Målbeskrivelse for Fælles regional efteruddannelse af speciallæger i akutmedicin. Klinisk del. Danske Regioner, Juli 2014 sag:14/319

Transkript

1 Målbeskrivelse for Fælles regional efteruddannelse af speciallæger i akutmedicin Klinisk del Danske Regioner, Juli 2014 sag:14/319

2 Målbeskrivelse for fælles regional efteruddannelse af speciallæger i akutmedicin, Kliniske del. Udarbejdet af en projektgruppe i regi af Danske Regioner: Niels Erik Jørgensen, Chefkonsulent, Region Hovedstaden Jakob Lundager Forberg, Konst. Ledende overlæge, Nordsjællands Hospital Thomas A. Schmidt, lektor, Overlæge, Dr med, Holbæk Sygehus, Region Sjælland Jens Peter Steensen, Direktør, OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Christian Søren Christiansen, Ledende overlæge, Sydvestjysk Sygehus Ole Mølgaard, Ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital Jeannie Rumph, Fuldmægtig, Aarhus Universitetshospital Kjeld Damgaard, Klinikchef, Sygehus Vendsyssel Dan Fanøe Nilsson, Specialkonsulent, Region Nordjylland Anne T. Christensen, Seniorkonsulent, Danske Regioner Emneord: Målbeskrivelse, akutmedicin Udgivet af: Danske Regioner 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Målgruppen Beskrivelse af fagområdet Beskrivelse af kompetencer i fagområdet Beskrivelse af efteruddannelsens overordnede forløb Krav til lægen i uddannelsesforløbet Uddannelsesvejledning af speciallæger Krav til klinisk supervision Meritoverførsel Efteruddannelsen i akutmedicin Kompetencer Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Liste med fagområdets obligatoriske kompetencer Liste med fagområdets klinske kompetencer Efteruddannelsens enkelte moduler Dokumentationsdel Logbog for efteruddannelsen Obligatoriske kompetencer Efteruddannelsens moduler Nyttige links Generelle links

4 1 Indledning Den fælles regionale efteruddannelse for speciallæger i akutmedicin skal styrke de kliniske og faglige kompetencer, som skal indgå i løsningen af de akutte opgaver på sygehusene og dermed bidrage til regionernes fortsatte udvikling af det samarbejdende akutsygehus. Efteruddannelsen skal sikre kvalitet, gode patientforløb, samarbejde og operationel ledelse af patientflow i de fælles akutmodtagelser i et lægefagligt perspektiv, der strækker sig fra den præhospitale behandling til patienter overdrages til en stamafdeling eller kan hjemsendes med de nødvendige foranstaltninger. Der er i denne regionale målbeskrivelse taget udgangspunkt i det forslag til fagområdebeskrivelse, som er udarbejdet af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS). Hensigten er desuden at sikre en fælles platform, så at de kompetencer, som læger erhverver ved fagområdeuddannelse i akutmedicin, kan anerkendes på tværs af regionerne og matcher de behov, der ligger i de forskellige regioner. Regionerne udsteder efteruddannelsesbeviser til læger, der gennemfører den beskrevne uddannelse. Der udstedes desuden efteruddannelsesbeviser for gennemførte kursusmoduler. Uddannelsesbeviser udstedes af de regionale efteruddannelsesråd, som regionerne etablerer som led i administrationen af efteruddannelsen. Udover efteruddannelsen af speciallæger i akutmedicin kan læger desuden gennemfører European Board Examination of Emergency Medicine. Det er imidlertid ikke et krav i forbindelse med efteruddannelsen. Speciallæger der har gennemført efteruddannelsen benævnes her akutlæger. 2 Målgruppen Efteruddannelse af læger forudsætter en speciallægeuddannelse og det faglige niveau vil være højt og på speciallægeniveau. Der kan gives dispensation til læger på sidste år af deres hoveduddannelse, ligesom enkelte moduler af uddannelsen kan udbydes til læger under uddannelse. På baggrund af en konkret individuel vurdering, kan det også overvejes at give uddannelsen til læger i hoveduddannelsesstillinger. Udgangspunktet bør dog være, at det samlede hoveduddannelsesforløb ikke forlænges uhensigtsmæssigt. Forudsætning for deltagelse i efteruddannelsen er ansættelse på afdeling der modtager akutte patienter. Uddannelsesstedet skal via en målrettet arbejdstilrettelæggelse sikre, at lægen har mulighed for at opnå de relevante kliniske kompetencer. Som udgangspunkt forventes det, at den kliniske fagområdekvalifikation kan opnås enten: ved to års ansættelse som speciallæge i fælles akutmodtagelse, der dækker hele det akutte fagområde eller ved to års ansættelse i fælles akutmodtagelse, der ikke dækker hele det akutte fagområde suppleret med praktikophold ved en fælles akutmodtagelse, der dækker den resterende del af det akutte fagområde 3 Beskrivelse af fagområdet Denne del af målbeskrivelsen beskriver fagområde akutmedicin og de kompetencer der som minimum skal opnås samt anbefalinger til læringsstrategier og fastlagte obligatoriske metoder til kompetencevurdering. Ligeledes beskrives de obligatoriske kurser og forskningstræning. 4

5 3.1 Beskrivelse af kompetencer i fagområdet Akutlægen (speciallægen med fagområde i akutmedicin) skal kunne varetage en stor variation af kliniske problemstillinger i akutmodtagelsen. Det betyder i praksis, at akutlægen skal have følgende kompetencer og funktioner inden for fire hovedområder: Klinik Uopsættelig, livreddende basisbehandling og stabilisering af alle kategorier af akutte pa-tienter, herunder ABC-sikring og genoplivning Triage Visitation Identifikation af den kritisk syge eller skadede patient og planlægge/initiere behandling Genoplivningsprocedurer Hurtig og effektiv diagnostisk og differentialdiagnostik i forhold til et bredt spektrum af akutte tilstande at kunne igangsætte differentialdiagnostik under begrænset tid og med begrænset baggrundsinformation om patienten, og at prioriterer og koordinerer sundhedsindsatsen udfra patientens tilstand og tilgængelige ressourcer Overflytning af visse patientkategorier til specialafdeling uden forsinkelser Færdigbehandling og hjemsendelse af visse patientkategorier, inkl. plan vedr. evt. op-følgning, og kontakt til egen læge, kommune eller sociale myndigheder Varetagelse af beredskabssituationer Ledelse og samarbejde Lede, koordinere og prioritere patientbehandlingen, herunder patientforløbene, i akutmodtagelsen i hverdagen og i spidsbelastningssituationer Kunne såvel lede som indgå i teamsamarbejde Samarbejde og koordinere på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer (almen praksis og kommunale samarbejdspartnere) Sikre optimale patientforløb på tværs af specialegrænser Uddannelse Uddanne og vejlede uddannelsessøgende læger i brede akutmedicinske kompetencer Strukturere og organisere læringsmiljøer for uddannelsessøgende læger, studerende og andre faggrupper i akutmodtagelsen Videnskab og kvalitet Tilegne sig ny viden inden for akutområdet og omsætte det til praksis Iværksætte eller bidrage til kvalitetsarbejde, udvikling og forskning inden for akutområ-det, lokalt og overordnet Ved modtagelse og behandling af multitraumepatienter, hjertestoppatienter og håndtering af patienter med vanskelige luftveje samt øvrige patienter med akut svær kritiske sygdomme arbejder Akutlægen tæt sammen med relevante specialer. Akutlægen skal gennem mødet med et stort volumen af akutte patienter samt nøje kendskab til akutmodtagelsernes forudsætninger opnå et bredt spektrum af kompetencer. Akutlægen skal kunne varetage de kliniske funktioner i fagområdet og skal med baggrund i et tæt og let tilgængeligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere kunne udfylde en stor del af de lægelige arbejdsopgaver i den fælles akutmodtagelse. Akutlægen skal opnå en rutine og erfaring med akutte, livreddende procedurer, der har gold standard. 5

6 3.2 Beskrivelse af efteruddannelsens overordnede forløb Efteruddannelsen er sammensat af en klinisk og en teoretisk del, der tilsammen skal kvalificerer lægerne til arbejdet med akut syge patienter i akutmodtagelserne. Uddannelsen strækker sig over to år og den teoretiske del af uddannelsen er modulopbygget. Efteruddannelsens opbygning Der er i udformningen af efteruddannelsen taget afsæt dels i de igangværende regionale uddannelsesaktiviteter på området, dels i det forslag til fagområdebeskrivelse, som er udarbejdet af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS). Ved udformningen af uddannelsesrammerne er der set på de igangværende regionale efteruddannelsesaktiviteter på området, og at efteruddannelsen skal kunne tilpasses regionale behov. Den fælles regionale uddannelsesordning består på den baggrund af: Et klinisk efteruddannelsesforløb i akutmodtagende afdeling Et modulopbygget kursusforløb sammensat som en kombination af teoretisk undervisning, færdighedstræning og en afsluttende projektopgave. Som udgangspunkt forventes det, at den kliniske fagområdekvalifikation kan opnås enten: ved to års ansættelse som speciallæge i fælles akutmodtagelse, der dækker hele det akutte fagområde eller ved to års ansættelse i fælles akutmodtagelse, der ikke dækker hele det akutte fagområde suppleret med fokuseret ophold ved en fælles akutmodtagelse, der dækker den resterende del af det akutte fagområde Der vil i begge tilfælde være tale om individuelle kliniske uddannelsesforløb, afhængigt af uddannelsessted og den enkeltes kliniske erfaringer som speciallæge. Efteruddannelsens sammensætning og indhold Den teoretiske del af efteruddannelsen er opdelt i fire moduler, hvoraf der er tre moduler med hver seks kursusdage og et dobbelt team-modul med 12 kursusdage. Hvert modul kan enten afholdes som fortløbende selvstændige kursusdage eller som et eller flere internater, alt efter hvad der til enhver tid er mest hensigtsmæssigt. De enkelte moduler målrettes mod specifikke funktioner og anvendes til at kvalificere læger, der ikke nødvendigvis planlægger en efteruddannelse til hele fagområdet akutmedicin. Modulerne foregår parallelt med den kliniske uddannelse i klinikken. Der findes forskellige lærerbøger indenfor fagområdet akutmedicin, der kan bruges til efteruddannelsen bl.a. Rosen's Emergency Medicine - Concepts and Clinical Practice. 8 th Edition Marx et al. Mosby Elsvier Tintinalli's Emergency Medicine: A Comprehensive Study Guide, 7 th Edition Tintinalli et al. American College of Emergency Physicians. Harwood-Nuss Clinical Practice of Emergency Medicine. 6 th Lippincott Williams & Wilkins Edition Wolfson. Modul A er et grundmodul, der viderefører fagligheden fra akutkurserne for læger i klinisk basisuddannelse. Grundmodulet danner grundlag for de øvrige moduler og kan eventuelt anvendes bredt som grunduddannelse inden for akutområdet. Modul B er et dobbeltmodul baseret på tværfagligt teamtræning. Det afholdes på færdighedslaboratorium. Hovedparten af lektionerne afholdes sammen med de tilsvarende lektioner på akutsygeplejerskeuddannelsen. 6

7 Modul C1 er et ledelsesmodul med fokus på operationel ledelse af patientforløb og flow af patienter i akutmodtagelsen Modul C2 er et delvist tværfagligt ledelsesmodul med fokus på organisation og kvalitet. I dette modul indgår uddannelsens projektopgave og er tænkt som afsluttende modul for læger der gennemfører hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesvejledning af speciallæger For den enkelte læge udarbejder uddannelseslederen en individuel uddannelsesplan i samarbejde med mentor og den enkelte kursist. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt i målbeskrivelsen og skal indeholde: - Aftaler om klinisk arbejde inden for hele det akutte fagområde - Planlægning af eventuel udveksling med anden afdeling (fokuserede ophold og/eller ansættelse på anden akutafdeling) - Liste over litteratur, artikler m.v. - Oversigt over teoretisk uddannelsesprogram - Logbog for dokumentation for opnåede kompetencer, gennemførte ansættelser, kvalitetsudviklingsopgave m.v. - Eventuel meritoverførsel fra tidligere gennemførte ansættelser som speciallæge På det enkelte ansættelsessted tilrettelægges arbejdet således, at lægen så vidt muligt arbejder med de områder der indgår i den individuelle uddannelsesplan. På uddannelsesstedet udpeges en mentor, der bistår lægen med at tilrettelægge et forløb i den kliniske ansættelse, der sikrer de relevante kvalifikationer. Mentor skal endvidere bistå den enkelte læge i forhold til afdelings- og/eller hospitalsledelse ved behov for udveksling mellem afdelinger. 3.3 Krav til lægen i uddannelsesforløbet Lægen har selv hovedansvaret for at opnå de aftalte kvalifikationer. Lægen skal selv være opsøgende i forhold til at opnå de uddannelseselementer, som uddannelsesleder og afdelingens mentor og/eller kliniske supervisorer har peget på. Det forudsættes, at lægen deltager i det aftalte uddannelsesprogram og at den lægefaglige kursusleder kan godkende den obligatoriske projektopgave, der indgår i det afsluttende modul. 3.4 Uddannelsesvejledning af speciallæger Der skitseres i det følgende en formaliseret efteruddannelsesvejledning for speciallæger, som gennemfører efteruddannelsen i akutmedicin. Den ledende overlæge på den ansættende akutafdeling skal i samråd med lægen udpege en mentor. Mentor kan delegere kompetencen til at vurdere kliniske kvalifikationer til andre læger, der fungerer som kliniske supervisere. Kliniske supervisere kan arbejde på andre afdelinger end mentor, særligt på hospitaler hvor en stor del af den akutte patientbehandling varetages af læger fra andre afdelinger. 7

8 Da lægen i udgangspunktet er indstillet til at deltage i efteruddannelsesforløbet af sin ledelse forudsættes det, at ledelsen også påtager sig ansvaret for, at der tilbydes den tilstrækkelige og nødvendige kliniske supervision, således at lægen kan opnå de nødvendige kompetencer. Uddannelsesleder: Ansat i fælles akutmodtagelse/akutafdeling. Overordnet ansvarlig for tilrettelæggelsen af efteruddannelse af speciallæger i afdelingen. Uddannelseslederen kan f.eks. være den ledende overlæge eller uddannelsesansvarlig overlæge. Mentor: Ansat i fælles akutmodtagelse/akutafdeling eller har betydelig funktion i akutmodtagelsen. Mentor bistår lægen med at afdække uddannelsesbehov og fastlægge den individuelle uddannelsesplan og sikrer, at målene i uddannelsen opnås. Mentor vil typisk kunne være en speciallæge inden for et af de specialer, der behandler akutte patienter, og han/hun kan fungere som en mere erfaren kollega, der ud over at yde rådgivning og sparring også kan være facilitator for lægen i forbindelse med evt. ophold i specialafdelinger mv. Planlægningen skal ske under hensyntagen til den enkelte læges forhåndskundskaber samt lokale forhold. 3.5 Krav til klinisk supervision Klinisk supervisor er Speciallæge i fælles akutmodtagelse eller anden afdeling, og påtager sig opgaven at sikre at en given kompetence opnås. 3.6 Meritoverførsel Læger, der ønsker at få vurderet muligheden for at få overført merit vurderet ud fra allerede gennemførte ansættelser i akutfunktioner, har mulighed for dette ved henvendelse til uddannelseslederen. Lægen og uddannelseslederen ansøger sammen det regionale efteruddannelsesråd om meritoverførsel. Meritoverførsel kan kun blive relevant, hvis der er tale om anerkendt uddannelse, som giver anledning til merit for hele moduler og ikke dele af moduler. Vurdering af muligheder for meritoverførsel varetages af den lægefaglige uddannelsesleder efter dialog med lægen. En gennemgang med henblik på vurdering af muligheder for meritoverførsel anbefales under alle omstændigheder, da denne kan danne grundlag for individuel uddannelsesplanlægning. 3.7 Efteruddannelsen i akutmedicin Kompetencer De enkelte kompetencer, som skal vurderes, er her beskrevet, så det fremgår hvilke af de 7 lægeroller, der indgår i kompetencen. Det er desuden konkret beskrevet, hvilket niveau kompetencen skal mestres på, når den kan endeligt godkendes. Ved formulering af en kompetence vælges det aktionsverbum, der tydeligst beskriver hvordan kompetencen skal opnås. Der er angivet anbefalede læringsstrategier, som afdelingen kan vælge mellem. Derimod er den/de anførte metode(r) til kompetencevurdering obligatoriske. Hermed bliver disse landsdækkende, så det er ens hvordan kompetencen vurderes uanset hvor lægen uddannes og vurderes. Akutlægen er ekspert i: 1. Principper for triage, akut diagnostik og behandling (Roller: medicinsk ekspert) 2. Operationel ledelse af patientforløb og flow af patienter i akutmodtagelsen (Roller: Leder og Administrator, Samarbejder) 3. Samarbejde med specialafdelinger samt primærsektoren. (Roller: Samarbejder, Kommunikator) 4. Patientsikkerhed (Roller: Sundhedsfremmer, Professionel) Akutlægen skal have kendskab til: 1. Epidemiologi inden for ulykker og akutte tilstande. (Roller: Medicinsk Ekspert, Sundhedsfremmer) 2. Sundhedsfremme og forebyggelse af ulykker. (Roller: Sundhedsfremmer) 8

9 3. Principper for præhospital behandling (Roller: Medicinsk ekspert, Samarbejder) 4. Relevant lovgivning. (Roller: Professionel) Læringsstrategier og metoder til kompetencevurdering Læringsstrategier: er hovedhjørnestenen i uddannelsen, og omfatter både det direkte patientrelaterede arbejde, såvel som de mere ledelsesmæssige og koordinerende funktioner akutlægen har i akutmodtagelsen. Speciallægen vil i sit kliniske arbejde indgå i samarbejde med speciallæger fra en lang række specialer, såvel som akutlæger og uddannelsen vil ofte have karakter af sidemandsoplæring. Selvstudium omfatter såvel den situation hvor lægen søger viden som en naturlig del af arbejdet her og nu i forhold til en konkret patient, såvel som den mere overordnede videns søgning, der har til formål at patientbehandlingen løbende kan tilpasses ny viden og kliniske vejledninger, og at lægen vedvarende holder sin medicinske viden opdateret. Kurser indebærer aktiv deltagelse i uddannelsens modulopbyggede kursusrække. Herudover kan en række andre kurser være relevante for uddannelsen Simulationstræning har navnlig sin værdi dels som træning i sjældne forekommende akutte kliniske situationer, som man ellers ikke vil kunne opnå rutine i, dels som træning af de ikke-tekniske færdigheder, omkring teamledelse, kommunikation og samarbejde Metoder til kompetencevurdering: observation indebærer direkte observation af kliniske færdigheder med efterfølgende struktureret feedback fra vejleder. Mentor samtaler stiler mod vurdering af kompetencer, hvor det er uddannelseslægens overvejelser og evne til refleksion i forhold til en given faglig udfordring, der er i fokus. Journal gennemgang indebærer en vurdering af kliniske færdigheder ved gennemgang af journalnotater suppleret med uddannelseslægens egne refleksioner og struktureret feedback fra vejleder. 360 grader evaluering anvendes primært i forhold til mål for rollerne som samarbejder, kommunikator, leder og administrator og professionel og indebærer, at vejleder giver feedback til uddannelseslægen fra relevante informanter i forhold til det konkrete uddannelsesmål. Informanterne kan være lægekolleger, speciallæger fra andre specialer, sekretærer, sygeplejersker, laboranter eller andre 9

10 3.7.3 Liste med fagområdets obligatoriske kompetencer Akutlægens kompetencer omfatter initial stabilisering, diagnostik og behandling af alle typer kontaktårsager i akutmodtagelserne. Akutlægen skal initialt kunne behandle både akut tilskadekomst og akut sygdom indenfor alle triage-kategorier. Behandlingen kan udføres selvstændigt eller i samarbejde med specifikt speciale. Akutlægens selvstændige behandling og diagnostik kan strække sig fra få minutter til flere timer alt efter patientens tilstand og tentative diagnose. Akutlægen skal tidligt være i stand til at afgøre om patientforløbet kræver involvering af yderligere ressourcer eller om forløbet forventes afsluttet af akutlægen selv. Svært ustabile patienter (rød triage kategori) kræver uagtet kontaktårsag oftest flere ressourcer involveret. For øvrige triage kategorier vil kontaktårsag og mistænke diagnose være betydende for om akutlægen har kompetence til at færdigbehandle selvstændigt eller om andre specialer skal involveres eller evt. helt overtage behandlingen. Nedenfor angives liste over akutlægens obligatoriske kompetencer. Listen tager udgangspunkt i kontaktårsager relevant for akutmodtagelsen. Under hver kontaktårsag nævnes væsentligste differential diagnoser. Akutlægens kompetence niveau for hver diagnose angives ud fra følgende kategorisering: 1. Akutlægen udfører stabilisering og livsredende behandling af patienten. Dette udføres selvstændigt eller i team-modtagelse. Umiddelbart efter stabilisering overtages behandlingen af læge fra specialafdeling. 2. Akutlægen udfører selvstændig stabilisering og akut behandling. I samarbejde med relevant speciale tages beslutning om videre udredning og behandlingsplan. 3. Akutlægen har kompetence til selvstændigt at iværksætte udredning og behandlingsplan samt visiterer patienten til fortsat observation eller indlæggelse. 4. Akutlægen har kompetence til at færdigbehandle patienten selvstændig, herunder evt. udskrive til ambulant opfølgning. Akutlægens kompetencer afhænger af alvorlighedsgraden af kontaktårsagen og skal ses i sammenhæng med at akutlægen skal samarbejde tæt med øvrige specialer på akutsygehuset. Derfor er det afgørende, at akutlægen kender begrænsningerne i akutmodtagelsen og egne kompetencer, herunder hvornår øvrige specialer skal inddrages eller overtage en konkret behandling. Eksempel på niveau inddeling af kompetencer. Der tages udgangspunkt i Kompetence 17. Feber og infektioner: Kompetence niveau 1: Akutlægen kan stabilisere, diagnosticere og opstarte initial behandling for patient med septisk shock. Typisk vil der ved erkendelse af septisk shock aktiveres akut-team og stabiliseringen vil f.eks. ske i samarbejde med anæstesilæge. Umiddelbart efter initial behandling overflyttes patienten til intensivafdelingen. Kompetence niveau 2: Akutlægen kan selvstændigt diagnosticere og initierer behandling af patient med svær sepsis. Behandling og udredningsplan kan f.eks konfereres med infektions mediciner og i samarbejde med denne lægges en udrednings- og behandlingsplan. Akutlægen iværksætter behandling og indlæggelse.

11 Kompetence niveau 3: Akutlægen kan selvstændigt diagnosticerer og behandle patient med sepsis. F.eks kan akutlægen selvstændigt behandle patient med pneumoni og opfyldte SIRS kriterier. Akutlægen kan selvstændigt iværksætte indlæggelse og relevant observation. Kompetence niveau 4: Akutlægen kan foretage risiko stratificering af patient med pneumoni og identificere patienter med lav risiko for komplikationer og mulighed for ambulant behandling. Akutlægen kan selvstændigt behandle patient med pneumoni med per oral behandling og planlægge evt. relevant opfølgning. Krav til kompetence niveauer (1-4) angives i parentes efter hver diagnose/tilstande i nedenstående tabel. 11

12 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) Læringsstrategier, anbefaling 1 Hjertestop Genoplivning af voksne, og børn (1) 2 Dyspnø og respirationsinsufficie ns (Rolle: medicinsk ekspert) a. Hjertesvigt og lungeødem (1,2,3,4) b. Respirationsinsufficiens med hypoxi (1,2,3) c. Respirationsinsufficiens med hypercapni (1,2,3) d. Astmaanfald (2,3,4) e. Hydro-/Pneumothorax (2,3,4) f. Fremmedlegeme i luftveje (1,2,3) g. Øvre og nedre luftvejsinfektioner (2,3,4) h. Hyperventilation (3,4) i. Lungeemboli (1,2,3,4) Selvstudium, Kurser, Simulation Selvstudium, Kurser, Simulation Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Mentor samtale Mentor samtale observation (Rolle: medicinsk ekspert) 3 Brystsmerter a. Akut koronarsyndrom (1,2,3) b. Aortadissektion (1,2,3) c. Endocarditis(2,3) d. Peri-/myokardit (2,3) (Rolle: medicinsk ekspert) 4 Shock a. Haemorhagisk shock (1,2) b. Kardiogent shock (1,2) c. Septisk shock (1,2) d. Anafylaktisk shock (1,2,3) e. Neurogent shock (1,2) f. Tryk pneumothorax (1,2) g. Perikardietamponade (1,2) (Rolle: medicinsk ekspert) Selvstudium, Kurser, Selvstudium, Kurser, Simulation Mentor samtale observation Mentor samtale 12

13 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 5 Hovedpine a. Primær hovedpine i. Spændingshovedpine (4) ii. Migræne (3,4) iii. Hortons hovedpine (3,4) b. Sekundær hovedpine i. Cerebrovaskulær sygdom (2,3) ii. Neuroinfektion (2,3) c. Arteritis temporalis (3,4) d. Hypertensiv krise (3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) 6 Synkope a. Arytmier (2,3) b. Andre årsager til synkope (2,3,4) (Roller: medicinsk ekspert) 7 Palpitationer a. Tachyarrytmier (2,3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) Læringsstrategier, anbefaling Selvstudium Selvstudium Selvstudium Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Mentor samtaler observation Journalgennemgang Mentor samtaler Journal gennemgang Mentor samtaler Journal gennemgang 13

14 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetenceniveau) 8 Abdominalsmerter a. Akut abdomen (1,2,3,4) b. Aortaaneurisme (1,2) c. Appendicitis (2) d. Divertikulitis (3,4) e. Ulcus (1,2,3,4) f. Refluks (4) g. Intestinal iskæmi (1,2) h. Cholecystitis (2,3) i. Akut pancreatitis (2,3) j. Obstipation (3,4) k. Inflammatorisk tarmsygdom (2,3,4) l. Ileus (2) m. Cholecystolithiasis (2,3, evt 4) n. Urolithiasis (2) 9 Akutte anorektale problemer 10 Gastroentestinal blødning (Rolle: medinsk ekspert) (2,3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) a. Øvre blødning (1,2,3,) b. Nedre blødning (2,3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) 11 Opkastning og diarré (3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) Læringsstrategier, anbefaling Selvstudium, Kurser Selvstudium Selvstudium Selvstudium Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Mentor samtaler Journal gennemgang observation Mentor samtaler, Journal gennemgang observation, Mentor samtaler, Journal gennemgang Mentor samtaler, Journal gennemgang 14

15 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 12 Årsager til icterus a. Hepatitis (2,3) b. Leversvigt (1,2,3) c. Hæmolyse (2,3,4) d. Cholecystolithiasis (1,2) e. Andre årsager til icterus (2,3,4) f. Cancer (2,3,4) Læringsstrategier, anbefaling Selvstudium Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation, Mentor samtaler 13 Bækken- og underlivssmerter (Rolle: medicinsk ekspert) a. Urinvejsinfektion (3,4) b. Urolithiasis (2,3) c. Akut nyresvigt (1,2,3) d. Gynækologiske infektioner (2,3,4) e. Ektopisk graviditet (1,2) f. Epididymitis (2,3,4) g. Torsio testis (2) h. Torsio ovarii (2) i. Urinretention (3,4) j. Hydronefrose (2,3,4) k. Pyonefrose (1,2,3) Selvstudium, kurser observation, Mentor samtaler, Journal gennemgang (Rolle: medicinsk ekspert) 15

16 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 14 Rygsmerter a. Discusprolaps (2,3,4) b. Kompressionsfraktur (3,4) c. Akut lændehold (3,4) Læringsstrategier, anbefaling Selvstudium Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation, Mentor samtaler 15 Akut gynækologi og obstetrik 16 Ikke traume relateret smerter i underekstremiteter (Rolle: medicinsk ekspert) a. Blødning under graviditet (1,2,3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) a. Dyb venøs trombose (3,4) b. Perifer arteriel sygdom (1,2,3,4) c. Osteomylitis (2) d. Arthritis (2,3,4) selvstudium, kurser Selvstudium observation, Mentor samtale observation, Mentor samtale Journal gennemgang (Rolle: medicinsk ekspert) 17 Feber og infektioner a. SIRS/sepsis/svær sepsis (1,2,3,4) Skal dette differentieres? (Rolle: medicinsk ekspert) 18 Pareser a. Apopleksi (1,2,3) b. Nerveafklemningssyndrom (herunder tværsnitssyndrom) (2,3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) 19 Kramper a. Epileptisk anfald (1,2,3,4) b. Andre årsager til krampeanfald (1,2,3,4) c. Interkraniel blødning (1,2,3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) Selvstudium, kurser, simulation Selvstudium Selvstudium, kurser observation, Mentor samtale Journal gennemgang observation, Mentor samtale Journal gennemgang Mentor samtale Journal gennemgang 16

17 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 20 Vertigo og svimmelhed 21 Bevidshedspåvirkning a. Perifer vertigo (3,4) b. Central vertigo (2,3,4) c. Anæmi (2,3,4) d. Andre årsager til svimmelhed (3,4) (Rolle: medicinsk ekspert) a. Metaboliske årsager i. Hypoglykæmi (3,4) ii. Diabetisk ketoacidose (1,2,3) iii. Hyperosmolær coma ((1,2,3) iv. Hepatisk encephalopati (1,2,3) v. Hjerne tumor (1,2,3) b. Forgiftninger i. Medikamentelle (1,3,4) ii. Toksiner (1,3,4) c. Vaskulære årsager (1,2,3) d. Neurologiske årsager (1,2,3) Læringsstrategier, anbefaling Selvstudium, Selvstudium, Kuser, simulation Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation, Mentor samtale Journal gennemgang MCE observation, Mentor samtale 22 Andre metaboliske og endokrine forstyrrelser Rolle: medicinsk ekspert a. Elektrolytforstyrrelser/dehydratio (1,,3,4) b. Afvigelser i syre- eller basestatus (1,,3,4) c. Thyreotoksikose/myxødem (2,3,4) d. Binyrebarkinsufficiens (1,2,3,4) e. Dehydratio (1,3,4) Selvstudium, Kuser, simulation Journal gennemgang Mentor samtale 23 Hæmorrhagisk diatese Rolle: medicinsk ekspert (1,2,3,4) Rolle: medicinsk ekspert Selvstudium, Kurser, simulation observation, Mentor samtale 17

18 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 24 Akutte øjensygdomme a. Non-traumatisk i. Conjunctivitis (4) ii. Uveitis (3,4) iii. Retinale karlidelser (3,4) iv. Retinopati (3,4) b. Traumatisk i. Kemisk forbrænding (1,2,3,4) ii. Traumatisk retinal skade (1,2,3) iii. Hyphema (3,4) iv. Fremmedlegeme/abrasio cornea (3,4) Læringsstrategier, anbefaling Selvstudium, Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Journal gennemgang, mentor samtale 25 Akutte øre- næsehalssygdomme Rolle: medicinsk ekspert a. Audiologi i. Pludselig høretab (2) b. Otologi i. Otohæmatom (3,4) ii. Trommehinderuptur (3,4) iii. Mastoiditis acuta (2,3) iv. Facialisparese (2,3) c. Rhinologi i. Epistaxis (3,4) ii. Betændelse i næse og bihuler (3,4) d. Laryngologi i. Larynxtraumer (1,2,3,4) ii. Epiglotit (1,2) iii. Laryngit (3,4) selvstudium observation Journalgennemgang (Rolle: Medicinsk ekspert) 18

19 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 26 Intoksikation a. Genkendelse af forgiftningsbilleder b. Generelle principper og håndteringen af den forgiftede patient (1,2,3,4) c. Medicininteraktioner (2,3,4) d. Medicin og narkotika, specifik kendskab til symptomer og behandling af forgiftninger med hyppigt forekommende substanser (1,2,3,4) e. Industrielle kemikalier; (1,2,3,4) f. Planter og svampe (1,2,3,4) g. Alkoholmisbrug og forgiftning (2,3,4) h. Kendskab til organisationer giftlinjen (Rolle: Medicinsk ekspert) 27 Traumer a. Primær håndtering af svære og multitraumatiserede patienter (1,2,) b. Traumer på hoved og rygsøjle (1,2,3,4) c. Thoraxtraumer (1,2,3,4) d. Abdominaltraumer (1,2,3,4) e. Bækkentraumer og urogenitale traumer (1,2,3,4) f. Traumer på ekstremiteter (2,3,4) g. Traumer hos gravide (1,2,3,4) Læringsstrategier, anbefaling selvstudium, Kurser, Simulation selvstudium, Kurser, Simulation Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation journalgennemgang observation evt journalgennemgang 28 Miljøbetingede tilstande (Rolle: Medicinsk ekspert) a. Forbrændinger (1,2,3,4) b. Hedeslag/solstik (1,2,3,4) c. Hypothermi og forfrysninger (1,2,3,4) d. Drukning (1,2) e. Skader ved lyn og elektricitet (1,2,3,4) f. Stik og bid (2,3,4) g. Dykkersyge (1,2 ) selvstudium observation evt journalgennemgang (Rolle: Medicinsk ekspert) 19

20 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 29 Pædiatriske sygdomme a. Basal og avanceret pædiatrisk resuscitering (1,2 ) b. Pædiatriske traumer (1,2,3,4) c. Pseudocroup (4) d. Astma (1,2,3,4) e. Feber (3,4) f. Dehydratio (1,2,3,4) g. Meningitis (1,2) h. Krampeanfald (2,3,4) i. Vold og misbrug (2,3) j. Smertebehandling (2,3,4) k. Abdominalia (2,3,4) l. Akut Scrotum (2,3) (Roller:medicinsk ekspert, sundhedsfremmer) Læringsstrategier, anbefaling selvstudium, Kurser, Simulation Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation evt journalgennemgang 30 Akutte dermatologiske tilstande a. Erythroderma (3,4) b. Lyells syndrom (necrolysis epidermalis toxica) (1,2) c. Stevens-Johnson syndrom (erythema multiforme exudativum majus) (1,2) d. Phemphigus/phemphigoid (2) e. Erysipelas (3,4) f. Herpes zoster (3,4) g. Abscesser (3,4) h. Urticaria (4) selvstudium observation evt journalgennemgang (Roller: Medicinsk ekspert) 20

21 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 31 Muskoloskeletale sygdomme a. Forstrækninger/forstuvninger/frakturer (2,3,4) b. Dislokationer (2,3,4) c. Nerveafklemningssyndromer (2,3,4) d. Nekrotiserende fasciitis (1,2 ) e. Compartmentssyndromer (2) f. Den diabetiske fod (3) Læringsstrategier, anbefaling selvstudium, Kurser, Simulation Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation evt journalgennemgang 32 Neuromuskulære sygdomme (Medicinsk ekspert) a. Myastenia Gravis krise (2) (Roller: Medicinsk ekspert) selvstudium observation evt journalgennemgang 33 Adfærdsproblemer a. Konfusion/delirium (2,3,4) b. Akut psykose (2) c. Vurdering af suicidal- og homicidalrisiko (2,3,4) d. Alkoholmisbrug (2,3) e. Stofmisbrug (2,3) f. Aggression (2,3,4) g. Panikangst (2,3,4) h. Akut krisereaktion (2,3, 4) (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, sundhedsfremmer) selvstudium, kursus observation evt journalgennemgang 21

22 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 34 Geriatriske sygdomme a. Funktionstab hos den ældre patient (3,4) b. Multimorbiditet (3,4) c. Polyfarmaci (3,4) d. Fald (3,4) Læringsstrategier, anbefaling selvstudium, kursus Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation evt journalgennemgang 35 Socialmedininske problemstillinger (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, sundhedsfremmer) a. Psykosocial vurdering (2,3) b. Frekvente genhenvendere (2,3, 4) c. Forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser (2,3) d. Palliation af døende patient (2,3) e. Primærsektorens organisering f. Seksuelle overgreb (2,3) g. Battered child, herunder underretningspligt (2,3) h. Ægtefællevold (2,3,4) selvstudium, kursus observation evt journalgennemgang, mentorsamtale 36 Katastrofemedicinske problemstillinger (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, sundhedsfremmer, professionel) a. Beredskab (A) b. Flowstyring inhospitalt (A) c. Flowstyring præhospitalt, regionalt og nationalt (C) d. Planlægning/procedure/praksis ved katastrofer (A) e. Respons ved katastrofer (A) f. Specifikke medicinske forhold (Triage, CBRNE) (A) g. Debriefing (A) Kursus, øvelser, klinisk ophold MCE, Bemærk: se for definition af A,B og C ( Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, proffessionel) 22

23 3.7.4 Liste med fagområdets klinske kompetencer Akutlægen skal have kompetence til at udføre flere kliniske færdigheder i akutmodtagelsen. Flere kliniske kompetencer forventes udført på ekspert niveau. For visse færdigheder forventes færdigheden udført i samarbejde med andet speciale. Enkelte færdigheder forventes akutlægen ikke at have selvstændig kompetence til at udfører, men det er essentielt at akutlægens hurtigt kan identificerer behov for færdighed og evt. kan assisterer og starte forberedelse til procedure. Akutlægens kompetence niveau for kliniske kompetencer klassificeres således: A. Ekspert. Akutlægen kan selvstændigt udføre procedure/kliniske færdighed og kan supervisere andre. B. Akutlægen kan selvstændigt udføre færdighed i ukomplicerede tilfælde C. Akutlægen kender til procedure/kliniske færdighed og indikation for denne, og kan evt. forberede og assisterer til procedure. Krav til kompetence niveauer (A-C) angives i parentes efter hver procedure/kliniske færdighed i nedenstående tabel. 23

24 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 1 Triage a. Triage principper og procestriage (A) b. Team triage (A) c. Udløst proces (resuscitering, monitorering, pakker etc) (A) d. Revurdering (A) e. Elektroniske hjælpemidler (oversigtsskærme etc) (A) f. Præhospital triage (C) (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, proffessionel) 2 Visitation a. Primærvurdering (A) b. Kommunikation til samarbejdsafsnit (ISBAR) (A) c. Allokering til observation, indlæggelse, ambulatorier, behandling (A) d. Primærsektormuligheder (A) e. Kapacitetsovervejelser (A) f. NIP patienter/pakkeforløb (A) g. Operationsindikation (A) Læringsstrategier, anbefaling Kurser Selvstudium, klinisk arbejde Kurser Selvstudium, dagligt klinisk arbejde Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Mentorsamtaler observation Mentorsamtaler 360 grader evaluering 3 Operationel ledelse af patientforløb og flow af patienter i akutmodtagelsen (Flowmaster) (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, proffessionel) a. Lægefagligt ansvar for alle akutte patienter der modtages i akutmodtagelsen (A) b. Lægefagligt ansvar for triage og visitering (A) c. Ledelse af det akutte patientflow både tværfagligt og i samarbejde med samarbejde med stamafsnit. (A) d. Mønstre i patienttilstrømning til akutmodtagelsen, kø teori, anvendelse af flowsimulation(b) e. Værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med at forbedre patientflow, herunder Real Time Demand Capacity (A) f. Regionalt (præhospitalt) patientflow (A) g. Anvendelse af elektroniske hjælpemidler (A) Ansvarshavende i beredskabssituationer og i situationer med crowding (A) Kurser, dagligt klinisk arbejde, Klinisk ophold 360 graders evaluering Mentor samtaler (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, proffessionel) 24

25 4 Luftvejshåndtering og sikring af columna cervicalis a. Basal luftvejshåndtering (A) b. Supraglottisk luftvejstekning (larynxmaske) (B) c. Kirurgisk luftvej i. Cricothyreotomi (B) Kurser Simulation Mentorsamtaler Strukturet klinisk observation (Roller: Medicinsk ekspert) 5 Avanceret genoplivning af børn og voksne a. Kardiel konvertering/defibrillering (A) b. Transkutan kardiel pacing (B) Kurser Simulation Mentorsamtaler ( Roller: medicinsk ekspert, samarbejder) 6 Håndtering af større traumer og organisering af et traumeteam a. Gennemgå en akut patient efter anerkendt ABCDE algoritme herunder (A/B): Kommunikere til traumehold (A) Foretage stabiliserende livreddende procedurer eller rekvirere samme (B) Rekvirere relevante parakliniske undersøgelser (A) Anvende relevante diagnostiske hjælpemidler (A) Revurdere og korrigere indsats (A) Kurser Simulation Mentorsamtaler observation b. Indgå som både leder af og deltager i Traumeteam (A) Oprette og forstå traumeprotokol (A) 25

26 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 7 Ledelse og koordinering af personale i akutmodtagelsen a. Indtage rollen som operationel leder af patientforløb og flow (A) Prioritere, koordinere og fordele resurser i akutmodtagelsen på døgnbasis under hensyntagen til flow (A) Faciliterer servicemål under hensyntagen optimal diagnostisk proces og behandling (A) Forstå sammenhængen Level of care og arbejdsbelastning (A) Balancere arbejdsmiljø, individuel arbejdskapacitet og produktionsbehov (A) Omstille og omfordele personaleresursen flowafhængigt (A) Udvise overblik og beslutningsdygtighed for både behandlingsmæssige og flowmæssige problemstillinger (A) b. Udarbejde Instrukser og retningslinjer (B) Forstå og forfatte samarbejdsaftaler med stamafsnit (C) (Roller: medicinsk ekspert, ledelse, samarbejder, professionel) Læringsstrategier, anbefaling Mentor samtaler Observation Kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) 360 graders evaluering 8 Pulmonale procedurer a. Non-invasiv ventilation (B) b. Ultralydsvejledt pleuracentesis (B) c. Pleuradræn (B) Kurser Simuatonstræning Mentorsamtaler (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder) 26

27 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 9 Procedurer relateret til cirkulationen a. Perifer venøs og arteriel adgang (A) i. Ultraludsvejledt (A) b. Arteriel adgang i. A. radialis (B) ii. A. femoralis (B) c. Pericardiocentesis (på vital indikation) (C) d. Intraosøs adgang (A) e. Monitorering i. EKG, NIBP, arteriel saturation (A) ii. Arteriel og venøs blodgasanalyse (A) iii. Central venøs oxygenering (C) iv. CVP (C) f. Væskebehandling (A) g. Transfusionsstrategier (A) (Roller: Medicinsk Ekspert) 10 Diagnostik a. Kende til indikationer for samt kunne tolke røntgen af i. Thorax (B) ii. Knogler (B) b. Kende til indikationer for i. CT (B) ii. MR (B) c. Akutte ultralydsundersøgelser i. FAST (A) ii. FATE (A) iii. Pulmonal ultralyd ved akut dyspné (A) iv. Akut abdominal ultralyd for detektion af aorta aneurisme, galdeblæresten og hydronefrose samt kende betydningen af negative og positive fund (A) (Rolle: Medicinsk Ekspert) Læringsstrategier, anbefaling Kurser Simuatonstræning Kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) Mentorsamtaler Mentorsamtaler 27

28 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 11 Anlæggelse af ventrikelsonde 12 Mikrobiologisk diagnostik 13 Isolationsprocedurer a. Administration af aktivt kul (A) b. Gastric lavage (A) (Rolle: Medicinsk Ekspert) (A) (Roller Medicinsk Ekspert) (A) (Rolle: Medicinsk Ekspert) 14 Neurologisk a. Fokuseret neurologisk undersøgelse (A) undersøgelse b. Udvidet neurologisk undersøgelse (B) (Roller: Medicinsk Ekspert) 15 Oftalmoskopi (C) (Roller: Medicinsk Ekspert) 16 Chirurgia Minor (A) (Roller: Medicinsk Ekspert) 17 Håndtering af sår a. Sårrens (A) b. Metoder til lukning af sår (A) c. Forbindingsmetoder (A) Læringsstrategier, anbefaling Kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation Mentorsamtaler Journal gennemgang Mentorsamtaler observation Mentor samtaler observation Mentor samtaler observation Mentor samtaler 18 Punkturer for behandling og diagnostik (Roller: Medicinsk Ekspert) a. Ledpunktur (B) b. Lumbalpunktur (A) c. Ultralydsvejledt suprapubisk blærepunktur (B) d. Diagnostisk acitispunktur (A) Kurser observation Mentor samtaler (Roller: Medicinsk Ekspert) 28

29 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence nieveau) 19 Akutte ortopædiske procedurer a. Immobilisering af ekstremiteter (A) b. Reduktion af dislokationer og frakturer, som kan gøres i lokalbedøvelse (A) c. Immobilisering af columna (A) d. Logrolling (A) Læringsstrategier, anbefaling Kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) observation Mentor samtaler 20 Lokal ledningsanalgesi (Roller: Medicinsk Ekspert) a. Basal ledningsanalgesi (A) b. Ultralydsvejledt (B) (Roller: Medicinsk Ekspert) Kurser observation Mentor samtaler 21 Smertebehandling og sedering 22 Procedurer i øre næse og hals a. Akut smertebehandling (A) b. Kronisk smertebehandling (B) c. Basal Sedering (B) (Roller: Medicinsk Ekspert) a. Otoskopi (A) b. Indirekte eller fiberlanryngoskopi (B) c. Standsning af epistaxis (B) Kurser Kurser observation Mentor samtaler Journal gennemgang observation Mentor samtaler (Roller: Medicinsk Ekspert) 29

30 Akutmedicin Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (kompetence niveau) 23 Ledelse Grundlæggende ledelses og administrative kompetencer (B) Ledelse og koordinering af vagtholdet i akutmodtagelsen (A) (Roller: medicinsk ekspert, ledelse, samarbejder, professionel) 24 Patientsikkerhed d. Håndtering af klagesager (A) e. Læring og effektuering af ændringer som følge af klagesager (A) f. Sikre kommunikation ved korttidskontakter (A) (Roller: medicinsk ekspert, ledelse, samarbejder, kommunikator) Læringsstrategier, anbefaling Kurser Kompetencevurderingsmetode(r) obligatorisk(e) 360 graders evaluering Mentor samtaler Mentor samtale 25 Kommunikation og samarbejde c. Inddrage patienter og pårørende i behandlingen (A) d. Etablere læringsmiljøer og undervise i akutmedicinske kompetencer for (A) i. Ansatte læger i akutmodtagelsen ii. Andre læger i akutmodtagelsen iii. Andre faggrupper iv. Praktiserende læger e. Samarbejde med specialeafdeling om intro/h-lægers akutkompetencer (B) f. Den vanskelige samtale (A) g. Briefing, debriefing og audit (A) Kurser 360 graders evaluering Mentor samtaler observation (Roller: kommunikator, ledelse, samarbejder, professionel) 26 Supervision a. Udføre struktureret supervision (A) b. Proaktiv feedback på patienthåndtering (A) c. Daglig supervision (A) d. Klinisk vejleder (A) (Roller: kommunikator, professionel, medicinsk ekspert) Kurser 360 graders evaluering Mentor samtaler 30

31 3.4.4Efteruddannelsens enkelte moduler Modul A: Grundmodul Mål At gøre kursisten i stand til at opstarte akut behandling ud fra symptomer, kommunikere struktureret i tværfaglige teams, supervisere læger i klinisk basisuddannelse på en akutafdeling og kende egen begrænsning. Målgruppe Målgruppen for grundmodulet er speciallæger og modulet kan også udbydes til læger under uddannelse, f.eks. læger der har gennemført klinisk basisuddannelse og er ansat i en akutmodtagende afdeling Indhold ABCDE struktur med symptombaseret gennemgang af den akutte medicins hovedområder, undervisningen varetages af vekslende undervisere fra akutafdelinger og specialer, dagene afsluttes med diskussion af akutlægens rolle. Undervisningsform Teoretisk undervisning i hold på op til 30 kursister, velegnet til at afholdelse decentralt, eventuelt som internat. Undervisningsindhold Dag 1: ABCDE-tilgang og vejrtrækningsbesvær Dag 2: Shock og sepsis Dag 3: Smerter i bryst, ryg og mave Dag 4: Symptomer fra hovedet og påvirket bevidsthed Dag 5: Symptomer fra bevægeapparatet Dag 6: Udsatte grupper. Særlige forhold hos børn, patienter med psykiatriske lidelser og ældre Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for grundmodulet. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Litteratur Den enkelte kursusleder fastligger litteraturen i modulet. Modul B: Team- og forløbsledelse Mål At gøre alle kursister i stand til at fungere som en del af et akutteam, at arbejde ud fra principperne i sikker kommunikation og træne akutlægen i rollen som teamleder. At gøre akutlægen i stand til at erkende såvel egen som teamets begrænsning og tilkalde den relevante support.

32 Målgruppe Målgruppen for modul B er læger, der har gennemgået basismodulet og fungerer som team-/forløbsleder i akutmodtagelse med modtagelse af uafklarede akutte patienter. Indhold ABCDE struktur med handlingsorienteret teori kombineret med tværfaglig teamtræning for akutlæger og akutsygeplejersker. Der skal på langs af kursusdagene sættes fokus på sikker kommunikation, teamledelse, smertebehandling, særlige forhold hos børn, socialt udsatte og ældre. Undervisningsform Færdigheds kursus med korte handlingsorienterede lektioner i plenum formidlet af relevante specialister vekslende med tværfaglig teamtræning i simulator faciliteret af uddannet simulatorinstruktør. Hold på kursister der opdeles i 3-4 teams under teamtræningen, kurset afholdes i færdighedslaboratorium med anvendelse af fantomer, fuld skala simulation og figuranter. Modulet afholdes sammen med akutsygeplejersker på triage- og teammodul. Undervisningsindhold Dag 1+2: Opstartsseminar. Teamsamarbejde, triage og målsætning. Dag 3: Avanceret genoplivning af voksne (Niveau 3) Dag 4: Akut luftvejshåndtering Dag 5: Akut medicinsk teamtræning (AMTT) Dag 6: Traume teamtræning Dag 7: Akut kirurgisk teamtræning Dag 8: Ultralyd og FAST Dag 9: Træning af akutte nødprocedurer Dag 10: Akut psykiatri Dag 11: Den bevidsthedspåvirkede patient Dag 12: Det akutte barn Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for team- og forløbsledelsesmodulet. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Litteratur Den enkelte kursusleder fastligger litteraturen i modulet. Modul C1: Operationel ledelse Mål At klæde kursisten på til opgaven som leder af stort patientflow, koordinere flere behandlerteams og kende begrænsninger hos de forskellige teams. Målgruppe Målgruppen for modul C1, er læger der har gennemgået grundmodulet og arbejder overordnet med ledelse af patientflow i akutmodtagelse. 32

33 Indhold Organisationsteori, konflikthåndtering og træning i klinisk beslutningstagning under pres. Træning i ledelse af patientflow i akutafdelingen og håndtering af flaskehalse. Undervisningsform Teoretisk undervisning i hold på op til 20 kursister, vekslen mellem rent teoretiske lektioner og workshops med simulation af kliniske situationer og patientflow. Dele af modulet kan afholdes tværfagligt sammen med afslutningsmodulet på akutsygeplejerskeuddannelsen. Undervisningsindhold Dag 1: Organisation af akutområdet Dag 2: Triage Dag 3: Forløbspakker Dag 4: Tidsstyrede patientforløb Dag 5: Styring af patientflow Dag 6: Konflikthåndtering og krisestyring Klinisk uddannelse Den kliniske uddannelse foregår på kursistens arbejdssted via deltagelse i det kliniske arbejde og kan eventuelt suppleres med kortere studieophold i relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for dette modul. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Litteratur Den enkelte kursusleder fastligger litteraturen i modulet. Modul C2: Kvalitetsledelse Mål At gøre kursisten i stand til at varetage ledelsesopgaver i akutafdelingen, herunder ledelse af beredskabssituationer og kende organisationens begrænsning. Målgruppe Målgruppen for modul C2 er læger, der har gennemgået modul A, B og C1 der arbejder i akutmodtagelse. Modulet afslutter efteruddannelsen til fagområdet akut medicin. Indhold Ledelsesteori, den danske kvalitetsmodel, kurset afsluttes med fremlæggelse af en projektopgave på akut symposium. Det skal være tilstrækkelig tid mellem dag 2 og symposiet til at projektopgaven kan skrives og vurderes. Undervisningsform Teoretisk undervisning i hold på op til 20 kursister, vekslen mellem teoretisk undervisning og gruppearbejde, dag 3+4 kan med fordel afholdes på beredskabscenter med dertil hørende øvelsesfaciliteter. Det skal være den nødvendige tid mellem opstart på projektopgave (dag 2) og forsvar af projektopgave (dag 6). Modulet kan afholdes tværfagligt sammen med afslutningsmodulet på akutsygeplejerske uddannelsen. 33