Sikkerhedsproblemer med babyalarmer

Transkript

1 Første Studieår Software Strandvejen Aalborg Sikkerhedsproblemer med babyalarmer B2-24

2 Titel: Sikkerhedsproblemer med babyalarmer Tema: Hvis programmer er løsningen, hvad er så problemet? Projektperiode: 30. august september 2013 Første Studieår Software Strandvejen Aalborg Projektgruppe: B2-24 Synopsis: Deltagere: Mathias Kristensen Lars Krarup Olesen Kim Kristensen Mikkel Christian Lybeck Christensen Rógvi Eliasen Kenneth Husum Stick Vejledere: Dette projekt omhandler babyalarmer, og hvilke problemer disse kan være medvirkende til grundet en række sikkerhedsproblemer. Først undersøges de interessenter, der kan have en interesse i babyalarmerne og eventuelle problemer de måtte have. Derefter følger en samfundsanalyse med udgangspunkt i den valgte interessent, der kommer nærmere de samfundsproblemer babyalarmerne kan forårsage. Til sidst undersøges de teknologier, der kan være medvirkende til problemer med babyalarmerne, og det vurderes hvilken af disse, der er mest relevant at arbejde videre med for at forhindre problemer i fremtiden. Kurt Nørmark Oplagstal: 1 Sideantal: 17 Bilagsantal og -art: 0 Afsluttet den 20. september 2013 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

3 Indhold 1 - Forord Indledning Initierende problem Valg af case Analyse Babyalarmer Interessenter Producenterne Hackerne Myndighederne Brugerne Valg af interessent Samfund Teknologi Svagheder ved babyalarmer Problemformulering Kildeliste / 17

4 1 - Forord Denne rapport er udarbejdet som en del af det første projektforløb, P0, på Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet af gruppen B2-24 fra Software studiet (SW), der hører under det Teknisk- Naturvidenskabelige fakultet. Rapporten er skrevet i perioden fra d. 2. september 2013 til d. 20. september Rapporten er inddelt i to overordnede sektioner. Først undersøges interessenterne og de samfundsrelaterede problemer. Derefter undersøges de teknologiske problemer med udgangspunkt i den foregående analyse. Det hele afsluttes med en problemformulering baseret på de udførte analyser. Formålet med projektet var at introducere de studerende til arbejdsformen på Aalborg Universitet, der godt kan være anderledes end, hvad de studerende har været vant til. Projektet har en ECTS-værdi på 5 point. 4 / 17

5 2 - Indledning Den elektroniske tidsalder, som vi lever i, giver os visse fordele i forhold til tidligere. Nu er man ikke længere nødt til at lave plads til sit barn i ens eget soveværelse for at holde øje med det om natten. I stedet kan man nu købe en babyalarm og installere denne på barnets soveværelse. Afhængigt af hvilken model man køber, kan man regne med at have video, lyd og måske et system, der advarer dig, hvis dit barn græder. Nogle babyalarmer tillader dig at tilgå videosignalet med din computer eller smartphone uanset hvor du befinder dig, mens andre er begrænset til en modtager, der følger med babyalarmen. Herved har man mulighed for at holde øje med sin baby selvom den befinder sig i et andet rum. Foscam er en af de producenter, der laver babyalarmer med en tilhørende skærm, hvorpå videoen fra kameraet kan ses. De producerer også en række trådløse IP-kameraer, der også kan benyttes som babyalarmer, dog uden selve alarmfunktionen. Disse kameraer kan streame video og lyd til en webbrowser, smartphone eller en lokal server, hvor det optages 1. Herved har forældrene muligheden for at optage og gemme film med deres baby, som de så kan se senere. Lorex producerer også babyalarmer med funktioner, der minder om de, der findes hos Foscam. En af deres babyalarmer kommer også med et udendørskamera, der har en infrarød funktion, så det også fungerer om natten. Hermed kan man optage babyens færden både indenfor og udenfor uanset om det er lyst eller mørkt. Disse babyalarmers videosignal kan tilgås via Skype, hvor man så også har mulighed for at kommunikere med barnet eller andre, der befinder sig i rummet 2. Denne rapport vil komme nærmere ind på de problemer babyalarmerne kan have i samfundet, og hvilke teknologier, der udgør grundlaget for disse problemer. Rapporten vil undersøge konsekvenserne af problemerne med babyalarmerne, der kan forårsage paranoia og en følelse af falsk tryghed. Samtidig vil den komme nærmere ind på de teknologier, heriblandt den trådløse forbindelse og radiosignaler, der er nogle af årsagerne til, at der er problemer med babyalarmerne. Herunder beskrives svaghederne ved disse teknologier også for bedre at belyse problemstillingen. For at nå frem til en problemformulering, der kan belyse et bestemt problem med babyalarmer, er det nødvendigt først at undersøge, hvilke interessenter der er, og hvilken indflydelse problemerne kan have på dem. 5 / 17

6 3 - Initierende problem Valg af case Vi har valgt at arbejde med case nr. 7, der lyder som følger: "Babyalarmer. Tusindvis af babyalarmer er dårligt sikret, så forældre får billeder af naboens børn på deres skærm. Hackere kan også udnytte det. I USA er brugen af fjernstyrede babyalarmer med videoovervågning udbredt, men sikkerhedsfolk har ved flere lejligheder advaret om, at netop babyalarmerne kan udgøre et sikkerhedsproblem, hvis de er forbundet til et sårbart wifi-netværk." For at kunne udvælge et specifikt problem at bearbejde, er det nødvendigt først at undersøge, hvilke konsekvenser disse babyalarmer kan have for samfundet såfremt de bliver misbrugt. Derfor undersøges de samfundsfaglige aspekter først, hvorefter et teknologisk problem udledes fra ét af disse. I et samfund med stigende fokus på overvågning, kan elektronisk udstyr og kameraer være en stor hjælp til at opnå en ny form for tryghed, som et menneske i det senmoderne samfund stiller krav til. Moderne babyalarmer er inden for en overordnet teknologikategori, der kaldes IP-kameraer. Denne rapport tager udgangspunkt i babyalarmer, der har indbyggede IP-kameraer. IP-kameraer og babyalarmer kan ofte tilgås fra internettet, og ejeren af babyalarmen kan derved styre kameraet og kigge rundt i huset uanset, hvor i verden vedkommende befinder sig. Denne tryghedsfølelse er dog ikke så oprigtig, som de fleste mennesker tror, da man ved hjælp af former for hackerangreb kan bryde ind i babyalarmen, og derved overtage og styre kameraet, så det kan benyttes til ondsindede formål, som oprindeligt slet ikke var tiltænkt. Dermed skaber babykameraet,og eksempelvis IP-kameraer, i virkeligheden en form for falsk tryghed, og det oprindelige formål med at opnå et tryggere hjem for ens baby eller hjem går tabt. 6 / 17

7 4 - Analyse Babyalarmer I de seneste år er der sket meget i udviklingen af babyalarmer. Hvor det før i tiden bare fungerede som en form for walkie-talkie, er det nu i dag et apparat med en masse muligheder blandt andet video, bevægelsessensor, højttaler, mikrofon og advarsler hvis babyen begynder at græde. I dette afsnit vil der blive undersøgt nogle forskellige funktioner, hvor der vurderes hvilke konsekvenser det kan have, hvis de forkerte mennesker får adgang til babyalarmen. Det første system, der vil blive kigget på, er en babyalarm fra Lorex 3 med mange indbyggede funktioner. I systemet er to kameraer og en form for håndholdt computer, hvorpå man kan se babyen. Der er også mulighed for at sætte endnu flere kameraer til. Ved hjælp af den håndholdte enhed er der mulighed for at bevæge kameraet og derved kan man få et fuldt overblik over værelset, hvori babyalarmen er placeret. Fordelen ved almindelig brug er, at man kan følge barnet uanset hvor det befinder sig, men kommer det i de forkerte hænder, vil eventuelle tyve eller hackere kunne kigge rundt efter værdigenstande, flugtruter og andre informationer, der kan misbruges. En anden funktion i dette system er two way talk, som gør det muligt for forældrene at kunne høre om babyen skriger eller på anden måde giver udtryk for en utilpashed. På samme måde er det muligt for forældrene at snakke tilbage til babyen trøste eller synge en godnatsang. Der har været sager i medierne, hvor denne funktion er blevet misbrugt til at komme med ukvemsord efter baby og forældre 7. Dette vil være en meget ubehagelig oplevelse, da man ikke kan se hvem, der egentlig gør det, og hvor længe personen egentlig har siddet og holdt øje med en baby gennem babyalarmens kamera. I Lorex system er der også mulighed for at gemme videoerne, så forældrene kan beholde minderne i tilfælde af, at deres baby gør noget sødt. Denne funktion kan dog også udnyttes af folk med onde intentioner, hvor de eksempelvis kan ydmyge moderen hvis hun har siddet og ammet, og videoklippet derefter bliver lagt op på internettet til offentlig skue. Dette system er mere lukket på den måde, at det ikke har direkte forbindelse til internettet, og vil derfor være mindre tilgængeligt, men det er dog ikke helt sikret mod udefrakommende indtrængning. Et andet system, der vil blive kigget på, er de meget omtalte Foscams 4, som er kendte for deres integration med internettet. Det skal forstås på den måde, at det er muligt at se og styre kameraet via internettet uanset, hvor man befinder sig ved hjælp af den indbyggede webserver, der er i babyalarmen. Denne tilkobles hjemmets internetopkobling ved hjælp af WiFi. En af tingene, der gør dette problematisk, er at folk sjældent skifter standardkoden (2 ud af 10) 5, og der er derfor åbent for alt og alle specielt, når der findes værktøjer på internettet til at finde IP-adresserne til disse kameraer. Der er dog lavet et IP-filter, hvor det er muligt at blokere enkelte IP-adresser, men denne funktion er givetvis ikke anvendt hos familier uden særlige IT-kundskaber, i stedet 7 / 17

8 efterlades babyalarmerne her med fabriksindstillinger. En anden funktion, der kan udgøre en risiko for at andre ser babyen, er upload af billeder til FTP ved bevægelse. Dette betyder, at der er endnu et system, som skal sikres fra uvedkommende indtrængen. Såfremt en babyalarm er tilkoblet hjemmets trådløse netværk stiger risikoen for, at babyalarmen kan blive misbrugt markant. Manglende viden om opsætning af elektroniske systemer hos mange brugere betyder, at babyalarmerne stadig kører med de standardindstillinger de er blevet givet fra producenten, hvilket gør dem meget lettere at hacke Interessenter For at kunne undersøge, hvilke problemer babyalarmer kan have for samfundet, og hvilke teknologiske problemstillinger, der er relevante at undersøge, er det nødvendigt først at undersøge, hvilke grupper i samfundet, der har en interesse i eller relation til babyalarmerne. De forskellige grupper undersøges, hvorefter den mest relevante gruppe udvælges på baggrund af den udførte undersøgelse. De involverede omkring babyalarmer er producenterne, der udvikler babyalarmerne, hackerne, der bryder sikkerheden og misbruger babyalarmerne, myndighederne, der skal forhindre cyberkriminalitet, samt brugerne, der køber og benytter babyalarmerne i den tro, at de er sikre. Disse grupper har alle en interesse i babyalarmerne, der til en vis grad kan påvirke samfundet afhængigt af, hvilke problemer deres interesse medfører Producenterne Babyalarmerne er udviklet med henblik på at forsyne brugerne med en form for sikkerhed omkring deres babyer. Producenterne forsyner deres brugere med denne sikkerhed ved at udvikle babyalarmer forsynet med kameraer, højttalere og i nogle tilfælde tovejs mikrofoner 6, så forældrene kan holde øje med deres baby om natten. Derved bliver producenten en udbyder af personlig sikkerhed, nærmere en form for tryghed, til brugerne. Eftersom det er producenterne, der står for udviklingen af babyalarmerne og det tilhørende firmware, er det også dem, der til dels er ansvarlige for eventuelle sikkerhedsbrud, der kan opstå. Samtidig er det også dem, der skal sørge for, at deres produkter fungerer korrekt sådan, at en familie ikke lige pludselig får et billede af naboens baby på deres skærm. Sikkerheden i alarmerne er vigtig for producenterne, da brud på denne i værste fald kan resultere i retssager mod dem såfremt et eventuelt sikkerhedsbrud tager udgangspunkt i fejl i deres firmware eller andre sikkerhedsmekanismer. Dette betyder, at babyalarmerne kan have store økonomiske konsekvenser for producenterne i form af retssager eller manglende salg som følge af alvorlige sikkerhedsproblemer. 8 / 17

9 Hackerne Eventuelle sikkerhedsfejl i babyalarmerne eller på de netværk, som de er tilkoblet, kan udnyttes af hackere. Ved at trænge ind på babyalarmerne kan hackerne kontrollere kameraet, højttalerne og mikrofonen, hvorved de kan undersøge det rum, hvori kameraet er opstillet, for eventuelle værdigenstande samtidig med, at de kan forstyrre babyen eller andre, der opholder sig i rummet. Herved kan babyalarmens funktion umiddelbart sættes ud af funktion, da den bliver misbrugt, og hackerne har muligheden for at lure på babyen 7. Hvis babyalarmen er koblet til et forholdsvist usikkert netværk kan hackerne også skaffe sig adgang til dette via alarmen, hvorved de kan opsnappe oplysninger, der sendes over netværket. Hermed kan hackerne få adgang til personlige oplysninger, heriblandt bankoplysninger, hvorved de kan tømme vedkommendes bankkonti. Hackerne udnytter den til tider svage sikkerhed i babyalarmerne, hvorved de i visse tilfælde kan opnå adgang til de netværk, som alarmerne er koblet til. Dette kan have alvorlige konsekvenser både for brugerne, myndighederne og producenterne. Hackerne har altså en negativ påvirkning på babyalarmerne, og er direkte skyld i en række problemer, der kan påvirke samfundet Myndighederne Såfremt babyalarmerne ikke bliver misbrugt af hackere, så er der ingen årsag til at involvere myndighederne. Så snart hackerne skaffer sig adgang til babyalarmerne eller de netværk, som de er koblet til, bliver det en sag for myndighederne, da der her er tale om cyberkriminalitet, og afhængigt af, hvad hackerne gør efter at have opnået adgang, kan der også være tale om andre om andre former for kriminalitet. Her bliver det myndighedernes ansvar at fange de kriminelle, så de ikke kan fortsætte med at trænge ind på private netværk og misbruge babyalarmer. Myndighederne skal både lovgive således, at misbrug af babyalarmer kan undgås samtidig med, at de skal retsforfølge de hackere, der misbruger dem. Myndighederne bliver påvirket af de 3 andre grupper, da de både er ansvarlige for at forebygge misbrug med lovgivning samt at straffe de, der bryder loven. De har derfor en interesse i, at babyalarmerne fungerer optimalt samtidig med, at brugerne ved, hvordan de skal benyttes sådan. Herved kan de største problemer undgås, men i tilfælde af hackerangreb bliver myndighederne tvunget til at reagere Brugerne Babyalarmerne fungerer som en sikkerhedsfaktor for forældrene. De tillader dem at holde øje med deres baby, hvis de sover i et andet lokale. Dette giver forældrene en ekstra form for tryghed idet, at de kan se om deres baby har problemer eller sover trygt. De babyalarmer der er forsynes 9 / 17

10 med mikrofon og højttaler gør også, at forældrene kan høre, om deres baby græder. De er altså afhængige af, at babyalarmen fungerer korrekt således, at de kan stole på den og være sikre på, at deres baby har det godt. Brugerne er herved afhængige af producenterne. Hvis produktet ikke lever op til standarden, så kan brugerne ikke stole på de billeder babyalarmen viser dem eller de advarsler den kommer med, hvis babyen skulle begynde at græde. Herved elimineres hele grundlaget for at have babyalarmen i første omgang. Brugerne påvirkes derfor direkte af producenterne, og samtidig også hackerne, da de kan kompromittere babyalarmerne og sætte dem ud af funktion. Brugerne er afhængige af myndighederne, producenterne og hackerne for, at deres babyalarmer skal fungere korrekt. Myndighederne fungerer som en forebyggende enhed, der skal afskrække hackerne fra at misbruge alarmerne, hvorved brugerne undgår problemer. Brugerne er herved den mest udsatte gruppe, da de er meget afhængige af de andre grupper samtidig med, at det kan have store konsekvenser for dem, hvis de bliver udsat for hackerangreb. I modsætning til firmaerne er det ikke altid helt nemt for individuelle personer at klare sig økonomisk indtil de ansvarlige bliver fanget. Babyerne selv inkluderes ikke som en del af gruppen 'brugerne', da de ikke benytter babyalarmen, men derimod er målet for dem. Samtidig benyttes babyalarmer generelt kun til meget små børn, der ikke nødvendigvis forstår, hvad der foregår rundt omkring dem Valg af interessent Der udvælges en interessent til nærmere analyse for at komme nærmere en egentlig problemstilling, som der efterfølgende kan arbejdes videre med. Den mest sårbare interessent, som samtidig er nemmest at påvirke, er brugerne af babyalarmerne. Misbrug af deres babyalarmer, eller udelukkende muligheden for, at de kan blive misbrugt, kan have negative konsekvenser for dem, både økonomisk såvel som psykisk. 10 / 17

11 4.3 - Samfund Med udgangspunkt i den valgte interessent, brugerne, undersøges de konsekvenser problemer med babyalarmer kan have for samfundet med henblik på at komme nærmere en teknologisk problemstilling omkring babyalarmerne, som der efterfølgende kan arbejdes videre med. Brugerne køber babyalarmer med henblik på at forbedre sikkerheden i deres hjem i forhold til deres baby. De går her ud fra, at babyalarmen er sikker, og tænker sandsynligvis ikke nærmere over, at der måske også er andre, der følger med i det video, der bliver sendt fra babyalarmens indbyggede kamera. I det øjeblik brugerne erfarer, at der er mulighed for at andre følger med, når de ser video af deres baby, bliver det pludselig aktuelt for familien, at der kan være sikkerhedsrisici forbundet med deres babyalarm. Den førhen eksisterende tryghed, der tog udgangspunkt i babyalarmen, er nu i stedet blevet til frygt. Frygt for, at andre betragter deres barn imod deres vilje. Trygheden bliver hermed falsk tryghed, da de ikke længere kan vide, hvornår andre kigger med - eller om der overhovedet er nogen andre, som kigger med. Dette betyder, at man ikke engang selv behøver have været involveret i en sådan episode, men derimod er det nok at have læst om andre, der har været ude for det. Herved bliver man opmærksom på, at sådanne ting rent faktisk kan finde sted, hvorved man sandsynligvis begynder at tvivle på, hvor sikker ens egen babyalarm egentlig er. Hvis en familie bliver udsat for denne slags overvågning, misbrug af deres babyalarm eller bare ved, at der er en risiko for det, kan det have visse konsekvenser, både psykiske og økonomiske. En episode, hvor babyalarmen er blevet misbrugt til at svine babyen til, hvilket forældrene har opdaget, kan efterfølgende, i værste fald, udvikle sig til en række psykiske lidelser såsom angst, posttraumatisk stress lidelse og paranoia. Disse lidelser tager alle udgangspunkt i svagheder i babyalarmen, der tillader udefrakommende at tilgå videosignalet. Herved opstår mulighed for konstant overvågning uden brugernes kendskab, hvilket ikke umiddelbart er kilden til et problem medmindre, at brugerne er klar over, at det kan lade sig gøre. Såfremt en person konstant bliver udsat for sådanne situationer, hvor de påvirkes psykisk, kan det i sidste ende munde ud i selvmordstanker som følge af et psykisk nedbrud. Her der selvfølgelig tale om grænsetilfælde, men det er stadig muligt, at forældrene går rundt med en konstant frygt eller nervøsitet over, at der er andre, som kigger på dem eller deres baby uden de har givet dem lov. Det nedenstående skema illustrerer styrken af den psykiske påvirkning i forhold til den udsattes forhold til den kriminelle. Skemaet viser risikoen for, at man pådrager sig de forskellige psykiske lidelser alt efter, hvor godt man kender vedkommende, der overvåger eller stalker en. Skemaet er baseret på danske undersøgelser, men kan til en vis grad gøre sig gældende for andre lande også, da samme problemer eksisterer over hele verden. 11 / 17

12 Relation Intim relation Bekendt relation Ukendt relation PSYKISKE KONSEKVENSER Frygt/angst PTSD/PTSD-symptomer Selvmordstanker/-forsøg Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær ØKONOMISKE KONSEKVENSER Tabt arbejdsfortejenste pga. sygemelding, orlov eller fyring Udgifter til psykolog Udgifter til medicin Baseret på undersøgelse udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed 8 Som det fremgår af skemaet, er frygt og angst de psykologiske lidelser, der er størst risiko for at blive ramt af, hvis man bliver udsat for psykisk terror i form af overvågning og stalking. Afhængigt af, hvilket land man lever i, kan det i sidste ende blive nødvendigt for staten at dække eventuelle udgifter til behandling af disse lidelser samtidig med, at det også er statens ansvar at finde de ansvarlige og stille dem for en domstol. Såfremt man i stedet bor i et land som USA, hvor staten ikke dækker behandlingsudgifter, kan ofret hurtigt komme til at skulle betale mere end kr. for at blive behandlet for disse psykiske lidelser. Det er også sandsynligt, at disse psykologiske lidelser vil have en stor indflydelse på de udsattes dagligdag. Hvis de grundet lidelserne ikke længere er i stand til at arbejde mister de deres indkomst, og bliver muligvis isoleret fra samfundet. Den konstante følelse af falsk tryghed og paranoia over, at de bliver overvåget, kan også resultere i, at de bliver mistroiske over for familie og venner, hvorefter de til sidst skubber dem væk fra sig og isolerer sig i sit eget hjem. Selvom der er tale om grænsetilfælde med hensyn til de psykiske lidelser, så eksisterer risikoen stadig for at pådrage sig disse stadig. Samtidig er det også muligt, at de udsatte går rundt med konstant frygt og en følelse af falsk tryghed uden at pådrage sig nogle psykologiske lidelser. Ud fra de samfundskonsekvenser de psykologiske lidelser kan forårsage, og de mildere tilfælde med frygt og falsk tryghed, som kan ødelægge hverdagen, undersøges de teknologiske problemstillinger, der tillader andre at tilgå babyalarmerne og deres videosignal. 12 / 17

13 4.6 - Teknologi Med udgangspunkt i de samfundsmæssige problemer i form af de psykologiske lidelser, frygt og falsk tryghed undersøges de teknologiske aspekter ved babyalarmen, der kan være nogle af årsagerne til problemet. Der eksisterer forskellige problemer blandt de eksisterende babyalarmer, der dog er af nogenlunde samme karakter med samme konsekvenser for de udsatte. Teknologien undersøges med det formål at komme nærmere kerneproblemet, som der efterfølgende kan arbejdes videre med Svagheder ved babyalarmer Radiosignal Babyalarmerne kan også forbindes til en monitor via et radiosignal i stedet for et trådløst netværkssignal. Disse radiosignaler har en mindre rækkevidde, da de ikke er koblet på et globalt netværk. Dette betyder, at man ikke kan tilgå dem fra et andet sted i verden, men derimod er nødt til at være inden for rækkevidde. Rækkevidden afhænger af frekvensen på signalet. En Foscam alarm med en frekvens på 2,4 GHz har en rækkevidde for monitoren på ca. 150 meter 9. Da alle babyalarmer af samme model benytter den samme frekvens kan dette skabe problemer, hvis de er placeret tæt på hinanden. Først og fremmest kan de forskellige apparater skabe interferens, og det er også muligt, at ens monitor bliver koblet på det forkerte signal, hvorved man pludselig får et billede af naboens baby i stedet for ens egen Usikkert netværk Mange babyalarmer kører over hjemmets trådløse netværk, hvorved rækkevidden for alarmerne er nærmest er uendelig. Dette åbner samtidig op for alle alarmens muligheder med hensyn til fjerntilslutning og opbevaring af video og lyd på en webserver. Såfremt netværket er sikret og ordentligt krypteret med en god netværksnøgle er der umiddelbart ingen risiko for, at andre kan tilkoble sig babyalarmen. I det øjeblik babyalarmen kobles til et usikret netværks uden kryptering stiger risikoen for, at andre personer kobler sig på babyalarmen med henblik på at misbruge den, markant. Eftersom netværket ikke er sikret kan alle, der er inden for rækkevidde, koble sig på det, hvorefter de kan få adgang til al information på netværket - heriblandt babyalarmen. Når de først har fået adgang til den kan de frit misbruge den og ændre på indstillingerne, hvilket betyder, at de rent faktisk kan afskære ejerne fra deres eget apparat eller ændre på, hvilken ekstern server videoen gemmes på. 13 / 17

14 Skype Visse babyalarmer, heriblandt nogle fra firmaet Lorex, giver brugeren mulighed for at tilgå videosignalet via Skype. Dette gør det muligt at se og snakke med sin baby, og eventuelle andre, der måtte opholde sig i rummet, ved at benytte simpelthen at ringe kameraet op over Skype, hvorved video og lyd så sendes over internettet mellem de to punkter. Eftersom Skype også kan benyttes på smartphones bliver det muligt at følge babyen selv, når man ikke har adgang til en computer. Såfremt man benytter denne funktion er det dog vigtigt, at ens computer samt Skype-konto er sikker. Hvis en af disse kompromitteres kan udefrakommende meget nemt opnå adgang til babyalarmen og dens indbyggede mikrofon, højttaler og kamera. Det samme gør sig gældende, hvis ens smartphone bliver stjålet. Den manglende sikkerhed på denne forbindelse tillader andre at tilgå den uden store problemer, hvis de først har fået adgang til den opkoblede Skype-konto Webserver Nogle af de babyalarmer, der findes på markedet, optager video og sender denne til en tredjeparts webserver, hvor det efterfølgende kan tilgås af babyalarmens ejere. Såfremt en udefrakommende forsøger at opnå adgang til denne webserver for at studere de lagrede video- og lydfiler sendes der fra browseren en anmodning til serveren over internettet. Hvis denne anmodning ikke er korrupt eller ikke bliver genkendt, så videresendes vedkommende til en webside, hvorpå indholdet af webserveren kan findes. Denne side er dog som ofte beskyttet med et brugernavn og kodeord. Kommunikationsrækkefølgen mellem client og server / 17

15 Ovenstående figur illustrerer fremgangsmetoden, hvor client sender en forespørgsel til middleware, som behandler den og derefter henter data fra serveren, som sendes tilbage til client. Disse webservere er oftest blevet efterladt med deres fabriksindstillinger, hvilket gør det nemt for udefrakommende at trænge ind i dem og tilgå indholdet. Det er i visse tilfælde også muligt at følge signalet fra webserveren tilbage til babyalarmen, hvorved man kan opnå adgang til det direkte videosignal Valg af teknologisk svaghed Hvis den nuværende udvikling inden for IT og elektronik fortsætter, så bliver flere og flere tjenester webbaserede. Disse webbaserede tjenester kræver tilknyttede webservere, hvor alt data gemmes og hentes fra. Det samme vil unægteligt være tilfældet med babyalarmer, der kan optage og streame video. Det er derfor mest relevant fokusere på problemer med webserverne for at kunne forhindre fremtidige problemer. 15 / 17

16 5 Problemformulering I den nyere tid, hvor den teknologiske udvikling bliver mere og mere avanceret, bliver mennesker også nødt til at finde på nye metoder til at beskytte deres privatliv. Folk skal være i stand til at sætte en babyalarm op i deres hjem, uden at skulle gå med bekymringer om, at barnet bliver overvåget af en person, der har hacket sig ind i kameraet. Moderne babyalarmer er ofte udstyret med kameraer, mikrofon og højttaler. Samtidig kræver de fleste en wi-fi opkobling således, at man kan koble sig på dem overalt i verden. Dette betyder, at babyalarmerne er afhængige af webservere for at gemme og sende data. Disse webservere efterlades i størstedelen af tilfældene med fabriksindstillinger i forhold til brugernavn og kodeord. Dette gør det betydeligt nemmere for udefrakommende at tilgå serverne, hvorved de har mulighed for at misbruge babyalarmerne. 16 / 17

17 6 - Kildeliste 1 Foscam. (2013, September) Foscam. [Online]. (hentet d. 4. september 2013) 2 Lorex. (2013, September) Lorex. [Online]. (hentet d. 4. september 2013) 3 Lorex. (2013, September) Lorex. [Online]. ( (hentet d. 4. september 2013) 4 IPCam-shop. (2013, September) IPCam-shop. [Online]. (hentet d. 12. september 2013) 5 Qualys. (2013, April) Qualys. [Online]. %20Sergey%20Shekyan%20and%20Artem%20Harutyunyan%20- %20Turning%20Your%20Surveillance%20Camera%20Against%20You.pdf (hentet d. 14. september 2013) 6 Amazon. (2013, September) Amazon. [Online]. Way/dp/B006ZP8UOW/ref=pd_cp_p_0 (hentet d. 14. september 2013) 7 Thomas Djursing. (2013, August) Ingeniøren. [Online]. (hentet d. 10. september 2013) 8 Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Tine Tjørnhøj-Thomsen, Karin Helweg Larsen. (2013) Statens Institut for Folkesunhed. [Online]. - side 61 (hentet d. 16. september 2013) 9 Foscam. (2013, September) Foscam. [Online]. (hentet d. 13. september 2013) 10 David Nancarrow. (2011, November) KKTV. [Online]. (hentet d. 12. september 2013) 11 David Favazza. (1998, September) University of Texas at Austin. [Online.] (hentet d. 15. september 2013) 17 / 17