for linieskift! Tryk ALT + ENTER for linieskift!

7 Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. LHJ Dir. tlf Spørgeskema til forældre til elever i skoler (in specialklasser) 28. oktober 2015 Undervisningen De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med undervisningen. Hvor tilfreds er du med: Sæt et kryds i hver række Meget Tilfreds Hverken Utilfreds Meget tilfreds tilfreds/utilfreds utilfreds 1. Din barns faglige udbytte af undervisningen 2. Den faglige kvalitet af undervisningen 3. Undervisningsmaterialets kvalitet (dvs. relevans, aktualitet og stand af fx bøger, kort og computere) Den pædagogiske indsats De følgende spørgsmål omhandler din tilfredshed med den pædagogiske indsats. Hvor tilfreds er du med: Sæt et kryds i hver række Meget Tilfreds Hverken Utilfreds Meget tilfreds tilfreds/utilfreds utilfreds 4. Skolens indsats for at udfordre dit barn 5. Skolens indsats for at udvikle dit barns alsidige personlige kompetencer (fx nysgerrighed, evne til at sætte sig mål, handle og tænke kreativt og selvstændigt) 6. Skolens indsats for at udvikle dit barns sociale kompetencer (fx vise hensyn og forståelse for andre og indgå i grupper) 7. Skolens indsats for at få dit barn til at føle sig tryg og glad 8. Skolens indsats for at begrænse mobning 9. Skolens indsats for at udnytte mulighederne for at flytte undervisningen ud af skolen, fx udflugter i skoven eller til museer 10. Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen

8 Side2/2 11. Lærernes indsats for at engagere dit barn i undervisningen 12. Lærernes indsats for at tilrettelægge undervisningen i forhold til dit barns behov 13. Lærernes indsats for at skabe kontakt mellem dit barn og de øvrige børn Samarbejdet mellem skole og hjem De følgende spørgsmål handler om samarbejdet mellem skole og hjem. Hvor tilfreds er du med: Sæt et kryds i hver række Meget Tilfreds Hverken Utilfreds Meget tilfreds tilfreds/utilfreds utilfreds 14. Dialogen og samarbejdet om dit barn mellem lærerne og dig/jer som forældre 15. Inddragelsen af dig/jer som forældre i skolens elev rettede aktiviteter Din samlede tilfredshed Det næste spørgsmål handler om din samlede tilfredshed med dit barns skole. Hvor tilfreds er du med: Sæt et kryds Meget Tilfreds Hverken Utilfreds Meget tilfreds tilfreds/utilfreds utilfreds 16. Hvor tilfreds er du samlet set med dit barns skole? Om dig og dit barn Den sidste del af spørgeskemaet handler om dig og dit barn. 17. Hvilken skole går dit barn på? Sæt et kryds Hvilket klassetrin går dit barn i? Sæt et kryds Dreng Pige 19. Hvad er dit barns køn? Sæt et kryds Dansk Andet sprog Ønsker ikke at oplyse 20. Hvilket sprog taler I mest derhjemme? Tak for hjælpen

9 Godkendt i byrådet den 2. september 2015 Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid september 2015 Skolepolitik Vision og målsætninger er godkendt af byrådet den 14. maj 2014 efter anbefalinger fra Folkeskolereformudvalget. Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde Kommunes skoler hjælper alle børn til at kende og udvikle deres styrker. Roskilde Kommunes skoler skaber sammenspil i livet. Samspil kræver: samfund, kreativitet, mangfoldighed, samskabelse, fællesskab, sammenhold. Hvad er Byrådets politiske målsætninger for at indfri visionen? De nationale mål på skoleområdet er: Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Målsætninger for Roskilde Kommunes skoler er: BROBYGNING. Skaber læringsmiljøer, der gør undervisningen relevant til ungdomsuddannelser og arbejdspladser. FÆLLESSKABER. Får alle børn til at føle sig som noget særligt og som en del af et fællesskab. FRIVILLIGHED. Inddrager frivillighed og samfundsengagement til fremme af motivation. Hvilke politiske mål for området sætter Byrådet særligt fokus på i de næste par år? Trivsel for den enkelte og i fællesskaber Målet er at skabe en folkeskole for alle, hvor alle elever trives og deltager aktivt i skolens læringsfællesskaber. Elever trives bedst, hvis de oplever både en faglig og social udvikling. Derfor skal elevernes motivation og nysgerrighed styrkes og alle elevers faglige og sociale læringsmål og fremskridt skal synliggøres. Det skal ske gennem kompetenceudvikling af skolernes ledere og medarbejdere, og ved udvikling af læringsmiljøer. Det skal understøttes af digitale læringsplatforme som værktøj til at synliggøre og dokumentere den enkeltes elevs udvikling af faglige og sociale kompetencer. Målemetode: Læringsrapporter i Program for Læringsledelse i forår 2016, forår 2018 og medio 2020.

10 Side2/2 Vellykkede overgange og sammenhængende forløb Målet er, at alle børn og unge får den rette støtte i forbindelse med overgange fra dagtilbud til skole, skole til SFO/klub samt øvrige fritidstilbud og mellem udskoling og ungdomsuddannelse. Det skal ske ved udvikling af fælles læringsbegreber i længerevarende samarbejdsforløb og gennem formaliserede samarbejdsaftaler. Målemetode: Skabelon for samarbejdsaftaler er udarbejdet primo januar Overgangsprojekter i konkrete fag er gennemført ultimo skoleåret 2015/2016. Mentorordninger evalueres årligt og frem til ultimo skoleåret 2016/2017. Styrke forældresamarbejdet Det er målet, at øge alle forældres tillid til Roskilde Kommunes folkeskoler, og ad den vej styrke forældresamarbejdet. Det skal ske ved to indsatser: 1. Forældrenes tilfredshed med skolen skal øges ved at åbne skolen via dialog om barnets læringsmål og fremskridt. Dialogen skal baseres på dokumentation, som synliggør elevernes læring og trivsel. 2. Samarbejdet forældrene imellem skal styrkes og motiveres, så frivilligt engagement og initiativ skaber stærke forældrefællesskaber, der understøtter børnenes læring og trivsel. Det skal ske gennem skolebestyrelsernes udarbejdelse af principper for inddragelse af forældre og samarbejde mellem forældre lokalt på den enkelte skole. Målemetode: 1) Læringsrapporter i Program for Læringsledelse i forår 2016, forår 2018 og medio ) Principperne er udarbejdet af skolebestyrelserne ultimo skoleåret 2015/2016.

11 Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. MESE Dir. tlf Handleplan for skolepolitik september 2015 Byrådet vedtog den 2. september 2015 skolepolitikken for perioden Der skal udarbejdes en handleplan, der indeholder de indsatser, der iværksættes for at opfylde de konkrete politiske mål i skolepolitikken. Vision og målsætninger er godkendt af byrådet den 14. maj 2014 efter anbefalinger fra Folkeskolereformudvalget. Skolepolitikkens vision og målsætninger Byrådet vision i skolepolitikken er, at Roskilde Kommunes skoler hjælper alle børn til at kende og udvikle deres styrker. Roskilde Kommunes skoler skaber sammenspil i livet. Samspil kræver: samfund, kreativitet, mangfoldighed, samskabelse, fællesskab, sammenhold. Byrådets politiske målsætninger for at indfri visionen er: De nationale mål på skoleområdet er: Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Målsætninger for Roskilde Kommunes skoler er: BROBYGNING. Skaber læringsmiljøer, der gør undervisningen relevant til ungdomsuddannelser og arbejdspladser. FÆLLESSKABER. Får alle børn til at føle sig som noget særligt og som en del af et fællesskab. FRIVILLIGHED. Inddrager frivillighed og samfundsengagement til fremme af motivation. Fra vision til virkelighed For at udmønte visionen og de politiske målsætninger er der iværksat konkrete indsatser i perioden. Målene er det politiske styringsværktøj, der er med til at konkretisere visionen og målsætningerne i skolepolitikken. Mål Indsatser, der understøtter målene Status Trivsel for den enkelte og i fællesskaber Målet er at skabe en folkeskole for alle, hvor alle elever trives og deltager aktivt i skolens læringsfællesskaber. Elever trives bedst, hvis de oplever både en faglig og social udvikling. Derfor skal elevernes motivation og nysgerrighed styrkes og alle elevers faglige og sociale læringsmål og fremskridt skal synliggøres. Det skal ske gennem Blended Learning (MOOC) Der er iværksat en efteruddannelsesindsats, der sikrer fuld kompetencedækning i forhold til linjefag i folkeskolen. Det er planlagt med fire nye fag årligt, og i alt 98 deltagere. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Alle pædagogiske medarbejdere i SFO og Klub deltager i et kompetenceforløb med fokus på synlig og målstyret læring Indsatsen er i gang. Planlagt færdig i Er i gang og planlagt til gennemførsel i

12 Side2/3 kompetenceudvikling af skolernes ledere og medarbejdere, og ved udvikling af læringsmiljøer. Det skal understøttes af digitale læringsplatforme som værktøj til at synliggøre og dokumentere den enkeltes elevs udvikling af faglige og sociale kompetencer. Målemetode: Læringsrapporter i Program for Læringsledelse i forår 2016, forår 2018 og medio Vellykkede overgange og sammenhængende forløb Målet er, at alle børn og unge får den rette støtte i forbindelse med overgange fra dagtilbud til skole, skole til SFO/klub samt øvrige fritidstilbud og mellem udskoling og ungdomsuddannelse. Det skal ske ved udvikling af fælles læringsbegreber i længerevarende samarbejdsforløb og gennem formaliserede samarbejdsaftaler. Målemetode: Skabelon for samarbejdsaftaler er udarbejdet primo januar Overgangsprojekter i konkrete fag er gennemført ultimo skoleåret 2015/2016. Mentorordninger evalueres årligt og frem til ultimo skoleåret 2016/2017. i den fritidspædagogiske praksis. Indsatsen skal sikre at personalet er godt rustet til en styrket indsats på skolerne i fremtiden. I alt 320 pædagogiske medarbejdere. Læringsplatforme Elever, forældre, pædagogisk personale og skoleledelser skal opleve en sammenhængende it-understøttelse af elevens læringsproces, arbejdet med læringsmål og trivsel, samt digital kommunikation og samarbejde. Læringsplatformen understøtter det pædagogiske personales forberedelse, målstyret og synlig læring samt videndeling skolerne imellem. Skabelon for samarbejdsaftaler Jf. byrådets strategi for sammenhængende overgange og vellykket brobygning udvikles en skabelon for samarbejdet mellem dagtilbud og skole, der sikrer samarbejdet omkring børnenes skift. I forlængelse af evaluering af klubstrukturen efterår 2015 udvikles en fælle skabelon for samarbejdet mellem klubber og skoler. Overgangsprojekter I skoleåret 2015 / 16 afholdes overgangsforløb for undervisere på tværs af uddannelsesniveauer fra folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i Roskilde. Overgange i Naturfag afvikles med to workshops. Overgange i Dansk og Overgange i Matematik afvikles begge med fire workshops. Målet er at skabe gensidigt kendskab til læringsmål og undervisningsmetoder for at lette overgangene for eleverne. Mentorordninger På baggrund af gode erfaringer på Peder Syv Skolen med CO-pilot ordningen udbredes indsatsen på 3-5 skoler. En Co-pilot (professionel voksen med relation til eleven) støtter eleven i Roskilde Kommune har købt systemet Min Uddannelse. Der er afprøvning på projektskoler i skoleåret 2015/16, hvor de fleste skoler har ønsket at deltage. Halvdelen af alle elever (ca elever) samt alle lærere afprøver. Platformen er udbredt på alle skoler ved udgangen af Skabelonen er færdig og anvendes til tidlig SFO start skoleåret 2016/17. Igangsættes 3. kvartal Der gennemføres tre workshop i efteråret 2015 og tre workshop i foråret Udvælgelse af skoler sker primo 2016 på baggrund af uddannelsesparathedsvurderi ngen (UPV), hvor de skoler som har flest elever, som erklæres ikke uddannelsesparate, deltager i

13 Side3/3 Styrke forældresamarbejdet Det er målet, at øge alle forældres tillid til Roskilde Kommunes folkeskoler, og ad den vej styrke forældresamarbejdet. Det skal ske ved to indsatser: 1. Forældrenes tilfredshed med skolen skal øges ved at åbne skolen via dialog om barnets læringsmål og fremskridt. Dialogen skal baseres på dokumentation, som synliggør elevernes læring og trivsel. 2. Samarbejdet forældrene imellem skal styrkes og motiveres, så frivilligt engagement og initiativ skaber stærke forældrefællesskaber, der understøtter børnenes læring og trivsel. Det skal ske gennem skolebestyrelsernes udarbejdelse af principper for inddragelse af forældre og samarbejde mellem forældre lokalt på den enkelte skole. Målemetode: 1) Læringsrapporter i Program for Læringsledelse i forår 2016, forår 2018 og medio ) Principperne er udarbejdet af skolebestyrelserne ultimo skoleåret 2015/2016. overgangen til 10. klasse eller ungdomsuddannelse og efterfølgende fastholdelse på uddannelsen. Co-piloten tilbydes elever på 8. klassetrin, som ikke opfylder kriterierne for de personlige og sociale kompetencer i uddannelsesparathedsvurderingen ved 1. standpunkt i 8. klasse ved årsskiftet. Co-pilot forløbet forventes afsluttet, når eleven er godt i gang med 10. klasse eller en ungdomsuddannelse og senest seks måneder efter påbegyndelsen på uddannelse efter folkeskolen. Program for læringsledelse Alle skoler deltager i Program for Læringsledelse i samarbejde med Aalborg Universitet, COK og 12 andre kommuner. Programmet medfører, at der hver andet år produceres en kortlægning pr. skole af skolens præstationer i form af kvalitetsprofiler på en række parametre, hvor elevernes læring og trivsel er i fokus. Kortlægningen vil give skolernes medarbejdere flere data om elevernes læring og trivsel, således at samarbejdet med forældrene kan kvalificeres og styrkes kvalitativt på et mere datainformeret grundlag. Den digitale platform Min Uddannelse vil ligeledes understøtte samarbejdet med forældre i forhold til en styrket digital kommunikation om elevens læringsproces. Skolebestyrelsernes principper Der afholdes en fælles konference for alle skolebestyrelserne for at understøtte skolernes arbejde med at skabe det gode skole-hjem samarbejde. Konferencen skal give et fælles afsæt og fælles inspiration, så udarbejdelse af principper på den enkelte skole tager afsæt i den nyeste viden på området. indsatsen. Ordningen kan implementeres i skoleåret Første kortlægningsrapport leveres november Første læringsrapport leveres februar Gentages i 2017/2018 og 2019/2020. Platformen Min Uddannelse er udbredt på alle skoler ved udgangen af Konferencen afholdes i første kvartal 2016.

14 Til Tjørnegårdskolens skolebestyrelse Vedr. etablering af print fra ipad Udskolingen på Tjørnegårdskolen har igennem de sidste 1 1/2 år benyttet sig af ipad til langt den største del af elevernes skriftlige arbejde - herunder større afleveringsopgaver. Det er ligeledes planen, at eleverne skal skrive forårets skriftlige prøver på ipad. Igennem det sidste års tid har vi flere gange henvendt os til kommunens it-afdeling for at få etableret muligheden for at printe fra ipad (air-print) - uden først at skulle tilgå dokumenterne via en pc. Muligheden eksisterer, men it-afdelingen vil ikke etablere muligheden kun på Tjørnegårdskolen. Spørgsmålet har været taget op i it-vejledergruppen, der består af repræsentanter fra alle kommunens skoler - såvel skoler, der benytter ipads og skoler der ikke gør. Da vi forespurgte om muligheden for et års tid siden, var kommunens andre skoler på daværende tidspunkt ikke interesserede i muligheden for air-print. De skoler, hvor eleverne benytter ipads i den daglige undervisning, havde på det tidspunkt valgt, at prøverne skulle skrives på computer. Da vores elever i 9. klasse ønsker at skrive deres prøveopgaver på ipads, som de er vant til at arbejde med, synes vi (lærerne og eleverne), at det vil være meget rimeligt, hvis de får mulighed for air-print. Sidst har vi til terminsprøven måtte konstatere, at elever er tilfredse med at benytte ipads, men mangler muligheden for at kunne printe et eksemplar af deres opgave i løbet af skriveprocessen fx for at tjekke, hvordan layoutet tager sig ud på papir m.m. (Det skal tilføjes, at layoutet ofte tager sig væsentligt anderledes ud på print via icloud/one Drive fra pc end det fremstår på ipad.) Vi har svært ved at se, hvordan vi skal kunne gennemføre de skriftlige prøver uden, at de unge mennesker har mulighed for air-print. Da vi som lærere/elever/it-vejledere ikke kan komme igennem med vores ønske i it-afdelingen, vil vi bede jer - som skolebestyrelse - forsøge at trække i de relevante tråde I har. På vegne af lærere og elever i 9. klasse Venlig hilsen Lisbeth Hansen

