Hjælpemidler til arkivstudier ved Karen Elisabeth Stub

Transkript

1 Hjælpemidler til arkivstudier ved Karen Elisabeth Stub Landsarkivet for Nørrejylland

2 Landsarkivets læsesal Indgange Håndbogsbibliotek Arkivregistratur Håndbogskartotek Vejledningsskranke Mikrokortsamlingen Håndbogsbibliotek Forskerrum Filmlæsesal

3 HJÆLPEMIDLER TIL ARKIVSTUDIER en introduktion At komme godt i gang Med denne bog er der udarbejdet en fyldig fortegnelse over hjælpemidler til brug for arkivstudier på Landsarkivet for Nørrejylland. Den omfatter en oversigt over arkivregistraturer, registre og håndbøger. Oversigten indeholder tillige en omtale af de enkelte arkivers vigtigste kildegrupper samt litteraturhenvisninger. Arkivregistraturerne på læsesalen er uundværlige redskaber, når arkivalier skal lokaliseres og bestilles. Bogen henvender sig derfor til alle, som har interesse for arkivstudier, og som gerne vil komme godt i gang. Hvad bogen indeholder 1. Der indledes med en kort introduktion til læsesalen. Heri beskrives de forskellige afsnit på læsesalen, hvor man kan søge oplysninger på egen hånd. 2. Dernæst følger en kort beskrivelse af nyttige håndbøger og elektroniske søgemidler. Der er desuden en indføring i arkivfaglige begreber, der kan være fordelagtige at kende til i det praktiske arbejde. 3. Så følger hovedafsnittet, som er en vejledende oversigt over arkivregistraturer og embedernes arkivalier. Oversigten beskrives nærmere nedenfor. 4. Derefter følger en detaljeret oversigt over person- og stednavneregistre på landsarkivets læsesal. De kan ofte være en hurtig genvej til lokalisering af arkivalier. 5. Latinske betegnelser på helligdage. 6. Gotisk skrift. 1

4 Et godt værktøj Hovedafsnittet i Hjælpemidler til arkivstudier består af en kommenteret oversigt over arkivregistraturer og embedernes arkivalier. Oversigten er ordnet alfabetisk og kan derfor med fordel benyttes både som opslag på emne og embede og som indgang til arkivalierne. Er man interesseret i lokalhistorie og ønsker at vide noget om livet i en gammel landkommune, kan man eksempelvis under Kommuner eller Sognefogeder blive ledt frem til, hvilke arkivalier der er overleveret fra de lokale myndigheder. Hvert opslag indeholder fire punkter : Administrationshistoriske data med relevante historiske oplysninger om embedets udvikling. Væsentlige kildegrupper Her opregnes de vigtigste arkivalier. Arkivregistraturer Det er oversigter over embedets arkiv og nøgle til de enkelte arkivalier. Litteratur Her er henvisninger til artikler og bøger om emnet. Opslagene er forsynet med landsarkivets arkivsignatur, der anvendes ved bestillinger. Ideen med denne publikation har været at konstruere et fleksibelt værktøj til at finde vej til det arkivmateriale, der er relevant for netop den undersøgelse, man er i gang med. Derved er den på samme tid blevet en vejviser til de mange forskellige arkivalier, som findes i landsarkivets magasiner. Med Hjælpemidler til arkivstudier i hånden er der således skabt gode muligheder for et indbringende udbytte af besøget på landsarkivet i Viborg. God fornøjelse! Viborg, december 2000 Chr. R. Jansen Landsarkivar 2

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvordan finder jeg rundt på læsesalen? Side 4 Vejledningsskranken Seddelregistratur Arkivregistraturer Håndbogsbibliotek Mikrokortsamlingen Filmlæsesalen Forskerrum 2. Nyttige håndbøger og opslagsværker Side 5 Ældre tids skrift Ældre ord og begreber Tidsangivelse og tidsberegning Stednavnes geografiske placering Danmarks administrative inddelinger gennem tiden Slægts- og personalhistorie, lokalhistorie Opslagsværker Pc på læsesalen Arkivstudier på pc 3. Arkivregistraturer Side 8 Med alfabetisk emne- og myndighedsoversigt 4. Person- og stednavneregistre Side 41 Udskrifter af og diverse registre til: Skøde- og panteprotokoller Tingbøger og justitsprotokoller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Borgerskabsprotokoller Folketællinger Kirkebøger 5. Latinske betegnelser for helligdage Side Gotisk håndskrift Side 51 3

6 1. Hvordan finder jeg rundt på læsesalen? Læsesalen kan opdeles i følgende afsnit, der hver rummer sine kategorier af hjælpemidler. Se kortet forrest i bogen. Vejledningsskranken med seddelregistraturer. Arkivregistraturerne. Håndbogsbiblioteket med seddelkartotek. Mikrokortsamlingen. Filmlæsesalen. Forskerrum. Vejledningsskranken Her er personalet behjælpeligt med at give en første introduktion til læsesalen. Der kan fås hjælp, når et spørgsmål ikke umiddelbart kan løses ved egne opslag, og til tydning af vanskelige håndskrifter inden for et vist omfang. Vejledningspersonalet udleverer også informationsark om særlige arkivgrupper som f. eks. værnepligt (lægdsruller), hvor søgeprocessen er angivet for at finde en speciel sag frem. Seddelregistraturerne For en række mindre embeder og institutioner vil det, som det også fremgår af den alfabetiske emneoversigt, være her, man skal foretage sin søgning. Arkivregistraturerne De er i registraturafsnittet opstillet i afsnit, der er markeret med f. eks. Brandvæsen, Amter og Retsbetjente. Heftet Arkivregistraturerne fortæller kort om de registraturer, som oftest benyttes af slægtshistorikere. Ved registraturafsnittet findes også en række seddelkartoteker med navneregistre. Disse er nærmere omtalt i kapitel 4 under Person- og stednavneregistre, s. 41 ff. Håndbogsbiblioteket Indgange hertil er: det alfabetiske forfatter- og titelkatalog. det systematiske katalog. Til sidstnævnte findes der i registraturafsnittet en oversigt over systematikken i bibliotekets opdeling. På bibliotekskartotekskortene er anført, om den pågældende bog er opstillet på læsesalen. I så fald vil der være en signatur, f. eks. J 165, hvor J angiver den gruppe, hvor bogen rent geografisk befinder sig på læsesalen. Se oversigt på denne publikations sidste side. Når der på kartotekskortet står magasin eller kontorgang, skal bogen bestilles på en af de lyserøde sedler, der ligger fremme i registraturafsnittet. Mikrokortsamlingen I forbindelse med de opstillede ringbind med mikrokort af folketællinger og kirkebøger for hele Danmark frem til henholdsvis 1890 og 1891 er der fremlagt brugervejledninger. Se også kapitel 3, s. 16 og 22. Filmlæsesalen Her findes rullefilm med matriklerne fra 1662 og 1664, lægdsruller , brandforsikringsarkivalier for landbygninger , en del realregistre til skøde- og panteprotokollerne ca ca.1960 og dele af Århus Rådstues arkiv Forskerrum Kan benyttes efter nærmere aftale. 4

7 2. Nyttige håndbøger og opslagsværker I forbindelse med arkivstudier kan der opstå behov for at få hjælp til tolkning af en tekst eller få en nærmere forklaring på udtryk. Her er følgende håndbøger værd at konsultere: Ældre tids skrift Jensen, Henning: Gotisk skrift. Læsebog for begyndere og lidt øvede Kromann, Erik: Skriftens Historie i Danmark fra Reformationen til Nutiden Møldrup, Anna Elise: Gotisk håndskrift. Vejledning i læsning af kilder til slægtsforskning Simon, Georg: Gotisk skrift. Læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder Ældre ord og begreber : Kalkar, O.: Ordbog til det ældre danske Sprog. Bd (1976). Efter 1700: Ordbog over det danske Sprog. Bd Tidsangivelse og tidsberegning Bauer, R.W.: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel Genoptrykt Her findes bl.a. hjælp til at oversætte ældre tidsangivelser til nutidens datering og en alfabetisk fortegnelse over kirkelige festdage. Stednavnes geografiske placering Post- og telegrafadressebog for kongeriget Danmark. Alfabetisk sted- og adressefortegnelse (byer, stationsbyer, landsbyer, gårde, samlinger af huse og villaer) og gadefortegnelser for hele Danmark. På læsesalen udgaver fra 1921 og Trap, J.P.: Danmark: 4. udgave. Bd udgave. Bd Beskrivelse af de enkelte købstæder og sogne i bind, der hver omfatter et eller flere amter. Omfatter også alle væsentlige administrative inddelinger på kommune/sogne- og amtsplan. Begge udgaver med stednavneregister og personregister. Desuden særbindet: Trap Danmark og kommuneinddelingen Nøgle bl.a. fra sogn til amt og fra primærkommune til sogn. Danmarks administrative inddelinger gennem tiden Når man skal finde frem til en bestemt sag, er det nødvendigt at vide, hvilken myndighed der behandlede den pågældende type sager, og hvor myndigheden administrativt og geografisk hørte hjemme på det pågældende tidspunkt. Ud over de administrative afsnit i Trap Danmark fås en overordnet oversigt i: Frandsen, Karl-Erik, red.: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter Rets- og politikredsinddeling: Rasmussen, Poul: De nørrejyske rets- og politikredse indtil Udvidet og nyredigeret ved Kirsten Grande og Carsten E. Thiede Sogne- og kommuneopdeling før kommunalreformen i 1970: Christensen, Harry: Danske landkommuner Slægts- og personalhistorie Korte indføringer: Prange, Knud: Mit navn er Jensen. En bog om slægtsforskning Scharling, Suno: Min slægt. Hvordan hvornår hvorfor? Oversigtsværker: Worsøe, Hans H.: Håndbog i slægtshistorie Indeholder de nyeste bibliografiske oversigter. Fabritius, Albert og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning. 3. udgave,

8 Indeholder bl.a. en omfattende oversigt over arkivernes og bibliotekernes slægtshistoriske materiale og udførligt stikordsregister. Biografiske leksika I de biografiske leksika findes levnedsbeskrivelser over fremtrædende personer inden for bl.a. det politiske liv, erhvervslivet, kunsten og embedsmandsstanden: Dansk Biografisk Leksikon: 1. udgave. Bd udgave. Bd udgave. Bd Da der er lagt forskellige kriterier til grund for udvælgelsen af de biograferede i de tre udgaver, skal de benyttes sideløbende. I 3. udgaves bd. 16 findes et hovedregister omfattende alle tre udgaver. Dansk Biografisk Haandleksikon. Bd (Illustreret). Ovenstående kan suppleres med Kraks Blå Bog. 1910ff -. Register Der findes endvidere en række stater d.v.s. samling af biografier for bestemte faggrupper som f. eks. skole-, kirke- og militærvæsen. Personalhistorisk Tidsskrift, bl.a. med artikler om diverse slægter og slægtsforskning. Indholdsfortegnelse m. forfatter- og titelregister Elektronisk udgave: 110 års indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift. Lokalhistorie Fleischer, Jens: Politikens håndbog i lokalhistorie Prange, Knud: Lokalhistorie en håndbog Opslagsværker Dansk Forvaltningshistorie. Bd. I-III Hvidtfeldt, Johan, red.: Håndbog for danske lokalhistorikere Alstrup, Erik og Poul Erik Olsen, red.: Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk. Bd. I-II Jørgensen, Harald: Lokaladministrationen i Danmark. Oprindelse og udvikling til Arkivhåndbøger Vestergaard, Bente S.: Stedregister til nørrejyske godsarkiver Jensen, Henning og Ebba Thorkelin: Arkivhåndbog Nørrejylland. Håndbog for slægts- og lokalhistoriske undersøgelser ved Landsarkivet for Nørrejylland Worsøe, Hans H. og Poul Rasmussen: Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. En oversigt. Bd Pc på læsesalen På læsesalen står en pc til rådighed til benyttelse af de kirkebøger, der er digitaliserede: Århus Købstad Horns Herred (Vendsyssel) Vejle Købstad Kolding Købstad Fredericia Købstad Derudover er det muligt at søge i: Folketællinger fra KIP (Kildeindtastningsprojektet). Københavns Politis udvandrerprotokoller. 6

9 Arkivstudier på pc Den personlige computer er et vigtigt redskab i arkivstudierne. Via Internettet er et væld af historiske data og oplysninger blevet tilgængelige. På kort tid er det muligt at orientere sig om arkivers og tidsskrifters indhold samt institutioners og myndigheders virksomhed. Mange steder er der også mulighed for at søge i databaser med personal- og lokalhistorisk indhold. Dertil kommer udvekslingen af informationer gennem slægts- og lokalhistoriske foreninger og privatpersoner, der har etableret sig med hjemmesider og nyhedsgrupper. Nedenfor følger adresserne på nogle institutioners og foreningers hjemmesider, som man med fordel kan besøge i forbindelse med arkivstudierne. Siderne indeholder desuden links til adresser med beslægtede emner. Alle de nævnte adressers service er gratis. Statens Arkivers egen hjemmeside med selvstændige sider for Rigsarkivet, de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet og Dansk Data Arkiv. Landsarkivet for Nørrejylland findes på Indeholder oplysninger om arkivalier, tilgængelighedsregler, arkivlovgivning m.m. Mange links til andre danske og udenlandske arkiver, kulturinstitutioner, universiteter og biblioteker. ddd.sa.dk Dansk Demografisk Database giver adgang til at søge oplysninger on-line om personer og steder i bl.a. folketællinger, Udvandrerarkivet og indvandrerhistoriske databaser. Danmarks Nationale Privatarkivdatabase. Heri er det muligt at søge i over registreringer fra privatarkiver, der opbevares i bl.a. Statens Arkiver, lokalarkiver og Det Kongelige Bibliotek. Sammenslutningen af Lokalarkiver. Vejviser til lokalarkiver og deres samlinger i hele Danmark. Information om edb-registrering af arkivalier. Dansk Slægtsgårdsforenings hjemmeside med omtale af Dansk Slægtsgårdsarkiv. I en database kan der søges på gårdnavn, by og sogn. Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Fritekstsøgning i 110 års indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift samt søgning i kildegrupper. Adgang til nyhedsgrupper. Foreningen for databehandling i slægtsforskning. Her har foreningens medlemmer deres hjemmesider, og der formidles hjælp til opslag i kilder. Information om programmer til slægtsforskning og foreningens aktiviteter. Foreningen udgiver desuden fire gange årligt bladet Slægt og Data, der indeholder information om den nyeste teknologiske udvikling inden for slægtsforskningsprogrammer. fp.image.dk Genealogy Ressource Index er en engelsksproget guide med links til danske arkivsamlinger, foreninger, transskriberede kilder, nyhedsgrupper og tidsskrifter. Mormonkirkens database i USA. Søgemuligheder på forfædre over hele verden, bl.a. i International Genealogical Index (IGI). Man kan læse mere om arkivstudier på pc i : Lauridsen, Ove: Slægtsforskning på PC

10 3. Arkivregistraturer Her præsenteres de hjælpemidler, der står i læsesalens registraturafsnit. De går under betegnelserne afleveringsfortegnelser og arkivregistraturer. Da de er forskelligt opbyggede og baserede på forskelligt arkivmateriale, gives der her en kort forklaring på arkivernes vej, fra hvor de i sin tid blev skabt og brugt, til de kan bestilles på landsarkivets læsesal. Fra arkivskaber til bruger I forbindelse med afleveringen af deres arkiver til landsarkivet skal myndigheder og institutioner ifølge Arkivloven udarbejde en afleveringsfortegnelse. Det er en fortegnelse med oplysning om arkivernes proveniens (d. v. s. hvor de i sin tid blev skabt og brugt, f. eks. på et gods eller af et menighedsråd) og med angivelse af årstal og indhold af de afleverede protokoller og pakker. Arkivalier bliver ved modtagelsen i landsarkivet anbragt i arkivmagasinerne, mens afleveringsfortegnelserne opstilles på læsesalen. Arkivaliernes bestillingsnumre, som landsarkivets personale skal bruge for at ekspedere arkivalierne frem fra magasinerne, står opført i afleveringsfortegnelserne. Før i tiden blev arkivalierne først endeligt registrerede, når landsarkivet havde modtaget dem. I forbindelse med registreringen blev der udarbejdet en arkivregistratur, der bind for bind og pakke for pakke opregnede arkivalierne. Registraturerne blev ofte forsynet med en administrationshistorisk indledning, ligesom der kan være anmærkninger om indholdet af de enkelte bind og pakker. I nogle tilfælde har man skønnet, at det ville være nyttigt for brugerne, at der blev udarbejdet en tværregistratur, det vil sige en registratur vedr. et bestemt emne eller sagområde, men hvor arkivalierne hører hjemme i forskellige arkiver. Det gælder f. eks. registraturer som Borgerskaber og næringstilladelser og Brandforsikringer Købstæder. For en af de største samlinger af arkiver, amterne, er der udarbejdet særlige oversigter, der skal gøre det lettere at benytte de omfangsrige arkiver. Oversigterne er anbragt forrest i ringbindene med registraturerne over amtsarkiverne og benævnes i denne publikation henholdsvis Amtsoversigterne (ca ) og Amtsrådsoversigterne ( ). Alfabetisk opslagsoversigt over registraturer Efterfølgende gives i korte træk en gennemgang af de arkiver, landsarkivet kan stille til rådighed. Hvor der ikke findes en selvstændig registratur, bliver der henvist til nærtstående emner, der så er omfattet af en registratur eller oversigt. Eksempelvis: ønsker man at finde frem til giftefogeder, henvises der til Borgerlig vielse. Oversigten er ført op til år Oversigten er også forsynet med stikordshenvisninger. Opslag og arkivsignatur er angivet i rødt, mens historiske bemærkninger, omtalen af de væsentligste kilder, registraturer og eventuelt nyere litteratur er gengivet i sort. Hensigten er, at man på den måde kan foretage et opslag, hvis man blot ønsker at finde et emne eller myndighed eller en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes, tillige med den pågældende arkivsignatur. en nærmere undersøgelse ved at læse den historiske oversigt, oversigten om de væsentligste kildegrupper, registraturer og indgange til dem samt litteratur. Det kan være en hjælp, hvis man søger oplysning om en bestemt tidsperiode eller sag. De angivne årstal er indsat for at give en ide om udviklingen gennem tiden og om den betydning, som de kan have for søgning af arkivalierne. Ofte er der tale om en glidende udvikling, hvor årstallene kun kan være rettesnor for de ændringer, der sker over en længere periode. Hvis man ønsker en mere udførlig administrationshistorisk redegørelse for et bestemt emne, kan man benytte Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd

11 ADOPTION se informationsarket Adoption. AMTER Arkivsignatur: B0A-B9, AMS01-AMS06, AMK01- AMK I forbindelse med enevældens indførelse trådte amtet i stedet for den tidligere administrative enhed lenet. Amtmanden var en kongelig udpeget embedsmand, der bestyrede området på vegne af kongen Amtsreform. Danmark inddelt i 17 amter, heraf 9 nørrejyske Den amtslige forvaltning opdeles i to institutioner begge under amtmandens ledelse: den amtslige administration, der fortsat var kongens, fra 1849 Indenrigsministeriets lokale forvaltningsmyndighed, det folkevalgte amtsråd, som varetog de fælleskommunale opgaver Kommunalreform. Landet nu inddelt i 14 amter, heraf 6 nørrejyske. Institutionerne er: statsamtet, der varetager statslige og civilretlige områder med amtmanden som øverste chef. amtsrådet, der varetager de amtskommunale opgaver med folkevalgt amtsborgmester som leder. Væsentlige kildegrupper: For både amt og amtsråd ligger hovedparten af kildematerialet i administrationens korrespondance, d.v.s. journalsagerne. Indgangen hertil er journalerne. Amtet: Bevillinger, f. eks. til separation, skilsmisse, adoption og navneforandring, alimentationssager samt indberetninger om forhold i amtet. Amtmandens tilsynsopgaver har skabt et stort kildemateriale vedr. justitsvæsen, militær- og udskrivningsvæsen, skiftevæsen, landvæsen, fattigvæsen, skolevæsen, læge- og veterinærvæsen, veje og vandvæsen samt brandvæsen. Nogle af disse opgaver overgik i 1842 til amtsrådet. Amtsrådet: Væsentligste opgaver var fælleskommunale opgaver vedr. vandløb, veje og trafik, fattig- og skolevæsen, sygehuse og sundhedsvæsen og at føre tilsyn med den sognekommunale forvaltning af samme områder. Amtsrådet var også ansvarligt for den fælleskommunale ligning via amtsrepartitionsfonden. Det nedsatte endvidere en række kommissioner, nævn og udvalg. Arkivregistraturer: Amter før Amter 1793-o bd. For hvert amt findes forrest oversigter over materialet i både amt og amtsråd med sidehenvisning til afleveringsfortegnelse. Disse omtales i det følgende som henholdsvis: Amtsoversigterne og Amtsrådsoversigterne. Amter Indgange til registraturerne: Løgstrup, Birgit og Ingelise Rahn: Skiftearkivalier i de nørrejyske amtsarkiver Schultz, Annette Østergaard: Land-, vand- og vejvæsen. Kilder i nørrejyske amtsarkiver Bd Topografisk og alfabetisk Herredsregister til amtsarkiverne Litteratur: Worsøe, Hans H.: Amtmanden var med til det hele. Amtsarkiverne og deres brug. Arkivernes Informationsserie. 1991, Pedersen, Karl Peder: Enevældens Amtmænd. De danske amtmænds rolle og funktion i enevældens forvaltning AMTSLIGNINGSRÅD se Amtstuer AMTSLÆGER se Embedslæger AMTSSKATTERÅD se Amtstuer AMTSTUER Arkivsignatur: B9C-B23B 1662 Oprettet samtidigt med amterne, men sorterede direkte under Rentekammeret (senere Finansministeriet). Varetog amtets skatteopkrævning og regnskabsførelse. 9

12 1967 Ved en sammenlægning af amtsligningsinspektorater og amtstuer oprettedes amtsskatteinspektoraterne. Deres opgaveområde blev skatteansættelser af indkomster og formue samt varetagelse af de opgaver, som amtstuen førhen havde haft Amtsskatteinspektoraterne og distriktstoldkamre sammenlagdes til told- og skatteregioner I Nørrejylland nedlagdes Fredericia, Kolding og Skive told- og skatteregioner. Samtidig oprettedes fire toldcentre i henholdsvis Nord-, Syd-, Vest- og Østjylland, hvis forretningsområder også inkluderer skattevæsenet. Væsentlige kildegrupper: Jordebøger fra godserne, skattehovedbøger (fra 1793), sager vedr. udstykninger og vedr. matrikelvæsen (især i forbindelse med 1844-matriklen), amtsregnskaber. Amtstuer. 2 bd. Litteratur: Jørgensen, Harald: Lokaladministrationen i Danmark AMU-CENTRE se Erhvervsskoler ANERKENDTE TROSSAMFUND Arkivsignatur: C597-C600Ø Ved siden af den danske statskirke har der siden 1685 eksisteret en række anerkendte trossamfund, som har fået tilladelse til at forrette gudstjeneste og udføre kirkelige handlinger med retsvirkning, f. eks. vielser. Betingelsen for anerkendelsen har været, at trossamfundet førte kirkebøger efter nærmere fastsatte regler. Fra følgende anerkendte trossamfund er der afleveret kirkebøger til landsarkivet: Fredericia reformerte Menighed (anerkendt 1685, kirkebøger bevaret fra 1721). Fredericia romersk-katolske Menighed (anerkendt 1685, kirkebøger bevaret fra 1685). Det mosaiske Trossamfund (anerkendt 1814, kirkebøger bevaret fra 1814). De romersk-katolske menigheder (anerkendt 1851, kirkebøger bevaret fra 1865). De biskoppelige-metodistiske menigheder (anerkendt 1865, kirkebøger bevaret fra 1865). Det danske Baptistsamfund (anerkendt 1952, kirkebøger bevaret fra 1933). Væsentlige kildegrupper: Kirkebøger. For nogle menigheder: mandtalslister. Kirkebogskartoteket (i registraturafsnittet). Se i kartoteket efter bogstavet Å. Se også Valgmenigheder. ARBEJDSANSTALTER se Amter, Fængsler og Kommuner ARBEJDSFORMIDLING Arkivsignatur: AF01-AF Arbejdsanvisningen etableredes ved lov. Samarbejdede med de faglige arbejdsløshedskasser, der var blevet statsanerkendt i Arbejdsformidlingen (AF) oprettedes. Det offentlige havde herefter eneret på arbejdsformidling Arbejdsløshedskasserne fik atter mulighed for arbejdsformidling sideløbende med AF. Væsentlige kildegrupper: Protokoller over arbejdsløshedskassernes medlemmer, ledighedsstatistik, sager vedr. beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og regnskaber. Arbejdsformidling 1915-ca P.t. Kolding og Thisted. Se også Amtsoversigterne, afsnit IV.7: Ekstraordinær arbejdsløshed. Litteratur: Bender, Johan, Chr. R. Jansen og E. Korr Johansen: Arbejdsløshed i Danmark fra 1800 til i dag ARBEJDS- OG FABRIKSTILSYN Arkivsignatur: ATF1-ATF Allerede i 1830 erne greb det offentlige system ind med regler om forholdene på arbejdspladserne, og den første lov indførte en række sikkerhedskrav, for at dampmaskiner i det hele taget kunne tages i brug på en arbejdsplads. 10

13 1873 Ved lov ansattes arbejdsinspektører til at føre tilsyn i fabrikker og fabriksmæssigt drevne virksomheder dels med personalet, dets alder og vilkår, dels arbejdsstedernes indretning og drift. Ved opfølgende lovgivning i 1889 skulle kommunerne lokalt vælge maskinsynsmænd til at sikre maskinernes forsvarlige stand Den første samlede lov om sikkerhed i fabrikker centraliserede tilsynet. Der oprettedes et Fabriksdirektorat under Socialministeriet. Samtidigt hermed fik arbejdsmarkedets parter sæde i det nyoprettede Arbejdsråd, som fik indflydelse på regulering af arbejdsmiljøforhold Direktoratet for Arbejdstilsyn omfatter herefter alle former for lønarbejde Arbejdsrådets opgaver blev overtaget af Arbejdsmiljørådet. Samtidig ændredes tilsynskredsenes grænser, så de nu falder sammen med amternes. Væsentlige kildegrupper: Virksomhedsregistre, fabriks- og maskinsynsprotokoller, indberetninger om ulykkestilfælde. Arkivregistraturer: Arbejds- og fabrikstilsynskredse Arbejdstilsynskredse ARKIVALIER FØR 1559 Oversigt over arkivalier før 1559, bl. a. en række papirbreve og pergamenter. Ordnet dels efter embeder (bisper, godser m.v.), dels kronologisk. De enkelte dokumenter er fyldigere omtalt i registraturerne over de respektive embeder. (Reol 101). ARRESTHUSE se Fængsler BIBLIOTEK, LANDSARKIVETS Alfabetisk forfatter- og titelkartotek samt systematisk emnekartotek. Bøger på magasin bestilles på lyserøde bestillingssedler. Se kapitel 1, s. 4. BIRKEDOMMERE se Retsbetjente, dommere og politimestre BISKOPPER Arkivsignatur: C1-C Ved Reformationen blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi Biskoppen og amtmanden fik i fællesskab myndighed til at forestå kirkernes lokale administration og regnskaber i det enkelte stift og udgjorde stiftsøvrigheden. Snart fulgte tilsyn med de økonomiske og materielle vilkår for skolerne, de offentlige stiftelser og de fattige Biskopperne vælges herefter af menighedsrådene og sognepræsterne i hvert stift. Biskoppernes embedspligter har været og er fortsat af såvel gejstlig som forvaltningsmæssig karakter. Deres hovedopgave er at følge og styrke det kirkelige liv i deres embedsområde og at føre tilsyn med præsternes og provsternes embedsførelse samt deres prædikener. Historisk set har biskoppens visitatspligt spillet en stor rolle, men er i det 20. århundrede gradvist blevet mindre væsentlig. På det forvaltningsmæssige område fungerer biskoppen som melleminstans mellem Kirkeministeriet og de underordnede kirkelige myndigheder og indtager rådgiverens rolle i forhold til de over- og underordnede instanser. Endvidere deltager biskoppen ved det indledende møde, når menighedsråd står overfor at besætte et præsteembede, og fører tilsyn med menighedsrådsvalgene. Væsentlige kildegrupper: Omfattende korrespondance med journaler, sager vedr. stiftsøvrighedens anliggender, indberetninger om kirkerne og forholdene i stiftet, sager vedr. den økonomiske forvaltning af kirkens ejendom, embedsbesættelser, visitatsprotokoller, vitaeprotokoller (præsternes selvbiografier), sager vedr. latinskoler, legater og stiftelser. 11

14 Arkivregistraturer: Ålborg Bispearkiv til Viborg Bispearkiv til Århus Bispearkiv til Ribe Bispearkiv til Journaler afleveret til de anførte år. Der er afleveret enkelte arkivalier af nyere dato. Se Fæste- og skiftearkivalier II, 1977, over fæste- og skifteprotokoller i biskoppens regi. Se også Provster og Præster. Litteratur: Koch, Hal og Bjørn Kornerup: Den danske kirkes historie. Bd BORGERLIG VIELSE Arkivsignatur: B25-B413, GF+geokodenummer, GFÆ+geokodenummer, ÆGT+primærkommunenummer 1851 Borgerlig vielse indført ved lov. Kun parter, af hvilke begge eller den ene part ikke tilhørte noget anerkendt trossamfund, kunne vies borgerligt. Vielsen blev foretaget af den stedlige retsbetjent, senere politimester Med ægteskabsloven fik alle adgang til at blive borgerligt viet. Vielsen blev i købstæderne foretaget af borgmesteren og i landsognene indtil 1970 af sognefogeden, herefter af kommunens borgmester. De pågældende embedsmænd blev også kaldt giftefogeder Med loven om registreret partnerskab mellem to personer af samme køn har parterne som udgangspunkt samme retsstilling som ved indgåelse af ægteskab. Registreringen foretages af borgmesteren og foregår som ved en borgerlig vielse. Væsentlige kildegrupper: Notarial- og ægteskabsprotokoller (til 1922), ægteskabsbøger og duplikater af ægteskabsbøger og journaler over udstedte attester. Borgerlige vielser Oversigt over borgerlige vielser i retsbetjent-, politimester-, sognefoged- og kommunearkiver. Litteratur: Lund-Andersen, Ingrid (m.fl. red.): Familieret BORGERSKAB 1475 Ved forordning blev det forbudt at drive handel andre steder end på købstædernes markeder og torve. Derfor skulle enhver indbygger i købstæderne søge om adkomst i form af et borgerskab, når han ønskede at drive handel eller udøve et håndværk Danske Lov indskærpede, at enhver, der ville drive borgerlig næring, skulle aflægge ed for borgmester og råd i den købstad, hvor han slog sig ned. Den pågældendes navn blev derefter indført i en borgerskabsprotokol eller borgerbog. 1857/62 I grundloven af 1849 anerkendtes retten til fri næring, hvilket udmøntedes i flere love Nogle næringer var endnu bundne, hvorfor udøvelsen fortsat krævede en lovlig næringsadkomst. Denne adkomst kaldtes fortsat borgerskab i købstæderne, mens det på landet og for kvinder kaldtes et næringsbevis. Adkomsterne indførtes i særlige politiprotokoller og udstedtes indtil 1919 af magistraten, herefter politimesteren Næringsbrev (tidligere næringsadkomst) afkræves nu kun auktionsholdere og vekselerer. Væsentlige kildegrupper: Borgerskabsprotokoller, borgerskabsbreve, fortegnelse over næringsbeviser, handelsregistre og firmaprotokoller. Linde, Helle: Borgerskaber og næringstilladelser o Oversigt over arkivalier vedrørende borgerskaber og næringstilladelser baseret på en gennemgang af rådstue-, retsbetjent- og politimesterarkiverne. Litteratur: Dybdahl, Vagn m. fl.: Håndværkets kulturhistorie. Bd Se også Indfødsret. 12

15 BRANDFORSIKRING købstæder Arkivsignatur: BrK1-BrK33 (1872-) 1761 En obligatorisk brandforsikring, Købstædernes almindelige Brandforsikring, oprettedes, hvor også landbygninger kunne optages. Forsikringen blev administreret af købstædernes styrelse under stiftamtmandens, efter 1793 amtmandens tilsyn De forsikrede landbygninger i Købstædernes Brandforsikring blev overført til Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger i Danmark Købstadsbrandforsikringen overgik til det private selskab Købstædernes almindelige Brandforsikring. Samtidig blev forsikringstvangen ophævet. I tiden fremover blev de bygninger, som ved oprettelse af nye købstæder kom til at ligge inden for deres grænse, i reglen overflyttet til Købstædernes Brandforsikring. Dette gjaldt Esbjerg (1899) og Løgstør, Nørresundby og Silkeborg (1900) I forbindelse med oprettelsen af købstæderne: Herning (1913), Struer (1917), Brønderslev (1921) og Skjern (1958) kunne ejendomsejere i købstadsområderne selv vælge forsikringsselskab Ophævelsen af købstadsbegrebet med kommunalreformen af 1970 og kravet om en harmonisering af forsikringslovgivningen som følge af Danmarks medlemskab af EF (1973) medførte, at skellet mellem forsikring af fast ejendom og andre forsikringsformer blev ophævet, og at alle forsikringsselskaber fik lov til at tegne brandforsikringer. Væsentlige kildegrupper: Forsikrings- og taksationsprotokoller. Forsikringsprotokollerne henviser til taksationsprotokollerne, hvori gives en beskrivelse af de takserede bygningers størrelse og kvalitet samt anvendelse. Brandforsikring købstæder. Oversigt over brandforsikringsarkivalier i amter, rådstuer og branddirektorater. Se også informationsarket Brandforsikring. Litteratur: Christensen, Harry: Bygninger før i tiden. Brandforsikring og bygningshistorie. Arkivernes Informationsserie BRANDFORSIKRING landbygninger Arkivsignatur: BrD1-BrD41 (-1872) BrL1-BrL35 (1872-) 1758 Det første private brandassurancesocietet for herre- og selvejergårde i Nørrejylland blev godkendt, mens endnu to private fulgte i henholdsvis 1760 og De to første gik dog hurtigt i opløsning, mens det sidste bestod indtil Den første offentlige brandforsikring, Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger i Danmark (Almindelig Brand), blev oprettet ved lov Branddirektoraterne, som i begyndelsen omfattede et helt amt, oprettedes. Tegning af brandforsikringer overgik således fra de lokale retsbetjente til branddirektørerne bistået af bygningskyndige taksationsmænd. 1850/60 Som en følge af at lovgivningen lettedes, så flere nye private brandforsikringsselskaber dagens lys. Selskaber på Læsø og i Thisted Amt var blandt de tidligste. En reform i 1858 indførte en opdeling af taksationerne, således at almindelige landbrugsbygninger o. lign. takseredes af sognetaksationsmænd, mens større bygninger og fabriksejendomme takseredes af branddirektøren sammen med amtstaksationsmænd Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger blev et privat forsikringsforetagende Med loven om oprettelse af foreninger med det formål at brandforsikre landbygninger opstod efterhånden en del selskaber. efter 1900 Den hidtidige lovbestemte opdeling af forsikring mellem købstad og land ophævedes i forbindelse med oprettelsen af de nye nørrejyske købstæder Herning (1913), Struer (1917), Brønderslev (1921) og Skjern (1958), hvor ejerne selv kunne vælge det forsikringsselskab, hvori de ville tegne brandforsikring Selskaberne indgik aftale om ikke længere at gå på strandhugst i andre selskabers kundekreds, og relationerne mellem selskaberne var stabil frem til 1970 erne Se under Brandforsikringer købstæder. 13

