Internettet - om teknologi og sproglighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internettet - om teknologi og sproglighed"

Transkript

1 Internettet - om teknologi og sproglighed Digital kulturteori v. Morten Breinbjerg Multimedier v. Institut for informations- og medievidenskab Afleveret d. 15. januar 2007 Af Peter Sejersen

2 1. Indledning 2 2. Internettet og teknologien 3 3. Teknologiens uhåndgribelighed 4 4. Internettet: selve essensen af teknologien? 6 5. Hastighed, teknologi og samfund 8 6. Sprog på alle niveauer Konklusion Litteraturliste: 14 1

3 1. Indledning Internettet er i dag en allestedsnærværende og altgennemtrængende størrelse. Men hvad er internettet, og hvordan omgås vi det? Det er store spørgsmål, som ikke har enkle svar, hvilket blot gør dem mere relevante og interessante. Internettet fylder mere og mere i vores hverdag og bliver samtidig en større og større magtfaktor i politik, økonomi, medier, kultur, det sociale liv etc. Alligevel beskrives teknologien bag oftest simplificeret og i værste fald helt ignoreret. Konsekvensen er, at internettet forstås overfladisk og metaforisk og udelukkende ud fra sine rent praktiske potentialer. Min tese er, at teknologien bag spiller en stor rolle for det udtryk, vi møder, hvilket kan virke paradoksalt, eftersom denne teknologi forekommer flydende og uoverskuelig. Jeg vil derfor nærme mig spørgsmålet om, hvad internettet er og betyder, via en semiotisk tilgang, ved at se på hvilke konnotationer selve ordet internet indbefatter. Denne indledende definition danner efterfølgende grundlag for en teknologikritik, hvor de generelle problemstillinger i forhold til teknologi og fremmedgørelse opridses. Herefter vil jeg se på, hvordan internettet kan siges at adskille sig fra tidligere teknologi, og måske endda være et udtryk for det den amerikanske filosofiprofessor Hubert Dreyfus kalder selve teknologiens essens. Med disse indsigter på plads vil jeg lave en analyse af betydningerne og konsekvenserne af vores overfladiske omgang med internettet. Her vil jeg finde inspiration i filosoffen Paul Virilios teori om hastigheden som det afgørende princip for al udvikling. I det sidste afsnit vil jeg diskutere, hvordan vi kan undgå den generelle immaterielle opfattelse af internettet, som medfører metaforiske italesættelser og i sidste ende fremmedgørelse. Nøglen, mener jeg, kan ligge i vores sproglige tilgang, som vi er nødt til at være mere opmærksomme på og ikke mindst kritiske overfor. Det er denne tese, jeg vil forsøge at belyse med opgaven ud fra et velfunderet teknologikritisk perspektiv. Indledningsvis skal det i øvrigt bemærkes, at min opgave bevidst afspejler en skeptisk tilgang til teknologien. De fleste af de synspunkter og teoretikere, jeg har valgt at inddrage, er derfor placeret på den teknologikritiske fløj. Dette er ikke gjort for at lave en ensidet diskussion men for at nå en til en nuanceret belysning af kernen i problemet. Samtidig arbejder denne fløj med en kompleks begrebsliggørelse af internettet og teknologien, hvilket kan være vejen frem. Det viser sig da også, at selv om perspektivet virker pessimistisk, så åbnes der i sidste ende op mod en løsning. I henhold til opgavens fokus og omfang har jeg derfor valgt at begrænse mig til denne 2

4 side af sagen, og derved tilsidesætte eksempelvis de pragmatiske, sociale og praktiske perspektiver. 2. Internettet og teknologien Selve ordet internet 1 er sammensat af ordene inter og net. Inter- er et latinsk forholdsord og betyder imellem eller mellem, hvorimod net ifølge Politikens nudansk ordbog har to hovedbetydninger: 1. et åbent materiale der er sammenknyttet af snore, garn, ståltråd el. lign. [...]. 2. et system af forbindelser, fx. telefon- el. vejforbindelser [...] 2. I forhold til vores gængse forståelse af ordet internet giver begge definitioner mening og udtrykker på overfladen det samme. Begge steder består et net af noget materielt (snore, veje etc.), som danner noget andet. I første definition dannes der et et åbent materiale, hvorimod der i anden definition dannes et system 3. Sammenligner man nu betydningen af disse to begreber, er der stor lighed, men der anes dog også en forskel. Første definition forholder sig således helt håndgribeligt til ordet net, som bliver til et fysisk materiale, man kan gribe fat i. Definition to arbejder derimod på et mere metaforisk niveau, hvor betydningen fra definition et overføres til at betegne noget mere immaterielt (systemer), hvis struktur minder om det fysiske nets. Det vi kan bruge ordbogsopslagene til, er at vise, at selve ordet internet afspejler nogle af de centrale problemstillinger, som gør sig gældende i en forståelse af, hvad internettet er. Samtidig kan en initial skelnen mellem en fysisk og en metaforisk forståelse af internettet give os nogle vinkler på, hvordan internettet opfattes af menneskerne, der bruger det. For selvom internettet beror på en fysisk struktur, der forudsætter diverse teknologiske mekanismer, så er de færreste klar over hvordan det hele rent teknisk hænger sammen, og derved forsvinder den fysiske præmis. De underliggende fysiske og digitale strukturer, som udgør internettet, er så omfattende og uhåndgribelige, at den fysiske dimension altså kun kan forstås metaforisk. Et eksempel på det finder vi hos medieteoretikeren Lev Manovich i bogen The Language of New Media (2001): The Internet, which can be thought of as one huge distributed media database, also crystallized the new information society: overabundancy of information of all kinds. 4 1 Tidligere skrev man på dansk internet med stort begyndelsesbogstav. Ifølge Dansk Sprognævn er dette dog ikke længere korrekt. Se deres hjemmeside for mere info: [http://www.dsn.dk/]. 2 Politikens nudansk ordbog s System: 1. et sammenhængende hele i hvilket de enkelte dele er indbyrdes relaterede og fungerer efter bestemte principper. Definition fra Politikens nudansk ordbog s Manovich s. 35. Citatet er ikke valgt som en kritik af Manovich, men blot for at illustrere en tendens. 3

5 Her slår Manovich ned på problemet omkring overflod af information på internettet, mens selve hans beskrivelse af internettet formuleres via en database-metafor. Det giver også god mening at forstå internettet som en stor database, men det er langt fra et dækkende synspunkt. Hvad med eksempelvis åbenheden, fleksibiliteten og brugerinvolveringen? Disse aspekter ligger ikke ligefrem i naturlig forlængelse af media database -metaforen, som er konstrueret ud fra et informationsperspektiv. Faren ved at bruge metaforer er, at der postuleres en similaritet mellem to potentielt forskellige ting. Indenfor litteraturen bruges metaforer således ofte til at beskrive det ubeskrivelige, ganske som Manovich forsøger her med internettet. Men fordi internettet bevisligt har en bagvedliggende teknologi, som (teoretisk set) kan måles og vejes, bliver den metaforiserende beskrivelse altid en forsimpling. Eller endnu værre, som formuleret af datalogiprofessor Joseph Weizenbaum allerede i 1972, en erstatning for vores menneskelige, kritiske stillingstagen: [...] we have permitted technological metaphors [...] and technique itself to so thoroughly pervade our thought processes that we have finally abdicated to technology the very duty to formulate questions. 5 Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan beskrive internettet uden at ty til sammenligninger og simplificeringer eller uden at underkaste sig teknologiens præmisser? Her mener jeg pointen er, at det kan man ikke. For selv om det som nævnt burde kunne lade sig gøre at beskrive hele det teknologiske grundlag for internettet, så ville det kræve et enormt arbejde, som aldrig vil kunne blive overskueligt. Til gengæld kan det hjælpe at være opmærksom på denne betingelse, hvilket jeg nu vil komme nærmere ind på i det følgende. 3. Teknologiens uhåndgribelighed Problemstillingen omkring forståelsen af teknologi er langt fra ny. Et eksempel herpå er en artikel fra 1960, hvor den amerikanske videnskabsmand Norbert Wiener beskriver konsekvenserne af den stigende teknificering og automatisering: It is my thesis that machines can and do transcend some of the limitations of their designers, and that in doing so they may be both effective and dangerous. It may well be that in principle we cannot make any machine the elements of whose behaviour we cannot comprehend sooner or later. This does not mean in any way that we 5 Weizenbaum s

6 shall be able to comprehend these elements in substantially less time than the time required for operation of the machine [...]. 6 Det Wiener her slår fast, er, at mennesker sagtens kan skabe teknologier, som de ikke umiddelbart forstår hvilket internettet er et godt eksempel på. Det startede med fire sammenkoblede computere i et lukket netværk kaldet ARPANET i slutningen af 60 erne. Yderligere netværk og teknologier fremsprang i de efterfølgende år, og nettet voksede. Et af disse netværk fik af sin skaber Tim Berners-Lee navnet World Wide Web. Det startede så småt i 1991 og byggede på åbne og fleksible standarter. Målet var at gøre information globalt lettilgængeligt, og da de grafiske browsere ligeledes blev introduceret, rullede bølgen. Berners-Lees helt store genistreg var at skabe en simpel klient-/server-teknologi, som på grund af den løse strukturering nemt kunne tilpasses, udvides og modificeres. Via nogle få grundlæggende standarter (URL ~ adresse, HTML ~ indhold, HTTP ~ overførselsprotokol) blev World Wide Web således et altdominerende hypermediesystem og uden sammenligning den mest omfattende service, på det vi i dag kalder internettet. Men trods Berners-Lees simplificering af teknologien er den langt fra blevet forståelig for mennesker. Det er stadig computere, programmer og maskiner, der udfører det tunge bagvedliggende arbejde og derefter producerer et output beregnet på mennesker. Så trods den brede tilgængelighed og de åbne standarter vil jeg argumentere for, at internettet stadig udgør et umådeligt teknologisk kompleks, som ikke lader sig forklare og begribe uden brug af forsimplende metaforer. Konsekvensen af denne teknologiske uhåndgribelighed kommenterer Wiener også på i sin artikel fra 1960: [...] it is not enough that some action on our part should be sufficient to change the course of the machine, because it is quite possible that we lack information on which to base consideration of such an action. [...] when a machine constructed by us is capable of operating on its incoming data at a pace which we cannot keep, we may not know, until too late when to turn it off. 7 Wiener indskærper her, at de hurtige teknologiske fremskridt underminerer eftertænksomheden og eliminerer grundlaget for velovervejede beslutninger. Rationalet er, at når vi ikke kan begribe teknologien, kan vi heller ikke begribe konsekvenserne af den. Her kan vi se paralleller til internettet i form af de ophedede diskussioner omkring spredning af ulovligt materiale (børneporno, ophavsrettigheder etc.). Da internettet i sin tid blev grundlagt med ARPANET, var der ganske givet ingen der tænkte på at selve fundamentet for ophavsrettigheder blev 6 Wiener s Ibid. s

7 undermineret. Med den nye teknologi viste det sig simpelthen, at det var muligt at kopiere digitalt materiale uden kvalitetstab. Derved træder den fysiske kopi i baggrunden, og en grænseløs (og gratis) fildeling kan florere. Internettets umådelighed og åbenhed gør det ganske enkelt ukontrollabelt, hvilket skaber en bipolær problemstilling: 1. På den ene side er internettet frigørende, da ytringsfriheden potentielt er ubegrænset, og informationer kan flyde frit. Dette er dog en sandhed med modifikationer senest eksemplificeret med sagen om den russiske musikside allofmp3.com, som internetudbyderne Cybercity, Tele2 og TDC (efter påbud fra den danske fogedret) har lukket for adgangen til 8. Et andet eksempel er Googles kinesiske version, der censurerer søgeresultater efter pres fra den kinesiske regering. 2. Disse eksempler viser også hen imod den anden konsekvens af internettets ukontrollerbarhed nemlig skabelsen af en teknologisk overklasse. Netop fordi internettet er så stort og umuligt at kontrollere, får folk/virksomheder med teknologisk indsigt automatisk mere magt og indflydelse. Et eksempel er manipulation med søgeresultater i Google eller igen sagen om allofmp3.com, hvor teleselskaberne på grund at deres rolle som teknisk mellemled, kan censurere brugeres færden 9. Har man indsigten i teknologien, har man med andre ord (næsten) frit spil i internettets teknologiske miljø. 4. Internettet: selve essensen af teknologien? Det vi ser med internettet er altså, at dets fysiske eller teknologiske karakter træder i baggrunden til fordel for metaforiske forståelser. Dette kan skyldes, at internettet ikke blot skal ses som en ny teknologi men som en direkte manifestation af teknologiens væsen: Internettet er ikke bare en teknologisk nyskabelse, det er en ny type teknologisk nyskabelse, som udtrykker selve teknologiens essens. [...] Vi har indset, at nettet er for omfattende og foranderligt til, at vi kan betragte det som et middel til tilfredsstillelse af noget bestemt behov [...]. Hvad nettet giver os mulighed for, er bogstavelig talt uden grænser. 10 Ordene er citeret fra professor i filosofi Hubert Dreyfus bog om internettets betydning. Tesen er, at internettet ikke blot tilfredsstiller nogle bestemte behov, men tværtimod er en så fleksibel teknologi, at dets potentiale og udviklingsmuligheder er ubegrænsede, som jeg også beskrev 8 Konsekvensen blev at over 75% af Danmarks internetkunder ikke kunne få adgang til siden. Oplysning fra Computerworld.dk [www.computerworld.dk/art/36701]. 9 Dette skaber desuden yderligere et hierarki, idet musikken fra allofmp3.com sagtens kan hentes (ulovligt) andre steder på internettet, af folk der ved, hvor man skal lede. En anden måde er at lave ændringer i sin Windows DNSserver, hvorved man stadig kan få adgang til siden. 10 Dreyfus s

8 ovenfor. Når Dreyfus ser fleksibiliteten som det centrale ved internettet, kan det især forstås på to planer: 1. For det første inkorporerer internettet andre medier i sit formsprog. Tekst, lyd, billeder, film etc. er alle naturlige udtryksmåder på internettet, hvor de tidligere var forbeholdt bøger, cd er, lærreder, dvd er etc. Den materielle form træder på den måde i baggrunden på internettet og erstattes af digitale audio- og visualiseringer. Konsekvensen bliver, at alt bliver tilgængeligt alle steder fra, hvilket peger mod en anden form for fleksibilitet: internettets immaterielle konstruktion. 2. For det andet er selve tilgangen til internettet i hastig udvikling, og det er nu muligt at gå på nettet fra mobiltelefoner, pda er 11, fjernsyn etc. Sagt på en anden måde så er internettet ikke begrænset til desktopcomputeren, men bevæger sig tværtimod hastigt ud i den fysiske verden under parolen it i alt 12. Internettet er på den måde i bredeste metaforiske forstand en usynlig maske, som opfanger, indeholder og distribuerer information for både mennesker og maskiner. Konsekvensen af denne fleksibilitet og immaterialitet bliver ifølge Dreyfus, at vi som brugere af nettet risikerer at miste vores kropslighed og dermed nogle vigtige egenskaber i forhold til selve det at være menneske. Udgangspunktet er Maurice Merleau-Pontys fænomenologi med ideen om kroppens betydning for vores opfattelse af verden. Kort sagt så muliggør nettet en teletilstedeværelse, hvor vores menneskelighed er virtualiseret, og den fysiske forankring i verden er forsvundet. Dreyfus skriver: [...] vores krop, inklusive følelserne, spiller en væsentlig rolle for vores mulighed for at få ting til at give mening og for at afgøre, hvad der er relevant; [...] Det ville være en alvorlig fejltagelse at tro, at vi kunne klare os uden disse legemlige muligheder og at glæde os over, at nettet giver os en chance for at blive mere og mere ulegemlige, distancerede, allestedsnærværende bevidstheder, der har ladt de lokaliserede, sårbare kroppe bag sig. 13 Dette synspunkt stemmer meget godt overens med ideen om teknologiens uhåndgribelighed og den deraf følgende metaforisering. Derved bliver internettet en teknologi, som ikke bare har mistet sin egen materialitet, men som også medfører, at brugere mister deres kropslighed. Oplevelserne bliver virtuelle og mentalt funderet uden for kroppens rum. Når Dreyfus derfor skriver, at internettet udtrykker selve teknologiens essens, står det klart, at teknologi efter hans 11 Pda = Personal Digital Assistant. Betegnelsen bruges generelt om meget små, håndholdte computere. 12 It er en populær forkortelse for informationsteknologi. 13 Dreyfus s

9 opfattelse er noget farligt og underminerende. Dreyfus perspektiv er derved en naturlig forlængelse af Wiener og Weizenbaums opfattelser om, at vi skal være varsomme i vores omgang med teknologien og hele tiden sørge for at fastholde den menneskelige tilgang og kritiske stillingstagen. Måske svarer ovenstående på, hvorfor internettet kan ses som selve teknologiens essens. For selvom teknologi er skabt af mennesker, så er den udtryk for et kropsløst univers. Fænomenologien argumenterer netop for, at vi som mennesker er afhængige af kroppen i vores kommunikation og omgang med verden. Men maskiner har ingen krop eller bevidsthed - de beror blot på livløse og målbare ting som mekanik, elektriske impulser og forprogrammerede rutiner. Alligevel er det svært at adskille teknologi hundrede procent fra mennesket, da det trods alt er os der har skabt den. Men er teknologiens essens alligevel en betegnelse for det absolut kropsløse (i bredeste forstand)? Og er internettet det ultimative udtryk for dette? En måde at besvare disse spørgsmål på kan være at træde et trin op i abstraktionsniveau og anskue internettet ud fra et teknologifilosofisk perspektiv. Herved bibeholder man bevidstheden omkring betydningen af den teknologiske dimension, samtidig med at man kan overskue det hele lidt på afstand. 5. Hastighed, teknologi og samfund En, der fastholder et stort perspektiv på tingene, er den fransk-italienske arkitekt og filosof Paul Virilio. Han er enig med Dreyfus i at internettets telenærvær og immaterialitet har store konsekvenser. For Virilio danner kroppen også udgangspunkt for vores perception, ved at den altid er situeret i verden via et her og et nu en rumlighed og en tidslighed: Hele problemet med den virtuelle virkelighed er dybest set, at den negerer dette hic et nunc, den negerer»her et«til fordel for»nu et«. Jeg har sagt det tidligere: der er ikke længere noget her, alt er nu! 14 Virilios kommentar bygger på to egenskaber ved internettets teknologi. For det første at den er en live-teknologi, som etablerer et allestedsnærværende, globalt nu. Alt på nettet foregår synkront 15 på tværs af grænser, og derfor har nettet ingen udstrakt kronologi. For det andet bevirker nettets virtuelle karakter en opløsning af den materielle forankring, vi som mennesker har i form af vores krop. Tendensen ser Virilio som en naturlig forlængelse af forsvindingens æstetik, som er konsekvensen af, at hastigheden er det styrende princip for al udvikling. Kort opsummeret så 14 Virilio s P.t. afhænger hastigheden og synkroniteten dog af ens båndbredde. 8

10 mener Virilio, at dromologien (læren om hastighed) lægger til grund for al magt og udvikling, da der konsekvent vil ske en acceleration og effektivisering, og at dem der dermed er hurtigst sidder på magten. Med nettet og den omgivende teknologi mener Virilio dog, at vi har nået et udviklings-maksimum, da rum og tid nu er blevet accelereret til det højst opnåelige hvilket han betegner som lysets hastighed 16. På grund af hastigheden på de elektromagnetiske impulser er al afstand og tidslighed med andre ord på vej til at blive elimineret: Vi har iværksat en kosmologisk konstant trehundredtusinde kilometer i sekundet som repræsenterer tiden hos en historie uden historie og en planet uden planet, hos en Jord som er reduceret til umiddelbarhed, til nutid [...]. Det er en likvidering og en udryddelse af verden som rum [...] og af en tid menneskets tid til fordel for et andet rum og en anden tid. 17 Og det andet rum og den anden tid vi har fået, eksemplificeres bedst med internettet med sit virtuelle rum og globale nu. Konsekvensen heraf bliver ifølge Virilio, at vi bliver fremmedgjorte overfor det nære og i stedet kan zappe rundt efter forgodtbefindende mellem ting, som ligger fjernt fra os selv. Der ingen tilstedeværelse og derfor ingen konsekvenser overfor sin næste, der er blevet erstattet af den virtuelle anden. Teknologi er på den måde et middel for at optimere hastigheden, og dermed indirekte et middel til magt og udvikling. Herved kan man se Virilio som en dystopisk fortaler for en varsomhed overfor den nye teknologi og den medfølgende virtualitet, som netop udtrykker absolut hastighed og derfor potentielt udgør en anseelig magtfaktor. Og netop virtualitet er det helt centrale begreb, og et begreb vi tilmed kan bruge til at nå nærmere ind til problematikkens kerne. En af hypermediernes grundlæggere Theodor H. Nelson definerer virtualitet som det modsatte af det virkelige: By virtuality we mean the seeming of an object or system, its conceptual structure, its atmospherics and its feel. Every object has a virtuality, a seeming. Natural objects are more or less what they seem to be; man made objects are not. 18 Den fysiske, håndgribelige form betegnes som det virkelige og det konceptuelle som det virtuelle. Hvis vi godtager denne skelnen, står det klart ud fra det ovenstående, at internettet fordrer ren virtualitet og ingen decideret fysisk virkelighed. Herved har vi at gøre med ren begrebslighed og konceptualitet, og det kan være en væsentlig årsag til, at vi har svært ved at beskrive internettet uden brug af metaforer. Det bliver på den måde en sproglig begivenhed og udfordring at begribe og håndtere internettets kompleksitet. 16 Lysets hastighed = km/s. 17 Virilio s Nelson s (Nelsons understregning). 9

11 6. Sprog på alle niveauer I denne opgave startede jeg ud med at se på ordbogsbetydningerne af ordet internet. Det blev gjort for at illustrere den iboende konflikt, der ligger i ordet, men også for at antyde et generelt træk ved sprog som sådan: at det på én gang er referentielt og sin egen virkelighed. Med det mener jeg, at sprog på en gang kan henvise til noget andet, men på samme tid er et tilfældigt system af koder og tegn uden nogen facitliste 19. Anført af den franske filosof Jacques Derrida har den såkaldte poststrukturalisme yderligere understreget sprogets selvreferentialitet. Kort sagt så indgår sprog altid i en kontekst eller en sprogbrug, som aldrig kan afkodes komplet, da der ikke er nogen absolut referentialitet i forhold til virkeligheden. Sproget er med andre ord en flydende størrelse, som konstant skaber nye betydningsdannelser og samtidig henviser til sig selv i det uendelige 20. Der er altså en indlejret usikkerhed mellem ord og betydning, hvilket er en problemstilling som både psykologien, filosofien, litteraturvidenskaben og så videre har arbejdet med. Det der sker, er at sproget ikke længere står i direkte relation til det det betegner, men i stedet fungerer som arbitrære repræsentationer, der beror på menneskelige konventioner. Og med internettet ser vi netop, at referentialiteten træder i baggrunden, da der ikke længere er nogen fysiskhed at referere tilbage til. Når vi derfor beskæftiger os med internettet, bliver vi qua den tekniske uforståelighed henvist til rent sproglige øvelser, som altid vil vise væk fra det egentlige ved at skabe analogier og metaforer. Både virkeligheden bag og relationen til denne virkelighed er således i internettets tilfælde vilkårlig og uigennemskuelig. Og nu bliver det rigtig kompliceret, for hvis vi ser på de tekniske fundamenter, som udgør nettet, opdager vi en sproglighed, som kan inddeles i tre niveauer: 1. Det endelige udtryk vi ser som brugere, når vi browser på nettet. Dette er et multimedialt sprog som (generelt) bygger på genkendelige kulturelle koder (tekst, billeder, lyd etc.). 2. Programmeringssprogene står bag det endelige udtryk, og skaber et mellemled mellem menneske og computer. Disse sprog er stadig forståelige og tydbare for mennesker/programmører og har et reelt output (= en referentialitet), som man kan forholde sig til. 19 Denne skelnen blev indført af den franske lingvist Ferdinand de Saussure i slutningen af 1800-tallet. 20 Denne skitsering er blot en grov opsummering af en meget kompleks problemstilling. Til formålet her er den dog anvendelig om end den er forsimplet. 10

12 3. Den binære kode (med ettaller og nuller) er en omformning af programkoden til maskinlæselig kode, som kan fortolkes en processor, der kan oversætte det til en elektrisk impuls. Når vi har at gøre med computere og internet, er der altså mange underliggende sproglige mekanismer, som spiller ind og arbejder sideløbende. Derfor er det heller ikke så underligt, at vi med vores sprog har svært ved at beskrive og forstå internettet uden at ty til forsimplinger og metaforer. Men hvorfor er det så farligt at miste ordene for og forståelsen af internettets teknologi? Den franske netkunstner Christophe Bruno siger det meget klart: As any language-related phenomenon, the Web is on the one hand a natural thing for human beings, and on the other hand it partakes of the most absolute otherness. Like any language-related phenomenon, it can sometimes liberate us, but most of the time, it seems that we are locked in this prison made of words, more tangible than any material prison. 21 Som Bruno skriver, så bliver sprogets indbyggede paradoks med internettet til et fængsel af ord, hvor referentialiteten er erstattet af komplet virtualitet. Nettets tilsyneladende åbenhed og frigørende potentiale erstattes således af en manglende mulighed for italesættelse af fænomenerne. Internettet er globalt og bruges af milliarder mennesker verden over. Men når kun meget få procentdele af denne masse har indsigt i teknologien, får vi et teknokrati, hvor teknologien i sig (og menneskene bag) bliver en fremmed magtfaktor. Ganske som vores sprog bliver internettet således et paradoks mellem lettilgængelighed og altomfattendehed på den ene side og fremmedgørelse og usikkerhed på den anden side. Det helt store problem opstår, når noget engang går galt, som Wiener også var inde på i ovenstående citat: hvad sker der når vi skal træffe en vigtig beslutning, men ikke har noget ordentligt grundlag for at træffe denne beslutning? Katastrofen ligger på lur, hvilket Virilio også gang på gang indskærper i Cyberworld. For ham indeholder alle teknologier sin egen negation i form af den uundgåelige ulykke. Med skibet følger forliset, med flyet følger styrtet, med toget følger afsporingen etc. Men hvor alle teknologier hidtil har været lokalt funderede, så udtrykker internettets globalitet en verdensomspændende kraft: Med den aktuelle revolution inden for transmissionsmidlerne og telematikken når accelerationen sin fysiske grænse, de elektromagnetiske bølgers hastighed, og det på verdensplan. Risikoen er derfor ikke længere et lokalt uheld, præcist lokaliseret, 21 Bruno s

13 men et globalt uheld som rammer om ikke hele planeten så i alle fald hovedparten af de personer, der er interesseret i disse teleteknologier. 22 I Virilios optik er det kun et spørgsmål om tid, før vi ser et sammenbrud af større eller mindre omfang. Men paradoksalt nok er det også her, løsningen på problemet gemmer sig. For først når den nye, overvældende teknologi viser sine fejl og begrænsninger på katastrofal vis, kan vi ifølge Virilio blive opmærksomme på vores egen lemfældige omgang med teknologien bag internettet. På den måde ser det ikke helt så sort ud, som det ellers kunne virke ud fra Wiener, Dreyfus, Bruno og Virilios betragtninger. Den manglende italesættelse af det teknologiske grundlag for internettet og de deraf følgende præmisser bliver blot et stadie i en udvikling, der er styret af dromologien: Man må [...] forsøge at finde frem til det, som er negativt, i det, som virker positivt. Vi ved, at vi kun gør fremskridt med en ny teknologi ved at klarlægge dens specifikke uheld, dens specifikke negativitet Men som nævnt tidligere er der (mindst) to aspekter ved internettet, der gør, at det adskiller sig fra tidligere teknologi: umådeligheden og globaliteten. Umådeligheden gør, at vi måske ikke er i stand til at se de små uheld, og bearbejde dem kritisk og konstruktivt. Og det faktum, at internettet er globalt, gør, at et stort uheld vil have enorme konsekvenser. Når Dreyfus derfor betegner internettet som selve teknologiens essens, er der måske noget om sagen. Vi har her en teknologi med maksimalt accelereret hastighed og omfang men derfor også en teknologi som stiller nye krav til vores teoretiske og praktiske engagement. Det nytter på den måde ikke at udskyde de dybere forståelser og ty til simplificerende metaforiseringer. Tværtimod må vi (med Virilios ord): Først og fremmest generobre sproget. Redningen kommer til os fra skriften og sproget. Hvis vi bearbejder sproget, vil vi kunne stå imod. [...] Man må holde op med at fantasere om robotikken som det hinsides mennesket. [...] Der findes ikke noget hinsides mennesket. På det punkt er mennesket slutpunktet [...]. 24 Løsningen på fremmedgørelsen og virtualitetens konceptualisering ligger således i os selv som mennesker, hvis vi formår at italesætte problemerne og overvinde mystificeringen. Herved kan vi, som Wiener siger, vide, hvornår vi skal slukke for maskinen og stille spørgsmålstegn ved udviklingen ud fra et menneskeligt synspunkt. 22 Virilio s Ibid. s Ibid. s

14 7. Konklusion Det er klart, at de teoretiske synspunkter, jeg har inddraget i opgaven, kommer fra den teknologikritiske fløj: Wiener står som grundlægger af den moderne teknologietik, og Dreyfus og Virilio som stærke kritikere af vores lemfældige omgang med teknologien. Pointen er dog, at de tilsammen er med til at definere en kritik, som går på, at teknologien og i særlig grad internettet ikke bare udgør en neutral position i vores samfund. Tværtimod er internettet udtryk for en særlig teknologisk form, som kan ændre vores måder at være mennesker på ved at opløse kropsligheden og den deraf følgende tids- og rumlighed. Sideløbende med denne opløsning risikerer vi at blive fremmedgjorte overfor den bagvedliggende teknologi, og derigennem opnå et fuldstændigt metaforisk forhold til internettet. Den verden, vi møder i cyberspace, opleves i høj grad som noget virtuelt, men hvis ikke vi insisterer på en øget italesættelse, præcisering og begrebsliggørelse, vil oplevelserne forblive virtuelle og fastlåste i internettets evige nu. Vi må derfor, som Virilio udtrykker det, generobre sproget og derved generobre internettet og i sidste ende os selv. Og det kan gøres ved at være opmærksomme på og erkende de begrænsninger vores sproglighed indeholder og afspejler. 13

15 9. Litteraturliste: Bruno, Christophe: A glimpse beyond search engines, Tekst fra: [http://www.christophebruno.com/2004/09/04/a-glimpse-beyond-search-engines-read_me-2004/] - tilgået d. 5/ Dreyfus, Hubert L.: Livet på nettet, Oversat af Ole Lindegård Henriksen, Hans Reitzels Forlag, Manovich, Lev: The Language of New Media, MIT Press. Nelson, Theodor H.: Replacing the printed word: a complete literary system, 1980, i Information Processing 80, ed. S. H. Lavington, North-Holland Publishing Company, Politiken: Politikens nudansk ordbog, Politikens Forlag A/S. Virilio, Paul: Cyberworld det værstes politik, Oversat af Orla Vigsø, INTROITE!- publishers, Weizenbaum, Joseph: On the Impact of the Computer on Society, 1972, i Perspectives on the Computer Revolution ed. Z. W. Pylyshyn & L. Bannon, Ablex Publishing Corporation, Wiener, Norbert: Some Moral and Technical Consequences of Automation i Resonance, januar Oprindelig trykt i Science nr. 131,

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvorfor betale for ressourcer, du ikke bruger? Hvorfor tænke småt, når du kan tænke i ubegrænset kapacitet?

Hvorfor betale for ressourcer, du ikke bruger? Hvorfor tænke småt, når du kan tænke i ubegrænset kapacitet? Mantra goes Cloud Hvorfor betale for ressourcer, du ikke bruger? Hvorfor tænke småt, når du kan tænke i ubegrænset kapacitet? Hvorfor vælge en tung løsning, når du kan få samme energi ud af en let? Rigtig

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Data i spil. Plejererdød Værdi... innovation --- åbenhed Synliggøre ej kun specialister good enough is perfect...? Drift udvikling samarbejder...

Data i spil. Plejererdød Værdi... innovation --- åbenhed Synliggøre ej kun specialister good enough is perfect...? Drift udvikling samarbejder... Hørt i dag... Data i spil. Plejererdød Værdi... innovation --- åbenhed Synliggøre ej kun specialister good enough is perfect...? Drift udvikling samarbejder... Rigets tilstand CC BY-NC-SA 2.0 camknows

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

PHP Quick Teknisk Ordbog

PHP Quick Teknisk Ordbog PHP Quick Teknisk Ordbog Af Daniel Pedersen PHP Quick Teknisk Ordbog 1 Indhold De mest brugte tekniske udtryk benyttet inden for web udvikling. Du vil kunne slå de enkelte ord op og læse om hvad de betyder,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK

ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK ANALYSE AF WEBSTEDET WWW.BILFORHANDLER.DK Denne rapport indeholder en primær analyse af webstedet www.bilforhandler.dk. Vi har kigget på: Det vigtige førstehåndsindtryk af webstedet Brugervenlighed Anvendte

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Lidt orientering om, hvad en computer består af

Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af Lidt orientering om, hvad en computer består af...1 Introduktion...2 Skærm...2 Printer...2 Tastatur...2 Mus...3 CPU...3 Bundkort...4 Strømforsyning...4 RAM/

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 7. februar 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 7. februar 2006 Klage over tv-reklame for Hi3G Denmark ApS Happy Music sendt på TV 2/Danmark A/S Claus Kurtzmann har den 18.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere