Studieprøven. Censor- og eksaminatorhæfte. Mundtlig del. November-december Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen

Transkript

1 Studieprøven November-december 2015 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Lytteforståelse Tekster til oplæsning Vejledende rettenøgler 3. Mundtlig kommunikation Vejledende eksaminatorark PRODUKTIONSNR. 30

2 1. Prøvens niveau og bedømmelsen Prøven i lytteforståelse og mundtlig kommunikation ved Studieprøven efterprøver dansksproglige færdigheder på et niveau, der relaterer til Proficiency (C1), jf. kompetenceskalaen, Common European Framework of Reference (CEFR). Besvarelserne i lytteforståelse bedømmes ved hjælp af rettenøglerne i dette hæfte. Generelt er kravet ved opgaver, der skal besvares med kort-svar eller åbent svar, at besvarelsen skal være fyldestgørende og dækkende, og at der ikke må være medtaget noget, som ikke hører med til svaret. I rettenøglen for delprøve 1 angives mindst ét korrekt svar, men der kan være andre svar, som er korrekte. Det afgøres af censor og eksaminator. Der gives point for de enkelte svar. Pointene gives som hele point og må ikke overskride det maksimale antal point, der er angivet for den enkelte delprøve. Det samlede pointtal for alle svarene omsættes ved hjælp af en omregningstabel til en karakter. Umiddelbart efter prøveafholdelsen i lytteforståelse modtager de beskikkede censorer og den prøveafholdende udbyders leder resultatet af forcensuren sammen med en omregningstabel fra point til karakterer. Af forcensuren fremgår det, om der skal tages særlige hensyn ved bedømmelsen. Censor sikrer sig, at eksaminator er orienteret om resultatet af forcensuren, inden voteringen begynder. Mundtlig kommunikation bedømmes på grundlag af bedømmelseskriterier. 2

3 2. Lytteforståelse Delprøve 1 Tekst til oplæsning Teksten læses op to gange i sin helhed. Jagtvej 69 Når man går tur i København eller i andre storbyer rundt om i verden kan man af og til få øje på tallet 69 skrevet som graffiti. Kun 69. Ikke andet. Det er hverken en tilfældighed eller en rest af en udvisket sætning. Nej, 69 henviser på sin egen ikoniske måde til adressen Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Hér lå der i over 100 år et hus med en helt usædvanlig historie. Huset blev indviet af revolutionære socialister i november Det var et forsamlingshus for arbejderbevægelsen og blev kaldt Folkets Hus. 110 år senere blev det revet ned under voldsomme protester fra unge aktivister. På det tidspunkt hed det Ungdomshuset. I løbet af de 110 år husede bygningen på Jagtvej 69 mange forskellige grupperinger. Trods markante forskelligheder brugte de alle huset som et fristed, hvorfra de kæmpede for et anderledes indrettet samfund. Som Folkets Hus udgjorde Jagtvej 69 for eksempel rammen om en lang række politiske kampe, og stedet blev besøgt af socialistiske notabiliteter som Lenin og Rosa Luxemburg. Allerede fra begyndelsen af sin historie kom Folkets Hus også til at spille en afgørende rolle i opgøret med de traditionelle kønsroller. På den tid blev kvinder nærmest betragtet som andenrangsborgere. I Folkets Hus fik de imidlertid mulighed for at forsamles og diskutere krav om bl.a. ordentlige arbejdsforhold, rimelig løn og valgret for kvinder. At kunne mødes mange på én gang fik afgørende betydning for kvindernes sag, og meget sigende blev det netop dér på et stort kvindemøde i 1910 at traditionen med at fejre Kvindernes Internationale Kampdag blev grundlagt. 3

4 I midten af 1950 erne flyttede Folkets Hus til en anden adresse, og der fulgte en tid, hvor bygningen på Jagtvej i lange perioder stod tom. Men så skete der noget: En gruppe antiautoritære unge på kollisionskurs med samfundet krævede i 1981 at få stillet et hus til rådighed. De unges krav blev i første omgang blankt afvist af overborgmesteren i København især fordi han mente, at alle aldersgrupper burde integreres i de medborgerhuse, der allerede fandtes i kommunen. De unge skulle imidlertid snart vise sig i stand til at sætte hårdt mod hårdt. Der gik mange måneder med demonstrationer og voldsomme kampe med politiet, og til sidst besluttede kommunen at forære de unge et hus. Overborgmesteren vurderede simpelthen, at det var den eneste måde at få fred på. I oktober 1982 fik de unge overrakt nøglen til Jagtvej 69, og dagen efter overrækkelsen holdt de en gigantisk indvielsesfest. Den fornemme gave fik dem dog ikke til at ændre deres kritiske syn på magthaverne. Da overborgmesteren dukkede op til festen for at holde tale, blev han modtaget med en spand vand. De unge kunne simpelthen ikke acceptere, at han skulle profilere sig politisk til deres fest. Episoden skulle vise sig at blive kendetegnende for det konfliktfyldte forhold mellem de unge og politikerne. I de følgende år udviklede Ungdomshuset sig til at være et samlingssted for undergrundsmiljøets mangfoldige politiske og kulturelle aktiviteter. Men løbende opstod der også en lang række konflikter mellem myndighederne og Ungdomshusets brugere. Konflikterne blev flittigt dækket i medierne, og mange kom efterhånden til at betragte de unge som provokerende og anarkistiske. Adskillige kommunalpolitikere plæderede igen og igen for at smide de unge ud og lukke stedet. Der var dog andre, der mente, at klagerne over larm, hærværk og vold var overdrevne, heriblandt Københavns politidirektør, som offentligt udtalte, at påstandene om kriminel adfærd oftere byggede på rygter end på facts. En omfattende brand hærgede Ungdomshusets indre i 1996, og det blev en kærkommen lejlighed for kommunen til at kræve stedet lukket. Den officielle begrundelse var, at huset var så ødelagt, at det var direkte livsfarligt at opholde sig i det. En fuldstændig lukning syntes altså nært forestående, og mange politikere åndede lettet op ved tanken om afslutningen på mange års besværligheder. Sagen udviklede sig dog i en noget anden retning. De unge udbedrede nemlig selv vskaderne efter branden på professionel vis, og resultatet blev, at brandmyndighederne ikke kunne andet end godkende reparationsarbejdet. 4

5 Branden havde været en øjenåbner for politikerne. De var nemlig blevet opmærksomme på, at der faktisk ikke forelå en juridisk gyldig aftale for brugen af Ungdomshuset. Det betød, at det var tvivlsomt, hvem der i grunden kunne holdes ansvarlige, den dag nogen kom alvorligt til skade eller måske ligefrem blev dræbt på grund af forholdene i huset. Formentlig ville det i sidste ende være et politisk ansvar. I forbindelse med branden var politikerne dog sluppet med skrækken, for heldigvis var ingen kommet noget alvorligt til. Der blev nu indgået en gyldig aftale mellem de unge og kommunen. Et vigtigt punkt i den var, at brugsretten efter det første år kunne opsiges med 3 måneders varsel. Mange af ungdomshusets brugere var dog stærkt utilfredse med aftalen, så konflikterne fortsatte. Al balladen førte til sidst til, at Københavns Kommune i 1999 valgte at sætte huset til salg til højestbydende. I lang tid meldte der sig ingen interesserede købere til det efterhånden berygtede hus. Og da der endelig dukkede nogen op, var det med bud så lave, at kommunen afslog. I stedet blev det fra politisk side besluttet, at hvis ikke der viste sig en seriøs køber inden for det næste halve år, så kunne Ungdomshuset fortsætte i kommunalt regi. I den ellevte time blev huset dog alligevel solgt og endte med at tilhøre den kristne frimenighed ved navn Faderhuset. Frimenigheden Faderhuset indrettede sig imidlertid aldrig på Jagtvej 69. Nej, den lille menighed besluttede, at huset skulle rives ned, hvilket det blev i marts Inden nedrivningen var Faderhuset blevet tilbudt meget store millionbeløb for huset, men menighedens leder udtalte, at huset af principielle årsager ikke var til salg. Dette forløb affødte en skarp kritik af Faderhuset fra flere sider. For hvis ikke deres eneste motiv var at ødelægge Ungdomshuset, hvorfor havde de så ikke taget imod de meget generøse købstilbud? Og hvorfor havde de ikke bare købt et andet hus fra starten af? Endelig virkede det også besynderligt, at Faderhuset aldrig brugte den tomme grund til noget, men bare solgte den videre, efter at huset var blevet revet ned. I dag holder de unge til i et andet hus, som Københavns Kommune har stillet til rådighed som ungdomshus. Det nye ungdomshus har imidlertid aldrig opnået samme stærke opbakning som huset på Jagtvej. Ifølge bl.a. de unge selv skyldes det, at den helt centrale tiltrækningskraft i de intense år i det gamle ungdomshus var nært knyttet til selve kampen for netop Jagtvej 69. Det hus blev revet ned, men af og til kan man altså stadig støde på symbolet fra dengang, graffitien 69, spraymalet på en mur. 5

6 Delprøve 2 Tekst til oplæsning Teksten læses op tre gange: 1. gang i sin helhed uden pauser 2. gang med pauser (se pausetegn) 3. gang i sin helhed uden pauser. Bemærk, at tekstdelene mellem pausetegnene kun må læses én gang, og at e iπ udtales: e i i gange pi. Smukke formler får hjernen til at lyse op Af Lars Henrik Aagaard Hvordan har du det med matematiske formler? 1) Gabende kedsommelige? / Uforståelige og ligegyldige? Så sterile og 2) nørdede, at de nærmest er grimme at se på? / Men prøv så at spørge en ægte matematiker, hvad hun synes om eksempelvis følgende formel: e iπ + 1= 0. Sandsynligvis vil hendes øjne funkle og et lille smil 3) komme til syne, / mens hele kroppen vil vibrere af 4) slet skjult glæde og tilfreds hed. / Folk med indsigt i den højere matematik og fysik opfatter nemlig typisk formler som helt igennem smukke ikke mindst de ekstra elegante 5) af slagsen som den såkaldte Eulers identitet herover. / Faktisk så smukke, at deres reaktion er 6) sammenlignelig med den følelse, / der 7) overmander os almindeligt dødelige, / når vi 8) henført lytter til et musikalsk mesterværk / eller i åndeløs 9) begejstring kigger på udødelige kunstværker af Michelangelo, van Gogh eller Rembrandt. / Det er ikke en påstand, der er grebet ud af den blå luft. 6

7 På University College London lod man 10) for nylig 16 matematikere kigge på en række formler, mens de lå inde i en hjernescanner, / hvorved forskerne bag undersøgelsen opdagede, at formler, som matematikere opfatter som særligt smukke, fik et område af hjernen, der 11) forbindes med visuel og musikalsk skønhed, / til at lyse overordentlig 12) kraftigt op. / Det er interessant, fordi selv mennesker uden særlige kunstneriske eller musikalske 13) forudsætninger / har en tydelig reaktion i netop det område af hjernen, når de lytter til smuk musik eller 14) betragter stor kunst. / Men når mennesker uden særlige matematiske færdigheder kigger på de samme formler som matematikerne, er der ingen eller en væsentlig mere 15) begrænset hjernereaktion. / For matematikere er det ikke synderligt overraskende. Formler kan med deres præcise og 16) uomgængelige logiske argumenter / lyde 17) melodiske eller udtrykke dyb skønhed, / siger matematikere, som tidsskriftet Scientific American har talt med. Jeg 18) erindrer også, / at videnskabsforfatteren Tor Nørretranders engang har sagt, at han personligt opfatter visse formler som decideret sexede. Dermed åbner det britiske forskningsresultat op for en 19) fornyet diskussion om begrebet skønhed. / Er det for 20) snævert defineret, / siden forskning peger på, at også et koncentreret matematisk udsagn 21) rummer en dyb æstetik? / Er der tale om to forskellige, men dog forbundne opfattelser af skønhed? Og går den store del af menneskeheden, der ikke har nogen dybere indsigt i matematikkens og fysikkens talmysterier, glip af store, nærmest 22) bevidsthedsudvidende oplevelser? / Det sidste er jeg ikke i tvivl om 23) uagtet jeg selv langt fra er nogen formelmester. / (...) Hjerneforskningen er i vild udvikling i disse år, hvilket ikke mindst skyldes stadigt mere detaljerede hjernescanninger. Jo dybere forskerne begraver sig i sindets 24) dale og kløfter, / jo mere går det imidlertid op for dem, hvor næsten uendeligt kompleks den knap halvanden kilo tunge 25) fedtklump oppe bag øjnene i virkeligheden er: / at den ikke blot består af op mod 100 milliarder neuroner, altså nerveceller, og at disse er 26) indbyrdes forbundet / af et delikat gitterværk af nervefibre med en samlet længde 7

8 på ca km, svarende til Jorden rundt fire gange. Men også at hvert enkelt af disse neuroner er specialiserede og 27) knyttet til bestemte områder, / som er styrende for vores følelser, frie vilje, abstrakte eller logiske tænkning, vores drømme, 28) hukommelse og alt mulig andet. / (...) Graden af specialisering i hjernen er simpelthen 29) ærefrygtindgydende. / Og det gælder, uanset om man er matematiker, førsteviolinist eller 30) blikkenslager. Berlingske Tidende, den 8. marts

9 Rettenøgler Delprøve 1 Jagtvej 69 Svar Point 1. Et anderledes (indrettet) samfund Fordi kvinderne fik mulighed for at forsamles (og diskutere) der At alle (aldersgrupper) burde integreres i de medborgerhuse, der 3 allerede fandtes. 4. De kunne ikke acceptere, at han skulle profilere sig (politisk til 3 deres fest). 5. Politidirektøren mente, at klagerne (over larm, hærværk og vold) 3 var overdrevne./politidirektøren mente, at påstandene om kriminel adfærd oftere byggede på rygter end på facts. 6. De unge udbedrede selv skaderne (efter branden så professionelt, 3 at brandmyndighederne godkendte reparationsarbejdet). 7. Fordi der ikke forelå en (juridisk) gyldig aftale At der ikke viste sig en seriøs køber inden for det næste halve år./ 3 At huset ikke blev solgt inden for det næste halve år. 9. Mindst to af følgende: 3 At de ikke havde taget imod de meget generøse købstilbud. At de ikke havde købt et andet hus (fra starten af). At de ikke brugte grunden til noget./at de solgte grunden uden af have brugt den til noget. At de besluttede at rive huset ned. At de aldrig indrettede sig i huset. 10. Det har aldrig opnået samme (stærke) opbakning. 3 Der gives 3 eller 0 point for hvert svar. I alt 30 point 9

10 Delprøve 2 Smukke formler får hjernen til at lyse op De fremhævede elementer mellem to pausetegn giver 1 eller 0 point. I alt 30 point 10

11 3. Mundtlig kommunikation Vejledende eksaminatorark Grundlag for mundtlig prøve Nedenfor er der angivet nogle eksempler på spørgsmål, eksaminator kan stille for at give prøvedeltageren mulighed for at vise sin evne til at fortælle, beskrive, forklare, tage stilling, argumentere og vurdere. 1. Nyhedsformidling Fortæl noget om emnet, som du finder væsentligt og har valgt at tale om. Beskriv (faktuel viden) Ved du noget om, hvilke nyhedskriterier den trykte og elektroniske presse lægger vægt på, når de udvælger deres historier? Forklar (viden/ræsonnement) Objektivitet, neutralitet og saglighed i nyhedsformidling diskuteres ofte. Hvad kan forklaringen være på det? Argumentér (stillingtagen og argumentation) Mener du, at selve mediet kan spille en rolle for nyhedsformidlingens troværdighed? Vurdér (vurdering/ræsonnement) Hvilke tendenser tror du vil præge fremtidens nyhedsformidling? 11

12 2. Børns levevilkår og rettigheder i internationalt perspektiv Fortæl noget om emnet, som du finder væsentligt og har valgt at tale om. Beskriv (faktuel viden) Ved du noget om, hvilken indflydelse FN s børnekonvention har haft på børns levevilkår forskellige steder i verden? Forklar (viden/ræsonnement) Hvad kan forklaringerne være på, at netop børnekonventionen er den FN-konvention, flest lande i verden har tilsluttet sig? Argumentér (stillingtagen og argumentation) På hvilke områder mener du, at børn har særligt behov for beskyttelse, og hvorfor? Vurdér (vurdering/ræsonnement) Hvordan tror du, at børns levevilkår vil ændre sig i udviklingslandene i fremtiden? 12

13 SP 3. Grøn teknologi Fortæl noget om emnet, som du finder væsentligt og har valgt at tale om. Beskriv (faktuel viden) Ved du noget om de forskellige former for grøn teknologi? Forklar (viden/ræsonnement) Hvad kan årsagerne være til, at den danske stat støtter danske virksomheders udvikling af grøn teknologi? Argumentér (stillingtagen og argumentation) Mener du, at det er muligt at opretholde vores nuværende levestandard i Vesten og samtidig reducere klimabelastningen ved hjælp af grøn teknologi? Vurdér (vurdering/ræsonnement) Hvordan tror du, at udviklingslandenes brug af grøn teknologi vil se ud i fremtiden? 13

14 Bedømmelsesskema Navn: CPR-nummer: Præsentation af emne Fortælle sammenhængende og struktureret. Udtale Interview Forståelse af samtalepartner. Beskrive, forklare, tage stilling og argumentere, vurdere. Sproglige fokuspunkter Grammatisk færdighed Ordforråd (bredde og præcision) Udtale (NB: Udtale indgår som et centralt punkt i alle prøvens produktive dele). Karakter: Karakteren gives ud fra en helhedsvurdering.

15

16