16 Væsentlige kildegrupper: Forsikrings-, taksations-, vurderings- (ved større bygninger og brandskader) og sognevurderingsprotokoller. På filmlæsesalen findes brandforsikringsarkivalier for landbygninger (S2). Arkivregistraturer: Christensen, Harry: De nørrejyske branddirektorater indtil Branddirektorater for landbygninger Se også Private brandforsikringsselskaber i PX18A. Litteratur: Christensen, Harry: Bygninger før i tiden. Brandforsikringer og bygningshistorie. Arkivernes Informationsserie. 1996, Christensen, Harry: De nørrejyske branddirektorater indtil , s og Christensen, Jens: Brandforsikringen gennem 150 år BYFOGEDER se Retsbetjente, dommere og politimestre BYGNINGSINSPEKTORATER Arkivsignatur: B239-B240A 1849 Blev der oprettet et bygningsdirektorat, der skulle stå for opførelsen, tilsynet og vedligeholdelsen af statens bygninger. Bygningsinspektoraterne under direktoratet er gennem tiden blevet opdelt og omlagt flere gange Bygningsdirektoratet nedlagt, og de seks kongelige bygningsinspektører sorterede derefter direkte under Indenrigs- og Boligministeriet. Som hovedregel har der været to bygningsinspektører for Nørrejylland Der er fem kongelige bygningsinspektører under By- og boligministeriet. Jylland dækkes af én bygningsinspektør. Væsentlige kildegrupper: Bygningssager vedr. bl.a. amtmandsboliger, statsseminarier, dommerboliger, tugthuse, bispe- og præstegårde og forstvæsenets bygninger. Bygningsinspektorater, der indeholder: Bygningsinspektoraterne i Århus og Nordjylland Bygningsinspektoratet i Odense vedr. bygninger i Jylland. Se også seddelregistraturen Planer og Tegninger. Litteratur: Ilsøe, Grethe: De kgl. Bygningsinspektorater. Arkiv BØRNEHJEM se Sociale institutioner CIVIL VÆRNEPLIGT Arkivsignatur: Y75-Y I henhold til loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde blev det muligt at søge fritagelse for militærtjeneste af religiøse årsager Også etisk overbevisning af politisk karakter kunne udvirke fritagelse for militærtjeneste. Væsentlige kildegrupper: Journal og korrespondance, indberetninger, arbejdsoversigter, bygningstegninger, personalesager, disciplinærbøger og regnskaber. Y-arkiver: Kompedallejren og Oksbøllejren DISTRIKTSLÆGER se Embedslæger DOMMERE se Retsbetjente, dommere og politimestre EMBEDSLÆGER Arkivsignatur: B117-B198, B241-B293, EMBL o Danmark inddelt i fysikater: lægekredse, ledet af en fysicus, som var universitetsuddannet læge. o Stifts- og landfysici: læger med overordnet sundhedsmyndighed og administrativ kontrol i et stift eller større område. 14

17 Distriktskirurger (fra 1838 distriktslæger) med hovedvægt på praktisk lægehjælp, herunder gratis konsultation for ubemidlede, og forebyggende opgaver. En administrativ omlægning gav anledning til nye embedsbetegnelser: 1915 Amtslæger: rådgiver i sundhedsforhold og tilsynsførende med praktiserende læger, tandlæger, jordemødre og apotekere. Kredslæger: tilsynsførende med kredsens sundhedsforhold og rådgiver for kredsens myndigheder Embedslægeinstitutionerne afløser efterhånden amtslæge- og lægekredsene. Væsentlige kildegrupper: Medicinalberetninger, fødsels- og dødelighedstabeller, epidemiberetninger, oversigt over medicinalpersonale, ligsyn og obduktioner (medico-legale forretninger), fødselsprotokoller (jordemoderprotokoller), fuldbårenhedsskemaer, vaccinationsprotokoller og dødsattester. Arkivregistraturer: Embedslæger I: Registratur over Stiftsfysikater og lægedistrikter Embedslæger II: Registratur over Amtslæge- og lægekredse Sygehuse, embedslæger, speciallæger. Seddelregistraturer. Litteratur: Steensberg, Axel (red.): Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede. Bd , og Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede. Bd Diverse kapitler vedr. lægevæsen. ERHVERVSSKOLER Ved siden af den gamle mesterlære opstod der i sidste halvdel af 1800-tallet en række handels-, søfarts- og tekniske skoler, der oven i den praktiske uddannelse underviste i en række faglige færdigheder, som oftest om aftenen. Skolerne udbyggedes i 1900-tallet især for handelsskolernes og de tekniske skolers vedkommende til egentlig dagundervisning Der blev indført et fagligt uddannelsessystem bestående af teori og praktik, EFG, der var tænkt som en afløser for mesterlæren, der dog i mange fag fortsatte med at leve videre side om side med EFG EUD, et system af uddannelser og specialer, har afløst EFG-uddannelse. Der findes ca. 85 EUD-uddannelser med i alt over 200 specialer. De omfatter såvel håndværks- og industrifag som handelsfaglige, kontorfaglige, jordbrugsfaglige og sevicebetonede fag. I hovedtræk findes følgende institutioner med EUD-uddannelsen: Handelsskoler Arkivsignatur: SKE-001-SKE032 Tekniske skoler Arkivsignatur: SKT-01-SKT-021 Søfartsskoler Arkivsignatur: SKN-01-SKN-08 Erhvervs- og produktionsskoler Arkivsignatur: SKP-01-SKP-20 AMU-centre Arkivsignatur: SKA-01-SKA-15 Se også Videregående uddannelser og Universiteter. FADERSKAB se informationsarket Faderskabssager FISKERIINSPEKTIONER OG -KONTROLLER 1858 Med lov om fiskeri i Limfjorden oprettedes under Indenrigsministeriet et tilsyn, som påhvilede dels politimestre og sognefogeder, dels en særlig dertil ansat fiskerikontrol, udrustet med politimyndighed I kraft af lov om fiskeri i hele Danmark udvides fiskerikontrollen til at dække hele landet Jylland opdelt i to fiskeriinspektorater, Esbjerg og Frederikshavn. Fiskeriinspektoraternes distrikter var dog ikke altid sammenfaldende med Jylland geografisk. År 2000 er Jylland opdelt i 5 fiskeriinspektorater: Frederikshavn, Nykøbing, Esbjerg, Fredericia og Randers og er udgangspunkt for tre fiskerikontrol- og redningsskibe. 15

18 Væsentlige kildegrupper: Udførselsprotokoller, oversigt over fartøjers landinger af fisk, oprindelsescertifikater og dagbøger. Arkivregistraturer: Fiskeriinspektioner og -kontroller indeholder: Afleveringer fra kontrolstationer i Esbjerg, Frederikshavn, Fredericia, Glyngøre, Hadsund, Hvide Sande, Krusaa, Lemvig, Padborg, Randers, Thyborøn og Århus. Seddelregistratur: Kontrolstationer i Grenå og i Nykøbing Mors, fiskeriinspektionsskibet Havørnen Se også Offentlige arkiver, OX11: Kommissioner vedr. fiskeriet FLYGTNINGELEJRE Arkivsignatur: OX2D1- OX2D Efter den tyske kapitulation i maj 1945 overtog den danske stat administrationen af de lejre i hele Danmark, hvor den tyske værnemagt fra begyndelsen af 1945 havde indkvarteret mere end civile flygtninge fra Østersølandene. Afviklingen af lejrene, der skete gradvist frem til 1949, blev forestået af Statens civile Luftværn. Væsentlige kildegrupper: Administration, korrespondance og regnskaber, flygtningekartoteker, retsprotokoller og straffe- og cilvilsager, sager vedr. forplejning, kirke- og skolevæsen, korrespondance vedr. eftersøgning, overflytning og hjemsendelse. Arkivregistraturer: Lejrene for tyske flygtninge Seddelregistratur. Arkivalier i præstearkiverne vedr. de tyske flygtninge Litteratur: Havrehed, Henrik. De tyske flygtninge i Danmark Se også Statens civile Luftværn. FOLKEREGISTRE Arkivsignatur: KK1-KK33 og LK1-LK I alle kommuner blev oprettet folkeregistre, hvor enhver indbygger blev registreret. Registrene ajourførtes med hensyn til persondata og ved fra- og tilflytninger Indenrigsministeriet oprettede et centralt personregister CPR, hvortil kommunerne skal indsende de oplysninger, som de modtager i folkeregisteret. Mod et gebyr og mod identifikation af den person, som man søger, kan man på det lokale folkeregister få oplysning om en borgers nuværende navn, nuværende adresse og evt. død, forsvinden eller udrejse af landet. Dersom der er tale om en afdød person, og de oplysninger, der søges, er mere end 30 år gamle og ikke findes i CPR, kan man yderligere få oplyst fødselsdato og -sted, ægteskabelig status, til- og fraflytningsdatoer og -adresser, dødsdato og -sted. Væsentlige kildegruppe: Folkeregisterkort, tilgangs- og afgangsprotokoller. Arkivregistraturer: Købstadskommuner. Ordnet alfabetisk efter købstad, Christensen, Harry: Landkommuner. Ordnet efter amtsrådskreds, o FOLKETÆLLINGER Folketællingerne for hele landet opbevares på Rigsarkivet, men findes på mikrokort på alle landsarkiver, Rigsarkivet og Erhvervsarkivet for følgende år: 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880 og For Vestindien og Færøerne fra 1855, 1880 og 1890, for Slesvig (nuværende Sønderjylland og Sydslesvig) fra 1803 og For hver folketælling findes et mikrokortkatalog, som består af et stedregister og en topografisk oversigt. I dette er gadenavne under København og købstæder samt sognenavne under herrederne opstillet alfabetisk. Desuden findes heftet Folketællinger på mikrokort. En vejledning. Litteratur: Degn, Ole: Alle skrives i mandtal. Folketællinger og deres brug. Arkivernes Informationsserie FORENINGSARKIVER Arkivregistraturer: Forenings- og erhvervsarkiver for Nordjyllands Amt Foreningsarkiver for Vejle Amt

19 Foreningsarkiver for Viborg Amt Foreningsarkiver for Århus Amt Foreningsarkiver for Ribe Amt Ovennævnte registraturer er udgivet af amternes lokalhistoriske arkiver. De medtager også arkiver, der opbevares på landsarkivet. Se også Private selskaber, foreninger. Litteratur: Frandsen, N.H.: Foreningshistorie og retsbetjentarkiver. Arkivernes Informationsserie. 1991, og Rambusch, Sigurd: Vælgere i organisation. Om vælgerforeningers historie. Arkivernes Informationsserie FORLIGSKOMMISSIONER Arkivsignatur: B443B-B Oprettet i købstæderne og på landet med henblik på at opnå forlig i borgerlige sager, skiftesager dog undtaget, der ellers ville være bragt for en domstol. Forliget havde samme retskraft som en dom afsagt ved en domstol Ændret administrativt, således at landdistrikterne blev inddraget under købstæderne Forligskommissionerne nedlagt, og de sager, der tidligere havde været forelagt disse, overgik til domstolene. Væsentlige kildegrupper: Protokoller og sager vedr. ejendomme, rettigheder og gæld (skifteforretninger undtaget), indkvartering og mægling i ægteskabssager. Forligskommissioner Se også Amtsoversigterne, afsnit III.6: Forligskommissioner (indtil 1851). Litteratur: Dombernowsky, Lotte: Slagsmaale ere nu om Stunder langt sjældnere FREDNINGSNÆVN Arkivsignatur: FRN1-FRN Den første egentlige naturfredningslov gennemførtes. I medfør af loven blev der nedsat særlige domstole, fredningsnævn, som varetager gennemførelsen af de konkrete fredningssager Oprindeligt fandtes ét fredningsnævn i hvert amt og fra 1970 erne indtil 1992 ofte flere i hvert amt. Herefter blev antallet af fredningsnævn atter reduceret til blot ét i hvert amt. Væsentlige kildegrupper: Konkrete fredningssager og kendelser. Fredningsnævn FYRVÆSEN Arkivsignatur: Y1-Y Det kgl. danske Fyrvæsen blev oprettet. Der opførtes fyr på Skagen, Anholt og Kullen. o Fyrvæsenet administrativt organiseret. o De fleste fyr automatiseredes, og de fleste administrative funktioner blev overtaget af Fyrdirektoratet, senere Farvandsvæsenet. Væsentlige kildegrupper: Korrespondance, tjenestejournaler og regnskaber. Y-arkiver. Fyrvæsen. Litteratur: Det danske Fyrvæsen juni FÆNGSLER Arresthuse o Indrettet i købstædernes rådhuse, fra 1850 erne dog ofte selvstændige bygninger. Brugt til kortere fængselsstraffe, f. eks. fængsel på vand og brød. Alvorlige forseelser medførte frem til midten af 1700-tallet oftest tvangsarbejde, f.eks. på Bremerholm i København. 17

20 Tugthuse Arkivsignatur: B204-B210 o Tugt-, rasp- og forbedringshuse indført. I begyndelsen brugt til at bekæmpe løsgængeri, senere især som straf mod grovere forbrydelser. I Nørrejylland fandtes Viborg Tugthus ( ) og Horsens Tugthus (1853, fra 1933 overgået til statsfængsel). Arbejdsanstalter Arkivsignatur: ARB-001 (Viborg), ARB-008 (Ringkøbing) o For personer idømt straffe for løsgængeri, betleri og mindre, gentagne forseelser eller mere generelt for at have en uordentlig levevis. Arbejdshus Arkivsignatur: B I forbindelse med Socialreformen i 1933 oprettedes Statens Arbejdshus i Sønder Omme til afløsning af arbejdsanstalterne, hvis virksomhed dog først endelig var bragt til afslutning o Statsfængsler Arkivsignatur: B205-B Trådte i stedet for tugthus. I Nørrejylland efterhånden udbygget til at omfatte seks statsfængsler. Væsentlige kildegrupper: For fængslernes vedkommende: Protokoller over de indsatte (fangeprotokoller), straffe- og arbejdsprotokoller, sager vedr. fængslets drift og de indsattes forhold. For arbejdsanstalternes og tugthusenes vedkommende: Stambøger, arbejdsbøger og protokoller over udført arbejde. Arkivregistraturer: Tugthuse og statsfængsler Seddelregistratur: Arbejdsanstalter. Se også Retsbetjentarkiverne: fra o.1850: arrestjournaler. Frem til 1842 kan man finde arresthusarkiver i Amtsoversigterne, afsnit II.1: Justitsvæsen, derefter i Amtsrådsoversigterne, afsnit III.7: Råd-, ting- og arresthuse. Litteratur: Hvidtfeldt, Johan: Viborg Tugthus i 1700-årene, i Jyske Samlinger. Ny rk. I , s. 1ff, og Christiansen, Svend E. og Th. Møller: Statsfængslet i Horsens FÆSTEPROTOKOLLER se Godser GIFTEFOGEDER se Borgerlig vielse GODSER o. 1400/1600 I løbet af disse århundreder opstod det klassiske danske godssystem bestående af en hovedgård, ofte med tilhørende jord, skov, mølle m.m. drevet af godsejeren, og omliggende fæstejord, drevet af bønderne, der ydede afgift, landgilde, til godsejeren. I forhold til centraladministrationen bestod godsets funktion i at opkræve og inddrive de kgl. skatter og afgifter hos bønderne og udskrive bønderkarle til militærtjeneste. Inden for godset var de vigtigste opgaver at inddrive tiende- og fæsteafgifter, afholde regelmæssige syn over fæstebrugenes tilstand, oprette fæstekontrakter og senere i perioden at tilrettelægge hovedgårdsdriften bl.a. ved organisering af hoveriarbejde Landboreformerne betød generelt en afvikling af godset som administrativ enhed Fæstegodset overgik gennem dette århundrede til selveje, og de fleste godser omformedes til storlandbrug og skovbrug med husmænd og landarbejdere som arbejdskraft Lensafløsningsloven inddrog omkring 25% af storgodsernes (len og fideikommiser) jorder, og i de følgende årtier reduceredes antallet af godser. Væsentlige kildegrupper: Jordebøger, fæsteprotokoller, skifteprotokoller, udskrivningsvæsen (indtil 1850), korrespondance og regnskaber vedr. godsets drift. Litteratur: Løgstrup, Birgit: Jorddrot og offentlig administrator. Godsejerstyret inden for skatteog udskrivningsvæsenet i det 18. århundrede

21 Privatejede godser Arkivsignatur: G1-G487 Arkivregistraturer: Godsarkiver ca A-Å. Bd. I-IV, I første bind findes topografisk oversigt med godsernes beliggenhed inden for hvert amt. Rasmussen, Poul: De private godsers fæste- og skiftearkivalier. Oversigt Alfabetisk oversigt over de enkelte godsers fæste- og skiftearkivalier ca Se også Personregistre til godsernes skifte- og fæsteprotokoller, kapitel 4, s. 42ff. Ryttergods Arkivsignatur: GRyt1-GRyt9 Ryttergods er betegnelsen for det krongods, der i tiden fra 1670 og frem til 1760 erne var udlagt til underhold for det nationale rytteri. Væsentlige kildegrupper: Jordebøger, sessions- og skifteprotokoller samt korrespondancesager, f. eks. vedr. skatter og afgifter, ejendomme og kriminelle handlinger. Rasmussen, Poul: Ryttergodserne (med udførlige sag- og stedregistre) Se også Fæste og Skiftearkivalier II. 1977, og Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 1, s , hvor ryttergodsdistrikterne omtales udførligt. Statsgodser Arkivsignatur: OX9A Det jyske godsinspektorat administrerede fra 1822 til 1850 de godser, som staten havde overtaget på grund af skatterestancer. Seddelregistratur. Statslige og kirkelige godsadministratorer Arkivregistraturer: Kirkeinspektioner, latinskoler og hospitaler, der indeholder: Kirkeinspektioner Arkivsignatur: C Topografisk oversigt. Især godsarkivalier for domkirkernes vedkommende ca Latinskoler Arkivsignatur: C633-C638 Topografisk oversigt ca Hospitaler Arkivsignatur: C646A-C658 Topografisk oversigt ca Se også Præster, Provster, Biskopper samt Hedekolonier For alle godstyper se endvidere: Nygård, S.: De jyske hovedgårdes ejere. De såkaldte Nygårds sedler giver oplysninger om hovedgårdejere indtil ca De er forsynet med en lang række kildehenvisninger med landstingets skøde- og panteprotokoller som den vigtigste kilde. Jyske Godsarkiver på Rigsarkivet. Bd Alfabetisk oversigt over Rigsarkivets registratursedler vedr. jyske godser. Jyske Godsarkiver, som ikke findes på Landsarkivet. Bd. II vedr. godsarkiver i privateje. Personregistre til de private godsers skifteprotokoller, se kapitel 4, s GRUNDFORBEDRINGSVÆSEN Arkivsignatur: OX9E 1917 Statens Grundforbedringsvæsen oprettet med det formål at undersøge de forskellige jorders behov for afvanding, mergling m.v. I 1922 overførtes dets opgaver til Hedeselskabet I henhold til lov blev der nedsat et udvalg i hver amtsrådskreds til behandling af ansøgninger om statslån til grundforbedring. Senere fik udvalgene også til opgave at behandle ansøgninger om lån til forbedret staldhygiejne og siloer samt om Marshalllån Udvalgene ophævet. Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller, journaler og bevillinger vedr. lån, protokoller vedr. staldhygiejne. 19

22 Seddelregistratur. Se også Amtsoversigterne, afsnit III.5: Afvandingskommissioner. GYMNASIER se Skoler og Latinskoler HANDELSHØJSKOLER se Videregående uddannelser HANDELSSKOLER se Erhvervsskoler HEDEKOLONIER Arkivsignatur: GHeK1-GHeK Efter afslutningen på Store Nordiske Krig i 1720/21 og oven i tabet af de svenske landområder i 1600-tallet tog staten initiativ til opdyrkning af den jyske hede for således at skabe ny landbrugsjord og nye skatteindtægter. Der udlovedes blandt andet frihed for skat og soldatertjeneste samt fri indkvartering i 20 år til de personer, som ville bosætte sig på hederne. 1759/61 Ca. 275 familier fra Pfalz-Hessen blev indbudt til at opbygge en række kolonier på Alheden og Randbøl Hede som fæstebønder under kronen Kolonigårdene blev fra dette år efterhånden afhændet til selveje. Væsentlige kildegrupper: Dokumenter vedr. kolonisternes baggrund, koloniernes dannelse, fæsteforhold og jordfordeling. Rasmussen, Poul: Hedekolonierne Indeholder sagregister til størstedelen af korrespondancesagerne og er emneopdelt. Se også Fæste- og skiftearkivalier II Litteratur: Jacobsen, Christian: Fra Alheden HERREDSFOGEDER se Retsbetjente, dommere og politimestre HOSPITALER (stiftelser) Arkivsignatur: C646A-C658 e For at varetage de omsorgsopgaver, som klostrene havde påtaget sig før Reformationen, grundlagdes en række hospitaler, stiftelser, der skulle tage sig af de gamle og syge uden familie. Hospitalerne blev opretholdt økonomisk gennem indtægter fra testamenteret jordegods. o De fleste hospitaler nedlagt, bygningerne frasolgt og omlagt til legater for trængende. Væsentlige kildegrupper: Dokumenter vedr. administration af hospitalernes midler, optegnelser over hospitalernes beboere. Kirkeinspektioner, latinskoler og hospitaler. Seddelregistratur. Se også Fæste- og skiftearkivalier II Litteratur: Wingender, Nete Balslev: Gammel og fattig. Skøn og ret i den tidlige alderdomsforsorg HOSPITALER se Sygehuse HUSMANDSBRUGSKOMMISSIONER Arkivsignatur: OX9F 1899 Kommissioner nedsat for hver amtsrådskreds til at foretage indstilling til Landbrugsministeriet om lån til oprettelse af husmandsbrug. Fik senere opgaver i forbindelse med ydelse af støtte til opførelse af landarbejderboliger og oprettelse af frugtplantager og gartnerier Nedlagt. Væsentlige kildegrupper: Ansøgninger om lån, synsprotokoller og ejerskiftesager. 20

23 Seddelregistratur (dækker Viborg Amtsrådskreds). Se også Amtsoversigterne, afsnit III.11: Husmandsbrugskommissioner. HØJERE LÆREANSTALTER se Universiteter HØJSKOLER Arkivsignatur: SK800-SK Første højskole oprettet i Rødding Allerede fra 1868 blev der over finansloven ydet tilskud til uformuende elevers ophold på højskoler. I 1892 blev statstilskud til højskoler vedtaget ved lov Lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler. Lovgivningen er løbende ændret i takt med ændrede krav til uddannelse i samfundet, men folkehøjskolens ide som institution for almen folkelig dannelse bibeholdes i den seneste lovgivning fra Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller, dagbøger, elev- og undervisningsprotokoller. Seddelregistratur. Se også Amtsrådsoversigterne, afsnit IV.1: Amtsskolerådet, hvor der findes ansøgninger om tilskud til højskoleophold i en række amtsarkiver. Litteratur: Arnfred, J. Th. m. fl.: Danmarks Folkehøjskole HÅNDSKRIFTSAMLINGEN Arkivsignatur: H1(1)-H8(8A) Håndskriftsamlingen består dels af forskellige større samlinger samlet af enkeltpersoner, dels af en række enkeltstående manuskripter inddelt i saggrupper. Relevant for slægts- og lokalhistorie. Håndskriftsamlingen. Med register over forfattere og afskrivere. Se også Madsen, E.H.: Slægtsregister til håndskriftsamlingen. 1969/1980. IGI-MIKROKORT se kapitel 4, s. 49. INDFØDSRET 1776 Forordning om indfødsret. Herefter var det en betingelse for at opnå embede i den danske stat, at man var født i det danske rige (d.v.s. på dette tidspunkt også Norge og Slesvig-Holsten) Efter Grundloven havde den, der var født i Danmark, dansk indfødsret. Udlændinge kunne erhverve indfødsret ved naturalisation i henhold til lov Personer fra Slesvig-Holsten, der ønskede at forblive danske, men som efter fredstraktaten i 1864 ikke længere havde dansk hjemsted, kunne få udstedt hjemstedsbevis i en dansk kommune Som hovedregel for opnåelse af indfødsret skulle den pågældende have danske forældre Personer født i Sønderjylland før Genforeningen kunne erhverve dansk indfødsret ved optionserklæring. 1935/2000 Gennem tiden er det åremål, som en udlænding skulle have opholdt sig i Danmark forud for opnåelse af indfødsret ved naturalisation, gradvist blevet nedsat. I 1935 gjaldt et åremål på 10 år for statsborgere fra de nordiske lande og 15 år for øvrige udlændinge. Siden 1968 har fristen været to års uafbrudt ophold for statsborgere fra de nordiske lande, og syv års ophold for andre udlændinge. Væsentlige kildegrupper: Amter: Hjemstedsbeviser og optantprotokoller. Indgange: Indenrigsministeriet: Alfabetisk navneregister over Personer, der i Aarene ved Lov har erhvervet dansk indfødsret Lov om indfødsrets meddelelse er årligt opført i Lovtidende. Litteratur: Larsen, Knud: Indfødsretlovene. Bd. I-II. 1948, og Nielsen, Lars Nordskov: Indfødsretsloven

24 JERNBANER Arkivsignatur: TTPB1-TTPB /1875 I perioden etableredes såvel en østlig som en vestlig længdebane i Jylland samt en sydlig og nordlig tværbane, finansieret af staten Efter statens opkøb af det privatejede aktieselskab Det Danske Jernbane-Driftsselskab blev Jydsk-Fynske Statsbaner stiftet. I 1885 sammensluttedes dette selskab med Sjællandske Statsbaner til Danske Statsbaner, DSB Der blev etableret jernbaneskibsforbindelse over Lillebælt En række privatbaner og statslige sidebaner nedlagdes. Væsentlige kildegrupper: Sager vedr. banernes anlæg og bygninger, administration, personale (ofte fyldigt), drift, herunder køreplaner og takster, samt materiale vedr. banens eventuelle nedlæggelse. Privatbaner. Topografisk ordnet oversigt, Seddelregistratur. For DSB s vedkommende har landsarkivet uregistrerede arkivalier fra baneområderne i Fredericia og Herning, trafiksektionerne i Århus og Struer samt fra Centralværkstedet i Århus 1880-o Se i øvrigt Rigsarkivet og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. II, s. 988 ff. Litteratur: Ousager, Steen: Tog og historie. Jernbanearkiver og deres brug. Arkivernes Informationsserie Thestrup, Poul, Steen Ousager og Hans Christian Johansen: På sporet Jernbanerne, DSB og samfundet. Bd JORDEBØGER se Amtstuer, Godser og Matrikler JORDEMØDRE se Embedslæger KARTOFFELTYSKERE se Hedekolonier KIRKEBØGER Arkivsignatur: C47-C600 o Den tidligste nørrejyske kirkebog er fra /46 Kgl. missive pålagde præsten i hvert sogn at føre kirkebogen således, at den indeholdt oplysninger om fødsler og fadderne til barnet, vielser og dødsfald. Senere kom også trolovelser og konfirmationer med. Formålet med kirkebogen var at skabe en systematisk registrering af befolkningen til brug for den verdslige administration, for eksempel i forbindelse med soldater- og skatteudskrivning Påbud om, at kirkebogen skulle føres i to enslydende eksemplarer: hovedministerial- og kontraministerialbogen. Samtidig begyndte man at anvende bøger med fortrykte skemaer Nye, mere udførlige skemaer blev taget i brug, idet der samtidig blev stillet øget krav om dokumentation forud for de kirkelige handlinger. 2001/03 Elektronisk kirkebogsføring tages gradvist i brug. Væsentlige kildegrupper: Fødte, døbte, konfirmerede (fra 1736), trolovede (indtil 1799), viede og døde samt af- og tilgangslister ( , i købstæderne dog kun til 1854). Kirkebogskartotek: Alfabetisk indgang til de enkelte sognes kirkebøger med angivelse af disses afleveringer. Kirkebøger fra alle landsdele i Danmark findes for perioden indtil 1891/1892 på mikrokort på landsarkivets læsesal. Mikrokortkataloger for hvert landsarkivs område med alfabetisk sogneregister og en nummereret sogneopstilling fungerer som indgang til mikrokortene. Desuden findes heftet: Kirkebøger på mikrokort en vejledning. Se også: Registratur over kirkebøger. Landsarkivet for Sjælland. 1994, hvor der findes en oversigt over arkivalier fra Sømandskirker, Tropekolonier, Felt- og Skibspræster med tilknytning til jyske militærenheder samt Register til Norske Kirkebøger -ca.1890 (på mikrokort og film). Register til Svenske Kirkebøger ca (på mikrokort). 22

25 Litteratur: Informationsarket Kirkebøger, Ørberg, Paul G.: Hvad præsten skrev i kirkebogen. Kirkebøger og deres brug. Arkivernes Informationsserie. 1991, og Kirkebøgerne. En historisk redegørelse i Poulsen, J.: Kordegnen og hans tjenester KIRKEINSPEKTIONER (købstadskirker) Arkivsignatur: C602-C631 Fra senmiddelalderen havde lensmænd, provster og biskopper haft et overordnet tilsyn med købstadskirkerne Stiftsøvrigheden (biskop og stiftamtmand) overtog det overordnede tilsyn med købstadskirkerne, mens det egentlige tilsyn udøvedes af kirkeinspektionerne, der bestod af medlemmer af byernes magistrater. Den daglige administration blev besørget af en eller to kirkeværger Kirkeinspektionen bestod af sognepræst, byfoged og et byrådsmedlem Kirkeinspektionerne nedlagdes, og der indførtes en særlig bestyrelse bestående af menighedsrådet og et af den pågældende kommunalbestyrelse valgt medlem Menighedsrådene overtog bestyrelse af kirker og kirkegårde samt tilsynet med de af menighedsrådene valgte kirkeværger. Væsentlige kildegrupper: Dokumenter vedr. kirkernes bygninger og ejendomme, stolestaderegistre og begravelser i kirkerne samt regnskaber. Kirkeinspektioner, latinskoler og hospitaler. KIRKEREGNSKABER (landsbykirker) Arkivsignatur: C KRB1- Fra senmiddelalderen havde en eller to kirkeværger, valgt af sognemenigheden, varetaget den daglige administration af kirken, herunder tilsyn med kirkebygningen og med sognepræstens bistand med kirkens regnskabsførelse Påbudt, at hver kirke skulle have sin egen regnskabsbog Menighedsrådene overtog bestyrelse af kirker og kirkegårde og tilsynet med kirkens personale. Væsentlige kildegrupper: Dokumenter vedr. kirkernes bygning og ejendom, herunder inventar, indtægter og regnskab. Landsbykirkernes regnskabsbøger ca Ordnet alfabetisk efter sogne. Se også Biskopper og for patronatskirkers vedkommende Godser. KOLONIERNE PÅ DEN JYSKE HEDE se Hedekolonier KOMMUNER De kommunale arkiver falder i tre grupper, nemlig Landkommunernes arkiver Arkivsignatur: LK1-LK Landkommunalanordningen af 13. august 1841 er begyndelsen på det kommunale selvstyre i Danmark. I medfør af denne oprettedes lokale og folkevalgte sogneforstanderskaber, som under amternes overtilsyn fik ansvaret for administration af eksempelvis fattig-, skole- og vejvæsen Sogneforstanderskaberne betegnedes herefter som sogneråd. Væsentlige kildegrupper: Sogneforstanderskabets/sognerådets forhandlingsprotokoller, journal og korrespondance, lister over kommunale bestillingsmænd, valgprotokoller, brandsynsprotokoller, forhandlingsprotokoller for ligningsmyndighederne, mandtals- og skatteansættelseslister, selvangivelser, ejendomsvurderingsfortegnelser, forhandlingsprotokol for værgeråd, alimentationslister, forhandlingsprotokoller for fattigkommissionen af 1803 og skolekommissionen af 1814 (overført fra præstearkiverne), protokol for alderdomsunderstøttelse og fattiggård, skole- og undervisningsplaner, dagbøger og eksamensprotokoller vedr. skolevæsenet, pligtkørselsprotokol, licitationsprotokol, vandløbsprotokol, regnskaber, herunder fattig- og skoleregnskaber. 23

26 Arkivregistraturer: Christensen, Harry: Landkommuner. Ordnet efter amtsrådskreds, o Sogneråd. Ordnet alfabetisk. Størstedelen af sognerådsarkivalierne er overført til registraturerne over landkommunerne. Kommuner, foreløbigt registrerede. Løbende afleveringer. Christensen, Harry: Ebeltoft-arkiverne. Fortegnelse over arkiverne fra Ebeltoft Købstad og omliggende landkommuner Christensen, Harry: Hinnerup-arkiverne. Fortegnelse over arkiverne fra de kommuner, der indgik i Hinnerup Kommune i Kommunale arkiver på Mors og Kommunale arkiver på Mors indtil Fortegnelse over arkiverne fra kommunerne på Mors og rådstuearkivet fra Nykøbing Mors. Tuxen, Ole: Arkivregistratur over Viborg Kommune. Arkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland om Viborg Kommune Indgange til registraturerne: Landkommunearkiver i landsarkivet. Oversigt over landkommunearkiverne med arkivsignaturer, og hvor de er opstillet Christensen, Harry: Danske landkommuner Oversigtsbind for hele Danmark med angivelse af kommuneændringer og sammenlægninger gennem tiden. Se også Amtsoversigterne, afsnit I.III: Købstadskommunale regnskaber og Amtsrådsoversigterne, afsnit VI.1: Sognekommunerne. Ligeledes Offentlige Arkiver OX4C: Kommunalregnskaber Litteratur: Boye, Per m.fl.: Danske kommuner gennem 150 år. 1991, Christensen, Harry: Nærsamfundets arkiver. Kommunernes arkiver som historisk kilde indtil Arkivernes Informationsserie. 1999, og Christensen, Harry: Bonden, kommunen og demokratiet. Det lokale selvstyres etablering på landet i Danmark bd Købstadskommunearkiver Arkivsignatur: KK1-KK Ved lov af 26. maj 1868 afløstes købstædernes borgerrepræsentation af et byråd bestående af 7 til 19 folkevalgte medlemmer ledet af en kongeligt beskikket borgmester. Borgmesteren, der var ulønnet, fungerede ofte samtidig som byfoged, ligesom han bestred en række administrative hverv. Væsentlige kildegrupper: Byrådets forhandlingsprotokoller, journaler og korrespondance, lister over kommunale bestillingsmænd, valg- og mandtalslister, brandsynslister, sager vedr. udstykning, skattelister over indkomst- og formueskat, ejendomsvurderingsfortegnelser, meddelelser af næringsadkomster, forhandlingsprotokoller for børneværnsudvalg og fattigvæsenet, alimentationssager, forhandlingsprotokoller for skolenævn og -kommission, skoleplaner, eksamensprotokoller, svendeprøver, sager vedr. arbejdsanstalter og alderdomsforsorg, forhandlingsprotokoller vedr. vej- og vandvæsen, regnskaber, herunder skole- og fattig/socialregnskaber. Arkivregistraturer: Købstadskommuner. Ordnet alfabetisk efter købstad, Århus Købstads Arkiv. Bd. 2-4: Bd. 2: Forstadskommunerne. U. år. Bd. 3: Omegnskommunerne. U. år Bd. 4: Afleveringen Jacobsen, Poul: Registrant til Varde Bys Historie ca Fortegnelse over Ebeltoft Købstads arkiv i Christensen, Harry: Ebeltoft-arkiverne Tuxen, Ole: Arkivregistratur over Viborg Kommune. Arkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland om Viborg Kommune Primærkommuner Arkivsignatur: PK4-PK Ved kommunalreformen reduceredes antallet af kommunale enheder i Danmark fra ca kommuner og 25 amtskommuner til henholdsvis 275 og 14. Samtidig blev den tidligere sondring mellem land- og købstadskommuner ophævet. 24

27 Primærkommuner (i øjeblikket del af Landkommune-ringbind) KORT Landsarkivets kortsamling består af: 1. Affotograferede, fotokopierede eller trykte kort: Fotografier af en del ældre kort i Matrikelarkivet, Arkivsignatur: K 0 (1) Matriklens minorerede sognekort, 1862-ca Arkivsignatur: K 0 (1a) Fotokopier af nyere matrikelkort, Arkivsignatur: K 0 (2) Generalstabens atlasblade, udgivet Arkivsignatur: K 0 (3) Generalstabens målebordsblade, udgivet Arkivsignatur: K 0 (4) Geodætisk Instituts målebordsblade (1:20.000) Arkivsignatur: K 0 (5) Geodætisk Instituts målebordsblade (1:25.000) Arkivsignatur: K 0 (6) Kort over statsskovdistrikterne, Arkivsignatur: K 0 (7) Vejkort Arkivsignatur: K 0 (8) Søkort Arkivsignatur: K 0 (9) Forskellige mindre kortserier Arkivsignatur: K 0 (10) 2. Daterede, originale kort, ordnet topografisk efter amt Arkivsignatur: K1-K1128 Kort. Oversigt over de fleste kort med alfabetisk sogneregistre. Seddelregistraturer. Litteratur: Rasmussen, Jørgen Nybo: Kort. Om kort og tegninger. Arkivernes Informationsserie KORT OPHÆNGT PÅ LÆSESALEN Nørrejyske amter før De nørrejyske herredsgrænser før Stifts- og sognekort i Danmark med stiftsgrænser før KREDSLÆGER se Embedslæger KRIG OG BESÆTTELSE For forhold vedr. krigsperioder i Danmark Se Amtsoversigterne, afsnit VI.1-5: Forvaltning under ekstraordinære forhold, Offentlige Arkiver: OX2, Private selskaber, foreninger: PX1 og Udskrivningsvæsen. Se også Retsbetjent-, politi- og dommerarkiverne. KYSTINSPEKTORATET se Vandbygningsvæsen KØBSTÆDER se Rådstuer og Kommuner LANDSOVERRET se Landsting LANDSTING og LANDSOVERRET Arkivsignatur: B24-B24AB 1100-o.1550 Viborg Landsting fungerede dels som lovgivende, dels som dømmende myndighed. o Landstinget fungerede som appeldomstol for herredsting, byting og birketing og var således melleminstans mellem underetterne og Kongens Retterting, fra 1661 Højesteret. Tillige tinglæsningssted for hovedgårdshandler i Nørrejylland og Slesvig Viborg Landsoverret fungerede udelukkende som appeldomstol, idet tinglæsningen overgik til underretterne. Landsoverretten blev ophævet ved retsreformen i 1919 og erstattet af Vestre Landsret, se denne. Væsentlige kildegrupper: Tingbøger, justitsprotokoller, dombøger og irettelagte, senere pådømte sager samt skøde- og panteprotokoller. Se også Viborg Landstings skøde- og pantebøger i fotokopi. 312 bd. (Reol 94 på læsesalen). 25

28 Arkivregistraturer: Viborg Landsting, Landsoverret og Vestre Landsret. Indgange til Landstinget skøde- og panteprotokoller: Regester til Viborg Landstings dombøger, tingbøger , tingbøger og justitsprotokoller Kildeudgaver af Viborg Landstings dombøger og skøde- og pantebøger Se landsarkivets bibliotek. Litteratur: Cour, A.D. de la: Viborg Landsting i Viborg Købstads Historie s Ørberg, Paul G.: Fra landsting til landsoverret. Retsreformen i Fortid og Nutid S LAND-, VAND- OG VEJVÆSEN Oversigt over kilder i de nørrejyske amtsarkiver. 3 bd. Væsentlige kildegrupper: Udstyknings- og udskiftningsvæsen, vej- og brovæsen, vandløb. LATINSKOLER Arkivsignatur: C633-C648, SKV1-SKV Latinskolerne blev oprettet i forbindelse med Reformationen. Store latinskoler blev indrettet i stiftsbyerne og mindre skoler i nogle købstæder. Omkring 1550 påbud om, at enhver købstad skulle have en latinskole. Kongen henlagde gods og kongetiende til rektors, læreres og fattige elevers underhold. Private legater supplerede den kongelige støtte Ved den første store reform af latinskolerne blev der overført midler fra de mindre latinskoler til de større, hvorved antallet af skoler blev reduceret betydeligt Studentereksamen flyttedes fra universitetet til latinskolerne Ved skolereformen afskaffedes de gamle latinskoler og erstattedes af en højere almueskole, inddelt i en fireårig mellemskole og et treårigt gymnasium for drenge og piger Højere forberedelseseksamen (HF) blev oprettet ved lov som et tilbud til voksne om at erhverve en adgangsgivende eksamen. HF-kurser er siden knyttet til både gymnasier, studenterkurser og voksenuddannelsescentre (VUC). Væsentlige kildegrupper: Ud over sager vedr. administration og korrespondance bl.a. discipelprotokoller, dagbøger, elevernes vidnesbyrd og eksamensprotokoller samt lærermødereferater. Kirkeinspektioner, latinskoler og hospitaler. Selvstændigt register for latinskoler. Seddelregistratur. Litteratur: Steensberg, Axel (red.): Dagligliv i Danmark , s , Haue, Harry, Erik Nørr og Vagn Skovgaard-Petersen: Kvalitetens vogter. Statens tilsyn med gymnasieskolerne , og Jørgensen, Carl E.: Latinskoleforhold i Viborg Stift i 1730 erne og 1740 erne. Fra Viborg Amt Se også Skoler. LAV Arkivsignatur: Lav1-Lav33 o Håndværkere dannede lav som faglige og sociale sammenslutninger. Ofte havde mestre og svende hver deres lav. Et lav omfattede gerne et fag i en bestemt købstad. Håndværkere i mindre byer kunne dog være medlemmer af deres fags lav i en anden by Lavenes næringsrettigheder blev i henhold til Næringsloven ophævet med udgangen af 1861, men adskillige lav fortsatte som frivillige mesterforeninger. Væsentlige kildegrupper: Medlemsfortegnelser, mødereferater og lavsbøger med lavsskrå (reglement), korrespondance og regnskab. Lav ca Topografisk inddelt registratur over de forskellige lavsarkiver i købstæderne. Se også Private selskaber, foreninger, PX14: Håndværk. Litteratur: Dybdahl, Vagn m.fl. : Håndværkets Kulturhistorie. Bd

29 LEGATER Se Amter: amts- og amtsrådsoversigterne, Kommuner, Biskopper, Præster og Private selskaber, foreninger. LEN se Amter LUFTFARTSVÆSEN Arkivsignatur: TTLU Det Danske Luftfartsselskab blev oprettet og havde faste ruter til lufthavnene i Ålborg (grundlagt 1936), Esbjerg (1937) og Tirstrup (1958) Luftfartsdirektoratet oprettet under Ministeriet for offentlige Arbejder Billund Lufthavn grundlagt. Fra 1968 blev flyvestation Karup åbnet for civil lufttrafik Luftfartsdirektoratet nu benævnt Statens Luftfartsvæsen. Væsentlige kildegrupper: Korrespondance, flyvejournaler, flyveplaner, havneruller, hangarblade fra Esbjerg Lufthavn Seddelregistratur. LÆGDSRULLER se Udskrivningsvæsen LÆGEDISTRIKTER OG LÆGEKREDSE se Embedslæger LÆRERHØJSKOLER se Videregående uddannelser MASKINMESTERSKOLER se Videregående uddannelser MATRIKELKORT se Matrikler og Kort MATRIKLER En matrikel er en fortegnelse over grundstykker (parceller). Følgende matrikler er udarbejdet for det nørrejyske område: 1662 Kommissionsmatriklen 1664 Amtstuematriklen 1680 Ekstraktmatriklen 1688 Christian V s matrikel matriklen Den endelige matrikel trådte i kraft 1. januar 1844, men selve opmålingsarbejdet (forarbejderne) påbegyndtes allerede i begyndelsen af 1800-tallet. Det var amtsforvalterens opgave at indsamle opmålingsresultaterne i amtstuedistriktet og herefter at videresende dem til Rentekammeret, hvor de blev indarbejdet i den endelig matrikel. Forarbejderne og genparter af den nye matrikel sognevis findes derfor ofte i amtstuearkivet. Tilgængelige matrikler på landsarkivet (i kopi): Matriklerne for 1662 og 1664: Mikrofilm, opstillet på filmlæsesalen. Matrikelkort for landdistrikterne, ordnet efter amt, herred, by og ejerlav. Dækker ikke alle amter. Bestilles fra magasin. Matrikelkort for købstæder (grundværdikort) Reol 101 på læsesalen. Z-arkiver. Matrikler m.m. Arkivsignatur: Z1-Z10 Indhold: Jordebøger samt Forarbejder og matrikler 1662, 1664, 1680 og Se også arkivregistraturen over Amtstuer, afdeling C: Matrikel- og udstykningsvæsen, og Kort. Litteratur: Informationsarket Ejendomshistorie, Nordlund, H.O.: Matriklen og matrikelkortene som hjælpekilde ved lokalhistoriske undersøgelser. 1978, og Ewens, Johs.: Matrikularkivet. Fortid og Nutid XVII MENIGHEDSRÅD Arkivsignatur: M10001-M Menighedsråd indførtes ved lov til varetagelse af den lokale administration af kirkelige anliggender. Allerede i 1856 var der blevet indført frivillige menighedsråd til at bistå præsten i kirketugtsager. 27

30 1922 Med loven om kirkers styrelse blev menighedsrådet indsat som kirkens bestyrelse under stiftsøvrighedens tilsyn. Ud over at medvirke i valg af stiftets biskop, vælger menighedsrådet sognepræsten og forvalter de praktiske, økonomiske opgaver i samarbejde med denne, herunder kirkens og præsteembedets faste ejendom Menighedsrådene fik udvidet deres beføjelser til at omfatte høringsret i sager om liturgi og ritualer. Væsentlige kildegrupper: Korrespondance, herunder sager vedr. kirkers og præstegårdes istandsættelse, sager vedr. vedligeholdelse af kirkegårde, menighedsrådsvalg og kirkeregnskaber. Menighedsråd Litteratur: Mogensen, Margit og Erik Nørr: Menighedsrådene og deres arkiver. Arkivernes Informationsserie MIKROKORTSAMLINGEN På landsarkivets læsesal findes mikrokort af folketællinger 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880 og 1890 og kirkebøger før Der findes endvidere mikrokort vedr. udvandring og IGI-mikrokort, der indeholder ca. 5 mill. kirkebogsindførelser. Se de selvstændige opslag for de her nævnte emner, og for IGI-mikrokortenes vedkommende s. 49 i denne bog. Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie (Kildeskriftselskabet) har udgivet en række mikrokort, som også kan benyttes på læsesalen. De omfatter blandt andet arkivregistraturer og bibliografier for materiale opbevaret på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek, vejvisere til København 1779, 1787, 1790, 1801, 1813, 1827, 1834, 1840, 1850 og 1855, registre over indskydere i Enkekassen og , fortegnelse over dansk-norske officerer m. fl samt Danmarks skibslister MØDREHJÆLP se Sociale institutioner NORSKE ARKIVER Register til mikrokort og -film af norske kirkebøger frem til 1890 for alle amter (fylker) i Norge. Landsarkivet kan mod betaling formidle lån af mikrokort fra Norge. Litteratur: Stoa, Nils Johan og Per-Øivind Sandberg: Våre røtter S OFFENTLIGE ARKIVER Arkivsignatur: OX1-OX99 Omfatter forskellige arkiver fra en række bestyrelser og direktioner samt fra en del midlertidigt fungerende kommissioner og nævn. X-arkiver, Forskellige arkiver Registraturkonkordans til forskellige arkiver. Seddelregistratur. Ordnet efter emne. Samlingen er nærmere beskrevet i Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 2, s OPDRAGELSESANSTALTER, OPTAGELSESHJEM se Sociale institutioner OVERFORMYNDERI Arkivsignatur: Ofm1-Ofm Overformynderier blev oprettet i købstæderne. De bestod af to borgere, der var bemyndiget til at føre tilsyn med værgemål for mindreårige og bestyre umyndiges midler. På landet var amtmand og godsejer overformynder. 1793/1817 Overformynderimyndigheden overgik på landet til retsbetjenten De lokale overformynderier ophævet. Tilsyn med værgemål henlagt til skifteretten og bestyrelsen af umyndiges penge overtaget af Det kgl. Overformynderi i København Forvaltningen af umyndiges midler blev overtaget af dertil godkendte pengeinstitutter. 28

31 Væsentlige kildegrupper: Overformynderiprotokoller, korrespondance og regnskaber. Overformynderier ca Ordnet topografisk. Litteratur: Graversen, Jørgen: Familieret PERGAMENTER I mange arkiver, især bispe-, rådstue- og godsarkiver, er der bevaret breve fra 14-, 15- og tallet skrevet på pergament. I registraturerne er disse pergamenter i de fleste tilfælde anført uden løbenummer før de løbenummererede arkivalier. Pergamenterne bestilles ved på de almindelige lånesedler at anføre arkivsignatur, dato og en kort indholdsangivelse. I oversigten Arkivalier før 1559 er alle pergamenter dateret før 1559 omtalt. PLANER OG TEGNINGER Opmålings- og arbejdstegninger af bygningsværker af enhver art (huse, jernbaner, broer og havne), tog og skibe. Arkivregistraturer: Topografisk samling. Ordnet efter amter. Seddelregistratur. Arkivsignatur: Pl.T.2- Pl.T.1128 Udtagne planer og tegninger: Arkitekt F.C. Ulldalls arkiv, se også Privatarkiver. Arkivsignatur: Pl.T. 0 (1) Arkitekt S. Vig-Nielsens arkiv, se også Privatarkiver. Arkivsignatur: Pl.T. 0 (2) Jyske Privatbaners arkiv, se også Privatbaner. Arkivsignatur: Pl.T. 0 (3) Litteratur: Rasmussen, Jørgen Nybo: Kort. Om kort og tegninger. Arkivernes Informationsserie POLITIMESTRE se Retsbetjente, dommere og politimestre POSTVÆSEN Arkivsignatur: TTPV03-TTPV Oprettelse af en postrute med to ugentlige afgange København-Hamburg Postvæsenet overtog den samlede færgefart i Danmark. Sidste færgerute i postvæsenets regi var Esbjerg-Fanø, der overgik til DSB i Oprettelse af et postinspektorat, der skulle føre tilsyn med posthuse og postgangen i hele Danmark Oprettelse af et nørrejysk inspektorat og et for resten af kongeriget Overpostinspektorater i Århus og Ålborg Post- og telegrafvæsenet sammenlagt Overpostinspektoraterne nedlagt Post Danmark etableret som selvstændig, offentlig virksomhed, samtidig blev postvæsenets monopol brudt, omend lov om postvirksomhed sikrer befolkningen adgang til samme postservice som hidtil. Væsentlige kildegrupper: Journaler og korrespondance, personalesager, postgangssager og bygningssager. Strandsbjerg, Niels: Posthuse i Nørrejylland. Bd. I-II Topografisk gennemgang af overinspektoraternes såvel som de lokale postkredses postkontorer. Litteratur: P & T s Historie. Bd PRIVATE PERSONERS ARKIVER Arkivsignatur: Pr1- og PrS1- Arkiverne indeholder bl.a. breve, dagbøger, personlige papirer og adkomster. Endvidere findes skudsmåls-, vandre- og søfartsbøger. Arkivregistraturer: Privatarkiver Introduktion med biografier om arkivskaberne bag de større privatarkiver. Privatarkiver. Ringbind. U. år. Seddelregistraturer: Private personers arkiver. Skudsmåls-, vandre- og søfartsbøger. Se også Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 2, s

32 PRIVATE SELSKABER, FORENINGER Arkivsignatur: PX1-PX20B En samling, der omfatter arkiver fra selvejende institutioner, forskellige sammenslutninger og forretninger. X-arkiver. Forskellige arkiver Registraturkonkordans til forskellige arkiver. Seddelregistratur. Ordnet efter emne. Se også Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 2, s PROVSTER Arkivsignatur: C5-C Efter Reformationen oprettedes embedet som herredsprovst. Han blev udpeget af herredets præster og biskoppen i forening I forbindelse med reformen af den lokale administration blev herredsprovsterne afløst af amtsprovster, hvis virkeområde var de daværende amter Provstier ændret til kun at omfatte to til fire herreder og kaldtes distriktsprovstier I forbindelse med loven om folkekirkens lønningsvæsen blev der indført provstiudvalg bestående af provsten og et antal lægmedlemmer, valgt af menighedsrådet. Det er udvalgets opgave at bistå provsten i en lang række tilsynsopgaver, især af økonomisk art. efter 1970 Efter 1970 er provstierne bl.a. som følge af befolkningsudviklingen blevet opdelt, og deres antal var i mod 60 i Provsten er melleminstans mellem på den ene side biskop og stiftsøvrighed og på den anden side præster og menighedsråd. Han fører tilsyn med førelsen af kirkebøger, er formand for provstiudvalget (vedr. kirkernes økonomiske anliggender og bygninger) og provsteretten (gejstlige sager). Væsentlige kildegrupper: Korrespondance med biskop og præster/degne, gejstlige skifte- og auktionsprotokoller, provsteretsprotokoller, præstekaldsprotokoller, synsprotokoller vedr. præstegårde, legater, skolevæsen-, amtsfattigvæsensager og regnskaber. Registraturer over provstearkiver. Bd Dækker de fire jyske stifter Ålborg, Viborg, Århus og Ribe. Nørrejyske provstier, der hører under Haderslev Stift, er anbragt i bindene vedr. Århus og Ribe stifter. Seddelregistratur. Se Alfabetisk oversigt over provstearkivernes numre og Fæste- og skiftearkivalier II vedr. fæste- og skiftearkivalier for stiftsbyernes provster. Se også Biskopper og Præster. PRÆSTER Arkivsignatur: C47-C /46 Kgl. missive pålagde præsten at føre protokoller over fødte og deres faddere, viede og døde, det, som vi i dag forstår ved kirkebøger Medlem af den oprettede fattigkommission Formand for den oprettede skolekommission Født medlem af sogneforstanderskabet, i begyndelsen ofte formand Lov om menighedsråd ændrede præstens arbejdsopgaver, således at han næsten kun havde kirkelige opgaver at varetage. Eneste undtagelse var formandskabet for skolekommissionen, der fortsatte til Præsten sikret en fast løn. Afvikling af indtægter fra det tilhørende landbrug og af tiende. Siden middelalderen er præsten blevet aflønnet med udkommet af jordegods (herunder præstegård), tiende, offer og accidenser (betaling for kirkelige handlinger). Præstearkiverne rummer derfor ud over arkivalierne vedrørende kirkelige handlinger også en del arkivalier vedrørende den økonomiske forvaltning af embedet og præstens rolle i sognets sociale og politiske liv. Væsentlige kildegrupper: Ud over kirkebøgerne: tillysningsbøger, forloverprotokoller og kommunionbøger, libri datici, fæste- og tiendesager, regnskaber over diverse indtægter og andet vedr. præstegårdsjorderne. 30

33 Fattig- og skolevæsenssager, se Kommuner. Arkivregistraturer: Registraturer over præstearkiver. 10 bd. Oversigt forrest i hvert bind. Seddelregistratur. Fæste- og skiftearkivalier II Vedr. fæste- og skiftearkivalier i præstearkiverne. Indgange til præstearkiverne: Alfabetisk register til præstearkiverne (sogne) med henvisning til arkivsignatur. Præstearkiver og kirkeregnskabsbøger Litteratur: Nørr, Erik: Præst og administrator Se også Biskopper, Provster, Kirkebøger samt PX3B: Præstekonventer og -foreninger. REALREGISTRE se Skøde- og pantevæsen REALSKOLER se Skoler REDNINGSVÆSEN Arkivsignatur: TTRV1-TTRV Redningsvæsenet oprettedes, og landet blev opdelt i et distrikt for Nørrejylland med kontor i Lemvig og et kontor for den øvrige del af landet Kontoret for det nørrejyske område flyttet til Skagen Administrationen samlet i København Henlagt under Farvandsdirektoratet, nu (2000) Farvandsvæsenet, i København. Væsentlige kildegrupper: Indberetningsprotokoller (med oplysninger om strandinger), folkelisteprotokoller, strandvagtsbøger, arbejds- og regnskabsbøger. Seddelregistratur: Redningsvæsen under Trafik og telekommunikation. Litteratur: Eisenreich, C.P.: Det nørrejyske Redningsvæsen. 1927, og Svalgaard, Robert: Redningsvæsenet 125 år REKTORER se Latinskoler og Skoler RETSBETJENTE, DOMMERE OG POLITIMESTRE Ved retsbetjente forstås by- og herredsfogeder samt birkedommere, alle embeder med oprindelse i senmiddelalderen Med Danske Lov skete der en systematisering af gældende ret og retspraksis, og skønt nyere lovgivning ikke blev indarbejdet i loven, og de fleste af lovbogens forskrifter er ophævet ved senere lovgivning, blev den endnu i begyndelsen af 1900-tallet anset for grundlaget for dansk ret Retskredsene blev omlagt, hovedsageligt i landdistrikterne, dels for at sikre befolkningen en rimelig vej til tingstedet, dels for at sikre retsbetjentene et embede, som de kunne leve af Dømmende og udøvende magt adskilt. Det betød, at retsbetjentene, der hidtil havde haft både doms- og politimyndighed, blev afløst af henholdsvis dommere og politimestre. Væsentlige kildegrupper: Forud for retsreformen i 1919 kunne alle nedenstående sager findes hos retsbetjentene. Desuden tingbøger og justitsprotokoller. Dommerembedet: Borgerlige sager (saglister, retsbøger, dom- og kendelsesbøger), straffesager (som forrige), sager vedr. foged- og auktionsvæsen, skiftevæsen, værgemål, tinglysningsvæsen (se Skøde- og pantevæsen) og notarialvæsen. Politimesterembedet: Politiprotokoller, straffeakter, familieretlige sager (bl.a. faderskab), strandingsprotokoller, sager vedr. næringsvæsen, kommissionsager (vedr. sundhed og epidemi), bestillingsmandsprotokoller og sager vedr. lægds- og fremmedvæsen. Arkivregistraturer: Retsbetjente indtil 1919, 8 bd. Arkivsignatur: B25-B87D Sager til politiprotokollen Arkivsignatur: B26-B83A Dommere, 6 bd. Arkivsignatur: B329-B379 Politimestre, 6 bd. Arkivsignatur: B381-B413B 31

34 Indgange til registraturerne: Rasmussen, Poul: De nørrejyske rets- og politikredse indtil Udvidet og nyredigeret ved Kirsten Grande og Carsten E. Thiede Se også opslagene Landsting og Landsoverret, Vestre Landsret samt Skøde- og pantevæsen. Litteratur: Informationsarket Rettens veje. Frandsen, N.H.: Foreningshistorie og retsbetjentarkiver. Arkivernes Informationsserie. 1991, Frandsen, N.H.: Dansegilde og mordbrand. Vejledning om retsbetjentarkiver. 1995, og Tamm, Ditlev: Dansk Retshistorie RYTTERGODSER se Godser RÅDSTUER Arkivsignatur: D1-D33 Købstæderne udgjorde fra deres opståen selvstændig forvaltninger, ligesom de også var selvstændige retskredse. Byens administration bestod af byens råd og byfogeden. Byens råd valgtes oprindeligt af borgerne, men fra 1500-tallet blev det almindeligt, at rådet, magistraten, udnævntes af kongen. Fra 1837 valgtes et antal repræsentanter blandt byens borgere, som fik indflydelse på byens almindelige anliggender. Væsentlige kildegrupper: Rådstueretsprotokoller, rådstuebøger (magistratens forhandlinger), journaler og korrespondance, fortegnelser over bestillingsmænd, skatte- og afgiftslister, grundtakstlister, brandtaksationsprotokoller, borgerskabsprotokoller, kæmner- og acciseregnskaber (told), fattigregnskaber. Arkivregistraturer: Rådstuer I-II. Ca (1920). Århus Købstads Arkiv. Bd. 1: Byforvaltning. Kæmnerarkiv. Fattigvæsen. U. år. Selve arkivet opbevares på Erhvervsarkivet i Århus, men dele af arkivet fra perioden kan ses på mikrofilm på filmlæsesalen. Se registraturen Mikrofilm. Litteratur: Degn, Ole: De gamle købstæders hukommelse. Rådstuearkiverne og deres brug. Arkivernes Informationsserie SEMINARIER Arkivsignatur: C639B-C Oprettelse af det første lærerseminarium i København som led i statens bestræbelser på at uddanne lærere Oprettelse af de første præstegårdsseminarier; en del af disse blev senere statsseminarier Oprettelse af en række private seminarier Lov om sammenlægning og nedlægning af seminarier medfører en række seminarielukninger. Væsentlige kildegrupper: Ansøgninger, konduiteprotokoller (med korte biografier af eleverne, eksamenskarakterer og senere virke (senere elevmapper)), undervisningsplaner, arbejdsprotokoller, dagbøger, lærerrådsprotokoller, fortegnelser over lærere. Seminarier. Ordnet alfabetisk. Seddelregistratur. Litteratur: Steensberg, Axel (red.): Dagligliv i Danmark S , Hilden, Adda: Lærerindeuddannelse Lokalsamfundenes kamp om seminariedriften. 1993, og Kampmann, Tage: Kun spiren frisk og grøn SKATTEKOMMISSIONER Arkivsignatur: OX4B I forbindelse med lovgivning om midlertidig beskatning af indkomst blev der nedsat skattekommissioner til at foretage en skatteansættelse ved indkomstskattens udskrivning i skattekredsene. Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller, skatteansættelseslister. Seddelregistratur. 32

35 SKIFTEPROTOKOLLER se Amter, Godser, Hospitaler, Hedekolonier, Biskopper, Provster, Præster og Retsbetjente, dommere og politimestre. Litteratur: Informationsarket At skifte et bo. Andersen, Finn: Selv dødsboer fortæller. Skifteretssager og deres brug. Arkivernes Informationsserie SKOLER 1708 I nogle byer opstod som en følge af fattigforordningen offentlige børneskoler med gratis undervisning Der opførtes i alt 240 rytterskoler for børn i kongerigets rytterdistrikter Forordning, der gennemførte almindelig skolegang på landet Indtil konfirmationen skulle alle børn i by og på land deltage i undervisning. Sognet afholdt udgifterne til skolen, mens undervisningsindholdet blev fastsat af staten Borgerskoler opstod omkring 1840 i byerne dels i form af såkaldte fattigskoler, dels som finere betalingsskoler Almueskolereform og tilføjelse om uddannelse efter folkeskolen. Et gymnasium afløste latinskolen, mens en mellemskole med realklasse kunne knyttes til det kommunale skolevæsen som overbygning. Denne sammenhæng mellem kommuneskolen og de videregående klasser gjaldt dog alene byskolerne Det gejstlige tilsyn med skolen blev afskaffet Harmonisering af lovgivning for skoler på landet og i byerne Undervisningspligten forlænget fra 7 til 9 år. Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller for skolekommission og skolevæsen, skoleog undervisningsplaner, dagbøger, eksamensprotokoller, sager vedr. skolebyggeri. Arkivregistraturer: Bonde, Aage og Ole Degn: Nørrejysk Skolehistorie. Skolehistorisk arkivmateriale i bispe-, provste- og præstearkiver i Landsarkivet for Nørrejylland Her gennemgås hvert embedes arkivalier, for provster og præsters vedkommende topografisk. Kommune- og borgerskoler, specialskoler og friskoler. Arkivsignatur: SK683- Seddelregistratur. Se Amtsoversigterne, afsnit II.7: Fattig- og skolevæsenet indtil Amtsrådsoversigterne, afsnit IV: Amtsskolerådet. Købstads- og landkommuner, afdeling 5: Skolevæsen, og afdeling 9: Kulturelle institutioner samt latinskoler. Se også Præster, Ryttergodser, Latinskoler og Erhvervsskoler. Litteratur: Nørr, Erik: Skolen, præsten og kommunen. 1994, Steensberg, Axel (red.): Dagligliv i Danmark S , og Dagligliv i Danmark S SKOVVÆSEN Arkivsignatur: B423-B Oprettelse af et overjægermesterembede til at føre opsyn med de kongelige skove. Danmark inddelt i en række overførster- og skovriderdistrikter Fredskovordningen. Amtmanden fik tilsynspligt med de privatejede skove Ved reorganiseringen af skovvæsenet blev Nørrejylland inddelt i fem statsskovdistrikter, som er ændret flere gange siden (opdelt eller sammenlagt) Oprettelse af Direktoratet for Statsskovbruget Administrationen overgik til Skovstyrelsen, senere Skov- og Naturstyrelsen. Væsentlige kildegrupper: Driftsplaner, skovningsprotokoller, udbytteprotokoller, tjenesteforhold, herunder sager vedr. tjenesteboliger, regnskaber. Skovdistrikter (statsskove) ca For de private skove se Amtsoversigterne: Indberetninger og afsnit II.6: Fiskeri-, jagt- og skovvæsen samt Registratur over Y-arkiver: Statens tilsyn med de private skove (Plantager under Det danske Hedeselskab) Arkivsignatur: Y82-1 Y82-35 Litteratur: Fritzbøger, Bo: Kulturskoven. Dansk skovbrug fra oldtid til nutid SKUDSMÅLSBØGER se Private personers arkiver 33

36 SKØDE- OG PANTEVÆSEN Arkivsignatur: B25-B87 + SP 1551 Brugen af tingbøger påbudt Liste over kreditorer og debitorer påbudt, samtidig påbud om registrering af alle hovedgårdshandler ved landstinget Tinglysning af hovedgårdshandler overgik fra landstinget til underretterne Realregistre indført overalt (samtidig med matriklen af 1844); de havde dog været anvendt i købstæderne fra sidste halvdel af 1700-tallet Nyt tinglysningssystem. Væsentlige kildegrupper: Genparter af tinglyste dokumenter: skøder og pantebreve vedrørende fast ejendom, ægtepagter, leje- og aftægtskontrakter og testamenter. Fra 1927: skøde- og servitutgenparter m. fl. Arkivregistraturer: Viborg Landsting Skøde- og pantevæsen ca (ca. 1950) med købstads- og sogneoversigt. Sogneregistre til skøde- og servitutgenparter Sogneregistre til skøde- og servitutgenparter Se også Retsbetjente, dommere og politimestre. Litteratur: Informationsarket Ejendomshistorie, Christensen-Dalsgård, Ellen: Kilder til landejendommes historie i landsarkiverne. 1982, og Damgaard, Helle: Kilder til købstadsejendommes historie i landsarkiverne SOCIALE INSTITUTIONER Arkivsignatur: SOC1-SOC114 Omfatter offentlige og selvejende institutioner inden for socialsektoren i nyere tid, herunder: mødrehjælp, børnehjem, observationshjem, ungdomspensioner, skolehjem, forsorgs- og åndssvageanstalter, revalideringscentre, døgninstitutioner og plejehjem. Væsentlige kildegrupper: Journal og korrespondance, forhandlingsprotokoller, stambøger, dagbøger, regnskaber. Sociale institutioner ca. 1980, ordnet efter amter. 2 bd. Se også Kommuner og Private selskaber, foreninger: PX19A: velgørenhedsselskaber, understøttelsesforeninger m.m. SOGNEFOGEDER Arkivsignatur: SFG2-SFG Organisering af sognefogedinstitutionen på landsplan. Sognefogeden varetog politimæssige opgaver og var samtidig lægdsmand og pantefoged. Udnævntes af amtmanden Tillige giftefoged ved borgerlige vielser Ophørt i forbindelse med kommunalreformen. Væsentlige kildegrupper: Tyendeprotokoller ( ), udpantningsprotokoller, jagtretprotokoller, ægt(kørsel)protokoller, hundeprotokoller, efterlysningsprotokoller. Sognefogeder. Seddelregistratur, ordnet alfabetisk efter sogne ca Se også Borgerlige vielser samt Amtsoversigterne, afsnit II,1: Fortegnelser over sognefogeder gennem tiden. Litteratur: Møllgaard, Johannes: Sognefogederne under den tidlige enevælde. Fortid og Nutid S Løgstrup, Birgit: Dommer og administrator SOGNEFORSTANDERSKABER se Præster og Kommuner SOGNERÅD se Kommuner STATENS CIVILE LUFTVÆRN Arkivsignatur: Y67-Y Oprettet med den hovedopgave at beskytte befolkningen mod følger af luftangreb. 34

37 1945 Varetog hjemsendelsen af de tyske flygtninge efter 2. verdenskrig Nedlagt. Væsentlige kildegrupper: Rapporter om overflyvninger, flyvervarslinger, flygtningesager. Registraturen Y-arkiver: Vestre Luftværnskommando i Århus og de lokale luftbeskyttelseskommandoer, ordnet topografisk. Se også Flygtningelejre. STATENS ISTJENESTE Arkivsignatur: TTSØ En ismeldetjeneste blev etableret og hørte indtil 1937 under Meteorologisk Institut Handelsministeriet blev bemyndiget til at anskaffe den første isbryder, som vederlagsfrit skulle yde isbryderassistance Statens Isbrydnings- og Ismeldetjeneste oprettet som selvstændig administration Statens Istjeneste indgik i Søfartsstyrelsen som dennes 15. kontor. Væsentlige kildegrupper: Journaler, rapporter og mandskabslister for de enkelte isbrydere, kort over danske indre og ydre farvande med isforekomster m.m. Statens Istjeneste. STATENS VANDLØBSUDVALG 1942 Oprettet ved lov om rensning af vandløb m.v. under Landbrugsministeriet som beskæftigelsesfremmende foranstaltning Tilsyn med rensningsanlæg m.v. overgik ved kommunalreformen til amtskommunerne. Væsentlige kildegrupper: Sager vedr. rensningsanlæg i Århus Amt Statens vandløbsudvalg. STATSADVOKATURER Arkivsignatur: B418-B Nørrejylland blev ved retsplejereformen opdelt i to statsadvokaturer: 1. Jyske statsadvokatur i Ålborg og 2. Jyske statsadvokatur i Viborg. Ved straffesagers behandling i under- og landsret varetager statsadvokat eller politimester anklagehvervet, mens den anklagede kan få beskikket en advokat som forsvarer. Væsentlige kildegrupper: Journal og journalsager, anke- og nævningesager samt ekstraordinære sager. Statsadvokaturer 1919-o STATSBANERNE se Jernbaner STATSDYRSKUER Arkivsignatur: OX9C 1852 I medfør af den første husdyrlov ydedes der statstilskud til præmiering af husdyr, dog således at lokale landboforeninger også skulle bidrage Ved lov dette år afløstes statsskuerne af amtsdyrskuer eller kredsdyrskuer. Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller og stutteriprotokoller. Seddelregistratur, ordnet amtsvis, Se også Foreningsarkiver: Landøkonomiske foreninger og Private selskaber, foreninger: PX11D: Husdyrbruget. STATSFÆNGSLER se Fængsler STATSHAVNE se Vandbygningsvæsen 35

38 STATSSKOVE se Skovvæsen STIFTAMTER se Amter STIFTELSER se Hospitaler og Private selskaber, foreninger STIFTSFYSIKATER se Embedslæger STIFTSØVRIGHED se Biskopper STRANDFOGEDER se Amter SVENSKE ARKIVER Register til de svenske kirkebøger på mikrokort ca Register til det svenske militærvæsen på mikrokort ca Register til de svenske domstole på mikrokort (ikke komplet). Oversigt over mindre arkiver, der findes på mikrokort. Landsarkivet kan mod betaling formidle lån af mikrokort fra Sverige. Litteratur: Over Øresund. En vejledning for slægtsforskere SYGEHUSE Arkivsignatur: SyST-, SY001- og Y100-Y Første almindelige hospital bygget i København Forordning om, at hvert amt skulle bygge et til to amtssygehuse Opførelse og drift af amtssygehusene henlægges under amtsrådenes myndighed Opførelse af det første sindssygehospital ved Århus. Væsentlige kildegrupper: Sager vedr. byggeri, drift og regnskab, journaler vedr. patienter. Arkivregistraturer: Sygehuse, embedslæger, speciallæger. Seddelregistratur. Ordnet topografisk ca Se også Amts- og Amtsrådsoversigterne, afsnit III.3: Sundhedsvæsen og Private selskaber, foreninger: PX7A-PX7Ø SYGEKASSER Arkivsignatur: SKS1-SKS Statsanerkendelse af sygekasser. o Sygekasseordningen landsdækkende Med lov om offentlig sygesikring blev sygekasserne nedlagt. Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller, medlemsfortegnelser, medicinbøger, invaliditetsbegæringer, arkivalier vedr. begravelseskasser samt regnskaber. Bergild, Merete: Sygekasser i Jylland Ordnet alfabetisk efter kommuner (efter kommunalreformen i 1970) fra o til Litteratur: Hansen, H.C.: Historien om sygekasserne SØFARTSSKOLER se Erhvervsskoler SØRULLER se Udskrivningsvæsen TEGNINGER se Planer og tegninger TEKNISKE SKOLER se Erhvervsskoler TELEGRAFVÆSEN Arkivsignatur: X267-X271 og Y80-Y Statslig telegraflinie fra Helsingør over København til Altona i Holsten. I de følgende årtier oprettedes også en del private telegrafselskaber. 36

39 1927 Telegrafvæsenet lagt under postvæsenet. Væsentlige kildegrupper: Journaler, materieloversigter og sager vedr. regnskabsvæsen. Arkivregistraturer: Private telegrafstationers arkiver i: X-arkiver. Forskellige arkiver Statstelegrafstationers arkiver i: Y-arkiver. Standsbjerg, Niels: Posthuse i Jylland. Bd. I-II TINGBØGER se Landsting og Landsoverret samt Retsbetjente, dommere og politimestre TINGLYSNING se Skøde- og pantevæsen TOLDVÆSEN Arkivsignatur: B297-B328 Told nævnes allerede i kilderne i 1200-tallet, men en egentlig statsstyring af toldvæsenet fandt først sted fra 1600-tallet. Der skelnes mellem en forbrugstold (accise, konsumtion og i nyere tid oms og moms), der blev lagt på indenlandske varer, og en eksport-importtold, hvoraf sidstnævnte endnu opretholdes over for lande uden for EU. Der har gennem tiden eksisteret et stort antal afgifter, der har haft til formål dels at sikre det offentlige faste indtægter, dels at værne den hjemlige produktion. Ud over selve toldopkrævningen er toldvæsenet gennem tiden blevet pålagt en række kontrolopgaver. I nyere tid er told- og skatteadministration blevet sammenlagt, og der findes nu (2000) fire toldcentre i Nørrejylland. Væsentlige kildegrupper: Journal og korrespondance (rummer de ældste arkivalier), sager vedr. personale, vedr. forbrugsbeskatning, ind- og udførsel, kontrol af rejsende og varer, skibsmåling og registrering, mønstring af skibsmandskab, karantænevæsen, udskrivningsvæsen (søruller), skibsfartsstatistik og sager vedr. havneafgifter. Arkivregistraturer: Degn, Ole: Nørrejyske toldarkiver før Bd. 1-6, dækkende toldkamrene i Nordjyllands Amtskommune Viborg Amtskommune Århus Amtskommune Ringkøbing Amtskommune Vejle Amtskommune Ribe Amtskommune Alle bind indeholder en kort administrationshistorisk gennemgang for hvert toldkammer. Degn, Ole: Overtoldinspektoratet for (Nørre)Jylland Se også Amtstuer. Litteratur: Dansk Toldhistorie. Bd. I-V Degn, Ole: Kongens told. Toldarkiver og deres brug. Arkivernes Informations-serie.1994, og Degn, Ole: Toldarkiver før Vejledning og nøgle til toldarkiverne i landsarkiverne TOPOGRAFICA Arkivsignatur: To1-To1127 Samlingen indeholder overvejende dokumenter angående ejendomme inddelt efter sted. Topografica. Seddelregistratur. Se Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 2. S TRAFIK OG KOMMUNIKATION se Jernbaner, Lufthavne, Postvæsen, Redningsvæsen, Telegrafvæsen og Vandbygningsvæsen TUGTHUSE se Fængsler TYENDE se Sognefogeder, Retsbetjente, dommere og politimestre, Kirkebøger og Private personers arkiver 37

40 UDSKIFTNING 1780-o.1830 Udskiftningen, d.v.s. ophævelsen af jord- og dyrkningsfællesskabet mellem en eller flere landsbyer eller mellem enkelte lodsejere eller jordbrugere, blev gennemført. Væsentlige kildegrupper: Udskiftningsforretninger med syns- og taksationsbeskrivelser, opmålinger og diverse forarbejder til udskiftningskort. Se Land-, vand- og vejvæsen i de nørrejyske amtsarkiver, Amtsoversigterne, III.2: Landvæsenskommissioner, Private foreninger, selskaber: PX11B: Ejerlav (udskiftningsforretninger) samt Kort: Udskiftningskort: K 0 (1) og K1-K1128. Se også i godsarkiver og retsbetjentarkiver. Litteratur: Bjørn, Claus: Det danske landbrugs historie. Bd UDSKRIVNINGSVÆSEN Arkivsignatur: : under amter og godser : Film: Lgd.1-Lgd B420A-B Oprettelse af en landmilits på basis af tvungen soldaterudskrivning blandt bønderne. Landet inddelt i lægder, hvorfra der fra hver skulle udskrives en soldat. Godsejerne fik ansvaret for soldaterudskrivningen Staten overtog den fulde kontrol med soldaterudskrivningen, og der indrettedes landsdækkende lægdsruller til registrering af samtlige værnepligtige (bønderkarle) Med lov om værnepligt kom værnepligten til at omfatte samtlige mænd inden for en vis alder Landets inddeling i lægder afskaffet. Væsentlige kildegrupper: Lægdsruller (d.v.s. protokoller med optegnelser om hver værnepligtig med oplysning om bopæl og flytning, herunder også søruller) og korrespondance. Arkivregistraturer: Lægdsvæsen indeholder: Oversigt over udskrivningsarkivalier i Landsarkivet for Nørrejylland Udskrivningsarkivalier for Nørrejylland. Filmlæsesalen. Udskrivningsvæsen efter 1862 for Nørrejylland. Indgange til registraturerne: De nørrejyske købstæders og landsognes lægdsbetegnelser Fortegnelse over samtlige amters lægder og sogne i Danmark indtil Inddeling og nummerfølge for lægderne i Danmark Samme for perioden Litteratur: Informationsarket Værnepligt, Rasmussen, Knud: Lægdsvæsenet Arkiv 1, , s , samt Holmgaard, Jens:... uden at landet besværes UDVANDRING 1788 Flytning indført i lægdsrulle Af- og tilgang skulle registreres i kirkebøgerne i købstadssogne Af- og tilgang skulle registreres i kirkebøgerne i landsogne Lov om tilsyn med udvandreres befordring, hvorefter den stedlige politimester skulle godkende og autorisere alle danske oversøiske billetudstedelser. Oplysningerne fra billetterne kopieredes i politiprotokoller Lov om oprettelse af folkeregistre, hvor alle personflytninger registreres. Indtil 1924 findes der ingen kilder, der systematisk registrerer hver dansker, der har forladt landet. Men i kraft af de registreringssystemer, som man etablerede fra statsmagtens side for at kunne kontrollere de indenlandske vandringer, kan man få et vist indtryk af udvandringen, før den store udvandring til Amerika begyndte midt i 1800-tallet. Væsentlige kildegrupper: Kirkebøger: af- og tilgangslister, sognefogeder: tyendeprotokoller, retsbetjente og politimestre: pasprotokoller, udskrivningsvæsenet: lægdsruller (inkl. søruller), købstads- og landkommuner: folkeregisterkort. Følgende registre vedr. oversøisk udvandring findes på mikrokort: Københavns Politi: Register over udvandrede Direkte. Københavns Politi: Register over udvandrede Indirekte. 38

41 Vejle Byfoged: Udvandringsvæsenet Indgange til udvandring: Landsarkivet for Sjælland: Filmfortegnelse 1: Register over udvandrede Litteratur: Pedersen, Erik Helmer: Drømmen om Amerika. 1985, og Pedersen, Erik Helmer: Pionererne UNIVERSITETER Arkivsignatur: UHL001-UHL Første universitet i Danmark grundlagt i København Aarhus Universitet grundlægges Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg grundlægges som forskningsinstitution Aalborg Universitet grundlægges Syddansk Universitet grundlægges som en fusion af Odense Universitet, Handelshøjskole Syd, Ingeniørhøjskole Syd og Sydjysk Universitetscenter IT-Universitet Vest etableret som resultat af et samarbejde mellem Handelshøjskolen i Århus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Væsentlige kildegrupper: Eksamensprotokoller og eksamensrelevant materiale, sager vedr. konsistorium, de styrende opganer og centraladministration. Seddelregistratur. VALG TIL NATIONALE OFFENTLIGE FORSAMLINGER Arkivsignatur: OX1 På nationalt niveau har det været muligt at vælge repræsentanter til offentlige forsamlinger fra forordningen om rådgivende stænderforsamlinger i Landsarkivet har valgmateriale fra følgende nationale valg: Valg til De rådgivende Provinsialstænder for Nørrejylland Valg til Den grundlovgivende Forsamling (Rigsforsamlingen) Valg til Rigsdagens Folketing Valg til Rigsdagens Landsting Valg til Rigsrådet, der varetog monarkiets fællesanligggender Valg til Rigsrådets Folketing og Landsting. Oprettet ved Novemberforfatningen af 1863, afskaffet ved Grundlovsrevisionen i Væsentlige kildegrupper: Valgprotokoller, valgforhandlingsprotokoller og stemmesedler. Se også under Amter: amtsrådsvalg, Kommuner: valg og Menighedsråd: valg. Se Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 2. S , og Amtsoversigterne, afsnit II.13: Forskelligt. Litteratur: Fabricius, Knud m.fl. (red.): Den danske Rigsdag Bd. I-II VALGMENIGHEDER Arkivsignatur: C /1873 I begyndelsen af 1800-tallet begyndte udviklingen af en del selvstændige trossamfund med grobund i vækkelsesbevægelser som f. eks. baptismen. Som en konsekvens af grundloven af 1849 blev valgmenighedsloven vedtaget i 1868 (midlertidigt) og i 1873, hvor det blev tilladt 20 husstande at danne egen menighed og selv vælge sin præst. Væsentlige kildegrupper: Kirkebøger. Kirkebogskartoteket efter bogstavet Å. Litteratur: Lindhardt, P.G.: Vækkelser og kirkelige retninger i Danmark. 3. rev. udgave VANDBYGNINGSVÆSEN Arkivsignatur: TTVa01-TTVa Vandbygningsdirektoratet oprettet. Fra omkring 1890 inddelt i distrikter. De nørrejyske var 2. distrikt: Esbjerg, 3. distrikt: Lemvig og 4. distrikt: Frederikshavn Afløst af Statshavneadministrationen i Esbjerg og Frederikshavn og Kystinspektoratet i Lemvig. 39

42 2000 Statshavnen i Esbjerg solgt til Esbjerg Kommune. Derefter hører følgende nørrejyske havne under statshavneadministrationen i Frederikshavn: Anholt, Frederikshavn, Hanstholm og Skagen. Væsentlige kildegrupper: Anlæggelse, vedligeholdelse og administration af de statslige havne, anløbsbroer, diger og sluseanlæg, kystsikringsanlæg og landvinding ved kysterne, kanaler, sejlløb og vandkraftanlæg. Vandbygningsvæsen. VEJTAKSATIONSKOMMISSIONER Arkivsignatur: TAK01-TAK Vejtaksationskommission nedsat i hver amtsrådskreds i forbindelse med en ny administrativ fordeling af ansvaret for vejnettet. Modtager klager over beslutninger vedr. et vejstykke. Væsentlige kildegrupper: Taksationsprotokoller og -sager Vejtaksationskommissioner. Se også Land-, vand- og vejvæsen. VESTRE LANDSRET Arkivsignatur: B24B 1919 Oprettet som afløser for den tidligere landsoverret, se denne Landsrettens myndighedsområde udvidet til også at omfatte Sønderjylland. Landsretten virker dels som første instans (store civile sager og straffesager, der behandles som nævningesager), dels som appelinstans (civile sager og straffesager appelleret fra en underret). Viborg Landsting, Landsoverret og Vestre Landsret. Væsentlige kildegrupper: Dombøger, retsbøger, retssager, dokumenter til retssager, saglister til borgerlige sager, saglister til straffesager og nævningesager. Litteratur: Vestre Landsret VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Videregående uddannelser er betegnelsen for en række uddannelser, der enten er en fortsættelse af et uddannelsesforløb med udgangspunkt i en studenter- eller HF-eksamen eller er overbygning på en faglig uddannelse. Følgende kategorier af institutioner skal aflevere deres arkiver til landsarkivet: Handels- og ingeniørhøjskoler Arkivsignatur: SKE-041, UHL-030-UHL-031, UHL-050 Social- og sundhedshøjskoler Arkivsignatur: SK-0813-SK-0817, SKE-040-SKE-055 Maskinmesterskoler Arkivsignatur: SKM-01-SKM-06 Håndarbejdsseminarier Arkivsignatur: SK-0900 Sløjdhøjskolen i Esbjerg Arkivsignatur: SK-0800 Kunsthåndværkerskolen i Kolding Arkivsignatur: SK-0901 Arkitektskolen i Århus Arkivsignatur: UHL-030 Danmarks Journalisthøjskole Arkivsignatur: UHL-020 Skuespillerskolen ved Århus Teater Arkivsignatur: UHL-043 Musikkonservatorier Arkivsignatur: UHL-040- UHL042 Danmarks Sygeplejehøjskole, Århus Arkivsignatur: UHL-011 Danmarks Jordemoderskole, Ålborg Arkivsignatur: UHL-012 Tandlægehøjskolen i Århus Arkivsignatur: UHL-010 Danmarks Lærerhøjskole Arkivsignatur: UHL-060- UHL-063 Pastoralseminariet, Århus Arkivsignatur: UHL-022 Seddelregistratur Se også Erhvervsskoler og Universiteter VÆRNEPLIGT se Udskrivningsvæsen ÆGTESKABSPROTOKOLLER se Borgerlig vielse

43 4. Person- og stednavneregistre Personregistre ved arkivalierne I mange især ældre arkiver finder man i protokolrækker personregistre indbundet sammen med protokollerne eller lagt løst ind i disse. Der kan også være specielle registerbind til protokoller og protokolrækker. Disse registre er opstillet ved arkivalierne i magasinerne og anføres i registraturerne over arkiverne. Registre udarbejdet på et senere tidspunkt På læsesalen er opstillet en række registre, udarbejdet af landsarkivet eller slægts- og lokahistoriske forskere. Både registre til forskellige arkivaliegrupper og de mere generelle person- og stedregistre bliver gennemgået i dette afsnit. DET STORE PERSONNAVNEKARTOTEK Alfabetiske seddelregistre udarbejdet i tiden op til Slægtsnavne (samt tilnavne) før 1700 Register på sedler i kasser. Bestilles fra magasin. Slægtsnavne (samt tilnavne) efter 1700 Register på sedler i skuffer under vinduet i registraturafsnittet. Navne med endelsen -sen (søn) og -datter (patronymier) Register på sedler. Bestilles fra magasin. For alle ovenstående gælder det, at der på forsiden af navneseddelen er opført personens navn, kendte data, evt. ægteskabelig status eller stilling. På bagsiden er angivet, hvilket embede og hvilken protokol oplysningerne stammer fra, f.eks.: Aarhus Borgerskab eller Ebeltoft Skpt Alfabetisk navneregister Oversigt over de protokoller, som navnesedlerne er udarbejdet efter, samt en alfabetisk oversigt over slægtsnavnene i kartoteket. REGISTRE TIL OG UDSKRIFTER AF TINGBØGER OG JUSTITSPROTOKOLLER Viborg landstings arkivalier Personnavneregistre til skøde- og panteprotokollerne bd. Normalt er adelspersoner ikke medtaget, og heller ikke alle borgerlige personer er indført. Stednavneregistre til skøde- og panteprotokollerne Hovedgårdsregister (Nygårds Sedler, se også s. 19) med henvisning til Skøde- og panteprotokollerne Herredsvis oversigt over adkomster til hovedgårdsjord med omtale af ejere og ejerskiftetidspunkter. Registre til Tingbøger og justitsprotokoller og Dombøger Ovenstående er kronologisk ordnede registre over førte sager med angivelse af stednavne. By-, herreds- og birketing Nedenstående viser de udskrifter og ekstrakter (også kaldet uddrag eller regester), der er foretaget af tingbøger og justitsprotokoller i retsbetjentarkiverne. Det er angivet, om der findes registre til de afskrevne arkivalier og af hvilken art, de er. Da angivelsen af udskriftstype varierer, er den angivelse, som findes under udskriftsform, foretaget af landsarkivet, således at: Udskrift betyder en gengivelse, der er så fuldstændig som mulig. Ekstrakt er en kortfattet opsummering af et dokument. 41

44 Lokalitet Tidsrum Udskriftsform Anst Herred , Udskrift m. emne-, sted- og navneregistre Endelave Ekstrakt, ingen register Gislum Herred , , Ekstrakt m. person- og sted 1679, navneregister Gørding Herred Udskrift, ingen register Hillerslev Herred Udskrift, ingen register Hornum Herred , 1640, 1642, Navneregistre m. angivelse af 1645, , , dato og sag , , , , , , Hvetbo Herred Udskrift, ingen register Jerslev Herred , Udskrift m. emne-, sted- og navneregistre Kjærgård Birk , , Udskrifter Kjærgård Birk Registre på for- og efternavn og sted Koldinghus Birk , , Ekstrakter m. registre på for- 1748, , og efternavn, stednavne og emne Nørholm Birk Ekstrakter Nørvang Herred 1663 Udskrift m. register på fornavn Ribe Ekstrakt m. navneregister Rinds Herred Ekstrakt m. person- og sted navneregister Rinds-Gislum Herred Ekstrakter m. person- og sted navneregister Skanderup Birk Udskrift m. register på for- og efternavn, stednavne og emne Skast Herred , , Ekstrakter, ingen registre 1694 Slavs Herred , Udskrift m. emne-, sted- og navneregistre Tyrsting Herred Ekstrakt m. personregister (efternavn) Tyrsting Herred , Uddrag Vester Horne Herred 1631 Udskrift uden register Vester Lisbjerg Herred , Udskrift m. personregister (for- og efternavne) Ørslevkloster Birk Udskrift af justitsprotokollen m. indholdsfortegnelse Ålborg , Ekstrakt m. personregister (efternavn) REGISTRE TIL OG UDSKRIFTER AF SKIFTEPROTOKOLLER Personregistre til amternes skifteprotokoller Røde bind med grønne rygtitler. Bd Opstillet efter amtsinddelingen Kan være: Alfabetiske personregistre på efter- eller fornavn. Kronologiske oversigter over skifter. 42

45 Personregistre til de private godsers skifteprotokoller (kan gå længere op i tid). To rækker: Røde bind. Bd Opstillet alfabetisk efter godser med navn efter hovedgården, et bind med navn efter andre lokaliteter end hovedgården, og et bind med navn efter personer. Fotokopier af skifteprotokollers oprindelige registre og af registre udarbejdet af landsarkivet. Røde bind med blå rygtitler. Bd Opstillet efter arkivnummer. Dækker ikke Vejle, Ringkøbing og Ribe Amter. Alfabetiske registre på efternavn for den pågældende hovedgård. Personregistre til ryttergodsernes skifteprotokoller Røde bind med brune rygtitler. Bd Opstillet efter regiment. Omfatter Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus Rytterdistrikter. Alfabetiske navneregistre, kopieret efter distrikternes egne skifteprotokoller. Koldinghus har samlet navneoversigt. Personregistre til hedekoloniernes skifteprotokoller Rødt bind med brun rygtitel. Alfabetisk personregister på efternavn. Personregistre til gejstlige skifter Blå bind med gule rygtitler. Bd Alfabetiske personregistre på efternavn herredsvis. REGISTRE TIL OG UDDRAG AF ØVRIGE SKIFTEPROTOKOLLER Nedenstående er en oversigt over de skifteprotokoller, hvorfra der i tidens løb er lavet uddrag. Ved uddrag er der tale om en oplysning for hvert skifte af: Afdødes navn og dato for boets opgørelse. Arvinger. I visse uddrag også Værger og lavværger. Skifteforvalter og vurderingsmænd. For nogle af disse kronologiske oversigter er der også udarbejdet personnavne- og stedregistre. Lokalitet Tidsrum Indhold Asdal Gods Uddrag Baggesvogn Gods Uddrag Birkelse Gods Uddrag Bjerre Gods Uddrag Bøgsted Gods Navneregister Eget Gods Uddrag Ellinggård Gods Uddrag Endelave Uddrag Eskjær Gods Uddrag Fladstrand (Frederikshavn) Uddrag m. navneregister Fuglsig Gods Uddrag Hagsholm (Haxholm) Gods Uddrag m. navne- og stedregister Hillerslev Herred Navne- og stedregister Hirsholmene (øer) Uddrag Horns Herred Uddrag Høgholt Gods Uddrag Hørbylund Gods Uddrag m. navneregister Kalbygård Gods Uddrag Kjærgård Gods Uddrag Knivholt Gods Uddrag Kovstrup Gods Uddrag Lerbæk Gods Uddrag Mattrup Gods Uddrag Møldrupkrog Gods Uddrag 43

46 Lokalitet Tidsrum Indhold Nedenskov-Vilholt Gods Uddrag Nim Herred Uddrag af gods- og hospitalsskifter m. navneregister Nørre Elkjær Gods Uddrag Nørvang Herred Uddrag af gods- og hospitalsskifter m. navneregister Odden Gods Uddrag Ormholt Gods Uddrag Sejlgård Gods Uddrag Silkeborg Hovedgård Uddrag og alfabetisk navneregister Skanderborg Rytterdistrikt Uddrag m. navneregister Steensbæk Gods Uddrag Søbygård Gods Uddrag Tandrup Gods Uddrag Tvilum Gods Uddrag Vennebjerg Herred Uddrag Voer Herred Uddrag af gods- og hospitalsskifter m. navneregister Ålborghus Amt , Uddrag REGISTRE TIL OG UDDRAG AF FÆSTEPROTOKOLLER I oversigten beskrives de bearbejdede kilder kun som uddrag; i flere tilfælde står der på selve bogen ekstrakt eller regest, som betyder det samme. Lokalitet Tidsrum Indhold/Udskriftsform Bjerre Gods Uddrag Frijsenborg Gods Uddrag Gesingholm Gods Register over fæstere Hansted Hospital Uddrag Horsens Hospital Uddrag Katholm Gods Uddrag af samtlige fæstebreve Klaks Mølle Uddrag Koldinghus Rytterdistrikt og Navneregistre til fæstebevillinger Koldinghus Rytterdistrikt 1721, Navneregistre til fæstespecifikationer Låge Gods Uddrag Mattrup Gods Alfabetisk register Rask Gods Uddrag Skanderborg Rytterdistrikt Uddrag af fæsteprotokol m. navneregister Skanderborg Rytterdistrikt Uddrag af fæstebreve m. navneregister Steensmark Gods Uddrag af samtlige fæstebreve Stårupgård Navneregister til fæsteprotokol Sæbygård Navneregister til fæsteprotokoller Tandrup Gods Uddrag af samtlige fæstebreve Vilhelmsborg Gods Navneregister til fæsteprotokoller 44

47 PERSONREGISTRE VEDR. BORGERSKAB Ved vejledningsskranken kan man rekvirere seddelregistre over borgerskaber for nedenstående købstæder. For nogle købstæders vedkommende findes samme oplysninger i foliobind, opstillet på læsesalen; disse er angivet med *. Hvor intet andet er anført, er registrene uddrag af rådstueprotokoller fra den pågældende by. Lokalitet Tidsrum Kildens art Ebeltoft* Justitsprotokoller Fredericia* , , Grenå Hjørring* , Justitsprotokoller Hobro Holstebro Kolding Lemvig Mariager , Nykøbing Mors Ribe Ringkøbing , Skagen , Skanderborg Skive Sæby , Thisted , Varde Vejle Viborg Ålborg* , , REGISTRE TIL OG AFSKRIFTER AF FOLKETÆLLINGER Lokalitet Folketællingsår Indhold/Udskriftsform Albæk Sogn 1845, 1850, 1901 Afskrift m. navne- og stedregister (intet register for 1850 og 1901 kun i uddrag) Almind Sogn 1787, 1801, 1834, 1845 Afskrift m. navneregister Alstrup Sogn 1787, 1801, 1834, 1845 Afskrift m. navneregister Bording Sogn 1787, 1801, 1834, 1845 Navneregister Framlev Herred 1845 Afskrift m. navneregister Fredericia Købstad 1718 Mandtalsliste Frederiks Sogn 1787, 1801, 1834, 1845 Afskrift m. navneregister Hads Herred 1787, 1801, 1845 Afskrift m. navneregister Hasle Herred 1845 Afskrift m. navneregister Hørby Sogn 1845 Afskrift m. navne- og stedregister Jernved Sogn 1787, 1801, 1834, 1845, 1850 Afskrift m. navneregister Karup Sogn 1787, 1801, 1834, 1845 Afskrift m. navneregister Mårup Sogn 1880, 1890, 1901, 1906 Afskrift Ning Herred 1845 Afskrift m. navneregister Sabro Herred 1787, 1801, 1845 Afskrift m. navneregister Skæve Sogn 1845 Afskrift m. navneregister 45

48 Lokalitet Folketællingsår Indhold/Udskriftsform Sæby Kommune (tidl. sogne 1787 Afskrift m. navne- og under nuværende Sæby) stedregister Sæby Købstad 1845, 1850 Afskrift, 1845 m. navneregister Thorning Sogn 1787, 1801, 1834, 1845 Afskrift m. navneregister Understed og Karup Sogn 1845, 1890 Afskrift m. registre Vennebjerg Herred 1787 Uddrag m. stedregister Vennebjerg Sogn 1787, 1801, 1834, 1840, 1845 Afskrift Vester Lisbjerg Herred 1845 Afskrift m. navneregister Vilslev Sogn 1787, 1801 Afskrift m. navneregister Vorde Sogn 1787, 1801, 1834 Uddrag m. navneregister (fornavn) Århus Købstad 1787, 1801, 1845 Afskrift, 1845 m. navneregister REGISTRE TIL KIRKEBØGER Registrene til kirkebøgerne fremtræder i en række varianter. I kolonnen Indhold oplyses: om der er tale om en egentlig afskrift (transskribering). om hvilke kirkelige begivenheder, der er medtaget, typisk fødte, viede og døde. I en række tilfælde er konfirmation og trolovelse også medtaget. Disse oplysninger gives som regel i form af et navneregister. om der udelukkende er tale om et navneregister, der henviser til kirkebogens sidetal. Sogn Herred Amt Tidsrum Indhold Albæk Støvring Randers Viede og døde Aså-Melholt Dronninglund Hjørring Viede Bjerning Sønder Tyrstrup Haderslev Fødte, viede og døde Bredstrup Elbo Vejle Fødte, viede og døde Byrum og Hals Læsø Hjørring Viede og døde Dalby Gjerlev Randers Afskrift af kirkebog Dronninglund Dronninglund Hjørring Viede og døde Dråby Mols Randers Viede og døde Ebeltoft Mols Randers Viede og døde Erritsø Elbo Vejle Fødte, viede og døde Flade Mors Nørre Thisted Fødte, konfirmerede, viede og døde Fredericia Elbo Vejle Viede og døde Fredericia Elbo Vejle Navneregister mosaiske Samfund Fredericia Elbo Vejle Fødte, viede og døde romersk-katolske Menighed Fredericia refor- Elbo Vejle Fødte, viede og døde merte Menighed Frederikshavn Horns Hjørring Viede og døde Fuglslev Djurs Sønder Randers Viede og døde Gimsing Hjerm Ringkøbing Viede og døde Grenå Djurs Nørre Randers Viede og døde Gårslev og Holmans Vejle Fødte og viede Pjedsted Herning Hammerum Ringkøbing Viede og døde Herslev og Viuf Brusk Vejle Fødte, viede og døde 46

49 Sogn Herred Amt Tidsrum Indhold Herslev Brusk Vejle Fødte, viede og døde Hjarup Anst Ribe , Fødte, viede og døde Hjørring (Sct. Vennebjerg Hjørring Fødte, viede og døde Hans og Sct. Olai Sogne) Hjørring Vennebjerg Hjørring Viede og døde Holstebro Hjerm Ringkøbing Viede og døde Hornslet Øster Lisbjerg Randers Døbte Hornslet Øster Lisbjerg Randers Trolovede og døde Horsens Nim Skanderborg Viede og døde Hoven Nørvang Vejle Afskrift Hyllested Djurs Sønder Randers Viede Hyllested Djurs Sønder Randers Døde Hørby Dronninglund Hjørring Viede og døde Janderup og Vester Horne Ribe Fødte og døbte Billum Jernved Gørding Ribe Fødte, konfirmerede, viede og døde Karup Dronninglund Hjørring Viede og døde Kolding Brusk Vejle Viede og døde Lemvig Skodborg Ringkøbing Viede og døde Lemvig og Skodborg Ringkøbing Forkortelser og tegn i Nørlem kirkebogen Løgstør Slet Ålborg Viede og døde Løsning og Hatting Vejle Viede (register) Korning Mariager Onsild Randers Viede og døde Nibe Hornum Ålborg Viede og døde Nykøbing Mors Mors Sønder Thisted Viede og døde Nørresundby Kær Ålborg Viede og døde Oue Hindsted Ålborg Viede og døde Outrup Vester Horne Ribe Fødte, viede og døde Pjedsted og Holmans Vejle Fødte, viede og døde Gårslev Randers Støvring Randers Viede og døde Ribe Ribe Ribe Viede og døde Ringkøbing Hind Ringkøbing Viede og døde Rosmus Djurs Sønder Randers Viede mænd Rosmus Djurs Sønder Randers Døde Rostrup Hindsted Ålborg Viede og døde Rud Galten Randers Fødte, viede og døde Sejling Hids Viborg Døbte, viede og døde Silkeborg Gjern Skanderborg Viede og døde Silkeborg Gjern Skanderborg Viede og døde Handelsplads samt landdistrikt Skagen Horns Hjørring Viede og døde Skanderborg Hjelmslev Skanderborg Viede og døde Skive Hindborg Viborg Viede og døde Skjern Bølling Ringkøbing Viede og døde Skæve Dronninglund Hjørring Viede og døde Sæby Købstad Dronninglund Hjørring Viede og døde 47

50 Sogn Herred Amt Tidsrum Indhold Sæby Sogn Dronninglund Hjørring Viede og døde Sønder Omme Nørvang Vejle Afskrift Taulov Elbo Vejle Fødte, viede og døde Thisted Hundborg Thisted Viede og døde Thorup Vester Han Thisted Døbte, viede og døde Tirstrup Djurs Sønder Randers Viede og døde Torslev Dronninglund Hjørring Viede og døde Ulsted Kær Ålborg Viede (register) Understed Dronninglund Hjørring Navneregister Understed Dronninglund Hjørring Viede og døde Valsgård Hindsted Ålborg Viede og døde Vamdrup Anst Ribe , Fødte, viede og døde Varde Vester Horne Ribe Viede og døde Vejlby Elbo Vejle Fødte, viede og døde Vejle Nørvang Vejle Viede og døde Vejle (Sct. Nicolai Nørvang Vejle Afskrift Sogn) Vester Assels Morsø Sønder Thisted Fødte, konfirmerede, viede og døde Vesterø Læsø Hjørring Viede og døde Viborg Nørlyng Viborg Viede og døde Viuf (Herslev) Brusk Vejle Fødte, viede og døde Vive Hindsted Ålborg Viede og døde Volstrup Dronninglund Hjørring Viede og døde Vorbasse Slavs Ribe Trolovede Vust Vester Han Thisted Døbte, viede og døde Øster Assels Morsø Sønder Thisted Fødte, konfirmerede, viede og døde Øster Brønderslev Børglum Herred Hjørring Navneregister Ål Vester Horne Ribe Afskrift Ålborg Fleskum Ålborg Viede og døde REGISTRE TIL OG AFSKRIFTER AF FORSKELLIGE PROTOKOLLER Lokalitet/Arkivfond Tidsrum Kilde Udskriftsform 1. Jydske Ekstraordinære skatter Afskrift rytterregiment 1. Jydske 1686 Synsprotokol Afskrift rytterregiment Dronninglund Herred Næringsbeviser Register (efternavn) Frederikshavn , Brandtaksationsprotokol Afskrift Købstad Grønbæk-Svostrup Forhandlings- og Afskrift Kommune valgprotokoller Hjørring Amt Forligskommissionsprotokol Register Nibe Kirke Regnskabsbog Afskrift Ribe Bispearkiv Ægteskabsdispensationer Uddrag m. navneregister (fornavn) 48

51 Lokalitet/Arkivfond Tidsrum Kilde Udskriftsform Sejlstrup Gods 1797 Jordebog Redigeret afskrift Skanderborg-Aakjær Indkomne breve til Uddrag af Amter amtmanden samtlige bilag Tømmerby Kommissionssag vedr. Redigeret afskrift fiskeri Ullerup Kirke Regnskabsbog Afskrift Vennebjerg Herred , Brandtaksationsprotokol Afskrift Viborg Bispearkiv Ægteskabsdispensationer Ekstrakt m. navneregister (fornavn) Ålborg Bispearkiv Ægteskabsdispensationer Ekstrakt m. navneregister (fornavn) Ålborg Stift Vitae- og Registre kaldsbrevprotokoller Århus Bispearkiv Ægteskabsdispensationer Ekstrakt m. navneregister (fornavn) Århus: Demokraten Indeks over artikler i Emneordnet Demokraten Århus Stiftstidende Diverse emner Personregister ØVRIGE REGISTRE Mænd i Viborg ca Seddelregistre på efternavne. Magasin. Seminarister dimitteret Seddelregistre på efternavne. Arkivsignatur: H1 (12).3-33 Danske og norske studenter ved Købehavns/udenlandske universiteter Seddelregister på efternavne. Håndskriftsamligen. Arkivsignatur: H1 (12) Døde i krigen Oversigt over faldne for hver militærenhed. Navne- og fødestedsregistre. Registraturafsnittet. Døde i krigen Oversigt over faldne for hver militærenhed. Navne- og fødestedsregistre. Registraturafsnittet. INTERNATIONAL GENEALOGICAL INDEX (IGI-kortene) For Mormonkirken, egentlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, har genealogi særlig betydning i religionsudøvelsen, idet medlemmerne gennem stedfortrædende dåb ønsker at give deres forfædre mulighed for optagelse i deres trossamfund. Mormonerne har derfor i Salt Lake City, Utah, U.S.A. oprettet et globalt genealogisk center med kopier i form af mikrofilm og mikrokort af originalt kildemateriale. IGI-kortene for Danmark, som er udarbejdet af mormonerne i 1950 erne og 60 erne, rummer optegnelser om ca. 5 millioner fødsels/dåbs- og vielsesindførelser. De er sorteret på for- og efternavn og affotograferet på mikrokort amtsvis. Indekset findes også i en nyere elektronisk udgave på 49

52 5. Latinske betegnelser Kirkelige helligdage Circumcisio Domini Christi omskærelse Epiphania Domini Helligtrekonger Pauli conversio Pauli omvendelse Purificatio Mariæ virginis Mariæ renselse Candelarum Kyndelmisse Cathedra S. Petri Peders stol Bissextilis skuddag Milites quadraginta sancti 40 riddere Annuntiatio Mariæ virginis Mariæ bebudelsesdag Coena Domini, dies viridium skærtorsdag Passio Domini langfredag Phillipus et Jacobus eller Valpurgi Valborg Ascencio Christi Kristi himmelfart Johannis Baptistæ nativitas Sct. Hans Septem dormientes Syvsover Visitatio Mariæ Mariæ besøgelsesdag Laurentius Larsmisse Assumptio Mariæ virginis Mariæ himmelfart Bartholomæus Severinus Omnium Sanctorum festum Allehelgensdag Omnium Animarum festum Allesjælesdag Nativitas Christi eller Nativitas Domini Jesu fødsel Stephanus protomartyr 1. januar 6. januar 25. januar 2. februar 22. februar 24. februar 9. marts 25. marts Bevægelig helligdag Bevægelig helligdag 1. maj Bevægelig helligdag 24. juni 27. juni 2. juli 10. august 15. august 24. august 23. oktober 1. november 2. november 25. december 26. december Søndage (dominicae) i kirkeåret med deres latinske betegnelser Advent søndag (i december) Vacans Søndag i julen og nytåret Post strenas 1. søndag efter nytår Post Epiphania søndag efter Helligtrekonger Septuagesima 2. søndag før fastelavn Sexagesima, Exurge 1. søndag før fastelavn Quinquagesima, Esto mihi Fastelavnssøndag Quadragesima, Invocavit, 1. søndag i fasten Reminiscere 2. søndag i fasten Oculi 3. søndag i fasten Lætare Jerusalem 4. søndag i fasten Judica, Palmarum dies Palmesøndag Sancta, Pascha Påskesøndag Quasimodo geniti 1. søndag efter påske Misericordia Domini 2. søndag efter påske Jubilate omnis terra 3. søndag efter påske Cantate 4. søndag efter påske Rogate, Vocem jucunditatis 5. søndag efter påske Exaudi Domine vocem meam 6. søndag efter påske Pentecoste, festum Sancti spiritus 7. søndag efter påske pinsesøndag Trinitatis 1. søndag efter pinse. Derefter følger søndag efter (post) Trinitatis frem til advent 50

53 6. Gotisk håndskrift Store og små bogstaver fra 1600-, og 1800-tallet. Kilde: Stoa, Nils Johan og Per-Øivind Sandberg: Våre røtter

54 Til egne notater 52

55 Håndbogsbiblioteket på læsesalen Placering Bøger med bibliotekssignatur Reol A: ved indgang Leksika B: Ordbøger og kulturhistoriske opslagsværker C: Historiske samlinger, herunder Danmarkshistorie D, E, F: Lokalhistoriske årbøger Buet reol ved G og H: registraturafsnittet, Lovleksikon og diverse kildeudgivelser, bl.a. Danmarks ydre side Riges Breve, Kancelliets Brevbøger, Kronens Skøder. Lige reol ved J,K, L: registraturafsnittet, Lokalhistorisk litteratur opstillet topografisk fra Skagen til ydre side Kongeåen Øverste reol under vindue Store formater: for bibliotekssignaturerne F,G,H,J,L Reol 105 L: Lokalhistorisk litteratur: Sønderjylland M-N: Opslagsværker om embedsmænd og erhvervsudøvere: Stater Reol 106 O: Opslagsværker: Stater Reol 107 Reol under vindue før reol 108 O-P: Opslagsværker: Stater Hof- og Statskalenderen 1734ff Hof- og Statskalenderen Reol Q: Slægtshistorie, opstillet alfabetisk efter efternavn eller lokalitet, f.eks. gårdnavn, landsby Reol under vindue før reol 111 Forordninger, reskripter m.v. Reol 111 Rigsdagsårbogen (under forskellige titler) , Folketingsårbogen (under forskellige titler) 1953-, Kraks Blå Bog

56 Landsarkivet for Nørrejylland Udgivet med støtte af Kjems-Fonden Ll. Sct. Hans Gade Viborg Tlf.: Fax: [email protected] www. sa.dk/lav ISBN