Hjælpemidler til arkivstudier ved Karen Elisabeth Stub

Transkript

1 Hjælpemidler til arkivstudier ved Karen Elisabeth Stub Landsarkivet for Nørrejylland

2 Landsarkivets læsesal Indgange Håndbogsbibliotek Arkivregistratur Håndbogskartotek Vejledningsskranke Mikrokortsamlingen Håndbogsbibliotek Forskerrum Filmlæsesal

3 HJÆLPEMIDLER TIL ARKIVSTUDIER en introduktion At komme godt i gang Med denne bog er der udarbejdet en fyldig fortegnelse over hjælpemidler til brug for arkivstudier på Landsarkivet for Nørrejylland. Den omfatter en oversigt over arkivregistraturer, registre og håndbøger. Oversigten indeholder tillige en omtale af de enkelte arkivers vigtigste kildegrupper samt litteraturhenvisninger. Arkivregistraturerne på læsesalen er uundværlige redskaber, når arkivalier skal lokaliseres og bestilles. Bogen henvender sig derfor til alle, som har interesse for arkivstudier, og som gerne vil komme godt i gang. Hvad bogen indeholder 1. Der indledes med en kort introduktion til læsesalen. Heri beskrives de forskellige afsnit på læsesalen, hvor man kan søge oplysninger på egen hånd. 2. Dernæst følger en kort beskrivelse af nyttige håndbøger og elektroniske søgemidler. Der er desuden en indføring i arkivfaglige begreber, der kan være fordelagtige at kende til i det praktiske arbejde. 3. Så følger hovedafsnittet, som er en vejledende oversigt over arkivregistraturer og embedernes arkivalier. Oversigten beskrives nærmere nedenfor. 4. Derefter følger en detaljeret oversigt over person- og stednavneregistre på landsarkivets læsesal. De kan ofte være en hurtig genvej til lokalisering af arkivalier. 5. Latinske betegnelser på helligdage. 6. Gotisk skrift. 1

4 Et godt værktøj Hovedafsnittet i Hjælpemidler til arkivstudier består af en kommenteret oversigt over arkivregistraturer og embedernes arkivalier. Oversigten er ordnet alfabetisk og kan derfor med fordel benyttes både som opslag på emne og embede og som indgang til arkivalierne. Er man interesseret i lokalhistorie og ønsker at vide noget om livet i en gammel landkommune, kan man eksempelvis under Kommuner eller Sognefogeder blive ledt frem til, hvilke arkivalier der er overleveret fra de lokale myndigheder. Hvert opslag indeholder fire punkter : Administrationshistoriske data med relevante historiske oplysninger om embedets udvikling. Væsentlige kildegrupper Her opregnes de vigtigste arkivalier. Arkivregistraturer Det er oversigter over embedets arkiv og nøgle til de enkelte arkivalier. Litteratur Her er henvisninger til artikler og bøger om emnet. Opslagene er forsynet med landsarkivets arkivsignatur, der anvendes ved bestillinger. Ideen med denne publikation har været at konstruere et fleksibelt værktøj til at finde vej til det arkivmateriale, der er relevant for netop den undersøgelse, man er i gang med. Derved er den på samme tid blevet en vejviser til de mange forskellige arkivalier, som findes i landsarkivets magasiner. Med Hjælpemidler til arkivstudier i hånden er der således skabt gode muligheder for et indbringende udbytte af besøget på landsarkivet i Viborg. God fornøjelse! Viborg, december 2000 Chr. R. Jansen Landsarkivar 2

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Hvordan finder jeg rundt på læsesalen? Side 4 Vejledningsskranken Seddelregistratur Arkivregistraturer Håndbogsbibliotek Mikrokortsamlingen Filmlæsesalen Forskerrum 2. Nyttige håndbøger og opslagsværker Side 5 Ældre tids skrift Ældre ord og begreber Tidsangivelse og tidsberegning Stednavnes geografiske placering Danmarks administrative inddelinger gennem tiden Slægts- og personalhistorie, lokalhistorie Opslagsværker Pc på læsesalen Arkivstudier på pc 3. Arkivregistraturer Side 8 Med alfabetisk emne- og myndighedsoversigt 4. Person- og stednavneregistre Side 41 Udskrifter af og diverse registre til: Skøde- og panteprotokoller Tingbøger og justitsprotokoller Skifteprotokoller Fæsteprotokoller Borgerskabsprotokoller Folketællinger Kirkebøger 5. Latinske betegnelser for helligdage Side Gotisk håndskrift Side 51 3

6 1. Hvordan finder jeg rundt på læsesalen? Læsesalen kan opdeles i følgende afsnit, der hver rummer sine kategorier af hjælpemidler. Se kortet forrest i bogen. Vejledningsskranken med seddelregistraturer. Arkivregistraturerne. Håndbogsbiblioteket med seddelkartotek. Mikrokortsamlingen. Filmlæsesalen. Forskerrum. Vejledningsskranken Her er personalet behjælpeligt med at give en første introduktion til læsesalen. Der kan fås hjælp, når et spørgsmål ikke umiddelbart kan løses ved egne opslag, og til tydning af vanskelige håndskrifter inden for et vist omfang. Vejledningspersonalet udleverer også informationsark om særlige arkivgrupper som f. eks. værnepligt (lægdsruller), hvor søgeprocessen er angivet for at finde en speciel sag frem. Seddelregistraturerne For en række mindre embeder og institutioner vil det, som det også fremgår af den alfabetiske emneoversigt, være her, man skal foretage sin søgning. Arkivregistraturerne De er i registraturafsnittet opstillet i afsnit, der er markeret med f. eks. Brandvæsen, Amter og Retsbetjente. Heftet Arkivregistraturerne fortæller kort om de registraturer, som oftest benyttes af slægtshistorikere. Ved registraturafsnittet findes også en række seddelkartoteker med navneregistre. Disse er nærmere omtalt i kapitel 4 under Person- og stednavneregistre, s. 41 ff. Håndbogsbiblioteket Indgange hertil er: det alfabetiske forfatter- og titelkatalog. det systematiske katalog. Til sidstnævnte findes der i registraturafsnittet en oversigt over systematikken i bibliotekets opdeling. På bibliotekskartotekskortene er anført, om den pågældende bog er opstillet på læsesalen. I så fald vil der være en signatur, f. eks. J 165, hvor J angiver den gruppe, hvor bogen rent geografisk befinder sig på læsesalen. Se oversigt på denne publikations sidste side. Når der på kartotekskortet står magasin eller kontorgang, skal bogen bestilles på en af de lyserøde sedler, der ligger fremme i registraturafsnittet. Mikrokortsamlingen I forbindelse med de opstillede ringbind med mikrokort af folketællinger og kirkebøger for hele Danmark frem til henholdsvis 1890 og 1891 er der fremlagt brugervejledninger. Se også kapitel 3, s. 16 og 22. Filmlæsesalen Her findes rullefilm med matriklerne fra 1662 og 1664, lægdsruller , brandforsikringsarkivalier for landbygninger , en del realregistre til skøde- og panteprotokollerne ca ca.1960 og dele af Århus Rådstues arkiv Forskerrum Kan benyttes efter nærmere aftale. 4

7 2. Nyttige håndbøger og opslagsværker I forbindelse med arkivstudier kan der opstå behov for at få hjælp til tolkning af en tekst eller få en nærmere forklaring på udtryk. Her er følgende håndbøger værd at konsultere: Ældre tids skrift Jensen, Henning: Gotisk skrift. Læsebog for begyndere og lidt øvede Kromann, Erik: Skriftens Historie i Danmark fra Reformationen til Nutiden Møldrup, Anna Elise: Gotisk håndskrift. Vejledning i læsning af kilder til slægtsforskning Simon, Georg: Gotisk skrift. Læsning af slægts- og lokalhistoriske kilder Ældre ord og begreber : Kalkar, O.: Ordbog til det ældre danske Sprog. Bd (1976). Efter 1700: Ordbog over det danske Sprog. Bd Tidsangivelse og tidsberegning Bauer, R.W.: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel Genoptrykt Her findes bl.a. hjælp til at oversætte ældre tidsangivelser til nutidens datering og en alfabetisk fortegnelse over kirkelige festdage. Stednavnes geografiske placering Post- og telegrafadressebog for kongeriget Danmark. Alfabetisk sted- og adressefortegnelse (byer, stationsbyer, landsbyer, gårde, samlinger af huse og villaer) og gadefortegnelser for hele Danmark. På læsesalen udgaver fra 1921 og Trap, J.P.: Danmark: 4. udgave. Bd udgave. Bd Beskrivelse af de enkelte købstæder og sogne i bind, der hver omfatter et eller flere amter. Omfatter også alle væsentlige administrative inddelinger på kommune/sogne- og amtsplan. Begge udgaver med stednavneregister og personregister. Desuden særbindet: Trap Danmark og kommuneinddelingen Nøgle bl.a. fra sogn til amt og fra primærkommune til sogn. Danmarks administrative inddelinger gennem tiden Når man skal finde frem til en bestemt sag, er det nødvendigt at vide, hvilken myndighed der behandlede den pågældende type sager, og hvor myndigheden administrativt og geografisk hørte hjemme på det pågældende tidspunkt. Ud over de administrative afsnit i Trap Danmark fås en overordnet oversigt i: Frandsen, Karl-Erik, red.: Atlas over Danmarks administrative inddeling efter Rets- og politikredsinddeling: Rasmussen, Poul: De nørrejyske rets- og politikredse indtil Udvidet og nyredigeret ved Kirsten Grande og Carsten E. Thiede Sogne- og kommuneopdeling før kommunalreformen i 1970: Christensen, Harry: Danske landkommuner Slægts- og personalhistorie Korte indføringer: Prange, Knud: Mit navn er Jensen. En bog om slægtsforskning Scharling, Suno: Min slægt. Hvordan hvornår hvorfor? Oversigtsværker: Worsøe, Hans H.: Håndbog i slægtshistorie Indeholder de nyeste bibliografiske oversigter. Fabritius, Albert og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning. 3. udgave,

8 Indeholder bl.a. en omfattende oversigt over arkivernes og bibliotekernes slægtshistoriske materiale og udførligt stikordsregister. Biografiske leksika I de biografiske leksika findes levnedsbeskrivelser over fremtrædende personer inden for bl.a. det politiske liv, erhvervslivet, kunsten og embedsmandsstanden: Dansk Biografisk Leksikon: 1. udgave. Bd udgave. Bd udgave. Bd Da der er lagt forskellige kriterier til grund for udvælgelsen af de biograferede i de tre udgaver, skal de benyttes sideløbende. I 3. udgaves bd. 16 findes et hovedregister omfattende alle tre udgaver. Dansk Biografisk Haandleksikon. Bd (Illustreret). Ovenstående kan suppleres med Kraks Blå Bog. 1910ff -. Register Der findes endvidere en række stater d.v.s. samling af biografier for bestemte faggrupper som f. eks. skole-, kirke- og militærvæsen. Personalhistorisk Tidsskrift, bl.a. med artikler om diverse slægter og slægtsforskning. Indholdsfortegnelse m. forfatter- og titelregister Elektronisk udgave: 110 års indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift. Lokalhistorie Fleischer, Jens: Politikens håndbog i lokalhistorie Prange, Knud: Lokalhistorie en håndbog Opslagsværker Dansk Forvaltningshistorie. Bd. I-III Hvidtfeldt, Johan, red.: Håndbog for danske lokalhistorikere Alstrup, Erik og Poul Erik Olsen, red.: Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk. Bd. I-II Jørgensen, Harald: Lokaladministrationen i Danmark. Oprindelse og udvikling til Arkivhåndbøger Vestergaard, Bente S.: Stedregister til nørrejyske godsarkiver Jensen, Henning og Ebba Thorkelin: Arkivhåndbog Nørrejylland. Håndbog for slægts- og lokalhistoriske undersøgelser ved Landsarkivet for Nørrejylland Worsøe, Hans H. og Poul Rasmussen: Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. En oversigt. Bd Pc på læsesalen På læsesalen står en pc til rådighed til benyttelse af de kirkebøger, der er digitaliserede: Århus Købstad Horns Herred (Vendsyssel) Vejle Købstad Kolding Købstad Fredericia Købstad Derudover er det muligt at søge i: Folketællinger fra KIP (Kildeindtastningsprojektet). Københavns Politis udvandrerprotokoller. 6

9 Arkivstudier på pc Den personlige computer er et vigtigt redskab i arkivstudierne. Via Internettet er et væld af historiske data og oplysninger blevet tilgængelige. På kort tid er det muligt at orientere sig om arkivers og tidsskrifters indhold samt institutioners og myndigheders virksomhed. Mange steder er der også mulighed for at søge i databaser med personal- og lokalhistorisk indhold. Dertil kommer udvekslingen af informationer gennem slægts- og lokalhistoriske foreninger og privatpersoner, der har etableret sig med hjemmesider og nyhedsgrupper. Nedenfor følger adresserne på nogle institutioners og foreningers hjemmesider, som man med fordel kan besøge i forbindelse med arkivstudierne. Siderne indeholder desuden links til adresser med beslægtede emner. Alle de nævnte adressers service er gratis. Statens Arkivers egen hjemmeside med selvstændige sider for Rigsarkivet, de fire landsarkiver, Erhvervsarkivet og Dansk Data Arkiv. Landsarkivet for Nørrejylland findes på Indeholder oplysninger om arkivalier, tilgængelighedsregler, arkivlovgivning m.m. Mange links til andre danske og udenlandske arkiver, kulturinstitutioner, universiteter og biblioteker. ddd.sa.dk Dansk Demografisk Database giver adgang til at søge oplysninger on-line om personer og steder i bl.a. folketællinger, Udvandrerarkivet og indvandrerhistoriske databaser. Danmarks Nationale Privatarkivdatabase. Heri er det muligt at søge i over registreringer fra privatarkiver, der opbevares i bl.a. Statens Arkiver, lokalarkiver og Det Kongelige Bibliotek. Sammenslutningen af Lokalarkiver. Vejviser til lokalarkiver og deres samlinger i hele Danmark. Information om edb-registrering af arkivalier. Dansk Slægtsgårdsforenings hjemmeside med omtale af Dansk Slægtsgårdsarkiv. I en database kan der søges på gårdnavn, by og sogn. Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie. Fritekstsøgning i 110 års indholdsfortegnelse til Personalhistorisk Tidsskrift samt søgning i kildegrupper. Adgang til nyhedsgrupper. Foreningen for databehandling i slægtsforskning. Her har foreningens medlemmer deres hjemmesider, og der formidles hjælp til opslag i kilder. Information om programmer til slægtsforskning og foreningens aktiviteter. Foreningen udgiver desuden fire gange årligt bladet Slægt og Data, der indeholder information om den nyeste teknologiske udvikling inden for slægtsforskningsprogrammer. fp.image.dk Genealogy Ressource Index er en engelsksproget guide med links til danske arkivsamlinger, foreninger, transskriberede kilder, nyhedsgrupper og tidsskrifter. Mormonkirkens database i USA. Søgemuligheder på forfædre over hele verden, bl.a. i International Genealogical Index (IGI). Man kan læse mere om arkivstudier på pc i : Lauridsen, Ove: Slægtsforskning på PC

10 3. Arkivregistraturer Her præsenteres de hjælpemidler, der står i læsesalens registraturafsnit. De går under betegnelserne afleveringsfortegnelser og arkivregistraturer. Da de er forskelligt opbyggede og baserede på forskelligt arkivmateriale, gives der her en kort forklaring på arkivernes vej, fra hvor de i sin tid blev skabt og brugt, til de kan bestilles på landsarkivets læsesal. Fra arkivskaber til bruger I forbindelse med afleveringen af deres arkiver til landsarkivet skal myndigheder og institutioner ifølge Arkivloven udarbejde en afleveringsfortegnelse. Det er en fortegnelse med oplysning om arkivernes proveniens (d. v. s. hvor de i sin tid blev skabt og brugt, f. eks. på et gods eller af et menighedsråd) og med angivelse af årstal og indhold af de afleverede protokoller og pakker. Arkivalier bliver ved modtagelsen i landsarkivet anbragt i arkivmagasinerne, mens afleveringsfortegnelserne opstilles på læsesalen. Arkivaliernes bestillingsnumre, som landsarkivets personale skal bruge for at ekspedere arkivalierne frem fra magasinerne, står opført i afleveringsfortegnelserne. Før i tiden blev arkivalierne først endeligt registrerede, når landsarkivet havde modtaget dem. I forbindelse med registreringen blev der udarbejdet en arkivregistratur, der bind for bind og pakke for pakke opregnede arkivalierne. Registraturerne blev ofte forsynet med en administrationshistorisk indledning, ligesom der kan være anmærkninger om indholdet af de enkelte bind og pakker. I nogle tilfælde har man skønnet, at det ville være nyttigt for brugerne, at der blev udarbejdet en tværregistratur, det vil sige en registratur vedr. et bestemt emne eller sagområde, men hvor arkivalierne hører hjemme i forskellige arkiver. Det gælder f. eks. registraturer som Borgerskaber og næringstilladelser og Brandforsikringer Købstæder. For en af de største samlinger af arkiver, amterne, er der udarbejdet særlige oversigter, der skal gøre det lettere at benytte de omfangsrige arkiver. Oversigterne er anbragt forrest i ringbindene med registraturerne over amtsarkiverne og benævnes i denne publikation henholdsvis Amtsoversigterne (ca ) og Amtsrådsoversigterne ( ). Alfabetisk opslagsoversigt over registraturer Efterfølgende gives i korte træk en gennemgang af de arkiver, landsarkivet kan stille til rådighed. Hvor der ikke findes en selvstændig registratur, bliver der henvist til nærtstående emner, der så er omfattet af en registratur eller oversigt. Eksempelvis: ønsker man at finde frem til giftefogeder, henvises der til Borgerlig vielse. Oversigten er ført op til år Oversigten er også forsynet med stikordshenvisninger. Opslag og arkivsignatur er angivet i rødt, mens historiske bemærkninger, omtalen af de væsentligste kilder, registraturer og eventuelt nyere litteratur er gengivet i sort. Hensigten er, at man på den måde kan foretage et opslag, hvis man blot ønsker at finde et emne eller myndighed eller en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes, tillige med den pågældende arkivsignatur. en nærmere undersøgelse ved at læse den historiske oversigt, oversigten om de væsentligste kildegrupper, registraturer og indgange til dem samt litteratur. Det kan være en hjælp, hvis man søger oplysning om en bestemt tidsperiode eller sag. De angivne årstal er indsat for at give en ide om udviklingen gennem tiden og om den betydning, som de kan have for søgning af arkivalierne. Ofte er der tale om en glidende udvikling, hvor årstallene kun kan være rettesnor for de ændringer, der sker over en længere periode. Hvis man ønsker en mere udførlig administrationshistorisk redegørelse for et bestemt emne, kan man benytte Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd

11 ADOPTION se informationsarket Adoption. AMTER Arkivsignatur: B0A-B9, AMS01-AMS06, AMK01- AMK I forbindelse med enevældens indførelse trådte amtet i stedet for den tidligere administrative enhed lenet. Amtmanden var en kongelig udpeget embedsmand, der bestyrede området på vegne af kongen Amtsreform. Danmark inddelt i 17 amter, heraf 9 nørrejyske Den amtslige forvaltning opdeles i to institutioner begge under amtmandens ledelse: den amtslige administration, der fortsat var kongens, fra 1849 Indenrigsministeriets lokale forvaltningsmyndighed, det folkevalgte amtsråd, som varetog de fælleskommunale opgaver Kommunalreform. Landet nu inddelt i 14 amter, heraf 6 nørrejyske. Institutionerne er: statsamtet, der varetager statslige og civilretlige områder med amtmanden som øverste chef. amtsrådet, der varetager de amtskommunale opgaver med folkevalgt amtsborgmester som leder. Væsentlige kildegrupper: For både amt og amtsråd ligger hovedparten af kildematerialet i administrationens korrespondance, d.v.s. journalsagerne. Indgangen hertil er journalerne. Amtet: Bevillinger, f. eks. til separation, skilsmisse, adoption og navneforandring, alimentationssager samt indberetninger om forhold i amtet. Amtmandens tilsynsopgaver har skabt et stort kildemateriale vedr. justitsvæsen, militær- og udskrivningsvæsen, skiftevæsen, landvæsen, fattigvæsen, skolevæsen, læge- og veterinærvæsen, veje og vandvæsen samt brandvæsen. Nogle af disse opgaver overgik i 1842 til amtsrådet. Amtsrådet: Væsentligste opgaver var fælleskommunale opgaver vedr. vandløb, veje og trafik, fattig- og skolevæsen, sygehuse og sundhedsvæsen og at føre tilsyn med den sognekommunale forvaltning af samme områder. Amtsrådet var også ansvarligt for den fælleskommunale ligning via amtsrepartitionsfonden. Det nedsatte endvidere en række kommissioner, nævn og udvalg. Arkivregistraturer: Amter før Amter 1793-o bd. For hvert amt findes forrest oversigter over materialet i både amt og amtsråd med sidehenvisning til afleveringsfortegnelse. Disse omtales i det følgende som henholdsvis: Amtsoversigterne og Amtsrådsoversigterne. Amter Indgange til registraturerne: Løgstrup, Birgit og Ingelise Rahn: Skiftearkivalier i de nørrejyske amtsarkiver Schultz, Annette Østergaard: Land-, vand- og vejvæsen. Kilder i nørrejyske amtsarkiver Bd Topografisk og alfabetisk Herredsregister til amtsarkiverne Litteratur: Worsøe, Hans H.: Amtmanden var med til det hele. Amtsarkiverne og deres brug. Arkivernes Informationsserie. 1991, Pedersen, Karl Peder: Enevældens Amtmænd. De danske amtmænds rolle og funktion i enevældens forvaltning AMTSLIGNINGSRÅD se Amtstuer AMTSLÆGER se Embedslæger AMTSSKATTERÅD se Amtstuer AMTSTUER Arkivsignatur: B9C-B23B 1662 Oprettet samtidigt med amterne, men sorterede direkte under Rentekammeret (senere Finansministeriet). Varetog amtets skatteopkrævning og regnskabsførelse. 9

12 1967 Ved en sammenlægning af amtsligningsinspektorater og amtstuer oprettedes amtsskatteinspektoraterne. Deres opgaveområde blev skatteansættelser af indkomster og formue samt varetagelse af de opgaver, som amtstuen førhen havde haft Amtsskatteinspektoraterne og distriktstoldkamre sammenlagdes til told- og skatteregioner I Nørrejylland nedlagdes Fredericia, Kolding og Skive told- og skatteregioner. Samtidig oprettedes fire toldcentre i henholdsvis Nord-, Syd-, Vest- og Østjylland, hvis forretningsområder også inkluderer skattevæsenet. Væsentlige kildegrupper: Jordebøger fra godserne, skattehovedbøger (fra 1793), sager vedr. udstykninger og vedr. matrikelvæsen (især i forbindelse med 1844-matriklen), amtsregnskaber. Amtstuer. 2 bd. Litteratur: Jørgensen, Harald: Lokaladministrationen i Danmark AMU-CENTRE se Erhvervsskoler ANERKENDTE TROSSAMFUND Arkivsignatur: C597-C600Ø Ved siden af den danske statskirke har der siden 1685 eksisteret en række anerkendte trossamfund, som har fået tilladelse til at forrette gudstjeneste og udføre kirkelige handlinger med retsvirkning, f. eks. vielser. Betingelsen for anerkendelsen har været, at trossamfundet førte kirkebøger efter nærmere fastsatte regler. Fra følgende anerkendte trossamfund er der afleveret kirkebøger til landsarkivet: Fredericia reformerte Menighed (anerkendt 1685, kirkebøger bevaret fra 1721). Fredericia romersk-katolske Menighed (anerkendt 1685, kirkebøger bevaret fra 1685). Det mosaiske Trossamfund (anerkendt 1814, kirkebøger bevaret fra 1814). De romersk-katolske menigheder (anerkendt 1851, kirkebøger bevaret fra 1865). De biskoppelige-metodistiske menigheder (anerkendt 1865, kirkebøger bevaret fra 1865). Det danske Baptistsamfund (anerkendt 1952, kirkebøger bevaret fra 1933). Væsentlige kildegrupper: Kirkebøger. For nogle menigheder: mandtalslister. Kirkebogskartoteket (i registraturafsnittet). Se i kartoteket efter bogstavet Å. Se også Valgmenigheder. ARBEJDSANSTALTER se Amter, Fængsler og Kommuner ARBEJDSFORMIDLING Arkivsignatur: AF01-AF Arbejdsanvisningen etableredes ved lov. Samarbejdede med de faglige arbejdsløshedskasser, der var blevet statsanerkendt i Arbejdsformidlingen (AF) oprettedes. Det offentlige havde herefter eneret på arbejdsformidling Arbejdsløshedskasserne fik atter mulighed for arbejdsformidling sideløbende med AF. Væsentlige kildegrupper: Protokoller over arbejdsløshedskassernes medlemmer, ledighedsstatistik, sager vedr. beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og regnskaber. Arbejdsformidling 1915-ca P.t. Kolding og Thisted. Se også Amtsoversigterne, afsnit IV.7: Ekstraordinær arbejdsløshed. Litteratur: Bender, Johan, Chr. R. Jansen og E. Korr Johansen: Arbejdsløshed i Danmark fra 1800 til i dag ARBEJDS- OG FABRIKSTILSYN Arkivsignatur: ATF1-ATF Allerede i 1830 erne greb det offentlige system ind med regler om forholdene på arbejdspladserne, og den første lov indførte en række sikkerhedskrav, for at dampmaskiner i det hele taget kunne tages i brug på en arbejdsplads. 10

13 1873 Ved lov ansattes arbejdsinspektører til at føre tilsyn i fabrikker og fabriksmæssigt drevne virksomheder dels med personalet, dets alder og vilkår, dels arbejdsstedernes indretning og drift. Ved opfølgende lovgivning i 1889 skulle kommunerne lokalt vælge maskinsynsmænd til at sikre maskinernes forsvarlige stand Den første samlede lov om sikkerhed i fabrikker centraliserede tilsynet. Der oprettedes et Fabriksdirektorat under Socialministeriet. Samtidigt hermed fik arbejdsmarkedets parter sæde i det nyoprettede Arbejdsråd, som fik indflydelse på regulering af arbejdsmiljøforhold Direktoratet for Arbejdstilsyn omfatter herefter alle former for lønarbejde Arbejdsrådets opgaver blev overtaget af Arbejdsmiljørådet. Samtidig ændredes tilsynskredsenes grænser, så de nu falder sammen med amternes. Væsentlige kildegrupper: Virksomhedsregistre, fabriks- og maskinsynsprotokoller, indberetninger om ulykkestilfælde. Arkivregistraturer: Arbejds- og fabrikstilsynskredse Arbejdstilsynskredse ARKIVALIER FØR 1559 Oversigt over arkivalier før 1559, bl. a. en række papirbreve og pergamenter. Ordnet dels efter embeder (bisper, godser m.v.), dels kronologisk. De enkelte dokumenter er fyldigere omtalt i registraturerne over de respektive embeder. (Reol 101). ARRESTHUSE se Fængsler BIBLIOTEK, LANDSARKIVETS Alfabetisk forfatter- og titelkartotek samt systematisk emnekartotek. Bøger på magasin bestilles på lyserøde bestillingssedler. Se kapitel 1, s. 4. BIRKEDOMMERE se Retsbetjente, dommere og politimestre BISKOPPER Arkivsignatur: C1-C Ved Reformationen blev det katolske bispegods overtaget af staten, og kongen overtog ansvaret for biskoppernes aflønning. Biskopperne blev nu udnævnt af kongen og udgjorde den øverste myndighed i gejstlige anliggender i de syv stifter. Da kirken således var blevet en statskirke, fik stiftslensmændene (amtmændenes forgængere) det følgende år indflydelse på stifternes økonomi Biskoppen og amtmanden fik i fællesskab myndighed til at forestå kirkernes lokale administration og regnskaber i det enkelte stift og udgjorde stiftsøvrigheden. Snart fulgte tilsyn med de økonomiske og materielle vilkår for skolerne, de offentlige stiftelser og de fattige Biskopperne vælges herefter af menighedsrådene og sognepræsterne i hvert stift. Biskoppernes embedspligter har været og er fortsat af såvel gejstlig som forvaltningsmæssig karakter. Deres hovedopgave er at følge og styrke det kirkelige liv i deres embedsområde og at føre tilsyn med præsternes og provsternes embedsførelse samt deres prædikener. Historisk set har biskoppens visitatspligt spillet en stor rolle, men er i det 20. århundrede gradvist blevet mindre væsentlig. På det forvaltningsmæssige område fungerer biskoppen som melleminstans mellem Kirkeministeriet og de underordnede kirkelige myndigheder og indtager rådgiverens rolle i forhold til de over- og underordnede instanser. Endvidere deltager biskoppen ved det indledende møde, når menighedsråd står overfor at besætte et præsteembede, og fører tilsyn med menighedsrådsvalgene. Væsentlige kildegrupper: Omfattende korrespondance med journaler, sager vedr. stiftsøvrighedens anliggender, indberetninger om kirkerne og forholdene i stiftet, sager vedr. den økonomiske forvaltning af kirkens ejendom, embedsbesættelser, visitatsprotokoller, vitaeprotokoller (præsternes selvbiografier), sager vedr. latinskoler, legater og stiftelser. 11

14 Arkivregistraturer: Ålborg Bispearkiv til Viborg Bispearkiv til Århus Bispearkiv til Ribe Bispearkiv til Journaler afleveret til de anførte år. Der er afleveret enkelte arkivalier af nyere dato. Se Fæste- og skiftearkivalier II, 1977, over fæste- og skifteprotokoller i biskoppens regi. Se også Provster og Præster. Litteratur: Koch, Hal og Bjørn Kornerup: Den danske kirkes historie. Bd BORGERLIG VIELSE Arkivsignatur: B25-B413, GF+geokodenummer, GFÆ+geokodenummer, ÆGT+primærkommunenummer 1851 Borgerlig vielse indført ved lov. Kun parter, af hvilke begge eller den ene part ikke tilhørte noget anerkendt trossamfund, kunne vies borgerligt. Vielsen blev foretaget af den stedlige retsbetjent, senere politimester Med ægteskabsloven fik alle adgang til at blive borgerligt viet. Vielsen blev i købstæderne foretaget af borgmesteren og i landsognene indtil 1970 af sognefogeden, herefter af kommunens borgmester. De pågældende embedsmænd blev også kaldt giftefogeder Med loven om registreret partnerskab mellem to personer af samme køn har parterne som udgangspunkt samme retsstilling som ved indgåelse af ægteskab. Registreringen foretages af borgmesteren og foregår som ved en borgerlig vielse. Væsentlige kildegrupper: Notarial- og ægteskabsprotokoller (til 1922), ægteskabsbøger og duplikater af ægteskabsbøger og journaler over udstedte attester. Borgerlige vielser Oversigt over borgerlige vielser i retsbetjent-, politimester-, sognefoged- og kommunearkiver. Litteratur: Lund-Andersen, Ingrid (m.fl. red.): Familieret BORGERSKAB 1475 Ved forordning blev det forbudt at drive handel andre steder end på købstædernes markeder og torve. Derfor skulle enhver indbygger i købstæderne søge om adkomst i form af et borgerskab, når han ønskede at drive handel eller udøve et håndværk Danske Lov indskærpede, at enhver, der ville drive borgerlig næring, skulle aflægge ed for borgmester og råd i den købstad, hvor han slog sig ned. Den pågældendes navn blev derefter indført i en borgerskabsprotokol eller borgerbog. 1857/62 I grundloven af 1849 anerkendtes retten til fri næring, hvilket udmøntedes i flere love Nogle næringer var endnu bundne, hvorfor udøvelsen fortsat krævede en lovlig næringsadkomst. Denne adkomst kaldtes fortsat borgerskab i købstæderne, mens det på landet og for kvinder kaldtes et næringsbevis. Adkomsterne indførtes i særlige politiprotokoller og udstedtes indtil 1919 af magistraten, herefter politimesteren Næringsbrev (tidligere næringsadkomst) afkræves nu kun auktionsholdere og vekselerer. Væsentlige kildegrupper: Borgerskabsprotokoller, borgerskabsbreve, fortegnelse over næringsbeviser, handelsregistre og firmaprotokoller. Linde, Helle: Borgerskaber og næringstilladelser o Oversigt over arkivalier vedrørende borgerskaber og næringstilladelser baseret på en gennemgang af rådstue-, retsbetjent- og politimesterarkiverne. Litteratur: Dybdahl, Vagn m. fl.: Håndværkets kulturhistorie. Bd Se også Indfødsret. 12

15 BRANDFORSIKRING købstæder Arkivsignatur: BrK1-BrK33 (1872-) 1761 En obligatorisk brandforsikring, Købstædernes almindelige Brandforsikring, oprettedes, hvor også landbygninger kunne optages. Forsikringen blev administreret af købstædernes styrelse under stiftamtmandens, efter 1793 amtmandens tilsyn De forsikrede landbygninger i Købstædernes Brandforsikring blev overført til Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger i Danmark Købstadsbrandforsikringen overgik til det private selskab Købstædernes almindelige Brandforsikring. Samtidig blev forsikringstvangen ophævet. I tiden fremover blev de bygninger, som ved oprettelse af nye købstæder kom til at ligge inden for deres grænse, i reglen overflyttet til Købstædernes Brandforsikring. Dette gjaldt Esbjerg (1899) og Løgstør, Nørresundby og Silkeborg (1900) I forbindelse med oprettelsen af købstæderne: Herning (1913), Struer (1917), Brønderslev (1921) og Skjern (1958) kunne ejendomsejere i købstadsområderne selv vælge forsikringsselskab Ophævelsen af købstadsbegrebet med kommunalreformen af 1970 og kravet om en harmonisering af forsikringslovgivningen som følge af Danmarks medlemskab af EF (1973) medførte, at skellet mellem forsikring af fast ejendom og andre forsikringsformer blev ophævet, og at alle forsikringsselskaber fik lov til at tegne brandforsikringer. Væsentlige kildegrupper: Forsikrings- og taksationsprotokoller. Forsikringsprotokollerne henviser til taksationsprotokollerne, hvori gives en beskrivelse af de takserede bygningers størrelse og kvalitet samt anvendelse. Brandforsikring købstæder. Oversigt over brandforsikringsarkivalier i amter, rådstuer og branddirektorater. Se også informationsarket Brandforsikring. Litteratur: Christensen, Harry: Bygninger før i tiden. Brandforsikring og bygningshistorie. Arkivernes Informationsserie BRANDFORSIKRING landbygninger Arkivsignatur: BrD1-BrD41 (-1872) BrL1-BrL35 (1872-) 1758 Det første private brandassurancesocietet for herre- og selvejergårde i Nørrejylland blev godkendt, mens endnu to private fulgte i henholdsvis 1760 og De to første gik dog hurtigt i opløsning, mens det sidste bestod indtil Den første offentlige brandforsikring, Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger i Danmark (Almindelig Brand), blev oprettet ved lov Branddirektoraterne, som i begyndelsen omfattede et helt amt, oprettedes. Tegning af brandforsikringer overgik således fra de lokale retsbetjente til branddirektørerne bistået af bygningskyndige taksationsmænd. 1850/60 Som en følge af at lovgivningen lettedes, så flere nye private brandforsikringsselskaber dagens lys. Selskaber på Læsø og i Thisted Amt var blandt de tidligste. En reform i 1858 indførte en opdeling af taksationerne, således at almindelige landbrugsbygninger o. lign. takseredes af sognetaksationsmænd, mens større bygninger og fabriksejendomme takseredes af branddirektøren sammen med amtstaksationsmænd Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger blev et privat forsikringsforetagende Med loven om oprettelse af foreninger med det formål at brandforsikre landbygninger opstod efterhånden en del selskaber. efter 1900 Den hidtidige lovbestemte opdeling af forsikring mellem købstad og land ophævedes i forbindelse med oprettelsen af de nye nørrejyske købstæder Herning (1913), Struer (1917), Brønderslev (1921) og Skjern (1958), hvor ejerne selv kunne vælge det forsikringsselskab, hvori de ville tegne brandforsikring Selskaberne indgik aftale om ikke længere at gå på strandhugst i andre selskabers kundekreds, og relationerne mellem selskaberne var stabil frem til 1970 erne Se under Brandforsikringer købstæder. 13

16 Væsentlige kildegrupper: Forsikrings-, taksations-, vurderings- (ved større bygninger og brandskader) og sognevurderingsprotokoller. På filmlæsesalen findes brandforsikringsarkivalier for landbygninger (S2). Arkivregistraturer: Christensen, Harry: De nørrejyske branddirektorater indtil Branddirektorater for landbygninger Se også Private brandforsikringsselskaber i PX18A. Litteratur: Christensen, Harry: Bygninger før i tiden. Brandforsikringer og bygningshistorie. Arkivernes Informationsserie. 1996, Christensen, Harry: De nørrejyske branddirektorater indtil , s og Christensen, Jens: Brandforsikringen gennem 150 år BYFOGEDER se Retsbetjente, dommere og politimestre BYGNINGSINSPEKTORATER Arkivsignatur: B239-B240A 1849 Blev der oprettet et bygningsdirektorat, der skulle stå for opførelsen, tilsynet og vedligeholdelsen af statens bygninger. Bygningsinspektoraterne under direktoratet er gennem tiden blevet opdelt og omlagt flere gange Bygningsdirektoratet nedlagt, og de seks kongelige bygningsinspektører sorterede derefter direkte under Indenrigs- og Boligministeriet. Som hovedregel har der været to bygningsinspektører for Nørrejylland Der er fem kongelige bygningsinspektører under By- og boligministeriet. Jylland dækkes af én bygningsinspektør. Væsentlige kildegrupper: Bygningssager vedr. bl.a. amtmandsboliger, statsseminarier, dommerboliger, tugthuse, bispe- og præstegårde og forstvæsenets bygninger. Bygningsinspektorater, der indeholder: Bygningsinspektoraterne i Århus og Nordjylland Bygningsinspektoratet i Odense vedr. bygninger i Jylland. Se også seddelregistraturen Planer og Tegninger. Litteratur: Ilsøe, Grethe: De kgl. Bygningsinspektorater. Arkiv BØRNEHJEM se Sociale institutioner CIVIL VÆRNEPLIGT Arkivsignatur: Y75-Y I henhold til loven om værnepligtiges anvendelse til civilt arbejde blev det muligt at søge fritagelse for militærtjeneste af religiøse årsager Også etisk overbevisning af politisk karakter kunne udvirke fritagelse for militærtjeneste. Væsentlige kildegrupper: Journal og korrespondance, indberetninger, arbejdsoversigter, bygningstegninger, personalesager, disciplinærbøger og regnskaber. Y-arkiver: Kompedallejren og Oksbøllejren DISTRIKTSLÆGER se Embedslæger DOMMERE se Retsbetjente, dommere og politimestre EMBEDSLÆGER Arkivsignatur: B117-B198, B241-B293, EMBL o Danmark inddelt i fysikater: lægekredse, ledet af en fysicus, som var universitetsuddannet læge. o Stifts- og landfysici: læger med overordnet sundhedsmyndighed og administrativ kontrol i et stift eller større område. 14

17 Distriktskirurger (fra 1838 distriktslæger) med hovedvægt på praktisk lægehjælp, herunder gratis konsultation for ubemidlede, og forebyggende opgaver. En administrativ omlægning gav anledning til nye embedsbetegnelser: 1915 Amtslæger: rådgiver i sundhedsforhold og tilsynsførende med praktiserende læger, tandlæger, jordemødre og apotekere. Kredslæger: tilsynsførende med kredsens sundhedsforhold og rådgiver for kredsens myndigheder Embedslægeinstitutionerne afløser efterhånden amtslæge- og lægekredsene. Væsentlige kildegrupper: Medicinalberetninger, fødsels- og dødelighedstabeller, epidemiberetninger, oversigt over medicinalpersonale, ligsyn og obduktioner (medico-legale forretninger), fødselsprotokoller (jordemoderprotokoller), fuldbårenhedsskemaer, vaccinationsprotokoller og dødsattester. Arkivregistraturer: Embedslæger I: Registratur over Stiftsfysikater og lægedistrikter Embedslæger II: Registratur over Amtslæge- og lægekredse Sygehuse, embedslæger, speciallæger. Seddelregistraturer. Litteratur: Steensberg, Axel (red.): Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede. Bd , og Dagligliv i Danmark i det nittende og tyvende århundrede. Bd Diverse kapitler vedr. lægevæsen. ERHVERVSSKOLER Ved siden af den gamle mesterlære opstod der i sidste halvdel af 1800-tallet en række handels-, søfarts- og tekniske skoler, der oven i den praktiske uddannelse underviste i en række faglige færdigheder, som oftest om aftenen. Skolerne udbyggedes i 1900-tallet især for handelsskolernes og de tekniske skolers vedkommende til egentlig dagundervisning Der blev indført et fagligt uddannelsessystem bestående af teori og praktik, EFG, der var tænkt som en afløser for mesterlæren, der dog i mange fag fortsatte med at leve videre side om side med EFG EUD, et system af uddannelser og specialer, har afløst EFG-uddannelse. Der findes ca. 85 EUD-uddannelser med i alt over 200 specialer. De omfatter såvel håndværks- og industrifag som handelsfaglige, kontorfaglige, jordbrugsfaglige og sevicebetonede fag. I hovedtræk findes følgende institutioner med EUD-uddannelsen: Handelsskoler Arkivsignatur: SKE-001-SKE032 Tekniske skoler Arkivsignatur: SKT-01-SKT-021 Søfartsskoler Arkivsignatur: SKN-01-SKN-08 Erhvervs- og produktionsskoler Arkivsignatur: SKP-01-SKP-20 AMU-centre Arkivsignatur: SKA-01-SKA-15 Se også Videregående uddannelser og Universiteter. FADERSKAB se informationsarket Faderskabssager FISKERIINSPEKTIONER OG -KONTROLLER 1858 Med lov om fiskeri i Limfjorden oprettedes under Indenrigsministeriet et tilsyn, som påhvilede dels politimestre og sognefogeder, dels en særlig dertil ansat fiskerikontrol, udrustet med politimyndighed I kraft af lov om fiskeri i hele Danmark udvides fiskerikontrollen til at dække hele landet Jylland opdelt i to fiskeriinspektorater, Esbjerg og Frederikshavn. Fiskeriinspektoraternes distrikter var dog ikke altid sammenfaldende med Jylland geografisk. År 2000 er Jylland opdelt i 5 fiskeriinspektorater: Frederikshavn, Nykøbing, Esbjerg, Fredericia og Randers og er udgangspunkt for tre fiskerikontrol- og redningsskibe. 15

18 Væsentlige kildegrupper: Udførselsprotokoller, oversigt over fartøjers landinger af fisk, oprindelsescertifikater og dagbøger. Arkivregistraturer: Fiskeriinspektioner og -kontroller indeholder: Afleveringer fra kontrolstationer i Esbjerg, Frederikshavn, Fredericia, Glyngøre, Hadsund, Hvide Sande, Krusaa, Lemvig, Padborg, Randers, Thyborøn og Århus. Seddelregistratur: Kontrolstationer i Grenå og i Nykøbing Mors, fiskeriinspektionsskibet Havørnen Se også Offentlige arkiver, OX11: Kommissioner vedr. fiskeriet FLYGTNINGELEJRE Arkivsignatur: OX2D1- OX2D Efter den tyske kapitulation i maj 1945 overtog den danske stat administrationen af de lejre i hele Danmark, hvor den tyske værnemagt fra begyndelsen af 1945 havde indkvarteret mere end civile flygtninge fra Østersølandene. Afviklingen af lejrene, der skete gradvist frem til 1949, blev forestået af Statens civile Luftværn. Væsentlige kildegrupper: Administration, korrespondance og regnskaber, flygtningekartoteker, retsprotokoller og straffe- og cilvilsager, sager vedr. forplejning, kirke- og skolevæsen, korrespondance vedr. eftersøgning, overflytning og hjemsendelse. Arkivregistraturer: Lejrene for tyske flygtninge Seddelregistratur. Arkivalier i præstearkiverne vedr. de tyske flygtninge Litteratur: Havrehed, Henrik. De tyske flygtninge i Danmark Se også Statens civile Luftværn. FOLKEREGISTRE Arkivsignatur: KK1-KK33 og LK1-LK I alle kommuner blev oprettet folkeregistre, hvor enhver indbygger blev registreret. Registrene ajourførtes med hensyn til persondata og ved fra- og tilflytninger Indenrigsministeriet oprettede et centralt personregister CPR, hvortil kommunerne skal indsende de oplysninger, som de modtager i folkeregisteret. Mod et gebyr og mod identifikation af den person, som man søger, kan man på det lokale folkeregister få oplysning om en borgers nuværende navn, nuværende adresse og evt. død, forsvinden eller udrejse af landet. Dersom der er tale om en afdød person, og de oplysninger, der søges, er mere end 30 år gamle og ikke findes i CPR, kan man yderligere få oplyst fødselsdato og -sted, ægteskabelig status, til- og fraflytningsdatoer og -adresser, dødsdato og -sted. Væsentlige kildegruppe: Folkeregisterkort, tilgangs- og afgangsprotokoller. Arkivregistraturer: Købstadskommuner. Ordnet alfabetisk efter købstad, Christensen, Harry: Landkommuner. Ordnet efter amtsrådskreds, o FOLKETÆLLINGER Folketællingerne for hele landet opbevares på Rigsarkivet, men findes på mikrokort på alle landsarkiver, Rigsarkivet og Erhvervsarkivet for følgende år: 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1880 og For Vestindien og Færøerne fra 1855, 1880 og 1890, for Slesvig (nuværende Sønderjylland og Sydslesvig) fra 1803 og For hver folketælling findes et mikrokortkatalog, som består af et stedregister og en topografisk oversigt. I dette er gadenavne under København og købstæder samt sognenavne under herrederne opstillet alfabetisk. Desuden findes heftet Folketællinger på mikrokort. En vejledning. Litteratur: Degn, Ole: Alle skrives i mandtal. Folketællinger og deres brug. Arkivernes Informationsserie FORENINGSARKIVER Arkivregistraturer: Forenings- og erhvervsarkiver for Nordjyllands Amt Foreningsarkiver for Vejle Amt

19 Foreningsarkiver for Viborg Amt Foreningsarkiver for Århus Amt Foreningsarkiver for Ribe Amt Ovennævnte registraturer er udgivet af amternes lokalhistoriske arkiver. De medtager også arkiver, der opbevares på landsarkivet. Se også Private selskaber, foreninger. Litteratur: Frandsen, N.H.: Foreningshistorie og retsbetjentarkiver. Arkivernes Informationsserie. 1991, og Rambusch, Sigurd: Vælgere i organisation. Om vælgerforeningers historie. Arkivernes Informationsserie FORLIGSKOMMISSIONER Arkivsignatur: B443B-B Oprettet i købstæderne og på landet med henblik på at opnå forlig i borgerlige sager, skiftesager dog undtaget, der ellers ville være bragt for en domstol. Forliget havde samme retskraft som en dom afsagt ved en domstol Ændret administrativt, således at landdistrikterne blev inddraget under købstæderne Forligskommissionerne nedlagt, og de sager, der tidligere havde været forelagt disse, overgik til domstolene. Væsentlige kildegrupper: Protokoller og sager vedr. ejendomme, rettigheder og gæld (skifteforretninger undtaget), indkvartering og mægling i ægteskabssager. Forligskommissioner Se også Amtsoversigterne, afsnit III.6: Forligskommissioner (indtil 1851). Litteratur: Dombernowsky, Lotte: Slagsmaale ere nu om Stunder langt sjældnere FREDNINGSNÆVN Arkivsignatur: FRN1-FRN Den første egentlige naturfredningslov gennemførtes. I medfør af loven blev der nedsat særlige domstole, fredningsnævn, som varetager gennemførelsen af de konkrete fredningssager Oprindeligt fandtes ét fredningsnævn i hvert amt og fra 1970 erne indtil 1992 ofte flere i hvert amt. Herefter blev antallet af fredningsnævn atter reduceret til blot ét i hvert amt. Væsentlige kildegrupper: Konkrete fredningssager og kendelser. Fredningsnævn FYRVÆSEN Arkivsignatur: Y1-Y Det kgl. danske Fyrvæsen blev oprettet. Der opførtes fyr på Skagen, Anholt og Kullen. o Fyrvæsenet administrativt organiseret. o De fleste fyr automatiseredes, og de fleste administrative funktioner blev overtaget af Fyrdirektoratet, senere Farvandsvæsenet. Væsentlige kildegrupper: Korrespondance, tjenestejournaler og regnskaber. Y-arkiver. Fyrvæsen. Litteratur: Det danske Fyrvæsen juni FÆNGSLER Arresthuse o Indrettet i købstædernes rådhuse, fra 1850 erne dog ofte selvstændige bygninger. Brugt til kortere fængselsstraffe, f. eks. fængsel på vand og brød. Alvorlige forseelser medførte frem til midten af 1700-tallet oftest tvangsarbejde, f.eks. på Bremerholm i København. 17

20 Tugthuse Arkivsignatur: B204-B210 o Tugt-, rasp- og forbedringshuse indført. I begyndelsen brugt til at bekæmpe løsgængeri, senere især som straf mod grovere forbrydelser. I Nørrejylland fandtes Viborg Tugthus ( ) og Horsens Tugthus (1853, fra 1933 overgået til statsfængsel). Arbejdsanstalter Arkivsignatur: ARB-001 (Viborg), ARB-008 (Ringkøbing) o For personer idømt straffe for løsgængeri, betleri og mindre, gentagne forseelser eller mere generelt for at have en uordentlig levevis. Arbejdshus Arkivsignatur: B I forbindelse med Socialreformen i 1933 oprettedes Statens Arbejdshus i Sønder Omme til afløsning af arbejdsanstalterne, hvis virksomhed dog først endelig var bragt til afslutning o Statsfængsler Arkivsignatur: B205-B Trådte i stedet for tugthus. I Nørrejylland efterhånden udbygget til at omfatte seks statsfængsler. Væsentlige kildegrupper: For fængslernes vedkommende: Protokoller over de indsatte (fangeprotokoller), straffe- og arbejdsprotokoller, sager vedr. fængslets drift og de indsattes forhold. For arbejdsanstalternes og tugthusenes vedkommende: Stambøger, arbejdsbøger og protokoller over udført arbejde. Arkivregistraturer: Tugthuse og statsfængsler Seddelregistratur: Arbejdsanstalter. Se også Retsbetjentarkiverne: fra o.1850: arrestjournaler. Frem til 1842 kan man finde arresthusarkiver i Amtsoversigterne, afsnit II.1: Justitsvæsen, derefter i Amtsrådsoversigterne, afsnit III.7: Råd-, ting- og arresthuse. Litteratur: Hvidtfeldt, Johan: Viborg Tugthus i 1700-årene, i Jyske Samlinger. Ny rk. I , s. 1ff, og Christiansen, Svend E. og Th. Møller: Statsfængslet i Horsens FÆSTEPROTOKOLLER se Godser GIFTEFOGEDER se Borgerlig vielse GODSER o. 1400/1600 I løbet af disse århundreder opstod det klassiske danske godssystem bestående af en hovedgård, ofte med tilhørende jord, skov, mølle m.m. drevet af godsejeren, og omliggende fæstejord, drevet af bønderne, der ydede afgift, landgilde, til godsejeren. I forhold til centraladministrationen bestod godsets funktion i at opkræve og inddrive de kgl. skatter og afgifter hos bønderne og udskrive bønderkarle til militærtjeneste. Inden for godset var de vigtigste opgaver at inddrive tiende- og fæsteafgifter, afholde regelmæssige syn over fæstebrugenes tilstand, oprette fæstekontrakter og senere i perioden at tilrettelægge hovedgårdsdriften bl.a. ved organisering af hoveriarbejde Landboreformerne betød generelt en afvikling af godset som administrativ enhed Fæstegodset overgik gennem dette århundrede til selveje, og de fleste godser omformedes til storlandbrug og skovbrug med husmænd og landarbejdere som arbejdskraft Lensafløsningsloven inddrog omkring 25% af storgodsernes (len og fideikommiser) jorder, og i de følgende årtier reduceredes antallet af godser. Væsentlige kildegrupper: Jordebøger, fæsteprotokoller, skifteprotokoller, udskrivningsvæsen (indtil 1850), korrespondance og regnskaber vedr. godsets drift. Litteratur: Løgstrup, Birgit: Jorddrot og offentlig administrator. Godsejerstyret inden for skatteog udskrivningsvæsenet i det 18. århundrede

21 Privatejede godser Arkivsignatur: G1-G487 Arkivregistraturer: Godsarkiver ca A-Å. Bd. I-IV, I første bind findes topografisk oversigt med godsernes beliggenhed inden for hvert amt. Rasmussen, Poul: De private godsers fæste- og skiftearkivalier. Oversigt Alfabetisk oversigt over de enkelte godsers fæste- og skiftearkivalier ca Se også Personregistre til godsernes skifte- og fæsteprotokoller, kapitel 4, s. 42ff. Ryttergods Arkivsignatur: GRyt1-GRyt9 Ryttergods er betegnelsen for det krongods, der i tiden fra 1670 og frem til 1760 erne var udlagt til underhold for det nationale rytteri. Væsentlige kildegrupper: Jordebøger, sessions- og skifteprotokoller samt korrespondancesager, f. eks. vedr. skatter og afgifter, ejendomme og kriminelle handlinger. Rasmussen, Poul: Ryttergodserne (med udførlige sag- og stedregistre) Se også Fæste og Skiftearkivalier II. 1977, og Landsarkivet for Nørrejylland og hjælpemidlerne til dets benyttelse. Bd. 1, s , hvor ryttergodsdistrikterne omtales udførligt. Statsgodser Arkivsignatur: OX9A Det jyske godsinspektorat administrerede fra 1822 til 1850 de godser, som staten havde overtaget på grund af skatterestancer. Seddelregistratur. Statslige og kirkelige godsadministratorer Arkivregistraturer: Kirkeinspektioner, latinskoler og hospitaler, der indeholder: Kirkeinspektioner Arkivsignatur: C Topografisk oversigt. Især godsarkivalier for domkirkernes vedkommende ca Latinskoler Arkivsignatur: C633-C638 Topografisk oversigt ca Hospitaler Arkivsignatur: C646A-C658 Topografisk oversigt ca Se også Præster, Provster, Biskopper samt Hedekolonier For alle godstyper se endvidere: Nygård, S.: De jyske hovedgårdes ejere. De såkaldte Nygårds sedler giver oplysninger om hovedgårdejere indtil ca De er forsynet med en lang række kildehenvisninger med landstingets skøde- og panteprotokoller som den vigtigste kilde. Jyske Godsarkiver på Rigsarkivet. Bd Alfabetisk oversigt over Rigsarkivets registratursedler vedr. jyske godser. Jyske Godsarkiver, som ikke findes på Landsarkivet. Bd. II vedr. godsarkiver i privateje. Personregistre til de private godsers skifteprotokoller, se kapitel 4, s GRUNDFORBEDRINGSVÆSEN Arkivsignatur: OX9E 1917 Statens Grundforbedringsvæsen oprettet med det formål at undersøge de forskellige jorders behov for afvanding, mergling m.v. I 1922 overførtes dets opgaver til Hedeselskabet I henhold til lov blev der nedsat et udvalg i hver amtsrådskreds til behandling af ansøgninger om statslån til grundforbedring. Senere fik udvalgene også til opgave at behandle ansøgninger om lån til forbedret staldhygiejne og siloer samt om Marshalllån Udvalgene ophævet. Væsentlige kildegrupper: Forhandlingsprotokoller, journaler og bevillinger vedr. lån, protokoller vedr. staldhygiejne. 19