Uddannelsesprogram for ansættelse i Gynækologi Psykiatri Kirurgi Medicin Pædiatri

Transkript

1 . Uddannelsesprram for ansættelse i Gynækoli Psykiatri Kirurgi Medicin Pædiatri i hoveduddannelsen i almen medicin Holstebro Herning Sygehuse 1 Indledning. Maj 2004 Side 1

2 1.1. Specialet almen medicin. Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede vedvarende behandling uanset alder, køn sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig så deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykoliske, sociale, kulturelle eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet for de værdier som danner grundlaget for en effektiv sikker omsorg Uddannelsen i almen medicin. Efter fuldført turnusuddannelse er speciallægeuddannelsen 5-årig: ½ års introduktionsstilling (I) 4½ års hoveduddannelse (H). I bilag 1 findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Den nye målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes p.t. udelukkende i en elektronisk form på DSAM s hjemmeside: (klik dig videre ind under uddannelse målbeskrivelse ny målbeskrivelse) eller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet specialeuddannelsen oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 7 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, de resterende 112 kompetencer skal erhverves i løbet af det 4½ års H-forløb. Forudsætninger for ansættelse i Hoveduddannelses-stilling i almen medicin: gennemført Introduktionsstilling i almen medicin derved fået godkendt målbeskrivelsens 7 I-kompetencer, sikker i specialevalg. Side 2

3 Formålet med ansættelse i H-stillingen er at den uddannelsessøgende læge erhverver alle målbeskrivelsens kompetencer, at den uddannelsessøgende således efter gennemført uddannelsesforløb kan opnå speciallægeanerkendelse i almen medicin. Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret planlagt uddannelsesforløb, der består af, 2 års ansættelse i almen praksis (2 x ½ år 1 x 1 år i i alt 2 forskellige praksis), returdage til praksis under sygehusansættelserne, 10 dage pr.år, 2½ års ansættelse på sygehusafdelinger (5 kliniske specialer), amtslige temadage for uddannelsessøgende i almen medicin, tværfaglige kurser i ledelse, administration samarbejde, et forskningstræningsmodul, et 30 dage varende specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin, evt. fokuserede kliniske ophold på andre sygehusafdelinger eller hos speciallæger m.v., evt. træning i færdighedslaboratorier, selvstudium Uddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt. I Ringkøbing Amt opslås 12 I-stillinger 10 H-stillinger årligt fordelt på 4 ansættelsesterminer: 1. februar, 1. maj, 1. august 1. november. De samme ansættelsesterminer anvendes i de tre øvrige amter i Region Nord. Ansættelse i H-stilling sker efter skriftlig ansøgning kombineret med struktureret interview af de bedst kvalificerede ansøgere. Ansættelsesudvalget til H-stillingerne består af en repræsentant fra administrationen i amtet, den almen-medicinske uddannelsesvejleder, praksisreservelægekoordinatoren, en af amtsreservelægerådet udvalgt yngre læge endelig en overlæge udpeget af overlægerådet. I Ringkøbing Amt er der ca. 180 alment praktiserende læger halvdeles af disse læger er godkendte som tutorlæger eller arbejder i praksis, hvor én eller flere kolleger er godkendte som tutorlæger. Der er således ca. 40 godkendte tutorpraksis i amtet: dels solopraksis dels kompagniskabspraksis. Returdage: i løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin stampraksis 1 dag månedligt på såkaldte returdage. Formålet med disse returdage til praksis er: at den uddannelsessøgende vedligeholder opretholder sin almen-medicinske reference ramme at uddannelseslægen kan følge patientforløb i praksis at den uddannelsessøgende vedligeholder kontakten til praksismiljøet at den uddannelsessøgende får inspiration til at uddrage det praksisspecifikke af hospitalsansættelserne at den uddannelsessøgende møder hovedvejlederen/mentor har uddannelsesorienterede samtaler/mentor-sessioner med denne Side 3

4 at kunne drøfte projektet i forskningstræningsmodulet med tutorlægen at evt. få mulighed for at samle data mv. til projektet i forskningstræningsmodulet Det er uhyre vigtigt, at den uddannelsessøgende læge af planlægningsmæssige grunde i god tid aftaler de konkrete datoer for disse returdage med såvel praksis om sygehusafdeling! Temadage: i Ringkøbing Amt mødes alle specialeuddannelsessøgende i almen medicin til amtslige temadage 3 dage pr. semester i tidsrummet fra kl Formålet med disse temadage er dobbelt: uddannelse med fokus på det lokale samarbejde, de lokale samarbejdspartnere samarbejdsrelationer lokal netværksdannelse mellem de uddannelsessøgende. Netværksdannelsen er nyttig både i løbet af uddannelsen efter fuldført uddannelse. Der er oprettet tilskudsbaserede 12- mandsforeninger for bloklæger i Ringkøbing Amt. Supervisionsgrupper: deltagelse i sådanne (fx Balint- eller Bendixmetoden) planlægges i amtsligt regi. Dette finder typisk sted som kvarte/halve eftermiddage. Deltagelse i sådanne grupper planlæges p.t. til at skulle finde sted i praksisamanuensis, fase 3-tiden. Uddannelseskoordinatorer i almen medicin i Ringkøbing Amt: AMU - almen medicinsk uddannelseskoordinator som står for det individrettede uddannelsesforløb, planlægning af amtslige temadage, blokansættelser mv. PKL i almen medicin almen medicinsk postgraduat klinisk lektor er en praktiserende læge, der har til opgave at koordinere specialeuddannelsen i almen medicin i Ringkøbing Amt både i relation til de uddannelsessøgende læger de uddannelsesgivende praksis afdelinger. P.t. bestrides AMU-stillingen PKL-stillingen af: Praktiserende læge Ejvind Mouritsen, Bredgade 22, 6900 Skjern Tlf.: , Ejvind@dadlnet.dk 2. Præsentation af uddannelsesforløbet ansættelsessteder. H-stillingen består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne finder sted i lægepraksis med godkendt tutorlæge(r) sygehusansættelserne finder sted i godkendte uddannelsesforløb på de pågældende afdelinger. Det amtslige videreuddannelsesråd har godkendt nærværende uddannelsesprram. Ansættelserne finder sted i den nedenfor beskrevne rækkefølge med basis på Sygehuset i Holstrbro. Ansættelse nr. Speciale Varighed tidspunkt 1 Almen praksis I: 6 mdr., dato: Side 4

5 2 Gynækoli/obstetrik, Herning 6 mdr., dato: 3 Psykiatrisk Afdeling Holstebro 6 mdr., dato: 4 Kirurgi, Holstebro 6 mdr., dato: 5 Intern Medicin, Holstebro 6 mdr., dato: 6 Pædiatri, Herning 6 mdr., dato: 7 Almen praksis I 6 mdr., dato: 8 Almen praksis II: 12 mdr., dato: Præsentation af de forskellige ansættelsessteder. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 1-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element Præsentation af gynækolisk-obstetrisk afdeling, Herning Sygehus. Gynækolisk-obstetrisk afdeling, Ringkøbing Amt, består principielt af tre klinikker beliggende på henholdsvis Herning, Holstebro Ringkøbing Sygehuse. Klinikkerne er een afdeling med fælles lægestab afdelingsledelse. I Herning findes amtets børneafdeling, hvorfor den mest patoliske obstetrik samles her. Der er ca fødsler / år. I obstetrisk ambulatorium findes skanneafsnit, hvor så amtets prænatale diagnostik udføres. Den stationære operative gynækoli foregår udelukkende i Herning, hvor der tillige findes gynækolisk ambulatorium med alle specialets interesseområder. Al dagkirurgi i amtet foregår i Herning med undtagelse af sterilisationer en del af de provokerede aborter, som foretages i Ringkøbing. Vagten dækkes i øjeblikket af en reservelæge i forvagt en 1.-reservelæge / speciallæge i boligvagt. I Holstebro findes ca fødsler / år med tilhørende obstetrisk ambulatorium samt et gynækolisk ambulatorium, som betjenes af en bagvagtskvalificeret læge. Ønsker en reservelæge at lægge et antal ambulatoriedage i Holstebro, vil det kunne arrangeres efter forudgående aftale. Vagten dækkes af en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. I Ringkøbing foregår der ca. 400 fødsler / år. Endvidere foretages samtlige sterilisationer en vis del af de provokerede aborter her. Vagten dækkes af sygehuslæger, de gynækoliske speciallæger har således ikke nen udetjeneste i Ringkøbing. Samlet foretages der årligt ca. 800 større gynækoliske operationer samt et tilsvarende antal dagkirurgiske indgreb. I afdelingens ambulatorier ses årligt ca patienter nenlunde ligeligt fordelt mellem gynækoli obstetrik. Som det således fremgår af ovenstående, vil ap-lægen være ansat med hovedtjenestested i Herning, men lejlighedsvis udetjeneste i Holstebro kan komme på tale, ligesom fokuserede ophold i Holstebro Ringkøbing må forventes. Der vil altid være behørig adgang til supervision, uanset hvor ap-lægen forretter tjeneste. Side 5

6 Den faste lægestab indgår i en række tværfaglige teams, mens reservelægelaget af hensyn til bredden i uddannelsen ikke er søjleopdelt. Der findes i øjeblikket følgende teams : obstetrik, almen-gynækoli incl. blødningsforstyrrelser, infertilitet incl. endokrinoli, urynækoli onkolisk gynækoli. Afdelingen er lønsumstyret, hvilket betyder, at der ikke findes en egentlig personalenormering, eftersom afdelingsledelsen frit kan disponere over budgettet til at ansætte det personale, der skønnes optimalt. Afdelingens opbygning, produktion samt den faste lægelige bemanding kan ses på Kvinde-Barncentrets hjemmeside på Hertil kommer 4 1.-reservelæger i uddannelsesstilling, som arbejder superviseret på speciallægeniveau. Forvagtslaget består af 3 introduktionslæger, 5 ap-læger 1-2 læger ansat i uklassificeret stilling eller som led i uddannelsen til andet speciale, fx patoli. Den teoretiske kompetenceudvikling sker ved, at ap-lægen dels dyrker selvstudier, dels deltager i den undervisningsrække, som løbende tilbydes i afdelingen på sygehuset. I begrænset omfang vil så ap-læger kunne forvente at få bevilliget kurser på centrets regning. Ved ansættelsens start tildeles ap-lægen en vejleder, som afholder introduktions-, midtvejs- slutsamtaler med denne. Ap-lægen vejlederen indgår i et forpligtende samarbejde om at få uddannelsesressourcerne fordelt på en hensigtsmæssig måde, der er tilpasset netop den aktuelle ap-læges behov. Ap-lægen har således selv et medansvar for, at de konkrete uddannelsestiltag bliver sat i værk, eksempelvis tildelingen af et bredt patientmateriale i ambulatoriet. Vejlederen har ansvaret for, at ikke-patientrelateret kompetenceudvikling, eksempelvis fantomøvelser, afholdes, ligesom diverse evalueringer så er vejlederens ansvar. Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for, at uddannelsesprrammet fungerer i praksis. Desuden foretager den uddannelsesansvarlige overlæge de fornødne justeringer i uddannelsesplanerne, som skønnes nødvendige ud fra de evalueringer, som aplægerne giver ved vejledersamtalerne. I ikke-tilfredsstillende uddannelsesforløb vil den uddannelsesansvarlige overlæge skulle involveres på et tidligt tidspunkt. Det anses for en selvfølge, at ap-lægen orienterer sig i afdelingens instruksbøger i den relevante litteratur i øvrigt Præsentation af Psykiatrisk Afdeling Holstebro. Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner. Afdelingen omfatter - en sengeafdeling med 31 et-sengsstuer - en deldøgnsafdeling med 24 pladser samt - et ambulatorium. Afdelingen har opbygning som et hospitalsafdeling med bl.a. tilsynsforpligtelse på somatisk hospital, men fungerer tillige som en distriktspsykiatrisk afdeling. Ambulatoriet er opdelt i 4 teams: Side 6

7 3 almen-psykiatriske distriktsteams 1 gerontopsykiatrisk team. De 4 teams forestår diagnostik behandling på henholdsvis sengeafdeling, dagafdeling, ambulatorium fungere herudover som en del af lokalpsykiatrien. Psykiatrisk Afdeling, Holstebro, er normeret med 7 overlæger, 3 1. reservelæger (fase 2), 5 reservelæger. De almen psykiatriske teams er tværfagligt opbygget rummer overlæge, reservelæger i hoveduddannelsen til psykiatri I-stilling samt sideuddannelse til neuroli, AP-læge, psykol, socialrådgiver distriktssygeplejerske. Læger i I-stillinger er under ansættelsen fast knyttet til 1 distriktsteam, hvis overlæge er vejleder. Afdelingen varetager uddannelse for AP-læger, I-læger samt læger i hoveduddannelse i psykiatri sideuddannelse til neuroli. Lægen vil under ansættelse i AP-stilling den sidste måned blive tilknyttet det gerontopsykiatriske team 1 dag om ugen parallelt med tilknytningen til det almen-psykiatriske team. Fælles for alle læger er, at de under ansættelse har opgaver funktioner i, såvel sengeafdeling, deldøgnsafdeling, ambulatorium som i distriktet. Dette betyder, at alle arbejder i kontinuerlige forløb med patienter, uanset hvor i systemet patienterne befinder sig. Samarbejdsmulighederne i et mindre tværfagligt team skaber et tilhørsforhold en minimumsafstand imellem uddannelsessøgende læge vejleder. Idet alle patientforløb tages op på teamkonferencer, sikres daglig vejledning/super- vision af uddannelsessøgende læger, som derfor er i stand til at varetage mere selvstændige opgaver i AP-stillingen. Patientklientellet er bredt, spændende fra akut psykiatri med svære psykoser til personlighedsforstyrrelser, samt socialpsykiatriske problemstillinger. Den tildelte vejleder er gennemgående under hele uddannelseselementet. Den kliniske vejledning med dokumentation for opnåede kompetencer gives af vejlederen, lægegruppen i teamet, samt den til afdelingen knyttede uddannelsesansvarlige overlæge, som dækker hele afdelingen. Uddannelsessøgende læger varetager 8 skiftet bundet vagt fra vagtværelse (24-timers vagt), bagvagten varetages af overlæger (tilkaldevagt). Vagtforpligtelsen er fælles for almen psykiatriske gerontopsykiatriske patienter. Aktiviteter pr. år Indlæggelser ca. 400 Side 7

8 Ambulante konsultationer 5700 Daghospitalsdage ca Den almen medicinske reservelæge skal under sin ansættelse på Psykiatrisk Afdeling opnå kendskab til almindelig forekommende psykiatriske lidelser behandling af disse. Desuden skal den uddannelsessøgende opnå en basal viden i fagets teoretiske forudsætninger i Psykiatriloven. De beskrevne mål - 64, 65, 66, 67, 68, 70, 72, 73 - vil kunne opnås ved, at den uddannelsessøgende opnår basalt teoretisk praktisk erfaring under sit ophold i Psykiatrisk Afdeling. I distriktsteamet, som den uddannelsessøgende er tilknyttet under hele forløbet, vil der være gode muligheder for undervisning, vejledning supervision. Der vil være en forståelse for, hvilke områder speciallægen i almen medicin særligt har brug for kendskab til. Der vil være muligheder for undervisning i terapeutisk samtaleform, samt at følge supervisere kortere samtaleforløb den uddannelsessøgende har med klienter Præsentation af kirurgisk afdeling, Holstebro Sygehus. Kirurgisk Klinik. Holstebro Sygehus Herning Sygehus er de to hovedsygehuse i Ringkjøbing Amt, desuden har amtet 3 mindre sygehuse i henholdsvis Lemvig, Ringkøbing Tarm. Amtet har et indbyggertal på ca personer Holstebro Sygehus har et optageområde for patienter til akut indlæggelse på ca indbyggere. Derudover modtager afdelingerne så patienter, som videresendes efter undersøgelse behandling fra Lemvig Sygehus delvist så fra Ringkøbing Sygehus, samt herboende patienter til rekonvalescens efter operation på andre sygehuse. Holstebro Sygehus har ca. 350 senge fordelt på 10 kliniske 4 parakliniske specialer. Pr er sygehusstrukturen i amtet ændret, bl.a. er kirurgi, ortopædkirurgi anæstesi på alle amtets sygehuse administrativt samlet i ét kirurgisk center med læge Anna Birthe Bach som centerchef sygeplejerske Karen Vilsgaard som center-souschef. De kirurgiske afdelinger er samlet som klinikker i Kirurgisk Afdeling, Ringkjøbing Amt, med en fælles afdelingsledelse. Klinikbeskrivelse Klinikledelse: klinikleder Erik Skovby Kristensen klinikoversygeplejerske Gitte Kjær Nielsen Afdeling K1-A -B tager sig fortrinsvist af patienter med gastroenteroliske lidelser, hernier mammatumorer. 31 senge Afdelingen har amtsfunktion i behandlingen af oesophagus/cardia cancer. Til afdelingen er knyttet klinikleder Erik Skoubo Kristensen overlæge Nils Georg Jensen overlæge Niels Hald overlæge Walid Adlouni overlæge Henrik Sloth Side 8

9 afdelingslæge Ole Østergaard 1 1.reservelæge Afdeling M1, gastroenheden tager sig fortrinsvis af medicinsk gastroenteroliske sygdomme. 9 senge. Til afdelingen er knyttet overlæge Peter Utzon specialeansvarlig overlæge Johannes Quedens Herudover har afdelingen 1 seng til børn på øre-næse-hals afdelingen på 8. etage, indgang C. Kirurgisk Klinik havde i 2003 ca indlæggelser ca operative indgreb på indlagte patienter samt ca. 500 operative indgreb i dagkirurgisk regi. På endoskopisk afsnit blev der udført 1538 gastroskopier, 1100 koloskopier, 100 sigmoideoskopier, 105 ERCP er 72 EUS (endoskopisk ultralydskanning). I ambulatoriet blev der undersøgt ca patienter afdelingen udførte 350 kirurgiske tilsyn på andre afdelinger. Herudover er der til afdelingen knyttet en stomiklinik, placeret på afdeling K1-A. Afdelingens lægebemanding Kirurgisk Klinik er normeret med 1 ledende overlæge, som er specialeansvarlig for kirurgisk gastroenteroli 1 specialeansvarlig overlæge i med. gastroenteroli 1 overlæge i med. gastroenteroli 4 overenskomstansatte overlæger 1 afdelingslæge 1 1.reservelæge 10 reservelæger Afdelingen er klassificeret til: a. # Turnusuddannelse i kirurgi b. # Speciallægeuddannelse i kirurgi i. Introduktionsuddannelse (12 mdr.) ii. reservelægeuddannelse i kirurgi ( 24 mdr.) c. Hoveduddannelse (ny ordning) d. # Sideuddannelse i gynækoli/obstetrik e. # Kirurgisk uddannelse til almen medicin Afdelingens gerafi: Sengeafdeling K1-A KA-B, 9. etage, bygn. 23: 31 senge, afdelingssygeplejerske Inga Rasksen. Sengeafdeling M1, 8. etage, bygn. 23: 9 senge,afdelingssygeplejerske Hanne Skytte Endoskopisk afsnit, 8. etage, bygn. 23: daglig leder sygeplejerske Marie Toft Sekretariat: 9 lægesekretærer ledende lægesekretær Mai-Britt Villesen. Operationsgangen: 3.sal, bygn. 23 afdelingssygeplejerske Birthe Markfed. Side 9

10 Dagkirurgisk afsnit: placeret i forlængelse af operationsgangen ; Kirurgisk Klinik opererer på dagkir. afsnit hver onsdag samt hver 4. fredag. Ambulatoriet er placeret på 1. etage ved indgang A, personalet integreret i sengeafdelingerne. Stuerne i ambulatoriet benyttes for tiden af både Kirurgisk Klinik Urinvejskirurgisk Afdeling. Kirurgisk Klinik har ambulatoriedage tirsdag torsdag, hvor der foretages for- efterundersøgelser. Urinvejskirurgisk afdeling. Afdelingens mål At arbejdet på afdelingen er præget af fagets samfundets udvikling på en sådan måde, at den daglige kvalitet i arbejdet optimeres ved konstant ajourføring af behandlings- pleje principper evt. ved indførelse af nye behandlingsstrategier. Det tilstræbes, at forløbet for den enkelte patient er sammenhængende af høj faglig kvalitet, samt at leve op til de krav der stilles vedrørende ventetider på undersøgelse behandling. Derfor er det et vigtigt mål i afdelingen at tiltrække, udvikle fastholde kompetente engagerede medarbejdere inden for alle personalekategorier. Dette indebærer, at der arbejdes på at skabe balance mellem de ressourcer menneskeligt økonomisk, der er til stede i afdelingen, de opgaver der skal løses. Afdelingens visioner De senere års udvikling går i retning af, at uroliske problemstillinger uroliske indgreb bliver varetaget af speciallæger i uroli frem for af almenkirurger. Når den nye speciallægeuddannelse er implementeret, vil al uroli i sygehussektoren blive varetaget af speciallæger i uroli. Som for andre kirurgiske specialer fortsætter udviklingen i retning af, at åbne kirurgiske procedurer erstattes af minimalt invasive procedurer som f.eks. kikkertoperationer. Forbedrede postoperative forløb forventes at kunne nedbringe indlæggelsestiden for visse indgreb, antallet af indgreb som kan foregå ambulant eller som sammedagskirurgi forventes at stige. Ændret alderssammensætning i befolkningen med en større andel af ældre, vil øge andelen af patienter med uroliske problemer. Tidlig diagnostik specielt af prostatacancer forventes at øge antallet af ambulante udredningsforløb antallet af påfølgende radikale behandlinger. Urinvejskirurgisk Afdeling samarbejder på specielle områder (f.eks. indenfor kræftbehandling) primært med Skejby Sygehus Århus Kommunehospital, men i tiltagende omfang så med Viborg Sygehus for hermed så at øge den lokale kompetence. Ledelse Ledelsen af Urinvejskirurgisk afdeling af afdelingsledelsen, der består af overlæge Peder Graversen Bente M. Pedersen. Herudover er der ansat 3 overlæger, 1 afdelingslæge, en 1. reservelæge samt et antal yngre læger. Alle Urinvejskirurgisk afdelings overlæger har speciallægeuddannelse i uroli. I plejepersonalegruppen er der ansat 2 souschefer en med specielt ansvar i henholdsvis sengeafsnittet ambulatoriet. Der er endvidere ansat sygeplejersker, sygehjælpere social- sundhedsassistenter. I sekretariatet er ansat en ledende lægesekretær ni lægesekretærer. Side 10

11 Afdelingen kan kontaktes på følgende telefonnumre adresser: Ledende overlæge Peder Graversen, tlf , Oversygeplejerske Bente M. Pedersen, tlf , Ledende lægesekretær Inge Dybdahl, tlf , Overlæge Peter Bue, tlf , Overlæge Jørgen Johansen, tlf , Overlæge Christian Laursen, tlf , Afdelingslæge Niels Mikkelsen, tlf , Souschef Lene Mose (sengeafdeling), tlf Souschef Lene Olsen (ambulatoriet), tlf Lægesekretær Trine Andersen: Sonja Andreasen e-,mail: (booking sengeafsnit), tlf , Lægesekretær Karina Andersen (booking ambulatoriet), tlf , Sengeafdelingen i Holstebro Såfremt en indlæggelse bliver nødvendig, vil det altid blive Holstebro på afdeling U. Sengeafdelingen har plads til 28 patienter, er beliggende i bygning 15 på Holstebro Sygehus. Sengene er fordelt på 2 etager hvorfor en indlæggelse enten vil være på U 5. eller U 6. Dagkirurgisk afsnit. Placeret i forlængelse af operationsgangen. Urinvejskirurgisk afdeling opererer på dagkir. afsnit hver tirsdag, samt hver anden fredag, om fredagen især børn. Hver 3. tirsdag er der ESWL behandlinger. Urinvejskirurgisk ambulatorium i Holstebro Ambulatoriet er m.h.t. personale integreret med sengeafdeling U i Holstebro. Det betyder, at patienter i ambulatoriet, der senere kommer til indlæggelse på afdeling U, vil møde det samme personale som i ambulatoriet, at planen for behandling pleje vil blive fulgt op, uanset om første kontakt til Urinvejskirurgisk Afdeling er et ambulant besøg eller en indlæggelse. Det tilstræbes, at patientens forløb i Urinvejskirurgisk Afdeling koordineres bedst muligt, så der for den enkelte patient ikke opstår for lange ventetider, mellem de undersøgelser/ behandlinger der er nødvendige. Ambulatoriet i Holstebro modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Ambulatoriet er åbent mandag-onsdag-fredag. Urinvejskirurgisk ambulatorium i Herning Ambulatoriet betjenes af speciallæger fra Holstebro, mens sygeplejerskerne er ansat i ambulatoriet i Herning, disse har et nært samarbejde med plejepersonalet på Urinvejskirurgisk Afdeling i Holstebro. Gennem dette samarbejde sikres ensartethed i behandlings- plejetilbud til alle de patienter, der har brug for at komme i kontakt med Urinvejskirurgisk Afdeling. Visitation booking til ambulatoriet varetages fra ambulatoriet i Holstebro, hvorfor henvendelser om f.eks.ventetid ændring af tid i ambulatoriet skal rettes til Holstebro. Ambulatoriet i Herning modtager årligt ca patienter til ambulante undersøgelser eller behandlinger. Ambulatoriet har åbent mandag torsdag. Side 11

12 2.4. Præsentation af intern medicinsk afdeling, Holstebro Sygehus. Indledning. Grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesprrammet er Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin fra Dansk Selskab for Almen Medicin November 2003, hvortil henvises. Uddannelsen skal kvalificere lægen til arbejdet som almen medicinsk speciallæge. Ansættelsen skal konsolidere videreudvikle lægens viden om forebyggelse, diagnostik, behandling opfølgning af sygdomme, der diagnosticeres behandles indenfor det intern medicinske specialeområde. opøve bredde, dybde selvstændighed i håndtering af patienterne arbejdsopgaverne. give lægen indsigt i de intern medicinske specialers muligheder med hensyn til forebyggelse, diagnostik behandling. Det intern medicinske specialeområde. Det intern medicinske specialeområde er et multidisciplinært tværgående fagområde, der primært omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling rehabilitering af patienter med medicinske sygdomme, der afficerer et eller flere organer eller organsystemer. Den typiske intern medicinske patient er en ofte ældre, ofte akut indlagt patient, som er henvist til indlæggelse på grund af lidelser inden for et eller flere af de intern medicinske specialer. Akut indlagte patienter modtages enten i Akut Modtagelsen, hvor den initiale diagnostik, behandling viderevisitation til sengeafdelingerne foregår, eller direkte i det specialerelevante sengeafsnit. Omkring 90% af alle intern medicinske indlæggelser er akutte indlæggelser, hvor mange kræver hurtig, livsreddende behandling. De fleste ikke akutte patienter behandles enten under indlæggelse, i ambulant regi, almen praksis eller i speciallægepraksis. På grund af det meget store patientindtag er der stor aktivitet døgnet rundt. Det betyder for de fleste læger, at en væsentlig del af arbejdstiden ligger uden for normal dagarbejdstid. Da mange medicinske patienter har sympptomer sygdomme, der involverer flere intern medicinske specialer andre specialers område, kræves af den eller de modtagende læger har en bred basisviden indenfor hele det intern medicinske område. Behandlingen baseres i vid udstrækning på et videnskabeligt grundlag, der hele tiden udvikles. Det daglige kliniske arbejde omfatter for den enkelte læge typisk kontakt med forskellige patienter enten ved stuegang, i et ambulatorium/dagafsnit eller ved funktionerne i den akutte modtagelse. Herudover kommer der for visse af specialerne udførelse af specielle diagnostiske terapeutiske procedurer. Meget klinisk arbejde varetages i stigende omfang af tværfaglige teams for at sikre velkoordinerede patientforløb med få patientkontakter. Tæt interkollegialt tværfagligt samarbejde, fælleskonferencer gensidig undervisning, samt på visse afdelinger ligeledes prægraduat undervisning, er en vigtig del af den medicinske hverdag. Rammer. Side 12

13 Af de medicinske specialer er de 7 repræsenteret på Holstebro Sygehus, nemlig endokrinoli, gastroenteroli, hæmatoli, kardioli, lungemedicin, nefroli reumatoli. Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, er en del af Medicinsk Center i Ringkjøbing Amt. De øvrige ledelsesmæssige, funktionelt økonomisk selvstændige enheder i Medicinsk Center er Medicinsk Forskning, Holstebro Sygehus, Reumatolisk Afdeling, Holstebro Sygehus, Medicinsk Afdeling, Herning Sygehus Medicinsk Afdeling, Ringkøbing Sygehus. På sygehusene i Lemvig Tarm er der så medicinske patienter, hvor diagnostik behandling varetages af ikke uddannelsessøgende læger. De medicinske afdelinger i Lemvig Tarm er ledelsesmæssigt, funktionelt økonomisk knytte til henholdsvis Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, Medicinsk Afdeling, Herning Sygehus. Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, er sektioneret i følgende afsnit: Hæmatolisk sengeafsnit (M 1) med Hæmatolisk Dagafsnit. Lungemedicinsk sengeafsnit (M 2) med Lungemedicinsk Dagafsnit. Nefrolisk endokrinolisk sengeafsnit (M 3) med Endokrinolisk Dagafsnit. Dialyseafsnit 1 2 med Nyremedicinsk Dagafsnit Kardiolisk sengeafsnit (M 4) med Hjertemedicinsk Dagafsnit. Afdelingen har amtsfunktion i hæmatoli, lungemedicin nefroli svarende til et optageområde på ca indbyggere. Afdelingen har lokalfunktion i endokrinoli kardioli svarende til et optageområde på omkring indbyggere. Der henvises til Information til nye læger om struktur funktion af Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus. Uddannelsesforløbet. Ansættelsen er af 6 måneders varighed på Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus. Den uddannelsessøgende vil deltage i stuegang, dagafsnitsarbejde vagtarbejde, herunder arbejde i akut modtagelsen. Den uddannelsessøgende vil møde et bredt udsnit af patienter både hvad angår køn, alder sygdomsspektrum, således at målbeskrivelsen kan forventes opfyldt. Der er i ansættelsen planlagt fokuserede ophold på neurolisk afdeling af 5 dages varighed. I weekender i aften- natperioder vil der være vagtfællesskab med Reumatolisk Afdeling. Kompetenceudvikling. Den generelle kompetence hos en speciallæge kan overordnet defineres som evnen til at mestre en flerhed af roller egenskaber som Medicinsk ekspert Kommunikator Samarbejder Administrator/leder Sundhedsfremmer Akademiker Professionel Side 13

14 Den intern medicinske uddannelsesdel indeholder kompetencer, der knytter sig til samtlige 7 roller. Det følgende skema indeholder de minimumskompetencer, der skal opnås under uddannelsesforløbet Præsentation af pædiatrisk afdeling, Herning Sygehus. Indledning. Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling kontrol af medfødte erhvervede lidelser afvigelser fra normalfunktion i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet. Indenfor gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til så at omfatte årige unge. Foruden diagnostik behandling varetager pædiatrien så rådgivning vedrørende børns fysiske psykiske udvikling samt forebyggelse af sygdom funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således, i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatrien er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger sammen med amtslige kommunale instanser. De fleste funktioner indenfor pædiatrien varetages således i et tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessioner. I Danmark udøves pædiatri både i den primære sekundære sektor i den kommunale sundhedstjeneste for børn unge. Børneafdelingen i Ringkjøbing Amt er en pædiatrisk afdeling med basisfunktion, afdelinger på dette niveau varetager diagnostik, behandling kontrol indenfor funktionsområderne almen pædiatri, neonatoli, allergoli, pulmonoli samt neuroli. Herudover varetages endokrinoli, kardioli, gastroenteroli, hepatoli, immunoli, reumatoli, hæmatoli, onkoli, nefroli specielle infektioner samt metaboliske sygdomme i varierende grad på basisniveau, eventuelt i samarbejde med en landsdelsfunktion, hvor Skejby Sygehus er den primære landsdelsafdeling. Pædiatrisk Afdeling, Herning Sygehus er amtets eneste specialafdeling i pædiatri har som optagelsesområde Ringkjøbing Amt med et befolkningsgrundlag på ca Afdelingen har 42 senge delt på 2 afsnit, hvoraf Neonatalafsnittet har 17 sengepladser. Afdelingen for større børn er delt i 2 afsnit, et for mindre børn et for større børn. Kirurgiske børn indlægges på Pædiatrisk Afdeling, men deres behandling varetages af kirurgisk ansatte læger. Lægenormeringen er p.t. 8 overlæger, 3 1. reservelæger 6 reservelæger. Med gennemførelsen af den nye speciallægeuddannelse ændres stabsopbygningen. Hospitalsuddannelsen i almen praksis i pædiatri finder sted på Pædiatrisk Afdeling i Herning varer 6 måneder. Arbejdsfunktionen er indpasset i forvagtslaget, som p.t. er 7-skiftet i 2- holdsdrift med døgnvagt lørdag, søndag helligdage. Afdelingens organisatoriske placering, eksterne funktioner, detaljeret arbejdstilrettelæggelse lægernes fordeling på funktionsområder er nærmere beskrevet i Arbejdsinstruks for lægerne på Side 14

15 Børneafdelingen, Herning Sygehus, som kan rekvireres hos den ledende overlæge Maurits Dirdal, Børneafdelingen. Hospitalsuddannelsen i pædiatri skal give den uddannelsessøgende læge et bredt indblik i specialet samt medvirke i uddannelsen som medicinsk ekspert i pædiatri jævnfør kompetencerne 91, 92, 93, 96, 97, 98, 99, 101, 102, 103, 104, som beskrevet i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin. I målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i almen medicin er beskrevet, hvorledes de forskellige kompetencer kan indlæres (indlæringsstrategi). Den faglige uddannelse i Børneafdelingen er i høj grad baseret på arbejdsbaseret læring selvstudie kombineret med teoretisk undervisning. Herudover kan der blive tale om fantomøvelser casepræsentationer. Afdelingen arbejder med superviseret ambulatoriefunktion. Evalueringen af opnåede kompetencer (evalueringsstrategi) følger forslagene i målbeskrivelsen. Det drejer sig overvejende om vejledersamtaler samt samlede vurderinger. Opnåede komptencer dokumenteres via Portefølje. Der er ikke kun tale om rent faglige teoretiske/praktiske kompetencer. Også kompetencer omhandlende kommunikation, samarbejde, ledelse, administration, sundhedsfremmende virksomhed, akademisk holdning til faget professionelt arbejde vil indgå i uddannelsen. De anførte kompetencer er minimums kompetencer, der er intet til hinder for, at der kan opnås enkelte kompetencer på et højere niveau. Evalueringen af den lægelige videreuddannelse finder sted i henhold til Vejledning evaluering af den lægelige videreuddannelse, Sundhedsstyrelsen Der foretages introduktionssamtale, midtvejssamtale slutevalueringssamtale. I forbindelse med disse samtaler udarbejdes justeres den individuelle uddannelsesplan, som beskriver hvordan den uddannelsessøgende skal arbejde for at opnå målene med de læringsrammer, der findes i afdelingen. Det tilstræbes, at introduktionssamtalerne finder sted indenfor de første 14 dage efter ansættelsen, det er introduktionslægen vejlederens fælles ansvar, at samtalerne overholdes til tiden. Den uddannelsessøgende i uddannelse til almen praksis skal evaluere kvaliteten af den uddannelse, afdelingen har tilbudt. Dette foretages sammen med vejlederen i forbindelse med slutevalueringssamtalen på officielle skemaer, der via den uddannelsesansvarlige overlæge sendes til centerchefen videreuddannelsesområdet. Hvis uddannelsen ikke forløber planmæssigt i henhold til uddannelsesprrammet uddannelsesplanen, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem. Ved utilfredsstillende forløb er både den uddannelsessøgende vejlederen forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 2-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Det er den samme praksis som varetager uddannelsen i fase-1stillingen. Side 15

16 Præsentation af almen praksis for praksisamanuensisfase 3-stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element. Dette er en ny praksis i forhold til ansættelsen i fase1- fase 2- stillingen Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier. Dette afsnit er et udpluk af målbeskrivelsen her præsenteres i skematisk form de kompetencer eller mål, der skal erhverves på sygehuset. Det efterfølgende skema består af 4 kolonner: Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificerin- delmål. Mål: Konkretisering: ger Læringsmetoder: Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 119 mål i målbeskrivelseen. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves se nedenfor. Evalueringsmetoder:Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet - se nedenfor. Hvert enkelt af kompetencerne skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes Portefølje. I Porteføljeen kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen kompetenceudvikling med hensyn til mål. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i Porteføljeen løbende indgår således ved den endelige godkendelse af den samlede kompetence. Hver sygehuskompetence skal attesteres af den eller de uddannelsesansvarlige læger på de forskellige afdelinger. Porteføljen er elektronisk Internet-baseret; uddannelseslægen uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder bestiller hver sit password til portefølje ved påbegyndelse af ansættelsen via nedenstående hjemmeside. Dette benyttes til specifikke afsnit af den uddannelsessøgendes portefølje. Man går ind på (ændres nok fremover til ) for i højre øvre hjørne at klikke på "ansøgning". Her kan man så oprette sin egen konto, man får oplyst et brugernavn en adgangskode via en mail i løbet af få sek., hvis man er dadlnetbruger (i andre tilfælde går der 1-2 dage). Nu kan man aktivere sin konto ved at klikke på det anførte link. Dernæst lger man på porteføljen med det modtagne brugernavn adgangskode. Side 16

17 Dette gælder både for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder uddannelseslæger. Når den ene af parterne har lget sig på kan man ændre i sin profil finde sin makker. Det er ligegyldigt om det er uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder eller uddannelseslægen der gør det. Den læge man angiver makker vil modtage en når pågældende bekræfter relationen ved at klikke på det modtagne link så er relationen mellem dem etableret Demoversion er tilgængelig på med lin password som max max for uddannelseslæge tom tom for uddannelsesansvarlige overlæge/vejleder. Læsevejledning til skemaet: Læringsstrategier: For læringsrammerne "almen praksis" "sygehusafdeling" er angivet mulige læringsstrategier. De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier som hovedregel anvendes - d gælder denne læsevejledning: er der mellem to læringsstrategier anført "" skal begge metoder anvendes; er der mellem to læringsstrategier anført "/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder. De anvendte begreber er defineret nedenfor. " arbejde" kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram. Det kan d så være mere specielle opgaver i forbindelse med drift, administration eller kvalitets udvikling. "Den åbne portefølje " er den åbne del af porteføljen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af, uddannelsesplan, uddannelsesstedet en vurdering af dette, klinisk vejledning supervision, klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb, læreprocesserne samt af, lben. "en/den private portefølje", er den del af porteføljen, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere, refleksion over patientforløb, refleksion over uddannelsesforløb, Side 17

18 refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken, evalueringsskema for uddannelsesforløb uddannelsessted. "Refleksion over egen arbejdspraksis" betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i portefølje både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler. "Observation af tutorlæges/vejleders arbejdspraksis" er det begreb, der kommer tættest på mesterlæreprincippet - "en-til-en vejledningen" "demonstrationen under arbejdet" med henblik på at den uddannelsessøgende dernæst overtager arbejdsfunktionen med større større selvstændighed. Evalueringsstrategier: Disse strategier skal som hovedregel betragtes som ligestillede muligheder, hvor der er anført mere end én evalueringsstrategi, skal evalueringen altså ikke nødvendigvis omfatte alle de anførte. Der gælder her følgende læsevejledning: er der mellem to evalueringsstrategier anført "" skal begge metoder anvendes; er der mellem to evalueringsstrategier anført "/eller" kan man frit vælge den ene, den anden eller evt. begge metoder; er der anført "eller" anbefales kun den ene metode anvendt. De anvendte begreber er defineret nedenfor: "Vurdering af opgaver" Dette kan omfatte uddannelseslægens gennemgang af specifikke opgaver sammen med tutor/vejleder såsom: Henvisninger, attester, patientforløb, kvalitetssikring (kontrol/kalibrering af instrumenter) case præsentation - fremlæggelse af patientforløb, video, litteraturgennemgang ved konference. "Vurdering af porteføljeoptegnelser" Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af porteføljen. "Vejledersamtale" Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om "lovgivningen omkring provokeret abort", viden om begreber som "compliance" "mestring" viden om "klimakteriets fysioli udtryksformer". Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra porteføljen. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback, indirekte (tutor er flue på væggen ), Side 18

19 indirekte (samtale op patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder. observation af færdigheder adfærd (udenfeedback - igen direkte eller indirekte. "" Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af porteføljeoptegnelser evt. vurdering af opgaver. 5 Skema over H-stillingens kompetencer under sygehusansættelsen. Almen praksis, praksisamanuensis fase-1 stillingen. Se venligst særskilt uddannelsesprram for dette element Gynækolisk-obstetrisk afdeling, Holstebro Sygehus. Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 74 Kunne vurdere, di- Kunne redegøre for arbejde agnosticere be- kvinders normale handle patienter med cyclus/ blødnings- Udfærdigelse af to patientfor- /eller blødningsforstyrrel- mønster i forskellige løbsprrammer vedrørende pa- ser livsfaser toliske blødningsmønstre Vejledersamtale Redegøre for abnorme Portefølje blødningers terminoli mulige årsager relateret til kvindens alder herunder op- Selvstudium i den ved Århus mærksomhed overfor Universitet autoriserede læreb neoplastisk betingede i Gynækoli. blødninger Deltagelse i afdelingens reserve- Kunne diagnosticere, lægeundervisning behandle visitere abnorme blødninger Positiv, individuel selektion af ambulante patienter efter aftale Kunne behandle med med afdelingssygeplejersken i hormoner informe- gynækolisk ambulatorium. re om hormonbehand- Herunder tildeles den uddannel- Side 19

20 lingens fordele ulemper sessøgende så patienter med inkontinens prolaps (delmål #76). Ved behov journalgennemgang med speciallæge før efter den ambulante patientkontakt. Opfølgning ved prøvesvar # 75 arbejde Kunne rådgive Redegøre for lovgiv- vejlede kvinder/par ningen omkring pro- der ønsker gravidite- vokeret abort Portefølje ten afbrudt eller ønsker sterilisation Kunne håndtere ambi- Vejledersamtale valens tilbyde samt gennemføre samtaler Selvstudium før endelig beslutning om abort Selvstudium i den ved Århus herunder diskutere Universitet autoriserede læreb fremtidig prævention i Gynækoli Kunne gennemføre Praktisk arbejde i forundersøgel- støttesamtaler efter sesambulatoriet. udført abort Ophold på Ringkøbing sygehus Redegøre for lovgiv- 1-2 dage mhp. at se evt. un- ningen omkring steri- der supervision foretage provo- lisation kunne keret kirurgisk abort samt lapa- handle derudfra roskopisk sterilisation. Kunne informere om Gennemføre støttesamtaler i det følger eventuelle omfang, som de måtte fore- bivirkninger ved steri- komme. lisation Side 20

21 # 77 Kunne håndtere pati- Kunne redegøre for Selvstudium enter med udflåd cyclus, graviditets alders indflydelse på den normale vaginale arbejde sekretion. Portefølje Vejledersamtale Kunne vurdere normalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere patolisk udflåd. Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede læreb i Gynækoli Kunne diagnosticere, behandle visitere Iagttagelse beskrivelse af det normale udflod. vaginit, cervicit, salpingit intrauterin infektion Deltagelse i det daglige elektive akutte arbejde. Kunne vejlede om relevant hygiejne Foretage direkte mikroskopi af ufarvet præparat efter demonstration ved speciallæge # 81 arbejde Kunne udføre gynæ- Redegøre for indikati- kolisk undersøgel- on for undersøgelsen se Portefølje Kunne skelne mellem normale patoli- ske fund ved undersøgelsen, herunder bæk- Mikroskopi (case præsentation) kenbundsmuskulatu- rens funktion Selvstudium Kunne udføre undersøgelsen, udtage relevante prøver, såsom Om fornødent fantomtræning Side 21

22 podninger, wetsmears instruktion på bedøvet patient, smear til cytolisk men det forventes kun undtagel- undersøgelse - sesvist at være nødvendigt. samt informere patienten om fund # 82 Selvstudium Kunne håndtere gra- Kunne redegøre for vide med normalt den normale gravidi- arbejde svangerskab, fødsel tet, fødsel barsels- efterforløb periode Portefølje Vejledersamtale Kunne varetage svangreprofylaktiske /eller undersøgelser efter retningslinierne under Observationsdag hos jordemoder hensyn til lokale for- fysioterapeut hold Selvstudium i den ved Århus Kunne koordinere Universitet autoriserede læreb samarbejdet omkring i Obstetrik den gravide med jordemoder, fødested Deltagelse i afdelingens interne andre relevante sam- undervisning arbejdspartnere Deltagelse i arbejdet i Kunne risikovurdere svangreambulatoriet graviditeten, visitere agere på tegn på Fokuseret ophold på fødegangen sygelige tilstande så (1-2 dage) i jordemoderkon- i fødsel puerperium sultationen (2-3 dage). Kunne bistå ved uventet fødsel udenfor institution Redegøre for amnin- Side 22

23 gens fysioli vigtigheden af støtte til amning # 83 Kunne håndtere gra- Kunne bedømme Selvstudium vide med normalt mammae hos lacte- svangerskab, fødsel rende kvinder med arbejde efterforløb henblik på mastitis absces samt lave be- Vejledersamtale handlingsplan Portefølje Kunne rådgive præ- gravide/tidligt gravide med Observationsdag hos jordemoder epilepsi hypertension diabetes mellitus astma andre kroniske medicinske sygdomme fysioterapeut Selvstudium i den ved Århus Universitet autoriserede lærebøger i Obstetrik Gynækoli Kunne rådgive vejlede omkring livssti- Deltagelse i vagtarbejdet samt stuegang på barselsafsnittet lens betydning for graviditet foster Deltagelse i samtaler forud for prænatal diagnostik (½ dag) Kunne informere omkring prænatal diagnostik Efter nærmere aftale med afdelingens infertilitetsteam forundersøge patienter med uønsket Redegøre for princip- barnløshed perne for udredning af uønsket barnløshed # 85 Side 23

24 Kunne håndtere pati- Kunne udfærdige et arbejde arbejde enter der henvender udredningsprram sig med klimakteriel- for, vejlede evt. le gener behandle for klimakte- Selvstudium rielle gener Selvstudium i den ved Århus Redegøre for klimak- Universitet autoriserede læreb teriets fysioli ud- i Gynækoli tryksformer Deltagelse i det daglige arbejde, Kunne vejlede om- hvor klimakterielle spørgsmål kring iværksætte dukker op i adskillige andre samt kontrollere hor- sammenhænge monterapi Supplerende under gynækolisk/obstetrisk ansættelse: a. Delmål i # 76vedrørende gynækoliske problemstillinger skal erhverves i gynækolisk afdeling/praksis godtgøres i porteføljen til brug under kirurgisk ansættelse. b. Mikroskopi-del-kompetencerne skal erhverves i almen praksis (praksisamanuensis fase 1) 5.2. Psykiatrisk Afdeling Holstebro Mål Konkretisering Læringsmetoder Evalueringsmetoder # 13 Kunne håndtere kommunikation med specielle patienter I mødet med den psykiatriske patient: kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser arbejde, Rollespil, Struktureret kollegial bedømmelse I mødet med den kriseramte patient: redegøre for have forståelse af, at mødet aktiverer lægens egne følelser I mødet med den diagnostisk uafklarede patient: kunne rumme den faglige usikkerhed I mødet med den misbrugende patient:, Observation af tutors/vejleders arbejdspraksis Vurdering af porteføljeoptegnelser eller Vejledersamtale Side 24

25 redegøre for at der i kommunikationen med misbrugere kan være en øget risiko for manipulation # 64 Kunne håndtere patienter med angst Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med angst som følge af: panikangst generaliseret angst dødsangst eksistentiel angst arbejde, Kunne håndtere angstens konverteringsformer udtrykt ved: fobier somatisering obsessiv kompulsiv tilstand seksuelle dysfunktioner regressive adfærdsformer # 65 Kunne håndtere patienter med personlighedsforstyrrelser Kunne diagnosticere, behandle/ visitere patienter med personlighedsforstyrrelser præsenteret som: psykopati (voldelige, selvhævdende, charmerende forførende) lav frustrationstærskel seksuelle afvigere (pædofile, incestkrænkere, voldtægtsforbrydere kriminelle sociopater arbejde,, Gruppediskussion eller Simulerede patienter # 66 Kunne håndtere patienter, der tilhører minoritetsgrupper Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem (hjemløse, posedamer, zigøjnere, særlinge) arbejde, Vurdering af porteføljeoptegnelser # 67 Side 25