Dyr. Kontrolinstruks. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen. Kontrolordning 5001_

Transkript

1 Kontrolinstruks Dyr Kontrolordning 5001_ Kontrol med overholdelse af bestemmelserne for slagtepræmie til kvier, tyre og stude. Om identifikation og registrering af dyr i besætninger med kvæg, får og geder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen

2 Kolofon Denne instruks er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Bidragydere Christina Juel, Landbrugskontrol, Center for Kontrol Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V. Tlf.: Fax: mail@naturerhverv.dk Hjemmeside: ISBN (Tryk) ISBN (Web)

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Kontrolinstruks Dyr... 1 Indholdsfortegnelse Formål Retsgrundlag Almindelige bestemmelser Generelt Udvælgelse til kontrol Hvad skal kontrolleres Tidsfrist for gennemførsel af kontroller (start/slut) Forberedelse af kontrolbesøget Kvæg FORBEREDELSE AF KONTROLBESØGET Bemærkninger på Tjeklisten Øremærkning Kreaturer på naturarealer, besætninger med mere end 50 kreaturer Vedrørende bisonokser Kalve på arealer der er godkendt til naturpleje Elektronisk aflæsning af øremærkerne Øremærkning af kreaturer, som har flænget øret mm Registrering i CHR/staldregistreringsblokken Afgræsningsarealer, fælles græsgange, samdrifter og naboaftaler Stikprøvekontrol af slagtepræmie-dyr Stikprøvekontrol af indkøbte kvier, tyre og stude de seneste 6 måneder Kontrol af indgangsdatoer: Får og geder Kontrol af får og geder Øremærkning Registrering i besætningsregisteret og indberetning af flytninger til CHR Udfyldelse af tjeklisten under kontrolbesøget Krydsoverensstemmelse Udfyldelse af KSK et Kontrollørens opgaver Afslutning af sagerne DCK/Captia M-tid, Ibrugtagning og tilbagekaldelse af instrukser... 22

4 1.FORMÅL At kontrollere om 1. betingelserne for præmieudbetaling til tyre, stude og kvier er overholdt (præmiekontrol = SP) 2. alt kvæg, får og geder er korrekt øremærket og registreret i CHR (mærkningskontrol = MK). I kontrollen indgår, når der findes fejl en evaluering af disse, som led i krydsoverensstemmelses (KO). Der er 5 (KO) krav: Øremærkning (krav 2.1, kvæg, krav 2.4, får og geder) og registrering (krav 2.2 kvæg og 2.5 får og geder) samt registrering af besætninger i CHR (krav 2.3 kvæg, svin, får og geder). 2. RETSGRUNDLAG Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/ Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 639/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiks støtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97. Kommissionens forordning (EF) nr. 911 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår øremærker, pas og bedriftslister. Kommissionens forordning (EF) nr af 23. juni 2003 om gennemførselsbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mindste krav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) nr. 494 af 27. februar 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) nr. 509 af 8. marts 1999 om forlængelse af maksimumfristen for øremærkning af bisonokser. 1

5 Bekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013 af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven). Bekendtgørelse nr. 906 af 25. juli 2014 om slagtepræmie for kvier, tyre og stude. Bekendtgørelse nr af 30. oktober 2013 om registrering af besætninger i CHR. Bekendtgørelse nr af 15. december 2014 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. Bekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013 af lov om hold af dyr. Rådets forordning (EØF) nr. 2529/2001 af 19. december 2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød. Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF med senere ændringer. Kommissionens forordning (EF) Nr. 933/2008 af 23. september 2008 om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår identifikationsmærkning af dyr og flytningsdokumenternes indhold. Kommissionens forordning (EF) Nr. 759/2009 af 19. august 2009 om ændring af bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder Kommissionens forordning (EF) nr. 1505/2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår mindstekrav til kontrollen i forbindelse med identifikation og registrering af får og geder med senere ændringer. Rådets forordning (EF) Nr. 1560/2007 af 17. december 2007 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoen for indførelse af elektronisk identifikation af får og geder. Ovennævnte bestemmelser kan findes på Fødevarestyrelsens og NaturErhvervstyrelsens hjemmesider. 2

6 3.ALMINDELIGE BESTEMMELSER 3.1 GENERELT Kontrol med overholdelse af ordningernes bestemmelser udføres af NaturErhvervstyrelsen ifølge ovennævnte bekendtgørelser, og på grundlag af bestemmelser i ovennævnte forordninger samt nærværende instruks. Der henvises endvidere til Fødevarestyrelsens hjemmeside hvor der kan findes information om: Mærkning, registrering og flytning af kvæg Mærkning, registrering og flytning af får og geder og NaturErhvervstyrelsens vejledninger Vejledning om slagtepræmie for kvier, tyre og stude, september Vejledning om direkte arealstøtte 2015, foreløbig udgave september Ved tilrettelæggelsen af kontrol hos en producent skal kontrolløren være opmærksom på, om vedkommende producent er udtaget til kontrol i forbindelse med andre EU-ordninger og/eller nationale ordninger. I bekræftende fald skal der, så vidt det er muligt, gennemføres kontrol af samtlige ordninger ved samme kontrolbesøg. Varsling af kontrolbesøg Som udgangspunkt skal alle kontroller gennemføres uvarslet. I særlige tilfælde må der dog forudanmeldes med op til 48 timer. Særlige tilfælde Producenten bor på en ikke landfast ø, som det tidsmæssigt tager lang tid at komme til og fra Der er mindst to gange kørt forgæves til producenten Udsættelse af uvarslet kontrol Producenten skal have en god begrundelse for at få udsat en uvarslet kontrol. Tungtvejende grunde kan være sygdom, hospitalsindlæggelse, rejse eller lignende, hvor aflysning vil belaste borgeren urimeligt. Tandlægebesøg, frisørbesøg, fridag, gæster eller lignende er normalt ikke tungtvejende nok. Hvis producenten ikke har tungtvejende grunde til at opnå udsættelse, skal kontrolløren oplyse om, at landbrugeren er forpligtet til, efter EU-reglerne, at give adgang til kontrollen. Under alle omstændigheder skal den fysiske kontrol påbegyndes inden for 48 timer fra den første uvarslede kontakt til producenten. Er det ikke praktisk muligt at samle dyrene inden for 48 timer kontaktes Jordbrugskontrol, der træffer afgørelse om hvorledes sagen håndteres. Udeblivelse fra et aftalt starttidspunkt Udebliver producenten fra et aftalt starttidspunkt, er det fortsat 48-timers reglen, regnet fra første kontakt til producenten, der er gældende. Producenten skal i dette tilfælde kontaktes og informeres om hvilke konsekvenser det kan have at nægte kontrol. Senere i denne instruks er beskrevet hvordan en nægtet kontrol skal håndteres. Informationer til producenten Ved begyndelsen af besøget hos producenten, hvor kontrollen påbegyndes, underretter kontrolløren producenten eller dennes repræsentant om, hvordan kontrollen vil foregå (kontrolprocedurer, hvilke bilag 3

7 der skal gennemgås m.v.) Af retssikkerhedsmæssige årsager udleveres også et informationsbrev. Informationsbrevet beskriver årsagen til besøget og det retlige grundlag. Hygiejneforanstaltninger ved besøg i stalde og på marker, hvor der færdes dyr, sikkerhedsforskrifter ved kontrolarbejde samt retssikkerhedsbestemmelser er beskrevet i Den generelle kontrolinstruks af februar 2013 Nærværende instruks er en beskrivelse af, hvorledes kontrollen skal gennemføres, men indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af reglerne på området. Før kontrollen påbegyndes, er det derfor nødvendigt nøje at gennemgå regelgrundlaget på området, og NaturErhvervstyrelsens udsendte vejledning og bilag til evaluering af krydsoverensstemmelse herefter kaldet KO. I tilfælde, hvor der ved et kontrolbesøg findes fejl eller mangler, må kontrolløren ikke udtale sig om, hvorledes sagen senere kan tænkes at ville blive afgjort af Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen. Hvis producenten nægter kontrol Producenten skal have information om, at nægtet kontrol kan få betydning for hele hans landbrugsstøtte. Hvis dette ikke hjælper, kan to løsninger vælges: Afdelingslederen skal have besked med det samme. Afdelingslederen kontakter producenten telefonisk og bekræfter, at det kan få betydning for hans landbrugsstøtte. Hvis producenten indvilliger i, at kontrollen kan gennemføres, genbesøges producenten inden 48 timer fra vores første henvendelse til producenten. Varslingsbrevet til nægtet kontrol benyttes, og varslingsdatoen skal være inden 48 timer fra vores første henvendelse til producenten. Hvis producenten stadigvæk nægter at lade os gennemføre kontrollen, skal Center for Landbrug, KOkontrolkontoret, Jordbrugskontrol og Fødevarestyrelsen have besked med det samme. Hvis producenten ikke kan/vil medvirke til kontrollen Hvis producenten ikke vil/kan medvirke til kontrollen, og vi ikke kan gennemføre kontrollen uden producentens medvirken, tages kontakt til Fødevarestyrelsen for at aftale fælles kontrolbesøg inden for en uge. Varslingsbreve Varslingsbrevene til brug for kontrollen af mærkning og registrering er lagt som skabeloner i Captia: Kontrol_5001_15_varslingsbrev_flere gange forgæves besøgt Kontrol_5001_15_varslingsbrev_nægtet kontrol Det er en god idé at have et par kopier af brevskabelonerne med i tasken, så man kan aflevere brevene på stedet. Hvis man afleverer et varslingsbrev i postkassen, vil det være godt at kunne dokumentere afleveringen med et foto, der bagefter knyttes på sagen i Captia. Hvis man sender varslingsbrevene med posten, skal de både sendes som anbefalet og almindelig post. Husk at gemme postkvitteringen på sagen i Captia. 4

8 Hvis der under kontrollen opleves problemer i relation til dyrevelfærd følges indtil videre retningslinjerne beskrevet i bilag UDVÆLGELSE TIL KONTROL Producenter til kontrol af slagtepræmieordningen udvælges af NaturErhvervstyrelsen, Center for Landbrug. Producenter til kontrol af mærkningsordningen, kvæg, får og geder, udvælges af Fødevarestyrelsen. De udvalgte adresser i den ordinære kontrol vil være lagt i VAKS (DCK og Captia) med opgavekode 5001_15. Producenter der er udtaget af Fødevarestyrelsen vil have udtræksårsag MK efterfulgt af 12, 13 og/eller 14 (kvæg = 12, får = 13 og geder = 14). Producenter der er udtaget af NaturErhvervstyrelsen, Center for Landbrug vil have en udtræksårsag SP (slagtepræmie). Hvis en producenten er udpeget i forbindelse med Krydsoverensstemmelse, vil der til sidst i udtræksårsagen stå KO. Adresser, der udtages til yderligere kontrol i løbet af kalenderåret (f.eks AKO, anmeldelser mm.), vil blive oprettet manuelt af Jordbrugskontrol. De vil have en udtræksårsag som ovennævnte, dog tilføjes et x foran (x = ekstra). Slagterier, destruktionsanstalter, zoologiske anlæg, handelsmænd og besætninger registreret med naturpleje i CHR skal ikke kontrolleres. Hvis der er udpeget sådanne besætningstyper, skal Jordbrugskontrol orienteres om det, så adresserne kan annulleres i BEKO. Hvis der under en ren slagtepræmiekontrol konstateres overtrædelser, skal kontrollen udvides med ekstra mærkningskontrol for Fødevarestyrelsen (udtræksårsagen skal ændres/jordbrugskontrol skal informeres). Hvis der under en ren mærkningskontrol bliver fundet fejl ved en kvie, tyr eller stud, skal kontrollen udvides til også at være en slagtepræmiekontrol, også hvis der ikke er slagtet dyr de seneste 6 måneder. Dette gælder dog ikke, SÅFREMT det vurderes, at producenten ikke vil kunne slagte 5 præmieberettigede dyr i Der skal lægges en notat på sagen i Captia, med en begrundelse for, hvorfor producenten ikke er udtaget til slagtepræmiekontrol. Jordbrugskontrol kontaktes for oprettelse af ekstrakontroller i BEKO. Eksempler på overtrædelser der på en ren slagtepræmiekontrol udløser en ekstra mærkningskontrol Dyr der mangler registrering af til/afgang Dyr på fejlliste (under stregen) både handyr og hundyr Dyr der er registreret med forkert køn/race mm. Dyr over 20 dage, der aldrig har været øremærket Antallet af for sene indberetninger har betydning for KO Screeningskontroller Fødevarestyrelsen udpeger løbende screeningskontroller. Det er kontroladresser, hvor de ikke kan få kontakt til landmanden - der hvor posten kommer retur fra landmanden, hvor landmændene står registreret som udrejst, er under konkurs eller lignende. For at kunne konstatere, om der fysisk befinder sig dyr på bedrifterne, har Fødevarestyrelsen bedt os om at gennemføre en screeningskontrol af disse 5

9 bedrifter. Såfremt der befinder sig dyr på bedrifterne, gennemføres en almindelig mærknings/registreringskontrol. Disse kontroller haster ikke specielt meget, men kan køres, når vi har andre kontroller i nærheden. Dog skal kontrollerne være gennemføret senest 31. december Kontrollerne vil få følgende udtræksårsager, der hedder SMK12 (kvæg), SMK13 (får) og SMK14 (geder), i DCK. De relevante afdelinger vil blive informeret om disse udpegninger, efterhånden som vi modtager dem. 3.3 HVAD SKAL KONTROLLERES Alle producenter der er udpeget i BEKO/VAKS skal kontrolleres. En producent kan være udpeget på enten CVR-nr. eller Cpr-nr. Alle dyr (mærkning og registrering)/potentielt støtteberettigede kvier, tyre og stude (slagtepræmie) producenten ejer under det udpegede CVR/ Cpr-nr., skal kontrolleres. Hvis en producent anskaffer sig yderligere besætninger siden udpegningen fra Fødevarestyrelsen/NaturErhvervstyrelsen, skulle ændringerne være tilpasset i VAKS. Hvis producenten ejer dyr på et CVR/Cpr-nr., der ikke er udpeget, skal dyrene på dette CVR/Cpr-nr. ikke kontrolleres, idet der vil være tale om 2 forskellige producenter. En producent kan være udpeget på både CVR-nr. og Cpr-nr. I dette tilfælde er der tale om to producenter (to juridiske enheder). Der vil være oprettet to sager i VAKS. Hvis en anden producent (der ikke er udpeget til kontrol) har dyr gående på den udpegede producents adresse, skal de som udgangspunkt ikke kontrolleres. Kun hvis der er åbenlyse registrerings og/eller mærkningsfejl på dyrene. Hvis der under kontrollen ses en besætning som ikke er registreret, er den en overtrædelse af KO-krav En ikke-registreret besætning kan være: a. Dyr som går på en bedrift/staldanlæg, hvor der ikke er tilknyttet CHR nr. b. Dyr, som er flyttet til et andet CHR nr., uden at de bliver registreret på et besætningsnr. c. Andre dyrearter (kvæg, får, geder og/eller svin) som befinder sig på CHR nr, - men som ikke er registreret. Der er dog ikke tale om en uregistreret besætning, hvis dyrene afgræsser midlertidigt på ejendommen og ikke har adgang til staldanlæg. Se i øvrigt bilag C om uidentificerbare dyr og uregistrerede besætning og afsnit Afgræsningsarealer, fælles græsgange, samdrifter og naboaftaler Kontrollen er nærmere beskrevet i den Generel kontrolinstruks for krydsoverensstemmelse Såfremt en producent har flere besætninger med samme dyreart registreret på samme ejendom (CHR-nr.), bliver antallet af dyr og overtrædelser summeret i KSK et, sådan at der gives én samlet karakter for alvor, omfang og varighed på ejendomsniveau. Derfor vil der kun være et KSK pr. CHR-nr., pr. landmand. 1 Se Den Generelle Instruks 6

10 Kontrol af slagtepræmieordningen potentielt støtteberettigede dyr Begrebet potentielt støtteberettigede dyr er igen aktuelt (forordningsbestemt). Potentielt støtteberettigede dyr er dyr, der kunne blive præmieberettigede i året, og omfatter Kvier, der kan blive 8 måneder inden årets udgang og som er under 16 måneder på kontroltidspunktet. Tyre og stude, der kan blive 8 måneder inden årets udgang og som er under 30 måneder på kontroltidspunktet. På en ren slagtepræmiekontrol skal der kontrolleres: 100 % mærknings/registreringskontrol af de potentielt støtteberettigede dyr, producenten ejer på sit CVR/Cpr-nr. De bliver markeret på tjeklisten. Indkøbsbilag 10 % af de kvier, tyre og stude, der er indkøbt inden for de seneste 6 måneder. Slagteafregninger 10 % af de kvier, tyre og stude, der er slagtet inden for de seneste 6 måneder. Hvis nogen af de slagtede dyr er indkøbt inden for de seneste 3år, skal indkøbsbilagene på disse dyr også tjekkes. På en ren mærkningskontrol skal kontrolleres: 100 % mærknings/registreringskontrol af alle de dyr (kvæg, får og/eller geder) producenten ejer under sit CVR/Cpr-nr. 3.3 TIDSFRIST FOR GENNEMFØRSEL AF KONTROLLER (START/SLUT) Mærkning (MK) Kontrollen kan påbegyndes den 2. januar 2015 for alle dyrearter. Kontrollerne skal være gennemført inden 31. december Krydsoverensstemmelse (KO) Alle kontroladresser er udpeget til kontrol af alle KO krav. Kontrollen kan påbegyndes den 2. januar 2015 for alle dyrearter. Kontrollerne skal være gennemført inden 31. december Slagtepræmie (SP) Kontrollen kan påbegyndes den 2. januar Kontrollerne skal være gennemført inden 31. december 2015, - dog skal mindst 50 % af kontrollerne skal være gennemført og afrapporteret 1. august Hvis en producent er udtaget til slagtepræmiekontrol, og der ikke er slagtet dyr, der er omfattet af præmieordningen i de foregående 6 måneder, gemmes kontrollen til senere på året. I november 2015 kan disse kontroller gennemføres, også selvom der ikke er slagtet dyr på bedriften. 3.4 FORBEREDELSE AF KONTROLBESØGET Kontrollen startes i VAKS (Vejledning til VAKS beskriver hvordan) umiddelbart inden kontrollens gennemførsel. Kontrolgrundlaget (CHR-listen/listerne), skal som udgangspunkt udskrives lige før kontrolbesøget og må højst være 10 dage gammelt. Hvis et kontrolbesøg forvarsles, startes kontrollen på 7

11 varslingstidspunktet. Manglende registreringer kan ikke rettes efter kontrollen er påbegyndt/varsling af kontrolbesøget. Når kontrollen startes i VAKS, dannes et ISK Kontrolgrundlag/tjekliste der indeholder bl.a. oplysninger om: CVR/P-nr. eller Cpr-nr., adresseoplysninger mm. Oplysninger om alle besætninger med kvæg, får og geder producenten ejer, antal dyr der er registreret på hvert besætningsnummer pr. dyreart, veterinære hændelser mm. Veterinære hændelser på andre dyrearter producenten ejer, såfremt der er en bemærkning Hvilken veterinær kontrolenhed producenten tilhører Oplysning om afgræsningsaftale/markbloknr. mm. Samdrifter Naboaftaler Oplysninger om antal hændelser og for sent registrerede i perioden 1. januar 2015 til dato for dannelse af kontrolgrundlag CHR-besætningsliste Tjekliste kvæg arbejdsdokument hvor kreaturerne, der er registreret som aktuelle dyr på bedriften er listet i en arbejdsvenlig version Stikprøvekontrol slagtepræmieordningen liste med 10 % af de potentielle slagtedyr producenten har indkøbt de seneste 6 måneder, Stikprøvekontrol slagtepræmieordningen liste med 10 % af de potentielle slagtedyr producenten har slagtet de seneste 6 måneder Oplysninger om ajourført dato for hændelser de seneste 30 dage Oplysninger om bestilte øremærker de seneste 30 dage ISK et /kontrolgrundlaget bliver automatisk gemt i Captia. Punkterne der er markeret med rødt skal dog umiddelbart efter kontrolbesøget scannes ind på sagen i Captia. Kvitteringsbrev Udover ovenstående kontrolgrundlag, skal der medtages et kvitteringsbrev, der udleveres til producenten, inden den fysiske kontrol afsluttes. Af kvitteringsbrevet skal tydeligt fremgå: om alt blev fundet i orden om der var tale om en KO kontrol om der skal eftersendes bilag (i givet fald, hvilke bilag der skal eftersendes) hvilke dyr der skal bestilles øremærker til om der efterfølgende sendes høringsbrev hvilke fejl der blev konstateret ved den fysiske kontrol om der efterfølgende sendes KO brev mm. Kvitteringsbrevet skal enten udfyldes i Word/VAKS på stedet (og knyttes på sagen i Captia) eller udfyldes manuelt (i hånden). Hvis man udfylder kvitteringsbrevet manuelt, skal det udfyldes med gennemslagspapir eller tage et billede (kopi) af det, så man har en nøjagtig kopi af brevet (skal knyttes på sagen i Captia umiddelbart efter kontrolbesøget). Såfremt man på stedet udfylder KSK et, kan oplysningerne blive flettet ind i kvitteringsbrevet. Dette brev knyttes automatisk på sagen i Captia, når sagen tjekkes ind. 8

12 4. KVÆG 4.1 FORBEREDELSE AF KONTROLBESØGET Hver CHR-liste indeholder bl.a. oplysninger om CKR-øremærkenumre for de dyr, som er på bedriften, og de dyr der er afgået til bl.a. slagtning i de foregående 12 måneder. Inden kontrolbesøget tjekkes CHR-listen for, om alle dyr født efter 1. januar 1998 har moders CKR-nummer, om der er indgangsdato for alle indgåede dyr i besætningen og om der er afgået dyr til slagtning eller destruktion. Er CHR-listen gammel (op til max. 10 dage), og har der været hændelser på bedriften siden udskrivningsdatoen, træk da straks efter kontrolbesøget en opdateret liste fra CHR. Dyr der er registreret med indgang i anden besætning/destruktion/slagteri (dyr under stregen): På CHR-listen vil der være oplysninger om: Dato for hvornår dyret er meldt med indgang i anden besætning/destruktionsanstalt/slagteri sammen med Hvilket CHR-nr. dyret er meldt ind i. For sene indberetninger Det tjekkes om der fra 1. januar 2015 dato for kontrolgrundlaget har været for sene indberetninger og i givet fald, om det kan have betydning for krydsoverensstemmelse. 4.2 BEMÆRKNINGER PÅ TJEKLISTEN Alle hændelser, der er sket efter kontrollen er startet i VAKS, skal noteres med dato for hændelsen på tjeklisten, der bruges under kontrolbesøget. Det skal tydeligt fremgå, om hændelser, der er mere end 7 dage gamle, er tastet i Dyreregistrering eller Webdyr, om staldregistreringsblokken er indsendt inden kontrolbesøget er påbegyndt/før en eventuel varsling. Hvis dyret er listet på tjeklisten, noteres dato for hændelsen ud for dyrets nummer. Ud for hvert CKR-nr. markeres tydeligt, når man har aflæst øremærker og noterer -2ø/-1ø hvis dyret har tabt øremærker. Hvis et dyr aldrig har været mærket med to øremærker og/eller er fejlmærket, markeres tydeligt på tjeklisten, hvad fejlen er. Hvis dyr, der er listet på tjeklisten, mangler afgang noteres afg samt eventuelt en dato. Hvis dyret er afgået inden for de seneste 7 dage, noteres dato og hændelse (slagtet, solgt eller lignende). Hvis dyret er tilgået inden for de seneste 7 dage, noteres (på tjeklisten) dyrets CKR-nr. samt dato for indgang/fødsel. Stikprøvekontrol slagtepræmie Disse bilag skal kun benyttes i de kontroller, hvor der gennemføres en slagtepræmiekontrol. Ud for hvert dyr, der er udpeget til stikprøvekontrol, markeres tydeligt, om man har set bilag/afventer bilag, samt hvilke bilag der er kontrolleret under den fysiske kontrol. Dokumenter, der efterfølgende sendes til afdelingskontoret, skannes ind på sagen i Captia. 9

13 4.3 ØREMÆRKNING Alle nyfødte kalve skal være mærket inden 20 dage efter fødslen (undtagen bisonokser og kalve på naturarealer (punkt og ). Kalvene skal øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 20 dage. Alle kreaturer skal tælles og der skal aflæses 100 % øremærker, med undtagelse af kreaturer på naturarealer og bisonokser (punkt og 4.3.2). På tjeklisten skal det markeres tydeligt, hvilke øremærkenumre der er aflæst. Såfremt der er kvier, tyre eller stude, der ikke blev set under den fysiske kontrol, og efterfølgende bliver fundet i orden, ved genbesøg hos producenten senest 48 timer efter kontrolbesøget blev påbegyndt / varslet, er det en overtrædelse af præmiebestemmelserne. Sagen skal i høring (uden betydning for krydsoverensstemmelse). Alle dyr født fra og med den 1. januar 1998 skal være mærket med to godkendte CKR-øremærker, for at være korrekt øremærket. Alle dyr født før 1. januar 1998 behøver kun at være mærket med ét godkendt øremærke. Alle dyr født fra og med den 1. januar 2011 skal mærkes med et elektronisk øremærke og et almindeligt øremærke. Det elektroniske mærke skal sidde i venstre øre. Dette er et nationalt krav og har ikke nogen betydning for krydsoverensstemmelse. På tjeklisten er markeret * ud for dyr født efter 31. december KREATURER PÅ NATURAREALER, BESÆTNINGER MED MERE END 50 KREATURER Et areal over 40 hektar, hvorpå der ikke er opsat stationært apparatur så som fanggitre til fastholdelse af kreaturer, betegnes som et naturareal. Området skal samtidigt være af en sådan karakter, at det er vanskeligt på anden måde at samle kreaturerne. I de tilfælde hvor kreaturerne kan optælles, men ikke alle øremærkerne kan aflæses, pga. at kreaturerne befinder sig på et meget stort areal, og antallet af fysisk optalte kreaturer passer med antallet af registrerede kreaturer på besætningslisten og CHR, kan der udtages en stikprøve af, om kreaturerne er korrekt registreret og øremærket. Mindst 10 % (dog minimum 30 dyr) af kreaturerne undersøges for korrekt øremærkning, og det markeres på CHR-listen, hvilke dyr der indgik i stikprøven. Hvis blot ét af de i stikprøven kontrollerede kreaturer ikke overholder reglerne om øremærkning og registrering, skal alle kreaturerne på bedriften kontrolleres VEDRØRENDE BISONOKSER Kalve af renracede bisonokser skal ikke være øremærket, før de er 9 måneder gamle. Hvis kalvene fjernes fra deres mødre inden de er 9 måneder gamle, eller hvis de forlader oprindelsesbesætningen inden denne alder, skal de øremærkes (alle andre registreringer af bisonokser følger de generelle regler). Som udgangspunkt skal der gennemføres 100 % aflæsning af øremærkerne. I de tilfælde hvor dyrene er meget vilde eller svære at håndtere, kan der gennemføres stikprøvekontrol af øremærkerne for bisonokser på samme vilkår som kreaturer på naturarealer, besætninger med mere end 50 kreaturer, afsnit I tilfælde af afvigelse fra de 100 % aflæsning, skal forholdet beskrives i kontrolrapportens punkt KALVE PÅ AREALER DER ER GODKENDT TIL NATURPLEJE Øremærkningen af kalve født i besætninger der afgræsser godkendte naturarealer, kan udskydes i op til 6 måneder, hvis der foreligger dispensation fra Fødevarestyrelsen. Hvis dyrene flyttes fra området, skal de øremærkes inden flytningen. Der er kun godkendt meget få naturkalvebesætninger, som alle kontrolleres én gang årligt af Fødevarestyrelsen. 10

14 ELEKTRONISK AFLÆSNING AF ØREMÆRKERNE Hvis en producent benytter elektronisk aflæsning af øremærkning i forbindelse med malkning, fodring eller lignende, kan oplysningerne benyttes i kontrollen. De øremærker, der er aflæst elektronisk inden for de sidste 12 timer inden kontrolbesøget, behøver ikke at blive aflæst fysisk. Alle dyrene skal dog stadigvæk tælles ØREMÆRKNING AF KREATURER, SOM HAR FLÆNGET ØRET MM. Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr pga. iturevne/flængede ører, kan der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan udleveres til producenten under besøget. Blanketten kan også findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside under Selvbetjening, Blanketter og Besætningsejer. Den udfyldte blanket sendes via kontaktformularen på styrelsens hjemmeside eller som brev til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. Har producenten ikke denne dispensation under kontrolbesøget, beskrives forholdet i punkt 8 og producenten skal opfordres til at søge denne dispensation. Sagen sendes ikke i høring. OK-øremærkning: Dyr betragtes som korrekt mærket under forudsætning af: At dyret er mærket med ét øremærke (hvis dyret er født før 1. januar 1998) At dyret er øremærket med to godkendte øremærker (hvis dyret er født i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2010, begge dage inkl.) At dyret er øremærket med ét elektronisk øremærke i venstre øre og ét almindeligt øremærke i højre øre (hvis dyret er født efter 31. december 2010) At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 10 dyr mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) For besætninger med højst 30 dyr At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 15 % af dyrene mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) For besætninger med mindst 31 dyr Husk at tjekke Dyreregistreringen efter kontrolbesøget, for at få bekræftet at øremærkebe-stillingen er sket i forbindelse med kontrolbesøget. Fejl-øremærkning: Sager der skal sendes i høring: Hvis ét eller flere dyr aldrig har været øremærket korrekt Hvis tidligere modtagne erstatningsøremærker ikke isættes under kontrolbesøget Hvis der bestilles erstatningsøremærker til mere end 9 dyr - For besætninger med højst 30 dyr (dette er en KO-overtrædelse og der skal gives karakterer. Se afsnit 6) Hvis der bestilles erstatningsøremærker til mere end 14 % af dyrene - For besætninger med mindst 31 dyr (dette er en KO-overtrædelse og der skal gives karakterer. Se afsnit 6) Hvis der er mindre end 10 dyr (besætninger højst 30 dyr) / mindre end 15 % af dyrene (for besætninger med mindst 31 dyr), der mangler erstatningsøremærker og de ikke bestilles/isættes på kontroldagen. Fejlen udløser ikke KO karakterer. 11

15 Hvis der benyttes ikke godkendte øremærker (dette er en KO-overtrædelse og der skal gives karakterer. Se afsnit 6) Hvis mere end en kvie, tyr eller stud mangler begge øremærker vil disse dyr ikke kunne modtage slagtepræmier i kontrolåret I bør altid forsøge, at få landmanden til at isætte modtagne erstatningsøremærker og/eller bestille manglende erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. 4.4 REGISTRERING I CHR/STALDREGISTRERINGSBLOKKEN Alle hændelser skal registreres i staldregistreringsblokken, senest 3 dage efter hændelsen. Hvis en producent ikke benytter staldregistreringsblok, skal hændelserne være tastet i Dyreregistrering eller Webdyr senest 3 dage efter hændelsen. Alle hændelser skal være tastet i Dyreregistrering, i Webdyr eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby senest 7 dage efter hændelsen. Optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen. Besætninger, der er omfattet af samme samdrift eller naboaftale er undtaget fra kravet om registrering af flytninger mellem de besætninger, der indgår i samdriften/naboaftalen. Det betyder at producenten hverken behøver at notere de interne flytninger i besætningsregisteret eller indberette dem til CHR. Producenten skal dog altid kunne gøre rede for vor samtlige dyr befinder sig. En hændelse: Fødsel, flytning, død, slagtning, eksport, salg mm. Producenten skal have en opdateret besætningsliste på bedriften. Besætningslisten skal, sammen med nye hændelser registreret i staldregistreringsblokken og hændelser, der er sket inden for de seneste 3 dage, indeholde: Alle kreaturer på bedriften Den entydige identifikation af dyret, dvs. CKR-nr. Dyrets fødselsdato/måned/år Indgangsdato, hvis dyret ikke er født på bedriften. Dato for afgang (herunder dødsfald og hjemmeslagtninger) og besætnings nr. for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet Dyrets køn Dyrets race (eventuel krydsning) Moders CKR-nr., hvis dyret er født efter 1. januar 1998 Der kan ikke rettes op på manglende registreringer efter en eventuel varsling af kontrolbesøget. 12

16 For sene indberetninger - indberetninger foretaget mere end 7 dage efter hændelsen: Som noget nyt i 2015 er for sene indberetninger af hændelser til CHR omfattet af KO (krav 2.2). Hvis en producent har mere end 29 % for sene indberetninger i perioden fra 1. januar 2015 og til kontroltidspunktet er der tale om en KO overtrædelse. Antallet af hændelser og for sene indberetninger vil fremgå af kontrolgrundlaget. Har producenten indberettet hændelser efter at kontrollen er forberedt, skal man under kontrolbesøget bede producenten om at udskrive en hændelsesliste fra Webdyr. Såfremt at landmanden indberetter via staldregistreringsblok, skal der straks efter kontrolbesøget trækkes en liste fra Webdyr eller dyreregistrering. Alle hændelser (flytninger, dødsfald, slagtninger, indkøb mm.) fra og med 1. januar 2015 tæller med i beregningen af for sene indberetninger. Alle hændelser der er sket før 1. januar 2015 skal ikke tælle med i beregningen, selvom de registreres efter 1. januar Indberetning af flytninger mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller naboaftale, tæller ikke med i beregningen af for sene indberetninger AFGRÆSNINGSAREALER, FÆLLES GRÆSGANGE, SAMDRIFTER OG NABOAFTALER. Afgræsning på anden ejendom uden sammenblanding med dyr fra en anden besætning. Ved flytning af kreaturer til afgræsning på arealer udenfor egen ejendom er det afgørende for registreringen, om dyrene bliver blandet med andre klovdyr på det CHR-nummer eller græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis kreaturerne ikke blandes med andre klovdyr, dvs. dyrene lukkes ikke inde i en indhegning med andre klovdyr, skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR (se figur 1). Hvis dyrene flyttes til afgræsning på arealer, der fra staldanlægget kun kan tilgås via anden ejendom og benyttes mere end 30 dage, skal afgræsningsarealet registreres i CHR, med et markbloknummer eller et CHR-nummer. I tjeklisten kan man se om producenten har registreret afgræsningsarealer i CHR. FIGUR 1. Producent A flytter kreaturer til et areal udenfor egen ejendom. Dyrene blandes ikke sammen med andre klovdyr. A Ejendom eller græsningsareal UDEN sammenblanding med andre klovdyr Her er der ingen krav om registrering af flytningerne i CHR og heller intet krav om registrering af flytningerne i besætningsregisteret. Afgræsning på anden ejendom med sammenblanding med dyr fra en anden besætning Hvis kreaturerne blandes med andre klovdyr på det CHR-nummer, hvor dyrene skal afgræsse, skal flytningen registreres i CHR på normal vis, dvs. registrering i både afsender- og modtagerbesætning (se figur 2). FIGUR 2. Producent A flytter kreaturer (f.eks. en foldtyr) til Producent B s marker, hvor dyrene blandes med andre klovdyr: 13

17 A B Sammenblanding med andre klovdyr Her er der krav om registrering af flytningerne i CHR. A melder dyrene ind i en besætning hos B. Hvis producent A af præmiemæssige årsager ønsker at bevare ejerskabet af kreaturerne, skal han i CHR være registreret som ejer af denne besætning. Fælles græsgang: En fælles græsgang, hvor der kommer dyr fra forskellige besætninger, skal være oprettet i CHR med et CHR nummer. Eksempler på fælles græsgange er Saltholm, Tipperne ved Ringkøbing Fjord og de sønderjyske kurve/marsken. Der skal udpeges en ansvarlig person (en bruger ) for den fælles græsgang, der skal registreres i CHR med CVR/Cpr.nr, navn, adresse og telefonnummer. Ved flytning til græsgangen udstationeres dyrene fra besætningen med kode 50, og indmeldes i græsgangens CHR-nummer(se figur 1). Ved hjemtagning sker indmeldelse i egen besætning med kode 51. I forbindelse med anvendelse af kode 50 og 51 vil det fremgå af CHR-listen, hvilke dyr der er eller har været midlertidig udstationeret. FIGUR 3. Producent A, B og C flytter kreaturer til et fælles græsningsareal: A B C Fællesgræs Producent A, B og C udstationerer deres dyr med kode 50 og tager dem hjem med kode 51. Samdrifter Hvis flytninger foretages mellem besætninger, der indgår i samme samdrift, er der ikke krav om at flytningerne registreres i besætningsregisteret eller indberettes til CHR. Fødevarestyrelsen kan give dispensation til samdrift, såfremt de besætninger, der skal indgå i samdriften har samme ejer, og der er maksimalt 4 km i fugleflugtslinje fra den ene besætnings staldkoordinater til den anden besætnings staldkoordinater i CHR. Det vil fremgå af CHR, om en besætning indgår i samdrift og samtlige besætningsnumre på de besætninger, der er omfattet af samdriften vil fremgå. Naboaftale Hvis flytninger foretages mellem besætninger, der indgår i samme naboaftale, er der ikke krav om at flytningerne registreres i besætningsregisteret eller indberettes til CHR. Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Dispensationerne fremgår af CHR, hvor man kan hvilke besætninger, der er omfattet af naboaftalen. 14

18 Alle producenter, der har dyr gående på arealet/arealerne skal kontrolleres. Hvis en besætning er udpeget til kontrol og det konstateres at besætningen har fået en dispensation skal den anden besætning, der også er omfattet af dispensationen også kontrolleres. Hvis begge besætninger ikke allerede er udpeget til kontrol kontaktes Jordbrugskontrol for at få udpeget den manglende besætning. Dispensationen kan kun omfatte 2 besætninger og besætningerne kan have samme ejer eller forskellige ejere. 4.5 STIKPRØVEKONTROL AF SLAGTEPRÆMIE-DYR Dette er kun for sager, hvor der gennemføres en slagtepræmiekontrol. Stikprøvekontrol af slagtede dyr: Alle kvier, tyre og stude, der 6 måneder forud for kontrolbesøget er afgået til slagtning, skal ligge til grund for den stikprøve, der skal kontrolleres (undtagen hjemmeslagtede dyr). VAKS udvælger selv 10 % af de slagtede dyr til stikprøvekontrol. Der skal kontrolleres afregningsbilag for alle dyrene i stikprøven. Hvis nogen af dyrene ikke er født på bedriften, skal indgangsdatoen kontrolleres. Indgangsdatoen for dyr der ikke er født i besætningen, skal kontrolleres ved at se indgangsbilag, hvis dyrene er indgået inden for de sidste 3 år. Hvis afregningsbilagene for de udtagne dyr ikke er på kontroladressen, kan producenten om muligt få faxet bilagene til kontroladressen (under kontrolbesøget) eller efterfølgende sende bilaget til afdelingskontoret. Hvis der mangler CKR-nr. på afregningsbilagene, tjekkes om der er overensstemmelse mellem CHR-listen og afregningsbilagene med hensyn til antal og datoer. Hvis der er fejl ved registreringen af ét af de kontrollerede dyr i stikprøven, skal alle de slagtede dyr, der er på CHR-listen kontrolleres. Stikprøvekontrol af indkøbte kvier, tyre og stude de seneste 6 måneder Der skal endvidere kontrolleres indgangsbilag på 10 % af alle potentielt støtteberettigede dyr (undtagen dyr der er døde/afgået til destruktion), producenten har indkøbt inden for de seneste 6 måneder. Herunder også dyr der ikke længere er på bedriften, det vil sige dyr der er solgt til levebrug. VAKS udvælger selv. Dyr, der er døde og afgået til DAKA, skal ikke indgå i kontrollen, da de ikke er potentielt støtteberettigede. Kontrol af indgangsdatoer: Følgende dokumenter kan bruges som dokumentation for indgangsdatoen: Indkøbsbilag Sundhedsdokumenter Kvægpas Salgsfakturaer Anden dokumentation for indgangsdatoen (f.eks. en skriftlig aftale om udstationering mm.) 15

19 5. FÅR OG GEDER 5.1 KONTROL AF FÅR OG GEDER Kontrolløren skal ved kontrolbesøget foretage optælling af 100 % af de dyr, der er omfattet af ordningen (får og/eller geder), og som er på bedriften. I alle besætninger kontrolleres om alle obligatoriske oplysninger (se punk 5.4) er noteret i besætningsregisteret, at de ind- og afgange, der fremgår af besætningsregisteret er indberettet til CHR og der udføres kontrol af, om dyrene er korrekt øremærket. Desuden kontrolleres sundhedsdokumenterne for alle dyr, der er tilført besætningen indenfor de seneste 3 år. Alle hændelser skal noteres i besætningsregisteret senest 3 dage efter hændelsen. En hændelse: Fødsel, flytning, død, slagtning, eksport, salg, mm. Alle flytninger (slagtning/daka/levebrug) skal være tastet i Webdyr, Dyreregistrering eller indsendt til CHRafdelingen i Skejby senest 7 dage efter flytningen. Der skal følge sundhedsdokument(er) med til alle levende får/geder, der flyttes til slagtning/levebrug. Der er dog ikke krav om sundhedsdokumenter når dyr flyttes mellem besætninger med samme ejer. Antallet af hjemmeslagtede dyr tjekkes og noteres på tjeklisten. Såfremt oplysningerne ikke fremgår af besætningsregisteret, spørges producenten om antallet. Lam/kid født i producentens egen besætning, må ikke registreres som uidentificerbare, selvom de ikke er øremærkede og ikke er registret på besætningslisten. Producenten kan som regel godt anføre måned og år for fødsel og dernæst øremærke dyrene, og så vil der altså være tale om dyr, der mangler registrering af tilgang, og aldrig har været øremærket korrekt. 5.2 ØREMÆRKNING Som hovedregel skal alle nyfødte får og geder mærkes med to øremærker inden 60 dage efter fødslen. Dyrene skal øremærkes, hvis de forlader besætningen inden de 60 dage. Undtaget fra reglen om to øremærker inden 60 dage er: 1. Slagtelam (1 mærke inden 60 dage). 2. Besætninger med minimum 500 moderdyr og hvor samtlige læmninger sker udendørs (2 mærker inden 4 måneder). 3. Mufloner, der afgræsser ekstensive arealer og har fået dispensation af Fødevarestyrelsen (2 mærker inden 9 måneder). Slagtelam: Lam og kid født efter den 1. april 2011 kan mærkes med kun ét øremærke med påtrykt CHR eller CKR nummer, hvis de slagtes inden de er 12 måneder gamle. Dyr mærket efter denne såkaldte slagtelamsordning skal slagtes senest når de er 12 måneder gamle, eller mærkes med to øremærker med CKR nummer. Slagtelam skal øremærkes senest 60 dage efter fødslen. Øremærkning af lam og kid i besætninger, med mere end 500 moderdyr registreret i CHR pr.1. april i kontrolåret, og hvor samtlige læmninger sker udendørs, skal være foretaget senest 4 måneder efter fødslen. 16

20 Besætninger med mufloner, der afgræsser ekstensive områder kan ansøge Fødevarestyrelsen om en dispensation til at øremærke muflonerne senest 9 måneder efter fødslen. Krydsoverensstemmelse: Ifølge EU-reglerne skal får og geder først mærkes senest 6 mdr. efter fødslen. Det betyder at de nationale regler overtrædes hvis dyrene ikke er mærket inden 60 dage/4 måneder (se punkt A og B ovenfor), mens der først er tale om en KO overtrædelse hvis dyrene ikke er mærket inden 6 måneder. Ifølge EU-reglerne kan får og geder, der holdes i ekstensive systemer mærkes senest 9 måneder efter fødslen. For besætninger med mufloner, som beskrevet ovenfor i punkt C, er der derfor først tale om en KO overtrædelse, hvis dyrene mærkes senere end 9 måneder efter fødslen. Alle dyr født før 9. juli 2005 behøver kun at være mærket med ét godkendt øremærke. Alle slagtelam/kid behøver kun at være mærket med ét godkendt øremærke, hvis de er under 12 måneder gamle. Øremærkning af får og geder, som har flænget øret mm.: Hvis det ikke er muligt at isætte øremærker i et eller flere dyr pga. iturevne/flængede ører, kan der søges dispensation hos Fødevarestyrelsen. Der er en særlig ansøgningsblanket, som kan udleveres til producenten under besøget. Blanketten kan også findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside under Selvbetjening, Blanketter og Besætningsejer. Den udfyldte blanket sendes via kontaktformularen på styrelsens hjemmeside eller som brev til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup. Har producenten ikke denne dispensation under kontrolbesøget, beskrives forholdet i punkt 8 og producenten skal opfordres til at søge denne dispensation. Sagen sendes ikke i høring. OK-øremærkning: Dyr betragtes som korrekt mærket under forudsætning af: At dyret er mærket med ét godkendt øremærke (dyr født før 9. juli 2005) At dyret er mærket med to godkendte øremærker (dyr født 9. juli 2005 og derefter) At dyret er mærket med ét godkendt øremærke og ét godkendt elektronisk øremærke (dyr født 9. juli 2005 og derefter) At dyret er mindre end 12 mdr. gammelt og mærket med ét øremærke med påtrykt CHR eller CKR nummer (mærket efter den såkaldte slagtelamsordning) At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 10 dyr mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) For besætninger med højst 30 dyr At dyret tidligere har været korrekt øremærket (hvis mindre end 15 % af dyrene mangler erstatningsøremærker, og disse bestilles/isættes under kontrolbesøget) For besætninger med mindst 31 dyr Fejl-øremærkning, sager der skal sendes i høring: Hvis ét eller flere dyr aldrig har været mærket korrekt 17

21 Hvis et dyr er født efter 1. april 2011og er mærket med kun ét øremærke (slagtelamsordningen), og dyret er ældre end 12 måneder på kontroltidspunktet Hvis tidligere modtagne erstatningsøremærker ikke isættes under kontrolbesøget Hvis der er mindre end 10 dyr (besætninger højst 30 dyr) / mindre end 15 % af dyrene (for besætninger med mindst 31 dyr), der mangler erstatningsøremærker og de ikke bestilles/isættes på kontroldagen. Fejlen udløser ikke KO karakterer. Hvis der er mere end 9 dyr (besætninger højst 30 dyr) / mere end 14,9 % af dyrene (for besætninger med mindst 31 dyr), der mangler erstatningsøremærker, uanset om der bestilles/isættes mærker på kontroldagen. Fejlen udløser KO karakterer. Hvis der benyttes ikke godkendte øremærker (dette er en KO-overtrædelse og der skal gives karakterer). Der gives kun karakter i KO, hvis EU reglerne er overtrådt, dvs. hvis mærknings-fristen på de 6 mdr. er overskredet eller hvis dyr, der er mærket efter slagtelamsordningen er ældre end 12 mdr. og fortsat kun er mærket med ét øremærke. For besætninger med mufloner, hvor besætningen har fået dispensation af Fødevarestyrelsen til at forlænge mærkningsfristen, er der tale om en KO overtrædelse hvis dyrene mærkes senere end 9 måneder efter fødslen. I bør altid forsøge, at få landmanden til at isætte modtagne erstatningsøremærker og/eller bestille manglende erstatningsøremærker, før I forlader bedriften. Se reglerne for 1. og 2. stikprøveudtagning bilag III. Ved fejl i både 1. og 2. stikprøveudtagning, skal der ikke kontrolleres flere øremærker. Stikprøven skal være repræsentativ for besætningens sammensætning. De aflæste CKR-nr. skal noteres på tjeklisten, som er sidste side i kontrolgrundlaget. 5.3 REGISTRERING I BESÆTNINGSREGISTERET OG INDBERETNING AF FLYTNINGER TIL CHR Besætningsregisteret Besætningsregistreret skal indeholde oplysninger om: Antal dyr CKR-nr. (eller blot CHR nr. for slagtelam) Udenlandsk identifikations nr. for importerede dyr Fødselsår og måned. For dyr født før 9. juli 2005 blot fødselsår. Køn og om muligt race Dato for hændelser (død, slagtning, afgang og tilgang) Ved afgang: CHR-nr. på modtager besætning Ved tilgang: CHR-nr. på afsender besætning Alle hændelser skal noteres i besætningsregisteret senest 3 dage efter hændelsen. Optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse, og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller NaturErhvervstyrelsen. En hændelse: fødsel, flytning, død, slagtning, eksport, salg, mm. 18

22 Fødevarestyrelsen har udarbejdet en skabelon til en besætningsliste. Denne besætningsliste er tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside her: Det er en god ide, hvis kontrolløren medbringer en sådan besætningsliste og udleverer til de producenter, der har fejl i registreringerne, mangler besætningsliste mm. Andre registreringssystemer, der indeholder samtlige krævede oplysninger i en ajourført og let tilgængelig form, kan også bruges. Selvom et dyr mangler flere af de obligatoriske oplysninger, som skal være i registeret, tæller det kun som én fejl. Alle registreringsfejl skal dog noteres i KSK et. Indberetning af flytninger til CHR Alle flytninger af får og geder til og fra en besætning skal være tastet i Dyreregistrering, i Webdyr eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby senest 7 dage efter flytningen. Besætninger, der er omfattet af en naboaftale er undtaget fra kravet om registrering af flytninger mellem de besætninger, der indgår i naboaftalen. Det betyder at producenten hverken behøver at notere de interne flytninger i besætningsregisteret eller indberette dem til CHR. Producenten skal dog altid kunne gøre rede for hvor samtlige dyr befinder sig. I forbindelse med kontrollen sammenholdes besætningsregisteret med de flytninger, der er indberettet til CHR, for at undersøge om producenten overholder kravet om indberetning af flytninger. Det skal kontrolleres om kravet er overholdt for flytninger foretaget fra 1. januar 2015 og til kontroltidspunktet. Producentens indberettede flytninger kan ses i Webdyr ved at trække en hændelsesliste for perioden eller ved at fremsøge en flytteliste for besætningen på chr.fvst.dk. Afgræsningsaftale Ved flytning af får og geder til afgræsning på arealer udenfor egen ejendom, er det afgørende for registreringen, om dyrene bliver blandet med andre klovdyr på det CHR-nummer eller græsningsareal, der modtager dyrene. Hvis dyrene ikke blandes med andre klovdyr, dvs. dyrene lukkes ikke inde i en indhegning med andre klovdyr, skal flytningen ikke registreres i besætningsregistret og heller ikke indberettes til CHR. Hvis dyrene flyttes til afgræsning på arealer, der fra staldanlægget kun kan tilgås via anden ejendom og benyttes mere end 30 dage, skal afgræsningsarealet registreres i CHR, med et markbloknummer eller et CHR-nummer. I tjeklisten kan man se om producenten har registreret afgræsningsarealer i CHR. Naboaftale Hvis flytninger foretages mellem besætninger, der indgår i samme naboaftale, er der ikke krav om at flytningerne registreres i besætningsregisteret eller indberettes til CHR. Fødevarestyrelsen kan give dispensation til en naboaftale, hvis flytninger af dyr foretages mellem to fysiske naboejendomme, hvor dyrene permanent er sammenblandet på udendørsarealer. Dispensationerne fremgår af CHR, hvor man kan hvilke besætninger, der er omfattet af naboaftalen. Alle producenter, der har dyr gående på arealet/arealerne skal kontrolleres. Hvis en besætning er udpeget til kontrol og det konstateres at besætningen har fået en dispensation skal den anden besætning, der også 19