Analyse af efteruddannelsesbehov inden for det cykelmekaniske område

Transkript

1 Analyse af efteruddannelsesbehov inden for det cykelmekaniske område Svend Jensen ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse Januar 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning Metode Afgrænsning af analysearbejdet Cykelbranchen som uddannelsesområde Teknisk service som arbejdsområde Nuværende dækning af uddannelsesbehovene 9 3. Cykelmekaniske uddannelsesbehov Cykler El-cykler Uddannelsesbehov i relation til el-cykler Scootere og knallerter El-scootere og el-knallerter Tre- og firehjulede el-scootere Uddannelsesbehov scootere og knallerter Motorcykler El-motorcykler Havemaskiner Uddannelsesbehov inden for havemaskiner Konklusioner og anbefalinger Konklusioner Cykler og el-cykler Scootere og knallerter Motorcykler Havemaskiner Merkantile kompetencer Anbefalinger Cykler Scootere og motorcykler Havemaskiner Merkantile kompetencer Anbefalinger vedrørende FKB Anvendt litteratur. 25 2

3 Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende efteruddannelsesbehov inden for det cykelmekaniske område på baggrund af nedenstående formålsbeskrivelse: Formålet med projektet er, at undersøge kompetence- og uddannelsesbehov inden for det cykelmekaniske område herunder branchens relationer til knallert-, scooter- og motorcykelbranchen. Den cykelmekaniske branche består af en lang række virksomheder, der i større eller mindre grad kæder salg og reparation sammen. Branchen er præget af små selvstændige lokale virksomheder og et antal forretningskæder, som den enkelte cykelhandler kan være mere eller mindre fast knyttet til. Det cykelmekaniske område har i en årrække været præget af en stor interesse for cykelsporten. Denne er dog for nedadgående, og det påvirker cykelsalgets sammensætning. Det kan derudover konstateres, at det er et mindre udsnit af uddannelsesmålene under FKB 2705 Cykelmekanisk område, som anvendes af branchen. Leverandørkurser udgør en væsentlig del af opkvalificeringen. For at kunne målrette efteruddannelsen til branchens behov er det vigtigt at få indkredset de væsentligste uddannelsesområder fx indkøb, salg og service, men også hvordan det cykeltekniske område udvikler sig i relation til beslægtede områder. Analysearbejdet er finansieret af Undervisningsministeriet og gennemført af ERA Erhvervspædagogisk Rådgivning og Analyse ved konsulent Svend Jensen i samarbejde med uddannelseskonsulent Benedikte Sølberg, Metalindustriens Uddannelsesudvalg Følgende virksomheder har deltaget: Fa. Moto-Sport, Brønshøj Motorcykler, scootere, knallerter MC Gården, Slangerup Motorcykler, scootere Sørens Cykler, Frederiksberg Cykler Langå Mini Motor Cykler, scootere, knallerter, havemaskiner E.C. Cykler Cykler, havemaskiner Karstens Cykel Knallert & MC Center, Aabenraa Cykler, motorcykler, scootere, knallerter Cymo Centret, Hobro Cykler, scootere, havemaskiner Frankie s MC Center, Randers Motorcykler, scootere 3

4 1 Metode Der er tale om en kvalitativ analyse, der skal afdække efteruddannelsesbehov inden for det cykeltekniske område. Generelt gennemføres analysen i virksomhederne på basis af et semistruktureret kvalitativt interview med relevante personer samt forskellige former for observationer i butikker og værksteder. Semistruktureringen handler om, at spørgerammer, observationsrammer o.l. er udgangspunktet, men samtidig er analysen åben for, at der kan opstå nye relevante analyseperspektiver under virksomhedsbesøgene, som analysearbejdet skal kunne reagere på. Metodegrundlaget bygger derfor på, at analysen gennemføres på baggrund af en væsentlig indsigt i produkterne og i branchen som helhed samt det cykeltekniske områdes anvendelse af forskellige teknologier. Efter en indledende telefonsamtale og bekræftende mail udvælger virksomhederne selv de personer, der skal interviewes. I alle tilfælde er det indehaveren af virksomheden, der her er interviewet. De er alle uddannet som faglærte inden for det cykel- knallert eller motorcykelområdet. Observationerne under rundgangen på virksomheden har været fokuseret på de produkter, der sælges og serviceres samt værkstedernes indretning og den anvendte teknologi. Analysestrategi handler om, hvordan analysearbejdet mere detaljeret skal gennemføres og udfoldes med henblik på at sikre, at analyseresultatet opnår optimal pålidelighed og brugbarhed. Det drejer sig bl.a. om sammensætning af virksomhedspopulationen, og hvordan data skal kategoriseres under analysearbejdet. I udviklingen af analysestrategien er der fokuseret på, hvordan man kan afgrænse det cykelmekaniske område fra beslægtede områder. Der er i denne forbindelse afholdt en workshop med et antal virksomheder, der sælger og reparerer cykler, knallerter, scootere og motorcykler. Virksomhedspopulationen er sammensat ud fra et ønske om at få belyst uddannelsesbehovene bredt set i forhold til brancheområde og virksomhedsstørrelse. Derudover har der i valg af virksomheder også været fokus på at få input til vurdering af udviklingsdynamikken omkring det cykelmekaniske område med henblik på at levere vurderinger i forhold til den brancheglidning, som den teknologiske udvikling er årsag til. 1.1 Afgrænsning af analysearbejdet FKB 2705 Cykelmekanisk område omfatter kun cykler. Der er tale om et lille jobområde, som til gengæld er tydeligt afgrænset. Desk-researchen sammenholdt med drøftelser på det første styregruppemøde viste, at det var nødvendigt at afdække uddannelsesbehovene i forhold til et væsentligt større jobområde end FKB 2705 afgrænser. 4

5 Det er typisk for branchens virksomheder, at de leverer produkter og ydelser, der rækker ud over det cykelmekaniske område. Der findes en række eksempler på virksomheder, som sælger og servicerer både motorcykler, scootere, knallerter og cykler. Derudover ses også eksempler på, at salg og service af cykler kombineres med salg og service af plæneklippere, havetraktorer, motorsave, buskryddere o.l. Udviklingen i arbejdsopgaverne i en del af cykelbranchens virksomheder bestemmes dermed af andre udviklingstendenser end dem, der gælder for cykler. Det er derfor vigtigt at analysen kan tilvejebringe et grundlag for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fastholde det snævre jobområde for FKB 2705 set i lyset af udviklingen i efteruddannelsesbehovene for faglærte i de besøgte virksomheder. 2 Cykelbranchen som uddannelsesområde Selvom en del af virksomhederne sælger og servicerer meget andet end cykler, så er det cyklen, der er i væsentlig grad er grundlaget for virksomhedens udvikling og overlevelse på længere sigt. Ingen opfatter cykler, som noget man blot sælger sideløbende med så meget andet, sådan som det f.eks. er tilfældet i store varehuse. Der er generelt en stærk bevidsthed om, at man skal levere noget særligt til kunderne. Hvis man opfylder disse krav, så mener alle, at fremtiden ser lys ud som cykelfagmand. Danskerne er et af verdens mest cyklende folkefærd. Mere end hver fjerde tur til og fra arbejde og uddannelse foregår på cykel, og cykling er en aktiv del af danskernes fritidsliv. Cykling giver motion og kulturelle oplevelser for hele familien, og mange cykler hele livet igennem. Cykeltransport er en vigtig del af løsningen på transportbehovet i Danmark. At cykle er en billig og effektiv transportform, der kan bidrage til en bedre mobilitet både på landet og i byerne. Ikke mindst i byerne er brug af cyklen med til at reducere trængsel og forbedre fremkommeligheden. Cykling kombinerer derudover mobilitet med motion og bidrager til at forbedre danskernes folkesundhed. Cykling er en meget miljøvenlig transportform og indgår derfor i samfundets bestræbelser mod at fremme en bæredygtig udvikling. Disse åbenlyse fordele ved cykler fremhæves i alle interviews som grunden til, at man først og fremmest forbinder fremtidig vækst i virksomheden med salg af cykler. Citat: Cykelområdet tilhører fremtiden vi har haft en flot fremgang under krisen. Cyklen er hele vejen rundt fremtiden alt går i cyklernes retning. Det er bredt på hele segmentet af cykler. Det er alle typer cykler, der har fremgang. 5

6 Selvom arbejdsopgaver vedrørende scootere, knallerter, motorcykler og havemaskiner også er vigtige for virksomhederne i fremtiden, så er det ubetinget cykler der skal bære udviklingen i cykelbranchens virksomheder. De øvrige områder vil næppe udvikle sig ret meget volumenmæssigt, og der er generelt en opfattelse af, at motorcykelbranchen ikke igen vil opnå det omfang, man har set i de seneste år. Citat: Det er gået voldsomt tilbage. Det varer meget lang tid, før vi kommer tilbage til salget i de gode tider på motorcykelmarkedet, hvis det overhovedet nogen sinde sker. Det vil i hvert fald gå en del år. Motorcyklen står langt nede på listen i familierne. El-cykler og el-scootere vurderes til at have et stort potentiale. Alle mener, at der vil komme en betydelig vækst her, men hvor hurtigt det sker og hvor meget, det er mere usikkert. Citat: El-cykler, det bliver stort i fremtiden det er der simpelt hen ingen tvivl om. Vi ser jo stor fremgang i andre lande i Holland er det helt vildt. Flere oplever, at det er en ny kundegruppe, der køber disse køretøjer. Hvis transport i privatbiler bliver dyrere og mere besværlig, så kan man forestille sig, at en del af den trafik, der i dag foregår ved hjælp af biler, flytter over på disse køretøjer, og så vil det tilføre cykelbranchen endnu mere vækst. 2.1 Teknisk service som arbejdsområde En stor del af arbejdet i cykelbranchens virksomheder kan kategoriseres som teknisk service. Teknisk service er en særlig form for service. Service er generelt karakteriseret ved at være immateriel, men serviceydelser kan formidles via fysiske produkter, sådan som det ofte er tilfældet med teknisk service. Service er også karakteriseret ved at indeholde et betydeligt element af personlig kontakt mellem kunden og den, der leverer serviceydelsen. Dette ses særligt tydeligt i mindre cykelforretninger. Cykelmekanikeren indgår ofte her i betjening af kunderne i forbindelse med service og reparationer. Derudover sælger mekanikerne i flere tilfælde også cykler, knallerter og andre produkter fra butikken. Flere åbne butikslayout, der i højere grad integrerer butik og værksted, stiller større krav til mekanikergruppens merkantile kompetencer. Citat: For en virksomhed af min størrelse, så vil det være en rigtig god ide at kombinere et el-cykelkursus for cykelmekanikere med et kursus i salg af el-cykler. Vi er nødt til både at kunne sælge og reparere, og det er altså to meget forskellige roller. Der er ikke rigtig nogle salgskurser rettet mod vores branche. 6

7 Brancheforeningen Danske Cykelhandlere har tilbudt nogle salgskurser og kurser i opbygning af butikken til medlemmerne. Det har bl.a. været på Handelsfagskolen i Skåde. Forretningskæderne afholder også ind imellem kurser på området. Citat: Så er jeg medlem af Mosquito, og de holdte også noget om salg, hvor der var en lærer fra Handelsfagskolen, som kørte det. Det foregik i en butik i Vejle, hvor vi så mødte op og deltog. Det var rigtig godt. Især mindre cykelforretninger og forretninger, der arbejder med et bredt sortiment af cykler, knallerter/scootere og havemaskiner, efterspørger en mekanikerprofil med en merkantil efteruddannelse inden for salg. Citat: Den her profil som både kan skrue og sælge det er en mangelvare, men ofte er det lige præcis den person, som kunderne gerne vil købe en cykel af. Der er mange, der kan skrue, men at omsætte den viden, man har, til en salgssituation det giver slet ikke sig selv. Som udgangspunkt er det vigtigt at se cykelbranchens uddannelsesbehov i lyset af forskellige former for teknisk service. Der er forskellige dynamikker i spil afhængig af typen af de serviceydelser, der skal leveres til kunden. Overordnet set skelnes mellem tre former for tekniske serviceydelser: Service on demand er den klassiske ydelse inden for teknisk service. Kunden styrer selv, hvornår der er behov for service, f.eks. når man konstaterer, at nu starter plæneklipperen ikke længere, eller at cyklen er punkteret. Kunderelationen er afgrænset til den enkeltstående serviceydelse og kan evt. genoptages, når kunden får et nyt problem. Denne type af serviceydelse fylder meget i den tekniske service, som cykelbranchen leverer, men den er lang fra enerådende. Service agreement kræver i princippet en skriftlig aftale med kunden. En serviceaftale kan indeholde mange specifikke forhold, men indebærer typisk faste serviceintervaller og aftaler vedrørende priser, kvalitet m.m. Her er kunderelationen mere fast etableret inden for rammen af den konkrete aftale eller et bestemt servicekoncept. Man kan kategorisere de eftersyn, som cykelhandlere laver på nye cykler, som service agreement. De udgør en del af det kunden køber, når han/hun køber en ny cykel hos en cykelfagmand. Der er imidlertid også andre eksempler f.eks. inden for havemaskiner. Citat: På plæneklippere har jeg siden 1986 kørt et koncept, hvor vi, når sæsonen er forbi, tager maskinerne ind til eftersyn og reparation og opbevarer dem til kunderne skal bruge dem igen om foråret. Lige nu har jeg 85 maskiner til opbevaring, som er repareret. De får hele turen. Vi starter med at trykrense dem og derefter sprøjte dem med olie så sliber vi og afvejer kniven. Træksystemer bliver renset og smurt. Kabler gås efter. Så går vi til motoren. Skifter luftfilter, renser evt. karburatoren. Når vi er færdige, bli- 7

8 ver den prøvekørt og til sidst sat på hylden. Det er helt komplet eftersyn, hvor vi har været overalt. Ikke alle kunder vil indgå en sådan aftale og holder sig dermed til service on demand. Citat: Hvis ikke man er med i den ordning, så kommer man typisk, når der er noget i vejen, og så laver vi det. Ovenstående eksempel med plæneklipperne kan man se som et ret oplagt koncept, der ligger lige for at tilbyde kunder, som køber en plæneklipper. Der er imidlertid også et eksempel på en cykelhandler, som har udviklet et særligt koncept og på denne måde udvidet forretningsområdet. Citat: Jeg har specialiseret mig i smertefri kørsel på cykel. Jeg afkoder problemet for kunden, og så indstiller jeg simpelthen cyklen og bygger den også om, hvis det er nødvendigt. Det er ofte til folk, der har skavanker og handicaps, men det kan også være helt unge mennesker, der måske bare har problemer med en hånd, der gør, at de ikke så let kan skifte gear. Det er rettet mod alle former for problemer og ubehag ved at cykle. Jeg har også markedsført mig på det, og det har givet respons fra hele Fyn. Facility Management hvor servicevirksomheden typisk overtager drift og vedligeholdelse af hele anlæg eller systemer. Her indgår servicevirksomheden ofte i et partnerskab med kunden. Facility Management indebærer, at servicevirksomheden med ydelsen bidrager til at udvikle kundens virksomhed og dermed også påtager sig udviklingsopgaver. Der er ikke længere tale om standardydelser med relativt faste koncepter, men særskilt udviklede ydelser tilpasset den enkelte kundes behov. Serviceopgaver af denne type er der ikke fundet eksempler på i dette analysearbejde, men det er slet ikke utænkeligt, at det kan blive mere almindeligt i fremtiden. Hvis man f.eks. forestiller sig, at postvæsenet skal have styrket sin indsats for at reducere CO2 udledningen, så kunne man inviterede specialister i elcykler og el-scootere/knallerter til at indgå i udviklingen af postvæsenets logistik ud fra denne synsvinkel. Man kan så senere indgå en partnerskabsagtig kunderelation, der involverer et særligt kundespecifikt koncept for leverancer af specielle post-el-cykler og el-scootere/knallerter, hvor også løbende service og vedligehold er inkluderet. Det er væsentligt også at anlægge et merkantilt perspektiv på udviklingen i cykel- og knallertbranchen. Ovenstående citater fra virksomhederne viser et behov for en grundlæggende forståelse for udviklingen i opgaverne forstået som service. Denne grundlæggende forståelse er vigtig for cykel- og knallertmekanikere, sådan at de på denne baggrund kan medvirke til at udvikle og understøtte virksomhedens forretningsgrundlag. Derudover efterspørges der også mere specifikke salgs- og kommunikati- 8

9 onsmæssige kompetencer, hvor cykel- og knallertmekanikeren kan anvende sin cykeltekniske viden på en hensigtsmæssig måde i salgsarbejdet. 2.2 Nuværende dækning af uddannelsesbehovene Cykelmekanikere, knallertmekanikere og motorcykelmekanikere får generelt ikke meget efteruddannelse i AMU-regi. Under interviewene nævnes enkelte kurser, men de ligger ofte flere år tilbage. I dag er den vigtigste kilde til efteruddannelse forskellige former for leverandørkurser. Det er ofte et krav fra leverandørerne, at man skal deltage i deres mærkebestemte efteruddannelse, hvis man skal bevare sin status af autoriseret forhandler. Hvis man indgår i en forretningskæde eller indkøbsforening Mosquito f.eks. så vil det også typisk medføre krav om deltagelse i uddannelsesaktiviteter. Foreningen Danske Cykelhandlere har desuden en certificeringsordning, der også stiller uddannelsesmæssige krav. Det ikke enhver cykelhandler, der kan certificeres som Din Cykelfagmand. Certificeringen kræver, at personalet jævnligt opdaterer deres viden om cykeltyper, udstyr, gear- og bremsesystemer. Værkstedet skal leve op til præcise krav, hvad angår værktøj og udstyr, og butikken skal have styr på rutinerne. For at beholde certificeringen skal butikken og værkstedet hvert år dokumentere, at personalets uddannelse er ført ajour, at værkstedet har alt det værktøj og udstyr, der kræves, og at både butik og rutiner lever op til de fastsatte krav.derfor får butikken besøg af auditører fra CEUS, Nykøbing Falster, en gang om året. Først når alt er fundet i orden, bliver certificeringen fornyet. Alle er glade for leverandørkurserne, men der er ved at være en stigende erkendelse af, at disse kurser i sig selv ikke fuldt ud kan dække branchens uddannelsesbehov i fremtiden. Kurserne er generelt for korte og stikker ikke fagligt dybt nok, fordi de holder sig til et enkelt mærke. Et bredere fagligt fundament som cykelmekaniker, knallertmekaniker og motorcykelmekaniker er nødvendig at opretholde og udvikle uafhængigt af leverandørerne. Det er her de besøgte virksomheder ser en generel opgave for efteruddannelsen under AMU. Et problem for især mindre virksomheder er afstanden til skolen i Nykøbing Falster. Dette kan være afgørende for deltagelse i efteruddannelse for nogles vedkommende. Citat: For mit eget vedkommende vil jeg ikke kunne tage af sted i tre dage, selvom jeg ved, at de laver nogle gode efteruddannelseskurser i Nykøbing de er meget dygtige. Jeg har haft en af mine ansatte på kursus på skolen, og jeg har selv gået der i min læretid. 9

10 Skolen i Nykøbing Falster får generelt meget ros af de besøgte virksomheder, og man finder, at de er de bedste til at løfte efteruddannelsesopgaven. Afstandsproblemet bør imidlertid løses ved at forlægge nogle efteruddannelseskurser til det jyske område og evt. andre steder i landet. Her kan man lære af leverandørerne, der holder kurser forskellige steder i landet. 3 Cykelmekaniske uddannelsesbehov I dette hovedkapitel er det den tekniske udvikling inden for det cykelmekaniske område, der er i fokus og de uddannelsesbehov, dette giver anledning til for cykel- knallert- og motorcykelmekanikere. 3.1 Cykler Danske cykelfabrikker har siden begyndelsen af 1900 tallet været samlefabrikker. Med lukningen af produktionen hos Kildemoes er det slut med en egentlig cykelproduktion i Danmark. Nogle cykelhandlere har også samlet og solgt egne cykler, og det sker stadig i et beskedent omfang. Når cyklen er samlet og færdigmonteret, får den af fabrikken eller cykelhandleren et dansk navn. Det mest almindelige er, at cykelhandlere sælger cykler, der er færdige fra fabrikken. Citat: Kommercielt er det ret håbløst at bygge en cykel til en bestemt kunde, sådan som man gjorde det for år tilbage. Lønnen for at samle cyklen sammenholdt med logistik og lager gør det umuligt at sælge cyklen til en konkurrencedygtig pris. Cykelfabrikkerne er også blevet meget bedre i dag til at levere en høj kvalitet i en bestemt sammensætning, som vi efterspørger. Racercykler til cykelsport er en lille niche som omsætningsmæssigt fylder meget lidt i cykelbranchen. Der findes nogle få specialcykelhandlere i Danmark, som har et marked i kraft af tilknytning til nogle cykelklubber, men de kan tælles på to hænder. Cykelsport er absolut et nichefænomen i cykelbranchen, der ikke giver anledning til særlige uddannelsesbehov, som kan dækkes under AMU. Citat: Der er specialcykelhandlere, som handler med racercykler, men konkurrencen er meget hård fra internethandel. Nørderne vil ofte selv kunne montere de specialkomponenter, de køber. Der er også samlevejledninger på nettet, og ofte indkøber de også dyrt værktøj til at vedligeholde cyklen. Inden for cykler foregår der til stadighed en betydelig teknologiudvikling, som typisk er mærkespecifik og knyttet til udviklingen i cyklens forskellige komponenter f.eks. stel, gear, bremser, forgafler m.m. 10

11 Forhandlerne og deres mekanikere følger leverandørkurser i et væsentlig omfang. Her får de viden om det sidste nye, og det giver generelt ikke problemer at omsætte det i det daglige arbejde. Cykelmekanikerne oplever, at de har en god ballast i deres grunduddannelse. På nogle områder rækker leverandørkurserne imidlertid ikke. Da det er meget korte kurser af en dags eller en aftens varighed, opstår der et behov for at komme dybere i bestemte områder og også at kunne frigøre sig fra bestemte mærkers syn på teknikken. Citat: Fjedrende forgafler og skivebremser bør være et område for efteruddannelsen inden for cykler. Jeg skal selv på kursus i både gafler og skivebremser i morgen (et leverandørkursus). Det er leverandøren af forgafler, gear og skivebremser, der holder kurset. Vi kommer ikke ret meget i dybden på disse kurser, så det kunne være godt at få et mere dybdegående efteruddannelseskursus i disse ting. Vi får ikke ret meget om principperne. Det er meget bedre på skolen, fordi der er jo andre skivebremser, end det vi her hører om. Flere og flere af de mountainbikes, vi sælger, har hydrauliske bremser. Man skal også være meget mere obs. på gear og gearsystemer herunder også indvendige gear. Et andet område, der generelt efterspørges efteruddannelse i, er el på cykler. El-cykler og efteruddannelse heri omtales særskilt i næste underkapitel, men der er også behov for mere viden om el på almindelige cykler. Citat: El er helt sikkert et efteruddannelsesområde og ikke kun på elcykler. Også sådan noget som dynamonav. Alt det el, der er på cykler, skal inddrages i efteruddannelse. Der kommer jo mere og mere. 3.2 El-cykler El-cyklen er et teknisk gennembrud, som alle de besøgte cykelhandlere venter sig meget af i de kommende år. El-cykler giver mulighed for forureningsfri transport ved hjælp af vedvarende energikilder og kan samtidig kombinere sund motion med nødvendig transport. I stedet for at købe en almindelig cykel eller en knallert kan man kombinere motionen fra en cykel med en knallerts hjælpemotor. El-cykler kom til Danmark for første gang omkring år Tidligere var el-cykler for det meste noget, som ældre mennesker eller handicappede anvendte, men i dag er det ved at ændre sig. En vigtig forklaring er, at moderne el-cykler har fået et mere moderne design og efterhånden ligner enhver anden cykel. 11

12 I Holland blev der i år 2007 solgt el-cykler, hvilket svarer til omtrent 10 % af markedet. Hvis der skulle sælges et tilsvarende antal i Danmark ville det svare til et antal på cykler. På verdensplan sælges cykler i milliontal, og dette tal ventes at stige, fordi priserne på el-cykler hele tiden falder, mens kvaliteten bliver bedre og bedre cyklerne kører længere og længere på en opladning samtidigt med, at batterierne bliver lettere og designet pænere. Danske forhandlere af el-cykler har personer, der har lidt mere end ti kilometer til arbejde, som målgruppe. El-cykler vejer ca. fire kilo mere end almindelige cykler, men ligner dem fuldstændigt. Ved nogle cykler kan man slå motoren fra, og så fungerer den som en helt almindelig cykel. Prisen for en el-cykel ligger på mellem kr. Den store prisforskel kan typisk forklares ved forskel i størrelsen på cyklens batteri jo større batteri jo længere kan en el-cykel køre på en opladning.en typisk el-cykel kan køre omtrent 25km på en opladning og lithium batterier til en el-cykel kan oplades ved hjælp af en oplader, der svarer til dem, man bruger til mobiltelefoner. De fleste el-cykler er bygget sådan, at motoren slår fra, når hastigheden kommer over ca. 25 km i timen, men så kan man også holde den hastighed, selv om der er modvind, eller det går op ad bakke Uddannelsesbehov i relation til el-cykler Alle de besøgte cykelhandlere kan berette om fremgang i el-cykelsalget. Der er ret store forskelle i omfanget, men også i hvor meget, man har valgt at markedsføre el-cyklen. Citat: Jeg solgte de første el-cykler for en 8-9 år siden. Det slog slet ikke igennem den gang. De få vi har solgt igennem årene, har vi til gengæld ikke haft problemer med. Men el-cykler forventer jeg mig meget af fremover. Det er stadig i småtingsafdelingen, men der er en stigende interesse det mærker vi også. Det vil også give også nogle nye kunder i butikkerne. Det ser ud til at være købestærke kunder, der interesserer sig for el-cykler. Vi håber meget, at vi kommer til at sælge en del el-cykler. Det har vi gjort i var der, hvor vi rigtig tog fat på at markedsføre og sælge elcykler. Det nævnes også ofte, at en solgt el-cykel hurtigt bliver til flere, fordi kunderne normalt er begejstrede for anskaffelsen. Citat: Vi har et godt salg af el-cykler i 2009 solgte vi ca. 70. Det nærmer sig snart de 10 %. Det vil helt sikkert udvikle sig. Kunderne er intet mindre end vildt glade for deres el-cykler. De er meget begejstrede. Det får en selvforstærkende effekt. 12

13 Alle, der sælger el-cykler, har modtaget efteruddannelse inden for el-cykler i form af leverandørkurser. Citat: Vi har gjort noget uddannelsesmæssigt i forhold til el-cykler. Det startede med, at vi blev el-cykelforhandler for Batavus, og de kræver, at du deltager i et kursus for at kunne blive forhandler. Det var et aftenkursus. Man føler sig ikke ordentlig rustet efter et så kort kursus man skal hjem og have det i hænderne. Batavus er så en mere avanceret cykel end de fleste. Alle peger på, at leverandørkurserne ikke er tilstrækkeligt til at dække cykelmekanikernes efteruddannelsesbehov. Der skal mere til også selv om man har viden og erfaring med strøm på f.eks. motorcykler. Citat: Med hensyn til fejlfinding på el-cykler så har vi ikke haft problemer endnu. De fleste fejl har været mekaniske. Jeg er udlært motorcykelmekaniker og har da også haft lidt om strøm, men det synes jeg nu ikke, at jeg har haft gavn af i forbindelse med el-cykler det er noget helt andet. Motorstyringen på en motorcykel handler om styring og regulering af en forbrænding, hvor det på en cykel handler om styring og regulering af en elektromotor, der fungerer som hjælpemotor. Både teknologiske og principielt er der altså tale om store forskelle, som vil gøre det vanskeligt for motorcykelmekanikere at reparere el-cykler uden målrettet efteruddannelse inden for el-cykler. En del af servicen foregår på nogle cykelmærker ved hjælp af en bærbar PC og noget software. Cykelmekanikeren kan f.eks. opdatere softwaren i cyklens styrebox. Citat: Hvis der en mystisk fejl, man ikke kan finde, så kan vi sætte et stik på, og så kan de se det på fabrikken i Holland. De fejludlæsninger du har lavet dem kan de så kigge med på over internettet. De billigere systemer kan ikke tilbyde de faciliteter. Efteruddannelsesbehovet inden for el-cykler skal ses i sammenhæng med leverandørkurserne, som for de fleste må anses som nærmest obligatoriske. Behovet handler om en mere dybtgående baggrundsviden om el i relation til el-cykler, sådan at indsigten i området ikke bindes op på specifikke cykelmærker. Omfangsmæssigt foreslår nogle af de interviewede et kursus af ca. to dages varighed. En uge er helt sikkert for meget. Omtrent alle ved jo lidt i forvejen. Derudover omtales afstanden til Nykøbing ofte som et problem. Citat: Men vi er jo reservedelsudskiftere, som selvfølgelig skal kunne finde fejl og vide noget om baggrunden. Et par dage tror jeg er nok, men det vil være et problem for os, hvis vi skal helt til Nykøbing Hvad med om Nykøbing-skolen holder det på hoteller, hvor vi før har været på leverandørkurser. 13

14 4 Scootere og knallerter Knallerter opdeles i to kategorier en lille som højst må køre 30 km i timen og en større som må køre 45 km i timen også kaldet en EU-knallert. Der er ikke en klar skelnen mellem knallerter og scootere. Citat: Forskellen på knallerter og scootere. Ja men der findes stort set kun scootere. Vi sælger da somme tider nogen off-road-agtige nogen, som vi kalder knallerter. En scooter er vel defineret ved, at den har nogle skjolde foran ligesom Vestpa-scooteren i gamle dage. Alle scootere kører med slyngkobling, og alle dem vi kalder knallerter de kører med gearkasse. Det er også en måde at skelne på. Det er netop gearkasseproblemstillingen, som har gjort scooteren nærmest enerådende i dette segment. Citat: Fast gear til knallerter har flere ulemper. Når man skal op ad bakkerne, så skal man skifte ned. Der kan scooteren noget, de andre ikke kan. Den finder hele tiden det moment på motoren, hvor den kører bedst. Den er derfor hurtigere i acceleration, og kører hurtigere op ad bakkerne. Det er en super god løsning, og i dag holder det altså. De første, der kom med det, gik i stykker konstant, men i dag kører det bare uden problemer. Flere ser en stor fremtid for el-scootere/knallerter, om end det ligger lidt længere ude i fremtiden end for el-cyklers vedkommende. De findes dog allerede som fuld brugsdygtige modeller, men salget er ikke stort. Prisen er for høj endnu. 4.1 El-scootere og el-knallerter I Danmark er der i dag omkring knallerter og scootere. Disse kunne med fordel afløses af el-knallerter/scootere, som stort set ikke forurener og slet ikke støjer. En lille el-knallert kører højst 30km i timen og skal køre på cykelstien. Eneste krav til føreren er et knallertkørekort, eller at man er over 18 år og har en ansvarsforsikring. En el-knallert til højst 30 km i timen koster omtrent 5 øre pr. kørt kilometer. En lille elektrisk knallert har en rækkevidde på km. pr. opladning. Batteriernes levetid kan være op til kørte km. En knallert 45 kræver almindeligt kørekort og skal køre på vejen, den koster omtrent 12 øre pr. kørt kilometer. En stor elektrisk knallert har en rækkevidde på 50 km pr. opladning. Prisen for en elektrisk knallert er i dag på omtrent DKK og op. Citat: Der kommer garanteret flere el-scootere nu. Man skal være god til at arbejde med el. Sikkerheden skal være stor. At kortslutte sådan et batteri er virkelig risikabel, selv om det er lavvolt. Men det er jo lidt i sin vorden. 14

15 Det er temmelig sikkert, at der i løbet af et par år vil opstå uddannelsesbehov inden for el-scootere/knallerter, men der er ingen, som pt. kan præcisere dem i de besøgte virksomheder. Erfaringen med disse maskiner er meget begrænset Tre- og firehjulede el-scootere Flere har i et mindre omfang erfaringer med tre- og firehjulede el-scootere til ældre og handicappede. Salg og service af disse køretøjer har ikke traditionelt være forbundet med cykelbranchen. Som offentligt støttet område har de kommunale hjælpemiddelcentraler været involveret, og der er i denne forbindelse opstået specialfirmaer, som har stået for leverance og service og ombygninger i forhold til kundens handicap. Da der er tale om tunge køretøjer, så har service og reparationer krævet en servicebil, der enten kan hente og bringe el-scooteren eller reparere den hos kunden. Citat: Tre og firehjulede el-scootere har vi solgt, men vi gør det ikke pt. Vi tager det nok op igen engang. Lige i mit lokalområde er det ikke så oplagt. Vi har en stor spiller på markedet her han er en institution på området. Han har flere servicevogne, der kører rundt og servicere folk, og det kan vi ikke hamle op med. Det er imidlertid mere og mere almindeligt, at ældre, der ikke er specielt svagelige eller handicappede, selv anskaffer sig en tre- eller firehjulet elscooter. Markedet for disse køretøjer vokser betydeligt, og det giver anledning til et væsentligt bredere udbud af tre- eller firehjulet el-scooter. Citat: På landsplan er det helt sikkert noget branchen skal kaste sig ud i, og det sker også. Der kommer flere og flere ældre, og de kræver at komme mere ud end tidligere. Så er de også rigere end tidligere generationer af ældre. Efterhånden vil folk ikke sidde hjemme, selv om de er gamle og ikke har kørekort. Mosquito forhandler et større program af el-scootere både 3 og 4 hjuls. Andre leverer også mini-elbiler, der er opbygget på basis af el-scootere, og som må køres uden kørekort med en max hastighed på ca. 15 km/t. De må også køre på fortove med max. 6 km/t. Disse mini-el-biler har indbygget varme som ekstra tilbehør (oliefyr) og varme i sædet. De sælges i dag, men ikke i stort tal. Prisen ligger på ca kr. Alligevel mener de besøgte virksomheder, at markedet for disse køretøjer vil vokse meget i de kommende år, fordi prisen vil falde samtidig med, at de ældre bliver mere velhavende. Dette vil også give anledning til efteruddannelsesbehov for cykel- og knallertmekanikere, men omfanget og karakteren af behovet er svær at fastsætte på nuværende tidspunkt. Nogle af de besøgte virksomheder har solgt nogle få stykker, men service og reparationer var der ikke mange af, og de var rettet mod hjul og dæk og andre mekaniske komponenter. 15

16 4.1.2 Uddannelsesbehov scootere og knallerter Salget af scootere og knallerter vil i fremtiden ske hos forholdsvis få forhandlere, der så til gengæld sælger et stort antal årligt. De, der i dag er motorcykelforhandlere, vil fastholde og udvikle forretningen inden for scootere. Mindre lokale cykelhandlerne vælger i stigende grad scootere og knallerter fra. Citat: I dag er jeg hoppet helt ud af scooterreparationer og scootersalg, så nu er det kun cykler og havemaskiner og også motorsave. Vi har så også taget racercykler ind og oprustet her. Det er der, vi er i dag. Det er en tendens, at cykelforretninger i hele landet smider scootere ud. Hos en stor scooterforhandler er udsigterne væsentlig anderledes. Udviklingen i uddannelsesbehovene er ganske entydige. Det mekaniske kan man håndtere uden problemer i kraft af uddannelsen som knallertmekaniker eller motorcykelmekaniker. Her er der ingen særlige ønsker om efteruddannelse ud over den mærkespecifikke, man får via leverandørkurser. Uddannelsesbehovet ligger også her inden for el-området. Citat: Sådan som jeg ser både cykel- og knallertbranchen, så er el det område, vi ubetinget trænger mest til at få efteruddannelse i. Det at skrue i mekanik volder generelt ikke de store problemer. I dag skifter vi jo næsten aldrig de centrale motordele som stempler, krumtap og de dele. Vi skal selvfølgelig kunne det, men når vi f.eks. har problemer med en cylinder eller et topstykke, så afmonterer vi det og sender det hen til nogle specialister, der laver sådan noget til dagligt. Hvis vi skulle investere i det udstyr, der er nødvendigt, så ville det blive meget dyrere. Vi laver for få af den slags reparationer til, at det kan løbe rundt. Totaktsmotorer forsvinder på længere sigt. I dag skal de overholde euro 2 udstødningsnormen, og det kan lige lade sig gøre med totaktere. Nye motorcykler skal overholde euro 3 det blev indført for et år siden og biler skal overholde euro 4. For knallertmekanikere kan det betyde, at der med tiden bliver behov for mere efteruddannelse på 4-taksmotorer, efterhånden som totaktere udfases. Flere nævner dette behov. De, der er uddannet motorcykelmekanikere, har ingen særlige efteruddannelsesbehov i forhold til 4-taktere, da motorcykelmekanikere næsten udelukkende arbejder med 4-taktere. 16

17 5 Motorcykler På motorcykelsiden er man som tidligere nævnt meget ramt af den økonomiske krise. Der er tale om over 60% tilbagegang. Citat: Motorcykelsalget har aldrig været stort talmæssigt. I et godt år som 2007 det var noget med en cykler over 125 kubik, og vi er ca. 100 forhandlere, så det er ikke meget. Motorcykelforhandlerne taler generelt om to kundetyper. Citat: Der er nogle, der er ligeglade med krisen. De kører under alle omstændigheder uanset hvad. De har ikke nødvendigvis en ny motorcykel, og de kan også normalt lave en del selv. For dem er deres motorcykel deres et og alt. Så er der de midaldrende mænd med grå hår i siden, som vil have drengedrømme om en motorcykel realiseret. De kører fra 2000 til 5000 km om året. De kører ordentligt og vælter ikke ret tit, så dem er der ikke mange reparationer i. De købte så til gengæld en ny en gang imellem. Det gør de ikke mere. Der er et meget lille volumen i motorcykelbranchen, og vækst bliver der næppe tale om i fremtiden. Citat: Som jeg ser det, så er bilbranchen 20 år foran os uddannelsesmæssigt, og hvordan de i det hele taget gør tingene. Krisen har ramt motorcykelbranchen meget hårdt, og der bliver helt sikkert væsentlig færre forhandlere og værksteder. Til gengæld bliver de få, der bliver tilbage, meget større end de er i dag sådan ser det ud til at gå. Det er betingelsen for at overleve. Så bliver de også mere professionelle også uddannelsesmæssigt. På den mekaniske del af motorsiden er der ingen, der har efteruddannelsesbehov. Motorcykelmekanikere er gennemgående meget rutinerede i det mekaniske, fordi motorer altid skal repareres. Man kan få alle komponenter selv til gamle motorcykler, men nye motorer kan ikke skaffes. På denne måde er situationen temmelig forskelligt fra bilreparationer. På elektronik og styresystemer på motorcyklen er det imidlertid anderledes. Her har motorcykelmekanikerne en utilstrækkelig viden om elektronik. Citat: Vi laver de brede reparationstyper dvs. skader, dæk hjul osv. og så er der el og atter el. Det laver vi hele tiden. Både motorcykler og knallerter har computerstyringer monteret, og der er der mange mekanikere, der er usikre på, hvad de kan eller skal gøre. Udviklingen går så hurtig, at uddannelsen er forældet hurtigt inden for el-området. I dag bliver forhandlerne certificeret igennem leverandørerne, men der ligger normalt ikke nogle uddannelsesmæssige krav i denne forbindelse det handler om udstyr og værkstedsfaciliteter. Der er dog undtagelser. Honda 17

18 kører e-learning-kurser via internettet, som er obligatoriske for mekanikerne på de autoriserede værksteder. I kurser i fejlfinding på de elektriske systemer er det vigtigt, at det grundlæggende om el og brug af måleinstrumenter kommer med. Man skal forstå baggrunden for, hvad testerne gør, når man anvender dem på motorcyklen. Citat: Vi mangler efteruddannelse i fejlfinding på de forskellige fabrikater. Hvordan vi bruger måleinstrumenter og testere til at finde fejlene. Der er et væld af testere. Vi mangler en mere dybtgående viden her. Vi har nogle døde perioder i vintersæsonen, hvor det vil være oplagt at sende folk på kurser og dermed sikre, at de hele tiden er opdateret uddannelsesmæssigt. I højsæsonen duer det selvfølgelig ikke der har vi rigtig meget at lave. Det er vigtigt at efteruddannelseskurserne svarer til den tekniske udvikling på motorcyklerne, sådan at motorcykelmekanikerne kan få ny viden via AMU-kurser. Citat: Vi mangler efteruddannelse i det nye, der kommer på MC. Udviklingen går ret stærkt. Nu ligger Traction Control lige om hjørnet. Det er også minimalt, hvad der er af leverandørkurser. Vi er en meget lille branche, så det er begrænset, hvilke kræfter der er til uddannelse. Traction control er et system, som kombineret med blokeringsfrie bremser sørger for, at der uden hjulspind kan overføres kræfter til baghjulet. 5.1 El-motorcykler Der er en betydelig skepsis vedrørende el-motorcykler hos de besøgte motorcykelforhandlere. Citat: Jeg tror ikke på el på motorcykler magien falder væk den er jo ikke et transportmiddel i traditionel forstand. Det er svært afgøre på nuværende tidspunkt, om vurderingen i citatet vil holde i fremtiden i Danmark. I USA udvikler man en del på elmotorcykler. Verdens hurtigste motorcykel er en el-motorcykel (0 100 km/t på 1,5 sek.) og der køres også motocross på elmotorcykler. De kendte motorcykelmærker er også ved at udvikle el-motorcykler. Yamaha og Honda udvikler el-motorcykler, men har ikke bestemt sig for mere konkrete premieredatoer, ej heller prisniveauer. De første eksemplarer vil antageligt se dagens lys allerede i En vigtig potentiel kunde til de nye el-motorcykler er Japan Post Service, som kan forventes at skifte flåden af motorcykler ud med elektriske modeller. Quantya Motorcycles er pionererne, når det gælder elektriske motorcykler. De kan allerede nu købes i Danmark for ca kr. 18

19 6 Havemaskiner Salg, reparation og service på havemaskiner fylder en del omsætningsmæssigt og arbejdsmæssigt hos mange lokale cykelhandlere. Det ser ud til, at kombinationen fungerer godt, og den er heller ikke af nyere dato. Flere af de besøgte cykelforretninger har solgt havemaskiner i år. Der er ingen eksempler på, at man ønsker at udfase dette område og beskæftige sig 100% med cykler. Derimod er der flere eksempler på, at knallerter og scootere udfases, men havemaskinerne beholder man. På landet og i mindre byer dækker cykelhandleren et vigtigt kundebehov, som ingen andre tager sig af. Det gælder også byer på ca indbyggere. Det er ofte lokalt bestemt, om virksomheder, der alene sælger og servicerer havemaskiner, findes i disse bystørrelser. Der er et tydeligt skel til professionelle have-parkmaskiner, som erhverves af firmaer, der udfører serviceopgaver for virksomheder, kommuner og boligforeninger. Cykelhandlerne beskæftiger sig kun lidt med dette område og kun i forbindelse med mindre maskiner, som private også bruger. Kunden kan f.eks. være den lokale boligforening. De større maskiner kræver helt andre værkstedsfaciliteter og derudover også servicebiler. Citat: Jeg sælger lidt til boligforeninger her i byen, men det er meget lidt. Jeg er ikke opsøgende. I sæsonen har vi rigeligt at gøre med de private. Generelt er det havemaskiner til private, der afgrænser dette område uddannelsesmæssigt. 6.1 Uddannelsesbehov inden for havemaskiner Der er ikke konstateret væsentlige uddannelsesbehov inden for havemaskiner. Hvis man er autoriseret forhandler, så er leverandørerne gode til at udbyde relevante kurser på de fleste områder. Den simple motorteknologi på disse maskiner spiller også en rolle for uddannelsesbehovene. Citat: I dag er faktisk kun to motorer. Briggs & Stratton og Honda. Briggs & Stratton er gode til at lave kurser for os. Der er vi hægtet op på en samarbejdsaftale, hvor vi også skal deltage i uddannelse. Hvert år i februar laver de kurser. Man får en lille smule grundlæggende, men ellers handler det om de nye ting. De har forskellige specialværktøjer, man skal købe i denne forbindelse. På havetraktorer er der lidt flere mærker. Der er Briggs & Stratton, Honda, og Kawasaki som de vigtigste. Det er helt almindelige karburatormotorer vi ser ingen indsprøjtningsmotorer endnu. De er ret enkelte at reparere. Det er mest karburatorreparationer. 19

20 I løbet af få år vil der blive stillet væsentlige miljøkrav til havemaskinerne, og det kan måske ændre behovet for efteruddannelse. Citat: Miljønormerne vil med tiden aflive disse motortyper. De små plæneklippere ryger over på el inden længe, tror jeg, fordi de sviner helt utroligt. Det skærper uddannelsesbehovene inden for el. Spørgsmålet er så om cykelfagmanden til den tid er så veluddannet inden for el, at der ikke er behov for særskilt efteruddannelse vedrørende el på havemaskineområdet. Nogle af de besøgte virksomheder sælger de såkaldte automowere dvs. robotplæneklippere. Også her er der gode leverandørkurser. Citat: Automowere har vi solgt fra begyndelsen. Det kræver at man kan bruge programmerne på en bærbar PC. Jeg sælger ikke så mange en 5-6 stykker om året, men jeg har nogle kolleger, der sælger 20 om året. Jeg har solgt til nogle ældre mennesker, men prisen afskrækker dem som regel. Husqvarnas er den mest avancerede. Service er der ikke så meget af. Det handler om at knivene skal skiftes ind imellem typisk en gang om året. Så skiller vi den ad og renser den og udlæser fejl fra computeren. Så vil vi også normalt skulle opdatere softwaren. Man kan gennemføre forskellige test af alle komponenter. De kunder, der har dem, synes at de kører perfekt. Motorsave til private indgår også i havemaskineområdet, men det giver heller ikke anledning til særskilte efteruddannelsesbehov. Man udfører kun meget sjældent motorreparationer på motorsave. Hvis uheldet er ude, og kunden glemmer at hælde olie i benzinen, så er det billigere at skifte hele motoren end at reparere den. I fremtiden kan der opstå et uddannelsesbehov omkring små 4-takts motorer, som også vil gælde i forbindelse med buskryddere. Citat: De save, vi sælger nu, er der kommet katalysatorer på. Det hele bliver nok firetaktere inden længe af miljømæssige årsager. På et enkelt område omtalte en af de besøgte virksomheder et uddannelsesbehov inden for kraftoverføring på lidt større maskiner til private. Det drejer sig om de såkaldte riders dvs. frontmonterede store plæneklippere. Citat: Kraftoverforing er ret kompliceret hydrostater. Især når der er firhjulstræk, bliver det kompliceret. Det er en oliemotor med en pumpe, der reguleres via en shunt. Vi sælger mere og mere maskiner med hydrostater. Det fungerer meget bedre end med gear. Store maskiner til private med store haver har også i stigende grad hydrostater. Hydrostater er ny teknologi på havemaskiner, men det har eksisteret på entreprenørmaskiner i mange år. 20

21 7 Konklusioner og anbefalinger I dette kapitel opsamles konklusioner fra de foregående kapitler. Derudover leveres anbefalinger vedrørende det videre arbejde med uddannnelsesudviklingen. 7.1 Konklusioner Cykelmekanikere, knallertmekanikere og motorcykelmekanikere får generelt ikke meget efteruddannelse i AMU-regi. Leverandørkurser er grundlaget for den løbende opdatering uddannelsesmæssigt Cykler og el-cykler Det er cykler herunder el-cykler, der skal bære udvikling og vækst i cykelbranchens virksomheder i de kommende år. Cykelsport er et nichefænomen i cykelbranchen, som ikke giver anledning til særlige uddannelsesbehov, der kan dækkes under AMU. Vedrørende almindelige cykler er der efteruddannelsesbehov inden for forgafler, skivebremser/hydrauliske bremser, gear og gearsystemer samt el på cyklen herunder dynamonav. Alle peger på, at leverandørkurserne ikke er tilstrækkeligt til at dække cykelmekanikernes efteruddannelsesbehov inden for el-cykler. Der skal mere til også selv om man har viden og erfaring med el på f.eks. motorcykler. Der efterspørges et kursus på 2-3 dages varighed Scootere og knallerter Mindre lokale cykelhandlerne vælger i stigende grad scootere og knallerter fra. Flere ser en stor fremtid for el-scootere/knallerter, om end det ligger lidt længere ude i fremtiden end for el-cyklers vedkommende. Ingen kan pt. redegøre for kommende specifikke efteruddannelsesbehov vedrørende el-scootere/knallerter Markedet for tre- og firehjulede el-scootere til ældre vil vokse meget i de kommende år. Dette forventes at komme cykelbranchens virksomheder til gode, men der er ingen bud på særlige efteruddannelsesbehov i denne forbindelse. Der er ingen efteruddannelsesbehov vedrørende det mekaniske på scootere og knallerter. Måske bliver der et behov for efteruddannelse 21

22 for knallertmekanikere i 4-taktsmotorer i fremtiden, fordi 2-taktere udfases. Der er efteruddannelsesbehov inden for elektronik på scootere, som er sammenfaldende med motorcykelmekanikeres efteruddannelsesbehov Motorcykler Motorcykelbranchen vil næppe opnå det omfang salgsmæssigt, som man har set de senere år. Udviklingen vil betyde væsentlig færre og større forhandlere På den mekaniske del af motorsiden er der ingen, der har efteruddannelsesbehov. Der er behov for efteruddannelsen inden for elektronik på motorcykler. I kurser i fejlfinding på de elektriske systemer er det vigtigt, at det grundlæggende om brug af måleinstrumenter kommer med. Man skal forstå baggrunden for, hvad testerne gør, når man anvender dem på motorcyklen. Der er en betydelig skepsis vedrørende el-motorcykler hos de besøgte motorcykelforhandlere, men det er vigtigt at følge udviklingen set i lyset af det, der sker i f.eks. USA og Fjernøsten Havemaskiner Der er generelt ikke konstateret uddannelsesbehov inden for havemaskiner, der ikke i forvejen dækkes af leverandørkurser. En enkelt undtagelse er kraftoverføring med hydrostater Merkantile kompetencer Som udgangspunkt er det vigtigt at se cykelbranchens uddannelsesbehov i lyset af forskellige former for teknisk service. Der er forskellige dynamikker i spil afhængig af typen af de serviceydelser, der skal leveres til kunden. Derudover efterspørges der også mere specifikke salgs- og kommunikationsmæssige kompetencer, hvor cykel- og knallertmekanikeren 22

23 kan anvende sin cykeltekniske viden på en hensigtsmæssig måde i salgsarbejdet. 7.2 Anbefalinger Stort set alle de uddannelsesbehov, der er afdækket i analysearbejdet, kan principielt dækkes igennem det udbud, der findes i forvejen under FKB 2705 Cykelmekanisk område og FKB 2601 Transportteknisk område. Der kan være flere årsager til, at dette alligevel ikke sker. En årsag kan være udbudsmæssige problemstillinger. Afstanden til Nykøbing er nævnt i flere tilfælde som et problem, og derudover er der i de besøgte virksomheder en begrænset viden om, hvad AMU faktisk kan tilbyde af efteruddannelse. Der er antageligt et behov for en bedre markedsføring af det udbud, der er tilgængeligt for virksomhederne. En anden afgørende problemstilling er, at en væsentlig del efteruddannelsesbehovene under FKB 2705 skal dækkes via enkeltfag som AMU-kurser (valgfri specialefag) med en typisk varighed på 5 dage. Denne løsning er næppe hensigtsmæssig, fordi uddannede cykelmekanikeres efteruddannelsesbehov normalt er på et højere niveau og er sammensat på en anden måde end lærlinge, der jo er i gang med uddannelsen. F.eks. er mål nr og 4-takts motor på begynderniveau. Det er generelt vigtigt, at medtænke den stigende aktivitet inden for leverandørkurser i udviklingen af efteruddannelse inden for det cykelmekaniske område. For autoriserede forhandlere opfattes leverandørkurserne som obligatoriske, og AMU skal så levere efteruddannelse, der er mere dybtgående fagligt set. AMU bliver på denne måde et vigtigt supplement til de mærkespecifikke korte leverandørkurser, der typisk varer 1 dag. Der er derfor næppe behov for AMU-kurser med en varighed på 5 dage. For mindre cykelforhandlere er det også ofte umuligt at være væk fra forretningen i mere end 2-3 dage Cykler En gennemgang af de aktuelt tilkoblede mål under FKB 2705 Cykelmekanisk område viser samlet vurderet et stort udbud, der indeholder meget, men samtidig ikke er tilpasset de konkrete efteruddannelsesbehov, som de besøgte virksomheder har på forholdsvis få og afgrænsede områder. Nedenstående anbefalinger tager højde for dette. Det anbefales at udvikle nye AMU-uddannelsesmål med en kortere varighed inden for: El-cykler El på almindelige cykler herunder dynamonav Affjedring herunder forgafler Skivebremser og hydrauliske bremser på cykler 23