Demokrati og lærerbevissthet Konferanserapport Nordisk demokratikonferanse for lærerutdanninger på Voksenåsen i Oslo 22. og 23.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demokrati og lærerbevissthet Konferanserapport Nordisk demokratikonferanse for lærerutdanninger på Voksenåsen i Oslo 22. og 23."

Transkript

1 Dag Fjeldstad (red.) Rolf Mikkelsen (red.) Demokrati og lærerbevissthet Konferanserapport Nordisk demokratikonferanse for lærerutdanninger på Voksenåsen i Oslo 22. og 23. oktober 2012 INSTITUTT FOR LÆRERUTDANNING OG SKOLEFORSKNING UNIVERSITETET I OSLO

2

3 Dag Fjeldstad (red.) og Rolf Mikkelsen (red.) Demokrati og lærerbevissthet Konferanserapport Nordisk demokratikonferanse for lærerutdanninger på Voksenåsen i Oslo 22. og 23. oktober 2012 Initiert av Nordisk Ministerråd og Kunnskapsdepartmentet Arrangert av Institutt for lærerutdanning og skoleforskning Universitetet i Oslo Institutt for lærerutdanning og skoleforskning Universitetet i Oslo 2013

4 ILS og forfatterne, Oslo, 2013 ISSN: ISBN: Utgiver og redaksjon for denne webpublikasjonen: Institutt for lærerutdanning og skoleforskning Postboks 1099 Blindern 0317 OSLO Telefon: (+47) Det må ikke kopieres fra denne publikasjonen i strid med åndsverkloven eller avtaler om kopiering inngått med interesseorgan for rettighetshavere til åndsverk. Et mindre opplag av denne webpublikasjonen er produsert som særtrykk, i samarbeid med Reprotjenesten ved Universitetet i Oslo.

5

6 Forord Denne rapporten presenterer innleggene på den nordiske konferansen Demokrati og lærerbevissthet. Konferansen fant sted på Voksenåsen i Oslo 22. og 23. oktober med inviterte deltakere fra lærerutdanningsinstitusjoner i Danmark, Finland, Norge og Sverige. J anledning av at Kunnskapsdepartementet hadde det norske formannskapet for Nordisk Ministerråd 2012, tok de initiativet til et nordisk samarbeid om demokratiske verdier og perspektiver på demokrati i de nordiske lærerutdanningene. Ansvaret for konferansen ble delegert Institutt for Lærerutdanning og SkoJeforskning (ILS) ved Universitetet i Oslo. Utgangspunktet for initiativet lå blant annet i resultater fra de nordiske lands deltakelse i The International Civic and Citizenship Education Study På konferansen ble resultater fra undersøkelsen brukt til å be.lyse likheter og forskjej ler i elevsvar og oppgaveløsninger i de nordiske land. Dette ble kombinert med presentasjoner av hvordan lærerutdanningene i Norden tar vare på og utvikler lærerstudentenes kwldskaper og ferdigheter i undervisning i demokratirelevante temaer, og hvordan en slik kompetanse kan bidra til å vedlikeholde og videreføre elementer i den nordiske modellen. Hvilke demokratiske verdier arbeides det med i de nordiske lærerutdanningene og hvordan implementeres demokratiperspektiver i lærerutdanningene? Hvordan forberedes kommende nordiske lærere på dobbeltrojlen som forsvarere av den nordiske samfunnsmodell -og samtidig ha et kritisk perspektiv på den? Hva kan vi Lære av nordiske likheter og forskjeller i ICCS-resultatene? Hvordan kan demokrati undersøkelsen ICCS 2009 bidra til innholdet i og øvelse av klasseromsferdigbeter i lærerutdanningene? Mange av innleggene i rapporten behandler også aktuelle del-aspekter ved nordiske elevers demokratiske beredskap, koblet til data i PP-presentasjonene etter hvert innlegg. Innleggene er transkribert etter løpende lydopptak av hvert innlegg. I noen av transkriberingene er det gjort et arbeid med å integrere PP-presentasjoner, men i de.fleste følger PP-presentasjonen etter en mild frisering av det transkriberte innlegget. Dag Fjeldstad RolfMikkelsen

7 KONFERANSERAPPORT -INNHOLD Presentasjon av mål og program for konferansen (PP integrert) Rolf Mikke/sen s. l Dreiepunktet JCCS (PP integrert) Jens Bruun s. 7 Skolor som politlska arenor Erik Amnå s. 31 PP-presentasjon Erik Am nå s.38 Demokratipersepktiver i dansk lærerutdanning Kirsten Margrethe Andersen s. 49 PP-presentasjon Kirsten Margrethe Andersen s. 57 Demokratiperspektlver i finsk lærerutdanning Arja Virta og Matti Rautiainen s. 65 PP-presentasjon Arja Virta og Matti Rautiainen s. 72 Demokratipersepktiver l svensk lærerutdanning Silvia Ed/ing, Maria O/son, Johan Liljestrand s. 81 PP-presentasjon Silvia Edling, Maria Olson, Johan liljestrand s. 87 Demokrati perspektiver i norsk lærerutdanning Tine A. Hestbek og Cecilie Rønning Haugen s. 97 PP-presentasjon Tine A. Hestbek og Cecilie Rønning Haugen Lærere og skoleledere i Norden. Kva legges det vekt på l skolen? Jens Bruun (PP integrert) s.loo s.lll Demokratiske kunnskaper og ferdigheter- nordiske likheter og forskjeller Dag Fjeldstad s.132 PP-presentasjon Dag Fjeldstad s.l43 Medborgarkunnskapar l sikte. Resonnement og fellsvar hos svenske elever Cecilia Arensmeier s.157 PP-presentasjon Cecilia Arensmeier s.167 ICCS och likvardighet Ellen Almgren s. 185 PP-presentasjon Ellen Almgren s.193 Skolen og klassen som demokratisk erfaringskontekst Jonas Uberkind s.207 PP-presentasjon Jonas Liberkind s.220 Nordiske elevers engasjement og deltakelse Rolf Mikke/sen (PP integrert) s.233 Den nordiske skolens og lærerutdanningens aktuelle utfordringer Jens Erik Kristensen (PP) s.247 Vedlegg: s.267 Program Foredragsholdere Deltakerliste

8 Demokratiske verdier og lærerbevissthet Rolf Mikkelsen, dosent, Institutt for lærerutdanning og skoleforskning, Universitetet i Oslo Kjære venner av demokratiet På vegne av Nordisk Ministerråd og det norske formannskapet- velkommen til denne konferansen. Vi har spennende foredrag og presentasjoner foran oss som på ulikt vis vil belyse kjernebegrepene «Demokratiske verdier og lærerbevisshet». Jeg vil kort få minne om bakgrunnen for konferansen. l 2012 er det norsk formannskapsperiode i Nordisk Ministerråd og de har vært så vennlige å bevilge penger til å arrangere en konferanse. Jeg siterer fra innledningen i erklæringen: Det dreier som om kunnskap for vedlikehold og styrking av demokratiet. Det norske formannskapet vil videreutvikle det felles verdigrunnlag som ligger i en nordisk språk- og kulturidentitet og i de nordiske lands samfunnsmodeller (Fra Nordisk Ministerråds strategibeskrivelse for } Dette utdypes ytterligere i teksten på første lysbilde: Nordisk Ministerråd: Målsettinger Demokratisk beredskap og medborgerskap Oet norske formannskapet vil øke forståelsen for og synligheten av demokratiske verdier. Demokratiforståelse og medvirkning er viktig gjennom hele utdanningslo~ fra barnehage til hoyere utdanning innenfor voksnes læring og som tema for forskning. Nordiske studenters, skolelevers og læreres oppfatntnger av studentaktivitet, medbestemmelse av demokrati i ~ nordisk flerkulturelt perspektiv er blant de forhold som vil bli belyst l En sammenstilling av aktuell forskning vil være en del av grunnlaget for dialog om hvilken ~unnskap og hvilke holdninger som bør tilnrebes l framtidens yelferdssamfunn i Norden jfr. den internasjonale demokratiundersøkelsen ICCS. Europarådet er en relevant samarbeidspartner. Parallelt med denne ambisjonen er det publisert resultater fra den store demokratiundersøkelsen ICC$ -lnternatinal Civic and Citizenship Education Study. Undersøkelsen kartlegger bredt demokratiske kunnskaper, ferdigheter, oppfatninger, holdninger og engasjement og hva status for dette er blant nordiske ungdommer. Konferansen dreier seg om en sammentrekning av disse to 1 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 1/273

9 ambisjonene. Det er invitert inn et førti-tall nordiske lærerutdanninger, ca. 10 fra hvert land, til å ta del i utveksling av erfaringer og ta del i denne skoleringsvirksomheten. Norge vil ta initiativ til å utvikle forståelsen for og synligheten av demokratiske verdier Ett initiativ Hvordan kan tenkning og resultater fra ICC$ - særlig nordiske - nyttiggjøres og gi implikasjoner for lærerutdanningen i Norden? Fokus:Skolens formåj - lærerutdanningen- ICCS supplerende innspill Konkretisering: Seminar/konferanse for 40 inviterte nordiske lærerutdanninger 22. og 23. oktober 20 l 2 Demokratiske verdier og lærerbevissthet Hvilke demokratiske verdier arbeides det med i de nordiske lærerutdannningene og hvordan implementeres demokratiperspektiver i lærerutdanningene? Hvordan forberedes kommende nordiske lærere på dobbeltrollen som forsvarere av den nordiske samfunnsmodell - og samtidig ha et kritisk perspektiv på den? Hva kan vi lære av resultater fra enkeltland og av nordiske likheter og forskjeller i ICCS-resultatene? Hvordan kan demokratiundersøkelsen ICCS 2009 bidra til innholdet i og øvelse av klasseromsferdigheter i lærerutdanningene? Vi har invitert inn til å belyse disse spørsmålene - hvilke demokratiske verdier arbeides det med i de nordiske lærerutdanningene -og hvordan de presenterer demokrati perspektiver i lærerutdanningene. Og i forlengelsen av det så vil vi få en int ro t il alle de fire nordiske lærerutdanningene- ikke så lang, men spisset- og i tillegg vil vi ha en panelsamtale og kanskje en diskusjon - svare på spørsmål, komme med ytterligere synspunkter. 2 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 2/273

10 Det andre hovedpunktet- forberede nordiske lærere på deres dobbelt rolle som forsvarere av den nordiske samfunnsmodellen og samtidig ha et kritisk perspektiv på den. En svært sentral diskusjon her i Norge - og jeg tror også en svært viktig diskusjon i det hele. Kvaliteten i våre nordiske demokratier med lange tradisjoner handler mye om å tillate disse perspektivene og gi dem rom. Videre- hva kan vi lære av resultater fra enkeltland og nordiske likheter og forskjeller i ICCS. Mange av innledningene vil ha det perspektivet. Ikke minst se på likheter, men også se på forskjeller som det finnes en del av-forskjeller det ikke alltid vil være like lett å forklare, men som det vil være nyttig å kjenne til. Videre - hvordan kan demokratiundersøkelsen ICCS bidra til også øvelse av demokratiske ferdigheter i lærerutdanningene. Vi skal utvikle og utdanne kompetente lærere og det å bringe med seg undervisningsteknikk og undervisningspraksis fra lærerutdanningen ut i skolen- rundt disse spørsmålene- er etter vår oppfatning helt sentralt. Jeg har lyst til å sette dette inn i et perspektiv. Skolens og dermed også lærerutdanningen es oppgave kan betraktes i et dannelsesperspektiv. Da kan vi-grovt sett-identifisere fire grunnleggende oppgaver i alle de nordiske skoler og lærerutdanninger. Vi skal bidra til en felleskapsorientering- en slags demokratidannelse kan vi kalle det. Vi skal bidra til en individorientering-vi skal utvikle den enkelte elevs personlighet. Hva må en lærer bringe med seg av forståelse og redskap for å få det til? De nordiske skolers dannelsesoppdrag Lære den enkelte å se seg selv som del w en helher Gi barn og unge individuelle utfoldelsesmuligheter Gi barn og unge faglige og kuhurelle impulser Gi barn og unge arbeidsredskaper og metoder Eller omskrevet til fire dannelsesposisjoner- skolens oppdrag: Fellesskapsorientering- demokraridannelse lndividorientering- personligher.sdannelse Allmenn orientering -allmenndannelse Arbeidslivsorientering - yrlæsutdonnelse Vi skal gi alle en allmenn dannelse- også fylt av det som mange kanskje oppfatter som unyttig ting. Og vi skal gi elevene en dannelse som peker inn mot yrket, altså en yrkesutdanning. Og det jeg ser i disse fire perspektivene i oppgavene våre er kraftige spenninger. Det går en veldig spenning loddrett mellom felleskapsorienteringen og individorienteringen. Og det går en kanskje like sterk spenning mellom den allmenne dannelse og yrkesutdanningen. Og når vi for eksempel analysere norske 3 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 3/273

11 ambisjoner for skole, lærerplaner og deres implementering er det lett å se at det foregår bevegelser på disse to spenningsaksene. Fe~sskapsonenteMg Oemokrafidannelse Aanenn onentemg Almenndannelse Arbeidslivsorientering Yrkesutdannelse lndividonentemg Personllghetsdannelse Vi har plassert det området vi arbeider med opp i det venstre hjørnet i firefeltsdiagrammet. Men jeg mener å lese- ikke bare i Norge- men i hele Norden en bevegelse som trekker skole og dermed lærerutdanning ned i motsatt felt. Mer vekt på individet. Mindre vekt på felleskapet. Mer vekt på det skolen skal drive med -og det vi som lærere skal drive med i skolen - skal peke sterkere inn mot yrket- og mindre mot den allmenne dannelse. Og denne konferansen har kanskje som funksj on ikke å motvirke, men balansere disse tendensene. Flere av innlederne vil direkte og indirekte komme inn på dette. Jeg minner også om at de to kanskje sterkeste motsetningsundersøkelsene i dette bildet- det handler om P ISA- som mange mener styrer skolen for tiden- og ICCS. Det kan være nyttig da å ha i tankene at disse to undersøkelsene driftes av meget forskjellige organisasjoner. Den sentrale aktøren som drifter P ISA er OECD, en økonomisk orientert organisasjon som har som hovedformål å forbedre det økonomiske og sosiale velvære for folk rundt om i verden. Men IEA står bak JCCS-undersøkelsen og flere andre undersøkelser er en helt frittstående og uavhengig forskningssammenslutning som har holdt på i 50 år og har over 50 medlemsland. Et begrep som vil gå igjen det vi Norge har kalt denne bredden i en demokratisk kompetanse. l Norge kaller vi det en demokratisk beredskap. l Danmark, Finland og Sverige kalles det en demokratisk dannelse, en demokratisk kompetanse- en demokratisk kompetens. Selv om det velges ulike betegnelser på er det kjennetegnet av bredden og består av grunnleggende oppfatninger-og ICCS kartlegger i store grad ungdommens oppfatninger- viktige holdninger - vi mener at en demokratiske utrustet person besitter bestemte holdninger i våre siviliserte samfunn, gode kunnskaper og ikke minst ferdigheter- å kunne forholde seg til utfordringene og vilje til engasjement- nå og i fremtiden. 4 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 4/273

12 Samlet - demokratisk beredskap, kompetanse, dannelse En bred demokratisk beredskap består av grunnleggende oppfatninger, viktige holdninger, gode kunnskaper og ferdigheter samt vilje til engasjement nå og i framtiden. Etablering av strategier for å u tvi kje undervisning og gode undervisere i Norden for å sikre en slik dannelse står sentralt i Norden Konferansens mål er å gi bidrag til en slik sikring, Så målet vårt er å etablere strategier for å utvikle undervisning og gode undervisere i Norden og for å sikre en slik dannelse. Konferansens mål er å bidra til dette. Presentasjonene som dere etter hvert vil møte vil presentere bilder og gi forskjellig innblikk i dette. Konferansens presentasjoner gir riss av demokrati perspektivet i de nordiske lærerutdanningene gir bakgrunn, sentrale begreper fra dreiepunktet JCCS gir noen noen bilder av ICCS-forskningen i både nasjonale og nordiske perspektiver og forteller om noe av nytten i JCCS tenkningen og resultatene både kunnskaper, ferdigheter, resonnementer, feilsvar, engasjement, erlaringskontekst og bakgrunnsvariabler blir presentert og drøftet ser på læreres og skolers prioritering på området løfter blikket til utfordringer i lys av globalisering og kriser 5 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 5/273

13 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 6/273

14 OmiCCS Jens Bruun, lektor/forsker Institutt for utdannelse og pedagogikk (DPU) Aarhus universitet 1. Indledning Formålet med mit oplæg er primært at give nagle grundlæggende generelle informationer om den forskning, der er den forskningsmæssige baggrund for denne konference. Det vil sige de nordiske l andes deltagelse i -og forskning i - IEA projektet ICCS, International Civic and Citizenship Education Study. Mit oplæg vil derfor beskrive ICCS i sin helhed som komparativ international undersøgejse. Og jeg vil vise lidt hovedresultater. Det betyder også, at dette oplæg har karakter en kort orientering. Jeg kan godt besvare nogje få konkrete spørgsmål efter oplægget, men generelt er dette oplæg ikke et oplæg til diskussion, men en generel indledende orientering med henblik på, at alle i store træk oplyses om, hvad ICCS er. Disposition DELl: ICCS, HVEM der undersøges ICCS, HV AD der undersøges ICCS, HVORDAN det undersøges DEL2: ICCS, HV AD er hovedresultater for de nordiske )andes elever Erik Amnå vil efter mig sætte ICCS projektet ind i en ramme i forhold til skolen i Norden. Andre oplæg og diskussioner i dag og i morgen vil på forskellig vis diskutere ICCS som pro jekt og fokusere på forskellige udvalgte dele aficcs. Diskussioner om konkrete resultater eller om ICCS som pro jekt kan derfor tages i forbindelse med de forskellige konkrete temaer, der senere er på programmet. Eftersom jeg her giver en orientering, der kan siges at være på vegne af alle ftre nordiske lande, kan det måske være på sin plads at sige, det ikke nødvendigvis er sådan, at de forskellige nordiske!andes forskergmpper nødvendigvis er enige om, hvordan data fra ICCS bedst analyseres, fortolkes og anvendes. Når jeg taler om en orientering, så indebærer det altså ikke, at ICCS resultaterne er entydige. De er i det mindste kun entydige i den forstand, at en række resultater rent kvantitativt er, som de er. Men hvad de resultater betyder, hvordan de kan fortolkes, og hvordan de spiller ind i forskellige andre kontekster i skolen eller i læreruddannelsen, ja det er jo præcis det, der skal diskuteres. Det er altså ikke sådan, at jeg blot formid ler et fælles resultat, der kan orienteres om og som har en bestemt betydning. Hvilken betydning ICCS og resultater fra ICCS har, kan have og ikke kan have, bør have eller ikke bør have- det er det, der står til diskussion på konferencen. 7 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 7/273

15 l dette oplæg handler det imidlertid blot om en beslcrivelse af ICCS som intemationalt pro jekt, som alle de nordiske lande på lige fod har deltaget i. Og hvordan det umiddelbart ser ud. 2. HV AD er det, der undersøges Projektets tite) som udgangspunkt: Fra IEA CIVED 1999 "Civic Education" tiiiccs 2009 ''Civic and Citizenship Education". Hovedpointen i denne konkrete sammenhæng aficcs lader sig nok nemmest forklare ved at sige, at det projektet fokuserer på er eleven i dennes egenskab af "sarnfundsborger", hvor det så handler om skolens rolle i forhold til undervisning, opdragelse og socialisering af eleven som samfundsborger. Samfundsborgeren kan nemlig bruges som et samlende udtryk for kombination af to forskellige aspekter af det at være samfundsborger, nemlig af det, som vi i det mindste på dansk har en tradition for at omtale og defmere som ''statsborgeren" og "medborgeren". Forskellen på "Civic Ed." og "Citizenship Ed." Svarer på mange måder til forskellen på statsborger og medborger, selv om det skal siges, at der især i den engelsksprogede forskningslitteratur forbavsende ofte er helt modsatrettede definitioner. SAMFUNDSBORGER CIVIC ED UCA TION STATSBORGER Demokratiet som styreform Staten Offentlige institutioner Lov og ret Principper Konvention CITIZENSHIP EOUCATION MEDBORGER Demokratiet som kultur Civilsamfundet Private foreninger og organisationer Moral og norm Værdier Tradition UNDERSØGTE TEMAER ELEVER Viden, - kundskaber og færdigheder Holdninger og opfattelser af fænomener i samfundet Deltagelse i skole og samfund Selvopfattelse, interesse og selvtillid Opfattelse af skolen og klassen og lærerne LÆREREogSKOLELEDERE Skolens formål, undervisning, kultur, samfundsmæssig kontekst, betingelser etc. 8 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 8/273

16 I den opdeling er: Civic Education = Statsborgerskab, det politiske system, den enkeltes viden om og relationer til det formejje orga.rllserede demokrati med dets principper, institutioner, lovgivning og magtdeling. Statsborgerskab som formel struktur baseret på lov og ret. Citizenship education = Medborgerskab, den politiske kultur, den enkelte relationer i civilsamfundet eller livsverdenen, som defineret ved alt det politiske liv, der netop ikke er statsligt defineret, men handler om borgernes fællesskab i foreninger og interesseorganisationer, aktive deltagelse i sociale bevægelser, politiske og sociale engagement, samt holdninger, værdier og moral. Medborgerskab som identitet. En helt klassisk distinktion, som også i pædagogiske terminologi er velkendt. Man kan således anskue skolen som både et fonnaliseret demokratisk system med sine love, krav, organer, elevråd, forældreforeninger, skoleråd etc. etc. og som en politisk kultur, hvor bestemte værdier og holdninger og idealer og omgangsformer er en del afhverdagen i det mere uformelle demokrati. Med den dobbelte titel altså signalerer, at den både i forhold til de enkeltpersoner, der deltager, og i forhold til de strukturer, som deltagerne indgår i-hele tiden tænker i dobbeltheden af det, der vedrører staten, systemet på den ene side og det, der vedrører det civile liv på den anden side Det skal sige, at når det beskrives på denne måde, altså ved det, der måles på ved at spørge elever, lærere og skoleledere, at da er man på et niveau af flere som projektet arbejder med. Eftersom der er tale om undersøgelser, hvis interesse primært er POPULATION, altså ALLE 8. klasse elever i hele landet i hveti af de deltagende lande, at der naturligvis også er en opmærksomhed på, at det der måles på, altså de konkrete deltagere i undersøgelsen, naturligvis må ses i en større kontekst IEA bruger forskellige grafiske fremstillinger af det, men i ICCS er den mest benyttede denne, som egentlig blot peger på, at de "målte variable" må ses i forhold til grundlæggende "strukturvariable" i samfundet og i forhold til"procesvariable". Hvis man tager udgangspunkt i den enkelte elev er pointen den simple, men dog vigtige, at denne elev har no gle strukturelle vilkår, der på forskellig vis behandles og forhandles og påvirkes i forskellige samfundsmæssige processer, hvorefter elevens målte svar er et udtryk for elevens bearbejdelse af sin situation- Man kan sige, at tredelingen også kan tænk:es i pædagogiske tenner, hvor den næsten modsvarer en tænkning i INTENDERET CURRICULUM, - uddannelsessystemets mål IMPLEMENTERET CURRICULUM - den faktiske undervisning det FAKTISKE CURRICULUM- den unge borger, der kommer ud af det Der er naturligvis ikke vandtætte skodder imellem disse niveauer, men eftersom ICCS primært interesserer sig for POPULATIONEN, så kan man altså sige, at det, der falder bort, vil være et fjerde niveau, hvor den enkelte elev undersøges i forhold til sin individuelle, personlige og subjektive måde at forholde sig på som borger, men det er ikke formålet med ICCS. 9 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 9/273

17 Baggrundsvariable Procesva ria ble Målte variable OmRivende samfund Uddannelsessvstem Historie og kultur Omgivende Uddannelsespol i tik Politiske begivenheder Skolen og Karakteristika Sammcnsrotnin Ressource Skolen og klassen Undervisning Lede Is ~ l l l l Borgerideale Demokratiske værdier Politisk Identitet Hjemmemiljø Familiebaggrun Social gruppe Hjemmemiljø Kommunikatio Aktiviteter lo Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 10/273

18 3. ICCS, HVOR gennemføres ICCS, og HVORDAN I alt 38 Lande har medvirket i ICCS. De 38 Lande fordeler sig på denne måde: ET GLOBALT, INTERNATIONALT projekt + TRE REGIONALE dejprojekter Europa Latinamerika Asien Norden Vest Syd Øst Danmark Belgien Cypem Bulgarien Chile HongKong Finland England Grækenland Estland Colombia Indonesien Norge Holland Italien Letland Den Dom. Rep. New Zealand Sverige Irland Malta Litauen Guatemala Sydkorea Liechtenstein Spanien Polen Mexico Taiwan Luxembourg Rusland Paraguay Thailand 1- Schweiz Slovakiet Østrig Slovenien Tjekkiet Et af de særlige kendetegn ved ICCS i sammenligning med andre IEA undersøgelser er, at ICCS kombinerer en global international undersøgelse, der omfatter alle lande, med regionale studier, der altså kun gennemføres i de lande, der tilhører en region. Antallet af regionale undersøgelser afgøres af, hvilke lande der tilmelder sig. I ICCS har der denne gang været tale om tre regionale undersøgelser i henholdsvis Asien, Europa og Latinamerika. Med opdelingen i l global undersøgelse og i 3 regionale studier kan man sørge for, at de ting, der sær li gt kendetegner DET AT V ÆRE EN SAMFUNDSBORGER i forskellige regioner også kan blive undersøgt på de regioners egne præmisser for, hvad der er vigtigt og interessant at undersøge. Den internationale hovedundersøgelse tager sig således af alt det, der er så generelt, at det er relevant at undersøge i alle deltagerlandene. Det er en interessant nyskabelse, som vi ser frem til at arbejde videre med fremover. Det er jo en opdeling, som respekterer, at demokrati på den ene side kan betragtes som noget universelt, men at det ikke desto rrundre har forskejlige konkrete udformninger og betydninger forskellige steder i verden. Man kunne i teorien også forestille sig en nordisk eller en nordeuropæisk regional W1dersøgelse. 11 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 11/273

19 ET GLOBALT, INTERNATIONALT projekt INTERNATIONALE instrumenter: 1. Intemationalt Opgavehæfte elev 2. Intemationalt Spørgeskema elev 3. Intemationalt Spørgeskema lærer 4. lnternationalt Spørgeskema skoleleder 5. Spørgeskema til forskerne selv +TRE REGIONALE delprojekter l. Regionalt opgavehæfte (Europa) 2. Regionalt spørgeskema (Europa, Asien, Latinamerika) 4. ICCS, HVEM undersøges, Lidt afhængigt af, hvordan man ser på det, så kan man sige, at ICCS undersøger nationale skolesystemer eller nationale populationer af elever på bestemte klassetrin: Nordiske stikprøver i ICCS 2009 Antal faktiske besvarelser fra: Land l klassetrin Skoler Elever Lærere Danmark 8. Finland 8. Norge 8. Sverige 8. HELE ICCS 8. Norge 9. Sverige Skoleledere Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 12/273 12

20 5. HVORDAN PRÆSENTERES RESULTATER = Skalaer: Fra mængder af tal til datareduktion Nu kan der være mange grunde til at fremhæve sådanne tal. Lad mig blot gi ve et eksempel. Med elever, der hver bar svaret på cirka 333 spørgsmål, så rummer ICCS databasen internationalt rundt regnet 55 millioner informationer. 55 millioner! Det siger sig selv, at det er nødvendigt at regne på de data på nogle måder, som gør data meningsfulde at formidle. Intet menneske kan overskue 55 millioner data på anden måde end ved at lave statistik. Der er naturligvis MANGE måder at lave statistik på, når man skal reducere så kolossale mængder af data til resultater, der kan præsenteres i overskuelig form. IEAS overordnede måde at håndtere opgaven på er at beregne SKALAER. En skala kendetegnes ved, at der udregnes en form for avanceret gennemsnit af svar på flere spørgsmål om samme emne. Det vil sige, at for eksempel 7 forskellige svar på 7 spørgsmål om 7 forskellige slags politiske aktiviteter deltagelse beregnes til et samlemål for en samlevariabel, som for eksempel kan bedde "lovlig politisk protest". Det vil så sige, at hvis man taler om, at et lands politiske deltagelse er lav, så er det baseret på gennemsnittet for alle elevers svar på en række forskellige spørgsmål. Det kan bemærkes, at hvis der i en given skala indgår 7 spørgsmål, hvor eleverne skal vælge mellem 4 svarmuligbeder, så er der over mulige variationer af svar! Så selv om eleveme tvinges til at svare i forudbestemte kategorier af svar, så er der MANGE forskellige svarmuligbeder. ICCS har udviklet flere skalaer som bruges i sammenligninger mellem lande og mellem grupper af elever. Samlevariabler eller samlemål for elevemes opfattelser, holdninger og engagement (affektive forhold) har et intemationalt gennemsllit på 50 og en standardafvigelse på JO. Til en international test bruges en anden skala, der blot er l O gange større, idet den har et internatiotra/t gennemsllit på 500 og en standardafvigelse på l 00. Når man præsenterer sådanne skalaer, så er det afgørende med andre ord, at alle l andes resultater ses i forhold til gennemsnittet. Den komparative metode består altså grundlæggende i at sammenligne i forhold til gennemsnittet. Gennemsnittet i sig selv er blot gennemsnittet. Hvad værdien 50 betyder, er forskelligt, da eleveme spørges om forskellige ting på forskellige måder. 50 kan således udtrykke en grad af enighed, en byppigbed eller lignende. Med andre ord betyder 50 ikke det samme sådan rent indholdsmæssigt. Når man sammenligner lande på det helt generelle niveau, altså på!andes gennemsnit, så placeres landene i 5 grupper: l. Ikke a:fvigende fra intemationalt gennemsnittet 2. Signifikant over gennemsnit 3. Signifikant over PLUS roere end 3 point over gennemsnit 4. Signifikant under gennemsnit 5. Signifikant under gennemsnit PLUS mere end 3 point under gennemsnit 13 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 13/273

21 Det er naturligvis kun en grov inddeling, men erfaringsmæssigt vil jeg nu godt sige, at skalaeme er et særdeles godt redskab til at opdage relevante ligbeder og forskejle. Og når man først har opdaget dem, ja så kan man naturligvis undersøge dem nærmere. Flere af de kommende oplæg vil illustrere det, men her holder jeg mig til det overordnede. Landes placeringer angives ved: Skalascore Symbol Betydning Placering England >53... > 3 point over Ca. l tiis Sydkorea signifikant over ICCS 50 ingen målbar afvigelse Ca. 6 til31 Indonesien \1 signifikant under Tjekkiet <47... > 3 point under Ca. 32 til36 Alle lande placeres i forhold til det intemationale gennemsnit (altid 50) Det er med andre ord især værd at hæfte sig ved.4og 'Yinternationalt. Og ved forskelle internt i Norden, der går i forskellige retninger. At standardafvigelsen er l O point kan gi ve en slags indi kation af, hvor stor en given forske! er. Således angiver punkterne 45 og 55 cirka de punkter, der deler alle observationer i tre lige store dele, altså en midte, en top og en bund. Hvis et land har et gennemsnit på 55, så betyder det altså (sådan cirka), at den gennemsnitlige elev er på grænsen til den bedste tredjedel. Da ethvert gem1emsnit jo har en spredning, så skaj der meget til at flytte et gennemsnit så meget % l 34 % af observationer l 33% 16 o/o l 68 % af observationer l 16 % 99 % af observationer l l 14 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 14/273

22 Offentliggjorte hovedresultater 1. Viden (test af kundskaber og færdigheder som samfundsborger) Resultaterne på denne test er blandt de mest bernærkelsesværdige i ICCS. Derfor vil I også senere i dag få en grundigere præsentation ved Dag Fjeldstad. ICCS 2009, Test afkundskaber og færdigheder Klassetrin Alder Skalascore Placering Hovedundersøgelse Danmark Finland Norge Sverige Ekstra undersøgelse 8. 14,9 576 l 8. 14, (6) Ekstranummer Norge 9. 14, Sverige rccs Land nr. 3 og 4 er i øvrigt Sydkorea og Taiwan (Taipei), så vi har det interessante resultatet, at de nærmest Jlggende lande på denne skala tilhører den asiatiske del af ICCS 15 Acta Didactica Oslo 1/2013 Side 15/273

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Några aktuella böcker om barn/unga och media

Några aktuella böcker om barn/unga och media Ny litteratur 107 Några aktuella böcker om barn/unga och media Unge, medier og modernitet pejlinger i et foranderligt landskab Kirsten Drotner, København, Borgen, 1999, 279 p., (Skriftserie fra Center

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer

DUF Fakta. Demokrati Unges demokratiske kompetencer DUF Fakta Oktober 213 Demokrati Unges demokratiske kompetencer Danske elever er sammen med finske elever de mest kompetente demokrater i verden. Det viser en international undersøgelse af elevernes samfundsfaglige

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Et arbejdsliv i bevægelse - Projektskitser til et Skandinavisk KASK projekt. Brian Kjær Andreasen

Et arbejdsliv i bevægelse - Projektskitser til et Skandinavisk KASK projekt. Brian Kjær Andreasen Et arbejdsliv i bevægelse - Projektskitser til et Skandinavisk KASK projekt Brian Kjær Andreasen Livet & arbejdslivet konventionel visdom om det arbejdende menneske og livets faser Barndom/ungdom 1. Første

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Den nordiske skolen fins den?

Den nordiske skolen fins den? Nikolaj Frydensbjerg Elf og Peter Kaspersen (red.) Den nordiske skolen fins den? Didaktiske diskurser og dilemmaer i skandinaviske morsmålsfag NOVUS FORLAG Den nordiske skolen fins den? Den nordiske skolen

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev

www.cfufilmogtv.dk Tema: Fag: Dansk, norsk som nabosprog Målgruppe: 2. 4. klasse Titel: Verdens beste SFO, 7 x 21 min. Vejledning Lærer/elev Billederne i den pædagogiske vejledning er fra tv-udsendelserne Verdens beste SFO Norsk humoristisk børne-tv-serie om livet i en SFO. Serie i 7 dele, hver episode varer 21 min. Episoderne er: 1. Ingen

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN

FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN Kurt Klaudi Klausen og Per Selle (red.) FRIVILLIG ORGANISERING I NORDEN TANO og Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Indhold Forord 11 Kapittel 1 Frivillig organisering i Norden 13 Kurt Klaudi Klausen og

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Helst skal man have en god barndom

Helst skal man have en god barndom Helst skal man have en god barndom 2. Nordiske Konference Om Sårbare Børn København, Hotel Park inn, den 28. og 29.maj 2015 1. nordiske konference om sårbare børn og unge blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte

Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Plenarmöte Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? Lördagen den 20. augusti 2005 kl. 10:00 Har det nordiska lagstiftningssamarbetet spelat ut sin roll? (plenarmöte) Debattledare: Høyesteretsdommer

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere