Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Empati i supervision. Hvad er empati? Af: Gerda Rasmussen"

Transkript

1 Empati i supervision Af: Gerda Rasmussen Supervision er en udfordrende proces. Det kræver nemlig, at vi som supervisor kan arbejde både med de faglige problemstillinger og på samme tid skabe et trygt supervisionsrum, der rummer medmenneskelig forståelse, åbenhed og empati. For at kunne være i denne proces vil de fleste have brug for langt tids træning. Det kræver samtidig viden, opmærksomhed og en god portion selvindsigt. Empati er en del af denne proces, som jeg vil beskrive i denne artikel. Når vi som supervisor viser empati med supervisanden, skaber det grobund for kontakt og tillid imellem os. Samtidig mærker supervisanden, at supervisor tillægger deres oplevelser og følelser værdi. Det skærper hermed supervisanden evne til både at stole på sine egne iagttagelser, og samtidig at se flere aspekter ved en given problemstilling. Med andre ord kan man sige, at med den anerkendelse, som det er at blive mødt empatisk giver, får supervisanden styrket sin selvfølelse og bliver dermed bedre i stand til at stole på sine egne fornemmelser og valg. Hvad er empati? Empati optræder ikke kun i supervision, men i alle menneskelige forhold. Det er som en vigtig lim, der holder menneskelige fællesskaber sammen, så empati er noget helt basalt i vores liv. Empati kan kort forklares som at føle med. Når vi ser hvad ordbogen forklarer, så sætter den lighed mellem: Deltagende = barmhjertig. Empati kommer af det græske empatheia 'sindsbevægelse, lidenskab', og er afledt af pathos 'lidelse, lidenskab'. Empati forudsætter, at vi selv har oplevet noget, der minder om de oplevelser og følelser, som den man indlever sig i. Empati giver os mulighed for at få en øget 1

2 forståelse for det motiv, der ligger bag den andens handlinger. Og det er vigtigt for den relation vi indgår i med andre mennesker. Der sker ofte en forveksling mellem ordene empati og sympati. Det betyder imidlertid ikke det samme, og har du empati, har du ikke nødvendigvis sympati. Sympati betyder at have og vise positive følelser over for et andet menneske og/eller for det, den pågældende gør eller står for. En forudsætning for sympati er imidlertid empati, altså at man kan indleve sig i det andet menneskes følelser. Lad mig give et eksempel: Lone, der arbejder med svært belastede unge, oplever at blive mere og mere usikker på, om hun gør sit arbejde godt nok. Ingenting lykkes, synes hun, og derfor vil hun tale om det i supervision. Supervisor beder hende om at fortælle om en af de situationer, hun arbejder med, og mens Lone fortæller, og supervisor lytter med indlevelse i hendes situation, kan hun langsomt begynde at mærke og forstå, hvor svær en arbejdsmæssig situation, hun er i. Lone mærker, at supervisor kan se det fra hendes perspektiv, og jo mere hun fortæller, jo mere går det op for hende, at hun står i en svær situation, som hun ikke kan løse alene. I supervisionen udforsker supervisor sammen med supervisanden den problemstilling, som supervisanden ønsker hjælp til. Her må vi som supervisor åbne op og leve os følelsesmæssigt ind i supervisandens tanker og følelser. Ved at gøre os til en slags klangbund for supervisanden, genkalder vi os de følelser, der ligner dem, som supervisanden har. Vi følger nu supervisanden hele vejen ind i dennes følelser og tanker som om vi er den anden. Som vi ser i ovennævnte eksempel, lever supervisor sig åbent ind i Lones fagpersonlige verden, og hun løfter sig samtidig over sine egne forudfattede meninger. 2

3 Som supervisor bruger vi således både vores sanser og vores forestillingsevne: Hvad sker i supervisanden? Hvilke signaler bliver der sendt, og hvad betyder de? I supervisionen giver vi vores indlevelse tilbage til supervisanden i en lidt ændret form. Det kan være både non-verbalt ved hjælp af nik og kropssprog og ved hjælp af de ord, som vi sætter på vores empatiske forståelse. Når supervisanden på den måde oplever at blive set og følt, skabes der grobund for nye refleksioner og reaktioner hos hende. Og parallelt hermed hjælper det ofte supervisanden med at udvikle empati med eksempelvis egne klienter, og det kan f.eks. hjælpe til at forstå baggrund og motiver for sin egen klients måde at handle på. Dobbelt opmærksomhed For at øge kvaliteten af nærværet og for at skabe en bæredygtig kontakt med supervisanden, må vi som supervisor på samme tid have opmærksomhed både på supervisandens og på vores egne følelser og tanker. Det kaldes dobbelt opmærksomhed. Vi skal på en og samme tid bestræbe os på at mærke indad og udad, dvs. både kunne mærke os selv og den anden, og det kræver nogen træning at kunne dette. 3

4 Ved at supervisor også har opmærksomhed på sig selv, får vi mulighed for at adskille vores egne følelser fra supervisandens følelser, og det styrker større indlevelse og opmærksomhed til supervisanden. Man kan sige, at empatisk kontakt med supervisanden forudsætter, at man har kontakt med sig selv. Hjertelighed Gennem kontakt og empati med sit indre kan supervisor også få kontakt med sin egen hjertelighed ved at erindre følelsen af at høre til, at elske og turde hengive sig til andre. Ved at erindre fornemmelsen fra disse meget trygge sammenhænge, kan vi forbinde os med følelsen og således give den videre i supervisionen og dermed hjælpes supervisanden til at føle sig forstået. Ved at lytte indad og bevare kontakten med sin egen hjertelighed er det muligt at vise omsorg, venlighed, indføling og accept, og det øger intensiteten af kontakten med supervisanden. Evnen til empati afhænger af evnen til at lytte Evnen til empati hviler først og fremmest på evnen til at lytte. Der er en vigtig kvalitativ forskel på at høre efter og at lytte. At lytte er en meget aktiv og involverende proces. Virkelig at høre, hvad der bliver sagt, rummer også at høre det usagte, det som siges mellem linjerne, tonefaldet eller det som siges bag ordene. At lytte indebærer: At vi kan sætte os selv til side for en stund. Det indebærer, at vi ikke lytter efter noget bestemt, men at vi prøver at lade vore forestillinger ligge, og i stedet lytte os ind på, hvad den anden føler, tænker og forstår. At vi er parate til at lade os påvirke af det, vi hører. At lytte vil sige at stille os til rådighed som medmenneske og professionel med interesse og medfølelse. Det indebærer igen, at vi gør os sårbare, og det kan være med til skabe grundlaget for en gensidig, autentisk arbejdsatmosfære. 4

5 At lytte i åbenhed. Denne særlige kvalitet rummer et tilstedevær uden vurdering og med en optagethed af at erkende og blive klogere. Det kaldes også for at lytte med hjertet eller at åbne for hjertets intelligens. (Du kan læse mere om forskellen på at lytte og at høre efter i et blogindlæg Om at lytte skrevet af Ruth Hansen, direktør og partner på DFTI: Når vi som supervisor indlever os i supervisandens oplevelser, kan vi blive berørt af de følelser som supervisanden har. Måske bliver vi så påvirket, at vi får tårer i øjnene, og nogle vil måske opleve, at det er udtryk for en sårbarhed, som er ubehagelig. Men det kan også styrke supervisandens oplevelse af at blive set og forstået på et dybere medmenneskeligt plan. Om det er hensigtsmæssigt afhænger af, om vi fortsat kan have vores fokus på, at vi er den, der skal hjælpe supervisanden, så vi ikke blive alt for optaget af vores egen berørthed. Og når vi som supervisor anstrenger os for at indleve os i supervisandens måde at se og opleve på, er det væsentligt, at vi holder os for øje, at vi med vores indlevelse kun kan få en anelse om, hvordan det ser ud for supervisanden. Vi kan umuligt forstå den anden fuldstændigt. Dertil er vi mennesker alt for individuelt forskellige fra hinanden. Uden spejlneuroner ingen empati Vores evne til indføling, imitation og til at sanse og sætte os ind i andres følelser er medfødt. Når forskere studerer spædbørn i samspil med deres nære omsorgspersoner, blev det helt tydeligt, at børn er født med evnen til at imitere moderen og til det, som Daniel Stern kalder tuning in. Tuning in er evnen til at tune sig ind på moderens følelser og stemninger og senere også på andre menneskers. I dette afsnit vil jeg vise, hvordan det er muligt at forbinde nyere forskning i den tidlige relation mellem barn og forældre med empatiens betydning i relationen mellem supervisor og supervisand. 5

6 Forældre, pædagoger og forskere har i mange år undret sig over, hvordan menneskers imitation af hinanden mon finder sted. I forbindelse med et forsøg med aber opdagede forskere i neuro-fysiologi for ca. 20 år siden spejlneuronerne. Spejlneuroner er en slags nerveceller, og ved forsøget opdagede forskerne, at cellerne blev aktiveret det samme sted i hjernen, uanset om aben selv handlede eller blot så på handlingen. Senere har man fundet ud af at det samme gælder for mennesker, men i endnu større grad end hos aberne. Menneskers hjerne reagerer nemlig også selv, hvis der bare bliver talt om aktiviteten, eller hvis vi ser et billede af den. Følelserne, som spejlneuronerne udløser, forbindes af nervebaner med ansigtsmuskulaturen, så at det bliver muligt for andre at aflæse følelserne. For mennesker med forskellig kulturel baggrund, f.eks. grønlændere og danskere, kan det dog være sværere at aflæse hinandens følelser via ansigts-mimikken. Nyere undersøgelser har vist, at spejlneuronsystemet fungerer helt automatisk, uanset om vi vil det eller ej. Spejlneuronerne er med til at gøre menneskelige situationer forudsigelige, at være en slags social GPS for os. Hvis ikke spejl- 6

7 neuronerne fungerer, vil sociale situationer føles uoverskuelige, og man vil her ofte reagere med udpræget stress. Den neuro-fysiologiske forskning har med andre ord gjort det muligt at begynde at forstå, hvordan vi kan begribe andre menneskers sind. Vi ved nu, at spejlneuronerne fremkalder den tilstand hos os, som vi iagttager hos en anden. De giver os evnen til at læse andre og indleve os i deres glæde eller smerte og er således grundlaget for empati. Affektiv afstemning Den empatiske kontakt mellem forældrene og spædbarnet har altså stor betydning for udviklingen af barnets sociale kompetencer og for barnets evne til at udvikle empati, og det påvirker os også rent biologisk. Hvis barnet i de første år ikke indgår i en forstående relation med omsorgspersoner, udvikles det neurologiske spejlsystem ikke tilstrækkeligt. Daniel Stern taler om, at vi deltager i hinandens nervesystemer. Og i den forbindelse arbejder han med affektiv afstemning, hvilket betyder, at parterne i en relation aflæser hinandens følelsestilstand og handler afstemt derefter. Det er denne følelsesmæssige afstemning, der har størst betydning i forhold til selvets udvikling. Affektiv afstemning betyder ikke, at man ved, hvad den anden føler, men at man er fortrolig med lignende følelser i sig selv. 7

8 Kroppen spejler Hjerneforskningen og udviklingspsykologien viser også, at evnen til at indleve os i andre mennesker ikke kun er lokaliseret i hjernen, men omfatter hele kroppen. Det kan vi bl.a. se, når to menneskers kropsholdning ubevidst spejler hinandens kropslige stillinger og synkroniserer sig efter hinanden. De sidder måske begge med krydsede ben, og begge har anbragt venstre hånd under hagen, mens de sidder i en god og nærværende samtale. Når vi bliver mødt af et andet menneske med empati, reguleres det autonome nervesystem, og det kan mærkes i hele kroppen. Hele kroppen afslappes, åndedrættet bliver roligt, og man kan ofte mærke, at skuldrene falder ned. Og når kroppen falder til ro i en supervisions-situation, kommer supervisanden ind i en bedre regulering af nervesystemet. Det betyder bl.a., at vi bliver mindre anspændte og er i stand til at være mere i den sociale del af nervesystemet. Det øger så muligheden for kontakt igennem ansigtsmimik og gennem øjnene og ørerne. Denne proces hjælper til, at vi blive mere åbne, nysgerrige og undersøgende hvilke netop er funktioner, som understøtter muligheden for en berigende supervisionsproces, hvor nye erkendelser opstår. At blive oversvømmet eller at miste empatien Ind imellem kan det være svært som supervisor at bevare sin empati med supervisanden, når supervisionen rammer områder, som er konfliktfyldte og ubevidste for os. Vi kan f.eks. miste afgrænsningen mellem os selv og den anden i supervisionen, og vi kan komme til at blive over-involveret i supervisanden eller dennes problematik, og det er skadeligt for begge parter. Et eksempel: Signe får supervision. Hun er påvirket af et pludseligt dødsfald hos en af sine klienter. Hun græder, mens hun fortæller om det. Supervisor bliver også meget berørt over den tragiske situation, og hun rejser sig og går over 8

9 for at holde om Signe. Signe stopper med det samme sin gråd og trækker sig lidt tilbage i stolen. Det bemærker supervisor med det samme, hvorefter hun sætter sig tilbage og siger: "Åh, det var vist ikke det, du havde brug for?". Nej, det var det vist ikke, siger Signe og fortsætter: så slemt var det heller ikke men jeg blev lidt forstyrret af dig. Jeg tror, at det var min egen ked-af det-hed over noget helt andet. Det må du undskylde, siger supervisor. I andre situationer kan vi som supervisor komme til at distancere os. Det sker f.eks. når vi får behov for at beskytte os mod en følelse, der opstår i os, når vi indlever os. Vi kan mærke smerten, når vi indlever os i mennesker, der har det dårligt. Derfor kan vi instinktivt prøve at undgå at mærke, hvordan den anden har det. Vi kan gøre os følelsesløse, og vi kan få vanskeligt ved at møde supervisanden på en sådan måde, at vedkommende oplever sig forstået. Evnen til empati kan komme og gå Som tidligere nævnt fødes vi med evnen til at have empati med andre, og evnen til empati kan udvikles livet igennem i de relationer, vi indgår i. Hvis vi oplever, at menneskene omkring os ikke udtrykker empatisk indlevelse med os, så formindskes vores følelse af socialt tilhørsforhold, og vores selvværd og identitetsfølelse bliver svækket. Som fagperson udvikles vores evne til empati sig også, når vi møder andre med empati. Vi ved, at stress, psykisk sygdom, udbrændthed, angst og anspændelse reducerer spejlneuronernes arbejde, og indfølingen med andre mennesker bliver 9

10 begrænset. Man har også iagttaget, at der kan udvikles en ufølsomhed hos en medarbejdergruppe, hvis man arbejder med svært belastede mennesker, der pga. deres lidelse ikke har kontakt med sig selv. Vi ved dog ikke meget om, hvordan evnen til empati generelt er blandt fagfolk. Forskning har vist, at fagpersoner har det med at vurdere deres evner til empati for højt i hvert tilfælde højere end deres klienter og forskningsobservatører har vurderet i forskellige undersøgelser, som psykiateren Lars Thorgaard refererer til i sin bog Empatiens bevarelse i relationsbehandlingen i psykiatrien. Hvis vi oplever, at vores evne til empati er reduceret i en periode, er det en god ide at gøre noget aktivt for at genvinde den. Som jeg beskrev ovenfor, så mindskes vores evne til empati når vi f.eks. er anspændte. Her kan det være en hjælp at styrke sit personlige nærvær ved at fokusere på åndedrættet og få opmærksomhed på sin krop både før og efter supervisionen. Det kan også hjælpe at dyrke regelmæssig mindfulness. Hvis vi som supervisor oplever, at vores evne til empati er blevet reduceret i større grad, så kræver det en større og målrettet indsats at generobre den ved at få set på sit arbejdsmiljø og f.eks. at gå i supervision og/eller i terapi. Litteratur: Hart; Susan: Hjerne, samhørighed, personlighed, Hans Reitzels forlag, 2006 Hart, Susan: Spejlneuroner, kontakt og omsorg, Psykolog Nyt 11, 2007 L. Sommerbeck og Allan B. Larsen: Accept, empati og ægthed i psykoterapeutisk praksis, Dansk Psykologisk Forlag 2011 Lars Thorgaard: Empatiens bevarelse i relationsbehandlingen i psykiatrien, bind II, Hertervig Forlag 2009 Jensen, Helle: Empati det holder verden sammen, Rosinante, 2012 Esben Hougaard: Psykoterapi Teori og Forskning, Dansk Psykologisk Forlag 2006 Hansen, Ruth: Grundsyn på mennesker og terapi, DFTI 2010 ( Susanne Bang: Rørt, Ramt og Rystet, Socialpædagogisk Bibliotek, 2002 Daniel Stern: Spædbarnets interpersonelle verden, Hans Reitzels forlag,

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Betydning af berøring

Betydning af berøring Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015

den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 den BEDSTE stø.e Odense den 28 feb. 2015 Familie & AdopBonsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning forgår ikke I hovedet men I relabonen Det

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE

FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE UDSATTE BØRN KL's konference om udsatte børn 22. marts 2017 Session 2 FORÆLDRE PÅ ALLE STRENGE FÅ MUSIKKEN TIL AT SPILLE Susan Hart, Cand. Psyk. Aut., specialist i børnepsykologi og psykoterapi Neuro-

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Empathy is an attempt to experience the inner life of another while retaining objectivity. (Heinz Kohut 1984, citeret efter Cozolino 2006, s.

Empathy is an attempt to experience the inner life of another while retaining objectivity. (Heinz Kohut 1984, citeret efter Cozolino 2006, s. Uddrag fra SYNerGAIA-bogen side 234-241 KONTAKT RESONANS EMPATI Alle former for kontakt mellem mennesker, det være sig undervisning, behandling, omsorg, pleje, ledelse, kærlighedsforhold eller venskaber,

Læs mere

ICDP opgave Forår 2009

ICDP opgave Forår 2009 ICDP opgave Forår 2009 Det du tror om mig, Den måde du er imod mig på, Den måde du ser på mig på, Det du gør imod mig, Gør mig til den Jeg bliver. Anlægsvejens børnehave. Stine, Annette og Elsemarie Indledning

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!

Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER SOCIALE KOMPETENCER Vi vil hjælpe barnet med: At kunne sige til og fra At vide hvordan man er en god ven eller kammerat At lære at respektere egne og andres grænser At kunne vente og udsætte egne behov

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Snak om psykisk sygdom... med alle børn

Snak om psykisk sygdom... med alle børn Snak om psykisk sygdom... med alle børn En temadag om hvorfor og hvordan vi kan snakke med børn om det emne, som de fleste synes, er for svært at tage hul på Afdækning af 7 vrangforestillinger, der er

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber! Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!

Læs mere

Temadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017

Temadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017 Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision Oktober 2017 1 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Velkommen Ta en kop kaffe/the og en croissant Den refleksive

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor

DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor BILAG 1 DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring

Læs mere