Praktisk guide for landevejskommissærer

Transkript

1 Praktisk guide for landevejskommissærer

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING REGLEMENTERNE UCI reglement Det nationale forbunds regelsæt Det nationale forbunds særlige eller specifikke regler Arrangementsansøgning (AA) Specielle regler for et arrangement INDSAMLING AF INFORMATION OG FORBEREDELSE TIL LØBET Før løbet PRAKTISKE FORANSTALTNINGER FOR ARRANGEMENTET VED STARTEN MØDET MED ALLE DELTAGERE I KORTEGEN Forholdet til arrangøren Mødet med sportsdirektørerne og organisering af kortegen Arrangøren Chefkommissæren KONTROL AF LØBET OG FORDELING AF OPGAVER Ledelse af arrangementer: definitioner Kommissærbesætning Chefkommissæren Kommissærerne Måldommeren Antidopinginspektøren Motorcykelkommisæren Assisterende kommissærer

3 6. DEN SPORTSLIGE KONTROL: PROCEDURER Indskrivning, navneopråb og kontrol af rytterne Starten Arrangøren Den forreste kommissær (K2) Info motorcyklen Motorcyklen med tidstavlen De neutrale servicevogne (NS) Dopingkommissærens bil Chefkommissæren og den bagerste kommissær Lægen Ambulancen Fejebladet Måldommeren SITUATIONER I ET LØB MOTORCYKLER OG TV-FOTOGRAFERS PLACERING OG BEVÆGELSE SPECIELLE PUNKTER OMKRING STYRING AF CYKELLØB Brug af løbsradioen Sammensætningen af grupper, tidtagning, afstande Forplejning Lægelig og mekanisk assistance, ryttertaktik Stoppe eller neutralisere løbet Begivenheder hændelser Beslutninger under løbet Løbets afslutning Aktiviteterne i løbets hovedkvarter ved målstregen

4 9.9 Løbsrapport TIDSKØRSLER Særlige regler for arrangementet Arrangøren Organisering og udøvelse af den sportslige kontrol i tidskørsler Procedurer for tidskørsler ETAPELØB Særlige regler for arrangementet Den tekniske guide Aktiviteter ved starten: sportsdirektørernes møde Særlige punkter

5 Indledning Så længe sport eksisterer, vil der være brug for dommere og kampledere, og i cykelsportens tilfælde kommissærer. De vil altid spille en vigtig rolle i vores sport til trods for den tydeligt manglende værdsættelse de af de opgaver de løser. Vi er aldrig rigtig i stand til at anerkende de svære forhold de ofte udøver deres opgave under, det store ansvar, der hviler på deres skuldre og den overdrevne kritik, som de til tider må lægge øre til. Kort sagt, i en verden som fokuserer mere og mere på professionalisme, som det er tilfældet i sportens verden, kan vores taknemlighed over for dem, som frivilligt stiller deres hjælp til rådighed for at sikre en succesfuld gennemførelse af arrangementer over hele verden, aldrig blive en fuldt ud tilstrækkelig belønning for deres beundringsværdige forpligtelser og anstrengelser. Rekrutteringen og den vedvarende uddannelse af kommissærer i samarbejde med de nationale forbund skal derfor ses som en uomtvistelig prioritet mellem vores mål som et international forbund. Takket været nyligt udgivet dokumenter, for hvilket jeg må takke de kommissærer, som hjalp til med at udarbejde dem, håber vi, at de vil give uddannelsesinstruktører og kommissærerne selv et værktøj, som vil være meget nyttigt for dem i deres respektive roller. Cykelsporten vil, uden tvivl, altid stå i gæld til deres anstrengelser og evner. Hein Verbruggen Præsident for UCI Kommissionen for UCI kommissærer har besluttet at tage sig af udgivelsen af den manual, som er blevet skrevet af nogle af kommissærerne, og som også tager højde for resultaterne af de seminarer, der er holdt i de sidste tre år. Et stort antal løb er blevet afholdt over hele verden og vi tror, at det ville være specielt interesse for alle løb, at de blev overvåget direkte og på samme måde. På den anden side har kommissærer på opgaver i forskellige lande, specielt på nationalt og regionalt niveau, behov for tekster og information, der så vidt som muligt giver dem mulighed for at udøve deres hverv ensartet uanset, hvor de end måtte være. Med denne manual håber vi at medvirke til opnåelse af disse mål, og at teksterne i denne manual vil blive brugt nyttigt ikke kun af kommissærerne, men af alle, der er involveret i cykelløb på anden måde. Vi skal takke alle de personer, som har bidraget til udarbejdelsen af manualen, og vi vil ønske alle kommissærer i alle kategorier held og lykke. Vi håber, at de altid vil være i stand til at arbejde i cyklingens interesse og således sikre fairness og pålidelighed i alle konkurrencer. Marco Bognetti Kommissærafdelingens formand 5

6 Dette dokument er blevet lavet for at hjælpe instruktører, som arbejder for nationale forbund, med grundlæggende og vedvarende uddannelse af nationale og føderale kommissærer. Indholdet i dette hæfte har betydning som reglement, men er nærmere, som navnet hentyder, en praktisk punkt for punkt guide til udøvelse af sportslig kontrol af løb på landevejen: Linieløb, tidskørsler og etapeløb. Det er en hjælp i undervisning for den, som er involveret i uddannelse. Der kan bruges på baggrund af de grafiske elementer ikke mindst illustrationerne, som viser forskellige løbssituationer. Det er også en huskeliste for kommissærer, som ønsker at genopfriske udøvelsen af sportslig kontrol. Det gælder både fra et metodisk synspunkt og fra det mere psykologiske synspunkt, ud fra hvilket officials skal arbejde med alle aspekter i organiseringen af et cykelsportsarrangement. Dette dokument kunne ikke være blevet til uden assistance fra fem internationale kommissærer, som var involveret i følgende aspekter: Design: Giovanni Meraviglia og Jacques Sabathier Computerarbejde: Joël Alies Revision af den engelske oversættelse: Gerry Mc Daid Computerdiagrammer og lay-out: Micel Riviere og Jacques Sabathier, der også stod for den overordnede koordination. Det er vigtigt at holde sig for øje, hvordan en kommissær bør forholde sig, når han mødes af en fjendtlig tone og/eller står over for fejl ved arrangementet. I sådanne situationer er det vigtigt at have lidt psykologisk sans. Man bør være venlig og korrekt samt så samarbejdsvillig som muligt, samtidig med at man kræver, at der bliver rettet op på de ting, som ikke er i orden. Vi må aldrig glemme, at det at organisere et cykelløb kræver en masse tid og energi (og tilmed ofre) for at samle økonomiske, administrative, teknologiske og menneskelig ressourcer for at få et godt arrangement op at stå. Det er klart, at en god planlægning vil gøre den sportslige kontrol meget nemmere, og at et dårligt forhold til arrangørerne vil hæmme samarbejdet og skade arrangementet. 6

7 1. Reglementerne 1.1 UCI reglement UCIs reglement anvendes i alle lande, der er tilsluttet den Internationale Cykle Union og fungerer som grundlag for de nationale forbunds udarbejdelse af deres egne tekniske regler for cykelsportens forskellige discipliner: landevej, bane, cyklecross, mountainbike, BMX, indendørscykling etc. OBS. UCIs regler gælder for alle mandlige og kvindelige ryttere, der er fyldt 17 år; for ryttere på 16 år og derunder fastsættes reglerne af det nationale forbund. 1.2 Det nationale forbunds regelsæt Det nationale forbund (Danmarks Cykle Union (DCU)) virker på grundlag af dets love, vedtægter og procedureregler. Forbundets opgave er at udarbejde administrative og tekniske regler for national cykling inden for de forskellige discipliner i overensstemmelse med internationale regler. Målet med reglementet er også at sikre en korrekt sportslig procedure og beskytte rytternes helbred og deres sikkerhed. DCUs administrative og tekniske regler bliver udarbejdet af DCUs bestyrelse i samarbejde med udvalgene og offentliggøres i hhv. Den Blå Bog og Nyt fra DCU. Reglerne bliver opdateret årligt. Alle kommissærer skal have en opdateret kopi af reglementet for at kunne virke. 1.3 Det nationale forbunds særlige eller specifikke regler Hvert år udarbejder det nationale forbund specifikke regler: De kan omhandle følgende områder: Årets landevejssæson med specificering af rytterklasser, deres deltagelse i forskellige løbstyper (éndagsløb, etapeløb), distancer, præmier, tilmelding etc. Den nationale kalender inkluderer specielle regler for det nationale forbunds egen klasseinddeling. Regler for éndagsløb og etapeløb på det DCUs terminsliste i klasserne 1.12 til 1.15 og 2.12 og for klasserne 5, 6, 7, 8 og 9 på UCIs elitekalender. 7

8 Eventuelle regler om den nationale mesterskabstrøje. Eventuelle regler for gadeløb og kriterier i overensstemmelse med UCIs regler. I løbet af sæsonen: kan der udarbejdes cirkulærer, som og når det er nødvendigt, behandler specifikke punkter, der er blevet ændret og som det er nødvendigt at indføre meget hurtigt. i særlige tilfælde kan DCU sende en teknisk delegeret med beføjelse til at sikre, at løbsledelsen følger DCUs særlige regler, som supplerer de generelle regler. 1.4 Arrangementsansøgning (AA) AA et skal sendes af arrangøren i to udgaver til DCU: Forbunds-AA en: et skema der udfyldes og sendes via distriktet. Det skal indeholde al krævet information om løbskategori, lokaliteter, tilmeldingsprocedure, præmier, ruter, program, profiler, planer samt de særlige regler for løbet (selvom de ikke kræves af DCU). Regions-AA en: et skema der udfyldes og returneres til distriktet med en kort version af alle ovenstående punkter. 1.5 Specielle regler for et arrangement Det skal altid oplyses eksplicit, at arrangementet afvikles i henhold til UCI og DCUs regler. De særlige regler for arrangementet udarbejdes af arrangøren, der specificerer alle de nødvendige procedurer i forbindelse med arrangementet. Det kunne for eksempel være deltagelse, tilmelding, mødetider, præmier, procedurer for de forskellige klasser, løbsservice, forplejning og præmieoverrækkelse. 8

9 2. Indsamling af information og forberedelse til løbet Ledelse og sportslig kontrol af et løb kræver en seriøs, systematisk planlægning fra officials side før, under og efter arrangementet inden for de områder, som er relevante for den type af arrangement og opgave, der skal gennemføres. 2.1 Før løbet Der bør rettes henvendelse til arrangøren i god tid for at indsamle informationer om arrangementstypen, klassificeringen, særlige bestemmelser og særlige regler, hvis der er sådanne, og de ikke allerede er blevet offentliggjort og udsendt. I de tilfælde hvor arrangøren har lavet særlige regler kan de lette forberedelserne til arrangementet inden for følgende områder: Deltagelses- og tilmeldingsprocedurer for rytterne, som enten foregår individuelt eller holdmæssigt i henhold til officielle UCI eller DCUs tilmeldingsblanketter. Detaljer om arrangementet skal indeholde oplysninger om lokalitet og tidspunkter for: o løbets sekretariat i forbindelse med udlevering og indsamling af rygnumre, akkreditering etc., o møde med holdlederne (hvis et sådan bliver afholdt), o omklædnings-, bade- og toiletfaciliteter for rytterne, o anti-dopingtests, o indskrivning, navneopråb og start, o dommervogn eller platform, som udelukkende er forbeholdt kommissærer og tidtagere, o podium til præmieoverrækkelser, o eventuelle receptioner, etc. Reglerne for de forskellige konkurrencer i løbet o den individuelle samlede stilling og de øvrige konkurrencer i løbet o for hold o for bedste bjergrytter (pointscoringssystem, afgørelse ved dødt løb, etc.) o for bedste sprinter (pointscoringssystem, afgørelse ved dødt løb, etc.) o andre sekundære stillinger, efter behov Præmier 9

10 Sikkerhed og regler, der skal opholdes (civile og politiets motorcykler, farlige steder på ruten etc.) Forplejning Neutral service Lægelig assistance, som skal være på plads fra det tidspunkt, hvor man begynder med at checke licenser (antallet af ambulancer, læger, Røde Kors etc.) En liste over hospitaler, som ligger tæt på ruten en organisationsstruktur over personale, hjælpere og officials, som er med til at organisere løbet Detaljerne for ruten og programmet, profiler, planer etc. OBS. Det er acceptabelt at kontakte arrangøren telefonisk for at få ovenstående informationer. På dette grundlag udarbejdes en liste med de punkter der skal behandles sammen med arrangøren for at sikre at alle nødvendige ressourcer har været benyttet for at arrangementet bliver afviklet på bedst mulige måde. Det er ofte nødvendigt at undersøge om særlige regler for det enkelte arrangement stemmer overens med DCUs regler. De procedurer som er beskrevet i dette dokument er gældende for elitearrangementer på DCUs terminsliste. Fremgangsmåden for arrangementer i distriktsregi skal naturligvis tilpasses arrangementstypen. 10

11 3. Praktiske foranstaltninger for arrangementet ved starten Man skal ankomme til løbets sekretariat i startområdet halvanden til to timer før løbet starter for sammen med arrangøren at checke alle de vigtige aspekter af den sportslige kontrol. Det gælder især: Fremlæggelse af særlige regler for arrangementet (hvis de findes) eller vigtige instrukser vedrørende arrangementsansøgningen (se afsnittet Indsamling af information og forberedelse til løbet ) Organiseringen af følgende steder Licenskontrol. UCI-kode, alder, rytterklasse og underskrift skal kontrolleres. (Brug startlisten som checkliste) o Kun chefkommissæren kan tage beslutning om, hvorvidt en rytter kan få lov til at starte, dog efter at have drøftet det med de øvrige kommissærer. Der er mulighed for at ringe for at kontrollere om rytteren har et gyldig licens. Nummerudlevering. Det forestås af en repræsentant fra arrangøren. o Denne del af organiseringen er meget vigtig og skal påbegyndes så hurtigt som muligt, da det har indvirkning på startlisten. Startlisten skal udleveres til sportsdirektørerne, officials og pressen så hurtigt det er muligt. o Det er derfor nødvendigt at få sat de påkrævede praktiske foranstaltninger i værk på den bedst mulige måde med de faciliteter der er til rådighed. Check følgende punkter med arrangøren: Stedet og forberedelserne til mødet med sportsdirektørerne og alle øvrige personer involveret i løbet. De tekniske faciliteter der stilles til rådighed for den sportslige kontrol: o Biler og eventuelt motorcykler med erfarne chauffører til kommissærerne o Radioudstyr til alle køretøjer i kortegen (sender-modtager + intern kanal til kommissærer, biler og motorcykler) 11

12 o Antallet af køretøjer, chauffører, mekanikere til neutral service samt deres plads i kortegen. (Hjul til den neutrale service skal indleveres af holdene i overensstemmelse med eventuelle særlige regler.) o Lægelig assistance køretøj med en læge og ambulance(r) med radio. o Antallet af motorcykler i politieskorten og deres plads i kortegen. o Den civile eskorte (marshals) antallet, gule flag og fløjter. o Motorcykler med opgaver for arrangøren info motorcykel, den officielle tidtager, kommissærer etc. o Fejebladet med ekstra hjul og en radio. o En assisterende kommissær, hvis en sådan er ledig. Procedure for hvordan ryttere og kortegens køretøjer kaldes til start og placeres rigtigt. Hvorvidt der er rådighed over computere og video til målfoto. Alle involveredes plads og rolle i løbet. Derudover den meget vigtige koordination af sikkerhedsforanstaltninger, lægelig assistance, kommissærer, gæstekøretøjer (hvis de findes), etc. At der kan træffes afgørelser i konkurrencer undervejs i løbet, selvom der ikke er en kommissær til stede. Ruten og dens karakter, farlige steder, vejenes tilstand, steder på ruten rytterne kunne tænkes at bruge taktisk, svære stigninger, farlige nedkørsler, smalle vejstrækninger, jernbaneoverskæringer, vejarbejde, forplejningszone, afkørsel inden målstregen for køretøjerne i kortegen, procedurer for afslutningen og den officielle sejrsceremoni. Antidopingkontrol Arrangørens forberedelse af et oplæg til mødet med sportsdirektørerne samt koordinering af mødet sammen med chefkommissæren, hvor vigtigheden af, at alle fra kortegen deltager i dette møde understreges. 12

13 4. Mødet med alle deltagere i kortegen Et møde med alle involverede personer er nødvendigt for at gennemføre den bedst mulige koordinering. Derudover er det vigtige at gøre chaufførerne (nogle af dem kører måske med i en kortege for første gang) opmærksomme på de to uadskillelige aspekter af den sportslige kontrol: sikkerheden for trafikanter og offentligheden og respekten for det sportslige reglement. Dette møde er den eneste mulighed for at pointere kommissærernes rolle i løbet over for alle, som er involveret i løbet. 4.1 Forholdet til arrangøren Efter at have gennemgået de menneskelige og materielle ressourcer, der er til rådighed, sammen med arrangøren, vil der muligvis fremgå visse mangler. I sådan tilfælde er det nødvendigt at samarbejde med arrangøren om at finde den bedst mulige løsning til styring af den sportslige kontrol. 4.2 Mødet med sportsdirektørerne og organisering af kortegen Alle med en opgave i løbet skal være til stede ved dette møde, så alle instrukser bliver fulgt Arrangøren Arrangøren starter mødet med en kort præsentation af løbet fra start til slut. Arrangøren retter herefter opmærksomheden mod alle de praktiske foranstaltninger. Arrangøren giver al information vedrørende ruten såsom ændringer, vejarbejde, farlige steder etc. Hvis det er nødvendigt, vil der efterfølgende blive udarbejdet et kommuniké. Dernæst giver han den øverst ansvarlige for politi- eller sikkerhedseskorten mulighed for at komme med et indlæg. Derefter vil han påminde alle chauffører og passagerer i kortegens biler om, at de to vigtigste aspekter i et cykelløb er sikkerheden for alle involverede samt deres opførsel. Han er i sidste ende ansvarlig for, at alle stillede spørgsmål besvares fyldestgørende Chefkommissæren Han præsenterer kommissærerne. Han vil foretage navneopråbet af holdene for at forberede lodtrækningen. Han vil oplyse om eventuelle ændringer af reglerne (som måske har været offentliggjort i et kommuniké) og gennemgå reglerne for de forskellige konkurrencer etc. 13

14 Han vil gennemgå muligheden for neutral service. Han vil specificere, hvordan forplejning henholdsvis i forplejningszonen og fra køretøjer kan foregå. Han vil gøre opmærksom på, at han, alt efter vejrforholdene, måske vil ændre tidspunkter og steder for forplejning. Han vil gøre opmærksom på retningslinierne for sikkerhed og disciplin for alle køretøjer i kortegen. Han vil dog moderere disse påmindelser alt efter, hvilket slags løb der er tale om, for ikke at gentage noget, som sportsdirektørerne allerede er klar over. Han kan dog påminde om følgende punkter: o at rytterne skal strække en arm i vejret for at gøre kommissærerne opmærksom på eventuelle hændelser, selvom rytteren har informeret sin sportsdirektør over radioen. o at sportsdirektørerne har pligt til at bede kommissærerne om lov til at give rytteren service. Skal en rytter tilbage til feltet efter en defekt eller andet må rytteren ikke tage pace uden for kortegen. Han vil gøre opmærksom på, at der kan blive foretaget antidopingtests (og han vil derefter give ordet til den antidopingansvarlige, hvis en sådan er tilstede). Til sidst vil han trække lod om rækkefølgen for holdenes servicebiler i kortegen, hvor han følger reglerne for det aktuelle arrangement. Han trækker først lod blandt de hold, som er tilstede ved mødet, derefter trækker han lod blandt de resterende hold. (Se eventuelt afsnittet om hjul til den neutrale service). 14

15 5. Kontrol af løbet og fordeling af opgaver 5.1 Ledelse af arrangementer: definitioner Det er vigtigt at skelne mellem følgende personer: Arrangøren (nogen gange misvisende benævnt løbsdirektøren) er ansvarlig for: o det administrative aspekt, som indebærer indhentning af påkrævede autorisationer fra DCU, lokale myndigheder etc. o sikkerheden omkring løbet ved at lave aftaler med alle nødvendige instanser (politi, motorcykeleskorte, marshals etc.) for at sikre, at løbet gennemføres uden at ryttere, andre trafikanter eller tilskuere udsættes for fare. o at sørge for alt nødvendigt udstyr og logistiske foranstaltninger for at arrangementet kan blive afviklet på bedst mulige måde. Chefkommissæren som sammen med de øvrige kommissærer er ansvarlig for ledelsen af løbet og den sportslige kontrol af arrangementet. Løbsledelsen/juryen der består af tre kommissærer inklusiv chefkommissæren, og som er ansvarlig for kommissærernes beslutninger. HUSK. Det er chefkommissærens ansvar at samle løbsledelsen og uddelegere opgaverne til kommissærerne på grundlag af deres officielle udnævnelse, så snart løbets sekretariat er åbent. 5.2 Kommissærbesætning Til et elite-landevejsløb på DCUs terminsliste skal der som minimum være: Chefkommissær + to kommissærer + en måldommer + en motorcykelkommissærer Chefkommissæren De foregående sider har tydeligt forklaret, hvor vigtig chefkommissærens rolle er og det store ansvar han har. Han skal både virke som den øverste kommissær og være koordinator sammen med arrangøren. Det kræver et fuldstændigt kendskab til alle de nævnte aspekter. Derudover står han for den sportslige ledelse af arrangementet Kommissærerne De står for at licenskontrol, så der kan blive udleveret løbsnumre på grundlag af tilmeldingslisten. Hvis det er påkrævet i den pågældende type løb, vil de checke alderskategorierne, så en korrekt startliste kan blive udarbejdet efter UCI-modellen. De hjælper chefkommissæren med at forberede og gennemføre mødet med sportsdirektørerne. De checker rytterne og deres cykler, når rytterne bliver kaldt til start. De håndhæver den sportslige kontrol sammen med chefkommissæren. Efter løbet er de sammen med chefkommissæren ansvarlige for alle beslutninger og tildeling af eventuelle straffe. 15

16 5.2.3 Måldommeren Det er værd at bemærke, at måldommeren alene er ansvarlig for alle hjemtagninger. Denne funktion er meget vigtig, meget vanskelig og til tider utaknemmelig, hvilket varierer alt efter, hvilke ressourcer der er til rådighed både ved indlagte konkurrencer og målstregen. Det er måldommerens opgave at foretage alle nødvendige ændringer i forbindelse med registreringen af data under licenskontrollen for at kunne udlevere en opdateret og korrekt startliste. Han er ansvarlig for, at der kan dømmes i diverse indlagte konkurrencer i samarbejde med en assisterende kommissær eller info motorcyklen (stillet til rådighed af arrangørerne, der også skal reservere en motorcykel til måldommere, hvis det er påkrævet, så han kan dømme i de indlagte konkurrencer). Han skal sørge for, at alle ryttere som starter er blevet indskrevet. Han er en medlem af kommissærgruppen og derved også ansvarlig for den sportslige kontrol med sammen status som en kommissær indtil han forlader kortegen for at køre frem til målområdet. Ved målstregen skal han: sørge for hjælp til hjemtagning i det omfang der er ressourcer til det, eftersom han skal arbejde som om der ikke er noget videoudstyr. han skal være i stand til hurtigt at kunne annoncere, hvilke ryttere der skal på podiet samt vinderne af sprint- og bjergkonkurrencerne og den samlede stilling inden for hver enkelt gruppe (U23, juniorer, etc.). Dette er nødvendigt for, at præmieoverrækkelserne kan afvikles hurtigt og gnidningsløst, og som en service for medierne. bekræfte resultaterne for de sekundære placeringer over for løbets sekretariat. bekræfte slutplaceringerne ved at krydschecke med de øvrige kommissærer. checke det endelige resultat en sidste gang før det bliver signeret, kopieret og omdelt Antidopinginspektøren Han er udnævnt af UCI eller i Danmark af Danmarks Idrætsforbund (DIF). Han udfører opgaver i overensstemmelse med UCI eller DIFs regler om antidopingtests. Han samarbejder med den læge som er udpeget til at foretage antidopingtests, og derudover med chefkommissæren for at informere ham om testresultaterne Motorcykelkommisæren Under ledelse af chefkommissæren og de øvrige kommissærer, skal han udøve sportslig kontrol i overensstemmelse med de instrukser han har fået Assisterende kommissærer De vil blive tildelt forskellige opgaver alt efter hvor mange der er. Det vil omfatte opgaver i de neutrale servicevogne og i fejebladet, for at kunne følge begivenhederne på tæt hold og fungere som vidner og spille en aktiv rolle ved at forhindre overtrædelser af reglerne. De 16

17 har ikke beføjelse til at lede løbet, men de kan observere hændelser og udarbejde en rapport, som afleveres til chefkommissæren. 17

18 6. Den sportslige kontrol: procedurer Bemærk at den sportslige kontrol med løbet er en holdindsats, og at kommissærer ikke bare skal holde en bestemt plads i kortegen, men altid være parate til at følge udviklingen i løbet. Først og fremmest bør hvert enkelt medlem af løbsledelsen finde sin chauffør og præsentere sig selv. Han skal checke, at radioudstyret virker og informere chaufføren om, hvor i kortegen hans plads er. 6.1 Indskrivning, navneopråb og kontrol af rytterne. Disse ting, som normalt bliver tilsidesat, skaber ofte kaos og forvirring ved startlinien og skaber et kaotisk billede af resten af løbet. Det er derfor nødvendigt at få bekræftet hos arrangøren, at køretøjerne der skal køre forrest og bagest i kortegen er i position, før rytterne bliver kaldt til venteområdet (for juniorrytterne er det vigtigt, at det er det samme sted, hvor der bliver foretaget gearcheck). Området skal ligge meter før det egentlige startområde. Rytterne bliver kaldt op til startlinien under opsyn af kommissærer som checker, at rytternes beklædning (hårdskalshjelme, reklamer, ryg- og skuldernumre) og cykler er i overensstemmelse med reglerne. Rytterne forbliver under 2. kommissæren (K2) og arrangørens opsyn, mens de forreste vogne i kortegen falder ind på den på plads, som UCIs reglement foreskriver. Sikkerhedsanvisningerne bliver nu gentaget; tillad motorcykler og biler at passere, kør højre om trafikøer og rundkørsler, stop i højre side af vejen, når der skal ydes service til rytterne, etc. 18

19 6.2 Starten Starten kan være o øjeblikkelig; hvilket betyder, at de forreste køretøjers afgang skal være nøje reguleret o neutraliseret (den mest almindelig form for start); en del af ruten (max. 10 km.) er neutraliseret og under arrangørens og/eller K2 s kontrol, med rødt flag; når km 0 er nået og alle uheldsramte ryttere er tilbage i feltet, bliver den egentlige start givet. o neutraliseret, følger samme procedure som den ovenstående form for start, men her bliver rytterne stoppet ved km 0 som krævet fra arrangørens side. Den neutraliserede del af ruten giver chefkommissæren/radiotour mulighed for at checke om radioforbindelsen mellem bilerne med radioudstyr er i orden. Derudover giver det mulighed for at gentage sikkerhedsadvarslerne (blandt andet at der skal køres med nærlys), oplyse om antallet af startende ryttere og eventuelle ændringer i startlisten. Når den egentlige start er givet ved km 0 nulstilles kilometertælleren. 6.3 Arrangøren Arrangøren skal køre foran den forreste kommissær. Han skal markere alle farlige strækninger: trafikøer, rundkørsler, vejindsnævringer, hastighedsbump, farligt parkerede biler, vejarbejde etc. og alle skilte, der markerer indlagte konkurrencer, resterende antal kilometer: 50, 25, 20, 10, 5, 4, 3, 2, 1 samt start og afslutning på de udpegede forplejningszoner. 19

20 6.4 Den forreste kommissær (K2) Han kontrollerer den forreste del af kortegen og dirigerer rundt med køretøjerne alt efter løbets udvikling. Han kan også overtage arrangørens plads, hvis det er nødvendigt, og fortælle om farlige dele af ruten. 6.5 Info motorcyklen Han oplyser kommissærerne og Radiotour om antallet af udbrydere, deres rygnumre og størrelsen på deres forspring. Han kan eventuelt samarbejde med K2. I løb hvor der er to info motorcykler, er det muligt at placere den anden motorcykel bagved feltet for at informere Radiotour om hændelser i feltet, som kræver sportsdirektørernes opmærksomhed. 6.6 Motorcyklen med tidstavlen Skriver antallet af udbrydere og deres forspring ned; lader sig falde tilbage hvilket skal ske i venstre side af vejen for at informere de forskellige grupper af ryttere så langt tilbage som den forreste del af hovedfeltet. Motorcyklen kan også, hvis det er nødvendigt, samarbejde med info motorcyklen for at udregne tiderne, når der er mange grupper. Tiden noteres på tavlen på følgende måde: mm ss Enkelte ryttere noteres med deres rygnummer, felter noteres som en cirkel med antallet af ryttere skrevet inden i. 6.7 De neutrale servicevogne (NS) Deres position i kortegen bestemmes af kommissærerne. Der er normalt tre neutrale servicevogne, hvoraf to placeres foran arrangørens bil og den sidste placeres i den sidste del af kortegen, så chefkommissæren (CK) kan råde over den. I nogle løb kan placeringen dog være anderledes med en neutral servicevogn foran løbsdirektørens bil og to i den bageste del af kortegen. Det kan være i løb, hvor de fleste opgaver for servicevogne skal løses bagerst i feltet. De skal have reservehjul og en øvet/udlært mekaniker samt et lager af halvlitersflasker med for at kunne give udbryderne væske indtil deres sportsdirektør kan komme op til dem. OBS. I nogle særlige løb (bjergløb, løb på smalle brostensveje) er det klogt at have en eller to neutrale servicemotorcykler til rådighed. 6.8 Dopingkommissærens bil Denne bil kører i den forreste del af kortegen, foran arrangøren, og må ikke på noget tidspunkt køre ved siden af rytterne. Det er dopingkommissærens opgave at informere chefkommissæren om procedurerne for antidopingtestene, der så vil offentliggøre dem over Radiotour, når der er 20 km. tilbage af løbet. 20

21 6.9 Chefkommissæren og den bagerste kommissær Chefkommissæren følger hovedfeltet, som ikke nødvendigvis er den største gruppe, men den, der er mest betydningsfuld i forhold til klassementet. Han er ansvarlig for at styre løbet, naturligvis i tæt samarbejde med de øvrige kommissærer og arrangøren. Sammen med K3 og den bagerste motorcykelkommissær, hvis der er en sådan, er han ansvarlig for at kontrollere holdbilernes bevægelser i forhold til situationen i løbet. Det kan være satte ryttere (en blokering med rødt flag), punkteringer, styrt, forplejning, etc. Han informerer sportsdirektørerne, lægen og ambulancen over radioen om sådanne hændelser, så rytterne hurtigt kan modtage den assistance, de har brug for Lægen Han er placeret lige bagved chefkommissæren. Han yder førstehjælp Ambulancen Ambulancen hører ene og alene ind under lægens ansvarsområde. Den kører i den bagerste del af kortegen og skal være parat til at løse opgaver i det øjeblik der er brug for det. I nogle løb f.eks. på afsluttende rundstrækninger kan det være en fordel at fiksere ambulancen ét sted i stedet for at tage den med rundt Fejebladet Det er det sidste køretøj i kortegen. Det samler de rytter op, som vælger at stå af. Den indsamler og noterer deres rygnumre. Hvis der er mulighed for det, informeres Radiotour om de udgåede ryttere Måldommeren Normalt kører han i forvejen, foran kortegen for at dømme i de indlagte konkurrencer. På rundstrækningerne bliver han ved mållinien for at udrede de sekundære placeringer samt checke sammensætningen af de forskellige grupper fra første til sidste rytter. I forbindelse med indlagte konkurrencer er han selvfølgelig ansvarlig for at dømme i sprintog bjergkonkurrencer, men fungerer også som K2 i tilfælde af dennes fravær eller samarbejder med K2 afhængig af løbets karakter. Under alle omstændigheder vil han forlade kortegen ca. 20 km. før mål og følge den officielle rute for at forberede afslutningen. Det skal bemærkes, at han selvfølgelig skal overholde færdselsreglerne, når han kører fra feltet og ind til målstregen. K2 udfylder derefter hans plads i den forreste del af kortegen og gør eventuelt brug af motorcykelkommissærer eller en assisterende kommissær, der har været ansvarlig for indlagte konkurrencer og derfor er færdig med sine opgaver. 21

22 7. Situationer i et løb Et udbrud opstår: når forspringet er oppe på sekunder stopper den forreste neutrale servicevogn op og lægger sig ind bagved udbryderne (figur 1). For at berolige sportsdirektørerne annoncerer K2, at der er en servicevogn i nærheden af udbryderne. Samtidig noterer han numrene på rytterne. (Brug et skema som vist nedenfor). Forspringet øges, og når det når op på 45 sekunder kan K2 tage plads bagved udbryderne (figur 2). 22

23 Forspringet er nu nået op på 1 minut. Teoretisk set kan sportsdirektørerne nu bede om lov til at køre op til udbryderne, men CK, som er den øverst ansvarlige for kortegen, bestemmer om de skal have lov til at passere. Det gør han på grundlag af antallet af udbrydere og rutens karakter. Det skyldes, at når feltet passeres af flere køretøjer er der en tendens til, at rytterne i feltet sætter farten op pga.: udstrækningen af feltet, der medfører acceleration i fronten af feltet. slipstrømmen fra de passerende biler. den psykologiske indvirkning det har på rytterne, når køretøjer passerer dem. at der nu er et punkt at køre efter mellem udbruddet og feltet. VÆR OPMÆRKSOM PÅ! Bemærke at det skal gøres på en velordnet måde, når der gives tilladelse til sportsdirektørerne om at passere. To til tre biler kan passere ad gangen. Et større antal kan skade udbruddets succes. Det kan være mere hensigtsmæssigt at lade sportsdirektørerne vente og først tillade dem at passere, når afstanden er oppe på (det afhænger af antallet af ryttere i udbrydergruppen). Derudover kan det være farligt for rytterne at blive passeret. Det er også en situation, hvor sportsdirektørerne kan blive fristet til at give rytterne ulovlig forplejning, når de passerer feltet, og rytterne holder dermed fast i bilerne i længere tid. (figur 3 og 4). OBS: De angivne afstande er vejledende og ikke faste regler. 23

24 K2 skal altid blive ved førergruppen, når rytterne følges af deres sportsdirektører. Er der dog kun to eller tre ryttere og ingen sportsdirektører, kan K2 overlade kontrollen af førergruppen til en motorcykelkommissær (MK) eller måldommeren, for så selv at falde tilbage for at lægge sig foran hovedfeltet og derved kunne følge eventuelle kontraudbrud (figur 5). 24

25 Et kontraudbrud etableres: Så snart hullet er stort nok, kører NS2 op bag forfølgergruppen, efterfulgt så hurtigt som muligt, af K2 eller MK. Derefter er det op til kommissærerne at agere i overensstemmelse med afstandene og antallet af køretøjer mellem grupperne. Case 1: en stor udbrydergruppe og adskillige biler mellem grupperne Hvis afstanden falder til under et minut, skal køretøjer med presse og gæster køre frem, og sportsdirektørerne skal køre ind bagved kontraudbruddet eller stoppe og indtage deres pladser bagerst i kortegen (figur 6). Case 2: lille udbrydergruppe og kun én neutral servicevogn Så snart afstanden falder til under 30 sekunder tager NS1 ned bagved den gruppe som nærmer sig udbryderne. NS2 indtager en plads umiddelbart foran feltet, hvis afstanden til feltet tillader det (figur 7). K2 og hans kollegaer vil indtage en passende position som vist i nedenstående figurer. 25

26 Case 3: en gruppe med favoritter henter ind på førergruppen Når afstanden mellem fronten af hovedfeltet og forfølgerne er stort nok, kører CK ind i hullet sammen med NS2. Samtidig overtager K3 kontrollen med hovedfeltet og dirigerer holdbilerne frem efter aftale med CK (figur 8). Grupper bliver sat af hovedfeltet: I et løb, som er hårdt pga. ruten, distancen, vejrforholdene eller høj hastighed, kan der opstå splittelse i den forreste eller midterste del af hovedfeltet, men især i den bagerste del, hvor ryttere bliver sat. (Det kan være ryttere som opgiver at følge hovedfeltet eller som prøver at komme op til feltet igen). I en sådan situation skal CK så vidt muligt afvente og dirigere NS3 og K3 op bag sig, eftersom CK, så snart hullet opstår, laver barrage med et rødt flag for at holde holdbilerne mm. tilbage (figur 9). 26

27 Så snart afstanden er passende ( meter), kører han sammen med NS3 op til den foranliggende gruppe, mens K3 indtager hans plads og opretholder barrage. Det kan accepteres at lægen følger med (det er dog ikke en prioritet). Derefter dirigerer K3 i samarbejde med CK sportsdirektørernes passage af de satte ryttere i takt med at afstanden vokser (figur 10). Når alle holdbiler er forbi kan K3 overlade gruppen med de satte ryttere til den bagerste MK/fejebladet, og K3 kører så hurtigt op til kortegen og melder sig hos CK som vist (figur 11). 27

28 OBS. Der kan til tider opstå svære situationer, hvor der bliver dannet flere grupper. Da antallet af kommissærer er begrænset er det nødvendigt at tage beslutninger på grundlag af afstandene, gruppernes sammensætning og antallet af biler. CK kan i visse situationer midlertidigt lave barrage, hvis det er nødvendigt, og sende NS3 bag gruppen i front, mens han venter på, at K3 kommer tilbage. I disse situationer skal MK køre frem, stoppe og checke hver enkelt gruppe, da der altid foreligger en risiko for, at ryttere vil forsøge at komme tilbage til feltet ved at køre bag sportsdirektørerne. Det skal bemærkes, at opgaven som K3 ikke skal gives til en ny kommissær, da den kan være svær at håndtere. Grupper af ryttere komme tilbage til feltet: Du skal altid være årvågen under et løb, da ryttere som er blevet sat kan komme op igen pga. rutens karakter eller fordi hovedfeltet har sat farten ned efter en stigning, etc. Det er bagvedliggende kommissærers opgave at advare om og forudse, at en gruppe af ryttere kommer tilbage til hovedfeltet, så snart de nærmer sig kortegen bagfra. Når det er passende informerer han K3 (eller anden kommissær forrest i kortegen) over radioen om, at rytterne er ved at komme op, så han kan lave barrage og stoppe kortegen (figur 12). 28

29 Punkteringer, mekaniske problemer og styrt: Der må ikke laves barrage for ryttere, der har været ude for defekt. Ryttere må gerne udnytte slipstrømmen i kortegen, hvis defekten er klaret inden kortegen slutter. Det er forbudt at modtage pace for at komme hurtigere frem. Husk: Det er vigtigt at forstå, at punkteringer, mekaniske problemer, styrt, osv. er normale hændelser i et løb og desværre bare nogle af de uforudseelige faktorer som rytterne kan møde, og det giver ikke sportsdirektørerne ret til at hjælpe deres ryttere med at indhente tabt tid på en ureglementeret måde (figur 13 og 14). 29

30 Efter at have haft problemer kommer en rytter op til en gruppe af satte ryttere Dette er en svær situation for kommissæren, men han bliver nødt til at tage en meget hurtig beslutning om, hvorvidt barragen skal ophæves eller bibeholdes alt efter situationen: I fronten: i det tilfælde hvor et udbrud splittes i to i den sidste del af løbet, med en lille afstand, og hvor en af rytterne har haft et uheld vil K2 ikke ophæve barragen, når rytteren kommer tilbage til den anden gruppe. I dette tilfælde ville en fjernelse af barragen uden tvivl hjælpe rytteren med at komme tilbage til den forreste gruppe, men det ville også hjælpe de satte ryttere med uretmæssigt at lukke hullet til den forreste gruppe. I den bagerste del: Hvis gruppen af satte ryttere er lille kan K3 eller MK fjerne barragen uden nogen risiko for at ændre resultatet af løbet. Hvis gruppen er stor, skal K3 eller MK bibeholde barragen for at lade løbet gå sin gang. På den sidste del af ruten: Når ryttere opgiver at følge med skal der ikke laves en barragen. VIGTIGT! Det er vigtigt, at man kan skelne mellem satte ryttere, som ikke har flere kræfter tilbage, og de ryttere, der har problemer med at følge en acceleration og som forsøger at minimere den tabte afstand eller som forsøger at komme tilbage til feltet, hvis det skulle sænke farten. OBS. I etapeløb er det vigtigt at identificere placeringerne i de forskellige klassementer korrekt for ryttere, som er ude for et uheld, eller som er sat. Hvis en rytter, som er i vanskeligheder og sat på normal vis, og som fører i den samlede stilling eller er godt placeret i den samlede stilling, er i stand til at køre op til hovedfeltet igen fulgt af en rytter, der har været ude for et uheld, er der tale om en unfair situation. Omvendt vil det være at give en meget hård straf for resten af løbet, hvis man bibeholder barrage for en rytter, der har været ude for et uheld, og som er godt placeret i den samlede stilling eller en anden sideløbende konkurrence. Et massestyrt som fører til en splittelse af hovedfeltet og kortegen af biler: Denne type uheld resulterer i kaos og blokerer for hele kortegen af køretøjer. Lægen og ambulancen skal gives førsteprioritet til at komme op til de styrtede ryttere. I dette tilfælde er en MK meget god til at dirigere trafikken forbi stedet, hvor 30

31 styrtet er sket, notere hvilke ryttere, der er styrtet og sørge for, at bilerne fra de hold, som har ryttere involveret i styrtet kommer op til rytterne så hurtigt som muligt. CK and K3 skal så hurtigt som muligt komme tilbage på deres pladser bagved hovedfeltet og bede sportsdirektørerne om ikke at lave store huller i kortegen af biler for, at rytterne kan bruge kortegen til at komme tilbage i feltet. Også her er der brug for sund fornuft for at lade sportsdirektørerne hjælpe deres ryttere, så de kan sikre sig, at deres helbred ikke lider overlast samt sørge for nyt materiel. Det betyder dog ikke, at de har fuldstændig frie hænder til at gøre alt for at hjælpe deres rytterne med at komme tilbage til feltet. I sådanne tilfælde skal der gives i første omgang en advarsel. Bjergkørsel: Principperne for barrage i denne slags løb er de samme som i andre løb, men på en lang, hård stigning, som f.eks. et bjergpas, kører bilerne langsomt og effekten af slipstrømmen er næsten ubetydelig. På det første stykke af stigningen bliver ryttere som ikke er bjergryttere hurtigt sat. Sportsdirektørerne kører bag CK samt K3 og følger dermed hovedgruppen. Så snart splittelsen opstår ( meter) kører CK frem sammen med NS3, og K3 laver kortvarige barrage, samtidig med at man lader de første tre holdbiler passere for at prioritere service og assistance til de førende rytter i den samlede stilling. Som regel når CK bjergtoppen med en gruppe på ryttere samt sportsdirektørernes biler. MK en holder nøje øje med rytterne som ligger omkring sportsdirektørernes biler, mens han bevarer sig fulde mobilitet. OBS. Når der er ca. 1 km. til toppen af stigningen er det vigtigt at bede alle køretøjer, der ligger i front om at køre godt frem da rytterne kører væsentlig hurtigere nedad. Ligeledes må der ikke være køretøjer mellem to større grupper på nedkørslen, da det vil være farligt for ryttere som kommer tilbage til feltet på nedkørslen. Derfor skal der laves barrage bagved den anden gruppe. 31

32 8. Motorcykler og tv-fotografers placering og bevægelse Der findes regler for, hvordan alle former for pressekøretøjer, som er en del af kortegen, skal/kan arbejde under løbet. Chaufførerne af køretøjerne skal efterleve de ordrer og instrukser som arrangøren eller kommissærerne udstikker. I den del af kortegen, som kører foran feltet skal disse køretøjer køre foran arrangøren. Bagved feltet eller bagved en gruppe må de aldrig hindre de tekniske køretøjer i at passere i venstre side af vejen. På steder hvor vejen snævrer ind og under løbets sidste kilometer skal de lade sig falde tilbage bag de tekniske køretøjer. Som en generel regel må ingen køretøjer passere en gruppe af ryttere på de sidste ti kilometer, og de må slet ikke være i kortegen på den sidste kilometer. Fotografernes motorcykler skal holde sig foran K2, men kan én ad gangen falde tilbage for at fotografere fronten af feltet eller udbrydergruppen og derefter køre op foran K2 igen. Bagved feltet må de gerne køre på en række i venstre side af vejen og dermed undgå at hindre køretøjer i at passere (se figur 1-5 forneden). 32

33 33

34 34

35 Tv-kameraer: skal undgå at assistere eller genere rytterne. Der må kun filmes i profil eller i 45 bagfra. det er fuldstændigt forbudt at filme fra motorcykel på de sidste 500 meter af løbet. må ikke køre op midt i feltet og blive der eller filme fra en position, hvor det kan være til fare for rytterne (se figurerne nedenfor). 35

36 36

37 37

38 9. Specielle punkter omkring styring af cykelløb Kommissærer som står for den sportslige kontrol vil møde mange forskellige slags situationer i løbene, som de skal kunne håndtere ved at bruge en bred vifte af færdigheder. Detaljer om anbefalede retningslinjer vil blive gennemgået nedenfor. 9.1 Brug af løbsradioen Radioen er et effektivt kommunikationsmiddel og et vigtigt værktøj i styringen af et løb. Det er dog måden radioen bruges på, som afgør om det virker effektivitet for alle i kortegen. Visse regler skal derfor overholdes. Hver enkelt radiobruger skal identificere sig selv og tale klart og præcist, så frekvensen altid er ledig til brug i vigtige situationer (styrt, punkteringer, etc.). Man bør altid bruge et passende og positivt sprog, som er bestemt, men aldrig uhøfligt og man bør heller ikke tale ned til personer, som er en del af løbet. Vigtig information skal gives mindst to gange i en klar og sober tone. Sørg altid for at få en tilbagemelding på dine beskeder. I tilfælde af en længere tids kommunikation bør man ind imellem give plads til vigtige meddelelser om rytterne eller sikkerhed. At holde øje med udviklingen i løbet, sammensætningen af grupper, afstande etc. Det er vigtigt jævnligt at informere om rutens karakter og stillingen i fronten af løbet efter at have passeret særlige steder på ruten (spurter, bjergspurter, kilometerskilte eller andre skilte). OBS. Så vidt det overhovedet er muligt bør alle køretøjer (biler og motorcykler), inklusiv antidopinginspektøren, tildeles en radio. Der skal være en intern kanal til kommissærerne, info motorcyklen, og motorcykelkommissærerne. Dette skulle gøre, at alle kan arbejde uafhængigt og kun behøver at bruge Radiotour (efter at have opsummeret al information, som kommissærerne er i besiddelse af) til nødvendig og passende information for at styre løbet. På den anden side er det vigtigt at antallet af sendere begrænses til det, som er nødvendigt for at yde rytterne den korrekte service. Undgå at gentage navnene på ryttere, som er udgået efter det er blevet annonceret på løbsradioen. Det er også vigtigt kun at udsende information der vedrører løbet på løbsradioen. Undgå anden snak, da det kan sætte dig i miskredit som en seriøs og dygtig kommissær. Til sidst bør personen, som står for Radiotour befinde sig i CKs vogn eller være i direkte radioforbindelse med den af praktiske grunde og muligheden for hurtig reaktion. 9.2 Sammensætningen af grupper, tidtagning, afstande Det er de vigtigste parametre, når man leder et løb. Hvis der er en info motorcykel til rådighed vil den naturligvis informere om antallet af ryttere i de forskellige gruppere og afstanden mellem dem. Den vil bevæge sig fra 38

39 den forreste gruppe ned til hovedfeltet. Så snart afstandene øges og kan måles i minutter bør K2, CK, K3 og MK samarbejde om, at der jævnligt bliver foretaget tidtagning på klart genkendelige steder (det kan f.eks. være byskilte). Vigtigt: Som allerede nævnt ligger afstandene mellem de forskellige grupper altid til grund for køretøjernes kørsel. Disse afstande kan til tider bruges i specielle situationer, hvor løbet skal neutraliseres f.eks. pga.: o lukkede jernbaneoverskæringer eller broer, der er oppe o demonstrationer på ruten o situationer, hvor rytternes sikkerhed ikke længere kan garanteres o blokerede veje (sne, hagl, væltede træer, vejarbejde, trafikulykker etc.) Det er derfor en god hjælp jævnligt at tage noter om afstande, og motorcykelkommissæren kan også spille en stor rolle ved at notere ned, hvilke ryttere der ligger i de forskellige grupper. 9.3 Forplejning En fast forplejningszone i et tydeligt afmærket område, som skal være tilstrækkeligt langt og bredt (ca. 5 km.) og fornuftigt placeret i forhold til løbsdistancen og ruteprofilen, km. inde i løbet på en flad eller svagt stigende strækning. Fra holdbiler eller neutrale servicevogne km. før mål under følgende forhold: o Udenfor byområder, på tilstrækkeligt brede veje, ikke tilladt på nedkørsler og stigninger. o Det er ofte skyld i trafikale problemer. Man skal huske på, at den type forplejning kun må foregå fra et køretøj ad gangen, bag CKs bil (eller K2 eller K3s biler). o I tilfælde af, at en gruppe på 15 ryttere er samlet skal forplejning ske bagved gruppen. o Al forplejning skal gives hurtigt, ingen klistrede flasker, hvilket vil blive straffet som svarende til at skubbe rytteren. Forplejning er hverken højt prioriteret eller en rettighed for rytterne, og der vil derfor blive givet tilladelse til det efter situationen i løbet. Kommissærerne kan til tider give tilladelse til at give forplejning på en stigning, hvis der ikke har været mulighed for det i relativ lang tid. OBS. Erfarende chauffører er hurtigere og nemmere i stand til at give forplejning til en rytter, som lader sig falde ned bag gruppen, ved at køre højre om feltet bagtil. Hvis det er nødvendigt, skal chaufføren have at vide, hvor han skal placere sig. Vær på vagt og hold øje med sportsdirektører, som kører op bag feltet for at tale med deres ryttere. De benytter muligvis lejligheden til at give rytterne en flaske. I de faste forplejningszoner er det vigtigt at understrege over radioen, at køretøjer skal passere gennem zonen i én lang række og passe meget på, eftersom styrt ofte forekommer i disse områder. 9.4 Lægelig og mekanisk assistance, ryttertaktik Lægelig assistance skal altid gives så hurtigt som muligt bag kommissærernes køretøjer. På en stigning skal assistancen gives stillestående. 39

40 Efter et styrt, og efter den lægelige assistance, må ambulancen ikke pace rytteren tilbage til feltet. Mekanisk assistance skal, ligesom lægelig assistance, gives hurtigt og effekt og i højre side af vejen. Mekanikerne må ikke læne sig ud af bilen med en reservecykel. Den form for assistance skal foregå stillestående bag en gruppe af ryttere og ikke på siden af gruppen eller ved at stoppe foran gruppen. I tilfælde af cykelskift skal man informere måldommeren om, at rammenummeret mangler. Taktisk assistance fra sportsdirektørerne: Sportsdirektørerne beder ofte om lov til at køre op til feltet eller til en gruppe for at tale med deres ryttere. CK, K2 eller K3 skal beslutte om det er forsvarligt alt efter vejen der køres på, rytternes position i feltet etc. Husk: Kun en bil ad gangen, skal have tilladelse til at yde assistance, og det skal gøres hurtigt. Kommissærerne er ikke forpligtet til at give tilladelse til assistance fra sportsdirektører. 9.5 Stoppe eller neutralisere løbet Desværre forekommer der fra tid til anden usædvanlige omstændigheder, som tvinger kommissærerne og arrangøren til at stoppe, neutralisere, genstarte eller annullere løbet eller overveje om placeringerne skal bibeholdes som de var, da løbet blev stoppet. Disse ekstreme situationer kan være af forskellig art og hænge sammen med begivenheder som enten kan eller ikke kan forudses såsom: o Jernbaneoverskæringer (for hvilke der er udarbejdet regler af henholdsvis UCI og de nationale forbund). K2, K3 og MK skal køre op foran for at iværksætte de nødvendige foranstaltninger. o Demonstrationer, som er til gene for trafikken. o Situationer hvor rytternes sikkerhed ikke længere kan garanteres. o Veje som er upassérbare pga. vejrforhold, vejarbejde, etc. Afhængig af omstændighederne skal man finde frem til den bedst mulige løsning i samråd med arrangøren, de sikkerhedsansvarlige og til tider sportsdirektørerne. Situationen på det tidspunkt løbet bliver stoppet skal altid gælde. Hvis løbet bliver genoptaget, som det sker i tilfældet med den lukkede jernbaneoverskæring, er det meget vigtigt at notere, hvilke grupper de enkelte ryttere tilhører og tidsafstanden som det er beskrevet i afsnit 9.2. OBS. Hvis ryttere kører forkert tackles det på samme måde som beskrevet ovenfor, hvis alle vel at mærke har fulgt den samme rute og den sportslige retfærdighed er opretholdt. Det er ofte arrangøren, som er ansvarlig for sådanne fejl pga. mangelfulde eller defekte skilte eller dårlig kommunikation fra de sikkerhedsansvarlige, eller marshalsene. 40