DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET

Transkript

1 DOES 4 OMRÅDER AF SÆRLIG SENSITIVITET Elaine Aron har inddelt beskrivelsen af det særligt sensitive træk i fire hovedområder, som kan give et overblik over forskellige aspekter ved trækket. D står for dyb bearbejdning, som antages at være det fundamentale kendetegn, der er forbundet med at observere og reflektere, inden man skrider til handling. O står for, at man let bliver overstimuleret. Fordi man er mere opmærksom på alle ting, vil man typisk hurtigere blive træt. E understreger de emotionelle reaktioner og den stærke empati, som bidrager til, at man lægger mærke til mange ting og tager ved lære af disse erfaringer. S står for at være sensitiv i forhold til subtile nuancer i det omgivende miljø. D star for dyb bearbejdning Grundlaget for det særligt sensitive træk er tilbøjeligheden til dybere bearbejdning af indtryk. Når man nævner et telefonnummer for andre, som ikke har mulighed for at skrive det ned, vil de sandsynligvis forsøge at bearbejde det på en eller anden måde for at huske det. De kan forsøge at gentage det mange gange, tænke på mønstre eller betydninger i nummeret eller tænke på numre, der minder om noget andet. Hvis man ikke bearbejder det på en eller anden måde, ved man, at det vil være lettere at glemme det. Særligt sensitive bearbejder alt på en mere omfattende måde. De forbinder og sammenligner de ting, de bemærker, med lignende ting og med tidligere erfaringer. Det gør de uanset om de er bevidste om det eller ikke. Når man træffer en beslutning uden at vide, hvordan man kom frem til afgørelsen, kalder man det for intuition, og særligt sensitive har typisk en god (men ikke ufejlbarlig!) intuition. Når man træffer en beslutning, vil man som særligt sensitiv ofte bemærke, at man overvejer alle mulighederne meget nøje og bruger længere tid end de fleste andre på at træffe beslutningen. Det er også dyb bearbejdning. Der findes studier, som understøtter antagelsen om dyb bearbejdning, hvor man har sammenlignet hjerneaktivitet blandt sensitive og ikke-sensitive, mens de løser forskellige 1

2 perceptuelle opgaver. Forskning af Jadzia Jagiellowicz viste, at de særligt sensitive brugte flere af de dele af hjernen, som er forbundet med dybere bearbejdning af information, særligt i forbindelse med opgaver, der kræver, at man registrerer subtile nuancer. I et andet fmri studie af Elaine og Arthur Aron og deres kolleger gav man sensitive og ikke-sensitive mennesker perceptuelle opgaver, som allerede var kendt for at være svære (dvs. at de krævede mere hjerneaktivering og anstrengelse,) og hvor bearbejdningen var afhængig af den kultur, man tilhørte. De ikke-sensitive mennesker havde de sædvanlige vanskeligheder, men de særligt sensitive menneskers hjerne havde tilsyneladende ikke disse vanskeligheder, uanset hvilken kultur de tilhørte. Det virkede til, at de fandt det naturligt at se ud over de kulturelle forventninger og opfatte, hvordan ting virkelig er. Forskning af Bianca Acevedo og kolleger har vist, at særligt sensitive har mere aktivitet i hjerneområdet insula, som er en del af hjernen, der øjeblik for øjeblik integrerer viden om indre tilstande og følelser, kropsholdninger og ydre begivenheder. Hvis det passer, at særligt sensitive er mere opmærksomme på det, som sker indeni og omkring dem, er det præcis dette resultat, man ville forvente. O star for overstimulation Når man lægger mærke til hver eneste lille ting i en situation, og hvis situationen er kompliceret (mange ting at huske), intens (støjende, fyldt af virvar os.) eller varer lang tid (f.eks. 2 timers daglig transportid), virker det oplagt, at man også hurtigere vil blive træt af at skulle bearbejde så meget. Andre, som ikke bemærker så meget, vil ikke blive trætte lige så hurtigt. De kan endda tænke, at det er temmelig mærkeligt, at man oplever, at det er for meget at skulle bruge hele dagen på sightseeing og bagefter tage på natklub. De kan måske tale uforstyrret videre, mens man selv har brug for, at de er stille et øjeblik, så man får lidt tid til at tænke. Eller de kan nyde en energisk stemning i en restaurant eller til en fest, hvor man selv knap kan bære støjen. Det er i virkeligheden ofte denne adfærd, som særligt sensitive og andre især har bemærket: at særligt sensitive hurtigt bliver stressede af overstimulation (inklusive social stimulation). 2

3 Eller hvis de har taget ved lære af erfaringen, er de tilbøjelige til i højere grad end andre at undgå intense situationer eller søge at håndtere dem via en ekstra indsats. En nyere undersøgelse af Friederike Gerstenberg i Tyskland sammenlignede sensitive og ikke-sensitive mennesker, der løste en opgave, hvor de på en computerskærm skulle afgøre, om bogstavet T, der var vendt I forskellige retninger, var skjult mellem et stort antal af bogstavet L, der var vendt på mange måder på skærmen. Særligt sensitive løste opgaven hurtigere og mere korrekt, men de var også mere stressede end andre, efter at de havde løst opgaven. Var det på grund af den perceptuelle anstrengelse? Eller var årsagen den følelsesmæssige virkning af at deltage i eksperimentet? Uanset hvad årsagen var, følte de sig stressede. Ligesom man siger, at et metalstykke kan vise tegn på overbelastning, når det belastes for meget, kan det samme ske for særligt sensitive. Særlig sensitivitet handler dog ikke hovedsagelig om, at være generet af et højt stimulationsniveau, hvilket nogle har vurderet, selvom det naturligt sker, når der er for meget pres på. Her skal man dog være opmærksom på ikke at blande særlig sensitivitet sammen med alvorligere problemer. Der kan være tale om problemer, der er knyttet til vanskeligheder med sensorisk bearbejdning snarere, og som ikke er knyttet til en usædvanlig god sensorisk bearbejdning. For eksempel klager mennesker med forskellige vanskeligheder inden for det autistiske spektrum over sensorisk overbelastning, men andre gange underreagerer de. Deres problem synes at være vanskeligheder med at finde ud af, hvad de skal fokusere opmærksomheden på, og hvad de skal ignorere. Når de taler med nogen, kan de måske opleve, at personens ansigt ikke er vigtigere at fokusere på end mønstret på gulvet eller hvilken type pærer, der er i lamperne i værelset. Det er naturligt, at de kan beklage sig intenst over at være overvældede af stimulation. De kan endda være mere opmærksomme på subtile nuancer. Men særligt i sociale situationer kan de ofte bemærke irrelevante ting, mens den særligt sensitive i stedet er opmærksom på subtile ansigtsudtryk, i det mindste, når den særligt sensitive ikke er overvældet. 3

4 E står for emotionel reaktivitet Data fra spørgeskemaundersøgleser og eksperimenter har allerede i nogen grad vist, at særligt sensitive reagerer mere på både positive og negative erfaringer, men en række studier af Jadzia Jagiellowicz viste, at særligt sensitive i særdeleshed reagerer mere på billeder, der er ladet med positive betydninger. Det var i endnu højere grad tilfældet, hvis de havde haft en god barndom. I hendes undersøgelser af hjernen, fandt hun ikke kun denne reaktion på positive billeder i områder, der er forbundet med den første oplevelse af stærke følelser, men også i højere områder, der er forbundet med tænkning, og i nogle af de samme områder, som man fandt i dybbearbejdning-studierne af hjernen. Denne stærkere reaktion på positive billeder, var endnu mere udtalt ved en god barndom, hvilket er i overensstemmelse med den nye antagelse Michael Pluess and Jay Belsky har introduceret, ideen om vantage sensitivity, (fordel-sensitivitet), som de har udviklet for at understrege det specifikke potentiale, sensitive mennesker har for at få gavn af positive omstændigheder og interventioner. E står også for empati. I et andet studie af Bianca Acevedo og hendes kolleger blev sensitive og ikke-sensitive mennesker bedt om at se på billeder af fremmede og nærtstående, som udtrykte glade, triste og neutrale følelser. I alle de tilfælde, hvor ansigtet udtrykte følelser, så man blandt de sensitive øget aktivitet i hjerneområdet insula, men også mere aktivitet i spejlneuron systemet, i særdeleshed ved synet af nærtståendes ansigter, der udtrykker glæde. Man fandt altså igen et større respons på det positive. Spejlneuronerne er først blevet opdaget og udforsket i løbet af de sidste tyve år. Når man ser nogen gøre noget eller føle noget, vil denne gruppe neuroner affyre signaler på samme måde som det menneske, man observerer. Eksempelvis er det samme neuroner, der affyres i varierende grader, uanset om man sparker til en fodbold, ser andre sparke til en fodbold, hører lyden af nogen, der sparker til en fodbold, eller hører eller siger ordet spark. Disse fascinerende neuroner hjælper os ikke alene til at lære ved at imitere andre, men i samspil med andre områder i hjernen, som var specielt aktive hos de sensitive, hjælper de os til at forstå andres intentioner og følelser. Således er de i vid udstrækning knyttet til den universelle menneskelige evne til at udvise empati. Man har ikke kun indsigt i, hvad et andet menneske føler, 4

5 men man føler i virkeligheden i en vis udstrækning de samme følelser, som de andre mennesker. Det er meget normalt for sensitive mennesker. Når andre mennesker har et trist udtryk i ansigtet, vil der være en tilbøjelighed til, at der ses mere aktivitet i disse spejlneuroner blandt de sensitive end blandt andre. Når sensitive mennesker så på billeder af deres nærtstående, som var ulykkelige, var der også mere aktivitet i de områder, der indikerede, at de ønskede at gøre noget, at handle og det i endnu større grad i områder, som relateres til empati. Alt i alt indikerede hjerneaktiviteten en stærkere empati i særligt sensitive, når de så på ansigter med stærke udtryk for følelser. Der findes en udbredt misforståelse, der går ud på at følelser vil mindske den logiske sans. Men nyere videnskabelig tænkning, som gennemgås af Roy Baumeister og hans kolleger har placeret følelser centralt i forhold til tænkning. En årsag hertil er, at de fleste emotioner føles efter begivenheden, hvilket tilsyneladende tjener til at hjælpe os med at huske, hvad der skete, og tage ved lære af det. Jo mere oprørte, vi er blevet over en fejl, des mere er vi tilbøjelige til at tænke over den og forsøge at undgå den næste gang. Når vi er meget glade for en succes, vil det at tænke mere over, hvordan vi opnåede den, gøre det mere sandsynligt, at vi gentager den. Andre studier, som diskuteres af Baumeister, udforsker, hvordan følelser bidrager til klar tænkning. Man har fundet, at medmindre mennesker har en emotionel årsag til at lære noget, vil man ikke lære det. Eller i alle fald vil man ikke lære det på en særlig god måde. Det er en af årsagerne til, at det er lettere at lære et fremmed sprog i det land, hvor det tales her er man stærkt motiveret for at finde vej, kunne svare tilbage, når andre taler til en og generelt ikke fremstå dårligt. Set ud fra dette synspunkt vil det være næsten umuligt for et særligt sensitivt menneske at bearbejde ting dybt uden, at der er stærkere emotionelle reaktioner, som motiverer dem. Og husk, at når særligt sensitive reagerer mere, er det meget eller mere i forhold til positive følelser som nysgerrighed, at se frem til noget berigende (at bruge en genvej, andre ikke kender), glæde og tilfredshed. Måske reagerer alle mennesker stærkt på negative situationer, men det kan være, at særligt sensitive har udviklet sig til at være specielt gode til at værdsætte et godt resultat og i 5

6 højere grad end andre overveje, hvordan det opnås. Jeg forestiller mig, at vi kan planlægge en særlig god måde at fejre en fødselsdag og forudse den glæde, det vil bringe. S står for at opfatte det subtile De fleste af de studier, der er blevet refereret til indtil videre, har understreget, at man opfatter det subtile. Det er ofte det, som vi personligt bemærker, og som andre ikke opfanger. På grund af dette, og fordi trækket er blevet beskrevet som høj sensitivitet (eng. highly sensitive), er der mange, som har troet, at dette aspekt er det centrale i trækket. For at afklare denne misforståelse og understrege den rolle, som bearbejdningen af sanseindtryk spiller, er den mere formelle videnskabelige betegnelse for trækket sensory processing sensitivity (sensitivitet i sansebearbejdningen). Men trækket handler ikke så meget om ekstraordinær sansning der findes sensitive mennesker, som har dårligt syn eller hørelse. Det er rigtigt, at nogle sensitive mennesker fortæller, at en eller flere sanser er meget skarpe, men selv i disse tilfælde kan det skyldes, at informationen fra de forskellige sansekanaler bliver bearbejdet mere grundigt, snarere end at der er noget usædvanligt ved deres øjne, næse eller ører. De hjerneområder, der er mere aktive, når sensitive mennesker opfatter ting, er forbundet med en mere kompleks bearbejdning af sensorisk information. Det handler ikke så meget om områder, der genkender alfabetets bogstaver ved deres form eller som læser ord, men om områder, der opfanger ordenes subtile betydning. Vores opmærksomhed på det subtile er brugbar på uendeligt mange måder, fra enkle glæder i livet til at lægge strategier for vores respons ud fra opmærksomheden på andres nonverbale tegn på, hvilket humør de er i, eller hvor troværdige de er, (som de måske ikke har nogen anelse om, at de udsender). På den anden side kan man - når man er udmattet - være meget lidt opmærksom på ting, både på det subtile og det grove plan, fordi ens eget behov for en pause fylder så meget i opmærksomheden. Læs mere om DOES i bogen Psychotherapy and the Highly Sensitive Person. Elaine Aron. Routledge,