Internettet - om teknologi og sproglighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internettet - om teknologi og sproglighed"

Transkript

1 Internettet - om teknologi og sproglighed Digital kulturteori v. Morten Breinbjerg Multimedier v. Institut for informations- og medievidenskab Afleveret d. 15. januar 2007 Af Peter Sejersen

2 1. Indledning 2 2. Internettet og teknologien 3 3. Teknologiens uhåndgribelighed 4 4. Internettet: selve essensen af teknologien? 6 5. Hastighed, teknologi og samfund 8 6. Sprog på alle niveauer Konklusion Litteraturliste: 14 1

3 1. Indledning Internettet er i dag en allestedsnærværende og altgennemtrængende størrelse. Men hvad er internettet, og hvordan omgås vi det? Det er store spørgsmål, som ikke har enkle svar, hvilket blot gør dem mere relevante og interessante. Internettet fylder mere og mere i vores hverdag og bliver samtidig en større og større magtfaktor i politik, økonomi, medier, kultur, det sociale liv etc. Alligevel beskrives teknologien bag oftest simplificeret og i værste fald helt ignoreret. Konsekvensen er, at internettet forstås overfladisk og metaforisk og udelukkende ud fra sine rent praktiske potentialer. Min tese er, at teknologien bag spiller en stor rolle for det udtryk, vi møder, hvilket kan virke paradoksalt, eftersom denne teknologi forekommer flydende og uoverskuelig. Jeg vil derfor nærme mig spørgsmålet om, hvad internettet er og betyder, via en semiotisk tilgang, ved at se på hvilke konnotationer selve ordet internet indbefatter. Denne indledende definition danner efterfølgende grundlag for en teknologikritik, hvor de generelle problemstillinger i forhold til teknologi og fremmedgørelse opridses. Herefter vil jeg se på, hvordan internettet kan siges at adskille sig fra tidligere teknologi, og måske endda være et udtryk for det den amerikanske filosofiprofessor Hubert Dreyfus kalder selve teknologiens essens. Med disse indsigter på plads vil jeg lave en analyse af betydningerne og konsekvenserne af vores overfladiske omgang med internettet. Her vil jeg finde inspiration i filosoffen Paul Virilios teori om hastigheden som det afgørende princip for al udvikling. I det sidste afsnit vil jeg diskutere, hvordan vi kan undgå den generelle immaterielle opfattelse af internettet, som medfører metaforiske italesættelser og i sidste ende fremmedgørelse. Nøglen, mener jeg, kan ligge i vores sproglige tilgang, som vi er nødt til at være mere opmærksomme på og ikke mindst kritiske overfor. Det er denne tese, jeg vil forsøge at belyse med opgaven ud fra et velfunderet teknologikritisk perspektiv. Indledningsvis skal det i øvrigt bemærkes, at min opgave bevidst afspejler en skeptisk tilgang til teknologien. De fleste af de synspunkter og teoretikere, jeg har valgt at inddrage, er derfor placeret på den teknologikritiske fløj. Dette er ikke gjort for at lave en ensidet diskussion men for at nå en til en nuanceret belysning af kernen i problemet. Samtidig arbejder denne fløj med en kompleks begrebsliggørelse af internettet og teknologien, hvilket kan være vejen frem. Det viser sig da også, at selv om perspektivet virker pessimistisk, så åbnes der i sidste ende op mod en løsning. I henhold til opgavens fokus og omfang har jeg derfor valgt at begrænse mig til denne 2

4 side af sagen, og derved tilsidesætte eksempelvis de pragmatiske, sociale og praktiske perspektiver. 2. Internettet og teknologien Selve ordet internet 1 er sammensat af ordene inter og net. Inter- er et latinsk forholdsord og betyder imellem eller mellem, hvorimod net ifølge Politikens nudansk ordbog har to hovedbetydninger: 1. et åbent materiale der er sammenknyttet af snore, garn, ståltråd el. lign. [...]. 2. et system af forbindelser, fx. telefon- el. vejforbindelser [...] 2. I forhold til vores gængse forståelse af ordet internet giver begge definitioner mening og udtrykker på overfladen det samme. Begge steder består et net af noget materielt (snore, veje etc.), som danner noget andet. I første definition dannes der et et åbent materiale, hvorimod der i anden definition dannes et system 3. Sammenligner man nu betydningen af disse to begreber, er der stor lighed, men der anes dog også en forskel. Første definition forholder sig således helt håndgribeligt til ordet net, som bliver til et fysisk materiale, man kan gribe fat i. Definition to arbejder derimod på et mere metaforisk niveau, hvor betydningen fra definition et overføres til at betegne noget mere immaterielt (systemer), hvis struktur minder om det fysiske nets. Det vi kan bruge ordbogsopslagene til, er at vise, at selve ordet internet afspejler nogle af de centrale problemstillinger, som gør sig gældende i en forståelse af, hvad internettet er. Samtidig kan en initial skelnen mellem en fysisk og en metaforisk forståelse af internettet give os nogle vinkler på, hvordan internettet opfattes af menneskerne, der bruger det. For selvom internettet beror på en fysisk struktur, der forudsætter diverse teknologiske mekanismer, så er de færreste klar over hvordan det hele rent teknisk hænger sammen, og derved forsvinder den fysiske præmis. De underliggende fysiske og digitale strukturer, som udgør internettet, er så omfattende og uhåndgribelige, at den fysiske dimension altså kun kan forstås metaforisk. Et eksempel på det finder vi hos medieteoretikeren Lev Manovich i bogen The Language of New Media (2001): The Internet, which can be thought of as one huge distributed media database, also crystallized the new information society: overabundancy of information of all kinds. 4 1 Tidligere skrev man på dansk internet med stort begyndelsesbogstav. Ifølge Dansk Sprognævn er dette dog ikke længere korrekt. Se deres hjemmeside for mere info: [http://www.dsn.dk/]. 2 Politikens nudansk ordbog s System: 1. et sammenhængende hele i hvilket de enkelte dele er indbyrdes relaterede og fungerer efter bestemte principper. Definition fra Politikens nudansk ordbog s Manovich s. 35. Citatet er ikke valgt som en kritik af Manovich, men blot for at illustrere en tendens. 3

5 Her slår Manovich ned på problemet omkring overflod af information på internettet, mens selve hans beskrivelse af internettet formuleres via en database-metafor. Det giver også god mening at forstå internettet som en stor database, men det er langt fra et dækkende synspunkt. Hvad med eksempelvis åbenheden, fleksibiliteten og brugerinvolveringen? Disse aspekter ligger ikke ligefrem i naturlig forlængelse af media database -metaforen, som er konstrueret ud fra et informationsperspektiv. Faren ved at bruge metaforer er, at der postuleres en similaritet mellem to potentielt forskellige ting. Indenfor litteraturen bruges metaforer således ofte til at beskrive det ubeskrivelige, ganske som Manovich forsøger her med internettet. Men fordi internettet bevisligt har en bagvedliggende teknologi, som (teoretisk set) kan måles og vejes, bliver den metaforiserende beskrivelse altid en forsimpling. Eller endnu værre, som formuleret af datalogiprofessor Joseph Weizenbaum allerede i 1972, en erstatning for vores menneskelige, kritiske stillingstagen: [...] we have permitted technological metaphors [...] and technique itself to so thoroughly pervade our thought processes that we have finally abdicated to technology the very duty to formulate questions. 5 Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan beskrive internettet uden at ty til sammenligninger og simplificeringer eller uden at underkaste sig teknologiens præmisser? Her mener jeg pointen er, at det kan man ikke. For selv om det som nævnt burde kunne lade sig gøre at beskrive hele det teknologiske grundlag for internettet, så ville det kræve et enormt arbejde, som aldrig vil kunne blive overskueligt. Til gengæld kan det hjælpe at være opmærksom på denne betingelse, hvilket jeg nu vil komme nærmere ind på i det følgende. 3. Teknologiens uhåndgribelighed Problemstillingen omkring forståelsen af teknologi er langt fra ny. Et eksempel herpå er en artikel fra 1960, hvor den amerikanske videnskabsmand Norbert Wiener beskriver konsekvenserne af den stigende teknificering og automatisering: It is my thesis that machines can and do transcend some of the limitations of their designers, and that in doing so they may be both effective and dangerous. It may well be that in principle we cannot make any machine the elements of whose behaviour we cannot comprehend sooner or later. This does not mean in any way that we 5 Weizenbaum s

