Hovedresultater fra PISA 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedresultater fra PISA 2009"

Transkript

1 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund af PISA-konsortiets forskeres vurderinger. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Danmark samlede resultater i PISA 2009 De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning med kommentarer De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik med kommentarer De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag med kommentarer Oversigter over landenes resultater i de tre fagområder Baggrund om PISA 2009 Danmarks samlede resultater i PISA 2009 PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfag som hoveddomæne. I 2000 var hoveddomænet læsning, i 2003 var hoveddomænet matematik, i 2006 var hoveddomænet naturfag, og i 2009 er hoveddomænet igen læsning. Det betyder i 2009, at der er gennemført en mere omfattende test i læsning, ligesom elever, skoleledere og forældre har udfyldt en række spørgsmål om læsning i en spørgeskemaundersøgelse. Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er det mest avancerede niveau, og niveau 1 (1a og 1b i læsning) og derunder er det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder på niveau 1 og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompetencer i forhold til, hvad de forventes at skulle klare i en ungdomsuddannelse eller i et job. Sammenligneligheden mellem årene Ikke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af, hvornår faget har været hoveddomæne, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne har været hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (link-opgaver) blive anvendt i efterfølgende PISArunder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de enkelte landes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Resultaterne i læsning er direkte sammenlignelige mellem 2000, 2003, 2006 og 2009, da læsning var hoveddomæne allerede i den første PISA-runde i Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem , da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbehold. Resultaterne i naturfag kan sammenlignes mellem 2006 og 2009, da naturfag var hovedområde i PISA De stiplede linjer i figurerne angiver, at udviklingen mellem to runder i undersøgelsen skal tages med forbehold for justeringer i testens indhold. De danske resultater i læsning, matematik og naturfag Figur 1 viser udviklingen i Danmarks resultater i de fire runder af PISA. I læsning ligger Danmark stabilt omkring det internationale gennemsnit. I matematik ligger Danmark lige over gennemsnittet i OECD på trods af et fald i scoren til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i I naturfag har de danske elever fastholdt deres resultat fra PISA 2006, og dermed er Danmarks resultat i naturfag også inden for gennemsnittet i OECD. 1

2 Figur 1: Danmarks resultater i PISA 2000, 2003, 2006 og OECD-gennemsnit Matematik Læsning Naturfag Læsning Figur 2: Nordiske resultater i læsning i PISA 2000, 2003, 2006 og Danmark Norge Sverige Finland Island 2

3 Tabel 1: Læsning kompetenceniveauer i de nordiske lande Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) Danmark % 15 % Norge % 15 % Sverige % 18 % Finland % 8 % Island % 17 % OECD-gennemsnit % 19 % Danske unge læser som OECD-gennemsnittet Danmark ligger med 495 point omkring OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Der er sket en lille stigning fra 494 point i 2006 til 495 point i 2009, men denne stigning er ikke statistisk sikker. Sammenlignet med læseresultaterne i PISA 2000, hvor læsning sidst var hoveddomæne, er der sket et lille fald fra 497 point i 2000 til 495 point i Dette fald er heller ikke statistisk sikkert. Blandt de 65 deltagende lande er Danmark placeret som nummer 24, og blandt OECD-landene er Danmark nummer 18. Danmark ligger lavest blandt de nordiske lande Det fremgår af figur 2, at de danske elevers resultater i læsning er lavere end elevernes resultater i de andre nordiske lande. Danske elevers testscore i læsning er ikke signifikant forskellig fra de svenske elevers resultater i PISA Til gengæld klarer både islandske, norske og finske elever sig signifikant bedre end de danske elever. Elevernes resultater i Norge og Island er gået frem fra PISA 2006 til PISA 2009, således at eleverne i de to lande i gennemsnit scorer signifikant over det internationale gennemsnit. Færre dårlige læsere i Danmark Andelen af danske elever med manglende funktionel læsekompetence (niveau 1a, 1b og derunder) er faldet. I PISA 2000 var der 18 % med manglende funktionel læsekompetence, og i PISA 2006 var andelen 16 %. Andelen med manglende funktionel læsekompetence er i PISA 2009 reduceret til 15 %. Ændringen er ikke signifikant, og man skal være varsom med konklusioner, da andelen af danske elever, der på grund af for eksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap ikke deltager i undersøgelsen, har været stigende fra PISA 2000 til PISA Danmark har knap 5 % virkelig gode læsere (niveau 5 og 6), hvilket er færre end OECD-gennemsnittet på 8 %. Andelen af virkelig gode danske elever i læsetesten er faldet lidt siden PISA 2006, hvor der var knap 6 % virkelig gode læsere blandt de danske elever. Denne ændring er heller ikke signifikant. 3

4 Tabel 2: Elevernes gennemsnitlige score indenfor tre typer af læsefærdigheder Finde og uddrage informationer Sammenkæde og fortolke informationer Reflektere over og vurdere informationer Danmark Norge Sverige Finland Island OECDgennemsnit Danske elever er bedst til at finde og uddrage informationer Læsefærdighederne inddeles i PISA i tre typer: finde og uddrage informationer, sammenkæde og fortolke informationer samt reflektere over og vurdere informationer. Danske elever får i gennemsnit 502 point i at finde og uddrage informationer, hvilket er over OECD-gennemsnittet, men lavere end de øvrige nordiske lande. Danmark ligger indenfor OECD-gennemsnittet, når det gælder de to andre typer af læsefærdigheder, men ligger lavest i forhold til de andre nordiske lande. Tosprogede elever læser fortsat dårligere end elever med dansk som modersmål Tosprogede elever, som er elever, der taler et andet sprog end dansk hjemme, opnår i gennemsnit 434 point på den samlede læseskala. Elever med dansk som modersmål opnår 501 point. Forskellen på 67 point er signifikant. OECD har i PISA 2009 beregnet, at 39 point svarer til et klassetrin, det vil sige at de tosprogede elever i gennemsnit forlader skolen et to klassetrin under deres klassekammerater med dansk som modersmål. 38 % af de tosprogede elever mangler funktionel læsekompetence (under niveau 2), mens det gælder for 13 % af eleverne med dansk som modersmål. Social baggrund har stor betydning i Danmark I Danmark spiller den sociale baggrund en forholdsvis stor rolle for elevernes læsefærdigheder og forklarer 15 % af variationen i elevernes læseresultater. Denne andel er på niveau med OECDgennemsnittet (14 %) og procentandelen i Sverige (13 %). I de øvrige nordiske lande Norge, Finland og Island er procentandelen, som kan forklare læseresultaterne, under 9 %. Disse resultater tyder på, at den sociale arv betyder mindre i de tre sidstnævnte lande, end den gør i Danmark og Sverige. Danmark har en forholdsvis lille kønsforskel i læsning. I alle lande scorer piger bedre end drenge i læsetesten, men i Danmark er kønsforskellen mindre end gennemsnittet i OECD. I Danmark scorer pigerne i gennemsnit 509 point i læsetesten, mens danske drenge i gennemsnit scorer 480 point. Kønsforskellen i læsefærdigheder blandt piger og drenge er en del mindre i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Som det ses i tabel 3, så skyldes forskellen, at danske piger i gennemsnit opnår en lavere score end pigerne i de øvrige nordiske lande, mens danske drenge klarer sig på samme niveau som drenge i de andre nordiske lande (Finland undtaget). Dette er en tendens, som også er set i de foregående runder af PISA. 4

5 Tabel 3: Forskel i læsefærdigheder (samlet læsescore) blandt drenge og piger i norden i PISA 2009 Alle elever Drenge Piger Forskel i score Danmark Island Sverige Norge Finland OECDgennemsnit Færre elever læser dagligt PISA undersøger elevernes læseengagement ved at spørge eleverne om deres lyst til at læse, den tid de anvender på at læse i fritiden, samt hvad de læser. Der kan ses et tydeligt fald i elevernes læseengagement fra PISA 2000 til PISA 2009 i stort set alle de deltagende lande. Det er en tendens, som også går igen i de nordiske lande. For danske elever gælder det, at der i PISA 2009 er 7 % færre elever, som dagligt læser i sammenligning med PISA Figur 3: Udviklingstendenser i nordiske elevers daglige læsning Læseengagement påvirker læsefærdighederne Der er signifikant sammenhæng mellem elevernes læseengagement og læseresultater. Det betyder, at elever, der er engageret i at læse, også har bedre læseresultater. Denne sammenhæng gælder også, selvom der er taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det viser sig samtidig, at drenge gennemsnitligt oplever mindre glæde ved læsning end piger. Forskellen i læseengagement kan derfor være en del af forklaringen i forskellen i pigers og drenges læsefærdigheder. En halv times læsning for fornøjelsens skyld giver bedre læsefærdigheder Danske elever, der læser for deres egen fornøjelses skyld en halv time eller mindre hver dag, læser 39 point bedre på den samlede læseskala end de elever, der ikke læser hver dag. OECD-gennemsnittet er 5

6 en forskel på 44 point, og forskellen mellem de elever, der læser, og de elever, der ikke læser, er signifikant. (39 point svarer i PISA 2009 til et klassetrin.) Bedre læseresultater på store skoler Undersøgelsen tyder på at der er sammenhæng mellem skolestørrelsen og elevernes læsefærdigheder. Eleverne på store skoler på 800 eller flere elever scorer i gennemsnit signifikant bedre i læsetesten end elever på skoler med elever. Forskellen findes, selvom der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Der er ingen forklaringer i PISA undersøgelsen på, hvorfor elever fra de største skoler læser bedre. Bedre læsefærdigheder i store klasser PISA 2009 viser endvidere, at elever i små klasser gennemsnitligt opnår lavere resultater i læsetesten end andre elever. Elever i meget små klasser med 15 eller færre elever klarer sig relativt dårligere end elever i større klasser. PISA 2009 kan ikke forklare, hvorfor det er tilfældet. Mulige forklaringer kan ifølge de danske forskere involveret i PISA være, at de små klasser er små, fordi de rummer mange svage børn, eller fordi forældre til fagligt stærke børn har valgt at flytte deres børn til andre klasser eller skoler. Forskernes kommentarer til resultaterne i læsning De danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser af PISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer er beskrevet nedenfor. PISA har nu gennemløbet en fuld cyklus med læsning som hovedområde i både 2000 og Det kan konstateres, at danske elever fortsat placerer sig på det internationale gennemsnit. Der er således ikke sket nogen udvikling af 15-årige danske elevers læsefærdigheder, som de undersøges i PISA. Det vækker bekymring af flere årsager. For det første har PIRLS-undersøgelsen af læsefærdigheder blandt elever i 4. klasse, som blev rapporteret i 2008, vakt håb om, at man også i PISA 2009 ville kunne se en forbedring af elevernes læsefærdigheder i 9. klasse. I PIRLS etablerede man et link til resultater fra IEAundersøgelsen af 3.-klasse-elevers læsefærdigheder (1991 og 2000), og herved kunne man konstatere, at der på det tidlige mellemtrin så ud til at være sket en positiv udvikling af elevernes læsefærdigheder svarende til et klassetrin Den positive udvikling af elevernes læsefærdigheder i PIRLS er blevet koblet sammen med den indsats, der har været gjort i Danmark for at fremme god læseundervisning på begyndertrinnet og foregribe læsevanskeligheder gennem en tidlig indsats. Selv om man således har kunnet se en positiv udvikling på det tidlige mellemtrin, så er denne positive tendens altså ikke ført videre op til grundskolens ældre klassetrin. Der er ingen data i PISAundersøgelserne, som kan forklare, hvorfor der ikke er sket en udvikling i læsefærdigheden for de ældste elever i grundskolen i Danmark, når der har været et øget fokus på læsning på tværs af grundskolens fag. Men der er ændringer i besvarelsesmønstret hos de danske elever fra 2000 og til 2009, som kan give anledning til overvejelser over, hvad der kan have været på spil. Som opfølgning på elevernes besvarelse af PISA er der udarbejdet en rapport over elevernes fejlsvar på tværs af deltagerlandene. I de fleste tilfælde skyldes en mærkelig svarprofil i Danmark, at eleverne i 2009 (i højere grad end i de tidligere undersøgelser) har sprunget opgaver over. Dette kan have forskellige årsager. Danske elever er ringere til at besvare opgaver i at sammenkæde/fortolke og reflektere over og vurdere informationer, end de er til at finde informationer i tekster. Især er andelen af rigtig dygtige elever mindre end i de andre nordiske lande på disse områder. Danskundervisningens litteraturundervisning 6

7 har i en årrække været præget af reader response theory, i hvilken læserens reaktion på og egne refleksioner over teksten og dens relevans for læserens egen erfaringsverden er i fokus. Det er muligt, at denne tilgang til tekstundervisning i højere grad fremmer elevernes lyst til at diskutere tekstens tema, end den fremmer deres evne til at lave en tekstnær fortolkning af tekstens indhold eller til at reflektere over specifikke udsagn i teksten. PISA 2009 bekræfter resultaterne af andre undersøgelser, som har dokumenteret en stærk sammenhæng mellem elevers læselyst og læseerfaring og deres læsefærdigheder. Det gør en indsats for at styrke elevernes læselyst og læsning i fritiden yderst relevant. Det ses især af, at der på tværs af alle OECDlande er en bekymrende tendens til, at elevernes læselyst er dalende. Data fra PISA 2009 kan indikere, at det muligvis har en bedre effekt på elevernes læsefærdigheder, at de rent faktisk jævnligt læser i hverdagen, end at de bruger mange timer på det. Der ses således en markant forbedring af læsefærdigheder blandt elever, der læser maksimum en halv time dagligt, sammenlignet med elever, der slet ikke læser, mens denne effekt flader ud, jo mere tid eleverne bruger på at læse dagligt. Kampagner, der skal fremme elevers læselyst, kan med fordel fokusere på det lille dryp dagligt, fx at man hjemme afsætter en halv time hver dag til at læse gode bøger. I mange folkeskoler har man indført læsebånd, hvor alle elever på skolen læser på et bestemt tidspunkt hver dag. Sådanne initiativer kan tænkes især at støtte elever fra ikke-boglige hjem, og kan muligvis også have en positiv effekt på elevernes læselyst ud over skolens regi. Matematik Figur 4: Nordiske resultater i matematik i PISA 2000, 2003, 2006 og Danmark Norge Sverige Finland Island 7

8 Tabel 4: Matematik kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2009(med forbehold for afrunding) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Danmark % 17 % Norge % 18 % Sverige % 21 % Finland % 8 % Island % 17 % OECD-gennemsnit % 22 % Faldende resultat i matematik Danmark ligger fortsat over OECD-gennemsnittet i matematik. De danske elevers resultater er dog signifikant lavere i PISA 2009 i forhold til PISA 2006, hvor det gennemsnitlige resultat i matematik er faldet til 503 point i PISA 2009 fra 513 point i PISA Danmark er nummer 19 blandt alle deltagende lande og nummer 12 blandt OECD-landene. Danmark klarer sig bedre end Sverige Mens Danmarks resultat er faldet fra PISA 2006 til PISA 2009, så er både Island og Norge gået frem. Det betyder, at Danmark i PISA 2009 ikke er signifikant forskellig fra Island og Norge. Danmark er dog fortsat signifikant bedre end Sverige, der klarer sig på niveau med det internationale gennemsnit. Finland er også i matematik markant bedre end Danmark. Danmark er under OECD-gennemsnittet, når det gælder elever med svage matematik-kompetencer 17 % af de danske 15-årige har manglende funktionel matematikkompetence (niveau 1 eller derunder) mod 22 % i gennemsnit for alle OECD-lande. I den anden ende har 12 % af de danske elever meget gode matematikkompetencer (niveau 5 og 6), hvilket er tæt på OECD-gennemsnittet på 13 %. I PISA 2006 havde 14 % af eleverne meget gode matematikkompetencer, mens 14 % havde manglende funktionel matematikkompetence udviklingen fra PISA 2006 til 2009 er ikke signifikant. Drenge er fortsat bedre end piger i matematik Forskellen mellem drenges og pigers resultater i matematiktesten er i Danmark i gennemsnit på 16 point. Forskellen er større end i PISA 2006, hvor forskellen var 10 point i gennemsnit, men på niveau med forskellen i PISA 2003, hvor den var 17 point. Forskernes kommentarer til resultaterne i matematik De danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser af PISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer er beskrevet nedenfor. PISA 2009 viser en negativ udvikling i danske elevers præstationer i matematik. Det ses, at: danske elever præsterer over OECD-gennemsnittet i 2009, men præsterer signifikant ringere i 2009 end i de tidligere PISA-undersøgelser danske drenges præstationer har været for nedadgående siden 2003 danske pigers præstationer har i alle PISA-undersøgelser været signifikant ringere end danske drenges og er i 2009 under OECD-gennemsnittet 8

9 Analyserne af PISA 2009 data giver ikke i sig selv nogen årsagsforklaringer på de præstationer, som afspejles i resultaterne, men de giver indikationer på områder, der bør fokuseres på i relation til elevers læring af matematik og i relation til undervisning i matematik. Matematikresultaterne fra 2003 til 2009 indikerer, at et større fokus på pigerne og de elever, der præsterer henholdsvis i top og bund, vil kunne styrke udviklingen mod de mål, der er beskrevet i Fælles Mål 2009, da disse mål generelt harmonerer med den tænkning, der er om mathematical literacy i PISA. I betragtning af, at de danske piger i alle PISA-undersøgelser har præsteret signifikant dårligere end drengene, vil det være væsentligt at vide, om undervisningen i matematik i Danmark i for ringe omfang inddrager kontekster, der har interesse for piger i grundskolen. Naturfag Figur 5: Nordiske resultater i naturfag i PISA 2000, 2003, 2006 og Danmark Norge Sverige Finland Island Tabel 5: Naturfag kompetenceniveauer i de nordiske lande (med forbehold for afrunding) Point Andel med særdeles gode kompetencer (niveau 5 og 6) Andel med manglende kompetencer (niveau 1 og derunder) Danmark % 17 % Norge % 16 % Sverige % 19 % Finland % 6 % Island % 18 % OECD-gennemsnit % 18 % Danmark har fastholdt forbedringen i naturfag 9

10 Danmark ligger med et gennemsnit på 499 point i en lille gruppe af lande, hvis gennemsnit ikke er signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet på 501 point. Isoleret set er det 3 point bedre end i PISA 2006, men denne forskel er ikke signifikant. Resultatet i PISA 2009 er bedre end Danmarks placering i PISA 2003, hvor resultatet lå signifikant under OECD-gennemsnittet. Danmark har dermed fastholdt de gode resultater i naturfag fra PISA Danske resultater i naturfag på niveau med resultaterne i Sverige, Norge og Island Danmarks resultater er ikke signifikant forskellige fra Sverige, Norge og Island, mens de finske elevers resultater er markant bedre end det internationale gennemsnit og de øvrige nordiske lande. Danmark opnår en placering som nummer 26 blandt samtlige lande i undersøgelsen og nummer 19 blandt OECD-landene. Færre elever klarer sig dårligt Andelen af elever med manglende naturfagskompetencer (niveau 1 eller derunder) er faldet en smule fra lidt over 18 % i PISA 2006 til lidt under 17 % i PISA Udviklingen er dog ikke signifikant. Udviklingen blandt de bedste danske elever er uændret. Både i PISA 2009 og PISA 2006 klarer 7 % af eleverne sig på niveau 5 og 6. Drenge er en smule bedre end pigerne Forskellen i drenges og pigers resultater i naturfag er en smule større i PISA 2009 i sammenligning med PISA I 2006 fik drengene 500 point og pigerne 491 point, altså en forskel på 9 point. I 2009 har drengene fået 505 point og pigerne 494, altså en forskel på 12 point. Tilbage i 2003 var forskellen 17 point. Forskernes kommentarer til resultaterne i naturfag De danske forskere, der indgår i det danske PISA-konsortium, har på baggrund af deres analyser af PISA-resultaterne en række kommentarer til de danske resultater. De vigtigste kommentarer er beskrevet nedenfor. De danske elever præsterer i naturfag som OECD-gennemsnittet. Det gjorde de også i PISA Det kan dermed konstateres, at den ganske markante stigning, der var sket i 2006 i forhold til 2003 og 2000, har holdt sig. Det er også positivt, at der kan noteres en reduktion af andelen af elever med manglende naturfagskompetencer, omend denne ændring heller ikke er signifikant. En mulig forklaring på vedligeholdelsen af resultaterne fra PISA 2006 og de små pointforbedringer kan være, at der er kommet flere vejledende timer til naturfag i 2006, og at flere elever dermed har mulighed for at nå op til niveauet for scientific literacy. En anden bidragende årsag kan være indførelsen af afgangsprøver i alle fagene fysik/kemi, biologi og geografi, hvilket sætter et større fokus på undervisningen i skolen og et større fokus på valg af lærere til at varetage undervisningen. Det viser sig dog også i 2009, at kønsforskellen er meget stor i forhold til de øvrige lande i undersøgelsen, hvor drengene præsterer bedre end pigerne (12 point). I forskellen indgår det forhold, at danske piger springer over flere opgaver end drengene. Resultatet tyder på, at der i naturfagsundervisningen i skolen ikke skabes en inkluderende ramme for læring og evaluering. PISAundersøgelsen kan ikke give årsagsforklaringer til resultaterne, så her ligger et felt for yderligere forskning. Uddybende analyser af PISA-data og kompletterende dataindsamlinger ville kunne sætte fokus på forklaringer på de store kønsforskelle. 10

11 Samlet oversigt over Danmarks placering PISA Danske elever OECD-gennemsnit Danmarks placering blandt OECD-lande Naturfag Nr. 22 af 27 lande Nr. 26 af 30 lande 2006 (hovedmråde) Nr. 18 af 30 lande Nr. 19 af 33 lande Læsning 2000 (hovedområde) Nr. 16 af 27 lande Nr. 16 af 30 lande Nr. 15 af 30 lande 2009 (hovedområde) Nr. 18 af 33 lande Matematik Nr. 12 af 27 lande 2003 (hovedområde) Nr. 12 af 30 lande Nr. 10 af 30 lande Nr. 12 af 33 lande 11

12 Alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder Den internationale sammenligning - Asien dominerer Ser man nærmere på de lande og regioner som er top-præsterende i PISA 2009, er der dominans af asiatiske lande. Finland er det eneste ikke-asiatiske land, der er placeret blandt de fem bedste i læsning og naturfag, mens alle øvrige er asiatiske lande og regioner. I matematik er alle lande og regioner i top-5 placeret i Asien. Finland har det sjette bedste gennemsnitlige resultat i matematiktesten. Læsning Matematik Naturfag Shanghai-Kina 556 Shanghai-Kina 600 Shanghai-Kina Korea 539 Singapore Finland Finland 536 Hong Kong-Kina 555 Hong Kong-Kina 549 Hong Kong-Kina Korea 546 Singapore 542 Singapore 526 Taipei Taiwan Japan Canada Finland Korea New Zealand 521 Liechtenstein New Zealand Japan Schweiz Canada Australien Japan 529 Estland Nederlandene Canada Australien Belgien Nederlandene Nederlandene Norge 503 Macao-Kina 525 Taipei Taiwan 520 Estland New Zealand Tyskland Schweiz Belgien 515 Liechtenstein Polen Australien Schweiz Island Tyskland Storbritannien USA 500 Estland Slovenien 512 Liechtenstein Island 507 Macao-Kina Sverige Danmark Polen Tyskland Slovenien Irland Irland Norge Belgien Frankrig Frankrig Ungarn 503 Kinesisk Taipei Slovakiet USA Danmark Østrig Tjekkiet Storbritannien Polen Norge Ungarn Sverige Danmark Portugal Tjekkiet Frankrig 498 Macao-Kina Storbritannien Island Italien Ungarn Sverige 495 Letland Luxembourg Østrig Slovenien USA 487 Letland Grækenland Irland Portugal Spanien Portugal 487 Litauen Tjekkiet Spanien Slovakiet Slovakiet Italien Italien 489 Kroatien 476 Letland Spanien

13 Læsning Matematik Naturfag 28 Israel 474 Litauen 477 Kroatien Luxembourg 472 Rusland Luxembourg Østrig Grækenland 466 Rusland 478 Litauen 468 Kroatien Grækenland Tyrkiet 464 Dubai (UAE) 453 Dubai (UAE) 466 Dubai (UAE) Israel Israel 455 Rusland Tyrkiet Tyrkiet Chile 449 Serbien Chile 447 Serbien 442 Azerbajdjan 431 Serbien 443 Bulgarien 429 Bulgarien 428 Bulgarien 439 Uruguay 426 Rumænien 427 Rumænien Mexico 425 Uruguay 427 Uruguay 427 Rumænien Chile 421 Thailand 425 Thailand 421 Thailand Mexico 416 Trinidad/Tobago Mexico 419 Jordan 415 Columbia 413 Trinidad/Tobago 414 Trinidad/Tobago 410 Brasilien 412 Kazakstan 405 Brasilien 405 Montenegro 408 Montenegro 403 Columbia 402 Jordan 405 Argentina 388 Montenegro 401 Tunesien 404 Jordan 387 Argentina 401 Indonesien 402 Brasilien 386 Tunesien 401 Argentina 398 Columbia 381 Kazakstan 400 Kazakstan 390 Albanien 377 Albanien 391 Albanien 385 Tunesien 371 Indonesien 383 Qatar 372 Indonesien 371 Qatar 379 Panama 371 Qatar 368 Panama 376 Peru 370 Peru 365 Azerbajdjan 373 Azerbajdjan 362 Panama 360 Peru 369 Kirgisistan 314 Kirgisistan 331 Kirgisistan 330 Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet Ikke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet Statistisk signifikant under OECD-gennemsnittet Tallet til venstre for landet angiver rangorden blandt de deltagende OECD-lande 13

14 14 OECD-landenes resultater i naturfag Finland Japan Korea New Zealand Canada Australien Nederlandene Tyskland Schweiz Storbritannien Slovenien Polen Irland Belgien Ungarn USA Tjekkiet Norge Danmark Frankrig Island Sverige Østrig Portugal Slovakiet Italien Spanien Luxembourg Grækenland Israel Tyrkiet Chile Mexico OECD-gennemsnit OECD-landenes resultater i læsning Korea Finland Canada New Zealand Japan Australien Nederlandene Belgien Norge Schweiz Polen Island USA Sverige Tyskland Irland Frankrig Danmark Storbritannien Ungarn Portugal Italien Slovenien Grækenland Spanien Tjekkiet Slovakiet Israel Luxembourg Østrig Tyrkiet Chile Mexico OECD-gennemsnit

15 15 OECD-landenes resultater i matematik Korea Finland Schweiz Japan Canada Nederlandene New Zealand Belgien Australien Tyskland Island Danmark Slovenien Norge Frankrig Slovakiet Østrig Polen Sverige Tjekkiet Storbritannien Ungarn Luxembourg USA Irland Portugal Spanien Italien Grækenland Israel Tyrkiet Chile Mexico OECD-gennemsnit

16 Baggrund om PISA 2009 Eleverne i undersøgelsen Fra Danmark har unge under uddannelse deltaget i PISA Alle deltagerne er født i 1993, og de var mellem 15 år og 2 mdr. og 16 år og 3 mdr. gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på 285 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt nogle ganske få elever fra ungdomsuddannelser. Deltagelse er frivillig Både skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen, og de elever i undersøgelsen svarer til 89 % af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, at mindst 80 % af de udtrukne elever skal deltage. Den praktiske gennemførelse af testen PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne anvender 2,5 timer til at løse testopgaver og 45 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den resterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testadministratorer har ansvaret på hver enkel skole for, at testen foregår ens for alle elever. Umiddelbart efter testen bliver alle besvarelser pakket og sendt tilbage til det danske PISA-konsortium, som står for at behandle alle besvarelser. Danmark har en forholdsvis stor andel udeladte elever I Danmark er 8,6 % af de udtrukne elever ekskluderet af PISA 2009-undersøgelsen på grund af for eksempel manglende sproglige forudsætninger eller psykiske eller fysiske handikap. Danmark har den største eksklusionsrate af de deltagende lande. En høj eksklusionsrate vil teoretisk set kunne medvirke til at forbedre et lands resultater, da de elever, der ekskluderes, typisk har ringe forudsætninger på de faglige områder, men det danske PISA-konsortiums vurdering er, at det i forbindelse med PISA 2009 kun har haft en lille ikke-signifikant betydning. Det den enkelte skoleleder, der beslutter, om elever skal ekskluderes fra undersøgelsen. Opgave- og spørgsmålstyper PISA undersøger elevernes læsefærdigheder med to opgavetyper: multiple-choice-opgaver, hvor eleven skal afkrydse den rigtige blandt flere svarmuligheder åbne spørgsmål, hvor eleven selv skal skrive et kortere eller længere svar. De åbne spørgsmål udgør ca. 40 % af opgaverne. I kodningen af de åbne spørgsmål lægges der vægt på, at elevens skriftlige formåen, fx retstavning og kommatering, ikke påvirker elevens score således, at det er elevens læsefærdigheder, der vurderes, ikke dennes skrivning. Opgaverne i PISA stiller forskellige krav til elevernes færdigheder, og en række opgaver udløser et forskelligt antal point alt efter kvaliteterne i elevens besvarelse. De kriterier, som elevernes besvarelser vurderes efter, er udviklet af et internationalt team af forskere og har været igennem en lang kvalitetssikringsproces, som har resulteret i en grundig manual, som de personer, der koder, benytter i deres arbejde. 7. december 2010 Charlotte Rotbøll og Tine Bak Skolestyrelsen 16

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:

Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit: Hovedresultater i PISA 2015 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består

Læs mere

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Niels Egelund PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund

PISA 2012. Undersøgelsen. En sammenfatning. Niels Egelund PISA 2012 Undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund Niels Egelund PISA 2012-undersøgelsen - En sammenfatning 1 Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatning kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig

Canada, Nova Scotia. Canada, Quebec Kinesisk Taipei. New Zealand. Slovakiet. England USA. Litauen Østrig Sydafrika Marokko Kuwait Qatar Indonesien Iran Trinidad og Tobago Makedonien Georgien Rumænien Norge Moldova Belgien (Fransk) Island Israel Spanien Polen Slovenien Frankrig Skotland Slovakiet New Zealand

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS

Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse. Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Hvad er PIRLS? En international undersøgelse af udviklingen i læsekompetence i fjerde klasse Mette Nørgaard Sørensen Videnskabelig Assistent på PIRLS Program Generelt om PIRLS PIRLS læsedefinition 3 aspekter

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside.

Lynvejledning. Pro Focus UltraView. Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Lynvejledning Pro Focus UltraView Denne brugervejledning findes på forskellige sprog på BK Medicals hjemmeside. Besøg: www.bkmed.com/customer service/user manuals Før du tager scanneren i brug, bør du

Læs mere

Nogle centrale resultater fra PISA 2003

Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Undervisningsministeriet 6. december 2004 Nogle centrale resultater fra PISA 2003 Det udsnit af resultaterne fra OECD s PISA 2003-undersøgelse, der præsenteres i dette notat, bygger primært på den danske

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN 978-87-7281-561-9 Varenr.

Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s. 1. udgave, 1. oplag. ISBN 978-87-7281-561-9 Varenr. PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Niels Egelund PISA 2009-undersøgelsen En sammenfatning Forfatter: Niels Egelund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Tuborgvej 164 2400 København

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn

Quick guide. Pro Focus 2202 Gul/grøn Quick guide Pro Focus 2202 Gul/grøn 2 Tænd og sluk scanneren Mekanisk stikdåse til mekaniske transducere Standby-knap Gruppestikdåse til de elektroniske transducere Arranger transducerne Tilslutning: 1.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult

Arbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om identifikation og indberetning af finansielle konti med tilknytning til udlandet BEK nr 1454 af 30/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 16-1626437 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring

Læs mere

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014

Overnatningstal for Fyn Januar til juni 2014 Overnatningstal for Fyn Januar til juni 214 Generelt har Fyn haft en fin fremgang på 4% i antallet af overnatninger de første 6 måneder. Væksten fordeler sig således: Hoteller 6% Feriecenter Udvikling

Læs mere

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

PISA 2015 En sammenfatning. Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015 En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Vibeke Tornhøj Christensen (red.) PISA 2015-undersøgelsen En sammenfatning Publikationen kan hentes

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg

PIRLS 2011 en sammenfatning. Jan Mejding og Louise Rønberg PIRLS 2011 en sammenfatning Jan Mejding og Louise Rønberg 1 Figur 1: Deltagende lande, provinser og regioner i PIRLS 2011 1 Australien Azerbaijan Belgien (fransk) Bulgarien Canada Colombia Danmark England

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET

TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING. Trends in International Mathematics and Science Study AARHUS UNIVERSITET TIMSS UNDERSØGELSEN 2011 EN SAMMENFATNING Trends in International Mathematics and Science Study au AARHUS UNIVERSITET Introduktion Hvad er TIMSS? TIMSS er en forkortelse af Trends in International Mathematics

Læs mere

Placering i PISA og forskelle i klassetrin

Placering i PISA og forskelle i klassetrin 7. januar 2014 Placering i PISA og forskelle i klassetrin Af Nicolai Kaarsen Set i et internationalt perspektiv klarer danske 15-årige sig gennemsnitligt eller lidt under middel i den seneste PISA-undersøgelse.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Evidens og kvalitetssikring i pædagogisk arbejde Ungdjurs, Grenå 11. maj. 2012 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk

Evidens og kvalitetssikring i pædagogisk arbejde Ungdjurs, Grenå 11. maj. 2012 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Evidens og kvalitetssikring i pædagogisk arbejde Ungdjurs, Grenå 11. maj. 2012 Professor, dr.pæd. Niels Egelund Direktør Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 I de gode gamle

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v.

Lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. LOV nr 431 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2010-711-0041 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1007 af 24/10/2012

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Eksport og import af svinekød

Eksport og import af svinekød Danmarks eksport af svinekød Eksport og import af svinekød Land Tons Mio. kr. Land Tons Mio. kr. Tyskland 562.024 6.592 Letland 3.294 37 UK 286.675 4.781 Cypern 3.217 45 Polen 171.445 2.021 Ukraine 3.092

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning...2 Sådan kommer du i gang...3 Sådan sender du fakturaer til Nordea...6 Sådan modtager du filer fra Nordea...9 VIGTIGT Om landekoder...

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 1. juli 2014. fra Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere