ODENSE KOMMUNES ØKONOMISKE REGNSKAB 2015 En del af årsberetningen

Transkript

1 ODENSE KOMMUNES ØKONOMISKE REGNSKAB En del af årsberetningen

2 Indhold REVISIONSPÅTEGNING... 1 BUDGETFORUDSÆTNINGER... 2 REGNSKABSRESULTAT... 5 KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING... 7 REGNSKABSOPGØRELSE... 8 RESULTATOPGØRELSE... 9 BALANCE PENGESTRØMSOPGØRELSE NOTER STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS BILAG ØKONOMIUDVALGET: BY- OG KULTURUDVALGET: ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET: BESKÆFTIGELSES- OG SOCIALUDVALGET: BØRN- OG UNGEUDVALGET: BILAG 2 Udvidet omregningstabel BILAG 3 Ordliste Publicering: Årsberetningen er publiceret på Odense Kommunes hjemmeside (

3 REVISIONSPÅTEGNING Der vil først ske en endelig revisionspåtegning, når revisionen er afsluttet i maj, og Byrådet har behandlet revisionsberetningen og endeligt godkendt årsberetningen. Regnskab 1

4 BUDGETFORUDSÆTNINGER Den 18. september 2014 blev der indgået forlig om Odense Kommunes Budget for Overskriften på forliget var Velfærd gennem vækst og partierne bag forliget var Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Det konservative folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten. Rammesætningen for budget Den økonomiske situation er i bedring. Odense er kommet på den anden side af et økonomisk stormvejr, som har været hårdt for alle både borgere i og uden for Kommune. Som ved de fleste kraftige storme er der også i Odense et oprydningsarbejde at gøre. Efterdønningerne har ikke helt lagt sig, og Odense skal derfor bruge de kommende år på at bygge op, konsolidere sig og ikke mindst ruste kommunen til fremtidens udfordringer. Det gør Odense ved at insistere på, at kommunen fortsat er en økonomisk ansvarlig kommune, som sikrer et budget i balance mellem indtægter og udgifter. Der skal give tid til, at de store satsninger, som der i øjeblikket gør på både vækst- og velfærdsområderne, får den rette implementeringstid. Der er alt for mange dårlige eksempler på, at man i kommunale organisationer ikke giver tilstrækkelig tid til at se effekten af store investeringer. Odense Kommune ønsker at fremtidssikre samfundet gennem velfærd og vækst. Derfor er der også en klippefast tro på, at Kommunen er på rette vej. Men Odense er hele tiden klar til at ændre kurs, hvis justeringer giver større og bedre effekter. Odense Kommune forventer ikke, at der er nye økonomiske midler udefra. Tværtimod er Odense sikre på, at nye råderum skal skabes via omprioriteringer og vækst. Tiltag i budgettet Med budgetforliget Velfærd gennem Vækst investerer der 400 mio. kr. over de næste fire år i fremadskuende investeringer, der sikrer handlemuligheder i de kommende år i Odense Kommune. Der prioriteres blandt andet midler til: Genopretning af infrastruktur herunder veje og broer Modernisering af folkeskole og dagtilbud Nye ungdomsboliger Sikre skoleveje Supercykelstier Udvikling og byomdannelse i Odense Nordøst Renovering af plejecentre Forebyggelse 2 Regnskab

5 Investeringerne og indsatserne er med til at understøtte visionen om at transformere Odense fra en stor dansk by til en storby. Samtidig satses der også på beskæftigelsesområdet med opkvalificering af medarbejdere således at arbejdskraften står klar, når de store anlægsprojekter igangsættes. Dermed sikres velfærd gennem vækst. Budget - et implementeringsår Budget skal være et implementeringsår, hvor der gives tid til, at udvalgene hver især arbejder med og finder de bedste løsninger på de driftsbesparelser, som er indlagt fra tidligere budgetår. Resultatet understreger dog også nødvendigheden af, at der fortsat arbejdes med effektiviseringer på driftssiden, hvis der skal skabes nye råderum til velfærdsområderne, idet der ikke er råd til driftsudvidelser. Der blev i begyndelsen af budgetprocessen igangsatte budgetanalyser til Budget Dette ligger fint i tråd med det vedvarende konsolideringsbehov, der eksisterer for at finde driftsbesparelser og omprioriteringer. Byen er under transformation ation Transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby er for alvor ved at tage form både fysisk og mentalt. Det kan ses i nedenstående eksempler: Åbning af Odins Bro Lukning af Th. B. Thriges Gade, hvor den firesporede gade midt i byen omdannes til en ny bydel med boliger, kultur, eventyrhus og parkeringskældre. I den sydøstlige del af Odense udbygges campusområdet med et Nyt Universitetshospital, et udbygget Syddansk Universitet og Scandinavian Cortex Park. Havneområdet udbygges med blandt andet et nyt havnebad, og en ny stibro bliver bindeled mellem by og havn. Styrkelse af den kollektive trafik gennem Odense Letbane. Velfærden under transformation Odenses tilgang til borgeren er også under ændringer. De spæde tegn på en forbedret økonomisk situation giver kommunen mulighed for i endnu højere grad at bevæge os fra Ny Virkelighed over i Ny Velfærd. I Odense kalder det også nye og bedre velfærdsløsninger i en fortsat videreudvikling af vores velfærdssystem. Forbedrede økonomiske tider ændrer nemlig ikke på, at kommunen vil fortsætte transformationen af velfærd. Det er en proces, som Odense har startet op, og som kommunen allerede har lært meget af. Odense ved i dag meget mere om, hvordan der udvikles nye velfærdsløsninger, som både giver større effekt og koster færre kroner og øre. Regnskab 3

6 Odense Kommune har revurderet synet på borgeren. Tidligere var der en tendens til at lede efter borgerens problemer, som Odense så mente alene at have løsningen på. Odense skabte en servicekultur, som bidrog til at gøre borgeren ensom og magtesløs. I dag har Odense vendt dette fokus på hovedet. Det handler i stedet om at finde borgerens mange ressourcer, som skal sætte i spil sammen med andre. Odense vil give borgeren ansvaret tilbage og bidrage til skabelsen af netværk og stærke borgerfællesskaber. Samtidig vil Odense passe på dem, som ikke kan selv, og som har behov for en særlig hjælp. 4 Regnskab

7 REGNSKABSRESULTAT Odense Kommunes økonomiske virksomhed er opdelt i bevillingsområder placeret på udvalgsniveau. Af regnskabsopgørelsen fremgår det samlede økonomiske resultat for fordelt på de enkelte udvalg. Som det fremgår af regnskabsopgørelsen, udviser den samlede kommunale virksomhed et underskud på 291,5 mio. kr. Underskuddet er større end forventet. Det budgetterede underskud var beregnet til 283,4 mio. kr. Årsagen til, at underskuddet i blev 8,1 mio. kr. større end forventet, kan primært henføres til et merforbrug på drift på 22,3 mio. kr. samt et mindreforbrug på anlægsområdet med 16,1 mio. kr. Herudover er der på indtægtssiden realiseret en mindreindtægt på samlet set 1,9 mio. kr. På drift og anlægsområdet samt balanceforskydninger er der en samlet anmodning om overførsel og genbevilling af -1,5 mio. kr. i. Kommunen har i optaget lån på 80,5 mio. kr. Der er samlet afdraget 108 mio. kr. på gælden. Samlet set har der været en nettogældsafvikling på 27,5 mio. kr. inkl. indeksregulering og statsandel af ældreboliglån. Nettobevægelser på kortfristede tilgodehavender-/gæld, samt langfristede tilgodehavender udgør 267,4 mio. kr. På området var forventet en samlet nettobevægelse på 291,7 mio. kr. Forskellen på 24,3 mio. kr. kan i hovedtræk henføres til forskydninger mellem årene, som udelukkende har likviditetsmæssig betydning. Det samlede resultat udviser herefter et kasseforbrug på 51,6 mio.kr, mod et budgetteret kasseforbrug på 14,7 mio. kr. I forhold til kommunens kassebeholdning er der således tale om en negativ afvigelse på 36,9 mio. kr. Serviceudgiftsrammen (drift) Forbruget på serviceudgiftsområderne ligger i regnskab 164,4 mio. kr. under det vedtagne budget for. Mindreforbruget kan primært forklares ved at der samlet er overført 77,1 mio. kr. fra til 2016 i forbindelse med vedtagelsen af budget 2016, samt en revurdering af lønbudgetter som følge af overenskomstforlig hvor servicerammen nedjusteres med 32,9 mio. kr. Derudover er der foretaget en teknisk korrektion vedrørende en budgetfejl på 25,1 mio. kr. samt en merindtægt på 10,2 mio. kr. til Gadebelysning. Regnskab 5

8 Odense Kommune overholder derved kommunens andel af den nationale serviceudgiftsramme. Det forventes ligeledes, at kommunerne under ét overholder serviceudgiftsrammen, hvorfor der ikke kommer en økonomisk sanktion. 6 Regnskab

9 KASSEBEHOLDNINGENS UDVIKLING Regnskabet udviser i et kasseforbrug på 51,6 mio. kr. Hertil kommer negative urealiserede kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 7,2 mio. kr. Den samlede kassebeholdning, som består af likvid beholdning, obligationsbeholdning, beholdning af aktier i udbyttebetalende investeringsforeninger m.v., udgør ultimo i alt 436,4 mio. kr. 365 dages gennemsnittet, der i henhold til Social - og Indenrigsministeriets regler ikke må blive negativt, var ved udgangen af på mio. kr. Specifikationen af den samlede kassebeholdning fremgår af note 11 til regnskabet. Odense Byråd har den 8/ som led i den økonomiske strategi vedtaget, at kassebeholdningen skal være minimum 150 mio. kr. pr. ultimo regnskabsåret og gennemsnitlig minimum 350 mio. kr. Begge målepunkter er overholdt i regnskabet for. I figuren nedenfor vises kassebeholdningen dag for dag samt gennemsnit for 365 dage. Kassebeholdning inkl. obligationer Mio. kr Daglig 365 dage Den kommunale likviditet er som følge af betalingsmønstrene mindst ultimo måneden. Den gennemsnitlige likviditet ligger dermed en del højere end det, der kan aflæses af regnskabet. En del af kommunens kassebeholdning er båndlagt som hensættelser til ældreboligområdet. Ultimo udgør den samlede hensættelse vedrørende vedligeholdelse og fornyelse samt ordinær drift på ældreboligområdet 53 mio.kr. Regnskab 7

10 REGNSKABSOPGØRELSE Regnskabsopgørelse Udgiftsregnskab Note Nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2014 Budget Korr. Budget Regnskab Budget Skatter 7.573, , , , ,2 3 Generelle tilskud 3.954, , , , ,6 4 Renter 20,5 16,6 21,7 18,0 22,1 Indtægter i alt , , , , ,9 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , , , , ,7 By- og Kulturudvalget , , , , ,7 Ældre- og Handicapudvalget , , , , ,4 Beskæftigelses- og Socialudvalget , , , , ,0 Børn- og Ungeudvalget , , , , ,7 5 Driftsudgifter i alt , , , , ,5 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 590,6 395,2 466,8 442,6 376,4 ANLÆGSUDGIFTER Økonomiudvalget -205,4-49,0-97,4-79,3-191,9 By- og Kulturudvalget -420,1-672,6-647,3-647,4-393,1 Ældre- og Handicapudvalget 0,2 0,0-0,5-2,7 0,0 Beskæftigelses- og Socialudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget 0,0-5,0-5,0-4,7-5,0 5 Anlægsudgifter i alt -625,3-726,6-750,2-734,1-590,0 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 RESULTAT I ALT -34,7-331,4-283,4-291,5-213,6 FINANSIERINGSOVERSIGT Regnskab 2014 Budget Korr. Budget Regnskab Budget 2016 Resultat i alt -34,7-331,4-283,4-291,5-213,6 14 Optagelse af skattefinansieret lån 76,2 80,5 80,5 80,5 75,1 14 Afdrag på skattefinansieret lån -75,1-104,2-79,8-77,9-107,5 14 Optagelse af lån - ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 14 Afdrag på lån - ældreboliger -22,5 0,0-23,7-30,1 0,0 5 Balanceforskydninger - Forvaltningerne -10,4-18,0-54,0-21,3-14,5 Balanceforskydninger i øvrigt 125,2 351,9 345,7 288,7 74,1 1 FINANSIERINGSRESULTAT 58,7-21,2-14,7-51,6-186,4 - = udgifter, intet fortegn = indtægter Den udgiftsbaserede regnskabsopgørelse indeholder ikke afskrivninger. 8 Regnskab