6 shall be able to comprehend these elements in substantially less time than the time required for operation of the machine [...]. 6 Det Wiener her slår fast, er, at mennesker sagtens kan skabe teknologier, som de ikke umiddelbart forstår hvilket internettet er et godt eksempel på. Det startede med fire sammenkoblede computere i et lukket netværk kaldet ARPANET i slutningen af 60 erne. Yderligere netværk og teknologier fremsprang i de efterfølgende år, og nettet voksede. Et af disse netværk fik af sin skaber Tim Berners-Lee navnet World Wide Web. Det startede så småt i 1991 og byggede på åbne og fleksible standarter. Målet var at gøre information globalt lettilgængeligt, og da de grafiske browsere ligeledes blev introduceret, rullede bølgen. Berners-Lees helt store genistreg var at skabe en simpel klient-/server-teknologi, som på grund af den løse strukturering nemt kunne tilpasses, udvides og modificeres. Via nogle få grundlæggende standarter (URL ~ adresse, HTML ~ indhold, HTTP ~ overførselsprotokol) blev World Wide Web således et altdominerende hypermediesystem og uden sammenligning den mest omfattende service, på det vi i dag kalder internettet. Men trods Berners-Lees simplificering af teknologien er den langt fra blevet forståelig for mennesker. Det er stadig computere, programmer og maskiner, der udfører det tunge bagvedliggende arbejde og derefter producerer et output beregnet på mennesker. Så trods den brede tilgængelighed og de åbne standarter vil jeg argumentere for, at internettet stadig udgør et umådeligt teknologisk kompleks, som ikke lader sig forklare og begribe uden brug af forsimplende metaforer. Konsekvensen af denne teknologiske uhåndgribelighed kommenterer Wiener også på i sin artikel fra 1960: [...] it is not enough that some action on our part should be sufficient to change the course of the machine, because it is quite possible that we lack information on which to base consideration of such an action. [...] when a machine constructed by us is capable of operating on its incoming data at a pace which we cannot keep, we may not know, until too late when to turn it off. 7 Wiener indskærper her, at de hurtige teknologiske fremskridt underminerer eftertænksomheden og eliminerer grundlaget for velovervejede beslutninger. Rationalet er, at når vi ikke kan begribe teknologien, kan vi heller ikke begribe konsekvenserne af den. Her kan vi se paralleller til internettet i form af de ophedede diskussioner omkring spredning af ulovligt materiale (børneporno, ophavsrettigheder etc.). Da internettet i sin tid blev grundlagt med ARPANET, var der ganske givet ingen der tænkte på at selve fundamentet for ophavsrettigheder blev 6 Wiener s Ibid. s

7 undermineret. Med den nye teknologi viste det sig simpelthen, at det var muligt at kopiere digitalt materiale uden kvalitetstab. Derved træder den fysiske kopi i baggrunden, og en grænseløs (og gratis) fildeling kan florere. Internettets umådelighed og åbenhed gør det ganske enkelt ukontrollabelt, hvilket skaber en bipolær problemstilling: 1. På den ene side er internettet frigørende, da ytringsfriheden potentielt er ubegrænset, og informationer kan flyde frit. Dette er dog en sandhed med modifikationer senest eksemplificeret med sagen om den russiske musikside allofmp3.com, som internetudbyderne Cybercity, Tele2 og TDC (efter påbud fra den danske fogedret) har lukket for adgangen til 8. Et andet eksempel er Googles kinesiske version, der censurerer søgeresultater efter pres fra den kinesiske regering. 2. Disse eksempler viser også hen imod den anden konsekvens af internettets ukontrollerbarhed nemlig skabelsen af en teknologisk overklasse. Netop fordi internettet er så stort og umuligt at kontrollere, får folk/virksomheder med teknologisk indsigt automatisk mere magt og indflydelse. Et eksempel er manipulation med søgeresultater i Google eller igen sagen om allofmp3.com, hvor teleselskaberne på grund at deres rolle som teknisk mellemled, kan censurere brugeres færden 9. Har man indsigten i teknologien, har man med andre ord (næsten) frit spil i internettets teknologiske miljø. 4. Internettet: selve essensen af teknologien? Det vi ser med internettet er altså, at dets fysiske eller teknologiske karakter træder i baggrunden til fordel for metaforiske forståelser. Dette kan skyldes, at internettet ikke blot skal ses som en ny teknologi men som en direkte manifestation af teknologiens væsen: Internettet er ikke bare en teknologisk nyskabelse, det er en ny type teknologisk nyskabelse, som udtrykker selve teknologiens essens. [...] Vi har indset, at nettet er for omfattende og foranderligt til, at vi kan betragte det som et middel til tilfredsstillelse af noget bestemt behov [...]. Hvad nettet giver os mulighed for, er bogstavelig talt uden grænser. 10 Ordene er citeret fra professor i filosofi Hubert Dreyfus bog om internettets betydning. Tesen er, at internettet ikke blot tilfredsstiller nogle bestemte behov, men tværtimod er en så fleksibel teknologi, at dets potentiale og udviklingsmuligheder er ubegrænsede, som jeg også beskrev 8 Konsekvensen blev at over 75% af Danmarks internetkunder ikke kunne få adgang til siden. Oplysning fra Computerworld.dk [www.computerworld.dk/art/36701]. 9 Dette skaber desuden yderligere et hierarki, idet musikken fra allofmp3.com sagtens kan hentes (ulovligt) andre steder på internettet, af folk der ved, hvor man skal lede. En anden måde er at lave ændringer i sin Windows DNSserver, hvorved man stadig kan få adgang til siden. 10 Dreyfus s

8 ovenfor. Når Dreyfus ser fleksibiliteten som det centrale ved internettet, kan det især forstås på to planer: 1. For det første inkorporerer internettet andre medier i sit formsprog. Tekst, lyd, billeder, film etc. er alle naturlige udtryksmåder på internettet, hvor de tidligere var forbeholdt bøger, cd er, lærreder, dvd er etc. Den materielle form træder på den måde i baggrunden på internettet og erstattes af digitale audio- og visualiseringer. Konsekvensen bliver, at alt bliver tilgængeligt alle steder fra, hvilket peger mod en anden form for fleksibilitet: internettets immaterielle konstruktion. 2. For det andet er selve tilgangen til internettet i hastig udvikling, og det er nu muligt at gå på nettet fra mobiltelefoner, pda er 11, fjernsyn etc. Sagt på en anden måde så er internettet ikke begrænset til desktopcomputeren, men bevæger sig tværtimod hastigt ud i den fysiske verden under parolen it i alt 12. Internettet er på den måde i bredeste metaforiske forstand en usynlig maske, som opfanger, indeholder og distribuerer information for både mennesker og maskiner. Konsekvensen af denne fleksibilitet og immaterialitet bliver ifølge Dreyfus, at vi som brugere af nettet risikerer at miste vores kropslighed og dermed nogle vigtige egenskaber i forhold til selve det at være menneske. Udgangspunktet er Maurice Merleau-Pontys fænomenologi med ideen om kroppens betydning for vores opfattelse af verden. Kort sagt så muliggør nettet en teletilstedeværelse, hvor vores menneskelighed er virtualiseret, og den fysiske forankring i verden er forsvundet. Dreyfus skriver: [...] vores krop, inklusive følelserne, spiller en væsentlig rolle for vores mulighed for at få ting til at give mening og for at afgøre, hvad der er relevant; [...] Det ville være en alvorlig fejltagelse at tro, at vi kunne klare os uden disse legemlige muligheder og at glæde os over, at nettet giver os en chance for at blive mere og mere ulegemlige, distancerede, allestedsnærværende bevidstheder, der har ladt de lokaliserede, sårbare kroppe bag sig. 13 Dette synspunkt stemmer meget godt overens med ideen om teknologiens uhåndgribelighed og den deraf følgende metaforisering. Derved bliver internettet en teknologi, som ikke bare har mistet sin egen materialitet, men som også medfører, at brugere mister deres kropslighed. Oplevelserne bliver virtuelle og mentalt funderet uden for kroppens rum. Når Dreyfus derfor skriver, at internettet udtrykker selve teknologiens essens, står det klart, at teknologi efter hans 11 Pda = Personal Digital Assistant. Betegnelsen bruges generelt om meget små, håndholdte computere. 12 It er en populær forkortelse for informationsteknologi. 13 Dreyfus s

9 opfattelse er noget farligt og underminerende. Dreyfus perspektiv er derved en naturlig forlængelse af Wiener og Weizenbaums opfattelser om, at vi skal være varsomme i vores omgang med teknologien og hele tiden sørge for at fastholde den menneskelige tilgang og kritiske stillingstagen. Måske svarer ovenstående på, hvorfor internettet kan ses som selve teknologiens essens. For selvom teknologi er skabt af mennesker, så er den udtryk for et kropsløst univers. Fænomenologien argumenterer netop for, at vi som mennesker er afhængige af kroppen i vores kommunikation og omgang med verden. Men maskiner har ingen krop eller bevidsthed - de beror blot på livløse og målbare ting som mekanik, elektriske impulser og forprogrammerede rutiner. Alligevel er det svært at adskille teknologi hundrede procent fra mennesket, da det trods alt er os der har skabt den. Men er teknologiens essens alligevel en betegnelse for det absolut kropsløse (i bredeste forstand)? Og er internettet det ultimative udtryk for dette? En måde at besvare disse spørgsmål på kan være at træde et trin op i abstraktionsniveau og anskue internettet ud fra et teknologifilosofisk perspektiv. Herved bibeholder man bevidstheden omkring betydningen af den teknologiske dimension, samtidig med at man kan overskue det hele lidt på afstand. 5. Hastighed, teknologi og samfund En, der fastholder et stort perspektiv på tingene, er den fransk-italienske arkitekt og filosof Paul Virilio. Han er enig med Dreyfus i at internettets telenærvær og immaterialitet har store konsekvenser. For Virilio danner kroppen også udgangspunkt for vores perception, ved at den altid er situeret i verden via et her og et nu en rumlighed og en tidslighed: Hele problemet med den virtuelle virkelighed er dybest set, at den negerer dette hic et nunc, den negerer»her et«til fordel for»nu et«. Jeg har sagt det tidligere: der er ikke længere noget her, alt er nu! 14 Virilios kommentar bygger på to egenskaber ved internettets teknologi. For det første at den er en live-teknologi, som etablerer et allestedsnærværende, globalt nu. Alt på nettet foregår synkront 15 på tværs af grænser, og derfor har nettet ingen udstrakt kronologi. For det andet bevirker nettets virtuelle karakter en opløsning af den materielle forankring, vi som mennesker har i form af vores krop. Tendensen ser Virilio som en naturlig forlængelse af forsvindingens æstetik, som er konsekvensen af, at hastigheden er det styrende princip for al udvikling. Kort opsummeret så 14 Virilio s P.t. afhænger hastigheden og synkroniteten dog af ens båndbredde. 8

10 mener Virilio, at dromologien (læren om hastighed) lægger til grund for al magt og udvikling, da der konsekvent vil ske en acceleration og effektivisering, og at dem der dermed er hurtigst sidder på magten. Med nettet og den omgivende teknologi mener Virilio dog, at vi har nået et udviklings-maksimum, da rum og tid nu er blevet accelereret til det højst opnåelige hvilket han betegner som lysets hastighed 16. På grund af hastigheden på de elektromagnetiske impulser er al afstand og tidslighed med andre ord på vej til at blive elimineret: Vi har iværksat en kosmologisk konstant trehundredtusinde kilometer i sekundet som repræsenterer tiden hos en historie uden historie og en planet uden planet, hos en Jord som er reduceret til umiddelbarhed, til nutid [...]. Det er en likvidering og en udryddelse af verden som rum [...] og af en tid menneskets tid til fordel for et andet rum og en anden tid. 17 Og det andet rum og den anden tid vi har fået, eksemplificeres bedst med internettet med sit virtuelle rum og globale nu. Konsekvensen heraf bliver ifølge Virilio, at vi bliver fremmedgjorte overfor det nære og i stedet kan zappe rundt efter forgodtbefindende mellem ting, som ligger fjernt fra os selv. Der ingen tilstedeværelse og derfor ingen konsekvenser overfor sin næste, der er blevet erstattet af den virtuelle anden. Teknologi er på den måde et middel for at optimere hastigheden, og dermed indirekte et middel til magt og udvikling. Herved kan man se Virilio som en dystopisk fortaler for en varsomhed overfor den nye teknologi og den medfølgende virtualitet, som netop udtrykker absolut hastighed og derfor potentielt udgør en anseelig magtfaktor. Og netop virtualitet er det helt centrale begreb, og et begreb vi tilmed kan bruge til at nå nærmere ind til problematikkens kerne. En af hypermediernes grundlæggere Theodor H. Nelson definerer virtualitet som det modsatte af det virkelige: By virtuality we mean the seeming of an object or system, its conceptual structure, its atmospherics and its feel. Every object has a virtuality, a seeming. Natural objects are more or less what they seem to be; man made objects are not. 18 Den fysiske, håndgribelige form betegnes som det virkelige og det konceptuelle som det virtuelle. Hvis vi godtager denne skelnen, står det klart ud fra det ovenstående, at internettet fordrer ren virtualitet og ingen decideret fysisk virkelighed. Herved har vi at gøre med ren begrebslighed og konceptualitet, og det kan være en væsentlig årsag til, at vi har svært ved at beskrive internettet uden brug af metaforer. Det bliver på den måde en sproglig begivenhed og udfordring at begribe og håndtere internettets kompleksitet. 16 Lysets hastighed = km/s. 17 Virilio s Nelson s (Nelsons understregning). 9

11 6. Sprog på alle niveauer I denne opgave startede jeg ud med at se på ordbogsbetydningerne af ordet internet. Det blev gjort for at illustrere den iboende konflikt, der ligger i ordet, men også for at antyde et generelt træk ved sprog som sådan: at det på én gang er referentielt og sin egen virkelighed. Med det mener jeg, at sprog på en gang kan henvise til noget andet, men på samme tid er et tilfældigt system af koder og tegn uden nogen facitliste 19. Anført af den franske filosof Jacques Derrida har den såkaldte poststrukturalisme yderligere understreget sprogets selvreferentialitet. Kort sagt så indgår sprog altid i en kontekst eller en sprogbrug, som aldrig kan afkodes komplet, da der ikke er nogen absolut referentialitet i forhold til virkeligheden. Sproget er med andre ord en flydende størrelse, som konstant skaber nye betydningsdannelser og samtidig henviser til sig selv i det uendelige 20. Der er altså en indlejret usikkerhed mellem ord og betydning, hvilket er en problemstilling som både psykologien, filosofien, litteraturvidenskaben og så videre har arbejdet med. Det der sker, er at sproget ikke længere står i direkte relation til det det betegner, men i stedet fungerer som arbitrære repræsentationer, der beror på menneskelige konventioner. Og med internettet ser vi netop, at referentialiteten træder i baggrunden, da der ikke længere er nogen fysiskhed at referere tilbage til. Når vi derfor beskæftiger os med internettet, bliver vi qua den tekniske uforståelighed henvist til rent sproglige øvelser, som altid vil vise væk fra det egentlige ved at skabe analogier og metaforer. Både virkeligheden bag og relationen til denne virkelighed er således i internettets tilfælde vilkårlig og uigennemskuelig. Og nu bliver det rigtig kompliceret, for hvis vi ser på de tekniske fundamenter, som udgør nettet, opdager vi en sproglighed, som kan inddeles i tre niveauer: 1. Det endelige udtryk vi ser som brugere, når vi browser på nettet. Dette er et multimedialt sprog som (generelt) bygger på genkendelige kulturelle koder (tekst, billeder, lyd etc.). 2. Programmeringssprogene står bag det endelige udtryk, og skaber et mellemled mellem menneske og computer. Disse sprog er stadig forståelige og tydbare for mennesker/programmører og har et reelt output (= en referentialitet), som man kan forholde sig til. 19 Denne skelnen blev indført af den franske lingvist Ferdinand de Saussure i slutningen af 1800-tallet. 20 Denne skitsering er blot en grov opsummering af en meget kompleks problemstilling. Til formålet her er den dog anvendelig om end den er forsimplet. 10

12 3. Den binære kode (med ettaller og nuller) er en omformning af programkoden til maskinlæselig kode, som kan fortolkes en processor, der kan oversætte det til en elektrisk impuls. Når vi har at gøre med computere og internet, er der altså mange underliggende sproglige mekanismer, som spiller ind og arbejder sideløbende. Derfor er det heller ikke så underligt, at vi med vores sprog har svært ved at beskrive og forstå internettet uden at ty til forsimplinger og metaforer. Men hvorfor er det så farligt at miste ordene for og forståelsen af internettets teknologi? Den franske netkunstner Christophe Bruno siger det meget klart: As any language-related phenomenon, the Web is on the one hand a natural thing for human beings, and on the other hand it partakes of the most absolute otherness. Like any language-related phenomenon, it can sometimes liberate us, but most of the time, it seems that we are locked in this prison made of words, more tangible than any material prison. 21 Som Bruno skriver, så bliver sprogets indbyggede paradoks med internettet til et fængsel af ord, hvor referentialiteten er erstattet af komplet virtualitet. Nettets tilsyneladende åbenhed og frigørende potentiale erstattes således af en manglende mulighed for italesættelse af fænomenerne. Internettet er globalt og bruges af milliarder mennesker verden over. Men når kun meget få procentdele af denne masse har indsigt i teknologien, får vi et teknokrati, hvor teknologien i sig (og menneskene bag) bliver en fremmed magtfaktor. Ganske som vores sprog bliver internettet således et paradoks mellem lettilgængelighed og altomfattendehed på den ene side og fremmedgørelse og usikkerhed på den anden side. Det helt store problem opstår, når noget engang går galt, som Wiener også var inde på i ovenstående citat: hvad sker der når vi skal træffe en vigtig beslutning, men ikke har noget ordentligt grundlag for at træffe denne beslutning? Katastrofen ligger på lur, hvilket Virilio også gang på gang indskærper i Cyberworld. For ham indeholder alle teknologier sin egen negation i form af den uundgåelige ulykke. Med skibet følger forliset, med flyet følger styrtet, med toget følger afsporingen etc. Men hvor alle teknologier hidtil har været lokalt funderede, så udtrykker internettets globalitet en verdensomspændende kraft: Med den aktuelle revolution inden for transmissionsmidlerne og telematikken når accelerationen sin fysiske grænse, de elektromagnetiske bølgers hastighed, og det på verdensplan. Risikoen er derfor ikke længere et lokalt uheld, præcist lokaliseret, 21 Bruno s

13 men et globalt uheld som rammer om ikke hele planeten så i alle fald hovedparten af de personer, der er interesseret i disse teleteknologier. 22 I Virilios optik er det kun et spørgsmål om tid, før vi ser et sammenbrud af større eller mindre omfang. Men paradoksalt nok er det også her, løsningen på problemet gemmer sig. For først når den nye, overvældende teknologi viser sine fejl og begrænsninger på katastrofal vis, kan vi ifølge Virilio blive opmærksomme på vores egen lemfældige omgang med teknologien bag internettet. På den måde ser det ikke helt så sort ud, som det ellers kunne virke ud fra Wiener, Dreyfus, Bruno og Virilios betragtninger. Den manglende italesættelse af det teknologiske grundlag for internettet og de deraf følgende præmisser bliver blot et stadie i en udvikling, der er styret af dromologien: Man må [...] forsøge at finde frem til det, som er negativt, i det, som virker positivt. Vi ved, at vi kun gør fremskridt med en ny teknologi ved at klarlægge dens specifikke uheld, dens specifikke negativitet Men som nævnt tidligere er der (mindst) to aspekter ved internettet, der gør, at det adskiller sig fra tidligere teknologi: umådeligheden og globaliteten. Umådeligheden gør, at vi måske ikke er i stand til at se de små uheld, og bearbejde dem kritisk og konstruktivt. Og det faktum, at internettet er globalt, gør, at et stort uheld vil have enorme konsekvenser. Når Dreyfus derfor betegner internettet som selve teknologiens essens, er der måske noget om sagen. Vi har her en teknologi med maksimalt accelereret hastighed og omfang men derfor også en teknologi som stiller nye krav til vores teoretiske og praktiske engagement. Det nytter på den måde ikke at udskyde de dybere forståelser og ty til simplificerende metaforiseringer. Tværtimod må vi (med Virilios ord): Først og fremmest generobre sproget. Redningen kommer til os fra skriften og sproget. Hvis vi bearbejder sproget, vil vi kunne stå imod. [...] Man må holde op med at fantasere om robotikken som det hinsides mennesket. [...] Der findes ikke noget hinsides mennesket. På det punkt er mennesket slutpunktet [...]. 24 Løsningen på fremmedgørelsen og virtualitetens konceptualisering ligger således i os selv som mennesker, hvis vi formår at italesætte problemerne og overvinde mystificeringen. Herved kan vi, som Wiener siger, vide, hvornår vi skal slukke for maskinen og stille spørgsmålstegn ved udviklingen ud fra et menneskeligt synspunkt. 22 Virilio s Ibid. s Ibid. s

14 7. Konklusion Det er klart, at de teoretiske synspunkter, jeg har inddraget i opgaven, kommer fra den teknologikritiske fløj: Wiener står som grundlægger af den moderne teknologietik, og Dreyfus og Virilio som stærke kritikere af vores lemfældige omgang med teknologien. Pointen er dog, at de tilsammen er med til at definere en kritik, som går på, at teknologien og i særlig grad internettet ikke bare udgør en neutral position i vores samfund. Tværtimod er internettet udtryk for en særlig teknologisk form, som kan ændre vores måder at være mennesker på ved at opløse kropsligheden og den deraf følgende tids- og rumlighed. Sideløbende med denne opløsning risikerer vi at blive fremmedgjorte overfor den bagvedliggende teknologi, og derigennem opnå et fuldstændigt metaforisk forhold til internettet. Den verden, vi møder i cyberspace, opleves i høj grad som noget virtuelt, men hvis ikke vi insisterer på en øget italesættelse, præcisering og begrebsliggørelse, vil oplevelserne forblive virtuelle og fastlåste i internettets evige nu. Vi må derfor, som Virilio udtrykker det, generobre sproget og derved generobre internettet og i sidste ende os selv. Og det kan gøres ved at være opmærksomme på og erkende de begrænsninger vores sproglighed indeholder og afspejler. 13

15 9. Litteraturliste: Bruno, Christophe: A glimpse beyond search engines, Tekst fra: [http://www.christophebruno.com/2004/09/04/a-glimpse-beyond-search-engines-read_me-2004/] - tilgået d. 5/ Dreyfus, Hubert L.: Livet på nettet, Oversat af Ole Lindegård Henriksen, Hans Reitzels Forlag, Manovich, Lev: The Language of New Media, MIT Press. Nelson, Theodor H.: Replacing the printed word: a complete literary system, 1980, i Information Processing 80, ed. S. H. Lavington, North-Holland Publishing Company, Politiken: Politikens nudansk ordbog, Politikens Forlag A/S. Virilio, Paul: Cyberworld det værstes politik, Oversat af Orla Vigsø, INTROITE!- publishers, Weizenbaum, Joseph: On the Impact of the Computer on Society, 1972, i Perspectives on the Computer Revolution ed. Z. W. Pylyshyn & L. Bannon, Ablex Publishing Corporation, Wiener, Norbert: Some Moral and Technical Consequences of Automation i Resonance, januar Oprindelig trykt i Science nr. 131,

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag:

Gaffelbomben i Processortærten. Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: Antal anslag: Gaffelbomben i Processortærten Tobias Stenberg Christensen Gruppe 4 - [placeholder] Studienummer: 201403769 Antal anslag: 12.617 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Analyse 3 Diskussion 6 Konklusion 6 Litteraturliste

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab.

Råb i et lydtæt rum. Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall. af: Spartial Information Design Lab. Råb i et lydtæt rum Digital æstetik analyse af installation: Jumping The Great Firewall af: Spartial Information Design Lab Gruppe 1: Auxilio Emil Pedersen Studienummer: 201403950 Digital Æstetik Teori

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org

Mogens Jacobsen http://mj.artnode.org www.artnode.org www.artnode.org Jeg har ikke børn! Jeg kommer ikke med en konklusion. Ej heller et check-liste eller lign. Og jeg kommer heller ikke med et stort teoretisk indlæg her. Jeg kommer med personlig tvist. Ideer

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Oversigt forord koncept dogme målgruppe why its important økonomi plan En tanke bli r til en ide, som bli r til

Læs mere

LOKATIONSBASEREDE TJENESTER

LOKATIONSBASEREDE TJENESTER LOKATIONSBASEREDE TJENESTER PAPER UDARBEJDET AF Sune Høyer Sørensen (sunehs@gmail.com) Marie-Louise Wagner (malleguk@gmail.com) Thomas Hvid Spangsberg (tbhs@cs.au.dk) Dette paper har til formål at udfolde

Læs mere

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05

Eksamensopgaven. Krav, eksempler & litteratur. Digital kulturteori 05 Eksamensopgaven Krav, eksempler & litteratur Digital kulturteori 05 Eksamensfordringer Eksaminanden skal kunne analysere og vurdere dimensioner i et eller flere multimedieprodukter på baggrund af de gennemgåede

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay

Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Den teknologiske medierede æstetiske oplevelse et essay Avancerede designprocesser, 2006 Afleveringsdato: 1. februar 2006 Aarhus Universitet, Institut for Informations- og Medievidenskab Vejleder: Ole

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ5

Store IT-Innovationer TØ5 Store IT-Innovationer TØ5 Plan Gennemgang af OO2 Fremlæggelser om metaforer (Tip til OO2) Chokolade?!? Status på OO2 Hvordan går det med opgaven? Opgaveformuleringen Kilder: Sammenhold de relevante artikler

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design

How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design How Bodies Matter: Five Themes for Interaction Design Scott R. Klemmer, Björn Hartmann Stanford University HCL Group Leila Takayama Stanford University CHIMe Lab Kroppen spiller en central rolle i den

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001

Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave. COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN 61595-3:2001 Dansk Standard DS/EN 61595-3 1. udgave Godkendt:2001-05-18 Digitalt lydbåndoptagersystem med flere kanaler (DATR), spoletil-spolesystem, til professionelt brug Del 3: 24-bits funktion til 16-bits medier

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Beretning Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af

Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af 2010 Modul evaluering 8.1 Hold B08 (feb. 2010) Ansvarlig for evaluering: Birgit Hedegaard / Annette Rungstrøm Bearbejdning af data og udfærdigelse af rapport: Annette Rungstrøm Indholdsfortegnelse Spørgsmål

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96 97 Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget,

Læs mere

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning

Digital Retorik. Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Dagens program: Agency og medborgerskab Evaluering Lidt om opgaveskrivning Arbejde med eksamensopgaven; problemformulering, præsenta=on, li>eratur 23/04/14 1 Introduk2on af begreberne Retorisk medborgerskab

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England.

K E N D E L S E. Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. København, den 1. december 2004 J.nr.02-0401-04-0593 bj-jm K E N D E L S E Sagens parter: Under denne sag har advokat A, København, på vegne X klaget over advokat C, England. Sagens tema: Klagen vedrører

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels

ANALOG vs DIGITAL. figur 1: fotografi af en blyantsstreg. figur 2: en linje beskrevet som formel er omsat til pixels ANALOG vs DIGITAL Ordet digitalt bliver brugt ofte indenfor skitsering. Definitionen af digitalt er en elektronisk teknologi der genererer, gemmer, og processerer data ved at benytte to tilstande: positiv

Læs mere

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser

Mobile Workshop EASJ 2012. lokationsbaserede oplevelser lokationsbaserede oplevelser overblik Introduktion: En ny opfattelse af steder Mapping Mobile Annotation Social Networks and Games Case eksempel: Urban Art Explorer introduktion: En ny opfattelse af steder

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere