1 Landeanalyser det sydlige Afrika

Transkript

1 1 Landeanalyser det sydlige Afrika Ulandssekretariatet i det sydlige Afrika - maj 2012

2 1.1 Zimbabwe Politiske, økonomiske og sociale tendenser Den politiske situation i Zimbabwe forblev uafklaret i Der var ét spørgsmål der prægede den politiske dagsorden: Skal der afholdes valg eller ej? Kredsen omkring Mugabe presser på for at få afholdt valg inden vedtagelse af en ny forfatning. Nogle af de omdiskuterede forslag til ny forfatning vil umuliggøre et genvalg af Mugabe, - en aldersgrænse og en regel om kun at kunne sidde i to perioder. Processen med at holde en folkeafstemning om en ny forfatning trækker fortsat i langdrag. ZANU-PF og de to fraktioner indenfor MDC er formelt stadig bundet af den GPA (global political agreement), som blev indgået mellem parterne for at løse Zimbabwes udfordringer. Valget, der var planlagt til afholdelse i marts 2012, er blevet udskudt til sidst i 2012 eller først i 2013 men afhængig af den aldrende præsident Mugabes helbred kan datoen pludseligt blive fremskyndet igen. Der er lige nu ingen tvivl om, at der er en voldsom magtkamp indenfor ZANU-PF om hvem og hvilke fraktioner, der skal overtage efter Mugabe. Den anspændte stemning, der har været i parlamentet over forhandlingerne om den ny forfatning, er nu også rykket ud på gaden, hvor volden er brudt ud drevet af ungdomsgrupper under ZANU-PF. Økonomisk situation: Efter mere end ti års voldsom krise har Zimbabwe oplevet en delvis genopretning af økonomien. Erstatningen af den nationale valuta med US-dollar og Sydafrikanske Rand har stoppet inflationen, og betydet en gradvis genoplivning af en del af den private sektor. Usikkerheden om det kommende valg og den fortsatte eksistens af Economic Empowerment Law, som kræver 51% sort ejerskab til alle virksomheder, der opererer i Zimbabwe, har dog begge bidraget til fortsat stor utryghed blandt investorer. Over det sidste år er det samtidig blevet bekræftet, at der er fundet meget store forekomster af diamanter i Zimbabwe. Forekomster, som skulle kunne dække op mod en tredjedel af verdensmarkedet. Med den nuværende politiske situation og et stærkt nedslidt statsapparat er der begrundet frygt for, at diamanterne potentielt udgør den største trussel mod en genopretning af den økonomiske og politiske stabilitet.

3 1.1.2 Ændringer på arbejdsmarkedet Recessionen i Zimbabwe har gennem de sidste 10 år ledt til massive tab af arbejdspladser i den formelle sektor, og det er anslået, at mindst 3.0 millioner arbejdere er beskæftiget i den uformelle økonomi uden udsigt til at kunne få job i de formelle sektorer. For arbejdsmarkedets parter har det sidste år været stærkt udfordrende. Der var på forhånd forventninger fra begge sider om stærkt forbedrede vilkår med adgang til kreditter, men disse forventninger blev skuffede. Resultatet har været stigende spændinger på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne har ikke udbetalt de lønninger, der har været aftalt, og det har igen medført omfattende strejker i både den offentlige og den private sektor. Det antages i dag, at omkring 4 millioner zimbabwere lever uden for Zimbabwe. Heraf er flertallet rejst inden for de sidste 5-6 år, primært for at få adgang til arbejde, basale fødevarer og sundhedspleje. Mange er emigreret til Sydafrika, og % af disse er kvinder, som er yderst sårbare over for udnyttelse Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation ZCTU holdt deres 7. nationale kongres d. 19 og 20. August 2011 og bekendtgjorde her den nye ledelse. Den hidtidige generalsekretær Wellington Chibebe trådte tilbage, og Japhet Moyo overtog. Kongressen vedtog bl.a. at sætte spørgsmålet om beskæftigelse højest på dagsordenen, ligesom spørgsmål om den faldende forventede levetid og den stigende ulighed blev diskuteret. Kongressen blev udspillet på baggrund af en turbulent periode, hvor den hidtidige præsident for ZCTU, Lovemore Matombo, og enkelte medlemsforbund hævdede at kongressen ikke var lovligt indkaldt. En påstand, som umiddelbart før kongressen blev tilbagevist i retten. Samme retssystem har dog senere anerkendt udbryderne rettet til også at kalde sig ZCTU og anvende samme brevpapir som det tilbageblevne

4 flertal. Alt i alt en ønskesituation for ZANU-PF, som gennem de sidste 10 år har arbejdet ihærdigt på at svække de faglige organisationers indflydelse. Konflikten puster samtidig til den i forvejen vanskelige økonomiske situation i ZCTU. Et omfattende genopretnings-arbejde er sat i værk, men det vil kræve reduktioner i såvel antallet af ansatte som hele aktivitetsniveauet i organisationen. En proces, som ikke gøres nemmere af det konstante politiske pres, som regeringen lægger på de faglige organisationer. 1.2 Swaziland Politiske, økonomiske og sociale tendenser I dag lever 62,8 % af befolkningen i Swaziland for under 1,25 USD om dagen og 81 % lever for under 2 USD om dagen (Verdensbanken 2010). På trods af dette er Swaziland fortsat et middelindkomstland. Dette siger næsten alt om den massive ulighed, der præger udviklingen i dette det sidste enevældige kongedømme i Afrika. Selvom den nuværende forfatning, der blev vedtaget i 2005, indeholder en klausul der sikrer foreningsfrihed, bevarer den undtagelsestilstand med forbud mod politiske partier og drakoniske beføjelser til Kongen. Fagbevægelsen og civilsamfundsgrupper forholder sig yderst kritisk til undertrykkelsen af den politiske frihed, og gennem hele 2011 har der været en lang række demonstrationer i landet. Dette blev blandt andet markeret gennem Global Week if Action for Swaziland, som fandt sted i september. Det var planlagt af bevægelsen for demokrati i Swaziland, for at intensivere deres prodemokrati kampagne. Der var protester på grund af undertrykkelsen fra regerings side, samtidig med en finanskrise og problemer med alt fra lønudbetalinger til ikke-fungerende sociale sundheds-systemer. Fagbevægelsen står fortsat i spidsen for disse protester, men har allieret sig med såvel de (forbudte) politiske partier, som en lang række kirkelige og andre organisationer i civilsamfundet.

5 Tidligt i april 2011 var der flere anti-monarki protester i Swaziland og mere end 200 mennesker, herunder journalister og faglige medlemmer af politiske partier, blev tilbageholdt på politistationer rundt omkring i landet. Der er også blevet rapporteret om politisk brutalitet og bortførelse af demonstranter. Dette er bl.a foregået i hovedstaden Mbabane og den største by Manzini. Landet er også præget af en juridisk krise, idet forfatningen systematisk bliver overtrådt af myndighederne og tilpasset deres egne behov. Dommerne udsættes for et massivt politisk pres understøttet af administrative og økonomiske straffeforanstaltninger. Økonomisk situation Faldet i indtægter fra den fælles toldunion med primært Sydafrika har yderligere skubbet landet ind i en finansiel krise. Regeringen har bedt om assistance fra IMF og fra den afrikanske udviklingsbank, men da regeringen i 2011 ikke var i stand til at leve op til krav om at skære i de offentlige udgifter og forbedre kontrollen af udgifter, er det ikke kommet til udbetaling. Swaziland søger støtte fra andre lande, som fx Sydafrika, og kæmper samtidig med blot at udbetale månedsløn til de offentligt ansatte - og finansiere regeringens programmer. Der er en udbredt opfattelse af, at budgetkrisen er et direkte resultat af Kongens iøjnefaldende forbrug, regeringens overforbrug og udbredt korruption. Budgetteringsprocessen er ikke gennemsigtig, detaljeret regnskab over udgifter bliver aldrig offentliggjort og strukturer der kunne sikre uafhængig kontrol af politikformuleringen, implementering og service er ikke-eksisterende. Landet har også oplevet lavere vækst, med et gennemsnit på 2 % det sidste årti, hvilket er næsten halvdelen af hvad andre SACU lande har oplevet. På trods af landets status som middelindkomstland minder det meget om Afrikas lavindkomstlande, da 70 % af dets 1,2 millioner mennesker får deres levebrød fra landbrugssektoren, 63 % af befolkningen lever i fattigdom og både produktion og handel er meget lidt diversificeret. Social kontekst Selvom fattigdommen er faldet med 6 % fra 69 % til 63 %, lever 30 % af befolkningen stadig i ekstrem fattigdom. Landet har stadig en høj forekomst af HIV og AIDS, langsom økonomisk vækst, som ikke står til at blive bedre, men som gør at store dele af befolkningen er yderst sårbare. Swazilands sundhedssystem har alvorlig mangel på menneskelige ressourcer. Et problem, som yderligere forstærkes på grund af en meget høj forekomst af HIV og

6 AIDS, generel fattigdom, ineffektive sundhedssystemer og et uddannet sundhedspersonale, som i stort tal immigrerer til andre lande Ændringer på arbejdsmarkedet Med en arbejdsløshed på omkring 40 % har Swaziland et stort behov for at forøge antallet af små- og mellemstore virksomheder og tiltrække udenlandske direkte investeringer. Overgræsning, udpining af jorden, tørke og oversvømmelser vil fortsat være problemer i fremtiden. Mange arbejdstagere er nu beskæftigede i den uformelle økonomi, især i små og meget lidt produktive subsistenslandbrug. De er skrøbelige overfor miljømæssige hændelser, såsom tørke. Næsten 52 % af befolkningen er under 20 år, men mere end halvdelen af disse er hverken formelt beskæftigede eller har de tilstrækkelige forudsætninger for at engagere sig i produktive aktiviteter i den uformelle økonomi. Den uformelle økonomi Den uformelle økonomi i Swaziland er, på trods af sin betydelige størrelse, stadig relativt lille i forhold til andre afrikanske lande. Dette er dog under forandring. Beskæftigelsen i den formelle økonomi (både i den private og offentlige sektor) er faldet, hvorfor der er en markant stigning i den uformelle beskæftigelse. De fleste arbejdere i den uformelle økonomi er involveret i handel, import fra Mozambique og Sydafrika og videresalg i Swaziland. Andre producerer og sælger lokalt fremstillede varer og produkter på markeder. Derudover beskæftiger den uformelle økonomi også småbønder, skræddere, gadesælgere og andre arbejdstagere der er selvforsørgende samt små og mellemstore iværksættere.

7 1.2.3 Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisationer SFTU (The Swaziland Federation of Trade Unions) har sammen med CIEAS (Coalition of Informal Economy Associations in Swaziland), som blev dannet af forbundet i 2006, lanceret en indsats for at samle og organisere arbejdstagerne i den uformelle økonomi. Koalitionen har indtil videre været i stand til at opnå et medlemskab på cirka 75 uformelle foreninger med cirka 50,000 medlemmer i alle 55 valgkredse i landet. I lyset af de faldende medlemstal for folk der er beskæftigede i den formelle sektor har forbundet også en naturlig interesse i at organisere den uformelle økonomi. SFTU har haft en del udfordringer i Selvom enkelte fagforeninger er kommet tilbage, taber SFTU fortsat medlemmer. SFTU har derfor også gennem flere år arbejdet for en sammenslutning med den anden landsorganisation i Swaziland, SFL en proces, der i begyndelsen af 2012 ledte frem til dannelsen af én fælles landsorganisation, TUCOSWA (Trade Union COngress of SWAziland) i marts Umiddelbart efter (2. april) trak regeringen sin accept og registrering af den nye organisation tilbage, og har umiddelbart kastet både de faglige organisationer og landet ud i yderligere en demokratisk krise. 1.3 Mozambique Politiske, økonomiske og sociale tendenser Et af højdepunkterne ved valget i oktober 2009 var oprettelsen og deltagelsen af et nyt politisk parti, MDM (the Democratic Movement of Mozambique). MDM blev dannet i 2008 i Beira, hovedbyen i Sofala, som er en provins i det centrale Mozambique som et resultat af, at Daviz Simango var blevet smidt ud af RENAMO af lederen Afonso Dhlakama. Dannelsen af dette nye parti skabte store forventninger i befolkningen, især hos ungdommen, der ser MDM som en kærkommen forandring der måske kan indfri nogle af deres forventninger. I 2011 gik tre kommuner i Mozambique til ekstraordinært valg, på grund af at de tidligere borgmestre gik af. Resultatet af valget blev, at FRELIMO vandt i to ud af de tre byer, mens MDM vandt i Zambezia, som ellers var kendt for at være en FRELIMO højborg. Økonomisk situation Mozambique har igennem de sidste fem år haft en gennemsnitlig økonomisk vækst på 7,6 %. Samtidig er der dog stor forskel i udviklingen indenfor de forskellige regioner, og deraf følgende stor intern migration. Skellet mellem eliten og de fattige er også

8 blevet større. I løbet af 2011 oplevede Mozambique stigende priser på fødevarer og høj arbejdsløshed. Budgettet afhænger af international økonomisk støtte, og der er også stor afhængighed af import af basale varer fra Sydafrika, hvilket gør at landets situation er sårbar og skrøbelig. Fra et socialt perspektiv, har det stigende uddannelsesniveau gjort, at folk er mere kritiske overfor regeringen og at de stiller spørgsmålstegn ved politikernes løfter og hvad der reelt bliver udført. Strategier som skal bekæmpe fattigdom bliver opfattet som ineffektive og fejlslagne fordi de kredser om konsekvensen af fattigdom, frem for de dybereliggende årsager. Nye undersøgelser viser, at fattigdomsreduktionen er stagneret og at væksten ikke har resulteret i jobskabelse. Dertil kommer den globale fødevare- og oliekrise, som fortsat slører Mozambiques økonomiske udsigter. Andelen af befolkningen der har adgang til skolegang steg fra 31 % i 2002 til 37 % i procentdelen af analfabetiske kvinder faldt betydeligt mellem 2004 og 2008, fra 54 % til 41 %. Der var også fremskridt i forhold til at reducere kønsforskellen i grundskoledeltagelsen Ændringer på arbejdsmarkedet Gennem det sidste år er der sket massive investeringer i Mozambique, dels i de meget store og umiddelbart tilgængelige forekomster af kul i Tete-provinsen, dels i den videre efterforskning af olie og gas. Disse megaprojekter skaber dog relativt få lokale arbejdspladser, og der er stor utilfredshed med at lokalbefolkningen (og staten) ikke får tilstrækkeligt provenu fra udvindingen af landets naturressourcer. Omfanget og niveauet af erhvervs- og akademiske uddannelser er fortsat lav. Omkring 80 % af arbejdsstyrken har ikke færdiggjort grundskolen og kun 13 % kommer faktisk igennem. I den private sektor har omkring 31 % af arbejdsstyrken som minimum færdiggjort det 2. niveau af grundskolen. I mellemtiden anslås det, at omkring 300,000 unge mennesker træder ud på arbejdsmarkedet hvert år, og fordi der ikke er tilstrækkeligt med job i den formelle sektor, finder de beskæftigelse i den uformelle økonomi.

9 Overordnet set er arbejde dårligt lønnet i Mozambique, fordi der er så få job og fordi en stor del af den økonomisk aktive del af befolkningen ikke har de rette kvalifikationer. Mozambique mangler stadig at formulere en klar beskæftigelsespolitik Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation Landsorganisationen står stadig overfor en række store udfordringer. Dels med at styrke deres kapacitet til at deltage i trepartsfora og social dialog, dels med at styrke deres rolle som talerør for arbejdernes interesser i den offentlige debat. I et samarbejde med Ulandssekretariatet er det lykkedes OTM at få to nye programmer, som kan bidrage til at styrke deres kapacitet indenfor henholdsvis erhvervsuddannelse og dokumentation/ research. Begge programmer er finansieret af den danske ambassade. Disse programmer vil starte i 2012 og Ulandssekretariatet vil yde teknisk og administrativ støtte via det subregionale kontor i Maputo. 1.4 Malawi Politiske, økonomiske og sociale tendenser I 2011 stod Malawi overfor store økonomiske og politiske udfordringer. På den politiske front nægtede præsident Bingu Wa Mutharika at opstarte en valgkommission der skulle forberede valget, og udsatte i sidste ende valget til Præsidenten var i færd med at udvikle udprægede diktatoriske tilbøjeligheder og lå samtidig i strid med flere af sine nabolande. Internationale donorer (England, Frankrig, Tyskland, Island, Japan, Norge og USA) udsendte en fælles erklæring om deres bekymring over regeringsførelsen i Malawi. Der har gennem hele året været protester over mangelen på benzin og olie i Lilongwe, hvor mange deltagere blev arresteret af et tungt bevæbnet politi. Spændingerne eskalerede da offentliggørelsen af et telegram, der afslørede den britiske højkommissærs bekymring over den dårlige regeringsførelse i Malawi, førte til at selvsamme højkommissær blev udvist af landet. På grund af dette, valgte den britiske regering at fastfryse al ny støtte til Malawi. 40 % af Malawis budget kommer fra udenlandsk støtte og England er den største donor. Præsidenten har underskrevet et lovforslag der fjerner domstolenes evne og ret til at tjekke den udøvende magt. Både Tyskland og England har som konsekvens af det demokratiske underskud efterfølgende valgt at tilbageholde deres budgetstøtte til regeringen. En lang række civilsamfundsorganisationer med MCTU (the Malawi Congress of Trade Union) som en nøglespiller har krævet en social dialog med regeringen om at få

10 landet ud af det økonomiske morads det er på vej ind i. I juli endte nogle folkelige manifestationer med, at en snes mennesker blev dræbt af politiet. Herefter indvilgede regeringen i at indgå i en social dialog, men da disse efter over et halvt år ikke førte til resultater gav civilsamfundsorganisationerne præsidenten et slags ultimatum om at træde tilbage. På denne baggrund og på baggrund af de mange konflikter, der har været gennem hele året, var der stor glæde i Lilongwes gader, da præsident Bingu Wa Mutharika døde den 5. april Få begræder hans bortgang, og der er store forventninger til at det kan føre til en opblødning af det repressive regime. Den partipolitiske oppositionen til regeringspartiet er dog både svag og står splittet. Økonomisk situation Malawi har ikke adgang til havet, og rangerer som et af verdens tættest befolkede og mindst udviklede lande. Økonomien er primært baseret på landbrug og 80 % af befolkningen lever i landområderne. Den økonomiske vækst i Malawi under præsident Bingu wa Mutharikas 1. valgperiode ( ), lige såvel som perioden under præsident H. Kamuzu Banda i 1970 erne var præget af sunde politiske beslutninger, en tilsyneladende disciplineret forvaltning af økonomien og en relativt effektiv offentlig service. Siden 2009 har Malawi dog haft flere problemer, herunder mangel på udenlandsk valuta, hvilket har skadet dets evne til at betale for importvarer. Derudover har oliemangel forhindret transport og produktivitet. Antallet af investeringer er faldet, fordi regeringen ikke har formået at fjerne forhindringer og besværligheder i forbindelse med investeringer, såsom fx usikker strømforsyning, mangel på vand, dårlig kommunikationsinfrastruktur og høje priser på nødvendige ydelser.

11 1.4.2 Ændringer på arbejdsmarkedet Malawi har stadig stor mangel på uddannet arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft bliver ofte ansat i vigtige sektorer og ledige stillinger er svære at besætte med kvalificeret arbejdskraft. Manglen på uddannet arbejdskraft er blevet en alvorlig forhindring for økonomisk vækst. UNDPs rapport fra 2010 indikerer, at 80 % af de folk der er beskæftigede i Malawi, tjener mindre end 1,25 USD om dagen. Der er stor mangel på job i den formelle sektor. Som et resultat heraf, har der været hurtig vækst i den uformelle økonomi, som er kendetegnet ved et højt antal unge og kvinder, manglende rettigheder, mangel på mulighed for at få anstændige arbejdsforhold, mangelfuld social beskyttelse, usikker og lav indkomst, dårlige og farlige arbejdsforhold. De fleste handlende i Malawi er beskæftiget i den uformelle sektor. Nogle på grund af indskrænkninger eller nedskæringer i den formelle sektor, andre fordi de har forladt skolen før tid, eller enker der forsøger at skabe et levegrundlag. Der er også iværksættere, som har bygget deres egen forretning op fra grunden. En nylig undersøgelse fra MCTU (the Malawi Congress of Trade Union) afslørede nogle store udfordringer for arbejdstagerne i den uformelle økonomi. Disse udfordringer dækker alt fra mangel på sikkerhed til chikane fra offentlige myndigheder. Ifølge rapporten er arbejdere i den uformelle økonomi endvidere udsat for forfærdelige og farlige arbejdsforhold, som ofte resulterer i dårligt helbred og sygdomme Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation I løbet af 2011 har MCTU opnået nogle af sine mål, bl.a. har de fået indskrevet nedsættelse af pensionsalderen, ny beskæftigelse og tidlig frivillig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i et forslag til ny pensionslovgivning. Der er en fagforening for uformelle arbejdere i Malawi, som blev dannet i Foreningens formål er, at hele Malawis befolkning skal leve under anstændige forhold, og at der skal skabes en stabil økonomi hvori den uformelle økonomis aktører kan fungere som troværdige samarbejdspartnere og virksomheder. Alle der arbejder i den uformelle økonomi kan blive medlem gennem deres lokalafdelinger. For øjeblikket er der 10,000 medlemmer, men de ville potentielt set kunne engagere mere end 2 millioner mennesker. Medlemskabskontingentet er 200 Kwacha (ca. 7 kr.)per år, som bliver betalt til det nationale hovedkvarter. Derudover er der et månedligt bidrag på 50 Kwacha, som betales til den enkelte afdeling.

12 MCTU står samtidig overfor udfordringer for at skabe ressourcer til foreningens arbejde. Når medlemmer ikke betaler deres bidrag har MCTU svært ved at vedligeholde deres services. Derudover er der lavt medlemskab og generelt ikke mange penge i kassen. 1.5 Zambia Politiske, økonomiske og sociale tendenser På den politiske front var den vigtigste hændelse i Zambia, da Michael Sata vandt præsidentvalget i Michael Sata kommer fra det største oppositionsparti, Patriotic Front. Valget blev erklæret frit og retfærdigt af internationale observatører. I løbet af de første tre måneder omstrukturerede Sata regeringen og igangsatte en retfærdighedsproces, der skulle retsforfølge dem, der havde været korrupte under den tidligere regering. Et antal af de love og bestemmelser der var indført af den tidligere regering blev gransket, fx i forhold til civilsamfund, skat, decentralisering og pressefrihed. Derudover blev dialogen med udlandet styrket. Der har været stor tilslutning til regeringens reformer, selvom implementeringen er sløvet lidt ned. Risikoen for at pengene bliver brugt forkert og frygten for korruption er en vedvarende trussel. Statsinstitutioner udvikler stadig deres troværdighed og civilsamfundsorganisationer (CSOs) er relativt aktive, men ufokuserede i deres forsøg på at fastholde regeringen på deres løfter. Den økonomiske situation Zambias økonomi er indtil videre kommet rimeligt gennem følgerne af den globale finansielle krise og det følgende fald i kobberpriser på verdensmarkedet. Zambia havde positiv økonomisk vækst for 12. år i træk i 2010, med en reel vækst på 6,8 %. Meget af væksten skyldes udenlandske investeringer i Zambias minesektor, samt at kobberprisen på verdensmarkedet atter er steget. Den zambiske regering følger nu et længe efterspurgt diversificeringsprogram for at mindske afhængigheden af kobberindustrien. Formålet med dette initiativ er at udnytte andre af Zambias naturressourcer, ved at fremme landbrug, turisme, ædelstensminedrift og vandkraftværker. Der er stort potentiale i landbruget, men produktiviteten antages at være 60 % lavere end verdensgennemsnittet. Reel økonomisk vækst antages at være 6,8 %, med en inflationsrate på under 8 %. Fattigdom bliver kun langsomt reduceret, selvom Zambia er på vej til at opnå enkelte af FN s Millenium Development Goals, (specielt indenfor uddannelse, sænkning af børnedødelighed og bekæmpelse af HIV).

13 Forekomsten af malaria er faldet stærkt og er nu under 10 %, mens HIV udbredelsen er 14 %. Zambia ligger dog nummer 150 ud af 169 lande ifølge UNDPs Human Development Index. Zambia er også et godt stykke fra at nå MDG på miljøområdet. Godt 5 millioner zambiere har ingen adgang til rent vand og yderligere 6,5 millioner har ingen adgang til ordentlige sanitetsforhold. Der har ikke været synderlige fremskridt i forhold til ligestilling. Vold mod kvinder vedbliver at være et problem og piger og kvinders deltagelse i samfundets institutioner er fortsat lav Ændringer på arbejdsmarkedet Regeringsskiftet i 2011 har skabt store forventninger til at den nye regering bl.a. ville indfri løfterne om at forbedre arbejdsvilkårene. Manglende umiddelbare forandringer har fået flere arbejdspladser til at demonstrere og nedlægge arbejde. Det forventes dog stadig, at regeringen vil sætte ind med reformer af arbejdsmarkedslovgivningen. Udviklingen med høj langtidsledighed og en voksende uformel økonomi er dog svær at vende. Flertallet af de beskæftigede i Zambia arbejder i den uformelle økonomi og bidrager derfor ikke med indkomstskat og er ikke beskyttet på deres arbejdsplads. Derudover har de ikke adgang til basal socialsikring, såsom pensions- og orlovsordninger Udviklingstendenser og forandring i partnerorganisation I forhold til temaet om anstændigt arbejde har ZCTU slået sig sammen med andre arbejdere på Arbejdernes Internationale Kampdag og opfordret regeringen til at prioritere beskæftigelse, at fremskynde skabelsen af anstændige og bæredygtige arbejdspladser samt at sikre ordentlig social sikring. En af de største udfordringer for ZCTU er, at finde ud af hvordan fagforeninger bedst muligt kan repræsentere arbejdere i den uformelle økonomi. ZCTU arbejder stadig på at finde løsningen på denne udfordring. Vækst i den uformelle økonomi medfører også irregulær beskæftigelse, såsom deltidsarbejde, kontraktansættelse, hjemmearbejde, tilfældigt arbejde, uregistreret arbejde, selvbeskæftigelse og mange andre slags som alle er karakteriseret ved dårlige og usikre lønninger og dårlige arbejdsforhold.