SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE"

Transkript

1 SPEJLNEURONER AF PALLE VESTBERG OM AT ABE EFTER ABE Visse aber reagerer neurologisk ens, uanset om de selv udfører en bestemt handling, eller om de ser andre gøre det. Kan opdagelsen af et sådant spejlsystem bidrage til forståelsen af vilkår for udviklingen af vor mentale eksistens? 6 PSYKOLOG NYT Nr

2 Henvisninger Nærværende artikel sammenfatter tre artikler fra American Psychological Association s månedsblad Monitor on Psychology, vol. 36, no. 9, October Artiklerne er alle frit tilgængelige på Der er tale om: Winerman, Lea: The Mind s Mirror. Azar, Beth: How Mimicry Begat Culture. Dingfelder, Sadie F.: Autism s smoking gun? Hvordan går det til, at små børn, længe før de bevidst kan beherske deres muskler, kan efterligne voksne, fx række tunge, virre med hovedet, rokke med kroppen? Italienske forskere fandt allerede i 1990 erne særlige neuroner i hjernen, som muligvis kan være en forklaring på, hvordan det lader sig gøre. I forsøg med java-aber fandt neurologer ved Parmas universitet visse nerver i abernes hjerne, som reagerede, både når aberne greb om en ting, og når de så forsøgslederen gribe om samme ting. Hvis det at udføre en handling og det at se andre udføre den samme handling kan udløse de samme hjerneprocesser, kan det muligvis forklare, hvordan vi forstår andre menneskers motiver, følelser og stemninger, ja overhovedet kan vide, hvad der foregår i andre menneskers sind. Begrebet spejlneuroner kan få vidtrækkende betydning for forståelsen af basale vilkår for udviklingen af vor mentale eksistens, af vor bevidsthed. Nyere forskning har peget på, at spejlneuroner ikke blot kan bidrage til forståelse af indføling og empati, men også give ny indsigt i fænomener som autisme og sprogudvikling. Men endnu er det ikke lykkedes at påvise, at mennesker har individuelle spejlneuroner som aberne. Forskning har vist, at mennesker har et mere omfattende spejlsystem, men man ved endnu ikke, hvor i menneskehjernen spejlneuroner måske kan findes. Spejlneuroner hos java-aber Opdagelsen af spejlneuronerne hos aberne skete i forbindelse med, at forskerne registrerede nerveaktiviteten i et bestemt område, F5, i den del af hjernebarken, som styrer bevægelser, mens de iagttog abernes adfærd. Forskerne opdagede til deres overraskelse, at når de tog en ting, fx en jordnød, for at give den til aben, reagerede neuroner, der styrer abens bevægelser. Endnu mere overraskede var de over at konstatere, at det var præcis de samme neuroner, som reagerede, når det var aben selv, som tog en jordnød. Men den største overraskelse var, at der var en meget fast forbindelse mellem bestemte neuroner og bestemte handlinger. En spejlneuron, som reagerede, når aben tog en jordnød, reagerede kun, hvis forskeren også tog en jordnød. En neuron, som reagerede, når aben puttede en jordnød i munden, reagerede kun, hvis forskeren også puttede en jordnød i sin mund. Forskergruppen opdagede disse spejlneuroner ved et tilfælde i forbindelse med forsøg i De gentog forsøget i 1996 og fandt atter neuroner med tilsvarende egenskaber. Der findes altså i disse abers hjerner nerveceller, der fungerer sådan, at det blotte syn af en anden, der foretager en bestemt handling, fremkalder nøjagtig samme reaktion i nervecellen, som hvis aben selv udfører den samme handling. Neuronerne gengiver (eller spejler) andres handling, som om det var aben selv, der udførte den. Spejlaktivitet hos mennesker Hos mennesker kan man ikke foretage tilsvarende præcise registreringer, da det ville forudsætte, at man indopererede elektroder direkte i de enkelte hjerneceller. I stedet kan man ved scanning af hjernen registrere oplysninger om aktiviteten i større områder af hjernen, som omfatter tusindvis, ja millioner af neuroner. Det er altså ikke muligt hos mennesker at søge efter enkelte neuroner, der reagerer som spejlneuroner hos aber. I 1995 fandt forskere ved universitetet i Ferrara ved registrering af magnetisk resonansaktivitet i den del af hjernebarken, som styrer håndbevægelser hos mennesker, at der kunne registreres nerveaktivitet hos forsøgspersonen, når han Nr PSYKOLOG NYT 7

3 OM AT ABE EFTER ABE så forsøgslederen gribe om en bestemt ting, og at denne aktivitet svarede til den aktivitet, som kunne registreres, når forsøgspersonen selv greb fat i tingen. Andre har gentaget forsøget og gjort tilsvarende erfaringer. Det er således sandsynliggjort, at en form for neural spejling også forekommer hos mennesker. Der er et stort spring mellem aber og mennesker, så indtil videre er spejlneuroner hos mennesker kun en hypotese. Nogle af de mest interessante spørgsmål, som begrebet spejlneuroner rejser, kan slet ikke besvares ud fra vores viden om de relativt veludforskede områder i den del af hjernens overflade, der styrer muskelbevægelser. Forskerne er ikke bare interesserede i at forstå, hvordan centralnervesystemet registrerer andres handlinger, men i høj grad optaget af, hvordan en persons centralnervesystem kan registrere andre menneskers sansninger, følelser, intensioner og tanker. Forsøgspersoners hjerneaktivitet er registreret, mens de så videooptagelser af mennesker, der lugtede til smørsyre (som afgiver en afskyelig lugt, der kan minde om en blanding af enormt sure tæer og rådne æg), eller mens de så på en skuespiller, der lugtede til noget og derpå viste udpræget fysisk afsky med forvreden ansigtsmimik. I begge tilfælde sås aktivitet i forsøgspersonernes hjerne i de områder, hvor lugtregistrering sker. Forskere har også søgt at tilrettelægge forsøg, hvor det skulle være muligt ikke blot at registrere andres handlinger, men også deres formål og hensigter med handlingerne. Man lod nogle forsøgspersoner se en videooptagelser af en hånd, der løfter en tekop. I den ene optagelse ses hånden på baggrund af et dækket bord med glat ren dug, tepotte og et fad med småkager, som kan tyde på, at det er en scene fra en servering af te, og at koppen løftes, for at man kan drikke af den. I en anden optagelse er dugen krøllet og fyldt med krummer, hvad der kunne tyde på, at selskabet er slut, så hånden tager koppen for at rydde af bordet. I en tredje optagelse sås koppen blive taget af hånden, men uden at nogen form for baggrund kunne ses. Registreringerne viste, at der var større aktivitet ved scenerne fra teselskabet end fra den neutrale situation, men nogen forskel på de første to optagelser kunne ikke registreres. Vittorio Galese, en af forskere ved Parmas universitet, understreger, at forsøgene tyder på, at vi umiddelbart og automatisk opfatter, hvad andre foretager sig, føler og har til hensigt. Det er ikke noget, vi behøver at tænke nærmere over. Det er noget, vi ved. Vi er så at sige konstrueret til at se andre mennesker ligesom os selv, ikke som forskellige. 8 PSYKOLOG NYT Nr

4 Menneskets udvikling Vi taler om at efterabe andre, men i virkeligheden er mennesket langt bedre end aber til at efterligne andres handlinger. Måske er det menneskets evne til umiddelbart, dvs. uden nærmere overvejelse, at efterligne andre, der er basis for, at vi har udviklet vores menneskelighed. Aber kopierer adfærd. Det gør mennesker også, men på et højere niveau, så at det har ført til udvikling af sprog, musik, redskabsfremstilling og kultur. Opdagelsen af spejlneuroner har ført nogle forskere til at mene, at det kan være forklaringen på, at menneskearten for ca år foretog et kæmpespring frem i udvikling. Psykolog Vilayanur Ramachandran fra San Diegos universitet i Californien er overbevist om, at spejlneuroner for psykologien kan blive, hvad DNA er blevet for biologien. Andre er mere forsigtige med at tolke betydningen af spejlneuroner, men mange er optaget af dets muligheder for at forklare nogle af de ukendte fænomener, som vi jævnligt møder. Fænomenet er formuleret, så det faktisk vil være muligt videnskabeligt at afprøve, om det kan være rigtigt. Hvis fx et træk som medfølelse er udviklet på grundlag af spejlneuroner, så må man kunne konkludere, at mennesker, som mangler medfølelse, må have et defekt spejlneuronsystem. Og det er netop hvad forskningsforsøg om autisme prøver at vise. Autisme Mennesker med autisme er ofte karakteriseret ved at leve i deres egen verden. Autister er afskåret fra ubesværet at deltage i og udnytte det samvær og samspil, som andre umiddelbart har med hinanden. Normalt udviklede børn er hele tiden i samspil med voksne, smiler, når nogen smiler til dem, tager øjenkontakt med andre, følger andres blikretning. Autistiske børn synes mere interesserede i ting end i mennesker. Da forskere fandt spejlneuroner hos aber i 1990 erne, var det nærliggende at antage, at autister kunne have en mangel i deres spejlneuroner. Nogle pegede på, at selv om en sådan defekt måske kunne være en forklaring på den manglende sociale interesse, så var der mindre enighed om, at det også skulle kunne forklare den udviklingshæmning og gentagelse af bestemte, tvangsagtige handlinger, fx basken med hænderne, som også karakteriserer mange autister. Efterligning er en vigtig del af mange former for indlæring. Derfor kunne en defekt i spejlneuronerne tænkes at føre til udviklingshæmning, som karakteriserer 75 % af alle med autisme. Det mener neurolog Marco Iacoboni ved University of California, Los Angeles. Han har sammen med en forskergruppe undersøgt, hvad der sker, når velfungerende autister søger at efterligne andres ansigtsudtryk. Det viste sig, at disse mennesker tilsyneladende ikke brugte hjernens spejlfunktioner, men i højere grad end andre bevidst analyserede ansigtsudtrykkene for at kunne efterligne dem. Undersøgelsen viste også, at efterligning af andres ansigtsudtryk hos autisterne i mindre grad end normale voksne aktiverede hjernens limbiske system, som almindeligvis er tæt forbundet med følelsesmæssige reaktioner. Der er undersøgelser, som viser, at nogle autisters hjerneaktivitet ved iagttagelse af andres håndbevægelser er mindre end normale menneskers hjerneaktivitet i samme situation. Det har fået nogle til at mene, at der på denne basis må kunne udformes en pædagogik eller terapi, der kunne hjælpe med at aktivere de neuroner, der spejler andres handlinger. Spejlneuroner har også interesseret Hugo Théoret, der er psykolog ved Montreals universitet. Han mener, at en defekt i det neurale spejlsystem kan være med til at forklare den hyppige gentagelse af stereotype bevægelsesmønstre, som ses hos mange autister. Hos den normale voksne vil et velfungerede neuralt spejlsystem være med til at modvirke stereotype gentagelser. Også hos hjerneskadede ses undertiden stereotype bevægelsesmønstre, der kunne tyde på, at der er en slags overløb i det neurale netværk, siger Théoret. Andre er uenige. De mener at formodningen om eksistensen af spejlneuroner kun understøtter forståelsen af autistens sociale mangler. Hvis man bruger spejlneuroner til forklaring af alting, mister det sin teoretiske betydning, siger således Helen Tager-Flus berg, der er neurobiolog og psykolog ved Bostons universitet. Hverken gentagelser, selvskadende adfærd tvangsvaner og ensidige interesser og engagement kan forklares af spejlneuron-defekter, siger hun. Sprogudvikling Tilbage i begyndelsen af 1970 erne beskrev Patricia Greenfield, der forskede i kultur og udvikling ved University of California i Los Angeles, at børn, der lærer at sætte ting sammen (fx putte bægre af forskellig størrelse ind i hinanden), gør det på måder, som minder om dem, de bruger, når de sætter ord sammen i sætninger. Børnene udviklede ensartede strategier, som de brugte, når de skulle håndtere ord og ting (symboler og konkrete genstande). Leg med ting og leg med ord foregik på samme måde, og strategierne udvikledes i samme rækkefølge. Greenfield mente, at det samme Nr PSYKOLOG NYT 9

5 OM AT ABE EFTER ABE område af hjernen, Brocas center, var ansvarlig både for udvikling af evnen til konkret at håndtere fysiske kombinationer og evnen til at mestre sproglige kombinationer. For hende gav det en slags aha-oplevelse og bekræftelse af hendes teoretisk funderede overvejelser, da de italienske forskere i 1992 fandt spejlneuroner i abernes område F5, der i en række henseender svarer til Brocas center hos mennesket. Også andre forskere har brugt spejlneuroner til at forklare sprogudvikling med. Nogle har forsøgt eksperimentelt at sandsynliggøre, hvordan enkle neuroner for gribereflekser hos aber kunne udvikles til mere komplicerede neuronnetværk, der tillader opbygning og konstruktion af symboldannelse og sproglig syntaks på basis af manuelle gestus. Undersøgelser af døves tegnsprog har vist, at det neurologiske netværk herfor fungerer på samme måde som talesprogs neurologiske netværk. Michael Arbib fra University of Southern California er en af de forskere, som har udviklet en hypotese om, at spejlneuroner kan være basis for, at sprog gennem årtusinder har udviklet sig fra et enkelt gestuspræget sprogforstadium til et funktionelt talesprog. Menneskets veludviklede evne til kompleks efterligning af andres adfærd og handlinger (der beror på genkendelse af et komplekst mønster af kendte handlinger og ytringer), er ikke kun barnets nøgle til at tilegne sig et sprog, det er også den voksnes evne til at bruge sprog, mener Arib. Langt fra alle er enige så langt, men mange har understreget, at tale er handlinger, komplicerede og koordinerede muskelbevægelser af tunge, læber, lunger og strube. Derfor er det interessant, at der kan påpeges overlappende neuronale grundlag for sprog og handlinger. Nogle forskere mener ikke, at den ene kommunikationsform er udviklet før den anden, men at de to udtryksformer har udviklet sig parallelt og under gensidig påvirkning. Et afgørende spring i menneskets udvikling skete ifølge psykologerne Berenthal og McNeill fra Chicago universitet, når man gik fra at forstå en handling som handling til at forstå handlinger som symboler. Spejlneuroner kan være det der kan forklare, at vore fjerne forfædre fandt ud af, at en gestus ikke blot var en gestus, men noget som havde social betydning. Andre er mere kritiske og accepterer ikke forsøgene på enkle forklaringer af komplekse fænomener. Spejlneuroner kan måske forklare, hvorfor enkle ytringer har fået gestusværdi og symbolsk betydning, men der er mange forhold, det ikke kan forklare, hvordan fx hjernen har udviklet beredskab for sproglig grammatik, sætningskonstruktioner, bøjningsregler og lignende. Og hvad så? De nyere former for registrering af hjerneaktivitet hos mennesker har åbnet nye muligheder for udforskning at menneskers handlinger. Spejlneuroner er et eksempel på, hvordan neuropsykologisk forskning kan give anledning til nye overvejelser og teorier om det neurobiologiske og -psykologiske grundlag for ikke bare vore handlinger, men måske også for vore sansninger, følelser og tanker. For mange af de involverede forskere har det givet anledning til, at de har kunnet reformulere nogle af de spørgsmål, som knytter sig til problemerne ved at skaffe sig ny indsigt og viden om mennesket. De kommende årtier vil vise, i hvilken udstrækning reformuleringen vil give anledning til forsøg, der kan underbygge vores forståelse af menneskelivets vilkår og muligheder. Palle Vestberg, cand.psych., privatpraktiserende psykolog 10 PSYKOLOG NYT Nr

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed

Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Verdens største hjerneforskningspris belønner ny forståelse af menneskets bevidsthed Danmarks svar på Nobelprisen The Brain Prize - går i år til tre hjerneforskeres banebrydende forskning i menneskets

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre

A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK. Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre A.L.T. ANSIGTSLØFTNINGSTEKNIK Behagelig bindevævsbehandling der giver liv til ansigt og indre ANSIGTET ER SJÆLENS SPEJL Efter få behandlinger med blid og behagelig bindevævsbehandling, vil du opleve, hvor

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013

Aspergertilpasset pædagogik. Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergertilpasset pædagogik Elisabeth Møller Jensen Underviser i biologi og kemi Herning HF og VUC 28/11 2013 Aspergerpædagogik Stress - typer og konsekvenser Faktorer, som kan udløse stress hos aspergere

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvorfor jeg føler, det du føler

Hvorfor jeg føler, det du føler Joachim Bauer (2010) Hvorfor jeg føler, det du føler den 16. februar 2011 Søren Moldrup 1 1. Hverdagens resonansfænomener: Hvorfor jeg føler det, du føler Ofte er det allerede sket, før vi kan nå at tænke

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Baby tegnsprog. Naturlige fagter

Baby tegnsprog. Naturlige fagter Baby tegnsprog Babyer er født med et naturligt kropssprog, som er fælles for alle kulturer. Længe før babyer kan tale, kommunikerer de spontant med deres forældre ved at bruge fagter og lyde til at stimulere

Læs mere

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser

Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser Social og kommunikativ udvikling hos autistiske børn og de pædagogiske konsekvenser v/psykolog Lennart Pedersen og forstander Demetrious Haracopos, begge ved Sofieskolen (tekst stammer fra Børn, unge og

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA)

Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) STOF nr. 15, 2010 SPEJLNEURONER Neurale systemer udvikler sig gennem stimulering, som består af resonans og synkronicitetsfænomener. Resonans betyder, at nerveceller, der aktiveres, igangsætter medsvingninger

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Jagten på Hjernens Hemmeligheder

Jagten på Hjernens Hemmeligheder - DENMARK Jagten på Hjernens Hemmeligheder Leif Østergaard Overlæge, professor, dr. med., centerleder Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab & MINDLab Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Stof 15 www.stofbladet.dk

Stof 15 www.stofbladet.dk minnesota Spejlneuroner i Anonyme Alkoholikere (AA) Hvad vil det sige at være AA-medlem? Hvordan opbygges identifikation og fællesskabsfølelse med andre AA-medlemmer, så en følelsesmæssig binding opstår?

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere