Kontrolinstruks. for foder- og hygiejnekontrol ved primærproduktion af foder og fødevarer

Transkript

1 Kontrolinstruks for foder- og hygiejnekontrol ved primærproduktion af foder og fødevarer februar 2016

2 Kolofon Kontrolinstruks for foder- og hygiejnekontrol ved primærproduktion af foder og fødevarer Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed, februar 2016 Foto: Colourbox Miljø- og Fødevareministeriet Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Tlf.: ISBN

3 Indhold Information vedrørende kontrolinstruksen 5 1. Formål 5 2. Retsgrundlag 6 3. Generelt Sikkerhed og veterinærforskrifter Kontrolantal Udtræksårsager Tidsfrister for kontrollens gennemførsel Hvem og hvad er omfattet af kontrol Besætninger og bygninger ejet af andre Hjemmeproduceret foder, hvor ejerskabet er fordelt mellem flere CVR Hesteopstaldningssteder (rideskoler) og heste Hvis et CVR er ophørt KO og Anden KO Opfølgning på fund af dioxin, PCB, tungmetaller m.v. i fødevare 9 4. Kontrolbesøget Indledning Udenlandsk foder Værktøjer Hjælp til udvalgte regler Registrering Hvad må tilsættes til dyrenes drikkevand Er det et tilsætningsstof eller et fodermiddel Brug af tilsætningsstoffer og forblandinger Animalsk protein, fiskemel og madaffald Håndtering af lægemidler/foderlægemidler Forbudte materialer Sporbarhed og køb Salg og videresalg af foder Forberedelse Under kontrolbesøget kontrolvejledning Foderhygiejne Frugt og grønt hygiejne Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.v.) Opfølgning på fund af PCB eller dioxin i en fødevare Særligt for kontrol på besøgslandbrug (f.eks. hjorte og svin) Særligt for kontrol på bedrifter med heste Særligt for kontrol på bedrifter med dambrug og drøvtyggere Prøvetagning Prøvetagning af foder Indsendelse af prøver Prøvetagning af brødrug, brødhvede og maltbyg (fødevarer) Udfyld KSK Særligt for KSK efter opfølgning på fund af dioxin eller PCB 23 3

4 4.8 Opret og udfyld LPR og dan et særligt LPR-dokument Særligt for prøver til opfølgning på dioxin eller PCB Dan et brev Efter kontrolbesøget Kontrolbesøg uden afvigelser Kontrolbesøg med afvigelser og høring Kontrolbesøg med prøver (LPR) Tidsregistrering Ikrafttræden og ajourføring af instruksen Fortegnelse over bilag og interne arbejdsdokumenter 28 4

5 Information vedrørende kontrolinstruksen Kontrolinstruksen er skrevet til de kontrollører, der udfører kontrollen. Da materialet er skrevet til NaturErhvervstyrelsens kontrollører, kan der være internt sprogbrug og henvisninger til interne dataprogrammer, som personer udenfor NaturErhvervstyrelsen ikke har adgang til. Hvis der er bilag knyttet til instruksen, vil de normalt også være tilgængelige, men der kan være tilfælde, hvor vi har vurderet, at den kontrollerede har mulighed for omgå kontrollen, hvis de pågældende informationer er offentligt tilgængelige. Af denne grund kan bilag være klassificeret som interne arbejdsdokumenter, som dermed kun er tilgængelige for medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Der vil ske en årlig revision af kontrolinstruksen. Der kan dog i løbet af året forekomme rettelser/ændringer af instruksen. Disse vil blive offentliggjort i form af en revideret kontrolinstruks på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside samtidigt med, at kontrollørerne modtager ændringerne. 1. Formål Formålet med kontrollen er, at kontrollere om primærproducenter af foder og fødevarer overholder bestemmelserne i foderstoflovgivningen samt i foderhygiejneforordningen og fødevarehygiejneforordningen. Formålet med instruksen er, at sikre en korrekt og ensartet kontrol af primærproducenter i Danmark i henhold til foderstof- og hygiejnelovgivningen. 5

6 2. Retsgrundlag Kontrollen foregår med udgangspunkt i de her under nævnte regelsæt samt i denne instruks. Ret til at udføre kontrollen: NaturErhvervstyrelsens ret til at udføre kontrollen fremgår af 2, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser. Foderbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 med senere ændringer. Fødevareforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed med senere ændringer. Foderhygiejneforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne med senere ændringer. Fødevarehygiejneforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. juni 2004 om krav til fødevarehygiejne med senere ændringer. Foderstofloven, lovbekendtgørelse nr. 477 af 15. maj 2014 med senere ændringer. Pesticidrestforordningen, Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF med senere ændringer. Grundbetalingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 1. december 2015 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse, bekendtgørelse nr. 100 af 30. januar 2015 med senere ændringer. Markedsføringsforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder med senere ændringer. Prøvetagningsforordningen, Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder med senere ændringer. Forordning om prøvetagning af fødevarer, Kommissionens forordning (EF) Nr. 401/2006 af 23. februar 2006 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer med senere ændringer NaturErhvervstyrelsens kontrollører har adgang til driftsbygninger og driftsarealer uden retskendelse. Dette fremgår af 3, stk. 1 i foderstofloven. 6

7 3. Generelt Generelle bestemmelser for udførelse af kontrol kan findes i Den generelle kontrolinstruks, som findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. 3.1 Sikkerhed og veterinærforskrifter Der må ikke gennemføres kontrolbesøg i besætninger, der er under offentligt tilsyn for visse specielle smitsomme husdyrsygdomme, som f.eks. Newcastle Disease samt Mund og Klovsyge. Ved besøg i svinebesætninger skal der tages højde for karantænetider, se Vælg fanen Besøgsrækkefølge i menuen. Se også: Den generelle kontrolinstruks. 3.2 Kontrolantal Bedrifter, som skal kontrolleres, er oprettet i DCK under opgavekode 5131_16, Foder- og hygiejnekontrol på landbrug. For et antal kontrollers vedkommende er der sammenfald med Central-KO eller pesticidkontrol. Der skal i 2016 kontrolleres 645 bedrifter for foder og hygiejne. 3.3 Udtræksårsager Der findes en række forskellige udtræksårsager som siger hvilken population, som bedriften er udtaget fra. Dette kan f.eks. være en udtræksårsag, som indikerer en sammenfaldskontrol, f.eks. sammenfald med Central-KO eller pesticid, eller en udtræksårsag, som indikerer en dyreart, f.eks. svin eller kvæg. Hvis udtræksårsagen er en dyreart, viser dette, at bedriften er udtaget på baggrund af denne dyreart. Hele bedriften skal kontrolleres, også eventuelle andre dyrearter. For at få det rette overblik over alle bedriftens dyr også på forskellige ejendomme, skal den kontrolforberedende rapport bruges (se kap. 4.4 Forberedelse). Eventuelle Opfølgende kontrolbesøg kan blive foretaget hos et antal af de bedrifter, som har haft en overtrædelse tidligere, eller hos bedrifter, som har fået kontrasteret et problem ved kontrol af de leverede fødevarer, f.eks. cadmium eller PCB i afgrøder eller slagtedyr. I så fald vil kontrolløren blive orienteret om hvilket problem, der var tale om. 3.4 Tidsfrister for kontrollens gennemførsel Den ordinære hygiejne/foderkontrol skal foretages hele året, dog vil kontrol hos avlere af frugt og grønt primært blive gennemført i vækstperioden fra maj til september. 7

8 Alle kontrolbesøg skal foretages uanmeldt. Vedr. retssikkerhedsloven og uanmeldte besøg henvises der til kapitel 3 i Den generelle kontrolinstruks, som findes på Intranettet under instrukser. 3.5 Hvem og hvad er omfattet af kontrol Hele primærproducentens bedrift er omfattet af kontrollen. Det betyder, at alt foder, bygninger og besætninger m.v., som det udtagne CVR eller CPR nummer har rådighed over, er omfattet af kontrollen. Det gælder også eventuelle dyr (f.eks. heste eller kvier) i pension, hvor landbruger er ansvarlig for foder og fodring. Landbrugers egne besætninger fremgår af den kontrolforberedende rapport Besætninger og bygninger ejet af andre Besætninger, som har anden ejer, er som udgangspunkt ikke omfattet af kontrollen. Det betyder, at der kan være situationer, hvor kontrollen foregår i maskinhus og foderlade, men ikke inde i selve stalden, idet dyrene her er ejet og passet af et andet CVR eller CPR nummer. Dette gælder også, selvom der er personsammenfald mellem ejerkredsen af de forskellige CVR numre Hjemmeproduceret foder, hvor ejerskabet er fordelt mellem flere CVR Landbruger skal af hensyn til sporbarheden på foderet vide hvilken virksomhed (CVR nummer), der er ansvarlig for det foder, der måtte være på bedriften. Det skal kunne dokumenteres, hvornår et hjemmeproduceret foder er handlet/overdraget mellem CVR numrene. Såfremt dette er uklart, og foderet ikke er taget i anvendelse, vil den virksomhed (det CVR), som har produceret foder, som hovedregel blive vurderet til at være den ansvarlige for det pågældende parti foder. Hvis foderet gives til dyr, er det besætningsejeren som er ansvarlig for foderet Hesteopstaldningssteder (rideskoler) og heste På hesteopstaldningssteder (rideskoler) er heste i pension som hovedregel omfattet af stedes foderhygiejneregistrering og dermed omfattet af en eventuel kontrol på stedet, med mindre det fremgår af opstaldningskontrakten, at hver enkelt hesteejer er ansvarlig i henhold til foderhygiejneforordningen. Heste, som er undtaget konsum (hvilket vil fremgå af hestepasset), er ikke omfattet af foderhygiejneforordningen, og dermed ikke omfattet af GMP, HACCP m.v. Foder til disse heste er kun omfattet af øvrig foderlovgivning, f.eks. regler for indhold af tilsætningsstoffer og regler om uønskede og forbudte stoffer Hvis et CVR er ophørt Det fremgår af den kontrolforberedende rapport, hvis et CVR nummer er ophørt. I så fald skal den ordinære foder- og hygiejnekontrol som hovedregel annulleres. Der gælder særlige regler for KO-kontroller. 8

9 3.6 KO og Anden KO Hvis der konstateres overtrædelser af foder og hygiejneregler, som er omfattet af krydsoverensstemmelse, så skal dette afrapporteres på Centralstøvsugeren, 5050KO_16. Dette gælder også når overtrædelsen konstateres i forbindelse med en anden kontrol. Der henvises i øvrigt til instruksen for Central-KO. 3.7 Opfølgning på fund af dioxin, PCB, tungmetaller m.v. i fødevare Dette punkt er kun relevant i de tilfælde, hvor der skal følges op på en analyse af en fødevare. Fødevarestyrelsen fortager hvert år en række undersøgelser af slagtedyr, æg og mælk samt af frugt og grønt. Hvis der konstateres en overskridelse af grænseværdien eller en overskridelse af den såkaldte indgrebsværdi for et uønsket stof, skal der følges op. Det vil oftest dreje sig om overskridelser af indgrebsværdien for dioxin eller PCB i fedt fra et slagtedyr eller i et æg. I få fald skal vi forsøge at blive klogere på årsagen til problemet. Dette skal vi have landbrugers hjælp til. Opfølgning skal derfor ske i samarbejde med landbrugeren. Ring gerne og aftal kontrollen med landbruger. Efter kontrollen skal landbruger have et specielt brev, hvor vi kort forklarer baggrunden for kontrollen. Da det er meget få kontroller, har vi i 2016 ikke nogen skabelon til dette. Brevet udarbejdes i samarbejde med FVST. 9

10 4. Kontrolbesøget 4.1 Indledning Kontrollen tager udgangspunkt i hygiejnereglerne for foder og fødevarer samt i øvrige regler for foder. Kontrollen omfatter kæden fra jord til bord. Kontrollen omfatter hele bedriften, fra dyrkning af foder og vegetabilske fødevarer til udfodring i krybben og levering af slagtedyr. Brug den kontrolforberedende rapport til at få et overblik over ejendomme, besætninger og afgrøder. Kontrollen gennemføres primært ved at spørge/interviewe landbrugeren om hans måde at afdække og håndtere risici i sin produktion, samt ved at se de steder, hvor foder og fødevarer opbevares og håndteres - fra dyrkning til udfodring eller salg. Se eksempler på fokusområder i fokuslisterne for de enkelte kategorier af bedrifter, bilag 1.a - 1.g Udenlandsk foder Vær opmærksom på foder købt i et andet land. Når en landbruger køber foder i et andet EUland, f.eks. Tyskland og Holland, eller i et 3. land (f.eks. USA), skal han betale en foderafgift svarende til den afgift, som de danske foderstofvirksomhederne betaler for foder. Henvis landbruger til Fødevarestyrelsens hjemmeside Betaling og indberetning. 4.2 Værktøjer Kontrolforberedende rapport marker og dyr. Besætninger, afgrøder og eventuel ophørsdato fremgår af rapporten. Det samme gælder de seneste kontroller og deres resultat. Eventuelle heste på bedriften fremgår dog ikke af den kontrolforberedende rapport, da heste er ikke i CHR registeret. Skemaer Der er både et KSK og en LPR tilknyttet kontrolopgaven 5131_16. Breve Det er både et høringsbrev og et ok -brev til kontrolopgaven. Brevene følger standarden for hele NaturErhvervstyrelsen. Høring af eventuelle KO overtrædelser skal altid foregå fra kontrolopgaven Centralstøvsugeren, 5050KO_16. 10

11 4.3 Hjælp til udvalgte regler Herunder er en række udvalgte områder uddybet Registrering En primærproducents registreringer fremgår af Landbrugsindberetning.dk, punktet Foder og fødevarer. Herfra kan primærproducenten udskrive en kvittering for sine registreringer. En primærproducent kan være registeret i henhold til foderhygiejneforordningen (hvis han dyrker foder eller fodre fødevareproducerende dyr) og i henhold til fødevarehygiejneforordningen (hvis han dyrker fødevarer eller leverer animalske fødevarer, f.eks. mælk, æg og kød). Herudover kan en bedrift have fire supplerende foderregistreringer, hvoraf de tre første er omfattet af denne kontrol: HACCP-registrering, hvis der anvendes forblandinger eller tilsætningsstoffer i ren form på bedriften Registrering til fiskemel og blodprodukter, hvis disse fodermidler anvendes i ren form på bedriften (disse fodermidler må gives til alle andre dyrearter end drøvtyggere, altså f.eks. svin, fjerkræ, heste m.v.) Registrering til mælkeerstatning med fiskemel i, hvis der anvendes denne særlige form for mælkeerstatning til unge drøvtyggere på bedriften Hvis landbruger burde have haft en af disse registreringer, men ikke har det, skal dette noteres på fane 1.2 Registrering i KSK Hvad må tilsættes til dyrenes drikkevand Om et foder må anvendes i drikkevandet afhænger af hvilken fodertype, der er tale om. Foderblandinger, altså tilskudsfoder, fuldfoder og mineralsk foder samt diætetisk foder må gerne gives i drikkevandet. Tilsætningsstoffer og forblandinger må ikke gives i drikkevandet. Herudover er der regler for brug af biocider (midler til vanddesinfektion) og rengøringsmidler. Skemaet (tabel 1) her under kan bruges til at afklare, om et foder eller andet produkt må gives i drikkevandet eller ej. Tabel 1 Produkt Hvad kendetegner dette produkt Eksempler Er det tilladt i drikkevand Regler eller ressortansvarlig Tilskudsfoder eller andre foderblandinger Det står Tilskudsfoder eller lign. på mærkningen Mange produkter af typen: Drikkejern og E-vitamin Tilladt Tilsætningsstof eller forblanding Tilsætningsstoffer er godkendte af EU Konserveringsmidler, f.eks. myresyre, Kun meget få tilsætningsstoffer er tilladt i Tilsætningsstofforordningen 11

12 Produkt Hvad kendetegner dette produkt Eksempler Er det tilladt i drikkevand Regler eller ressortansvarlig Tilsætningsstoffet er ikke specielt mærkede, der står oftest kun stoffet, f.eks. Myresyre eller Biotin Forblandinger (blanding af tilsætningsstoffer) må heller ikke bruges i drikke vandet propionsyre Mange flydende vitaminblandinger: Vitaminblandinger, f.eks. Rød Tranol vand. OBS Kræver i så fald HACCP! Produkter, der anvendes til rengøring og desinficering af rør m.m. Ikke tilladt! Må ikke komme ind i dyrene! Rengøringsog desinficeringsmiddel Foderhygiejneforordningen Biocid, til vandesinfektion Produktgruppe 5 (PT 5) Skal have en etikette med information om bl.a. hvordan midlet skal bruges, i hvilke mængder, til hvilket formål, faresymbol m.m. Ordet biocid står ikke på etiketten. Mange produkter af typen: Blegeessens Hypoclorid Hydrogenperoxid Tilladt Miljøstyrelsens regler Lægemidler Lægemidler ordineret af dyrlægen. Der er derfor en apotek etikette på, og præparaterne fremgår af dyrlægens ordinationsliste. Tilladt, fordi anvendelsen foregår efter dyrlægens anvisning Regler om lægemidler Er det et tilsætningsstof eller et fodermiddel Det kan i nogle tilfælde være svært at vurdere, om et stof er et fodermiddel eller et tilsætningsstof. Skemaet (tabel 2) kan bruges til en foreløbig kategorisering af stoffet, men den endelige kategorisering vil ofte først kunne afklares efter en nærmere undersøgelse af en eventuel mærkningsseddel eller andre bilag. Tabel 2 Stof Eksempler Tommelfinderregel Fremgår af Krav til brugeren Fodermidler - Kridt/Foderkridt/Calciumcarbonat (Bidrager med Calcium, Ca) - Salt/Fodersalt (Bidrager med Natrium, Na) - Magnesiumoxid eller magnesiumfosfat (Bidrager med Magnesium, Mg) - Dextrose - Glukosesirup Bidrager med stoffer, som står i gram eller % på en almindelig fodermærkningsseddel Fodermiddelfortegnelsen (forordning 68/2013) eller fodermiddelregisteret Ingen specielle krav Tilsætnings- Sporstoffer: Sporstoffer og Registreret over HACCP-regi- 12

13 Stof Eksempler Tommelfinderregel Fremgår af Krav til brugeren stoffer og forblandinger - Zinkoxid (Bidrager med Zink, Zn) - Jernsulfat (Bidrager med Jern, Fe) Vitaminer: - Oftest A, D og E Andre tilsætningsstoffer: - Myresyre, Citronsyre og benzoesyre (Konservering af foderet) - Bindemidler (støvbindere, men anvendes nogle gange som såkaldte toxinbindere ) vitaminer står i mg eller i.e. på en almindelig mærkningsseddel tilsætningsstoffer strering og Skriftligt kvalitetsstyringssystem, som er baseret på HACCP-principperne Brug af tilsætningsstoffer og forblandinger Tilsætningsstoffer og forblandinger må kun bruges på den måde, som fremgår af stoffets godkendelse. Samtidigt skal landbruger være HACCP-registreret og have et skriftligt kvalitetsstyringssystem baseret på HACCP-principperne. Kravet til registrering gælder dog ikke ensileringstilsætningsstoffer. OBS! Foderblandinger og fodermidler må bruges uden HACCP. Foderblandinger er fuldfoder, tilskudsfoder og mineralsk foder samt diætetisk foder og mælkeerstatninger. Tilsætningsstoffer er godkendt til brug på en bestemt måde. Stofferne må kun bruges til bestemte dyrearter og dyrekategoriser samt i bestemt dosis. De fleste stoffer skal opblandes i foder, men enkelte stoffer er godkendt til opblanding i drikkevand. Ingen stoffer er godkendt til direkte udstrøgning i krybbe eller på gulv. Eventuelle overtrædelser afrapporteres på fane 1.2 Registrering (manglende HACCP-registrering) eller på fane 3 Tilsætningsstoffer (forkert brug). Ukorrekt anvendelse af tilsætningsstoffer er omfattet af krydsoverensstemmelse, f.eks. brug af tilsætningsstoffer i drikkevand eller direkte i krybbe eller på gulv. Landbruger kan se alle sine foderregistreringer på Landbrugsindberetning.dk under punktet Foder og fødevarer. Herfra kan man også udskrive en kvittering for sine registreringer Animalsk protein, fiskemel og madaffald Fiskemel må bruges til svin og fjerkræ, men ikke til drøvtyggere. Derfor er det forbudt at fodre drøvtyggere (kvæg/får/geder/hjorte) med foder, som indeholder fiskemel eller har påtrykt advarsel om, at foderet kan indeholde fiskemel (f.eks. de fleste typer af svinefoder). Dog må unge drøvtyggere få mælkeerstatning med indhold af fiskemel. Brug af fiskemel i ren form kræver, at landbruger er registreret til dette. Landbruger skal ligeledes være registeret, hvis der gives mælkeerstatning med fiskemel til unge drøvtyggere. 13

14 Der gælder skrappe krav til opbevaring og udfodring af foder med fiskemel for at minimere risikoen for, at fiskemel uforvaret gives til drøvtyggere. Animalsk protein af landdyr (kødbenmel, madrester, køkkenaffald m.m.) er forbudt til alle fødevareproducerende dyr. Foder med kødbenmel må ikke opbevares eller udfodres så svin eller andre fødevareproducerende dyr på nogen måde, ved et uheld, kan få det tildelt eller selv komme til det. Fodring med forbudt animalsk protein er omfattet af krydsoverensstemmelse, f.eks. brug af fiskemel til køer eller kødbenmel til fjerkræ. Fødevareproducerende dyr må heller ikke tildeles madrester eller køkkenaffald, da disse kan indeholde rester af forbudt animalsk protein. Det gælder også for besøgslandbrug, hobbybesætninger og kælegrise. Det skyldes den generelle risiko for overførsel af sygdomme til dyr og mennesker samt risikoen for TSE (kogalskab). Eventuelle overtrædelser afrapporteres på fane 1.2 Registrering (manglende registrering til fiskemel eller manglende registrering til mælkeerstatninger med fiskemel til unge drøvtyggere) eller på fane 4, punkt 4.1 Animalsk protein (hvis det gives til forkert dyreart). Landbruger kan se alle sine foderregistreringer på Landbrugsindberetning.dk under punktet Foder og fødevarer. Herfra kan man også udskrive en kvittering for sine registreringer Håndtering af lægemidler/foderlægemidler Lægemidler og foderlægemidler må ikke håndteres i blandeanlæg eller siloer, i det der derved er stor risiko for forurening af andet foder. Eneste undtagelse er foder med lægemidlet zinkoxid (VetZink, ZiCare m.v.). Når en foderstofproducent bliver godkendt til at fremstille foderlægemidler, skal han dokumentere, at der ikke sker overslæb af lægemidler til andet foder. Der er pr. 1. januar kun 2 fodervirksomheder i Danmark, som er godkend til fremstilling af foderlægemidler med antibiotika til fisk. Ved fremstilling af foderlægemidler med lægemidlet zinkoxid skal landbruger udvise omhu for at undgå, at de efterfølgende foderblandinger fremstilles med for højt et indhold af zink. Grænseværdien for zink i almindeligt foder er 150 mg/kg foder, mens lægemidler med zink må gives i så store doser, at foderets samlede indhold af zink er op til mg/kg foder. Alle lægemidler må håndteres på krybbeniveau, i mindre lokale blandere (betonblander), i fodervogn og lignende. Lægemidler og eventuelle foderlægemidler skal altid anvendes efter dyrlægens anvisning. Eventuelle overtrædelser afrapporteres på fane 1.1 Foderhygiejne (GMP), punkt Dette punkt er omfattet af krydsoverensstemmelse. 14

15 OSB! Lægemidler kun må anvendes på det CHR nummer, som de er ordineret til. Anvendelse af lægemidler på andre CHR-numre er i så fald en overtrædelse af Lægemiddelbekendtgørelsen for dyreejere. En sæk med lægemidlet zinkoxid må derfor kun stå på det CHR, hvortil det er ordineret Forbudte materialer Emballage fra fødevarer, bejdset frø, husholdningsaffald, fæces, urin, behandlet træ m.m. er stoffer, som det er forbudt at fodre med. Dette gælder også selv det sker uforvaret. Vær særlig opmærksom, når der fodres med bi- og restprodukter af fødevarer. Der må ikke være plastik, pap eller nogen anden form for rester af emballage i det foder, som dyrene får. Eventuelle overtrædelser afrapporteres på fane 4, punkt 4.2 Uønskede stoffer. Dette punkt er omfattet af krydsoverensstemmelse. OBS! Det er forbudt at fodre med madaffald. Se afsnit Sporbarhed og køb Landbruger må kun forsynes sig hos eller købe foder fra en fodervirksomhed, herunder landbrug, som er registreret eller godkendt i henhold til foderhygiejneforordningen. Det gælder uanset om det er en nabo, en maskinstation eller en større foderstofvirksomhed. Eneste undtagelse er, hvis den pågældende sælger slet ikke skal være registreret i henhold til foderhygiejneforordningen. Ved køb af foder skal de 4 sporbarhedsoplysninger noteres: Sælger, produktnavn, leveringsdato og mængde. Sporbarhedsjournalen kan være en faktura. Hvis ikke alle oplysninger fremgår af selve fakturaen, skal både følgeseddel og faktura gemmes. Oplysningerne skal som hovedregel gemmes i 5 år. Landbrug skal være registeret til primærproduktion af foder, mens maskinstationer og foderstofvirksomhederne er registreret til produktion af foder, til mellemhandel eller som maskinstation. En primærproducent er undtaget kravet om registrering, hvis den på et år leverer mindre end 5 tons foder, og det kun leveres inden for en radius af 50 km. En sådan primærproducent skal ikke være registreret, og dermed er det fuldt lovligt at købe foder fra sådan en lille bedrift, uden at denne lille bedrift er registreret i henhold til foderhygiejneforordningen. Foderstofvirksomheder, maskinstationer m.v. er offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside her. Eventuelle overtrædelser afrapporteres på fane 2 Sporbarhed. Dette punkt er omfattet af krydsoverensstemmelse. 15

16 4.3.9 Salg og videresalg af foder Et landbrug må sælge og overdrage primært produceret foder fra egen bedrift. Primært produceret foder kan være korn, hø eller ensilage. Det kan også være bi- eller restprodukter fra dyrkning af vegetabilsk fødevare, f.eks. kartofler eller gulerødder. Primært produceret foder kan sælges til anden landbruger eller en fodervirksomhed. Landbruger skal være registreret til primærproduktion af foder, når han sælger eller overdrager foder. Dette kaldes en GMP-registrering eller en landbrugsregistrering. Landbruger kan se alle sine foderregistreringer på Landbrugsindberetning.dk under punktet Foder og fødevarer. Herfra kan man også udskrive en oversigt over sine registreringer, som man kan vise til eventuelle naboer eller andre kunder, som ønsker sikkerhed for, at landbruget er korrekt registreret til primærproduktion af foder. En landbruger må ikke sælge indkøbt foder eller foder, som han selv har blandet. Dette gælder alle former for indkøbt foder, altså både primærprodukter, f.eks. korn og sila-wrap, og andet foder, f.eks. soyaskrå, fedt og tilskudsfoder. For at måtte sælge indkøbt eller blandet foder, skal landbruger registreres som en fodervirksomhed. Virksomheden skal følge foderhygiejneforordningens bilag II og have HACCP i hele produktionen. Det er de samme regler som gælder for alle andre fodervirksomheder. Ved salg af foder skal de 4 sporbarhedsoplysninger noteres: Modtager, produktnavn, leveringsdato og mængde. Oplysningerne skal som hovedregel gemmes i 5 år. Eventuelle overtrædelser afrapporteres på fane 2 Sporbarhed. Dette punkt er omfattet af krydsoverensstemmelse. 4.4 Forberedelse Inden kontrolbesøget skal der laves en Kontrolforberedende rapport marker og dyr. Rapporten findes i Infoview via Citrix (den ligger under afdelinger > VAKS ). Rapporten skal bestilles for hver bedrift, som er udtaget til kontrol. Tast CVR nr. når rapporten bestilles, så får du alle kontrolopgaver, uanset om opgaven er udtaget på CVR nr. eller PNR. Det fremgår af rapporten, hvis CVR nr. er ophørt. Besætninger og afgrøder fremgår af rapporten. Det samme gælder de seneste kontroller og deres resultat. Rapporten kan blandt andet bruges i forbindelse med vurdering af, om man eventuelt i nogle situationer kan nøjes med at kontrollere nogle af landbrugeres besætningerne. 16

17 4.5 Under kontrolbesøget kontrolvejledning Kontrollen gennemføres primært ved at spørge/interviewe landbrugeren om hans måde at afdække og håndtere risici i hans produktion, samt ved at se de steder, hvor foder og fødevarer opbevares og håndteres - fra dyrkning til udfodring eller salg. Brug den eller de relevante fokuslister, når du går rundt på bedriften. Fokuslisterne er tilpasset de enkelte dyrearter, så der kan være situationer, hvor flere fokuslister kan være relevante i løbet af kontrollen, f.eks. både kvæg og svin eller svin og planter Foderhygiejne Eksempler på spørgsmål Hvad kan gå galt ved din produktion af foder Hvad gør du, når du modtager foder Hvordan opbevarer du sporbarhedsoplysningerne for indkøbt foder (og for eventuelt solgt foder) Blander du selv foder Må jeg se, hvad du supplere med - Tilsætningsstoffer/forblanding (HACCP-registrering og skiftlig kvalitetsstyringssystem) - Fiskemel - andet Hvor og hvordan opbevarer du foder - Beskyttet mod forurening - I nærheden af eller sammen med farlige stoffer og farligt affald, som f.eks. olie, rottegift, såsæd - Synlige tegn på indehold af forbudte stoffer, f.eks. rester af emballage - Foder med fiskemel m.v. Tørre du korn - Hvilken varmekilde bruger du - Er der tale om direkte forbrænding og tørring med røggaser Hvordan renholder og vedligeholder du fodringsanlæg m.v. Hvor og med hvad fodre du eventuelle katte Bruger du foderlægemidler med antibiotika - Håndteres dette foderanlæg eller silo Hvor og hvordan tildeler du foder og eventuelle andre produkter Hvilket foder bruger du til dine får (eksempelvis) - Er der stoffer eller fodermidler i, som ikke må bruges til denne dyreart Tilsætter du noget til drikkevandet Hvordan bruger du rengøringsmidler Bruger du biocider (fluegift, pur-on midler m.v.) Hvad gør du for at sikre overholdelse af sprøjtefrist før høst - Hvordan sikre du dig, at der ikke anvendes sprøjtemidler, som ikke må bruges til foder Hvad gør du med resterne og brugt emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift Har du selv eller andre udtaget prøver af foder eller mælk (f.eks. for aflatoxin) for at afdække, om foderet er farligt - Hvad gør du med analyseresultaterne (De skal opbevares) Hvordan vedligeholder du eventuelt høstudstyr Hvordan uddanner du dine medarbejdere 17

18 Brug fokuslisterne for relevante dyrearter og plantebedrifter, når du går rundt på bedriften. Eventuelle overtrædelser af regler om foder, foderhygiejne og registrering rapporteres på fanerne 1.1 Foderhygiejne, 1.2 Registrering, 2. Sporbarhed, 3. Tilsætningsstoffer eller 4. Animalsk protein og uønskede stoffer i KSK Frugt og grønt hygiejne Avlere af frugt og grønt er som hovedregel udtaget med særskilt udtræksårsag, men aktiviteten kan også findes på andre typer af bedrifter. Eksempler på spørgsmål Hvad kan gå galt ved din produktion af frugt og grønt Hvilke risici ser du på dine arealer - Oversvømmelse - Vildt (f.eks. hjorte) - Forurening fra gyllebeholdere eller affald Bruger du husdyrgødning - Hvordan og hvornår udbringes dette Hvordan opbevarer og transportere du din afgrøde Er der behov for, at du desinficere produktionsudstyr Hvad gør du for at sikre overholdelses af sprøjtefrist før høst Hvordan uddanner du dine medarbejdere - Hvordan håndteres sygdom hos medarbejdere Hvordan er muligheden for at skifte tøj, vaske hænder m.m. Bruges der handsker - Hvorfor og hvornår i produktionen - Hvor opbevares de, og hvordan tages de på Hvordan sikre du dig, at vand til vanding og vask har en passende kvalitet - Vis mig resultatet fra sidste undersøgelse af boring nr. X Hvad gør du med resterne af og brugt emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift Hvordan håndtere du eventuelle skadedyr Har du eller andre udtaget prøver af planter eller andet for at afdække, om der er fare for menneskers sundhed - Hvad gør du med analyseresultaterne (De skal opbevares, punktet er omfattet af KO) Hvordan opbevarer du sporbarhedsoplysningerne for solgte afgrøder Brug fokuslisten for frugt og grønt, når du går rundt på bedriften. Eventuelle overtrædelser af regler om fødevarehygiejne rapporteres som hovedregel på fane 1.3 Frugt og grønt hygiejne (GMP) i KSK Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.v.) Avlere af korn til fødevarer (f.eks. maltbyg eller brødhvede) har ikke separat udtræksårsag. Punktet kan derfor være relevant på alle typer af bedrifter. 18

19 Eksempler på spørgsmål Hvad kan gå galt ved din produktion af korn Hvordan ser dit høstudstyr ud Hvad gør du for at sikre overholdelses af sprøjtefrist før høst Hvordan opbevarer du den høstede afgrøde Hvordan bruger du rengøringsmidler Hvordan håndtere du eventuelle skadedyr Hvad gør du med resterne af og brugt emballage fra f.eks. sprøjtemidler, fluegift Har du eller andre udtaget prøver af planter eller andet for at afdække om der er fare for menneskers sundhed - Hvad gør du med analyseresultaterne (De skal opbevares, punktet er omfattet af KO) Hvordan opbevarer du sporbarhedsoplysningerne for solgte afgrøder Brug fokuslisten for Plantebedriften. Eventuelle overtrædelser rapporteres på fane 1.4 Fødevarehygiejne (brødkorn, maltbyg m.m.) i KSK Opfølgning på fund af PCB eller dioxin i en fødevare Når der skal følges op m.h.t. fund af PCB eller dioxin i en fødevare, så sker dette i samarbejde med landbrugeren. KSK vil have udtræksårsag 1diverse. Brug fokuslisten Fokusliste ved kontrol efter fund af dioxin, pcb eller eventuelt andet uønsket stof i fødevare. Hvad fodres dyrene med, f.eks. hjemmedyrket grovfoder, biprodukter fra fødevareproduktionen, mineraler, fiskemel Anvendes der speciel strøelse, rode og beskæftigelsesmateriale, sandbad m.v. Hvor længe er dyrene ude Er udearealerne plantedækket, eller er der bar jord Hvilket vand har dyrene adgang til Er der brændeovn eller halmfyr, fyres der med affaldstræ, koks eller lign. Kan bygningerne indeholde PCB, f.eks. i maling, fugemateriale, cement Er der punktkilde forureninger, f.eks. fra spildolie Er der punktkilder eller andre miljøforureninger, f.eks. kølervæske, transformatorer, kondensatorer (til tænding af lysstofrør) Udtag en, to eller eventuelt tre prøver af foder til analyse, hvis det er relevant. Af grovfoder fra arealer som dyrene gik på (eller går på) Af indkøbt grovfoder, som dyrene fik Af specielle fodermidler Af mineraler, fiskemel Udtag ikke jordprøver eller vandprøver. Miljøstyrelsen udtager prøver af jord eller vand, hvis det er relevant eller nødvendigt. 19

20 4.5.5 Særligt for kontrol på besøgslandbrug (f.eks. hjorte og svin) Er bedriften et besøgslandbrug er det vigtigt at være opmærksom på de tiltag, som bedriften har for at forebygge, at dyrene fodres med medbragt foder, madrester eller lign. Hvis dyrene fodres af gæsterne må dette kun ske med foder fra besøgslandbruget. Se endvidere afsnit Animalsk protein, fiskemel og madaffald Særligt for kontrol på bedrifter med heste Er hesten undtaget konsum gælder foderhygiejneforordningen ikke for denne hest, da hesten i så fald ikke er et fødevareproducerende dyr. Men alle andre regler for foder gælder, det er f.eks. regler for indhold at tilsætningsstoffer i foderet eller regler for eventuelt indhold af forbudte eller uønskede stoffer. Når hesten er udelukket fra konsum gælder reglerne om god fodringspraksis (GMP) ikke. Det samme gælder regler for eventuel HACCP-registrering ved brug af fodertilsætningsstoffer og forblandinger. Hvis en hest er undtaget konsum, så fremgår dette af hestepasset på de såkaldte Medicinsider. Hesten kan være udelukket fra konsum af to årsager, enten fordi den er behandlet med visse lægemidler, eller fordi hesteejeren selv ønsker hesten udelukket. Den ansvarlige for hestenes fodring skal altid kunne redegøre for om - og om nødvendigt dokumentere at hestene er udelukket fra konsum. Dette kan enten ske ved at fremvise hestepas, men det kan også ske ved at fremvise kopi af opstaldningskontrakter, hvoraf det fremgår om hesten er udelukket fra konsum Særligt for kontrol på bedrifter med dambrug og drøvtyggere Fisk bliver fodret med fiskemel, blodmel og andet andre fodermidler. Fiskemel er forbudt til drøvtyggere, mens blodmel er forbudt til alle fødevareproducerende landdyr som f.eks. får og heste. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom på reglerne for animalsk protein (TSE reglerne). Dyr på brinken omkring dramme På nogle dambrug græsser får, gæs eller heste på brinken omkring dammene for at holde græsset pænt. Foder til fisk skal holdes helt adskilt fra foder til andre fødevareproducerende dyr. Foderet skal opbevares forsvarligt, og der skal være tiltag, som sikrer, at landdyrene ikke på nogen måde kan komme til fiskenes foder. Fodringsområder kan f.eks. frahegnes, så landdyrene ikke kan komme til eventuelt spildt fiskefoder. Hvis får eller andre fødevareproducerende landdyr har adgang til fiskefoder, så er dette en overtrædelse af krydsoverensstemmelses krav

21 Hjemmeblanding af fiskefoder Hvis dambruger selv blander foder til sine fisk, skal I skal spørge om der anvendes nogle af disse fodermidler til fiskene: Fiskemel og blodprodukter i ren form Tilskudsfoder med fiskemel/ blodprodukter Blodmel og andet PAP (= forarbejdet animalsk protein) i ren form Tilskudsfoder med Blodmel og andet PAP Tilsætningsstoffer og forblandinger i ren form Hvis dambruger kan sige ja til et af disse punkter, skal I kontakte FVST, som kan afklare om betingelserne for at bruge disse foderemner er overholdt. Brug fokuslisten for Dambrug med får/geder. 4.6 Prøvetagning Prøvetagning af foder Det er muligt at udtage en eller flere prøver af foder til analyse for indhold af tilsætningsstoffer, pesticider, toksiner eller andre parametre. Der skal udtages 350 prøver fordelt jævnt i hele kontrolperioden og over hele kontrolpopulationen. Prøverne dækker også kontrol med krydsoverensstemmelse, hvor dette er relevant. Prøverne udtages om hovedregel af eget produceret foder eller eget blandet foder, fordi det er disse typer af foder, som landbrugeren har størst indflydelse på. Dette ændre dog ikke ved, at landbruger altid er ansvarlig for alt foder på sin ejendom, uanset om det er indkøbt eller ej. Prøverne udtages om muligt i blandekar/blander eller i færdigvaresilo samt eventuelt i fodervogn. Alternativet kan prøven udtages i krybbe, foderautomat eller på foderbord. Hvis der på bedriften forefindes foder produceret i og/eller indkøbt fra andre lande, skal der som hovedregel udtages en prøve af dette foder. Foderet formodes at være omfattet af produktionslandets kontrol på foderområdet, men kan være forurenet under transporten. En del af prøverne kan være kampagneprøver. Det kan f.eks. være prøver til kontrol af pesticider eller toksiner. Af IAD 1a Skema til prøve og analyseudvælgelse vil det fremgå hvilke kampagner, der er fastlagt på nuværende tidspunkt. Til kampagnerne vil der altid udsendes særskilt vejledning/instruks. Til hjælp for valg af relevante prøver og analyser bruges IAD 1a Skema til prøve- og analyseudvælgelse. Til hjælp ved udtagning og neddeling af prøver bruges den generelle prøvetagningsvejledning: IAD 1b Vejledning i prøvetagning af foder på landbrug. Neddeling af prøven kan ske på kontoret, hvis kontrolløren ikke har en neddeler i bilen. Kontra-/kopiprøven skal da hurtigt muligt (senest dagen efter) sendes/afleveres til landmanden. OBS! Hvis landbruger ønsker en kopiprøve af ensilage, skal den udtages på samme måde som første prøven og udleveres ved kontrollen. 21

22 Prøvenumre: Vær OBS på, at der er 5 ens numre på rullen. Der skal bruges tre numre til de tre delprøver. To af prøverne indsendes til laboratoriet. Den 3. prøve efterlades hos landbruger. Prøvenumrene sættes på enden af prøvebakken, så numrene kan ses, når prøverne står i stabler på en hylde. Hvis de to andre numre ikke bruges til andre ting (f.eks. til at sætte i egen kalender eller på et prøvebilag eller et notat fra dagen), så skal de bortkastes for at undgå fejl Indsendelse af prøver Tørre prøver: indsendelse skal ske senest dagen efter de er udtaget. Ensilage prøver: skal sendes senest dagen efter de udtaget (aldrig op til en weekend). Hvis dette ikke er muligt, skal de nedfryses og sendes efter max 1 uge. Vådfoder: skal nedfryses samme dag, som de er udtaget (pga. fare for forgæring), og sendes hurtigst muligt efter frysning i velegnet kasse (f.eks. flamingokasse) Prøvetagning af brødrug, brødhvede og maltbyg (fødevarer) Der skal i år udtages 10 prøver af fødevarekorn på landbrug. Prøverne er en del af Fødevarestyrelsens overvågning af mykotoksiner i fødevarer. Fødevarestyrelsen udtager de resterende prøver på møllerier og brødfabrikker. Vær opmærksom på om landbruger har denne slags korn liggende hjemme, så det kan prøvetages i løbet af foråret. Hvis alt sælges i høst, så vi skal være hurtige til at prøvetage kornet umiddelbart efter høst. Disse prøver fra landbrug skal udtages efter fødevarereglerne, som er beskrevet i Forordningen 401/2006, afsnit B. Prøverne skal udtages af brødrug, brødhvede og maltbyg. Der skal tages op til 100 delprøver (brug prøvetagningsspyd). Samleprøven bliver så på 10 kg. Den skal ikke neddeles! Prøven kan indsendes i grovfoderplastsæk. OBS! Der skal ikke udfyldes en LPR, men der skal udfyldes en FVST prøvetagningsblanket. 4.7 Udfyld KSK Her under er gennemgået udvalgte punkter i KSK. Fanen Besøgsdata Feltet 0.18 Ved kontrolbesøget blev følgende drøftet: Feltet anvendes til bemærkninger som udskrives i brevet. Dette felt må kun benyttes til drøftelser, som ikke vedrører regulære overtrædelser på foder! 22

23 F.eks. Vi talte om muligheden for at fodre katte et andet sted, så en eventuel risiko for forurening af foder blev yderligere minimeret, eller Vi talte om muligheden for at forebygge fare ved at renholde på en bestemt måde. Øvrige faner Alle øvrige faner består af blokke, hvor man indsætter en linje, når man skal afrapportere en overtrædelse. Når flere punkter er overtrådt, skal der oprettes en ny linje i blokken for hvert af de konstateret forhold. Det samme gælder, hvis et forhold er omfattet af flere bestemmelser. I så fald skrives den samme tekst i Beskrivelsen og selve høringsbrevet redigeres efterfølgende, så beskrivelsen kun fremgår en gang. Alle relevante bestemmelser vil så fremgå til sidst i brevet. Der kan også være konstateret et forhold, som medfører, at der skal afrapporteres i flere forskellige blokke på forskellige faner. F.eks. hvis et parti korn anvendes til både foder og fødevarer, og der f.eks. konstateres problemer med opbevaringen. Punktets nummer i KSK fremgår af fokuslisterne. Ciffer 1 og 2 henviser til fane og bloknummer, mens ciffer 3 og 4 er forløbende numre, så punktet kan findes på valglisten under Område i blokken.. Eksempel: Punkt 1119 findes på fane 1.1, blok 1.1, mens punkt 4203 findes på fane 4, blok 4.2. Krydsoverensstemmelse Alt vedrørende eventuel overtrædelse og bedømmelse i forhold til krydsoverensstemmelse skal indrapporteres direkte i Centralstøvsugeren, 5050KO_16. Fanen 5.1 Kampagner Fanen benyttes kun, hvis der er planlagt en specifik kampagne. Status på skema KSK skema skal, når indtastede data er gemt, have status FSO, hvis der ikke er konstateret overtrædelser ved kontrollen, og status FJL, hvis der er indrapporteres fejl og sagen sendes i høring Særligt for KSK efter opfølgning på fund af dioxin eller PCB Udfyld KSK som normalt Skriv resultatet af kontrollen ind i feltet 0.18 Ved kontrolbesøget blev følgende drøftet på fanen Stamdata. Hvis der er brug for flere ord, end der er plads til, så skriv en kort opsummering af forholdene i feltet og skriv herefter alle notater og bemærkninger direkte ind i brevet. Ved at beskrive det hele udførligt får både landbruger og vi en samlet oversigt over hvad, der har været talt om på kontrollen. 23

24 4.8 Opret og udfyld LPR og dan et særligt LPR-dokument Der kan findes hjælp til oprettelse af LPR (Laboratorieprøverekvisition) i nedenstående. Hvis der er udtaget en (eller flere) foderprøve(r), skal du selv oprette en LPR i skemaet. Du opretter en LPR ved at indsætte en ny linje (tryk på det grønne ) og udfylde felterne med samme udtræksårsag og dato som KSK. LPR en kommer til at ligge i samme sag som KSK en i Captia. Status på LPR skal altid være REM - Dette gælder indtil en eventuel elektronisk overførsel kommer til at virke! Når du har udfyldt LPR, skal du danne et særlige LPR dokument. Stå på LPR linjen, tryk Vælg brevskabelon. Vælg dokumentet FVST_5131_16 LPR oplysninger til LIMS. Dokumentet gemmes som andre Off-line dokumenter og tjekkes automatisk ind, når LPR tjekkes ind. Dokumentet arkiveres på sagen på samme måde som de øvrige dokumenter. Dokumenter fra LPR og KSK ligger nu på samme sag. LPR en(erne) skal tjekkes ind sammen med KSK en. Hvis udvekslingsbilledet har været åbent, mens du har oprettet LPR, skal du opdatere billede for at kunne se de nye LPR er. Du opdaterer f.eks. billedet ved at klikkes på Overførsel til off-line > Udveksling. Husk at markere både KSK og LPR på tjek ind fanen. Efter Tjek ind skal du finde sagen i Captia og sende LPR-dokumentet/LPR-dokumenterne til Fødevarestyrelsen på mail Primaerproducenter-fvst@fvst.dk. Se endvidere afsnit Særligt for prøver til opfølgning på dioxin eller PCB Vælg analyseforslaget Dioxin/PCB (KUN i følge aftale) 4.9 Dan et brev Det er både et høringsbrev og et ok -brev til kontrolopgaven. Brevene følger standarden for hele NaturErhvervstyrelsen. Skriv kun noget ekstra ind i brevet, hvis teksten fra feltet 0.18 Drøftelser skal uddybes. Dette kan (desværre) være nødvendig, hvis man ønsker at skrive meget i dette felt. Øvrige fejl og bemærkninger vil altid komme automatisk fra DCK, når KSK er udfyldt korrekt. 24

25 5. Efter kontrolbesøget Frist for lokalafdelingernes indsendelse af prøver til laboratoriet er to dage efter prøvetagning, frostprøver dog én uge. I øvrigt gælder Den generelle kontrolinstruks vedrørende frister. OBS! Eventuelle fejl konstateret på andre kontrolopgaver udført sammen med foder- og hygiejnekontrol, f.eks. Pesticid eller Central-KO har ikke betydning for skemastatus på kontrolopgave 5131_ Kontrolbesøg uden afvigelser KSK skal have status FSO. Ok brevet tjekkes automatisk ind til Captia, når KSK tjekkes ind fra Off-line. Den kontrolforberedende rapport - Marker og dyr, lægges manuelt på sagen, det samme gælder eventuelle mærkningssedler, hvis der er taget en prøve (se pkt. 5.3). Ansvarlig og udførende enhed skal forblive lokalafdelingen. Sagen afsluttes dags dato, når det er kontrolleret, at alle relevante dokumenter ligger på sagen. 5.2 Kontrolbesøg med afvigelser og høring KSK skal have status FJL. Høringsbrevet tjekkes automatisk ind til Captia, når KSK tjekkes ind fra Off-line. Den kontrolforberedende rapport - Marker og dyr, lægges manuelt på sagen. Eventuelle bilag relevant for kontrolbesøget skannes ind til Captia, og lægges på KSK sagen. Det samme gælder eventuelle mærkningssedler, hvis der er taget en prøve (se pkt. 5.3). Hvis der er taget billeder skal fotoalbum navngives Fotoalbum-hygiejne CVR XXXXXXXX. I Captia udfyldes feltet plan.afslut på KSK-sagen med dato 16 dage frem (skriv +16d i feltet og tryk Gem ). Når høringsfristen er udløbet sendes alle sagens dokumenter og bilag til Fødevarestyrelsen på mail til Primaerproducenter-fvst@fvst.dk, som opretter en ny sag i FVST Captia. Ansvarlig og udførende enhed er fortsat lokalafdelingen. Sagen må først lukkes i Captia, når afgørelsesbrevet er modtaget fra FVST og er lagt på sagen, samt at det er kontrolleret, at alle øvrige relevante dokumenter også ligger på sagen. Tip: For at sikre at sager, hvor høringsfristen er udløbet, videresendes til behandling i FVST, kan du oprette et abonnement i Captia, så alle dine åbne sager med plan afsluttet til og med i går sendes på mail til dig hver morgen. 25

26 5.3 Kontrolbesøg med prøver (LPR) LPR skal have status REM. Eventuelle mærkningssedler og andre relevante bilag for prøven skannes ind til Captia, og lægges på sagen. Fra Captia sender du herefter LPR-dokumentet/LPR-dokumenterne samt eventuelle bilag til Fødevarestyrelsen på Når prøven er færdiganalyseret modtager du en mail med analyseresultatet direkte fra FVST LIMS. Hvis der er afvigelse på prøven, modtager du en kopi af afgørelsesbrevet fra sagsbehandleren når sagen er afgjort. Begge dokumenter skal lægges på sagen i Captia. 26

27 6. Tidsregistrering Tiden, der skal noteres i KSK, er tiden på bedriften, altså ankomst tidspunkt og afgangstidspunkt. Den samlede tid (forberedelse, kørsel, tid på bedriften og sagsbehandling) skal noteres i mtid. Almindelig hygiejne- og foderkontrolbesøg registreres under produktnummer: med underaktivitet Kontrol på stedet. Der noteres et eftersyn pr. besøg. 7. Ikrafttræden og ajourføring af instruksen Denne instruks træder i kraft 1. februar Ansvarlig for ajourføring af instruksen er Christina Reenberg og Camilla Gudbergsen, Fødevarestyrelsen, Foder- og Fødevaresikkerhed 27

28 8. Fortegnelse over bilag og interne arbejdsdokumenter Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og andre drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.c Fjerkræbedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol (UDGÅET) Bilag 1.d Plantebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.e Frugt og grønt - fødevarer, fokusliste fødevarer- hygiejnekontrol Bilag 1.f Fokusliste ved kontrol efter fund af dioxin, pcb, pesticid etc. i en fødevare (udleveres kun ved behov) Bilag 1.g Dambrug med får/geder, fokusliste foder- og hygiejnekontrol IAD 1a: Skema til prøve- og analyseudvælgelse IAD 1b: Vejledning i prøvetagning af foder på landbrug 28

29

30 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København V Tel mfvm@mfvm.dk