Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner

Transkript

1 Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner På trods af, at speciallæger giver diagnosen posttraumatisk stress til krigsveteraner, oplever flere, at Arbejdsskadestyrelsen afviser deres sager. Af Sisse Nedergaard Jensen og Anne Phillipsen En speciallægeerklæring med diagnosen posttraumatisk stress er ifølge Arbejdsskadestyrelsen ikke nok, når veteraner skal have anerkendt deres sager om erstatning. De skal selv bevise, at deres oplevelser under udsendelse til krigszoner har gjort dem syge. Mere end en tredjedel af de registrerede veteransager anmeldt før 2013 er blevet afvist, viser tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Krav om dokumentation Årsagen til afvisningerne fremgår ikke af opgørelsen. Blandt veteranerne selv oplever man dog, at kravet om dokumentation ofte er årsagen, og at dokumentationen er svær at skaffe. Arbejdsskadestyrelsen burde lade være med at tvivle på de speciallæger, som systemet vel og mærke selv har sendt os til, siger veteran Benjamin Yeh. Arbejdsskadestyrelsen beklager, hvis nogen har følt sig uretfærdigt behandlet, men henviser til, at de træffer afgørelserne på baggrund af Arbejdsskadeloven. 1af8

2 Krigsveteraner drukner i dokumentationskrav Arbejdsskadestyrelsen stiller svære dokumentationskrav til veteraner i sager om anerkendelse af posttraumatisk stress. Det bliver en kamp for de tidligere soldater at bevise krigens psykiske konsekvenser. På toilettet i Veteranhjemmet København minder de hinanden om, at livet er smukt på trods af fortidens kampe. Foto: Sisse N. Jensen Af Sisse Nedergaard Jensen og Anne Phillipsen Overkonstabel Carina Feddersen står med fødderne plantet på det, der om lidt skal blive til en massegrav. I to timer måler hun og hendes soldaterkammerater op, så der kan blive plads til de mange ofre fra Balkankrigene. Skeptiske lokale soldater overvåger Carina med deres skarpladte våben hvilende i hænderne, klar til at affyre et skud, hvis de udsendte soldater skulle træde forkert. Året er 1999, og byen er Sarajevo. Der skal gå mere end et årti, før Carina ikke hver nat har mareridt om de traumatiske 2af8

3 oplevelser. Resultatet blev den psykiske lidelse posttraumatisk stress syndrom. I dag, 16 år efter, kæmper hun fortsat med lidelsen. Tydeligt syge afslås Siden 1990 erne har Danmark sendt omkring soldater i krig. Op mod en tiendedel af dem lider af posttraumatisk stress (PTSD), når de vender hjem, vurderer Sundhedsstyrelsen. Veteranernes kamp ender dog ikke her. Mange oplever problemer, når de skal have anerkendt deres PTSD hos Arbejdsskadestyrelsen. Advokat Mads Krøger Pramming har ført 250 sager for veteraner, der har mødt modstand hos styrelsen. Ifølge ham er begrundelsen for afslag ofte, at soldaten enten ikke har været udsat for livsfare, eller at Forsvaret ikke kan bekræfte, at soldatens oplevelser har fundet sted. Carina er én af dem. Soldatens oplevelser skal være farlige nok for at blive anerkendt. Men Arbejdsskade-styrelsen ved ikke engang selv, hvad der er farligt nok, og derfor bliver det en subjektiv vurdering. Det er meget tilfældigt, hvad der går igennem, siger Mads Krøger Pramming. Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at mere end en tredjedel af registrerede veteransager anmeldt før 2013 blev afvist. Ifølge advokaten kan to soldater, der har været udsendt sammen og gået ved siden af hinanden, få forskellig behandling. Den problemstilling nikker Yvonne Tønnesen fra Hærens Konstabel- og Korporalforenings Livline genkendende til. Livlinen har daglig kontakt til veteraner med psykiske mén efter udsendelse. Jeg oplever, at nogle får afslået åbenlyse sager. Nogle er beviseligt syge, men de eneste, de ikke kan bevise det overfor, er Arbejdsskadestyrelsen. Det på trods af, at de har flere erklæringer på, hvor syge de er, siger Yvonne Tønnesen. Manglende dokumentation Forsvaret skal be- eller afkræfte veteranens beskrivelser, når Arbejdsskadestyrelsen modtager en anmeldelse om PTSD. Men det kan de ikke altid. Problemet er, at mange af de sager, vi ser nu, kommer fra Balkankrigene i 90 erne. Og så kommer hele den sygdomsramtes sag ned til, hvad en tilfældig leder kan huske, der foregik for 20 år siden, siger Mads Krøger Pramming. Forsvaret erkender, at de ikke altid ligger inde med den nødvendige dokumentation. 3af8

4 Det er ikke altid muligt at fremskaffe dokumentation. Men det betyder ikke, at sagen ikke kan anerkendes i Arbejdsskadestyrelsen. Vi synes, vi gør et solidt stykke arbejde i at hjælpe vores veteraner, skriver Tomas Ilsøe-Mikkelsen, Presse- og Kommunikationschef ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse i en mail. Forsvaret pointerer desuden, at ansvaret for den endelige afgørelse i sagerne ikke ligger hos dem, men hos Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen forklarer pr. mail, at de træffer afgørelsen på baggrund af de samlede oplysninger i sagen. Vi ser på oplysninger om belastningen og andre lægelige oplysninger ud over speciallægeerklæringen, der kan belyse diagnosen og sygdomsudviklingen, skriver presseansvarlig Christian Frederik Mortensen. Mistro fra Arbejdsskadestyrelsen Tilbage sidder Carina Feddersen med følelsen af afmagt, efter hun fik afslag fra Arbejdsskadestyrelsen. For mig er det fuldstændig uforståeligt. De kunne lige så godt sige til mig, at jeg var fuld af løgn, siger Carina. Ifølge psykolog og medlem af Selskab for Psykotraumatologi Michael Bruun oplever veteranerne ofte, at Arbejdsskadestyrelsen ikke stoler på dem, når de søger erstatning. De føler, de bliver mødt med mistro. Det er ikke nok, at de siger, de har det skidt. Det er ikke nok, at de føler det. De skal også bevise det overfor Arbejdsskadestyrelsen, siger Michael Bruun. Den følelse kender Benjamin Yeh. Han var udsendt i Bosnien i 1998 og holder i dag sin egen PTSD nede ved at kæmpe andre veteraners sager. Hans egen sag har kørt siden 2010, endnu uden en endelig afgørelse. At skulle igennem alle undersøgelserne og papirarbejdet tager tid og energi, som mange veteraner ikke har. Derfor ryger en masse sager på gulvet, fordi de simpelthen giver op, siger Benjamin Yeh. Arbejdsskadestyrelsen beklager i en mail, hvis veteraner har følt mistro. Vi har en forpligtelse til at søge dokumentation for de oplysninger, vi lægger til grund for en afgørelse. Vi forsøger at være imødekommende og servicemindede, skriver presseansvarlig Christian Frederik Mortensen. Afslag kan knække veteranerne Veteranerne selv og de, der arbejder med dem, er enige om, at det vigtigste ved anerkendelsen fra Arbejdsskadestyrelsen ikke er penge. Det er derimod, at veteranen får en forståelse af, at deres adfærd skyldes, at oplevelserne i krig har gjort dem syge. 4af8

5 Benjamin Yeh møder gennem sit frivillige arbejde på Veteranhjemmet København tit veteraner, der ligesom han selv kæmper med at få sin sag om PTSD anerkendt. Foto: Sisse N. Jensen Når man bliver anerkendt, giver det hele pludselig mening, og familien kan bedre forstå veteranens adfærd. Der bliver ligesom lukket et kapitel i bogen, siger Benjamin Yeh. Den manglende anerkendelse kan føre til frustration og bitterhed. Nogle af dem tænker: Jeg har set mennesker blive skudt, børn der har fået revet armen af. Og så er det fandeme takken for, at jeg har sat mit liv på spil. At ingen tror på, at jeg har oplevet det, jeg har, siger psykolog Michael Bruun. I yderste konsekvens vælger nogle veteraner den ultimative udvej, som Michael Bruun formulerer det. De tager deres eget liv. Stol på soldaten Løsningen er klar for de, der er i berøring med problemet: Lidelsen skal anerkendes hos Arbejdsskadestyrelsen uden mistro, når en soldat vender hjem fra krig med diagnosen PTSD. Når en soldat har været udsendt i en krigszone og får diagnosen PTSD, må formodningen være, at han har været i livsfare, og at det er derfor, han er syg. Så må det være Arbejdsskadestyrelsens opgave at dokumentere, hvis det ikke er tilfældet, siger advokat Mads Krøger Pramming. Psykolog Michael Bruun er enig i, at det er den mest optimale behandling. 5af8

6 Hvis man tager udgangspunkt i, at veteranerne taler sandt, føler de, at de bliver taget alvorligt, og at man anerkender deres oplevelser, siger Michael Bruun. Arbejdsskadestyrelsen henviser til, at de træffer deres afgørelse på baggrund af Arbejdsskadeloven, og at reglerne omkring bevisbyrden er et politisk spørgsmål. Politisk undren Det vækker politisk kritik af Arbejdsskadestyrelsen, at så mange veteraner er kommet i klemme i behandlingssystemet. Arbejdsskadestyrelsen har i virkeligheden behandlet folk dårligt i årevis. Vi snakker om folk, som har det skidt uanset hvad. Derfor synes jeg ikke, de selv skal bevise, at de taler sandt, siger medlem af Forsvarsudvalget Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Det undrer Konservatives Forsvarsordfører, Mike Legarth, at der er problemer med sagsbehandlingen hos Arbejdsskadestyrelsen. Jeg troede, at man allerede havde justeret for de problemer. Men hvis det ikke virker efter hensigten, vil jeg tage det med i mit politiske arbejde, så det kan komme på dagsordenen, siger Mike Legarth (K). De voldsomme oplevelser i Sarajevo sidder stadig i Carina Feddersen i dag. Men hun fortryder ikke, at hun var med den dag, massegraven skulle graves. Jeg er stolt af mit arbejde. Men jeg forstår ikke, at Arbejdsskadestyrelsen ikke siger vi kan godt se, du har gjort et stykke arbejde, du er blevet syg af, så selvfølgelig skal det anerkendes, siger Carina Feddersen. 6af8

7 Carina kæmper for anerkendelse Selvom Arbejdsskadestyrelsen ikke vil anerkende hendes sag om posttraumatisk stress, lever veteran Carina Feddersen dagligt med lidelsen. Af Sisse Nedergaard Jensen og Anne Phillipsen Den lille pige står med stegepanden i venstre hånd og paletten i højre. Det er pandekagedag. Igen. Fra køkkenet kan hun skæve ind til sin mor, der sover, som hun ofte gør. Hun forstår ikke, hvorfor moren er træt hele tiden, men hun ved, at hvis de skal have aftensmad, må hun hjælpe til. I dag, omkring fire år senere, er pigen 11 år. Hendes mor, Carina Feddersen, har fået det bedre, men det har været en hård kamp, som endnu ikke er slut. Carina lider af posttraumatisk stress (PTSD), efter hun var udsendt på Færøerne i 1996 og som soldat i 1999 i Sarajevo. Da hun kom hjem, kunne hun mærke, at ikke alt var, som det plejede. Vi vidste, at der ville være en periode, hvor vi skulle slås med at komme tilbage til det normale samfund. Jeg sloges med det, men jeg sagde det ikke til nogen, siger Carina. I mange år havde Carina Feddersen symptomer på PTSD uden at vide, hvad hendes adfærd skyldtes. Hun var bare aggressiv og kronisk træt. I køleskabet lå det hakkede kød og blev gammelt, fordi hun ikke kunne overskue, hvad hun skulle bruge det til. Og i familiens kolonihavehus var hun altid på vagt. Jeg lagde ikke mærke til det, før min familie sagde Hold kæft, hvor er du nysgerrig Du skal se, hvem alle er, hvilken vej de kører, og hvad de kører på Jeg tænkte ikke over, at jeg gik og kiggede mig over skulderen hele tiden, siger Carina. Under konstant pres Langs en færøsk klippeside går Carina sammen med sine militærkolleger og samler små menneskedele op. Kort forinden er et fly fra Forsvaret fløjet direkte ind i klippesiden, og de ni passagerer ligger nu spredt over hele området. Tre år senere befinder hun sig i krig i Bosniens hovedstad, Sarajevo. Når hun ikke er på patrulje, kan hun om aftenen både høre og se bomber og projektiler, der flyver i luften. Jeg ved ikke, om det var Færøerne eller Sarajevo, der gjorde størst indtryk på mig. Men i Sarajevo var vi under et konstant pres, siger Carina Feddersen. Ifølge psykolog Michael Bruun kan netop det konstante pres være hårdt, fordi kroppen hele tiden er i et højt alarmberedskab. Det er meget stressende, når man under udsendelsen ikke ved, hvor man skal rette sin opmærksomhed. Fjenden kan være over det hele, siger Michael Bruun. Vigtigt med anerkendelse Der skulle gå mere end ti år, før Carina fik stillet diagnosen PTSD, og man fandt grunden til hendes ændrede adfærd. I dag savner hun dog stadig én ting: anerkendelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. 7af8

8 Carinas sag er blevet afvist med begrundelsen, at der ikke er nogen sammenhæng mellem hendes oplevelser og de lidelser, hun kæmper med. Selvom de traumatiske oplevelser på Færøerne har gjort stort indtryk på Carina, interesserer det ikke Arbejdsskadestyrelsen i behandlingen af hendes sag. Jeg føler mig ligegyldig, når de ikke vil anerkende, at jeg er blevet syg af mit arbejde, siger Carina Feddersen. Og det er vigtigt med en officiel anerkendelse, forklarer Michael Bruun. Veteranerne får bekræftet, at det ikke er noget pjat, at de har besværligheder. Man anerkender, at de har været ude for noget, som de færreste mennesker kan forstå eller leve med, siger Michael Bruun. I dag står menuen ikke længere på pandekager, men Carina bliver fortsat mindet om sin PTSD. Overskuddet svigter for eksempel, når for mange mennesker besøger den stald, hvor hun arbejder som hestepasser. Så må hun søge dækning i den bagerste bås, hvor hun kan gå og muge ud i fred. Carina må trække sine egne grænser med et liv som PTSD-ramt. I dag arbejder Carina timer ugentligt som hestepasser. Privatfoto. 8af8