15 Tjørnegårdskolen. PLOV beredskabsplan. For Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger. 1. Spot en hændelse (fx en ulykke, vold på skolen eller optræk til skoleskyderi ) 2. Alarmer ledelse på eller (og evt. politi på 112 hvis det vurderes nødvendigt). 3. Hvis det er muligt, trykkes på orange alarm ved kopimaskinerne, mærket PLOV. 4. Hensigtsmæssig adfærd under situationen: a. I krisesituationer er skolens ledelse ansvarspersoner, som koordinerer, mens alle andre ansatte er ressourcepersoner med ansvar for at deltage i krisehåndtering. b. Underret ledelse/politi og alle andre omkring dig om truslen. c. Gå ind i nærmeste lokale og lås døren. Barrikader døren med borde og stole uden at larme. Hold mobiltelefoner tændte med på vibrer og tal kun med myndighedspersoner, skolens medarbejdere og egne pårørende. d. Placer jer ikke synligt fra gange/vinduer og forbliv i lokalet til politi eller ansatte kalder jer ud.

16 Skolebestyrelsens årshjul/projektliste Område August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Elevernes undervisning Forældre Prioritering af principper til behandling. Cykling til svømning skal vi fortsætte? Høringssvar Budget 2016 og overslagsårene Arbejde videre med skolebestyrelsens fokuspunkter. Udkast til beretning Princip for hjemmelektier. Elevfravær Elevfravær Orientering om årets nationale tests. Trivselsundersøgelsen. Timefordelingsplan Princip: Tilbagemelding vedr. svømning Principper redigering. Princip: Lektier Den skemafriskole. Princip om teamdannelse i lyset af 1. årgang. Princip: For Princip inddragelse af forældre og samarbejde mellem forældre lokalt på den enkelte skole. Evaluering af udskolingsprojektet. Princip Kvalitetsrapport Til orientering Elevfravær Planlægning af indskrivning Synliggørelse af beslutninger og principper. Drift Budgetopfølgning Indberetning af undervisningstid til UVM Budgetopfølgning Kvalitetsrapport oplæg / drøftelse/udtalelse Regnskab 2015 til orientering. Budget 2015 til godkendelse. Budgetop Lektiecafé eksterne samarbejds-partnere. Er der kommet nye ideer? Nedsættelse af arbejdsgruppe. Kan vi trække Indblik i klassernes niveau Godkendelse af budget 2015

17 noget ind i skoletiden? Boligselskabet kommer med mere konkret målsætning. på forskellige parametre. Mødevirksomhed Nyt fra arbejdsgrupperne. Samarbejde om indskrivning med boligselskabet i. fb. med fest i Æblehaven/Rønnebærhaven. Flerkulturel dag Mødeplan Punkter den gamle bestyrelse overvejede at behandle var: Tilsynspligten, evaluering, anvendelse af frivillige nationale tests. Beslutningsprotokol Dato Beslutning Valgfagsmodel for 1. halvår af Plan for indskrivningsmødet blev gjort færdig Alle principper vedr. organisering revideres først og der tilføres principper som mangler jf. lovgivningen Klassesammenlægning på 7. årgang vedtaget Skoleledelsen arbejder videre sammen med skolens personale om at udarbejde princip vedr. kommunikation Rettelser vedr. principper om organisation godkendt Timefordelingsplanen godkendt Principsamlingen godkendt Princip vedr. elevers fravær godkendt Vi formulerer ikke princip om valgfag Cykelordningen til svømning fortsætter mellem 1.5. og uge Jacob Fink valgt som ny formand for skolebestyrelsen Program for indskrivningsmødet vedtaget.