11 RESULTATOPGØRELSE Den omkostningsbaserede resultatopgørelse indeholder afskrivninger, pensionshensættelser til tjenestemænd, feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger samt tab og fortjeneste ved salg af anlægsaktiver, men indeholder ikke anlægsudgifter. Resultatopgørelse Omkostningsregnskab Note nettobeløb i mio. kr. Regnskab 2014 Regnskab 2 Skatter 7.573, ,1 3 Generelle tilskud 3.954, ,3 4 Renter 20,5 18,0 Indtægter i alt , ,4 DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalget , ,4 By- og Kulturudvalget , ,5 Ældre- og Handicapudvalget , ,4 Beskæftigelses- og Socialudvalget , ,4 Børn- og Ungeudvalget , ,4 5 Driftsudgifter i alt , ,1 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT 200,5 140,3 Ekstraordinære poster 0,0 0,0 1 RESULTAT I ALT 200,5 140,3 - = udgifter, intet fortegn = indtægter I bilag 2 vises forskellen mellem Regnskabsopgørelsen samt Resultatopgørelsen. Regnskab 9

12 BALANCE Aktiver mio. kr. Note Ultimo 2014 Ultimo Grunde 1.664, ,5 Bygninger 5.097, ,3 Tekniske anlæg 104,3 95,7 Inventar 141,4 125,1 Igangværende anlæg 633,1 689,5 Materielle anlægsaktiver , ,1 Immaterielle anlægsaktiver 6 1,0 0,9 Langfristede tilgodehavender ,6 694,8 Aktier og andelsbeviser , ,2 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder 225,1 197,9 Finansielle anlægsaktiver 9.395, ,0 Omsætningsaktiver - varebeholdninger 0 0 Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg 201,7 171,0 Tilgodehavender hos staten 9 305,5 317,8 Kortfristede tilgodehavender i øvrigt ,9 187,1 Omsætningsaktiver - tilgodehavender 761,4 505,0 Omsætningsaktiver - værdipapirer 18,6 17,7 Kontantbeholdning 0,6 0,6 Indskud i pengeinstitutter -711,3-856,5 Obligationer samt investeringsforeninger 1.205, ,3 Likvid beholdning ,1 436,4 Aktiver i alt , ,0 10 Regnskab

13 Passiver mio. kr. Note Ultimo 2014 Ultimo Takstfinansierede aktiver 0,0 0,0 Selvejende institutioners aktiver -119,3-116,8 Skattefinansierede aktiver , ,4 Reserve for opskrivninger -53,3-49,7 Donationer -9,6-9,6 Balancekonto , ,5 Egenkapital , ,0 Hensatte forpligtigelser , ,0 Langfristede gældsforpligtigelser , ,2 Aktiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Aktiver tilhørende fonds, legater m.v. 29,6 29,7 Passiver tilhørende fonds, legater m.v. -67,6-68,8 Passiver vedr. beløb til opkrævning eller udbetaling for andre 0,0 0,0 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -38,0-39,1 Kortfristet gæld til pengeinstitutter 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -34,0-36,5 Kortfristet gæld i øvrigt , ,2 Kortfristede gældsforpligtelser , ,7 Passiver i alt , ,0 Forpligtelser mio. kr. Note Ultimo 2014 Ultimo Garantiforpligtelser 3.746, ,1 Leje- og leasingforpligtelser (operationel leasing) 221,8 199,8 Gravstedsforpligtelser 69,6 69,6 Skyldig købsmoms, udstykninger 1,1 0,0 Regnskab 11

14 PENGESTRØMSOPGØRELSE Pengestrømopgørelse mio. kr. Regnskab Pengestrømme - drift Årets resultat, Resultatopgørelsen 140,3 Regulering for afskrivninger m.v. 270,8 Andre reguleringer -228,1 I alt 183,0 Pengestrømme - anlæg Investeringer -474,4 I alt -474,4 Pengestrømme - finansiering Langfristet tilgodehavende 339,2 Langfristet gæld -27,5 Kortfristet gæld -276,7 Kortfristede tilgodehavender 204,8 I alt 239,8 Kassebevægelse -51,6 Kursregulering af obligationer -7,2 Kassebeholdning - primo 495,2 Kassebeholdning - ultimo 436,4 Pengestrømsopgørelsen viser netto, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. I pengestrømsopgørelsen skal overskuddet fra resultatopgørelsen på 140,3 mio. kr. korrigeres for omkostninger, der ikke umiddelbart har nogen likviditetsvirkning. Det gælder for afskrivningerne på 270,8 mio. kr. samt -228,1 mio. kr. vedrørende andre reguleringer som består af pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Driften bidrager således likviditetsmæssigt med et overskud på 183 mio. kr. Herfra fragår investeringer i året på 474,4 mio. kr. Forskydninger i gæld samt tilgodehavender påvirker likviditeten positivt med 239,8 mio. kr. Sammenlagt er kommunens kassebeholdning formindsket med 51,6 mio. kr. Hertil kommer en urealiseret negativ kursregulering af værdipapirer (obligationer og investeringsbeviser) på 7,2 mio. kr. Kassebeholdningen kan herefter opgøres til 436,4 mio. kr. ultimo. 12 Regnskab

15 NOTER Note 1 - Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse Nedenstående omregningstabel viser forskellen mellem det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede resultat. mio. kr. Ultimo Årets underskud ifølge regnskabsopgørelsen -291,5 Anskaffelser 474,4 Afskrivninger -270,7 Andre reguleringer 1) 228,1 Årets overskud ifølge resultatopgørelsen 140,3 1) Pensionshensættelser til tjenestemænd og feriepengehensættelser samt forpligtelse til arbejdsskadeerstatninger. Det omkostningsbaserede resultat viser et overskud på 140,3 mio. kr., hvor det udgiftsbaserede resultat viser et underskud på 291,5 mio. kr. I alt en forskel på 431,8 mio. kr. I bilag 2 til regnskabet er en mere detaljeret omregningstabel, der viser, hvordan de forskellige reguleringsposter påvirker opgørelsen af udgifter contra omkostninger på de enkelte områder. Regnskab 13

16 Note 2 - Skatter Skatter består af to hovedgrupper. Indkomstskatter fra skattepligtige borgere samt øvrige skatter, som hovedsageligt består af beskatning på jord, ejendomme og selskaber. mio. kr. Korr. budget Regnskab Budget 2016 Kommunal indkomstskat Forskudsbeløb 7.012, , ,9 Reguleringer vedr. tidligere år 0,0 0,0 0,0 Kommunal indkomst skat i alt 7.012, , ,9 Øvrige skatter Selskabsskat 119,0 119,0 126,3 Dødsboskat 1,5 1,5 2,6 Skat vedr. forskerordningen 0,0 7,5 0,0 Grundskyld 507,3 494,2 532,6 Dækningsafgifter erhverv 61,1 58,9 57,6 Dækningsafgifter offentlig 24,4 23,9 25,2 Øvrige skatter i alt 713,3 705,0 744,4 Skatter i alt 7.725, , ,2 Regnskabsresultatet for på skatteområdet viser en samlet mindreindtægt på 8,3 mio. kr. Mindreindtægten er sammensat af flere modsatrettede elementer. På områderne grundskyld, dækningsafgift på erhvervsejendomme og dækningsafgift på offentlige ejendomme er der mindreindtægter på henholdsvis 13,0 mio. kr., 2,2 mio. kr. og 0,5 mio. kr., hvilket primært skyldes fradrag for forbedringer og tilbagebetalinger, som følge af klagesager. Forskerskatten har i år bidraget med indtægter på 7,5 mio. kr. Odense Kommune budgetterer ikke med indtægter på området. Sammenligning med andre kommuner Udskrivningsprocenter og promiller i. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Skatteudskrivningsprocent 24,5 24,4 25,4 25,4 25,6 23,8 Grundskyldspromille 21,71 24,58 26,95 25,29 27,93 34,00 Dækningsafgift af forretningsejendomme 3,80 5,75 5,35 0,00 4,50 9,80 14 Regnskab

17 Beskatningsgrundlag for de kommunale skatter, budget. hele kr. Odense Aarhus Aalborg Esbjerg Randers København Beskatningsgrundlag pr. indbygger Note 3 - Generelle tilskud Generelle tilskud m.v. har til formål at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem kommunerne. Indtægterne omfatter det kommunale statstilskud (bloktilskuddet) og en række udligningsordninger, samt et beskæftigelsestilskud til forsikrede ledige. Korr. budget Regnskab Budget mio. kr Landsudligning (inkl. overudligning) 2.370, , ,6 Udligning - højt strukturelt underskud 366,3 366,3 406,2 Udligning vedr. udlændinge 75,3 75,3 72,8 Udligning vedr. selskabsskat 43,6 43,6 50,1 Statstilskud (inkl. betinget statstilskud) 363,7 363,7 299,9 Tilskud til ældreområdet 21,9 21,9 22,2 Tilskud - Ældrepulje 29,4 29,4 29,7 Tilskud - dagpasningsområdet 18,4 18,4 19,0 Regionalt tilskud - udviklingsbidrag -25,2-25,2-25,8 Beskæftigelsestilskud 487,3 487,3 424,4 Midtvejsreguleringer UO og LCP 32,4 32,3 0,0 Tilskud til boliginvesteringer, flygtninge 3,9 3,9 0,0 Ekstraordinært integrationstilskud 5,4 5,4 0,0 Beskæftigelsestilskud efterregulering -92,0-92,0 0,0 Beskæftigelsestilskud midtvejsregulering -6,0-6,0 0,0 Beskæftigelsestilskud - forsikringsordning -0,5-0,5 0,0 Særtilskudspulje 19,7 19,7 23,3 Folkeskolereform - overgangstilskud 12,0 12,0 10,6 Refusionsreform - overgangstilskud 0,0 0,0-20,4 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra 2013 til ,3 8,3 8,3 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra 2014 til 2,4 2,4 1,6 Tilskud fra pulje til skattenedsættelse fra til ,0 0,0 2,4 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet 134,9 134,9 195,0 Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet (periodisering) 0,0 0,0-75,0 Moms -3,1 7,0-3,1 Generelle tilskud m.v. i alt 3.869, , ,6 For regnskab er der merindtægter på 10,1 mio. kr. vedrørende regnskabsresultatet for tilskud og udligning. Dette skyldes merindtægter på moms, som følge af momscontrollingprojektet, hvor der er foretaget regulering for årene 2010 og Regnskab 15

18 Note 4 - Renter mio. kr. Korr. budget Regnskab Likvide aktiver 51,0 46,4 Kortfristede tilgodehavender -1,0 1,2 Langfristede tilgodehavender 6,7 6,1 Kortfristet gæld 0,0-2,8 Langfristet gæld -38,5-29,8 Nettorenter 18,2 21,1 Realiserede kurstab og kursgevinster mv. 3,5-3,1 Nettorenter inkl. kursreguleringer i alt 21,7 18,0 - = udgifter, intet fortegn = indtægter Odense Kommunes nettorenteindtægter var i på 18,0 mio. kr. I korrigeret budget for 2014 var der forudsat en nettorenteindtægt på 21,7 mio. kr. Den negative afvigelse på 3,7 mio. kr. vedrører primært renter af likvide aktiver. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen er der herudover foretaget en regulering af kommunens beholdning af værdipapirer til dagskursen pr på 7,2 mio. kr., som er bogført direkte på balancen. Note 5 - Drifts- og anlægsudgifter Årsberetningen er inddelt således, at det indeholder et samlet regnskab for hele Odense kommune og et selvstændigt afsnit for hvert udvalgs bevillinger, delt op i drifts- og anlægsudgifter. 16 Regnskab

19 Note 6 - Anlægsoversigt Anlægsoversigten viser den regnskabsmæssige værdi af kommunens materielle og immaterielle aktiver. mio. kr. Grunde Tekniske anlæg Bygninger Inventar Materielle anlæg under udførsel Immaterielle anlægsaktiver I alt Kostpris pr , ,2 383,6 473,2 633,1 11, ,1 Tilgang/forbedringer 0,0 106,7 8,4 29,2 418,1 0,0 562,4 Afgang -14,3-43,2-4,0 0,0-12,3 0,0-73,8 Overført 0,0 349,4 0,0 0,0-349,4 0,0 0,0 Kostpris pr , ,1 388,0 502,4 689,5 11, ,7 Ned- og afskrivninger , ,7-279,3-331,8 0,0-10, ,0 Årets afskrivninger 0,0-209,9-14,9-45,5 0,0-0,1-270,4 Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Af- og nedskrivninger afhændende aktiver 0,0 11,8 1,9 0,0 0,0 0,0 13,7 Ned- og afskrivninger , ,8-292,3-377,3 0,0-10, ,7 Regnskabsmæssig værdi , ,3 95,7 125,1 689,5 0, ,0 Samlet ejendomsværdi , ,3 Finansielt leasede aktiver (mio. kr.) 23,4 2,4 Afskrives over år: Der afskrives ikke på grunde Af den samlede regnskabsmæssige værdi udgør 116,8 mio. kr. Selvejende institutioners aktiver. Der har i været tilgang af finansielt leasede aktiver på i alt 2,4 mio. kr. Regnskab 17

20 Note 7 - Langfristede tilgodehavender mio. kr. Ultimo 2014 Ultimo Tilgodehavender hos grundejere 2,7 3,8 Udlån beboerindskud 54,0 56,9 Indskud i landsbyggefonden 1) - - Andre langfristede udlån og tilgodehavender 233,7 233,0 Deponerede beløb m.v.: Pensionsforpligtelse 368,3 56,8 Salg af gadebelysning 123,6 133,8 Salg af Elsam aktier (10-årig frigivelse fra 2005) 32,8 0,6 Salg af Odense Energi (10-årig frigivelse fra 2009) 279,5 209,9 Deponering i alt 804,2 401,1 I alt 1.094,6 694,8 1) Saldoen markeres med "-" i kommunens regnskab i henhold til Social- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Kommunens tilgodehavende i landsbyggefonden udgør 479,7 mio. kr. ultimo. 18 Regnskab

21 Note 8 - Aktier og andelsbeviser mio. kr. Aktier: Ultimo 2014 Ultimo Tarco A/S (AFT 2005 A/S) 1,3 0,0 Sampension KP Livsforsikring A/S 23,7 23,1 Fjernvarme Fyn A/S 1.689, ,5 VandCenterSyd Holding A/S 5.838, ,2 Odense Renovation A/S 98,1 98,5 Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S 56,4 58,2 Odense Letbane P/S 0,5 65,4 Odense Letbane Komplementar APS 0,1 0,1 Geo Fyn A/S 3,1 3,1 Udvikling Fyn P/S 0,9 0,6 Udvikling Fyn Komplementar APS 0,0 0,0 Andelsbeviser og indskud Naturgas Fyn I/S 83,2 84,2 Tarup-Davinde I/S 26,1 26,2 MOTAS I/S 1,8 0,0 Odense Havn 230,7 279,8 Hans Christian Andersen Airport SMBA 21,0 17,3 I alt 8.075, ,2 Note 9 - Tilgodehavender hos staten mio. kr. Ultimo 2014 Ultimo Refusionstilgodehavender 18,1 36,0 Kontante tilgodehavender hos staten som følge af delingsaftalen - Fynbus 256,5 236,2 Restancebogføring af købsmoms 30,9 45,6 I alt 305,5 317,8 Regnskab 19

22 Note 10 - Kortfristede tilgodehavender i øvrigt mio. kr. Ultimo 2014 Ultimo Tilgodehavender i betalingskontrol 336,6 242,9 Andre tilgodehavender -0,5 0,1 Mellemregninger med foregående, flg. regnskabsår 91,3-76,9 Selvejende institutioner med overenskomst 28,5 21,0 I alt 455,9 187,1 Note Kassebeholdning Den kommunale virksomhed har i medført et kasseforbrug på 51,6 mio. kr. Kassebeholdningen kan opgøres således: mio. kr. Regnskab Kassebeholdning ved årets begyndelse: 495,2 Forbrug iflg. Regnskabsopgørelsen -51,6 Kursregulering obligationsbeholdning/investeringsforening -7,2 Kassebeholdning: 436,4 Kassebeholdningen er placeret således: mio. kr. Regnskab Kontanter og indeståender i pengeinstitutter -855,9 Obligationsbeholdning/investeringsforening 1.292,3 Kassebeholdning: 436,4 20 Regnskab

23 Note 12 - Egenkapital Egenkapitalen kan populært forklares med, hvis Odense Kommune sælger sine aktiver og indfrier sin gæld og forpligtigelser, vil kommunen have 10,5 mia. kr. i frie midler. Det er dog under forudsætning af, at aktiverne kan sælges eller gælden indfries til den bogførte værdi. mio. kr. Regnskab Egenkapital ,1 +/- Udvikling i modposter til fysiske aktiver -201,1 +/- Udvikling i balancekontoen 157,2 Egenkapital ,0 Bevægelser på balancekontoen mio. kr. Ultimo Balancekonto - ultimo ,7 Underskud hovedkonto ,5 Regulering af aktiverede anskaffelser -474,4 Regulering af ned- og afskrivninger 270,8 Andre reguleringer -228,1 Direkte posteringer på konto 9 (udgiftsregnskab) Kursregulering af obligationsbeholdning 7,2 Regulering af kortfristede tilgodehavender 51,4 Regulering af langfristede tilgodehavender 52,9 Regulering af forsyningsvirksomheder 7,0 Regulering af kortfristet gæld -20,8 Regulering af langfristet gæld 5,1 102,8 Korrektion af primoposteringer (00-07) mv. 0,0 Direkte posteringer på konto 9 (omkostningsregnskab) Fysiske anlæg til salg 2,5 Hensatte forpligtelser -9,0 Modpost selvejende institutioners aktiver -2,5 Modpost skattefinansierede aktiver 207,2 Reserve for opskrivninger -3,6 Donationer 0,0 194,6 Balancekonto - ultimo ,5 Regnskab 21

24 Note Hensatte forpligtelser Pensionsforpligtelsen til tjenestemænd skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år og er senest aktuarmæssigt beregnet pr Med henblik på at sikre det retvisende billede af udviklingen i pensionsforpligtelsen, justeres forpligtelsen årligt med de erhvervsaktive tjenestemænd optjente pensionsret, fradrages løbende udbetalinger til pensionerede tjenestemænd samt tilskrives forrentning for den del der vedrører VandCenter Syd. Den samlede pensionsforpligtigelse udgør i alt mio. kr. Hensættelse til fratrædelse vedrørende åremålsansættelser udgør i alt 0,8 mio. kr. Odense Kommunes forpligtelse til arbejdsskader er aktuarmæssigt opgjort pr og skal som minimum genberegnes aktuarmæssigt hvert 5 år. Forpligtelsen udgør i alt 268,2 mio. kr. Udviklingen i forpligtelser: Pensionsforpligtelser mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,3 Pensionstilvækst 20,3 % -21,6 Udbetalte tjenestemandspensioner m.v. 262,9 I alt ,0 Hensættelse til fratrædelse- åremålsansættelser mio.kr. Ultimo Hensættelser -0,8 I alt -0,8 Arbejdsskade mio. kr. Ultimo Ultimosaldo ,0 Udbetalte arbejdsskadeerstatninger 11,8 I alt -268,2 Odense Kommunes samlede forpligtelse udgør i alt mio. kr. ultimo. 22 Regnskab

25 Note Langfristede gældsforpligtelser Odense Kommunes langfristede gæld udgør 1.821,2 mio. kr. ved udgangen af, hvilket er 24,1 mio. kr. mindre end ultimo Der er optaget nye lån for i alt 80,5 mio. kr. i. Gældssammensætning mio. kr. Ultimo 2014 Ultimo Selvejende institutioner med overenskomst -12,4-10,7 Stat og hypotekbank 0,0 0,0 Andre kommuner og regioner -9,3-1,4 Realkredit -6,3-6,0 Kommunekredit -990, ,4 Pengeinstitutter 0,0 0,0 Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor -9,0-9,0 Skattefinansieret gæld , ,5 Gæld vedrørende finansielt leasede aktiver -25,0-25,8 Gæld vedr. ældreboliger -792,5-765,9 Langfristet gæld i alt , ,2 Udviklingen i den langfristede gæld: Gældsudvikling mio. kr. Gæld primo ,3 Præsterede afdrag skattefinansieret gæld i alt 77,9 Præsterede afdrag på ældreboliglån i alt 30,1 Låneoptagelse, KommuneKredit -80,5 Låneoptagelse efter lov om ældreboliger 0,0 Låneoptagelse i alt -80,5 Årets regulering vedr. finansiel leasing -0,8 Regulering vedr. selvejende institutioner 1,0 Statsandel ældreboliglån 3,6 Indeksreguleringer -7,2 Gæld ultimo ,2 Ændring 24,1 Regnskab 23

26 Note 15 1 Kortfristet gæld i øvrigt mio. kr. Ultimo 2014 Ultimo Kirkelige skatter og afgifter -0,3 0,3 Andre kommuner og regioner -4,6-3,5 Skyldige feriepenge -780,6-794,8 Kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager -844,2-531,8 Mellemregningskonto -152,9-174,0 Selvejende institutioner med overenskomst -27,4-24,4 I alt , ,2 24 Regnskab

27 STATUS PÅ LIKVIDE AKTIVER OG LÅNEPORTEFØLJE Indledning Borgmesterforvaltningen giver i henhold til Odense Kommunes Økonomiske Strategi 2 gange årligt en afrapportering for Odense Kommunes likvide aktiver og låneportefølje. Likviditet Odense Kommunes samlede likviditet omfatter kommunens kassebeholdning samt deponerede midler. I forbindelse med den løbende likviditetsstyring af de likvide midler opdeles likviditeten i hhv. Driftslikviditet, som omfatter daglige konti i kommunens pengeinstitut, og Overskudslikviditet, som omfatter deponerede midler og den del af kassebeholdningen, som ikke aktuelt er placeret på daglige bankkonti. Sammenhæng mellem kassebeholdning/deponering jf. kommunens regnskab og placeringen af kommunens likviditet i pengeinstitut på daglige bankkonti eller i kapitalplejedepot fremgår af nedenstående diagram: mio. kr Samlet likviditet december I alt Regnskab Ialt Pengeinstitut Kapitalpleje - dep. Kapitalpleje - kassebeh. Bankkonti Deponering Kassebeh. ultimo (min.150 mio. kr.) Odense Kommunes overskudslikviditet udgør ultimo ca. 1,7 mia. kr., som er placeret i kapitalplejedepoter via aftaler med 4 kapitalforvaltere. Beløbet indgår i balancen under langfristede tilgodehavender (deponerede midler) samt likvide midler (kassebeholdningen). Den overordnede placering af likviditeten fremgår af nedenstående tabel: C:\Users\mhass\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\JP65Q44B\Tabeller finansiel strategi.xlsx Regnskab 25

28 2014 Overskudslikviditet ultimo mio.kr. andel mio.kr. andel Finansiel strategi Kapitalplejedepoter: Danske stats- og realkredit obl % % min. 75% Investeringsforeninger: max. 25% Aktier % % max. 15% Virksomheds- og statsobl % 100 6% max. 15% * Samlet overskudslikviditet % % * Fra 10% op til max. 15% afhængig af rating Kapitalplejedepoterne har i givet et afkast på ca. 2,0%. Resultatet vurderes som tilfredsstillende, hvilket dels skal ses i forhold til forventningen i det korrigerede budget om et afkast på 3,0 %, men også i forhold til det fortsat lave renteniveau, hvor hovedparten af kommunens likviditet er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Odense Kommune har som langsigtet målsætning for kapitalpleje, at området set over en 3- årig periode skal give et merafkast på 1,25 % p.a. set i forhold til indskudsbevisrenten. Dette er opfyldt med et akkumuleret afkast for de seneste 3 år på ca. 9,5 %. Gældspleje Odense Kommunes skattefinansierede lån udgør ca. 1 mia. kr., hvoraf hovedparten er optaget i Kommunekredit og er omfattet af gældspleje. Den gennemsnitlige lånerente på kommunens skattefinansierede gæld inkl. effekten fra renteswap-aftaler har i udgjort ca. 1,80 %. Den aktuelle sammensætning af låneporteføljen hos Kommunekredit pr inkl. renteswap-aftaler er vist nedenfor: Låneportefølje inkl. renteswap-aftaler aftaler DKK variabel; 36% DKK fast; 64% 26 Regnskab

29 Nye lån optages som udgangspunkt altid med variabel rente. Som led i kommunens gældspleje foretages der løbende vurdering af, hvorvidt der skal ske justering af lånesammensætningen mht. fast eller variabel rente. I forbindelse med afdækning af renterisikoen på låneporteføljen anvendes simple renteswap-aftaler. En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra variabel til fast rente eller fra fast til variabel rente. Odense kommune har frem til anvendt renteswap-aftaler til renteafdækning i stedet for almindelige fast rente lån, idet lånerenten på renteswap-aftaler med fast rente erfaringsmæssigt er ca. 0,50-0,70 procentpoint lavere end på et tilsvarende lån med fast rente. Kommunekredit har ultimo 2014 lanceret en ny låntype, der har samme karakteristika som afdækning via renteswap-aftale. Denne låntype er anvendt fra og med ved optagelse af nye lån med fast rente. I tabellen nedenfor er der i henhold til Social- og Indenrigsministeriets regnskabsregler redegjort for Odense Kommunes renteswap-aftaler pr : Type / aftalemodpart mio. kr. Rente Valuta Startdato Udløbsdato Nom. restgæld Opr. hovedstol Markedsværdi Variabel til fast rente Jyske Bank A/S 3,9850% DKK ,0 67,3-2,0 Danske Bank A/S 3,7025% DKK ,7 73,7-13,3 Nordea Bank Danmark A/S 3,6265% DKK ,4 51,0-9,7 Nordea Bank Danmark A/S 3,5665% DKK ,4 39,0-7,6 Nordea Bank Danmark A/S 2,0125% DKK ,4 121,0-8,5 Kommunekredit 2,0100% DKK ,4 121,0-7,3 Nordea Bank Danmark A/S 2,7840% DKK ,1 59,9-7,1 Variabel til fast rente, forward start Nordea Bank Danmark A/S 3,0270% DKK ,5 61,5-6,7 Renteswap-aftalerne medvirker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet variabelt forrentede lån er lagt over i fast rente. Swapaftalerne er som udgangspunkt indgået med henblik på at skulle løbe frem til aftalernes udløb. En evt. positiv eller negativ markedsværdi på swapaftalerne har dermed ikke indflydelse på Odense Kommunes gæld. Regnskab 27

30 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Odense Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Regnskab for Odense Kommune rummer på et overordnet og mere overskueligt niveau de samme oplysninger vedrørende kommunens årsregnskab, som kommunen på et detaljeret niveau skal give i form af en række obligatoriske oversigter til sit regnskab. Endvidere indeholder regnskabet et noteafsnit samt supplerende oplysninger. Mere detaljerede specifikationer af regnskabets poster kan læses i "oversigtshæfte". God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år: Regnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger: Indtægter indregnes så vidt muligt i såvel regnskabsopgørelse som resultatopgørelse i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for kommunen inden udløbet af supplementsperioden. 28 Regnskab

31 Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i det/de regnskabsår hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet/endeligt færdig opført og klar til anvendelse. Materielle anlægsaktiver Aktiver med kostpris på under kr. eller en levetid på under 1 år udgiftsføres i anskaffelsesåret. Afskrivninger foretages lineært over følgende forventede levetider: Hovedkategori Mellemkategori Restlevetid Bygninger og grunde Administration m.v. Skoler, daginst., plejehj. mv. 50 år 30 år Teknisk anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Inventar Immaterielle anlægsaktiver Finansielt leasede aktiver Grunde Indretning af lejede lokaler Maskiner m.v. Specialudstyr Transportabelt specialudstyr Lastbiler Persontransportmidler m.v. El- og VVS udstyr m.v. Inventar m.v. IT-udstyr, fax m.v. Eksternt udviklede systemer som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer Optages som et almindeligt anlægsaktiv Afskrives ikke 10 år eller over lejekontaktens varighed 10 år 5-7 år 5-10 år 5-8 år 5 år 5-10 år 3-5 år 3 år 5-10 år Det bemærkes, at følgende typer aktiver ikke aktiveres: - Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. - ikke-operative anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Udgifter på over kr. (bagatelgrænse) der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller væsentlige forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Regnskab 29

32 Udgifter til mindre reparationer og lign., som ikke har en væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Materielle anlægsaktiver - Grunde og bygninger Bygninger og grunde anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2004 indregnet til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2004 med fradrag af afskrivninger. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 er optaget til anskaffelsesværdien med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktiver Udgifter til "eksternt udviklede systemer" som dokumenteres ved kontrakter eller fakturaer. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Varebeholdninger der overstiger 1 mio. kr. indregnes i balancen til kostpris. Varebeholdninger som er større end kr., men mindre end 1 mio. kr. indregnes til kostpris, såfremt der sker væsentlige forskydninger i lagerstørrelsen. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris. Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver som inventar på skoler, institutioner mv. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Finansielt leasede anlægsaktiver Optages som egne anlægsaktiver. 30 Regnskab

33 For finansielle leasingkontrakter opgøres kostprisen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Omsætningsaktiver - værdipapirer Kapitalandele i noterede selskaber indregnes og måles løbende til kursværdien gennem regnskabsåret. Regnskabsårets sidste indregning og måling skal finde sted til kursværdi pr. 31/12. Kapitalandele i unoterede selskaber indregnes og måles efter den indre værdi, der svarer til selskabets egenkapital. Der skal indregnes en andel svarende til kommunens forholdsmæssige ejerandel. Der foretages opgørelse i.h.t. seneste aflagte regnskab for de selskaber som kommunen har ejerandele i. Værdipapirer i øvrigt, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Diverse tilgodehavender er indregnet til nominel værdi korrigeret for forventet tab på tilgodehavender i henhold til gældende regler. Omsætningsaktiver likvide beholdninger samt værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Under langfristede tilgodehavender indgår deponerede midler vedrørende selskabernes frikøb af pensionsforpligtelse. Herved sikres at beløbet reserveres til pensionsudbetalinger samtidig med, at kassebeholdningen er uden reserverede midler, og dermed er udtryk for kommunens disponible kassebeholdning. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Indregnes til nominel værdi. Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med og en modpost for modtagne donationer til anskaffelse af aktiver. Langfristede gældsforpligtelser Prioritetsgæld: Indregnes til restgæld. Leasingforpligtelser: Finansielt leasede aktiver, der har karakter af finansieringsaftaler, indregnes i balancen under anlægsaktiver på lige fod med egne anlægsaktiver og afskrives som sådan. Den kapitaliserede værdi af leasingforpligtelsen indregnes under langfristet gæld. Regnskab 31

34 Operationelt leasede aktiver, der ikke har karakter af finansieringsaftaler, indregnes ikke under anlægsaktiver eller langfristet gæld, men optages i årsregnskabets fortegnelse over leasingforpligtelser som ikke er bogført (forpligtelser). Gæld i udenlandsk valuta omregnes til valutakursen ultimo året. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Kommunens feriepengeforpligtelse indregnes under kortfristet gæld. Feriepengeforpligtelsen opgøres for personale med ret til ferie med løn i forhold til lønsum, feriedage og særlige feriedage. Ændringen i feriepengeforpligtelsen fra primo til ultimo er indregnet i omkostningsregnskabet. Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Forpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende arbejdsskader, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien er beregnet aktuarmæssigt og genberegnes hver 5 år. Ændringen i forpligtelserne fra primo til ultimo er indregnes i omkostningsregnskabet. Garantiforpligtelse Afgivne garantier og forpligtelser indregnes ikke i balancen, men anføres i fortegnelse over eventualforpligtelser i årsregnskabet. Garantiforpligtelsen er optaget med beløb svarende til årsregnskabet 2014, idet der endnu ikke foreligger regnskab for. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser kommunens pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. 32 Regnskab

35 Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditets udvikling. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Social- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Regnskab 33

36 BILAG 1 ØKONOMIUDVALGET: Drift kr. Korrigeret budget Regnskab Afvigelser kassen overførsel Med overførselsadgang Uden overførselsadgang Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering Økonomiudvalget Anlæg kr. Korrigeret budget Regnskab Afvigelser kassen overførsel Økonomiudvalget = merforbrug + = mindreforbrug Kommentarer til driftsudgifter På driftsområdet er der samlet et mindreforbrug på 33,2 mio. kr. for regnskabsåret, mens forventningen i budgetopfølgningen pr. 1/10 var et samlet merforbrug på 13,2 mio. kr. Regnskabet er således mere positivt end signaleret, dog skal opmærksomheden henledes på, at 16,5 mio. kr. af afvigelsen skyldes udligning af reservationspuljen på beskæftigelsesområdet samt afledt drift, hvorfor den faktiske forbedring er fra et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. til 33,2 mio. kr., i alt 29,9 mio. kr. Nedenfor er regnskabsforbedringen beskrevet på de enkelte områder. Driftsområder med overførselsadgang: På driftsområder med overførselsadgang er der et mindreforbrug på 20,8 mio. kr. mod et forventet mindreforbrug ved 1/10 sagen på 11,6 mio. kr. Det foreslås, at mindreforbruget tilgår kassen og kan henføres til: Et mindreforbrug på Barselsudligningsfonden på 5,3 mio. kr. mod et forventet mindreforbrug på 10,3 mio. kr. ved 1/10 sagen. Bevægelsen skyldes en uforudset vækst i antallet på barsel i udgangen af året. Et mindreforbrug i Forretningsudvikling på 8,2 mio. kr., hvor der ved 1/10 sagen var forventet balance, hvilket skyldes en bevidst tilbageholdenhed på aktivitetssiden af hensyn til den strategiske retning i forbindelse med organisationsændringen. Det an- 34 Regnskab

37 gives, at der med tilbageholdenheden er skabt en pukkel, som skal løftes ude i fremtiden, men at mindreforbruget går i kassen under en forventning om, at puklen kan afvikles inden for budgettet i Et mindreforbrug på Salg af KMD bygninger på 0,9 mio. kr. Indtægter fra salget er tiltænkt finansiering af meromkostningen ved implementering af IT systemer som konsekvens af monopolbruddet, men udgifterne har ikke været afholdt som forventet. Et mindreforbrug på Sundhed på 1,0 mio. kr., blandt andet fordi besættelse af vakante stillinger afventer ny organisering på sundhedsområdet. Endvidere ses der mindreforbrug på en række aktivitetsnetværk under forebyggelsespuljen. Et mindreforbrug på Velfærdsudvikling på 1,1 mio. kr., hvilket skyldes en begyndende afvikling af aktiviteterne, f.eks. gennem vakante stillinger grundet den organisatoriske ændring, jf. budgetforliget for Et mindreforbrug på Velfærdsteknologi på 1,2 mio. kr., hvilket skyldes, at der har været afsat midler til at frikøbe medarbejdere i forvaltningerne ved test af teknologi og virksomhedssamarbejde. Der har været mindre træk på disse ressourcer end projekteret. Et mindreforbrug på Odense&Co på 1,7 mio. kr., hvilket skyldes forsinkelser i udgifter i indgåede kontrakter, som var budgetteret i. Driftsområder uden overførselsadgang: På driftsområder uden overførselsadgang er der et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. mod et forventet merforbrug på 9,8 mio. kr. ved 1/10 sagen. Det foreslås, at mindreforbruget tilgår kassen og kan henføres til: Et mindreforbrug på Forsikringer på 12,2 mio. kr. mod et forventet mindreforbrug på 8,4 mio. kr. ved 1/10 sagen. Bevægelsen skyldes usikkerhed omkring kapitaliseringer samt en reservation til udgifter i forbindelse med brandskader, der dog ikke blev afholdt i. Et merforbrug på Tjenestemandpensioner på 4,0 mio. kr. svarende til 1,65 % af budgettet mod et forventet merforbrug på 1,2 mio. kr. ved 1/10 sagen. Det skal bemærkes, at forventningen om merforbruget fortsat bygger på aktuarberegninger, som er vores bedste bud. Et merforbrug på Kommunal (med)finansiering på 2,8 mio. kr. mod et forventet merforbrug på 16,9 mio. kr. ved 1/10 sagen. Ved gennemgang af data konstateres det, at afregningen for 4. kvartal er markant lavere end forventet på baggrund af 2014 og aktivitet. Efter henvendelse til OUH kan det konstateres, at deres aktivitet ikke har været faldende i 4. kvartal, men at implementeringen af nyt IT system til håndtering af patientjournalerne har forsinket aktivitetsregistreringerne. Ved efterregulering, efter regnskabsafslutning, blev Odense Kommune opkrævet 9,8 mio. kr. (til sammenligning var reguleringen 6,4 mio. kr. i 2014, mens den i 2013 var under 0,1 mio. kr.). Der forventes fortsat en regulering i august, således at den endelige afregning svarer til forventningerne i 1/10 sagen. Regnskab 35

38 Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering: På projekter med hel eller delvis ekstern finansiering er der et mindreforbrug på 6,9 mio. kr. mod et forventet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. ved 1/10 sagen. Følgende søges overført fra til 2016: Et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Velfærdsteknologi. Et mindreforbrug på 3,6 mio. kr. på Bystrategisk stab, som består af en række mer- /mindreforbrug, herunder bl.a. mindreforbrug på 4,1 mio. kr. på det boligstrategiske område, hvilket skyldes gentagne overførsler af mindreforbrug fra tidligere år. Et mindreforbrug på 2,8 mio. kr. på Integrated Care, hvilket skyldes, at afsatte forskningsmidler afventer en aftale med SDU samt udfordringer med dimensionering af projektets volumen. Det har vist sig, at rekrutteringen af den ene målgruppe til projektet (den ældre medicinske patient) har været noget mindre end forventet. Kommentarer til anlægsudgifter På anlægsområdet er der samlet set et mindreforbrug på 18,1 mio. kr., hvoraf 17,5 mio. kr. søges overført fra til 2016, mens 0,6 mio. kr. tilgår kassen. Vedrørende mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på anlægsprojekter, der afsluttes, som behandles i separat sag andetsteds på dagsordenen: "Anlægsregnskaber for projekter under Økonomiudvalget", som er indeholdt i mindreforbruget på 18,1 mio. kr., overgår 1,8 mio. kr. til ekstraordinær driftsbevilling til Beredskab Fyn i 2016, mens de resterende 0,6 mio. kr. tilgår kassen. Herudover søges følgende områder overført fra til 2016: Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. mio. kr. på Byg til Vækst boksen. Mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Optimering af Tusindårsskoven. Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på Campus Odense Development. Merforbrug på 0,2 mio. kr. på Boksen. Merforbrug på 0,3 mio. kr. på ESDH - SBSYS. Mindreforbrug på 7,7 mio. kr. vedrørende Fra gade til by omdannelsen af TBT. Mindreforbrug på 2,9 mio. kr. på Strategisk udviklingspulje. Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på Forstadspuljen. Mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende Innovationsprojekt i samarbejde med SDU. Mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på Office 365. Opfølgning på udvalgets serviceramme kr I alt Drift - med overførselsadgang Drift - uden overførselsadgang Projekter Samlet påvirkning på serviceudgifterne = forværring af servicerammen 36 Regnskab