Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord"

Transkript

1 Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord Sandholm Nor, Noret med Halling Sø, Bruns Nor Vidtstrakt vådområde mellem Harboøre Tange i nord og det høje morænelandskab fra Bovbjerg til Hygum i sydøst. Gennem mere end 200 år er det flade land inddiget og udgrøftet som led i kystboernes kamp mod stormfloder og oversvømmelser fra hav og fjord. I dag er Sandholm Nor (ca. 52 hektar) og Bruns Nor samt Halling Sø (ca. 10 hektar) drænet væk, mens vandfladen i Noret er reduceret ganske betydeligt. Se også lokaliteten Hygum Nor med Plet Enge. Kortene er fra 1800, 1882 og Lemvig kommune. Koordinater: Sandholm Nor ( , ), Noret ( , ), Halling Sø ( , ), Bruns Nor ( , ). Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

2 Videnskabernes Selskabs kort fra år 1800 giver et godt billede af det vanddrukne landskab, som bønder og fiskere i Harboøre har kæmpet med og ændret radikalt gennem de seneste 200 år. Den langstrakte fjordarm på kortet fra Ferring Sø i sydvest og op til Nissum Bredning i nordøst menes at være opstået ved havets gennembrud af klitterne tilbage i tiden før 1600-tallet. Går man tilstrækkelig langt tilbage, så var der ikke tale om en fjord, men et åbent sund eller sejlled, der tillod sejlads mellem Vesterhavet og Limfjorden. Sejlleddet menes at være tilsandet i 1100-tallet, men vedblev op til vore dage at være det svage punkt i bolværket mod stormfloder med oversvømmelser fra både hav og fjord. Indsøerne fra Ferring Sø over Veserne, Noret og det i dag udtørrede Sandholm Nor kan ses som resterne af Ferring-Løbet, som det gamle sejlled også kaldes. Den første afvandingskanal 1825 var skæbneåret for den ubrudte kystlinje mellem Harboøre og Agger. Det år brød Vesterhavet gennem tangen og skabte en permanent åbning til havet på tværs af Aggertange. Det Vindmøllen ved Bruns Nor pumpede stadig i 1956, selvom noret var nivelleret ud og fyldt op med jord som led i statens bygning af dæmningen op over Harboøre Tange. Foto: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. skete november Denne stormflodskatastrofe vakte enorm opmærksomhed landet over. Guldalderdigteren Adam Oehlenschläger skrev digtet»oversvømmelsen«, der blev fremsagt i Studenterforeningen i København til fordel for de skadelidte landsmænd ovre i Vestjylland. Man var måske nok så meget optaget af digtets dramatiske beretning om ligkisterne, der kom til syne i skrænterne efter havets angreb på Agger Kirkegård, som af selve nødhjælpsindsamlingen. Efter den dramatiske 1825-stormflod, som oversvømmede store dele af Harboøre sogn, blev bønderne i Harboøre, Hygum, Engbjerg og Vandborg sogne udkommanderet på pligtarbejde. De skulle grave en afvandingskanal fra Nørre Vese til Hygum Nor. Det tog dem ikke længe. Arbejdet var færdigt allerede i 1826, og kanalen ligger der den dag i dag. Ideen var, at kanalen skulle bortlede vandet, hvis havet atter brød gennem klitterne og ind i Ferring Sø for derfra at true med at skylle videre op gennem Veserne og Noret og oversvømme Harboøre fra syd. Den kunstige kanal skulle aflaste vandsystemet ved at optage sin del af vandet, så det gamle sund Ferringløbet op gennem Veserne, Noret og Sandholm Nor kunne klare at aflede resten til Nissum Bredning, uden at Harboøre by blev sat under vand. Nogen garanti mod uvejrets rasen var denne kanal dog ikke. Da oversvømmelserne i 1839 kom bagfra, det vil sige inde fra Limfjorden, gik det atter galt. De første par dage af januar havde en vestenstorm presset store vandmasser ind i Limfjorden gennem Aggerkanalen og et nydannet gennembrud af tangen. Natten til 8. januar drejede vinden i sydvest og tiltog i styrke, og vandmængder i hidtil ukendt målestok nu gennem flere nye gennembrud af tangen blev presset ind i fjorden, hvor vandstanden næste morgen steg til»en Højde, som ej i Mands Minde kan erindres og lod befrygte stor Ødelæggelse«. Stort set hele Harboøre blev sat 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord

3 Så sent som i 1959 var det åbne landskab syd for Harboøre stadig kvægland med masser af græssende køer på de åbne vidder, der også var begyndt at tiltrække turister. Foto: Lokalarkivet for Thyborøn-Harboøre. under vand, og fra gården Vester Stausholm lige nord for byen berettes,»at vandet stod op midtvægs, så man måtte have får og kalve op på staldloftet. Stuehuset lå lidt højere, og hestene blev derfor sat ind i forstuen der, mens manden, Ove Gay, med kone og børn opholdt sig på loftet. Om morgenen, da de kom ned, flød det med stumper af gulvbrædder, som hestene havde skrabet løse, og op på dagen kom en båd til og sejlede folkene til Store Stausholm.«Staten giver tilskud Bønderne indrettede sig hver især på de barske forhold. Med beskedne digeanlæg, ofte blot en jordvold af en meters højde, forsøgte hver mand at beskytte marker og bygninger, men i december 1873 gik det atter galt. Ved denne alvorlige hændelse»oversvømmedes Harboøer endog i den højde, at vandet trængte sig ind i flere huse, hvorfor flere lodsejere anså det for det eneste hjælpemiddel for Harboøer mod stormflod at opføre et dige eller dæmning fra klitterne nord for Langerhuse forbi Sivi til Lars Hylds hus«. Som den første formand for Nordre Digelag indledte gårdejer Lars Sand Kirkgaard lagets protokol med ovenstående beretning. Og han fortsatte i karakteristisk vestjysk sprogbrug:»- men tanken om et sådan dige kunne ikke alene opføre den«. Bønderne måtte altså gå sammen for at løse opgaven, og med økonomisk hjælp fra den netop nedsatte Kystkommissionen af 23. februar 1874 opførtes i løbet af sommeren 1874 det vest-østgående Bruns Nor- Fra 1100-tallets gamle Engbjerg Kirke har man en formidabel udsigt over Veserne og Noret i den sydvestlige del af det store vådområde syd for Harboøre. Vandfladen forrest i billedet er Nørrevese, mens det stærkt indskrænkede Noret ses længe ude. Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

4 Den gamle Sandholm Gård, der kunne føres tilbage til slutningen af 1700-tallet, ligger i dag som en udbrændt ruin ved siden af en stor svinefabrik uden beboelse. dige nord om Langerhuse med et statstilskud på 5000 rigsdaler. Det var rigtig heldigt, for sidst i oktober samme år væltede endnu en stormflod ind over egnen, der atter måtte se store områder sat under vand. Hvis man ville have styr på oversvømmelserne i fremtiden, var det uundgåeligt med endnu et dige. Det kunne bønderne i Harboøre sagtens indse. De mente også, at det skulle forløbe fra Lars Hylds hus oppe ved Limfjorden og ned forbi Sandholm til Normark og ud over Dungrav, som forbandt Nørrevese og Noret, den store indsø nedenfor Egebjerg Kirke. Kun da ville man være skærmet mod både hav og fjord. Allerede i juni måned 1874 havde Harboøre-beboerne ansøgt om at få nedsat en landvæsenkommission til at afklare visse spørgsmål ved opførelsen af netop dette dige»til at afværge den hyppige indtrængen af saltvand fra Ferring Sø og Limfjorden, når disse fyldtes med højvande fra havet«. Der var klart brug for et værn mod saltvandsoversvømmelser fra Ferring Sø, da det åbenbart stadig forekom, at havet brød ind over den smalle klitrække. Men nu begyndte stridighederne. vandet jo blive ledt ud over deres Plet Enge syd og øst for Noret og videre til Hygum Nor. Det ville betyde risiko for store skader på Hygum-bøndernes afgrøder. Derimod ville de gerne være med i foretagendet, hvis man ville lade kystdiget fortsætte fra Lars Hylds hus i Hårum langs Limfjorden til Stenodde i Hygum. Det ville nemlig give beskyttelse for Plet Enge mod højvande fra Limfjorden. Nu var det Harboøre-bøndernes tur til at sætte hælene i. Støttet af digesagkyndigheden i skikkelse af civilingeniør Fibiger, der havde udarbejdet planen for diget, advarede de mod at lukke fjordkysten med et dige, som jo ville spærre vandmasserne inde, hvis det kom til et havgennembrud til Ferring Sø i syd. Selvom et sådan fjorddige blev forsynet med sluser, ville det ikke være nok, med mindre sluserne blev bygget med enorme dimensioner. Det blev Hygum-bønderne, der gav sig, dog kun på den betingelse, at Harboøre-bønderne ikke modsatte sig diger, der skulle beskytte ejendommene i Hygum. Endvidere blev det aftalt, at beboerne i Vejlby skulle danne deres eget digelav og selv sørge for beskyttelse mod oversvømmelser, især fra Ferring Sø. Efter nogen diskussion af den mest hensigtsmæssige udformning af digerne blev dette også afklaret, og man enedes om at lade to sluser opføre, en ved Bruns Nor og en ved Sandholm Nor (se kortet fra 1882). Noret må ikke udtørres Nytårsaften 1874 afsagde landvæsenskommisionen sin kendelse, og den fulgte i grove træk civilingeniør Fibigers og Harboøre-bøndernes plan. Diget byggedes i løbet af foråret 1875, og allerede i april valgte man et tremandsudvalg, der fastsatte en række bestemmelser for det nye dige. Det blev besluttet, at Noret aldrig ville kunne sælges af digelaget, og at fiskeriet skulle være frit, så længe der var åbent vand i Noret, og opvæksten af tagrør og opgrøde ikke blev beskadiget. Den bestemmelse skulle årtier senere får stor betydning. Det blev også bestemt, at Noret ikke måtte udtørres ved»kunstige midler«. Fiskeriet, jagten, rørskæret og høsten af siv var for værdifuld. Her har vi sandsynligvis forklaringen på, hvorfor det store, lavvandede nor stadig er nogenlunde intakt, hvorimod Sandholm Nor forlængst er afvandet og kultiveret. Sandholm Nor var ikke beskyttet af en tilsvarende klausul. Helt undgik Noret dog ikke at mærke de nye tider. Pumpestationen, der trækker drænvandet ud fra Sandholm Nor, står oppe i det nordøstre hjørne, lige bag Thyborøn Kommunes Genbrugsstation. Det grønne vand i pumpekanalen viser, hvor overgødsket egnen er. Foto: 12. sept Strid om havdige eller fjorddige Bønderne i Hygum gik også ind for digeplanen, men var ikke tilfredse med selve placeringen. De var utrygge ved den sydligste del af diget, der skulle føres gennem Dungrav. Hvis havet brød ind ved Ferring Sø, og vandpassagen gennem Dungrav til Noret og videre op til Sandholm Nor og ud i fjorden var spærret, ville 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord

5 Man kan overhovedet ikke genfinde Sandholm Nor i terrænet i dag, til trods for at det stadig eksisterede for 50 år siden. Noret er slettet af landkortet og vel efterhånden også af lokalbefolkningens bevidsthed. Her er blot nogle sandede marker, der lugter af gylle, og som opdeles af læhegn. I de åbne grøfter står der stadig tætte klynger af tagrør som en rest af naturen fra norets dage. Foto: 12. sept I 1889 blev det vedtaget, at digelagets bestyrelse»på det strengeste skulle ved loven forfølge de lodsejere, som for fremtiden går uden for skellet og tager rør, siv eller andet«. Heraf kan man udlede, at i de 14 år, diget havde fungeret, var der sket en udtørring af Noret, så tørre arealer var opstået uden for skellene mellem bøndernes jorder, der oprindeligt strakte sig 30 alen (18,8 meter) fra tørt land og ud i vandet. Afgrøderne på de nye tørre arealer, der tilhørte digelaget, må åbenbart have haft en betydelig værdi. I 1892 noteres for første gang salg af græs og rør fra Noret, og i 1897 drøftes det,»om de, som købte græs og rør i Noret, måtte have ret til at bruge disse stykker som græsning om efteråret«. Man vedtog, at det så skulle med i auktionsbetingelserne fremover. Sandsynligheden taler for, at det også var i denne periode frem mod århundredeskiftet, at den lille Halling Sø på ca. 10 hektar mellem Noret og Sønder Vrist-Vejlby blev tørlagt og kultiveret og forsvandt. I dag er det ikke muligt at genfinde søen i landskabet. Også Noret er svundet ganske meget ind. En sammenligning af kortbladene synes at vise, at Norets vandflade i dag blot er en femtedel af, hvad den var for 130 år siden. I 1898 forsøgte gårdejer Gregers Kirk at købe alle digelagets ejendomme med fiskeret for kr. (3,1 mio. kr. i 2009-værdi). Forslaget blev sat til afstemning, og resultatet blev, at 47 lodsejere var parat til at sælge, 12 ville ikke, mens»en del ville ikke nogen af delene«. Men det kom aldrig til nogen handel. Formodentlig har amtet nægtet tilladelse, da det jo ville stride mod bestemmelserne fra Limfjordsudvalget kritiserer I 1901 var digelagets gæld betalt. Fremover kunne der udbetales et lille overskud til alle interessenter, og i de bedste år, som f.eks. 1922, løb det samlede beløb op i 4899 kr. ( kr. i 2009-værdi). Nogen overskudsforretning fik digelaget dog ikke lov at udvikle sig til. Fjord og hav var der styr på med de to diger, men overflødigt regnvand i mængder kunne også truede afgrøderne. Ganske vist havde man de to sluser, men det var ikke altid, at de battede tilstrækkeligt. Man vedtog derfor i 1913 at bygge en vindmotor ved Dungrav, så der kunne lænses vand ud af Noret, når det skønnedes nødvendigt. I 1926 blev der indkøbt en ny snegl til Dungrav-pumpen, og i 1928 ville man istandsætte møllen og nu også begynde at pumpe med vindmotor ved Sandholm-slusen. Bestyrelsen besluttede dog at indhente sagkyndig bistand forinden og henvendte sig til Hedeselskabet. En ingeniør kom ud og beså forholdene, og han mente, at de påtænkte planer ville være utilstrækkelige og spild af penge. Han tilbød derefter at udarbejde et overslag over,»hvad det ville koste at blive nogenlunde herre over vandet«. På en generalforsamling tog lods- Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

6 Halling Sø i sydvesthjørnet over mod Vrist er fuldstændig drænet væk og kultiveret som landbrugsjord. Kun selve navnet står tilbage på nutidens kort som et minde om den lille sø. Foto: 12. sept ejerne stilling til dette overslag, og man vedtog at føre det ud i livet»med stor stemmeflerhed«. Planen blev gennemført i årene Ved udløbene fra Noret (Dungrav), Sandholm Nor og Bruns Nor blev der bygget pumpestationer, der hver bestod af en 14 meter høj vindrose på et 15 meter højt stativ og en 5,2 meter lang vandsnegl med en diameter på 1,2 meter. Den maksimale løftehøjde var 2,2 meter, og kapaciteten for de tre anlæg svarede til en afstrømning på 66 liter i sekundet pr. kvadratkilometer opland. I alt kalkulerede man med at skulle bortskaffe nedbør og drænvand fra 1620 hektar opland. Sneglene kunne kobles fra vindmotorerne, så de kunne drives af hjælpemotorer ved vindstille, men sådanne blev dog ikke umiddelbart anskaffet. Ved alle tre nor blev der også gennemført omfattende gravearbejder for at uddybe kanalerne frem til pumpestationerne. Hele projektet kom til at koste kr. (2,2 mio. kr. i 2009-værdi), hvoraf de kr. gik til pumpestationerne, mens de kr. var betaling for kanalarbejderne. Alle pengene måtte bønderne ud at låne. Nogen overvældende succes blev arbejdet ikke, bl.a. fordi kanaler og afvandingsgrøfter ikke var effektive nok. Digelaget fik både læst og påskrevet, da Limfjordsudvalget var på besigtigelse i august Flere steder var digerne blevet beskadiget, især ved overkørsler, og på lange strækninger var de for lave 24 til 33 centimeter manglede, konstaterede udvalget. Da de var opført af sand, betragtede man de nævnte mangler og beskadigelser som risikable og som udgangspunkt for farlige digebrud. Limfjordsudvalget måtte tilråde, at digerne blev istandsat og forhøjet for en udgift på kr. ( kr. i 2009-værdi). I 1935 anskaffede man en dieselmotor til Dungrav-pumpestationen, så der kunne lænses vand ud døgnet rundt. I 1943 besluttede man under ledelse af Hedeselskabet at udvide kanalsystemerne, så samtlige tre pumpeanlæg blev koblet sammen. Noret, Bruns Nor og Sandholm Nor i dag Norets frie vandflade blev indskrænket noget allerede i slutningen af 1800-tallet, men først ganske dramatisk efter effektiviseringen af pumpningen i I dag ligger der blot en rest vandspejl tilbage på en femtedel af den oprindelige udstrækning, men den gamle 1875-bestemmelse om aldrig at sælge Noret har sandsynligvis forhindret en total udtørring og kultivering. Halling Sø i sydvest hjørnet over mod Vrist er fuldstændig drænet væk og kultiveret som landbrugsjord. Kun selve navnet er tilbage på nutidens kort som et minde om den lille sø. Bruns Nor udslettedes fuldstændigt i midten af 1950 erne, da en ny landevej og jernbane førtes gennem noret og op over den nyanlagte dæmning, der afsnørede Harboøre og Thyborøn fjorde som konsekvens af Thyborønloven (læs nærmere under lokaliteten Harboøre Tange). Dæmningen stod klar i 1955, hvorefter jernbanelinjen Lemvig-Thyborøn blev flyttet over på dæmningen sammen med den nye landevej. Det første tog kørte op over dæmningen 23. aug Jernbaneforbindelsen til statshavnen i Thyborøn var åbnet helt tilbage i 1899, men med et vestligt forløb op langs klitterne mod Vesterhavet. Udløbet fra Bruns Nor til Nissum Bredning, hvor vindmøllen havde stået og pumpet siden 1930 erne, ligger i dag lige øst for landevejens start på dæmningen. Efter 1945 var man også gået over til elektrisk drift af pumperne, sidst ved Sandholm Nor i I referatet fra generalforsamlingen det år hedder det:»herefter kan man være sikker på altid at kunne holde vandet ude, hvilket det kneb med, så længe man var afhængige af vindmotorerne«. Så først nu blev det udtørrede Sandholm Nor kultiveret og inddraget i den almindelig omdrift. I dag er Sandholm Nor omdannet til moderne landbrugsland, omend ikke i bedste kvalitet. Høje levende løvhegn, især med piletræer og indslag af rynket rose, opdeler de sandede marker, hvorfra der står en stank af svinegylle det meste af året. Her ligger en større svinefabrik op ad den gamle Sandholm Gård, der fandtes allerede i år Kun stuehuset stod tilbage i 2005, men i 2009 var huset udbrændt og forladt, mens gårdspladsen flød med ødelagte møbler og andre efterladte ejendele. Kilder Betænkning angående Dige- og Afvandingsforholdene ved Limfjorden. Afgivet den 25. januar Ministeriet for Offentlige Arbejder. Fabech, Charlotte & Jytte Ringtved: Vikingetidens Vestlimfjord en fjern afkrog eller et vigtigt farled? Limfjordsprojektet. Rapport nr. 6, 1993, s Forfatterens besøg på lokaliteten, 12. september 2005 og 27. september 2009 (fotos). Langer, Anders V.: Digelag på Harboøre. Hardsyssels Årbog, 2. række, bind 9. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt Plum, Ole-Chr. Munk: Lemvigbanen Dansk Jernbane-Klub DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Sandholm Nor måt te vige i k ampen mod hav og fjord

7 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Veserne, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 129 fuglearter, som er registreret fra Veserne, pr. 5. april I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/1) Bjergand (41/631) Krumnæbbet Ryle (1/5) Bjerglærke (1/9) Lille Lappedykker (37/216) Havlit (1/1) Almindelig Ryle (9/584) Landsvale (1/10) Toppet Lappedykker (94/1553) Hvinand (46/993) Brushane (57/5288) Bysvale (1/2) Gråstrubet Lappedykker (31/49) Nordisk Lappedykker (2/3) Sorthalset Lappedykker (165/2070) Skarv (6/191) Rørdrum (3/4) Sølvhejre (2/2) Fiskehejre (21/215) Hvid Stork (1/4) Knopsvane (47/651) Sortsvane (3/5) Pibesvane (10/995) Sangsvane (18/492) Sædgås (1/1) Kortnæbbet Gås (14/8618) Blisgås (2/3) Grågås (8/82) Snegås (1/2) Canadagås (10/66) Bramgås (2/7) Gravand (42/645) Pibeand (35/2798) Knarand (6/10) Krikand (20/1524) Gråand (20/748) Spidsand (18/453) Atlingand (4/10) Skeand (38/124) Taffeland (117/21589) Troldand (98/8141) Lille Skallesluger (3/3) Stor Skallesluger (7/70) Amerikansk Skarveand (3/3) Rød Glente (2/2) Rørhøg (25/34) Blå Kærhøg (9/11) Hedehøg (2/2) Duehøg (3/3) Spurvehøg (3/3) Musvåge (25/51) Fjeldvåge (18/19) Fiskeørn (4/4) Tårnfalk (6/10) Dværgfalk (1/1) Vagtel (1/2) Vandrikse (5/10) Grønbenet Rørhøne (8/13) Blishøne (61/6182) Trane (3/5) Strandskade (11/25) Klyde (13/126) Lille Præstekrave (10/21) Stor Præstekrave (19/131) Hjejle (14/14617) Vibe (34/4506) Islandsk Ryle (3/20) Dværgryle (4/16) Temmincksryle (6/41) Stribet Ryle (4/4) Dobbeltbekkasin (28/383) Skovsneppe (1/1) Stor Kobbersneppe (2/2) Lille Kobbersneppe (1/1) Småspove (8/83) Storspove (9/87) Sortklire (13/20) Rødben (23/126) Hvidklire (52/184) Svaleklire (29/130) Tinksmed (16/49) Mudderklire (50/304) Odinshane (3/3) Dværgmåge (22/104) Hættemåge (11/3201) Stormmåge (8/5084) Sildemåge (1/2) Sølvmåge (9/1306) Gråmåge (1/1) Svartbag (2/7) Splitterne (2/4) Havterne (2/4) Sortterne (3/7) Turteldue (2/4) Gøg (7/14) Mosehornugle (2/2) Isfugl (2/2) Biæder (2/2) Hedelærke (1/1) Sanglærke (4/532) Markpiber (1/1) Engpiber (5/132) Rødstrubet Piber (1/1) Skærpiber (3/27) Gul Vipstjert (10/59) Hvid Vipstjert (9/25) Bynkefugl (3/4) Stenpikker (7/95) Ringdrossel (1/1) Sjagger (1/95) Vindrossel (1/175) Sivsanger (2/16) Kærsanger (4/7) Rørsanger (6/285) Gulbug (3/3) Gærdesanger (1/2) Tornsanger (2/7) Skægmejse (13/67) Stor Tornskade (1/1) Allike (1/11) Sortkrage (1/1) Stær (8/32283) Stillits (2/44) Tornirisk (5/310) Bjergirisk (1/60) Lapværling (1/5) Gulspurv (3/34) Rørspurv (7/112) Bomlærke (8/1196) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 7

8 Plantelivet syd for Harboøre TBU 16/6: Vejlby Strand Botaniske oplysninger om vådområderne Mellemvese, Noret og Nørrevese samt klitområdet ved Engbjerg foreligger ikke og er derfor meget ønskelige. TBU 16/6 1: Søndervese På området er der fundet vandskræppe, vandpileurt, duskfredløs, almindelig mjødurt, musevikke, glat dueurt, vandnavle, sideskærm, sumpforglemmigej, sværtevæld, vandmynte, art af skjaller, håret star, almindelig rapgræs, krybhvene, tagrør og blåtop (Gravesen, 1980). Vegetationstyper: kær. TBU 16/6 2: Vejlby Strand Klitterne ud for Vejlby indeholder en klitserie fra hvid til grå klit, hvor der er udviklet en typisk klitvegetation. Lokaliteten har tidligere været angivet som voksested for dværgperikon og bakketidsel. På forstranden forekommer strandarve, sodaurt og strandsennep. I grønsværsklitten mellem klitrækkerne er almindelig engelsød og almindelig pimpinelle stedvis dominerende, ligesom der er en relativt stor bestand af klitrose (Böcher & Sandermann Olsen, 1960). Vegetationstyper: klit: hvid klit, grå klit, grønsværsklit. TBU 16/6 3: Vrist Strand Fra området ved Vrist Strand er der fundet følgende arter: krybende pil, hedelyng, klokkelyng, engelskgræs, almindelig kællingetand, almindelig pimpinelle, smalbladet timian, art af øjentrøst, art af skjaller, blåhat, smalbladet høgeurt, håret høgeurt, høstborst, børstesiv, knopsiv, sandstar, fåresvingel, engrapgræs, vellugtende gulaks, tandbælg og katteskæg (Gravesen, 1980). Vegetationstyper: klithede. TBU 16/6 4: Strande Enge Mindre vandløb, nord for Strande Enge, der er beskrevet af Moeslund (Ringkjøbing Amtskommune, 1991). Vandløbsbunden er ensartet, blød med en tørvet bund, der er dækket af slam. Der er en ringe fysisk variation i vandløbet, som til dels opvejes af en veludviklet vegetation. Vegetationstyper: vandløb. Højere planter: Vandplanter: lancetbladet ærenpris, krans-tusindblad og vandakshybriden Potamogeton x sterilis (P.natans x P.lucens). Lokalitetskoder: Strande Enge: vandløb++ V II s Søndervese: + V IV s Vejlby Strand: + K IV s Vrist Strand: + K II s Botanisk vurdering: Strande Enge (vandløb): 2. Sjældnere planter: kranstusindblad og Potamogeton x sterilis. Kilder: se Emsholm DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Plantelivet syd for Harboøre

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø

Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Det lave terræn langs åen havde efterhånden sat sig så meget, at de drænede enge dårligt nok var til at køre på.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg»indrammet af mægtige, af kæmpehøje kronede højdedrag lå søen med dens herlige, af rør og ravl omkransede holme og dens brede afvekslende strande

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Det blev den værste weekend i mands minde. Da uvejret kulminerede ved 3-tiden natten mellem lørdag og søndag, nåede vindstyrken op på 11 på Beaufort-skalaen.

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder« Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«i sommeren 1867 stod ingeniørpremierløjtnant L.C. Nyholm og prokurator Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy.

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 1.0 side 1 30. juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I.

Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit 1.0 side 1 30. juni 2012 PV\ Natur & Miljø Rådgivning, F.R.I. 1.0 INDLEDNING... 2 1.1 Rekvirent... 2 1.2 Områdets geologi og forhistorie... 2 1.3 Målsætningen for vådområde-projektet... 6 1.4 Model / konklusion... 7 Vådområdeprojekt Sillerslev Kær, Å og Sø Afsnit

Læs mere

Velkommen til generalforsamling 2013. Det er dejligt at så mange har fundet vej til Harboøre, for nu begynder der jo at ske rigtig meget.

Velkommen til generalforsamling 2013. Det er dejligt at så mange har fundet vej til Harboøre, for nu begynder der jo at ske rigtig meget. Beretning for Vrist Pumpelag april 2012 april 2013. Velkommen til generalforsamling 2013. Det er dejligt at så mange har fundet vej til Harboøre, for nu begynder der jo at ske rigtig meget. Nogle glæder

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008.

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND. (LESBOS). 11.05.2008 18.05.2008. Sorthovedet gul vipstjert, West River INDLEDNING. Nærværende rapport handler om fugleregistreringer foretaget på en begivenhedsrig

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1

Bovlundploven vendte op og ned på Nees Vig KJELD HANSEN DET TABTE LAND NORDJYLLAND 1 Det var noget af en julegave, lodsejerne omkring Nees Vig fik i december 1952. To dage før juleaften frigav Statens Landvindingsudvalg det 150.000 kr. dyre afvandingsprojekt for den inddæmmede vig. I nutidskroner

Læs mere

Kloak- og drænprojekt.

Kloak- og drænprojekt. Kloak- og drænprojekt. Nu foreligger der et færdigt projekt omfattende både den fremtidige kloakering og pumpelagets fremtidige drænsystem. Hele projektet udsendes til 5 entreprenørfirmaer, og der afholdes

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan 2010-2014. Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Sylten, strandenge ved Stigsnæs Matr. nr. 3g, 3l, 3k og 3e Noret, Magleby Forsidefoto af 5. maj 2009 Strandengene ved Sylten (Foto: Knud H. Larsen)

Læs mere

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Kalvebod Fælled. Krigen kommer

Kalvebod Fælled. Krigen kommer Kanslergade-forligets millioner rullede på Vestamager Den verdensomspændende finansielle krise begyndte med børskrakket på Wall Street i oktober 1929 men ramte også alle lande i Europa. I Danmark blev

Læs mere

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud.

Du har søgt om tilladelse til etablering af tre vandhuller på ejendommen Rugårdsvej 793, 5462 Morud. TEKNIK OG MILJØ PC OFFSHORE ApS Bårdesøvej 104 Bårdesø 5450 Otterup Dato: 9. januar 2013 Sagsnr. 480-2012-104980 Dok.nr. 480-2013-33558 13822 Landzonetilladelse til etablering af tre vandhuller Du har

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011

Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 Oversvømmelse i Holstebro Storå gik over sine bredder den 16. januar 2011 15.02.11 I kolonihaverne stod vandet så højt at man kunne sejle i kajak på vejene og i haverne. Oversvømmelsen i januar 2011 I

Læs mere

Referat af Ordinær Generalforsamling i Vejlby Pumpelag af 2011

Referat af Ordinær Generalforsamling i Vejlby Pumpelag af 2011 Referat af Ordinær Generalforsamling i Vejlby Pumpelag af 2011 Dato : Fredag d.19 april 2013, Harboøre Centeret. Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Godkendelse

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt Årgang 24 Nr. 1 April 2006 Dansk Ornitologisk Forening Viborg Amt HJEJLEN HJEJLEN årgang 24 nr. 1 april 2006 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VIBORG AMT Ansvarshavende redaktør: Layout, grafik:

Læs mere