Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord"

Transkript

1 Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord Sandholm Nor, Noret med Halling Sø, Bruns Nor Vidtstrakt vådområde mellem Harboøre Tange i nord og det høje morænelandskab fra Bovbjerg til Hygum i sydøst. Gennem mere end 200 år er det flade land inddiget og udgrøftet som led i kystboernes kamp mod stormfloder og oversvømmelser fra hav og fjord. I dag er Sandholm Nor (ca. 52 hektar) og Bruns Nor samt Halling Sø (ca. 10 hektar) drænet væk, mens vandfladen i Noret er reduceret ganske betydeligt. Se også lokaliteten Hygum Nor med Plet Enge. Kortene er fra 1800, 1882 og Lemvig kommune. Koordinater: Sandholm Nor ( , ), Noret ( , ), Halling Sø ( , ), Bruns Nor ( , ). Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

2 Videnskabernes Selskabs kort fra år 1800 giver et godt billede af det vanddrukne landskab, som bønder og fiskere i Harboøre har kæmpet med og ændret radikalt gennem de seneste 200 år. Den langstrakte fjordarm på kortet fra Ferring Sø i sydvest og op til Nissum Bredning i nordøst menes at være opstået ved havets gennembrud af klitterne tilbage i tiden før 1600-tallet. Går man tilstrækkelig langt tilbage, så var der ikke tale om en fjord, men et åbent sund eller sejlled, der tillod sejlads mellem Vesterhavet og Limfjorden. Sejlleddet menes at være tilsandet i 1100-tallet, men vedblev op til vore dage at være det svage punkt i bolværket mod stormfloder med oversvømmelser fra både hav og fjord. Indsøerne fra Ferring Sø over Veserne, Noret og det i dag udtørrede Sandholm Nor kan ses som resterne af Ferring-Løbet, som det gamle sejlled også kaldes. Den første afvandingskanal 1825 var skæbneåret for den ubrudte kystlinje mellem Harboøre og Agger. Det år brød Vesterhavet gennem tangen og skabte en permanent åbning til havet på tværs af Aggertange. Det Vindmøllen ved Bruns Nor pumpede stadig i 1956, selvom noret var nivelleret ud og fyldt op med jord som led i statens bygning af dæmningen op over Harboøre Tange. Foto: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. skete november Denne stormflodskatastrofe vakte enorm opmærksomhed landet over. Guldalderdigteren Adam Oehlenschläger skrev digtet»oversvømmelsen«, der blev fremsagt i Studenterforeningen i København til fordel for de skadelidte landsmænd ovre i Vestjylland. Man var måske nok så meget optaget af digtets dramatiske beretning om ligkisterne, der kom til syne i skrænterne efter havets angreb på Agger Kirkegård, som af selve nødhjælpsindsamlingen. Efter den dramatiske 1825-stormflod, som oversvømmede store dele af Harboøre sogn, blev bønderne i Harboøre, Hygum, Engbjerg og Vandborg sogne udkommanderet på pligtarbejde. De skulle grave en afvandingskanal fra Nørre Vese til Hygum Nor. Det tog dem ikke længe. Arbejdet var færdigt allerede i 1826, og kanalen ligger der den dag i dag. Ideen var, at kanalen skulle bortlede vandet, hvis havet atter brød gennem klitterne og ind i Ferring Sø for derfra at true med at skylle videre op gennem Veserne og Noret og oversvømme Harboøre fra syd. Den kunstige kanal skulle aflaste vandsystemet ved at optage sin del af vandet, så det gamle sund Ferringløbet op gennem Veserne, Noret og Sandholm Nor kunne klare at aflede resten til Nissum Bredning, uden at Harboøre by blev sat under vand. Nogen garanti mod uvejrets rasen var denne kanal dog ikke. Da oversvømmelserne i 1839 kom bagfra, det vil sige inde fra Limfjorden, gik det atter galt. De første par dage af januar havde en vestenstorm presset store vandmasser ind i Limfjorden gennem Aggerkanalen og et nydannet gennembrud af tangen. Natten til 8. januar drejede vinden i sydvest og tiltog i styrke, og vandmængder i hidtil ukendt målestok nu gennem flere nye gennembrud af tangen blev presset ind i fjorden, hvor vandstanden næste morgen steg til»en Højde, som ej i Mands Minde kan erindres og lod befrygte stor Ødelæggelse«. Stort set hele Harboøre blev sat 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord

3 Så sent som i 1959 var det åbne landskab syd for Harboøre stadig kvægland med masser af græssende køer på de åbne vidder, der også var begyndt at tiltrække turister. Foto: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. under vand, og fra gården Vester Stausholm lige nord for byen berettes,»at vandet stod op midtvægs, så man måtte have får og kalve op på staldloftet. Stuehuset lå lidt højere, og hestene blev derfor sat ind i forstuen der, mens manden, Ove Gay, med kone og børn opholdt sig på loftet. Om morgenen, da de kom ned, flød det med stumper af gulvbrædder, som hestene havde skrabet løse, og op på dagen kom en båd til og sejlede folkene til Store Stausholm.«Staten giver tilskud Bønderne indrettede sig hver især på de barske forhold. Med beskedne digeanlæg, ofte blot en jordvold af en meters højde, forsøgte hver mand at beskytte marker og bygninger, men i december 1873 gik det atter galt. Ved denne alvorlige hændelse»oversvømmedes Harboøer endog i den højde, at vandet trængte sig ind i flere huse, hvorfor flere lodsejere anså det for det eneste hjælpemiddel for Harboøer mod stormflod at opføre et dige eller dæmning fra klitterne nord for Langerhuse forbi Sivi til Lars Hylds hus«. Som den første formand for Nordre Digelag indledte gårdejer Lars Sand Kirkgaard lagets protokol med ovenstående beretning. Og han fortsatte i karakteristisk vestjysk sprogbrug:»- men tanken om et sådan dige kunne ikke alene opføre den«. Bønderne måtte altså gå sammen for at løse opgaven, og med økonomisk hjælp fra den netop nedsatte Kystkommissionen af 23. februar 1874 opførtes i løbet af sommeren 1874 det vest-østgående Bruns Nor- Fra 1100-tallets gamle Engbjerg Kirke har man en formidabel udsigt over Veserne og Noret i den sydvestlige del af det store vådområde syd for Harboøre. Vandfladen forrest i billedet er Nørrevese, mens det stærkt indskrænkede Noret ses længe ude. Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

4 Den gamle Sandholm Gård, der kunne føres tilbage til slutningen af 1700-tallet, ligger i dag som en udbrændt ruin ved siden af en stor svinefabrik uden beboelse. dige nord om Langerhuse med et statstilskud på 5000 rigsdaler. Det var rigtig heldigt, for sidst i oktober samme år væltede endnu en stormflod ind over egnen, der atter måtte se store områder sat under vand. Hvis man ville have styr på oversvømmelserne i fremtiden, var det uundgåeligt med endnu et dige. Det kunne bønderne i Harboøre sagtens indse. De mente også, at det skulle forløbe fra Lars Hylds hus oppe ved Limfjorden og ned forbi Sandholm til Normark og ud over Dungrav, som forbandt Nørrevese og Noret, den store indsø nedenfor Egebjerg Kirke. Kun da ville man være skærmet mod både hav og fjord. Allerede i juni måned 1874 havde Harboøre-beboerne ansøgt om at få nedsat en landvæsenkommission til at afklare visse spørgsmål ved opførelsen af netop dette dige»til at afværge den hyppige indtrængen af saltvand fra Ferring Sø og Limfjorden, når disse fyldtes med højvande fra havet«. Der var klart brug for et værn mod saltvandsoversvømmelser fra Ferring Sø, da det åbenbart stadig forekom, at havet brød ind over den smalle klitrække. Men nu begyndte stridighederne. vandet jo blive ledt ud over deres Plet Enge syd og øst for Noret og videre til Hygum Nor. Det ville betyde risiko for store skader på Hygum-bøndernes afgrøder. Derimod ville de gerne være med i foretagendet, hvis man ville lade kystdiget fortsætte fra Lars Hylds hus i Hårum langs Limfjorden til Stenodde i Hygum. Det ville nemlig give beskyttelse for Plet Enge mod højvande fra Limfjorden. Nu var det Harboøre-bøndernes tur til at sætte hælene i. Støttet af digesagkyndigheden i skikkelse af civilingeniør Fibiger, der havde udarbejdet planen for diget, advarede de mod at lukke fjordkysten med et dige, som jo ville spærre vandmasserne inde, hvis det kom til et havgennembrud til Ferring Sø i syd. Selvom et sådan fjorddige blev forsynet med sluser, ville det ikke være nok, med mindre sluserne blev bygget med enorme dimensioner. Det blev Hygum-bønderne, der gav sig, dog kun på den betingelse, at Harboøre-bønderne ikke modsatte sig diger, der skulle beskytte ejendommene i Hygum. Endvidere blev det aftalt, at beboerne i Vejlby skulle danne deres eget digelav og selv sørge for beskyttelse mod oversvømmelser, især fra Ferring Sø. Efter nogen diskussion af den mest hensigtsmæssige udformning af digerne blev dette også afklaret, og man enedes om at lade to sluser opføre, en ved Bruns Nor og en ved Sandholm Nor (se kortet fra 1882). Noret må ikke udtørres Nytårsaften 1874 afsagde landvæsenskommisionen sin kendelse, og den fulgte i grove træk civilingeniør Fibigers og Harboøre-bøndernes plan. Diget byggedes i løbet af foråret 1875, og allerede i april valgte man et tremandsudvalg, der fastsatte en række bestemmelser for det nye dige. Det blev besluttet, at Noret aldrig ville kunne sælges af digelaget, og at fiskeriet skulle være frit, så længe der var åbent vand i Noret, og opvæksten af tagrør og opgrøde ikke blev beskadiget. Den bestemmelse skulle årtier senere får stor betydning. Det blev også bestemt, at Noret ikke måtte udtørres ved»kunstige midler«. Fiskeriet, jagten, rørskæret og høsten af siv var for værdifuld. Her har vi sandsynligvis forklaringen på, hvorfor det store, lavvandede nor stadig er nogenlunde intakt, hvorimod Sandholm Nor forlængst er afvandet og kultiveret. Sandholm Nor var ikke beskyttet af en tilsvarende klausul. Helt undgik Noret dog ikke at mærke de nye tider. Pumpestationen, der trækker drænvandet ud fra Sandholm Nor, står oppe i det nordøstre hjørne, lige bag Thyborøn Kommunes Genbrugsstation. Det grønne vand i pumpekanalen viser, hvor overgødsket egnen er. Foto: 12. sept Strid om havdige eller fjorddige Bønderne i Hygum gik også ind for digeplanen, men var ikke tilfredse med selve placeringen. De var utrygge ved den sydligste del af diget, der skulle føres gennem Dungrav. Hvis havet brød ind ved Ferring Sø, og vandpassagen gennem Dungrav til Noret og videre op til Sandholm Nor og ud i fjorden var spærret, ville 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord

5 Man kan overhovedet ikke genfinde Sandholm Nor i terrænet i dag, til trods for at det stadig eksisterede for 50 år siden. Noret er slettet af landkortet og vel efterhånden også af lokalbefolkningens bevidsthed. Her er blot nogle sandede marker, der lugter af gylle, og som opdeles af læhegn. I de åbne grøfter står der stadig tætte klynger af tagrør som en rest af naturen fra norets dage. Foto: 12. sept I 1889 blev det vedtaget, at digelagets bestyrelse»på det strengeste skulle ved loven forfølge de lodsejere, som for fremtiden går uden for skellet og tager rør, siv eller andet«. Heraf kan man udlede, at i de 14 år, diget havde fungeret, var der sket en udtørring af Noret, så tørre arealer var opstået uden for skellene mellem bøndernes jorder, der oprindeligt strakte sig 30 alen (18,8 meter) fra tørt land og ud i vandet. Afgrøderne på de nye tørre arealer, der tilhørte digelaget, må åbenbart have haft en betydelig værdi. I 1892 noteres for første gang salg af græs og rør fra Noret, og i 1897 drøftes det,»om de, som købte græs og rør i Noret, måtte have ret til at bruge disse stykker som græsning om efteråret«. Man vedtog, at det så skulle med i auktionsbetingelserne fremover. Sandsynligheden taler for, at det også var i denne periode frem mod århundredeskiftet, at den lille Halling Sø på ca. 10 hektar mellem Noret og Sønder Vrist-Vejlby blev tørlagt og kultiveret og forsvandt. I dag er det ikke muligt at genfinde søen i landskabet. Også Noret er svundet ganske meget ind. En sammenligning af kortbladene synes at vise, at Norets vandflade i dag blot er en femtedel af, hvad den var for 130 år siden. I 1898 forsøgte gårdejer Gregers Kirk at købe alle digelagets ejendomme med fiskeret for kr. (3,1 mio. kr. i 2009-værdi). Forslaget blev sat til afstemning, og resultatet blev, at 47 lodsejere var parat til at sælge, 12 ville ikke, mens»en del ville ikke nogen af delene«. Men det kom aldrig til nogen handel. Formodentlig har amtet nægtet tilladelse, da det jo ville stride mod bestemmelserne fra Limfjordsudvalget kritiserer I 1901 var digelagets gæld betalt. Fremover kunne der udbetales et lille overskud til alle interessenter, og i de bedste år, som f.eks. 1922, løb det samlede beløb op i 4899 kr. ( kr. i 2009-værdi). Nogen overskudsforretning fik digelaget dog ikke lov at udvikle sig til. Fjord og hav var der styr på med de to diger, men overflødigt regnvand i mængder kunne også truede afgrøderne. Ganske vist havde man de to sluser, men det var ikke altid, at de battede tilstrækkeligt. Man vedtog derfor i 1913 at bygge en vindmotor ved Dungrav, så der kunne lænses vand ud af Noret, når det skønnedes nødvendigt. I 1926 blev der indkøbt en ny snegl til Dungrav-pumpen, og i 1928 ville man istandsætte møllen og nu også begynde at pumpe med vindmotor ved Sandholm-slusen. Bestyrelsen besluttede dog at indhente sagkyndig bistand forinden og henvendte sig til Hedeselskabet. En ingeniør kom ud og beså forholdene, og han mente, at de påtænkte planer ville være utilstrækkelige og spild af penge. Han tilbød derefter at udarbejde et overslag over,»hvad det ville koste at blive nogenlunde herre over vandet«. På en generalforsamling tog lods- Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

6 Halling Sø i sydvesthjørnet over mod Vrist er fuldstændig drænet væk og kultiveret som landbrugsjord. Kun selve navnet står tilbage på nutidens kort som et minde om den lille sø. Foto: 12. sept ejerne stilling til dette overslag, og man vedtog at føre det ud i livet»med stor stemmeflerhed«. Planen blev gennemført i årene Ved udløbene fra Noret (Dungrav), Sandholm Nor og Bruns Nor blev der bygget pumpestationer, der hver bestod af en 14 meter høj vindrose på et 15 meter højt stativ og en 5,2 meter lang vandsnegl med en diameter på 1,2 meter. Den maksimale løftehøjde var 2,2 meter, og kapaciteten for de tre anlæg svarede til en afstrømning på 66 liter i sekundet pr. kvadratkilometer opland. I alt kalkulerede man med at skulle bortskaffe nedbør og drænvand fra 1620 hektar opland. Sneglene kunne kobles fra vindmotorerne, så de kunne drives af hjælpemotorer ved vindstille, men sådanne blev dog ikke umiddelbart anskaffet. Ved alle tre nor blev der også gennemført omfattende gravearbejder for at uddybe kanalerne frem til pumpestationerne. Hele projektet kom til at koste kr. (2,2 mio. kr. i 2009-værdi), hvoraf de kr. gik til pumpestationerne, mens de kr. var betaling for kanalarbejderne. Alle pengene måtte bønderne ud at låne. Nogen overvældende succes blev arbejdet ikke, bl.a. fordi kanaler og afvandingsgrøfter ikke var effektive nok. Digelaget fik både læst og påskrevet, da Limfjordsudvalget var på besigtigelse i august Flere steder var digerne blevet beskadiget, især ved overkørsler, og på lange strækninger var de for lave 24 til 33 centimeter manglede, konstaterede udvalget. Da de var opført af sand, betragtede man de nævnte mangler og beskadigelser som risikable og som udgangspunkt for farlige digebrud. Limfjordsudvalget måtte tilråde, at digerne blev istandsat og forhøjet for en udgift på kr. ( kr. i 2009-værdi). I 1935 anskaffede man en dieselmotor til Dungrav-pumpestationen, så der kunne lænses vand ud døgnet rundt. I 1943 besluttede man under ledelse af Hedeselskabet at udvide kanalsystemerne, så samtlige tre pumpeanlæg blev koblet sammen. Noret, Bruns Nor og Sandholm Nor i dag Norets frie vandflade blev indskrænket noget allerede i slutningen af 1800-tallet, men først ganske dramatisk efter effektiviseringen af pumpningen i I dag ligger der blot en rest vandspejl tilbage på en femtedel af den oprindelige udstrækning, men den gamle 1875-bestemmelse om aldrig at sælge Noret har sandsynligvis forhindret en total udtørring og kultivering. Halling Sø i sydvest hjørnet over mod Vrist er fuldstændig drænet væk og kultiveret som landbrugsjord. Kun selve navnet er tilbage på nutidens kort som et minde om den lille sø. Bruns Nor udslettedes fuldstændigt i midten af 1950 erne, da en ny landevej og jernbane førtes gennem noret og op over den nyanlagte dæmning, der afsnørede Harboøre og Thyborøn fjorde som konsekvens af Thyborønloven (læs nærmere under lokaliteten Harboøre Tange). Dæmningen stod klar i 1955, hvorefter jernbanelinjen Lemvig-Thyborøn blev flyttet over på dæmningen sammen med den nye landevej. Det første tog kørte op over dæmningen 23. aug Jernbaneforbindelsen til statshavnen i Thyborøn var åbnet helt tilbage i 1899, men med et vestligt forløb op langs klitterne mod Vesterhavet. Udløbet fra Bruns Nor til Nissum Bredning, hvor vindmøllen havde stået og pumpet siden 1930 erne, ligger i dag lige øst for landevejens start på dæmningen. Efter 1945 var man også gået over til elektrisk drift af pumperne, sidst ved Sandholm Nor i I referatet fra generalforsamlingen det år hedder det:»herefter kan man være sikker på altid at kunne holde vandet ude, hvilket det kneb med, så længe man var afhængige af vindmotorerne«. Så først nu blev det udtørrede Sandholm Nor kultiveret og inddraget i den almindelig omdrift. I dag er Sandholm Nor omdannet til moderne landbrugsland, omend ikke i bedste kvalitet. Høje levende løvhegn, især med piletræer og indslag af rynket rose, opdeler de sandede marker, hvorfra der står en stank af svinegylle det meste af året. Her ligger en større svinefabrik op ad den gamle Sandholm Gård, der fandtes allerede i år Kun stuehuset stod tilbage i 2005, men i 2009 var huset udbrændt og forladt, mens gårdspladsen flød med ødelagte møbler og andre efterladte ejendele. Kilder Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25. januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Fabech, Charlotte & Jytte Ringtved: Vikingetidens Vestlimfjord en fjern afkrog eller et vigtigt farled? Limfjordsprojektet. Rapport nr. 6, 1993, s Forfatterens besøg på lokaliteten, 12. september 2005 og 27. september 2009 (fotos). Langer, Anders V.: Digelag på Harboøre. Hardsyssels Årbog, 2. række, bind 9. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Plum, Ole-Chr. Munk: Lemvigbanen Dansk Jernbane-Klub DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord

7 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Veserne, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 129 fuglearter, som er registreret fra Veserne, pr. 5. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/1) Bjergand (41/631) Krumnæbbet Ryle (1/5) Bjerglærke (1/9) Lille Lappedykker (37/216) Havlit (1/1) Almindelig Ryle (9/584) Landsvale (1/10) Toppet Lappedykker (94/1553) Hvinand (46/993) Brushane (57/5288) Bysvale (1/2) Gråstrubet Lappedykker (31/49) Nordisk Lappedykker (2/3) Sorthalset Lappedykker (165/2070) Skarv (6/191) Rørdrum (3/4) Sølvhejre (2/2) Fiskehejre (21/215) Hvid Stork (1/4) Knopsvane (47/651) Sortsvane (3/5) Pibesvane (10/995) Sangsvane (18/492) Sædgås (1/1) Kortnæbbet Gås (14/8618) Blisgås (2/3) Grågås (8/82) Snegås (1/2) Canadagås (10/66) Bramgås (2/7) Gravand (42/645) Pibeand (35/2798) Knarand (6/10) Krikand (20/1524) Gråand (20/748) Spidsand (18/453) Atlingand (4/10) Skeand (38/124) Taffeland (117/21589) Troldand (98/8141) Lille Skallesluger (3/3) Stor Skallesluger (7/70) Amerikansk Skarveand (3/3) Rød Glente (2/2) Rørhøg (25/34) Blå Kærhøg (9/11) Hedehøg (2/2) Duehøg (3/3) Spurvehøg (3/3) Musvåge (25/51) Fjeldvåge (18/19) Fiskeørn (4/4) Tårnfalk (6/10) Dværgfalk (1/1) Vagtel (1/2) Vandrikse (5/10) Grønbenet Rørhøne (8/13) Blishøne (61/6182) Trane (3/5) Strandskade (11/25) Klyde (13/126) Lille Præstekrave (10/21) Stor Præstekrave (19/131) Hjejle (14/14617) Vibe (34/4506) Islandsk Ryle (3/20) Dværgryle (4/16) Temmincksryle (6/41) Stribet Ryle (4/4) Dobbeltbekkasin (28/383) Skovsneppe (1/1) Stor Kobbersneppe (2/2) Lille Kobbersneppe (1/1) Småspove (8/83) Storspove (9/87) Sortklire (13/20) Rødben (23/126) Hvidklire (52/184) Svaleklire (29/130) Tinksmed (16/49) Mudderklire (50/304) Odinshane (3/3) Dværgmåge (22/104) Hættemåge (11/3201) Stormmåge (8/5084) Sildemåge (1/2) Sølvmåge (9/1306) Gråmåge (1/1) Svartbag (2/7) Splitterne (2/4) Havterne (2/4) Sortterne (3/7) Turteldue (2/4) Gøg (7/14) Mosehornugle (2/2) Isfugl (2/2) Biæder (2/2) Hedelærke (1/1) Sanglærke (4/532) Markpiber (1/1) Engpiber (5/132) Rødstrubet Piber (1/1) Skærpiber (3/27) Gul Vipstjert (10/59) Hvid Vipstjert (9/25) Bynkefugl (3/4) Stenpikker (7/95) Ringdrossel (1/1) Sjagger (1/95) Vindrossel (1/175) Sivsanger (2/16) Kærsanger (4/7) Rørsanger (6/285) Gulbug (3/3) Gærdesanger (1/2) Tornsanger (2/7) Skægmejse (13/67) Stor Tornskade (1/1) Allike (1/11) Sortkrage (1/1) Stær (8/32283) Stillits (2/44) Tornirisk (5/310) Bjergirisk (1/60) Lapværling (1/5) Gulspurv (3/34) Rørspurv (7/112) Bomlærke (8/1196) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 7

8 Plantelivet syd for Harboøre TBU 16/6: Vejlby Strand Botaniske oplysninger om vådområderne Mellemvese, Noret og Nørrevese samt klitområdet ved Engbjerg foreligger ikke og er derfor meget ønskelige. TBU 16/6 1: Søndervese På området er der fundet vandskræppe, vandpileurt, duskfredløs, almindelig mjødurt, musevikke, glat dueurt, vandnavle, sideskærm, sumpforglemmigej, sværtevæld, vandmynte, art af skjaller, håret star, almindelig rapgræs, krybhvene, tagrør og blåtop (Gravesen, 1980). Vegetationstyper: kær. TBU 16/6 2: Vejlby Strand Klitterne ud for Vejlby indeholder en klitserie fra hvid til grå klit, hvor der er udviklet en typisk klitvegetation. Lokaliteten har tidligere været angivet som voksested for dværgperikon og bakketidsel. På forstranden forekommer strandarve, sodaurt og strandsennep. I grønsværsklitten mellem klitrækkerne er almindelig engelsød og almindelig pimpinelle stedvis dominerende, ligesom der er en relativt stor bestand af klitrose (Böcher & Sandermann Olsen, 1960). Vegetationstyper: klit: hvid klit, grå klit, grønsværsklit. TBU 16/6 3: Vrist Strand Fra området ved Vrist Strand er der fundet følgende arter: krybende pil, hedelyng, klokkelyng, engelskgræs, almindelig kællingetand, almindelig pimpinelle, smalbladet timian, art af øjentrøst, art af skjaller, blåhat, smalbladet høgeurt, håret høgeurt, høstborst, børstesiv, knopsiv, sandstar, fåresvingel, engrapgræs, vellugtende gulaks, tandbælg og katteskæg (Gravesen, 1980). Vegetationstyper: klithede. TBU 16/6 4: Strande Enge Mindre vandløb, nord for Strande Enge, der er beskrevet af Moeslund (Ringkjøbing Amtskommune, 1991). Vandløbsbunden er ensartet, blød med en tørvet bund, der er dækket af slam. Der er en ringe fysisk variation i vandløbet, som til dels opvejes af en veludviklet vegetation. Vegetationstyper: vandløb. Højere planter: Vandplanter: lancetbladet ærenpris, krans-tusindblad og vandakshybriden Potamogeton x sterilis (P.natans x P.lucens). Lokalitetskoder: Strande Enge: vandløb++ V II s Søndervese: + V IV s Vejlby Strand: + K IV s Vrist Strand: + K II s Botanisk vurdering: Strande Enge (vandløb): 2. Sjældnere planter: kranstusindblad og Potamogeton x sterilis. Kilder: se Emsholm DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Plantelivet syd for Harboøre

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3

SPA 3 Madum Sø Isfugl Y F3 Sortspætte Y F3 SPA 1 Ulvedybet og Nibe Bredning Skestork Y F1 Blå kærhøg Tn F2 Hedehøg Y F1 Fiskeørn Tn F2 Hjejle T F2, F4 Splitterne Y F3 Dværgterne Y F3 Pibeand T F4 Krikand T F4 Hvinand T F4 Toppet skallesluger T

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

VANDFUGLE I DANMARK. Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER LANDSDÆKKENDE OPTÆLLINGER AF VANDFUGLE I DANMARK Ib Krag Petersen, Rasmus Due Nielsen, Preben Clausen og Stefan Pihl Historisk overblik: Landsdækkende optællinger af vandfugle i Danmark 1965-74 (5 tællinger)

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen

Fuglelokaliteterne i Ribe Amt. Bind 1-2. Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt Bind 1-2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ribe Amt, bind 2 Af Keld Bakken og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og biodiversitet Rastende fugle i Vejlerne 2002 Af Henrik Haaning Nielsen & Palle A. F. Rasmussen Vejlerne, som ligger nord

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Dansk Land og Strandjagt

Dansk Land og Strandjagt Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt

Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Fuglelokaliteterne i Vejle Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Vejle Amt af Kim Biledgaard og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen Dansk

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Fuglelokaliterne i Ringkøbing Amt

Fuglelokaliterne i Ringkøbing Amt Fuglelokaliterne i Ringkøbing Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Ringkøbing Amt - resultater fra Projekt Fuglenes Danmark 1993-1996 af

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt af Morten Nielsen Forside Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk Forening 1997 Denne rapport må ikke kopieres, hverken he

Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt af Morten Nielsen Forside Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk Forening 1997 Denne rapport må ikke kopieres, hverken he Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Bornholms Amt af Morten Nielsen Forside Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015

GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 19. januar 2015 - Klostermølle og Mossø GRÅKRAGERNE ÅRSRAPPORT 2015 Årets første tur gik til Klostermølle og Mossø med 14 deltagere. Turen startede 12.30 ved Klostermølle, hvor vi gik ned til papirtørreladen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser

Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser Ynglende fugle 2014 Snoldelev, Gammel Havdrup og Ramsø Moser (Fuglebeskyttelsesområderne 103 og 104) Rapport fra Orbicon A/S til Roskilde og Solrød Kommuner Rekvirent Roskilde og Solrød Kommuner, Morten

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord

1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord 1. Enø overdrev med holme, Karrebæk Fjord Observatør: 1996/97/98/99/00/01/02/03: Jens Mortensen, /06/07/08/09: John Bang Jørgensen, /06/07/08/09: Karsten Christoffersen 16/5, 19/5 1996 11/6 2/4, 19/5 delvis

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

Hov Vig Vildtreservat

Hov Vig Vildtreservat Hov Vig Vildtreservat Jagttegnsmidler 2012 Naturstyrelsen, Vestsjælland, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj. vsj@nst.dk 1 Hov Vig`s historie Hov Vig blev inddæmmet i 1870 året efter inddæmningen af Ringholm

Læs mere

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER

KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der

Læs mere