Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet."

Transkript

1 1

2 Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Landbruget i Landskabet. Indholdsfortegnelse Sammendrag, konklusion, perspektivering... 3 A. Udviklingsplan og metodebeskrivelse... 3 A.1 Målgruppe... 3 A. 2 Introduktion til Udviklingsplan... 3 Processen... 4 Andre planer... 4 A. 3. Introduktion til metoden... 4 A. 4. Se hele metodebeskrivelsen... 5 A. 5. Download informationsfolder B. Værktøjskasse og proces B. 1 Skabelon til udviklingsplan... 5 B. 2 Eksempler på udviklingsplaner... 6 B. 3. Sådan laver du en udviklingsplan... 6 B.3.1 Opstart... 6 B.3.2 Bedriften analyseres... 8 B.3.3 Indsatsområder B.3.4 Planen udarbejdes skriveprocessen B.3.5 Implementering og opfølgning C. Til dig, der vil vide mere (Ansvarlig for dette afsnit: Trine, Kathrine, Jørgen) C.1. Artikler C. 2. PowerPoints C. 3. Workshops C. 4. Baggrund for projektet Landbruget i Landskabet D. Links (ansvarlig for dette afsnit (Trine, Kathrine, Jørgen) D. 1 Til andre projekter D. 2 Lovstof D. 3. Andre sider på Landbrugsinfo Slettet: 7 Slettet: 13 Slettet: 17 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 18 Slettet: 19 Slettet: 19 Slettet: 19 Slettet: 19 2

3 Sammendrag, konklusion, perspektivering Dette afsnit skrives af Kathrine/Trine/Jørgen A. Udviklingsplan og metodebeskrivelse Her kan du læse om, hvad en udviklingsplan er, og hvordan den anvendes. Endvidere gives en introduktion til metodebeskrivelsen. Værktøjskassen finder du her A.1 Målgruppe Metodebeskrivelse for udarbejdelse af en Udviklingsplan er primært henvendt til kommuner, landmænd og rådgivere, som er de centrale aktører. En udviklingsplan er et dokument, der synliggør de udviklingsmuligheder en bedrift har i samspil og samarbejde med det omgivende miljø og lokalsamfund. Grundlaget for planen er en dialog mellem parterne, og skal snarere ses som et led i landmandens strategiske overvejelser den eksterne strategi. En udviklingsplan medfører, at parterne får et større kendskab til hinanden, og vil gøre det lettere, at træffe beslutninger om fremtidige investeringer. A. 2 Introduktion til Udviklingsplan Formålet med en udviklingsplan er: At give landmanden et realistisk overblik over potentialet på ejendommen og udviklingsretningen At skabe en langsigtet og større investeringssikkerhed for bedriftens ejer At føre til en handlingsplan for bedriftens ejer At fungere som input til kommunens planlægning At give kommunen et større kendskab til landmanden At skabe klarhed over og evt. synergi mellem produktion og lokale landskabs-, natur- og miljøforhold At udvikle fælles lokale muligheder, og arbejde på at skabe sammenhæng mellem lokalområdet og bedriften Slettet:. Slettet:. Grundlaget for udarbejdelse af en udviklingsplan tager udgangspunkt i en tidlig dialogbaseret indsats. Dialogen foregår mellem landmand, kommune og lokalsamfund. Med tidlig indsats menes, at udviklingsplanen udarbejdes uafhængigt at landmandens udvidelsesplaner eller lignende, men ses som et led i udarbejdelse af en ekstern strategi for bedriften. Udviklingsplanen laves for at mulig- og synliggøre en koordineret udvikling i et område med udgangspunkt i en bedrift. Udviklingsplanen er et nyt produkt, der ikke har baggrund i en ansøgning eller et lovsæt, som f.eks. en ansøgning efterfulgt af en miljøgodkendelse eller en byggetilladelse. Med udviklingsplanen anlægges et langsigtet perspektiv, og via den tidlig dialoge mellem parterne afdækkes muligheder, og landmanden får muligheder for at træffes beslutninger på et sikrere grundlag, og minimere risici ved de langsigtede investeringer. Det er vigtigt for landmanden at sikre sammenfald mellem afskrivningstid og investeringens reelle levetid. I udviklingsplanen pegets endvidere på, hvor der er muligheder for at udvikle landskabet i fællesskab og for at koordinere tiltag i lokalområdet. Med metoden ønsker vi at tage udgangspunkt i de ressourcer, kompetencer og muligheder, der er gældende for det enkelte lokalområde og dets beboere, som det kan ses og opleves i landskabet. Ved at inddrage disse værdier tidligt i et planlægningsforløb, frem for først at afdække dem efter/i relation til en kommuneplan, vil chancerne for at afdække og udnytte mulige synergier øges 3

4 Processen Processen frem mod udviklingsplanen (der involverer lokalområde, kommune, og landmand) har mindst ligeså stor betydning som det konkrete fysiske resultat (udviklingsplanen). Metoden baserer sig på DIALOGEN og derfor skal deltagerne være særligt opmærksomme på processen den måde møder og forløb afvikles på. Målet er at gøre processen helhedsorienteret, og det gør den kompleks. Det vil være nødvendigt at indtænke både mange temaer og ligeledes mange instanser. Som nævnt ovenfor er processen frem til den konkrete plan mindst ligeså vigtigt som selve planen, og det er derfor vigtigt at aktørerne forholder sig til, at der er tale om en ny måde at samarbejde og arbejde på. Som nævnt er fokus på det helhedsorienterede, ikke kun for at sikre et overblik, men også for at nedbryde fag- og sektorgrænserne hos kommune og landboforeninger, hvor de spærrer for udsynet til løsninger. Andre planer Der findes en lang række retningslinjer (love, planer mv.), der påvirker landbruget og det åbne land. Det er f.eks. vandplaner, klimaplaner, CO2-planer, energiplaner, kommuneplan. De retningslinjer, der udformes og vedtages for et område har mange steder været set som kommunens plan. Der er lovgivningsmæssigt fastsat krav til indholdet af retningslinjerne, ligesom der er krav til både deadlines, høringsfrister m.v. Det er altså båret af centrale krav og med kommunens planafdeling som den udfarende/udførende og med kommunalbestyrelsen som den (visionære) godkendende. Planer og retningslinjer kan ses som et både politiske og administrative dokumenter. For landmænd og øvrige beboere i området har der været mulighed for at komme med kommentarer til forslag til de forskellige planer, hvis de har været i høring men derudover har kontakt mellem kommune og landmand kun været aktuel i forbindelse med godkendelser og kontrol. Med Udviklingsplanen skabes grundlag for aktiv inddragelse og tidlig dialog mellem kommune, lokalområde og landmand. En anden form for plan, som tidligere med forskellig held har været anvendt for landbruget har været Kultur- og Naturplaner. Planer, hvis formål ligeledes har været, at danne et overblik over både ressourcer, muligheder og udfordringer. Disse planer har været knyttet op på den enkelte ejendom, og har kun i begrænset omfang forholdt sig til naboejendomme og relation til kommune. Til gengæld har de forholdt sig til mere overordnede reguleringer indenfor kultur- og natursektorer (som fredninger, Natura2000,osv.). Der er ikke noget overblik over, hvor stor indflydelse disse planer har haft ej heller hvor meget de er blevet brugt. I det daglige har det for den enkelte landmand været den seneste miljøgodkendelse, der fastsætter rammerne mulighederne og begrænsningerne dog med det forbehold, at der uafhængig af givne forudsætninger i miljøgodkendelsen, fra centralt hold kan komme reguleringer, der overtrumfer tilladelsen. Processen og udviklingsplanen har potentiale for afklaring mellem parterne (kommune, landmænd, interessenter) og kan medføre et bedre samarbejde sammen via dialogen. Omvendt er der dog ikke sikkerhed for, at der opnås enighed eller accept. A. 3. Introduktion til metoden Metodebeskrivelsen dokumenterer, hvordan man kan arbejde med planlægning i det åbne land på en anden måde end hidtil. Metodebeskrivelsen skal understøtte de processer, der skal til for at gå fra høringspligt til dialogpligt, hvor landmand, kommune, rådgiver og lokalsamfundet samarbejder om at finde muligheder og alternativer, når en bedrift vil planlægge sin udvikling. Vi vil vise, at det er muligt at forvalte anderledes end hidtil og at det kan være muligt at indgå i dialog og forhandle om mulige løsninger, der giver landmanden råderum til at udvikle bedriften, og samtidigt tager hensyn til det omgivende samfunds ønsker og behov. Metodebeskrivelsen beskriver, hvordan en Udviklingsplan kan sikre bedre dialog mellem landmanden, lokalsamfundet og kommunen om mulighederne for udvikling. 4

5 Metodebeskrivelsen er opbygget således, at man hurtigt kan få et overblik over de enkelte dele, der indgår i processen, og med mulighed for, via hjemmesiden, at klikke sig ind til uddybende tekster, skabeloner og eksempler. Processen omfatter kommune, landmand, rådgivere og borgere, som alle har forskellige interesser at varetage. Kommunen skal administrere lovgivningen indenfor lovens rammer. Organiseringen i kommunen kan være med til at gøre dette til en udfordring, da flere fagområder skal koordinere og samarbejde, når det gælder planlægning i det åbne land. Landmanden er interesseret i at bevare en konkurrencedygtig produktionsenhed, og har brug for at kunne træffe sine strategiske beslutninger på et sikkert grundlag og dermed skaber investeringssikkerhed, der tilgodeser afskrivningshorisonten og reducere uhensigtsmæssige løsninger, hvor f.eks. staldanlæg og gylletanke er placeret, så de blokerer for yderligere udvikling. Borgerne i kommunen ønsker at bo, hvor der er plads til erhverv, men også til rekreative oplevelser, rent drikkevand, rigt dyreliv, frisk luft, uden støj og god og sikker infrastruktur. Figur x. Parterne i processen har forskellige interesser. En tidlig dialog er et redskab til at skabe afklaring og finde synergier. UDKAST, SKAL FORBEDRES MED MERE ENSARTEDE BILLEDER. A. 4. Se hele metodebeskrivelsen Link til dokument med hele metodebeskrivelsen (afsnit A og B) A. 5. Download informationsfolder. Link til informationsfolder med landmændene som målgruppe Link til folder, der præsenterer projektet. B. Værktøjskasse og proces. En Udviklingsplan er et dokument, der synliggør de udviklingsmuligheder landbruget og lokalsamfundet har under hensyntagen til det omgivende miljø og lokalsamfund. Udviklingsplanen forholder sig til vedtagne planer og den gældende lovgivning. Udviklingsplanen giver overblik over de muligheder landmand, kommune og lokalsamfund har for at udvikling i det åbne land. B. 1 Skabelon til udviklingsplan Link til den fælles skabelon for udviklingsplan (Jørgen/Kathrine/Trine) 5

6 B. 2 Eksempler på udviklingsplaner Link til eksempler på udviklingsplaner fra projektdeltagerne (Jørgen/Kathrine/Trine) B. 3. Sådan laver du en udviklingsplan Nedenfor kan du finde erfaringer, gode råd og vejledning til, hvordan man kan udarbejde en udviklingsplan. Erfaringerne er opsamlede i projektet Landbruget i Landskabet, hvor Hjørring Kommune og Norddjurs Kommune deltog sammen med LandboNord, Djurslands Landboforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Videncenter for Landbrug. B.3.1 Opstart Dette afsnit handler om, hvad forberedelsen består af, hvordan man kommer i gang med en udviklingsplan, og hvilke kompetencer, der skal i spil. Målgruppe for Udviklingsplanen Hvorfor skal man have en udviklingsplan? Hvilke fordele opnås ved at udarbejde en udviklingsplan? En langsigtet plan, der forholder sig til landmandens vision. Mulighed for at planlægge investeringer på et mere sikkert grundlag Overblik over potentialer for bedriften Kendskab til barrierer Forslag til handlemuligheder og indsatser for bedrift, kommune og lokalsamfund Tættere kontakt mellem landmand, kommune og lokalsamfund. Kendskab til naboers og interessenters ønsker og behov En udviklingsplan er især interessant for den landmand, der ønsker at udvikle og optimere sin bedrift, og som ønsker at tage bestik af de muligheder og udfordringer, som bedriftens placering giver. Initiativtager - hvor starter en udviklingsplan? Udviklingsplanen kan ses som en del af landmandens strategiske arbejde, og kan igangsættes på hans initiativ. Kommunen har også en interesse i at få et tættere samarbejde med landmændene, så man i fællesskab kan sætte dagsordenen for planlægningen i det åbne land. Man kunne forestille sig, at kommunen tog initiativ til årlige dialogmøder, hvor lodsejere indenfor kommunen inviteres til at høre mere om kommunens tanker, samt mulighederne i en Udviklingsplan. Målet er at kommune og landmænd mødes inden de første streger til den nye stald tegnes. På møderne vil landmændene kunne få sat ansigter på samarbejdsparterne i kommunen og måske få inspiration til at få lavet en Udviklingsplan. Endelig er der den mulighed, at landmandens rådgivere tager initiativ til at udarbejde en udviklingsplan i samarbejde med landmand og kommune. Holdet sættes human kapital og kompetencer I både kommuner og hos landboforeningerne er man organiseret efter sektor/fag, ind imellem opleves det som om der næsten er vandtætte skotter mellem disse sektorer. For at få ressourcerne i spil er der behov for at få nedbrudt nogle af disse siloer medarbejderne skal være indstillede på at samarbejde og inddrage al den nødvendige faglighed for at kunne anlægge helhedssynet i Udviklingsplanen. For at få Udviklingsplanerne til at fungere, vil der være behov for både faglige og procesmæssige kompetencer. For at etablere og fastholde ejerskab til Udviklingsplanen kræves der, at medarbejderne fra kommune og landboforeninger anvender en involverende arbejdsform og er dygtige til at arbejde med processer og kan rumme de forskellige interesser, der kommer i spil. Udviklingsplanen udarbejdes ud fra de givne muligheder, forudsætninger og rammer. Beslutninger skal så vidt muligt rumme parternes ønsker og behov, men der kan være vilkår, rammer og modstridende interesser, hvor kommunen er nødt til at træffe en beslutning, der eventuelt tilgodeser den ene part. 6

7 Planlægning af forløbet og indledende analyse Som forberedelse til værdimødet udfører kommune og rådgivere en kortlægning af ejendommen og nærområdet. En slags grov-screening, som giver svar på, hvor de største udfordringer er på ejendommen: Rådgivningsvirksomheden udarbejdede en beskrivelse af produktionsforholdene på ejendommen, kort over arealtilliggende m.v. Kommunen gennemfører en såkaldt konfliktsøgning, for at afdække hvilke temaer, der kunne være i konflikt med en udvidelse af bedriften I konfliktsøgningen indgik f.eks. udpegninger fra kommuneplanen såsom: Byzone, lavbundsarealer, økologisk forbindelse, udpegede arealer velegnede til placering af store husdyrbrug. Desuden natur/miljø temaer såsom: Arealer med beskyttede naturtyper af forskellig kategori, beskyttede grundvandsområder. Desuden blev set på afstande fra anlægget til nærmeste boliger og samlet bebyggelse. Der udarbejdedes et overblik over de seneste tilladelser og godkendelser, der var givet vedrørende produktionen på stedet. Desuden blev der kigget på tilsynsrapporterne fra seneste miljøtilsyn. Som nævnt i afsnittet Holdet sættes human kapital og kompetencer er der brug for et hold med faglige og procesmæssige kompetencer. Et hold kan være 2-5 personer, derfor kan holdet kan normalt ikke rumme alle nødvendige faglige kompetencer, men skal sikre sig, at der er mulighed for at trække på kolleger med spidskompetencer indenfor områderne: o o o o o o o Landzonetilladelser (anlæg i det åbne land, planloven) Planlægning af bolig/erhverv (lokalplaner, VVM og planloven, kommuneplantillæg) Kommuneplanen (planloven) Miljøtilladelser og godkendelser inden for husdyrbrug (Lov om godkendelse af husdyrbrug) Naturvurderinger og naturforvaltning (Naturbeskyttelsesloven) Vandløbsvurderinger og vandløbsforvaltning (NBL og Vandløbsloven) Pleje af naturarealer (Naturbeskyttelsesloven) Som led i forberedelsen skal man også afdække, hvorvidt der er udfordringer eller interesser at tage hensyn til indenfor ovenstående områder. Alle disse informationer bringer holdet med sig i det videre arbejde dels visionsmødet, dels interessentmødet og endelig frem til udarbejdelsen af udviklingsplanen. Eksempler på sammensætning af teams I projektperioden deltog bedrifter fra henholdsvis Hjørring og Norddjurs kommune. Nedenfor er angivet projektgruppernes sammensætning. Deltagere i udarbejdningen af Udviklingsplanerne i Hjørring Kommune: a. Knud Suhr, Teamleder, Hjørring Kommune. b. Allan Olsen, Miljøchef, LandboNord c. Torben Nilsson, Landdistriktskonsulent, LandboNord I dette team valgte man at være forholdsvis få personer, og supplerer sig med kompetencer fra baglandet hjemme i organisationen. Deltagere i udarbejdning af Udviklingsplanerne i Norddjurs Kommune: d. Kirsten Bjerg, Udviklingskonsulent. Kultur og Udviklingsafdelingen. Kompetencer indenfor borgerinddragelse og planlægning. e. Rikke Kroier, Landskabsarkitekt, Byg&Miljø. Kompetencer indenfor landskabsplanlægning og kommunikation. 7

8 f. Søren Kepp Knudsen, Cand. Techn, Soc. Byg & Miljø. Kompetencer indenfor GIS-kort, landbrugsplanlægning, miljøgodkendelse og vandmiljø. g. Rikke Skyum, Afdelingsleder i miljøafdelingen, Djursland Landboforening. Kompetencer indenfor landbrug, miljø, rådgivning og tværfaglighed. Dette team var bredt funderet og har ikke haft behov for at supplere med yderligere kompetencer fra kollegerne. Et drømmehold til denne opgave består af deltagere, der behersker dialogen og har brede faglige kompetencer indenfor landbrug, miljø, landskab og planlægning. Eksempel på tidsforbrug til processen (link) B.3.2 Bedriften analyseres Analysefasen er allerede indledt under opstart, men i denne fase bringes parterne sammen (værdimødet) og analysen udvides til at omfatte interessenter (interessentmødet). Værdimøde: værdier, visioner og ønsker Værdimødet afholdes på bedriften med deltagelse af landmanden/landmandsfamilien og en repræsentant for kommunen og for rådgivningsvirksomheden. Formålet med værdimødet er at afdække, hvilke ønsker og planer, som landmanden og kommunen har med bedriften og det område bedriften ligger i. Værdimødet bidrager med: Afdækning af, hvad landmanden kan og vil. Afdække bedriftens værdisæt. Input til udviklingsplanen. Bedre kendskab til bedriften Bedre kendskab til kommunens tanker om udviklingen i lokalområdet. Forberedelse interessentmødet Værdimødet er et studie i samtalekunst, og udfordringen er at få skabt tilstrækkelig med tillid og åbenhed mellem parterne, så man kommer dybt nok ned i materien, og får lukket tilstrækkeligt nok op for de tanker, der som oftest ikke har været udtalte eller nedskrevet i forvejen. Det er afgørende, at der anlægges et helhedssyn, og det stiller også krav til deltagerne fra kommune og landboforening: man kan ikke nøjes med at ride sine egne kæpheste, og holde sig inden for sit eget fagområde, men skal være klædt så godt på, at man kan komme hele vejen rundt om bedriften og dens omgivelser. Det kan ikke nytte noget, at det hele kommer til at handle om naturpleje, fordi det nu lige var natur-og jagtkonsulenten, der var koblet på Udviklingsplanen alle områderne i bruttolisten (link) skal afdækkes. Der er forskellige måder at gennemføre værdimødet på, og her er beskrevet forskellige muligheder. Det er afgørende, at tilpasse metoden til deltagerne. Tjekliste til afholdelse af værdimøde: Dato, tidspunkt, mødested og deltagerkreds aftales med landmanden Landmanden orienteres både mundtligt og skriftligt om processen og produktet. Landmanden får materiale, så han kan forberede sig på mødet (dagsorden, evt. finde manglende oplysninger/data om bedriften) Kommune og rådgivere forbereder sig hvad ved vi I fællesskab om bedriften, som vi ikke behøver gentage og spørge om på mødet? Hvilke planer har kommunen for det område, hvor bedriften ligger. Roller på mødet aftales (ordstyrer, referent) Efter mødet udarbejdes en opsamling eller et referat. Landmanden godkender referatet. 8

9 Eksempel på invitation til værdimøde Nedenfor ses et eksempel på en mail sendt til landmanden: Værdimøde Udviklingsplan. Som aftalt kommer vi (Peter Petersen fra Nørresø Kommune, Jens Jensen fra Rådgivningscentret) hos dig, Gryntegården, Landbrugsvej 100, 9999 Nørresø, tirsdag 11. marts 2014 til møde fra kl Formålet med mødet er at samle input til Udviklingsplanen, og give dig lejlighed til at drøfte dine planer med os, samt høre, hvad kommunen har af planer for området. De ting, du/i (din ægtefælle er meget velkommen som mødedeltager) vil blive spurgt om, vil hovedsaligt dreje sig om: A. Bedriftens historie. B. Dine visioner, ønsker og planer for bedriften. C. Hvilke værdier der er grundlaget for bedriften, hvad der er vigtigt for dig/jer i forhold til bedriften; eksempelvis: økonomi, familie, råvarer, arbejdsglæde, dyrevelfærd, naturudvikling, at være igangsætter, naborelationer osv. osv. D. Jeres lokale engagement og lokale relationer. Hvem du opfatter som interessenter i forhold til din bedrift; eksempelvis organisationer, naboer, kommunen m.v. Som vi kort skitserede for dig, følges dette værdimøde op med et lokalt aften-møde ude i byen, hvor udvalgte interessenter inviteres til et ide-møde om, hvordan man, med afsæt i situationen for din bedrift, kan skabe udvikling i det åbne lokale land, hvor der både gøres plads til dine ønsker om bedriftsudvikling og interessenters ønsker i den forbindelse. Med venlig hilsen Peter Petersen og Jens Jensen. Eksempel på interviewguide opsamling af data om bedriften. Nogle data kan være udfyldt på forhånd og verificeres på besøget, andet opsamles på besøget. Det er en god ide, at indlede mødet med nogle få faktuelle spørgsmål, som er lette at svare på, så kommer man i gang på en god måde. Derved får man verificeres de tekniske oplysninger (som kommune og landboforening kender i forvejen). Er det en ejendom, som man kender rigtig godt, kan man overveje, at udfylde skemaet på forhånd, sende det til landmanden, og gå det hurtigt igennem for fejl og mangler som indledning på mødet. Det anbefales at tage udgangspunkt i bedriftens historie, udvikling og organisering disse emner er normalt ikke kendt af kommunen på forhånd, og bidrager med et godt kendskab til landmanden og hans situation. Nedenstående skema kan anvendes som tjekliste ved samtalen. Der er tale om en bruttoliste. Kontakt-info Navn Adresse Postnr. og by 9

10 Gården (eller firmaet) størrelse / drift Type Ejet og forpagtet areal Bortforpagtet areal Hvordan ligger jeres jord fordelt? Arrondering Natur og specielle naturområder Svinebrug, soproduktion. 660 DE 240 ha (ejet plus forpagtet). Aftalearealer ca. 330 ha Bedriftens historie og status Slægtsejet eller ej Første bygning (år) Tilbygninger (år) Andre ejendomme/udlejningshuse. Medarbejdere / arbejdskraft Faste Deltids Maskinstation Arbejdsplads / medarbejderrelationer? Hvor bor medarbejderne? Nogle på kost? Arbejdstider Fællesmøder Hvordan er jeres arbejdsdeling? Ansvarsområder? Landmandens familie? Husstand Husstand for andre ejere Arbejde udenfor bedriften Lokalområdet Foreninger i området? Hvilke aktiviteter er I med i? Er der kultur og/eller turistattraktioner i området? Andre erhvervsinteresser i området? Afdækning af landmandens værdier og visioner. De fleste landmænd har svært ved at lire deres værdier og deres vision for bedriften af på stående fod, og de fleste rådgivere har svært ved at stille de spørgsmål, der skal til for at få belyst værdier og vision. Derfor er det vanskelig opgave at få afdækket værdier og visioner, men svarene er vigtige for indhold og retning i Udviklingsplanen. I projektet Landbruget i Landskabet anvendte projektdeltagerne forskellige metoder: Afdækning af værdisæt ved hjælp af kort beskrivelse af metode: Værdierne afdækkes ved hjælp af en række papkort, som landmanden/landmandsfamilien prioriterer og diskuterer. Ordstyreren beder landmand (+ evt. familie) om at forholde sig til ordene på de små papkort og 10

11 vælge dem ud, som betyder noget. Kortene skal evt. prioriteres. Efter udvælgelsen diskuterer man forståelsen af ordet på kortet, og uddyber, hvad det betyder. Forslag til ord på kortene: Arbejde/livsstil Familie Tradition Frihed Slægtsgård Produktion Gode råvarer Økonomi Helhed Bæredygtighed Selvstændighed Sætte noget i gang Arbejdsglæde Stolthed Goodwill for erhvervet Naturoplevelser Accept Anerkendelse Respekt Dyrevelfærd Naturudvikling Naborelationer De valgte kort og den efterfølgende diskussion giver et bedre kendskab til bedriften og familien, og hvad der vægtes højt. Resultatet af afdækningen af landmandens værdisæt er et fotografi af de valgte kort, evt. i prioriteret rækkefølge, suppleret med en kort tekst, der beskriver, hvorfor landmanden har valgt kortet. Beskrivelsen af værdisættet giver fagpersonerne et godt billede af landmanden til brug i den videre proces. Afdækning af værdisæt ved hjælp af spørgeguide Landmandens værdisæt kan også afdækkes ved hjælp af spørgsmål og nedenfor er angivet spørgsmål, der kan anvendes til dette: Beskriv dit forhold til det at være landmand? Hvad lægger du vægt på? Hvad betyder noget for dig i din måde at drive landbrug på? Hvordan er dit forhold til naboer? Hvordan er du involveret i lokalsamfundet? Gode spørgsmål til afdækning af visionen (de næste 5 år, de næste 10 år): For at indkredse, hvilke fokusområder og indsatsområder, der er vigtige at prioritere i Udviklingsplanen interviewes landmanden om visionen for bedriften: Hvad skal der ske de næste 5 år hvis der nu ingen begrænsninger var? Hvad skal der ske de næste 5 år med nuværende restriktioner? Hvad skal der ske de næste 10 år hvis der nu ingen begrænsninger var? Hvad skal der ske de næste 10 år med nuværende restriktioner? Hvad ser du som de største muligheder lokalt, regionalt, globalt? 11

12 Hvad ser du som de største udfordringer (begrænsninger) lokalt, regionalt, globalt? Intervieweren skal være bevidst om sin egen rolle og især hvis den rolle man normalt har i forhold til landmanden er en helt anden end det at spørge ind til hele virksomheden, strategien og visionen. Landmandens svar påvirkes af, hvem der spørger, og den relation han normalt har til spørgeren. Er det f.eks. en miljøkonsulent, der er interviewer kan man risikere, at landmandens svarer kredser om den miljømæssige vinkel fordi det er dét vi plejer at tale om sammen. Det kan være en god ide at italesætte problematikken og understrege, at vi skal hele vejen rundt om bedriften og virksomheden. Udpegning af interessenter. På værdimødet afdækkes, hvilke interessenter, det er vigtigt at have med til interessentmødet. En interessent er en person, virksomhed, forening eller organisation, som har en interesse i bedriftens produktion og færden i lokalområdet. I løbet af værdimødet har diskussionen sandsynligvis afdækket nogle interessenter, og nu samles der op på dette, og alle byder ind med andre mulige interessenter. Tænk over, hvem der er interesse i naturen, miljøet, kulturen? Hvilke andre erhverv findes i området? Turisme? Naboer i landsbyen/byen? Er skolen eller andre børneinstitutioner en interessent? Husk at såvel landmand som repræsentanten fra kommunen byder ind. En interessentliste kunne se således ud: Skolen Idrætsforeningen Jagtkonsortiet Forsamlingshuset Borgerforeningen Vejlauget Vandløbslauget Naboer Kirken Andre erhverv I den proces er det vigtigt at udfordre landmanden, så det sikres at alle synspunkter eller flest relevante synspunkter kommer med. Der er forskel på at udpege og invitere interessenter. Der er ikke nødvendigvis 100% sammenfald og det er ikke nødvendigvis alle udpegede interessenter der inviteres. På værdimødet handler det om at tilvejebringe en bruttoliste med interessenter, som kan anvendes, når der skal inviteres til interessentmødet. Værdimødet resulterer i en opsamling eller et referat, hvor de vigtigste budskaber fastholdes til videre brug i processen. Eksempel på opsamling på landmandens værdisæt: Værdiprofil for Gryntegården. Gryntegården er en slægtsgård gennem 5 generationer med en malkekvægsbesætning af røde køer. Bedriften hviler på stærke familierelationer, og der er en stor glæde og stolthed forbundet med stedet og med gården som rammen om både familie og virksomhed. Bedriften ønskes bevaret i slægten. Den væsentligste værdi for bedriften er netop også familien som grundstenen for arbejdsglæden. Det er vigtigt for begge generationer på Gryntegården, at familien er en del af bedriften, og at familien holder af livet på gården. Det er udgangspunktet for også at kunne levere en arbejdsindsats, der også kan kaste noget af sig rent økonomisk. 12

13 Dyrenes trivsel har stor prioritet for bedriften, både af hensyn til dyrenes velfærd og af hensyn til en optimal mælkeproduktion. Det skal kunne ses, at køerne har det godt. Der sættes en ære i at respektere og kende dyrene og deres rangorden og rytme. Gården drives med stor respekt for de ansatte samt for lokalsamfundet og naboerne. Bedriften er meget opmærksom på ikke at være en gene for lokalsamfundet, og bedriften gør derfor meget ud af at minimere eventuelle gener, lytte til og informere lokalsamfundet, ligesom der gøres en indsats for at pleje de bynære naturområder, så de kan være til glæde for borgerne. Det er vigtigt for bedriften, at den kan være med til at fortælle den gode historie om dansk landbrug. Der er en stor glæde og stolthed forbundet med bedriftens egen fremavl af højtydende røde køer, der gennem mange år har modtaget præmier på dyrskuer. Bedriften har gennem tiden være trofaste dyrskue-udstillere. Det har været en adspredelse i dagligdagen, men det har også været med til at give anerkendelse for bedriftens indsats. Bedriften er på vej ind i et generationsskifte, og der er et ønske om, at bedriften fortsat skal udvikles med fokus på mælkeproduktion og grovfoderproduktion. Temaer og interessenter afgrænsning af opgaven På værdimødet har man afdækket, hvilke interessenter, der skal inviteres til interessent mødet. Interessentmøde skal give input til Udviklingsplanen og der er følgende potentiale i møderne: Pege på synergier mellem lokalområde og bedrift Afdække muligheder og begrænsninger Styrke dialog og relation Formidle bedriftens budskaber til omverdenen Interessentmøder før, under og efter Bedriftens påvirkning på lokalområdet er afgørende for, hvordan mødet planlægges og afvikles. Ved stor grad af påvirkning er der mange interessenter, og man skal forberede sig på at håndtere mange deltagere med forskellige interesser. Det er tovholderen hos kommunen, der har ansvaret for at udsende invitationen. Før interessentmødet: Inden mødet skal arrangørerne aftale, hvilke mål, der er med mødet. Følgende skal forberedes/aftale: Aftale tid, sted og forplejning Målet med mødet på hvilken måde skal interessentmødet bidrage til Udviklingsplanen? Udarbejde en drejebog for processen: hvilke oplæg, hvad diskuteres i plenum og hvad arbejder man med i grupper. Hvilke procesværktøjer anvendes (brainstorm, cafemøder, gruppearbejde, osv.) Formøde med landmanden klæde ham på til mødet. Gennemføres, hvis det skønnes nødvendigt. Udarbejde invitation til interessenterne. Aftale hvilke materialer, der skal udarbejdes (faktablade, kort over området mv.) Aftale rollefordeling på mødet (ordstyrer, indlægsholder, referent) Under mødet: Møderne holdes ideelt set lokalt, f.eks. i det lokale forsamlingshus eller kro, der er tale om et aftenmøde, og alt efter tradition kan man vælge at starte med aftensmad, og derefter gennemføre mødet. Det er også en mulighed at starte kl. 19 og servere kaffe og kage. Ved at mødes i det lokale forsamlingshus er alle lige 13

14 meget på hjemmebane og neutral grund. Ved at starte med at spise sammen kan man skabe en afslappet atmosfære og bryde isen. Der er dog intet facit man vælger selv det form, som man synes er passende. Det er nemmere at starte med at sige ræk mig sovsen, tak end vi er så dødtrætte af jeres store maskiner Ordstyreren skal have overblikket og indlede mødet med at give deltagerne et overblik over, hvad der skal ske, og hvad målet er med mødet. Eksempel på dagsorden på et interessentmøde: Til de inviterede: For at få information om, hvordan I som naboer til Gryntegården, oplever at bo i det område, hvor Gryntegården driver landbrug på de nugældende vilkår vil vi gerne invitere jer til en dialog Torsdag den 21. november 2013 kl i Nørresø Forsamlingshus, Nørresøvej 6, 9999 Nørresø Til mødet er inviteret repræsentanter fra beboerforeningerne i Nørresø, Bettelev, Håbelev og Mustrup,(2 personer fra hver forening) naboer til Gryntegården, Forpagtere og medarbejdere på Gryntegården, Danmarks Naturfredningsforening, repræsentanter fra Nørresø Kommune, Landboforeningen og Videncenter for Landbrug. Aftenens program består af en introduktion til Gryntegården om det at drive landbrug i dagens Danmark, ligesom Gryntegården gerne vil fortælle om, hvilke ønsker de har for fremtiden. Nørresø kommune fortæller om deres planer for lokalområdet, og hvordan de ser fremtiden for landbrug, erhverv og turisme i Nørresø. På baggrund af disse oplæg, håber vi at få en god og konstruktiv dialog om landbrugets muligheder og udfordringer i lokalområdet. Nørresø Kommune er vært ved et let traktement, og vi vil derfor gerne have en tilmelding til arrangementet. Det er en god ide at udlevere et bilag med de vigtig faktuelle oplysninger f.eks. en kortsamling, så deltagerne kan få overblik over gårde i området og fordeling af jorder mv. Tænk også over det visuelle på mødet oplæg krydres med PowerPoint (billeder, udsagn) eller Flipovers med de vigtigste budskaber. For at inddrage deltagerne kan man forberede nogle spørgsmål, som man skal forholde sig til i grupper ved bordene det giver gode diskussioner og gode input til Udviklingsplanen. Efter afholdelse af værdimøde og interessentmøde er landmænd, kommune og rådgivere klædt på til at udvælge og prioritere indsatsområder og efterfølgende udarbejde udviklingsplanen. Skabeloner og eksempler TIL LOTTE: disse dokumenter ligger i mappen P:\09_Rapporter_resultater\Metodebeskrivelse\Afsnit til hjemmeside. OBS: hvad med LD-logo? Kan du sætte det på? Invitation til værdimøde Skabelon med værdikort Interviewguide værdimøde (Word) 14

15 Eksempel på referat fra værdimøde Invitation til interessentmøde Eksempler på bilag til interessentmødet (kort over bedriftens område og evt. luftfoto) Eksempler på opsamling for interessentmøde B.3.3 Indsatsområder På baggrund af værdimøde og interessentmøde udvælges de relevante fokusområder i samarbejde mellem landmand, kommune og rådgivere. Udviklingsplanen kan potentielt indeholde mange forskellige temaer og indsatsområder, og det er vigtigt at skære opgaven til, så det udelukkende er de vigtigste områder, der behandles. Prioritering af temaer ud fra analyser Der er mange emner og temaer der kan være aktuelle i en Udviklingsplan. Nedenfor ses en bruttoliste, som kan anvendes som inspiration: Kategorier: Miljø og natur Synergi og forhold til anden planlægning Tværgående emner Produktionsform Landskab Lokalområde / Landdistriktsudvikling Se her for en uddybning af kategorierne (link) Indsatsområder, intentioner og aftaler På baggrund af værdimøde og interessentmøde udvælges de relevante fokusområder i samarbejde mellem landmand, kommune og rådgivere. I Udviklingsplanen redegøres for de indsatsområder, som vurderes at være de væsentligste i forhold til bedriften, lokalområdet og eventuelt andre væsentlige interessenter. Der skal være fokus på de vigtigste informationer, som har eller kan få indflydelse på bedriftens udvikling eller visioner og ideer, som kan være med til at understøtte bedriftens udvikling eller udvikling af lokalområdet, som bedriften gerne vil være med til at støtte. Se eksempler på udvælgelse (link til Udviklingsplaner). Ovennævnte arbejde resulterer i en bruttoliste for bedriften og lokalområdet. Ud fra listen prioriteres de indsatsområder, der bør arbejdes videre med. Indsatsområderne kan beskrives således i Udviklingsplanen: Formålet med indsatsområdet hvorfor udvælger vi det? Mål med indsatsområdet hvad har vi opnået, når det er gennemført? Muligheder hvilke potentialer ser vi? Begrænsninger hvilke barrierer og forhindringer ser vi? Herefter arbejdes videre med indsatsområderne, for at gøre dem mere handlingsorienterede. Indsatsområderne beskrives og sættes ind i et skema, for at give overblik: 15

16 HER KOMMER TABEL (AFVENTER SKABELON FOR UDVIKLINGSPLAN) Aftaleniveau (hensigtserklæring, juridisk bindende osv.) Målet med Udviklingsplanen er, at den skal resultere i en række prioriterede indsatsområder, hvor der ideelt set foreligger en aftale og en handlingsplan, som landmanden og andre interessenter kan handle på. I praksis bliver det sandsynligvis således, at nogle af indsatsområderne kræver, at flere elementer går op i en højere enhed f.eks. at der gennemføres en jordfordeling, at handlingerne kan finansieres, at regler ændres mv. Det er vigtigt at få forventningsafstemt niveauet for de aftaler, der kan indgås: er der tale om en hensigtserklæring? En juridisk bindende aftale? Eller noget derimellem? Skabeloner og eksempler Skabelon til Udviklingsplan Eksempler på udviklingsplaner Skabelon til tabel med indsatsområder (Word) B.3.4 Planen udarbejdes skriveprocessen Man starter skriveprocessen med at tilpasse skabelonen til den aktuelle bedrift. Tovholder aftaler med landmanden hvilke indsatsområder, der skal behandles i Udviklingsplanen. Herefter uddelegerer tovholderen skrivearbejdet til relevante fagpersoner. Tovholder afleverer et udkast til landmanden, der kommenterer. Planen rettes til og afleveres til landmanden på et møde, som kan ses som en afleveringsforretning. Her aftales opfølgning, og det videre forløb med gennemførelse af handlingsplanerne. Skabeloner og eksempler Skabelon til tabel med indsatsområder (Word) Skabelon til udviklingsplan Eksempler på udviklingsplaner B.3.5 Implementering og opfølgning Planen skal være startskuddet til handlinger på bedriften, og for at undgå, at den ender i skuffen skal parterne indgå forpligtende aftaler om, hvordan der følges op, og hvordan indholdet i planerne skal udmøntes. Udviklingsplanens holdbarhed Med Udviklingsplanen tager man et strategisk blik på bedriften, og det må forventes, at dens indhold har en vis holdbarhed. Imidlertid lever vi en dynamisk verden, hvor lovgivning og rammevilkår ændres løbende. Det betyder dog ikke, at selv Udviklingsplanen skal ændres løbende, men det forventes at de handlingsplaner, der er tilknyttet Udviklingsplanen løbende følges op og tilpasses. Hvem har ansvaret for opfølgning og formidling For at sikre, at der bliver fulgt op, og at handlingsplanerne bliver dynamiske, er det afgørende, at parterne laver en forpligtende aftale om, hvem der har ansvaret for at gennemføre de aftalte opfølgningshandlinger. Endvidere hvem, der har pligt til at reagere, såfremt der sker ændringer i omverdenen, der kræver handling. 16

17 C. Til dig, der vil vide mere (Ansvarlig for dette afsnit: Trine, Kathrine, Jørgen) C.1. Artikler C. 2. PowerPoints C. 3. Workshops C. 4. Baggrund for projektet Landbruget i Landskabet. Projektet Landbruget i Landskabet er gennemført som et samarbejde mellem Norddjurs og Hjørring Kommuner, LandboNord og Djursland Landboforening, Videncenter for Landbrug samt Aalborg og Aarhus Universiteter. Projektet har som mål haft at udvikle forslag til en metode, der kunne bidrage til en mere helhedsorienteret planlægning af det åbne land, og således bidrage til et fælles forvaltningsredskab for myndigheder, landmænd og øvrige interessenter i det åbne land. Det åbne land udgør landmændenes produktionsapparat, og planlægningen heraf har traditionelt været overladt til landmændene. I dag er det Kommunerne, der har overtaget det overordnede ansvar for planlægningen af det åbne land, og derigennem sikre en afvejet og prioriteret forvaltning heraf. Kommunerne har en lang tradition og hermed erfaring med planlægning (Kommuneplaner etc..), herunder f.eks. byplanlægning, men mens byplanlægningen har udviklet sig, mangler der i dag redskaber til planlægning og forvaltning i det åbne land. Resultatet af de manglende planlægningsredskaber har været, at det åbne land i stedet for planlægning, har været forvaltet/reguleret gennem en række specifikke love og regler, der søger at sikre samfundets stigende forventninger og krav til landbruget, som forventes at bidrage aktivt til miljø- og naturbeskyttelse, levere grøn energi og samtidig udvikle dets produktion og skabe vækst. Disse love og regler administreres gennem tilladelser og kontrol, og frem for at kunne forholde sig til en planlægning, skal landmanden forholde sig til specifikke ansøgninger/tilladelser, hvoraf miljøgodkendelsen har en meget central rolle. Alle parter er enige om, at regelstyringen har taget overhånd og negativt påvirker såvel erhverv som myndigheder. Både Kommuner og landbrug agerer i et tilladelses- og kontrolsystem, der ikke motiverer til helhedstænkning og bæredygtig udvikling. Kommunerne tager typisk udgangspunkt ovenfra, mens landmændene ser på det nedefra (markerne og bedriften). Kommunerne får ikke et overblik over udviklingspotentialer og landmændene får ikke opfyldt deres behov for at kende de fremtidige rammer og betingelser, der skal danne grundlag for det enkelte landbrugs udviklingsmuligheder. Landbruget i Landskabet har derfor ønsket at viske tavlen ren og søge en ny forvaltningspraksis. En forvaltningspraksis med fokus på fælles planlægning på baggrund af ønsker fra samfundet, landbruget og den kommunale forvaltning. For at sikre dette fællesskab om planlægningen er det derfor relevant at se på hvordan dialog tidligt i processen, nye samarbejdsformer og dialogmetoder i højere grad kan koordinere kommunernes, landmændenes og andres ønsker til planlægning i det åbne land. Vi vil vise nytteværdien af at få et andet forhold til hinanden landmænd, myndigheder og forskere Som en del af Landbruget i Landskabet har vi søgt at beskrive en Dialog-Metode, der inviterer relevante interessenter til sammen og i dialog, at synliggøre og videndele om ressourcer og udviklingsperspektiver. En Dialogmetode, der skal kunne rumme helhedsbetragtninger og bidrage til lokale løsninger for en bæredygtig udvikling, hvor både landmand og myndigheder og andre interessenter arbejder sammen om planlægning. 17

18 Dialogmetoden skal supplere andre redskaber indenfor området som f.eks. høringer og borgermøder, og skal tilbyde mere fleksibilitet i regulering og detailstyring. Der er gennem projektet samlet og videreudviklet på den nyeste relevante viden indenfor området, og dette er søgt implementere det i den overordnede planlægning af det åbne land. Resultatet af projektet Landbruget i Landskabet forventes at få betydning ved at anvise nye arbejdsformer, der bedre tilgodeser behov samtidig med at muligheder afdækkes. Dialogformen vil øge mulighederne for samspil på områder, der ikke er fokus på i dag (som vi altså ikke har mulighed for at se potentialerne i!!) D. Links (ansvarlig for dette afsnit (Trine, Kathrine, Jørgen) D. 1 Til andre projekter Fra plan til handling Fremtidens Landskaber D. 2 Lovstof D. 3. Andre sider på Landbrugsinfo Dynamisk strategi Landmanden som vandforvalter. 18

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0

Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Metodebeskrivelse af Jammerbugt Kommunes dialog med interessenter i det åbne land version 1.0 Introduktion Dette dokument er en metodebeskrivelse til gennemførelse af dialogprocesser i det åbne land. Det

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. D Skabeloner C Eksempler Metodebeskrivelse DIALOG-metoden Fra plan til handling Metodens opbygning A1 indledning B1 Landmandsmøder

Læs mere

Metodebeskrivelse Indholdsfortegnelse

Metodebeskrivelse Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse Denne metodebeskrivelse beskriver metoden og processen bag arbejdet med udviklingsplaner på bedriftsniveau. Både metode og udviklingsplankoncept er udviklet i projektet Landbruget i Landskabet.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd

Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Det strategiske mål i centrum

Det strategiske mål i centrum Drejebog for Dynamisk Strategirådgivning Baseret på erfaringer fra 2009 & 2010 Det strategiske mål i centrum Fokus på omverdenen Strategisk kompetencekort Visuelle handlingsplaner INDHOLD 1. Rådgivningsforløb

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Forslag Borgerinddragelsespolitik

Forslag Borgerinddragelsespolitik Forslag Borgerinddragelsespolitik Vision: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort Mission: Vi vil løse de kommunale opgaver i samarbejde med kommunens borgere, medarbejdere, og interessenter i overensstemmelse

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål.

Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Anebjergspillet Kort beskrivelse (emne, formål og projektaktiviteter) Dialogbaseret planlægning for byudvikling og bynære skov- og naturarealer til sundhedsfremmende og rekreative formål. Skanderborg kommune

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER

14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER 14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. 1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi. Miljøchef Allan Olesen E M

Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi. Miljøchef Allan Olesen E M Fra regulering til planlægning via forhandling, udvikling og synergi Miljøchef Allan Olesen E ako@landbonord.dk M 2929 4714 Landbruget i landskabet / projektsamarbejdet Samarbejde ml. SEGES (VfL), kommuner,

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Fokus på Vækst og Resultater

Fokus på Vækst og Resultater Fokus på Vækst og Resultater Øget vækst - et pejlemærke i Strategi 2016 I strategi 2016 har vi defineret Øget vækst som, at vi skal udnytte de fordele, der er forbundet med Hedensted Kommunes beliggenhed

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Planlægning er en god idé

Planlægning er en god idé Planlægning er en god idé TÆLL3R OGSÅ! Kom godt i gang med at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø i butikken Læs mere på www.detdumærker.dk større indsats / Dialogmetoden og Gode råd undervejs BAR Handel

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret?

Beskriv baggrund for at implementer FlexRegnskab. Hvad skal implementeringen resultere i for kunden, de ansatte og rådgivningscentret? Tjekliste for udarbejdelse af minikampagner. Tjeklisten er en skabelon for implementering af FlexRegnskab på et lokalt rådgivningscenter. Tjeklisten er opbygget som et skema med tre kolonner: 1. Planlægningsprocessen.

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Rådgivning af landmænd i grupper

Rådgivning af landmænd i grupper Rådgivning af landmænd i grupper Norsk Landbruksrådgivning 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Traditionelle ERFA-grupper Fag-/produktions-specifikke

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde

Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014

Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: aktører, 10 styrker, 4 handlinger. - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 1 Stevns Kommune: Visionsprojekt STEVNS 2020: 22.000 aktører, 10 styrker, 4 handlinger - opsamling på kick off på det politiske spor, juni 2014 Baggrund Stevns Kommunes Kommunalbestyrelse afholdt den 17.

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Styrket samspil på det samlede børneområde

Styrket samspil på det samlede børneområde Styrket samspil på det samlede børneområde - procesplan Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 29-09-2010 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. FORMÅLET

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR. Tirsdag d. 3 juni

BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR. Tirsdag d. 3 juni BARRIERER OG DRIVKRÆFTER FOR EN SAMARBEJDENDE PLANKULTUR Tirsdag d. 3 juni Hvorfor er der behov for en ændring af plankulturen? Plans are nothing, but planning is everything (Eisenhover) OVERSIGT Vigtige

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Demokratieksperimentariet status pa læring

Demokratieksperimentariet status pa læring Demokratieksperimentariet status pa læring Borgerne skal være med, både når hverdagens mange beslutninger skal træffes og når retningen for kommunens langsigtede udvikling skal angives. Holbæk Kommune

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis

Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis Værdien af landdistriktsudvikling Værdier Metode Praksis v. Projektrådgiver Solveig Kappel Et projekt i samarbejde med Videncentret for landbrug, Gefion, Landbo Nord, Lars Glerup og Sønderjysk Landboforening

Læs mere