Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet."

Transkript

1 1

2 Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet. Indholdsfortegnelse Sammendrag, konklusion, perspektivering... 3 A. Udviklingsplan og metodebeskrivelse... 3 A.1 Målgruppe... 3 A. 2 Introduktion til Udviklingsplan... 3 Processen... 4 Andre planer... 4 A. 3. Introduktion til metoden... 4 A. 4. Se hele metodebeskrivelsen... 5 A. 5. Download informationsfolder B. Værktøjskasse og proces B. 1 Skabelon til udviklingsplan... 5 B. 2 Eksempler på udviklingsplaner... 6 B. 3. Sådan laver du en udviklingsplan... 6 B.3.1 Opstart... 6 B.3.2 Bedriften analyseres... 8 B.3.3 Indsatsområder B.3.4 Planen udarbejdes skriveprocessen B.3.5 Implementering og opfølgning C. Til dig, der vil vide mere (Ansvarlig for dette afsnit: Trine, Kathrine, Jørgen) C.1. Artikler C. 2. PowerPoints C. 3. Workshops C. 4. Baggrund for projektet Landbruget i Landskabet D. Links (ansvarlig for dette afsnit (Trine, Kathrine, Jørgen) D. 1 Til andre projekter D. 2 Lovstof D. 3. Andre sider på Landbrugsinfo Slettet: 7 Slettet: 13 Slettet: 17 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 19 Slettet: 19 Slettet: 19 Slettet: 19 2

3 Sammendrag, konklusion, perspektivering Dette afsnit skrives af Kathrine/Trine/Jørgen A. Udviklingsplan og metodebeskrivelse Her kan du læse om, hvad en udviklingsplan er, og hvordan den anvendes. Endvidere gives en introduktion til metodebeskrivelsen. Værktøjskassen finder du her A.1 Målgruppe Metodebeskrivelse for udarbejdelse af en Udviklingsplan er primært henvendt til kommuner, landmænd og rådgivere, som er de centrale aktører. En udviklingsplan er et dokument, der synliggør de udviklingsmuligheder en bedrift har i samspil og samarbejde med det omgivende miljø og lokalsamfund. Grundlaget for planen er en dialog mellem parterne, og skal snarere ses som et led i landmandens strategiske overvejelser den eksterne strategi. En udviklingsplan medfører, at parterne får et større kendskab til hinanden, og vil gøre det lettere, at træffe beslutninger om fremtidige investeringer. A. 2 Introduktion til Udviklingsplan Formålet med en udviklingsplan er: At give landmanden et realistisk overblik over potentialet på ejendommen og udviklingsretningen At skabe en langsigtet og større investeringssikkerhed for bedriftens ejer At føre til en handlingsplan for bedriftens ejer At fungere som input til kommunens planlægning At give kommunen et større kendskab til landmanden At skabe klarhed over og evt. synergi mellem produktion og lokale landskabs-, natur- og miljøforhold At udvikle fælles lokale muligheder, og arbejde på at skabe sammenhæng mellem lokalområdet og bedriften Slettet:. Slettet:. Grundlaget for udarbejdelse af en udviklingsplan tager udgangspunkt i en tidlig dialogbaseret indsats. Dialogen foregår mellem landmand, kommune og lokalsamfund. Med tidlig indsats menes, at udviklingsplanen udarbejdes uafhængigt at landmandens udvidelsesplaner eller lignende, men ses som et led i udarbejdelse af en ekstern strategi for bedriften. Udviklingsplanen laves for at mulig- og synliggøre en koordineret udvikling i et område med udgangspunkt i en bedrift. Udviklingsplanen er et nyt produkt, der ikke har baggrund i en ansøgning eller et lovsæt, som f.eks. en ansøgning efterfulgt af en miljøgodkendelse eller en byggetilladelse. Med udviklingsplanen anlægges et langsigtet perspektiv, og via den tidlig dialoge mellem parterne afdækkes muligheder, og landmanden får muligheder for at træffes beslutninger på et sikrere grundlag, og minimere risici ved de langsigtede investeringer. Det er vigtigt for landmanden at sikre sammenfald mellem afskrivningstid og investeringens reelle levetid. I udviklingsplanen pegets endvidere på, hvor der er muligheder for at udvikle landskabet i fællesskab og for at koordinere tiltag i lokalområdet. Med metoden ønsker vi at tage udgangspunkt i de ressourcer, kompetencer og muligheder, der er gældende for det enkelte lokalområde og dets beboere, som det kan ses og opleves i landskabet. Ved at inddrage disse værdier tidligt i et planlægningsforløb, frem for først at afdække dem efter/i relation til en kommuneplan, vil chancerne for at afdække og udnytte mulige synergier øges 3

4 Processen Processen frem mod udviklingsplanen (der involverer lokalområde, kommune, og landmand) har mindst ligeså stor betydning som det konkrete fysiske resultat (udviklingsplanen). Metoden baserer sig på DIALOGEN og derfor skal deltagerne være særligt opmærksomme på processen den måde møder og forløb afvikles på. Målet er at gøre processen helhedsorienteret, og det gør den kompleks. Det vil være nødvendigt at indtænke både mange temaer og ligeledes mange instanser. Som nævnt ovenfor er processen frem til den konkrete plan mindst ligeså vigtigt som selve planen, og det er derfor vigtigt at aktørerne forholder sig til, at der er tale om en ny måde at samarbejde og arbejde på. Som nævnt er fokus på det helhedsorienterede, ikke kun for at sikre et overblik, men også for at nedbryde fag- og sektorgrænserne hos kommune og landboforeninger, hvor de spærrer for udsynet til løsninger. Andre planer Der findes en lang række retningslinjer (love, planer mv.), der påvirker landbruget og det åbne land. Det er f.eks. vandplaner, klimaplaner, CO2-planer, energiplaner, kommuneplan. De retningslinjer, der udformes og vedtages for et område har mange steder været set som kommunens plan. Der er lovgivningsmæssigt fastsat krav til indholdet af retningslinjerne, ligesom der er krav til både deadlines, høringsfrister m.v. Det er altså båret af centrale krav og med kommunens planafdeling som den udfarende/udførende og med kommunalbestyrelsen som den (visionære) godkendende. Planer og retningslinjer kan ses som et både politiske og administrative dokumenter. For landmænd og øvrige beboere i området har der været mulighed for at komme med kommentarer til forslag til de forskellige planer, hvis de har været i høring men derudover har kontakt mellem kommune og landmand kun været aktuel i forbindelse med godkendelser og kontrol. Med Udviklingsplanen skabes grundlag for aktiv inddragelse og tidlig dialog mellem kommune, lokalområde og landmand. En anden form for plan, som tidligere med forskellig held har været anvendt for landbruget har været Kultur- og Naturplaner. Planer, hvis formål ligeledes har været, at danne et overblik over både ressourcer, muligheder og udfordringer. Disse planer har været knyttet op på den enkelte ejendom, og har kun i begrænset omfang forholdt sig til naboejendomme og relation til kommune. Til gengæld har de forholdt sig til mere overordnede reguleringer indenfor kultur- og natursektorer (som fredninger, Natura2000,osv.). Der er ikke noget overblik over, hvor stor indflydelse disse planer har haft ej heller hvor meget de er blevet brugt. I det daglige har det for den enkelte landmand været den seneste miljøgodkendelse, der fastsætter rammerne mulighederne og begrænsningerne dog med det forbehold, at der uafhængig af givne forudsætninger i miljøgodkendelsen, fra centralt hold kan komme reguleringer, der overtrumfer tilladelsen. Processen og udviklingsplanen har potentiale for afklaring mellem parterne (kommune, landmænd, interessenter) og kan medføre et bedre samarbejde sammen via dialogen. Omvendt er der dog ikke sikkerhed for, at der opnås enighed eller accept. A. 3. Introduktion til metoden Metodebeskrivelsen dokumenterer, hvordan man kan arbejde med planlægning i det åbne land på en anden måde end hidtil. Metodebeskrivelsen skal understøtte de processer, der skal til for at gå fra høringspligt til dialogpligt, hvor landmand, kommune, rådgiver og lokalsamfundet samarbejder om at finde muligheder og alternativer, når en bedrift vil planlægge sin udvikling. Vi vil vise, at det er muligt at forvalte anderledes end hidtil og at det kan være muligt at indgå i dialog og forhandle om mulige løsninger, der giver landmanden råderum til at udvikle bedriften, og samtidigt tager hensyn til det omgivende samfunds ønsker og behov. Metodebeskrivelsen beskriver, hvordan en Udviklingsplan kan sikre bedre dialog mellem landmanden, lokalsamfundet og kommunen om mulighederne for udvikling. 4

5 Metodebeskrivelsen er opbygget således, at man hurtigt kan få et overblik over de enkelte dele, der indgår i processen, og med mulighed for, via hjemmesiden, at klikke sig ind til uddybende tekster, skabeloner og eksempler. Processen omfatter kommune, landmand, rådgivere og borgere, som alle har forskellige interesser at varetage. Kommunen skal administrere lovgivningen indenfor lovens rammer. Organiseringen i kommunen kan være med til at gøre dette til en udfordring, da flere fagområder skal koordinere og samarbejde, når det gælder planlægning i det åbne land. Landmanden er interesseret i at bevare en konkurrencedygtig produktionsenhed, og har brug for at kunne træffe sine strategiske beslutninger på et sikkert grundlag og dermed skaber investeringssikkerhed, der tilgodeser afskrivningshorisonten og reducere uhensigtsmæssige løsninger, hvor f.eks. staldanlæg og gylletanke er placeret, så de blokerer for yderligere udvikling. Borgerne i kommunen ønsker at bo, hvor der er plads til erhverv, men også til rekreative oplevelser, rent drikkevand, rigt dyreliv, frisk luft, uden støj og god og sikker infrastruktur. Figur x. Parterne i processen har forskellige interesser. En tidlig dialog er et redskab til at skabe afklaring og finde synergier. UDKAST, SKAL FORBEDRES MED MERE ENSARTEDE BILLEDER. A. 4. Se hele metodebeskrivelsen Link til dokument med hele metodebeskrivelsen (afsnit A og B) A. 5. Download informationsfolder. Link til informationsfolder med landmændene som målgruppe Link til folder, der præsenterer projektet. B. Værktøjskasse og proces. En Udviklingsplan er et dokument, der synliggør de udviklingsmuligheder landbruget og lokalsamfundet har under hensyntagen til det omgivende miljø og lokalsamfund. Udviklingsplanen forholder sig til vedtagne planer og den gældende lovgivning. Udviklingsplanen giver overblik over de muligheder landmand, kommune og lokalsamfund har for at udvikling i det åbne land. B. 1 Skabelon til udviklingsplan Link til den fælles skabelon for udviklingsplan (Jørgen/Kathrine/Trine) 5

6 B. 2 Eksempler på udviklingsplaner Link til eksempler på udviklingsplaner fra projektdeltagerne (Jørgen/Kathrine/Trine) B. 3. Sådan laver du en udviklingsplan Nedenfor kan du finde erfaringer, gode råd og vejledning til, hvordan man kan udarbejde en udviklingsplan. Erfaringerne er opsamlede i projektet Landbruget i Landskabet, hvor Hjørring Kommune og Norddjurs Kommune deltog sammen med LandboNord, Djurslands Landboforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Videncenter for Landbrug. B.3.1 Opstart Dette afsnit handler om, hvad forberedelsen består af, hvordan man kommer i gang med en udviklingsplan, og hvilke kompetencer, der skal i spil. Målgruppe for Udviklingsplanen Hvorfor skal man have en udviklingsplan? Hvilke fordele opnås ved at udarbejde en udviklingsplan? En langsigtet plan, der forholder sig til landmandens vision. Mulighed for at planlægge investeringer på et mere sikkert grundlag Overblik over potentialer for bedriften Kendskab til barrierer Forslag til handlemuligheder og indsatser for bedrift, kommune og lokalsamfund Tættere kontakt mellem landmand, kommune og lokalsamfund. Kendskab til naboers og interessenters ønsker og behov En udviklingsplan er især interessant for den landmand, der ønsker at udvikle og optimere sin bedrift, og som ønsker at tage bestik af de muligheder og udfordringer, som bedriftens placering giver. Initiativtager - hvor starter en udviklingsplan? Udviklingsplanen kan ses som en del af landmandens strategiske arbejde, og kan igangsættes på hans initiativ. Kommunen har også en interesse i at få et tættere samarbejde med landmændene, så man i fællesskab kan sætte dagsordenen for planlægningen i det åbne land. Man kunne forestille sig, at kommunen tog initiativ til årlige dialogmøder, hvor lodsejere indenfor kommunen inviteres til at høre mere om kommunens tanker, samt mulighederne i en Udviklingsplan. Målet er at kommune og landmænd mødes inden de første streger til den nye stald tegnes. På møderne vil landmændene kunne få sat ansigter på samarbejdsparterne i kommunen og måske få inspiration til at få lavet en Udviklingsplan. Endelig er der den mulighed, at landmandens rådgivere tager initiativ til at udarbejde en udviklingsplan i samarbejde med landmand og kommune. Holdet sættes human kapital og kompetencer I både kommuner og hos landboforeningerne er man organiseret efter sektor/fag, ind imellem opleves det som om der næsten er vandtætte skotter mellem disse sektorer. For at få ressourcerne i spil er der behov for at få nedbrudt nogle af disse siloer medarbejderne skal være indstillede på at samarbejde og inddrage al den nødvendige faglighed for at kunne anlægge helhedssynet i Udviklingsplanen. For at få Udviklingsplanerne til at fungere, vil der være behov for både faglige og procesmæssige kompetencer. For at etablere og fastholde ejerskab til Udviklingsplanen kræves der, at medarbejderne fra kommune og landboforeninger anvender en involverende arbejdsform og er dygtige til at arbejde med processer og kan rumme de forskellige interesser, der kommer i spil. Udviklingsplanen udarbejdes ud fra de givne muligheder, forudsætninger og rammer. Beslutninger skal så vidt muligt rumme parternes ønsker og behov, men der kan være vilkår, rammer og modstridende interesser, hvor kommunen er nødt til at træffe en beslutning, der eventuelt tilgodeser den ene part. 6

7 Planlægning af forløbet og indledende analyse Som forberedelse til værdimødet udfører kommune og rådgivere en kortlægning af ejendommen og nærområdet. En slags grov-screening, som giver svar på, hvor de største udfordringer er på ejendommen: Rådgivningsvirksomheden udarbejdede en beskrivelse af produktionsforholdene på ejendommen, kort over arealtilliggende m.v. Kommunen gennemfører en såkaldt konfliktsøgning, for at afdække hvilke temaer, der kunne være i konflikt med en udvidelse af bedriften I konfliktsøgningen indgik f.eks. udpegninger fra kommuneplanen såsom: Byzone, lavbundsarealer, økologisk forbindelse, udpegede arealer velegnede til placering af store husdyrbrug. Desuden natur/miljø temaer såsom: Arealer med beskyttede naturtyper af forskellig kategori, beskyttede grundvandsområder. Desuden blev set på afstande fra anlægget til nærmeste boliger og samlet bebyggelse. Der udarbejdedes et overblik over de seneste tilladelser og godkendelser, der var givet vedrørende produktionen på stedet. Desuden blev der kigget på tilsynsrapporterne fra seneste miljøtilsyn. Som nævnt i afsnittet Holdet sættes human kapital og kompetencer er der brug for et hold med faglige og procesmæssige kompetencer. Et hold kan være 2-5 personer, derfor kan holdet kan normalt ikke rumme alle nødvendige faglige kompetencer, men skal sikre sig, at der er mulighed for at trække på kolleger med spidskompetencer indenfor områderne: o o o o o o o Landzonetilladelser (anlæg i det åbne land, planloven) Planlægning af bolig/erhverv (lokalplaner, VVM og planloven, kommuneplantillæg) Kommuneplanen (planloven) Miljøtilladelser og godkendelser inden for husdyrbrug (Lov om godkendelse af husdyrbrug) Naturvurderinger og naturforvaltning (Naturbeskyttelsesloven) Vandløbsvurderinger og vandløbsforvaltning (NBL og Vandløbsloven) Pleje af naturarealer (Naturbeskyttelsesloven) Som led i forberedelsen skal man også afdække, hvorvidt der er udfordringer eller interesser at tage hensyn til indenfor ovenstående områder. Alle disse informationer bringer holdet med sig i det videre arbejde dels visionsmødet, dels interessentmødet og endelig frem til udarbejdelsen af udviklingsplanen. Eksempler på sammensætning af teams I projektperioden deltog bedrifter fra henholdsvis Hjørring og Norddjurs kommune. Nedenfor er angivet projektgruppernes sammensætning. Deltagere i udarbejdningen af Udviklingsplanerne i Hjørring Kommune: a. Knud Suhr, Teamleder, Hjørring Kommune. b. Allan Olsen, Miljøchef, LandboNord c. Torben Nilsson, Landdistriktskonsulent, LandboNord I dette team valgte man at være forholdsvis få personer, og supplerer sig med kompetencer fra baglandet hjemme i organisationen. Deltagere i udarbejdning af Udviklingsplanerne i Norddjurs Kommune: d. Kirsten Bjerg, Udviklingskonsulent. Kultur og Udviklingsafdelingen. Kompetencer indenfor borgerinddragelse og planlægning. e. Rikke Kroier, Landskabsarkitekt, Byg&Miljø. Kompetencer indenfor landskabsplanlægning og kommunikation. 7

8 f. Søren Kepp Knudsen, Cand. Techn, Soc. Byg & Miljø. Kompetencer indenfor GIS-kort, landbrugsplanlægning, miljøgodkendelse og vandmiljø. g. Rikke Skyum, Afdelingsleder i miljøafdelingen, Djursland Landboforening. Kompetencer indenfor landbrug, miljø, rådgivning og tværfaglighed. Dette team var bredt funderet og har ikke haft behov for at supplere med yderligere kompetencer fra kollegerne. Et drømmehold til denne opgave består af deltagere, der behersker dialogen og har brede faglige kompetencer indenfor landbrug, miljø, landskab og planlægning. Eksempel på tidsforbrug til processen (link) B.3.2 Bedriften analyseres Analysefasen er allerede indledt under opstart, men i denne fase bringes parterne sammen (værdimødet) og analysen udvides til at omfatte interessenter (interessentmødet). Værdimøde: værdier, visioner og ønsker Værdimødet afholdes på bedriften med deltagelse af landmanden/landmandsfamilien og en repræsentant for kommunen og for rådgivningsvirksomheden. Formålet med værdimødet er at afdække, hvilke ønsker og planer, som landmanden og kommunen har med bedriften og det område bedriften ligger i. Værdimødet bidrager med: Afdækning af, hvad landmanden kan og vil. Afdække bedriftens værdisæt. Input til udviklingsplanen. Bedre kendskab til bedriften Bedre kendskab til kommunens tanker om udviklingen i lokalområdet. Forberedelse interessentmødet Værdimødet er et studie i samtalekunst, og udfordringen er at få skabt tilstrækkelig med tillid og åbenhed mellem parterne, så man kommer dybt nok ned i materien, og får lukket tilstrækkeligt nok op for de tanker, der som oftest ikke har været udtalte eller nedskrevet i forvejen. Det er afgørende, at der anlægges et helhedssyn, og det stiller også krav til deltagerne fra kommune og landboforening: man kan ikke nøjes med at ride sine egne kæpheste, og holde sig inden for sit eget fagområde, men skal være klædt så godt på, at man kan komme hele vejen rundt om bedriften og dens omgivelser. Det kan ikke nytte noget, at det hele kommer til at handle om naturpleje, fordi det nu lige var natur-og jagtkonsulenten, der var koblet på Udviklingsplanen alle områderne i bruttolisten (link) skal afdækkes. Der er forskellige måder at gennemføre værdimødet på, og her er beskrevet forskellige muligheder. Det er afgørende, at tilpasse metoden til deltagerne. Tjekliste til afholdelse af værdimøde: Dato, tidspunkt, mødested og deltagerkreds aftales med landmanden Landmanden orienteres både mundtligt og skriftligt om processen og produktet. Landmanden får materiale, så han kan forberede sig på mødet (dagsorden, evt. finde manglende oplysninger/data om bedriften) Kommune og rådgivere forbereder sig hvad ved vi I fællesskab om bedriften, som vi ikke behøver gentage og spørge om på mødet? Hvilke planer har kommunen for det område, hvor bedriften ligger. Roller på mødet aftales (ordstyrer, referent) Efter mødet udarbejdes en opsamling eller et referat. Landmanden godkender referatet. 8

9 Eksempel på invitation til værdimøde Nedenfor ses et eksempel på en mail sendt til landmanden: Værdimøde Udviklingsplan. Som aftalt kommer vi (Peter Petersen fra Nørresø Kommune, Jens Jensen fra Rådgivningscentret) hos dig, Gryntegården, Landbrugsvej 100, 9999 Nørresø, tirsdag 11. marts 2014 til møde fra kl Formålet med mødet er at samle input til Udviklingsplanen, og give dig lejlighed til at drøfte dine planer med os, samt høre, hvad kommunen har af planer for området. De ting, du/i (din ægtefælle er meget velkommen som mødedeltager) vil blive spurgt om, vil hovedsaligt dreje sig om: A. Bedriftens historie. B. Dine visioner, ønsker og planer for bedriften. C. Hvilke værdier der er grundlaget for bedriften, hvad der er vigtigt for dig/jer i forhold til bedriften; eksempelvis: økonomi, familie, råvarer, arbejdsglæde, dyrevelfærd, naturudvikling, at være igangsætter, naborelationer osv. osv. D. Jeres lokale engagement og lokale relationer. Hvem du opfatter som interessenter i forhold til din bedrift; eksempelvis organisationer, naboer, kommunen m.v. Som vi kort skitserede for dig, følges dette værdimøde op med et lokalt aften-møde ude i byen, hvor udvalgte interessenter inviteres til et ide-møde om, hvordan man, med afsæt i situationen for din bedrift, kan skabe udvikling i det åbne lokale land, hvor der både gøres plads til dine ønsker om bedriftsudvikling og interessenters ønsker i den forbindelse. Med venlig hilsen Peter Petersen og Jens Jensen. Eksempel på interviewguide opsamling af data om bedriften. Nogle data kan være udfyldt på forhånd og verificeres på besøget, andet opsamles på besøget. Det er en god ide, at indlede mødet med nogle få faktuelle spørgsmål, som er lette at svare på, så kommer man i gang på en god måde. Derved får man verificeres de tekniske oplysninger (som kommune og landboforening kender i forvejen). Er det en ejendom, som man kender rigtig godt, kan man overveje, at udfylde skemaet på forhånd, sende det til landmanden, og gå det hurtigt igennem for fejl og mangler som indledning på mødet. Det anbefales at tage udgangspunkt i bedriftens historie, udvikling og organisering disse emner er normalt ikke kendt af kommunen på forhånd, og bidrager med et godt kendskab til landmanden og hans situation. Nedenstående skema kan anvendes som tjekliste ved samtalen. Der er tale om en bruttoliste. Kontakt-info Navn Adresse Postnr. og by 9

10 Gården (eller firmaet) størrelse / drift Type Ejet og forpagtet areal Bortforpagtet areal Hvordan ligger jeres jord fordelt? Arrondering Natur og specielle naturområder Svinebrug, soproduktion. 660 DE 240 ha (ejet plus forpagtet). Aftalearealer ca. 330 ha Bedriftens historie og status Slægtsejet eller ej Første bygning (år) Tilbygninger (år) Andre ejendomme/udlejningshuse. Medarbejdere / arbejdskraft Faste Deltids Maskinstation Arbejdsplads / medarbejderrelationer? Hvor bor medarbejderne? Nogle på kost? Arbejdstider Fællesmøder Hvordan er jeres arbejdsdeling? Ansvarsområder? Landmandens familie? Husstand Husstand for andre ejere Arbejde udenfor bedriften Lokalområdet Foreninger i området? Hvilke aktiviteter er I med i? Er der kultur og/eller turistattraktioner i området? Andre erhvervsinteresser i området? Afdækning af landmandens værdier og visioner. De fleste landmænd har svært ved at lire deres værdier og deres vision for bedriften af på stående fod, og de fleste rådgivere har svært ved at stille de spørgsmål, der skal til for at få belyst værdier og vision. Derfor er det vanskelig opgave at få afdækket værdier og visioner, men svarene er vigtige for indhold og retning i Udviklingsplanen. I projektet Landbruget i Landskabet anvendte projektdeltagerne forskellige metoder: Afdækning af værdisæt ved hjælp af kort beskrivelse af metode: Værdierne afdækkes ved hjælp af en række papkort, som landmanden/landmandsfamilien prioriterer og diskuterer. Ordstyreren beder landmand (+ evt. familie) om at forholde sig til ordene på de små papkort og 10

11 vælge dem ud, som betyder noget. Kortene skal evt. prioriteres. Efter udvælgelsen diskuterer man forståelsen af ordet på kortet, og uddyber, hvad det betyder. Forslag til ord på kortene: Arbejde/livsstil Familie Tradition Frihed Slægtsgård Produktion Gode råvarer Økonomi Helhed Bæredygtighed Selvstændighed Sætte noget i gang Arbejdsglæde Stolthed Goodwill for erhvervet Naturoplevelser Accept Anerkendelse Respekt Dyrevelfærd Naturudvikling Naborelationer De valgte kort og den efterfølgende diskussion giver et bedre kendskab til bedriften og familien, og hvad der vægtes højt. Resultatet af afdækningen af landmandens værdisæt er et fotografi af de valgte kort, evt. i prioriteret rækkefølge, suppleret med en kort tekst, der beskriver, hvorfor landmanden har valgt kortet. Beskrivelsen af værdisættet giver fagpersonerne et godt billede af landmanden til brug i den videre proces. Afdækning af værdisæt ved hjælp af spørgeguide Landmandens værdisæt kan også afdækkes ved hjælp af spørgsmål og nedenfor er angivet spørgsmål, der kan anvendes til dette: Beskriv dit forhold til det at være landmand? Hvad lægger du vægt på? Hvad betyder noget for dig i din måde at drive landbrug på? Hvordan er dit forhold til naboer? Hvordan er du involveret i lokalsamfundet? Gode spørgsmål til afdækning af visionen (de næste 5 år, de næste 10 år): For at indkredse, hvilke fokusområder og indsatsområder, der er vigtige at prioritere i Udviklingsplanen interviewes landmanden om visionen for bedriften: Hvad skal der ske de næste 5 år hvis der nu ingen begrænsninger var? Hvad skal der ske de næste 5 år med nuværende restriktioner? Hvad skal der ske de næste 10 år hvis der nu ingen begrænsninger var? Hvad skal der ske de næste 10 år med nuværende restriktioner? Hvad ser du som de største muligheder lokalt, regionalt, globalt? 11

12 Hvad ser du som de største udfordringer (begrænsninger) lokalt, regionalt, globalt? Intervieweren skal være bevidst om sin egen rolle og især hvis den rolle man normalt har i forhold til landmanden er en helt anden end det at spørge ind til hele virksomheden, strategien og visionen. Landmandens svar påvirkes af, hvem der spørger, og den relation han normalt har til spørgeren. Er det f.eks. en miljøkonsulent, der er interviewer kan man risikere, at landmandens svarer kredser om den miljømæssige vinkel fordi det er dét vi plejer at tale om sammen. Det kan være en god ide at italesætte problematikken og understrege, at vi skal hele vejen rundt om bedriften og virksomheden. Udpegning af interessenter. På værdimødet afdækkes, hvilke interessenter, det er vigtigt at have med til interessentmødet. En interessent er en person, virksomhed, forening eller organisation, som har en interesse i bedriftens produktion og færden i lokalområdet. I løbet af værdimødet har diskussionen sandsynligvis afdækket nogle interessenter, og nu samles der op på dette, og alle byder ind med andre mulige interessenter. Tænk over, hvem der er interesse i naturen, miljøet, kulturen? Hvilke andre erhverv findes i området? Turisme? Naboer i landsbyen/byen? Er skolen eller andre børneinstitutioner en interessent? Husk at såvel landmand som repræsentanten fra kommunen byder ind. En interessentliste kunne se således ud: Skolen Idrætsforeningen Jagtkonsortiet Forsamlingshuset Borgerforeningen Vejlauget Vandløbslauget Naboer Kirken Andre erhverv I den proces er det vigtigt at udfordre landmanden, så det sikres at alle synspunkter eller flest relevante synspunkter kommer med. Der er forskel på at udpege og invitere interessenter. Der er ikke nødvendigvis 100% sammenfald og det er ikke nødvendigvis alle udpegede interessenter der inviteres. På værdimødet handler det om at tilvejebringe en bruttoliste med interessenter, som kan anvendes, når der skal inviteres til interessentmødet. Værdimødet resulterer i en opsamling eller et referat, hvor de vigtigste budskaber fastholdes til videre brug i processen. Eksempel på opsamling på landmandens værdisæt: Værdiprofil for Gryntegården. Gryntegården er en slægtsgård gennem 5 generationer med en malkekvægsbesætning af røde køer. Bedriften hviler på stærke familierelationer, og der er en stor glæde og stolthed forbundet med stedet og med gården som rammen om både familie og virksomhed. Bedriften ønskes bevaret i slægten. Den væsentligste værdi for bedriften er netop også familien som grundstenen for arbejdsglæden. Det er vigtigt for begge generationer på Gryntegården, at familien er en del af bedriften, og at familien holder af livet på gården. Det er udgangspunktet for også at kunne levere en arbejdsindsats, der også kan kaste noget af sig rent økonomisk. 12

13 Dyrenes trivsel har stor prioritet for bedriften, både af hensyn til dyrenes velfærd og af hensyn til en optimal mælkeproduktion. Det skal kunne ses, at køerne har det godt. Der sættes en ære i at respektere og kende dyrene og deres rangorden og rytme. Gården drives med stor respekt for de ansatte samt for lokalsamfundet og naboerne. Bedriften er meget opmærksom på ikke at være en gene for lokalsamfundet, og bedriften gør derfor meget ud af at minimere eventuelle gener, lytte til og informere lokalsamfundet, ligesom der gøres en indsats for at pleje de bynære naturområder, så de kan være til glæde for borgerne. Det er vigtigt for bedriften, at den kan være med til at fortælle den gode historie om dansk landbrug. Der er en stor glæde og stolthed forbundet med bedriftens egen fremavl af højtydende røde køer, der gennem mange år har modtaget præmier på dyrskuer. Bedriften har gennem tiden være trofaste dyrskue-udstillere. Det har været en adspredelse i dagligdagen, men det har også været med til at give anerkendelse for bedriftens indsats. Bedriften er på vej ind i et generationsskifte, og der er et ønske om, at bedriften fortsat skal udvikles med fokus på mælkeproduktion og grovfoderproduktion. Temaer og interessenter afgrænsning af opgaven På værdimødet har man afdækket, hvilke interessenter, der skal inviteres til interessent mødet. Interessentmøde skal give input til Udviklingsplanen og der er følgende potentiale i møderne: Pege på synergier mellem lokalområde og bedrift Afdække muligheder og begrænsninger Styrke dialog og relation Formidle bedriftens budskaber til omverdenen Interessentmøder før, under og efter Bedriftens påvirkning på lokalområdet er afgørende for, hvordan mødet planlægges og afvikles. Ved stor grad af påvirkning er der mange interessenter, og man skal forberede sig på at håndtere mange deltagere med forskellige interesser. Det er tovholderen hos kommunen, der har ansvaret for at udsende invitationen. Før interessentmødet: Inden mødet skal arrangørerne aftale, hvilke mål, der er med mødet. Følgende skal forberedes/aftale: Aftale tid, sted og forplejning Målet med mødet på hvilken måde skal interessentmødet bidrage til Udviklingsplanen? Udarbejde en drejebog for processen: hvilke oplæg, hvad diskuteres i plenum og hvad arbejder man med i grupper. Hvilke procesværktøjer anvendes (brainstorm, cafemøder, gruppearbejde, osv.) Formøde med landmanden klæde ham på til mødet. Gennemføres, hvis det skønnes nødvendigt. Udarbejde invitation til interessenterne. Aftale hvilke materialer, der skal udarbejdes (faktablade, kort over området mv.) Aftale rollefordeling på mødet (ordstyrer, indlægsholder, referent) Under mødet: Møderne holdes ideelt set lokalt, f.eks. i det lokale forsamlingshus eller kro, der er tale om et aftenmøde, og alt efter tradition kan man vælge at starte med aftensmad, og derefter gennemføre mødet. Det er også en mulighed at starte kl. 19 og servere kaffe og kage. Ved at mødes i det lokale forsamlingshus er alle lige 13

14 meget på hjemmebane og neutral grund. Ved at starte med at spise sammen kan man skabe en afslappet atmosfære og bryde isen. Der er dog intet facit man vælger selv det form, som man synes er passende. Det er nemmere at starte med at sige ræk mig sovsen, tak end vi er så dødtrætte af jeres store maskiner Ordstyreren skal have overblikket og indlede mødet med at give deltagerne et overblik over, hvad der skal ske, og hvad målet er med mødet. Eksempel på dagsorden på et interessentmøde: Til de inviterede: For at få information om, hvordan I som naboer til Gryntegården, oplever at bo i det område, hvor Gryntegården driver landbrug på de nugældende vilkår vil vi gerne invitere jer til en dialog Torsdag den 21. november 2013 kl i Nørresø Forsamlingshus, Nørresøvej 6, 9999 Nørresø Til mødet er inviteret repræsentanter fra beboerforeningerne i Nørresø, Bettelev, Håbelev og Mustrup,(2 personer fra hver forening) naboer til Gryntegården, Forpagtere og medarbejdere på Gryntegården, Danmarks Naturfredningsforening, repræsentanter fra Nørresø Kommune, Landboforeningen og Videncenter for Landbrug. Aftenens program består af en introduktion til Gryntegården om det at drive landbrug i dagens Danmark, ligesom Gryntegården gerne vil fortælle om, hvilke ønsker de har for fremtiden. Nørresø kommune fortæller om deres planer for lokalområdet, og hvordan de ser fremtiden for landbrug, erhverv og turisme i Nørresø. På baggrund af disse oplæg, håber vi at få en god og konstruktiv dialog om landbrugets muligheder og udfordringer i lokalområdet. Nørresø Kommune er vært ved et let traktement, og vi vil derfor gerne have en tilmelding til arrangementet. Det er en god ide at udlevere et bilag med de vigtig faktuelle oplysninger f.eks. en kortsamling, så deltagerne kan få overblik over gårde i området og fordeling af jorder mv. Tænk også over det visuelle på mødet oplæg krydres med PowerPoint (billeder, udsagn) eller Flipovers med de vigtigste budskaber. For at inddrage deltagerne kan man forberede nogle spørgsmål, som man skal forholde sig til i grupper ved bordene det giver gode diskussioner og gode input til Udviklingsplanen. Efter afholdelse af værdimøde og interessentmøde er landmænd, kommune og rådgivere klædt på til at udvælge og prioritere indsatsområder og efterfølgende udarbejde udviklingsplanen. Skabeloner og eksempler TIL LOTTE: disse dokumenter ligger i mappen P:\09_Rapporter_resultater\Metodebeskrivelse\Afsnit til hjemmeside. OBS: hvad med LD-logo? Kan du sætte det på? Invitation til værdimøde Skabelon med værdikort Interviewguide værdimøde (Word) 14

15 Eksempel på referat fra værdimøde Invitation til interessentmøde Eksempler på bilag til interessentmødet (kort over bedriftens område og evt. luftfoto) Eksempler på opsamling for interessentmøde B.3.3 Indsatsområder På baggrund af værdimøde og interessentmøde udvælges de relevante fokusområder i samarbejde mellem landmand, kommune og rådgivere. Udviklingsplanen kan potentielt indeholde mange forskellige temaer og indsatsområder, og det er vigtigt at skære opgaven til, så det udelukkende er de vigtigste områder, der behandles. Prioritering af temaer ud fra analyser Der er mange emner og temaer der kan være aktuelle i en Udviklingsplan. Nedenfor ses en bruttoliste, som kan anvendes som inspiration: Kategorier: Miljø og natur Synergi og forhold til anden planlægning Tværgående emner Produktionsform Landskab Lokalområde / Landdistriktsudvikling Se her for en uddybning af kategorierne (link) Indsatsområder, intentioner og aftaler På baggrund af værdimøde og interessentmøde udvælges de relevante fokusområder i samarbejde mellem landmand, kommune og rådgivere. I Udviklingsplanen redegøres for de indsatsområder, som vurderes at være de væsentligste i forhold til bedriften, lokalområdet og eventuelt andre væsentlige interessenter. Der skal være fokus på de vigtigste informationer, som har eller kan få indflydelse på bedriftens udvikling eller visioner og ideer, som kan være med til at understøtte bedriftens udvikling eller udvikling af lokalområdet, som bedriften gerne vil være med til at støtte. Se eksempler på udvælgelse (link til Udviklingsplaner). Ovennævnte arbejde resulterer i en bruttoliste for bedriften og lokalområdet. Ud fra listen prioriteres de indsatsområder, der bør arbejdes videre med. Indsatsområderne kan beskrives således i Udviklingsplanen: Formålet med indsatsområdet hvorfor udvælger vi det? Mål med indsatsområdet hvad har vi opnået, når det er gennemført? Muligheder hvilke potentialer ser vi? Begrænsninger hvilke barrierer og forhindringer ser vi? Herefter arbejdes videre med indsatsområderne, for at gøre dem mere handlingsorienterede. Indsatsområderne beskrives og sættes ind i et skema, for at give overblik: 15

16 HER KOMMER TABEL (AFVENTER SKABELON FOR UDVIKLINGSPLAN) Aftaleniveau (hensigtserklæring, juridisk bindende osv.) Målet med Udviklingsplanen er, at den skal resultere i en række prioriterede indsatsområder, hvor der ideelt set foreligger en aftale og en handlingsplan, som landmanden og andre interessenter kan handle på. I praksis bliver det sandsynligvis således, at nogle af indsatsområderne kræver, at flere elementer går op i en højere enhed f.eks. at der gennemføres en jordfordeling, at handlingerne kan finansieres, at regler ændres mv. Det er vigtigt at få forventningsafstemt niveauet for de aftaler, der kan indgås: er der tale om en hensigtserklæring? En juridisk bindende aftale? Eller noget derimellem? Skabeloner og eksempler Skabelon til Udviklingsplan Eksempler på udviklingsplaner Skabelon til tabel med indsatsområder (Word) B.3.4 Planen udarbejdes skriveprocessen Man starter skriveprocessen med at tilpasse skabelonen til den aktuelle bedrift. Tovholder aftaler med landmanden hvilke indsatsområder, der skal behandles i Udviklingsplanen. Herefter uddelegerer tovholderen skrivearbejdet til relevante fagpersoner. Tovholder afleverer et udkast til landmanden, der kommenterer. Planen rettes til og afleveres til landmanden på et møde, som kan ses som en afleveringsforretning. Her aftales opfølgning, og det videre forløb med gennemførelse af handlingsplanerne. Skabeloner og eksempler Skabelon til tabel med indsatsområder (Word) Skabelon til udviklingsplan Eksempler på udviklingsplaner B.3.5 Implementering og opfølgning Planen skal være startskuddet til handlinger på bedriften, og for at undgå, at den ender i skuffen skal parterne indgå forpligtende aftaler om, hvordan der følges op, og hvordan indholdet i planerne skal udmøntes. Udviklingsplanens holdbarhed Med Udviklingsplanen tager man et strategisk blik på bedriften, og det må forventes, at dens indhold har en vis holdbarhed. Imidlertid lever vi en dynamisk verden, hvor lovgivning og rammevilkår ændres løbende. Det betyder dog ikke, at selv Udviklingsplanen skal ændres løbende, men det forventes at de handlingsplaner, der er tilknyttet Udviklingsplanen løbende følges op og tilpasses. Hvem har ansvaret for opfølgning og formidling For at sikre, at der bliver fulgt op, og at handlingsplanerne bliver dynamiske, er det afgørende, at parterne laver en forpligtende aftale om, hvem der har ansvaret for at gennemføre de aftalte opfølgningshandlinger. Endvidere hvem, der har pligt til at reagere, såfremt der sker ændringer i omverdenen, der kræver handling. 16

17 C. Til dig, der vil vide mere (Ansvarlig for dette afsnit: Trine, Kathrine, Jørgen) C.1. Artikler C. 2. PowerPoints C. 3. Workshops C. 4. Baggrund for projektet Landbruget i Landskabet. Projektet Landbruget i Landskabet er gennemført som et samarbejde mellem Norddjurs og Hjørring Kommuner, LandboNord og Djursland Landboforening, Videncenter for Landbrug samt Aalborg og Aarhus Universiteter. Projektet har som mål haft at udvikle forslag til en metode, der kunne bidrage til en mere helhedsorienteret planlægning af det åbne land, og således bidrage til et fælles forvaltningsredskab for myndigheder, landmænd og øvrige interessenter i det åbne land. Det åbne land udgør landmændenes produktionsapparat, og planlægningen heraf har traditionelt været overladt til landmændene. I dag er det Kommunerne, der har overtaget det overordnede ansvar for planlægningen af det åbne land, og derigennem sikre en afvejet og prioriteret forvaltning heraf. Kommunerne har en lang tradition og hermed erfaring med planlægning (Kommuneplaner etc..), herunder f.eks. byplanlægning, men mens byplanlægningen har udviklet sig, mangler der i dag redskaber til planlægning og forvaltning i det åbne land. Resultatet af de manglende planlægningsredskaber har været, at det åbne land i stedet for planlægning, har været forvaltet/reguleret gennem en række specifikke love og regler, der søger at sikre samfundets stigende forventninger og krav til landbruget, som forventes at bidrage aktivt til miljø- og naturbeskyttelse, levere grøn energi og samtidig udvikle dets produktion og skabe vækst. Disse love og regler administreres gennem tilladelser og kontrol, og frem for at kunne forholde sig til en planlægning, skal landmanden forholde sig til specifikke ansøgninger/tilladelser, hvoraf miljøgodkendelsen har en meget central rolle. Alle parter er enige om, at regelstyringen har taget overhånd og negativt påvirker såvel erhverv som myndigheder. Både Kommuner og landbrug agerer i et tilladelses- og kontrolsystem, der ikke motiverer til helhedstænkning og bæredygtig udvikling. Kommunerne tager typisk udgangspunkt ovenfra, mens landmændene ser på det nedefra (markerne og bedriften). Kommunerne får ikke et overblik over udviklingspotentialer og landmændene får ikke opfyldt deres behov for at kende de fremtidige rammer og betingelser, der skal danne grundlag for det enkelte landbrugs udviklingsmuligheder. Landbruget i Landskabet har derfor ønsket at viske tavlen ren og søge en ny forvaltningspraksis. En forvaltningspraksis med fokus på fælles planlægning på baggrund af ønsker fra samfundet, landbruget og den kommunale forvaltning. For at sikre dette fællesskab om planlægningen er det derfor relevant at se på hvordan dialog tidligt i processen, nye samarbejdsformer og dialogmetoder i højere grad kan koordinere kommunernes, landmændenes og andres ønsker til planlægning i det åbne land. Vi vil vise nytteværdien af at få et andet forhold til hinanden landmænd, myndigheder og forskere Som en del af Landbruget i Landskabet har vi søgt at beskrive en Dialog-Metode, der inviterer relevante interessenter til sammen og i dialog, at synliggøre og videndele om ressourcer og udviklingsperspektiver. En Dialogmetode, der skal kunne rumme helhedsbetragtninger og bidrage til lokale løsninger for en bæredygtig udvikling, hvor både landmand og myndigheder og andre interessenter arbejder sammen om planlægning. 17

18 Dialogmetoden skal supplere andre redskaber indenfor området som f.eks. høringer og borgermøder, og skal tilbyde mere fleksibilitet i regulering og detailstyring. Der er gennem projektet samlet og videreudviklet på den nyeste relevante viden indenfor området, og dette er søgt implementere det i den overordnede planlægning af det åbne land. Resultatet af projektet Landbruget i Landskabet forventes at få betydning ved at anvise nye arbejdsformer, der bedre tilgodeser behov samtidig med at muligheder afdækkes. Dialogformen vil øge mulighederne for samspil på områder, der ikke er fokus på i dag (som vi altså ikke har mulighed for at se potentialerne i!!) D. Links (ansvarlig for dette afsnit (Trine, Kathrine, Jørgen) D. 1 Til andre projekter Fra plan til handling Fremtidens Landskaber D. 2 Lovstof D. 3. Andre sider på Landbrugsinfo Dynamisk strategi Landmanden som vandforvalter. 18

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Introduktion Dette dokument er en metodebeskrivelse til gennemførelse af dialogprocesser i det åbne land. Det

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Kom frit frem med visionerne

Kom frit frem med visionerne Kom frit frem med visionerne for landområderne FOTO: KRÆN OLE BIRKKJÆR Af konsulent Katrine Kracht og planchef Trine Eide, Videncentret for Landbrug VIDENCENTRET FOR LANDBRUG P/S Agro Food Park 15 +45

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Produktionsrådgiver planteavl

Produktionsrådgiver planteavl 1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst!

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst! 1 Indledning I skrivende stund er vi i starten af 2013. Arbejdet med strategiplanen er i år gennemført i en komprimeret proces, da arbejdet med kommuneplanen, revision af tekster til ny hjemmeside samte

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område JOB OG KRAVPROFIL Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område 1. Det tekniske område Det tekniske område er en del af direktørområdet for Arbejdsmarked, Erhverv og Teknik. Det

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Paraplyprojekt Strategisk ledelse og kompetenceudvikling

Paraplyprojekt Strategisk ledelse og kompetenceudvikling Bilag KvalifikationsProfil Fokusområde i handlingsplanen: Indsatsområde: Aktiviteter i den strategiske handlingsplan af betydning for kvalifikationskrav: Nødvendige kvalifikationer til realisering af indsatsområdets

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere