Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden"

Transkript

1 ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter til gennemsnittet for alle landets kommuner. Til sammenligning er kommunerne blevet pålagt at spare 7,2 mia. kr. frem til 2019, gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Af økonomisk konsulent Anders Goul Møller, Kommunerne skal finde i alt 7 mia. kr. frem til 2019 Landets kommuner har gennem de seneste år gennemført markante besparelser og skal i de kommende år fortsat spænde livremmen ind, efter indførelsen af et kommunalt omprioriteringsbidrag på 1 pct. årligt fra 2016 til Dette vil i alt løbe op i 7,2 mia. kr., startende med 2,4 mia. kr. i I 2016 tilbageføres 1,9 mia. dog til kommunerne ifølge økonomiaftalen. Gode muligheder for besparelser på kommunernes større områder Potentielle besparelser for kommunerne inden for hvert hovedområde Mia. kr. 4,0 3,8 3,0 2,0 1,0 1,3 0,7 1,2 0,0 Ældrepleje Folkeskole Dagtilbud Ledelse og administrativt Anm: Besparelsen er fundet ved at sammenligne de faktiske udgifter per bruger med et personale simpelt gennemsnit for nettodriftsudgifterne i landets kommuner inden for hvert hovedområde. For de kommuner der har udgifter over landsgennemsnittet, findes en samlet besparelse Kilde: FIU 67, 68, 69, Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik samt egne beregninger

2 hvilket kan findes årligt ved at sænke udgifterne til et landsgennemsnit Effektiviseringsøvelsen behøver dog ikke nødvendigvis gå ud over kernevelfærden, da der på kommunernes hovedområder årligt er ca.7 mia. kr. at hente ved, at de dyreste kommuner sænker deres nettodriftsudgifter til landsgennemsnittet. Besparelsespotentialet er beregnet som den mængde penge, en kommune på papiret kunne spare, hvis den pågældende kommune bragte nettodriftsudgifter til ældrepleje, folkeskolen, børnepasning, ledelse og administration ned på den gennemsnitlige 1 udgift i landets kommuner. Hvis alle kommuner med et højt udgiftsniveau reducerede deres udgifter til landsgennemsnittet, ville den samlede besparelse svare til en reduktion af de totale nettodriftsudgifter på 5,2 pct. på de angivne hovedområder. Sammenlignes der med de 10 billigste kommuner kan der findes 26 mia. kr. Serviceniveauet kan opretholdes selvom der spares Beløbet ville endda blive forøget markant, hvis man i stedet valgte at sammenligne nettodriftsudgifterne med gennemsnittet af de 10 kommuner, der har de laveste udgifter på det pågældende område. Så kunne der til sammenligning findes en samlet besparelse på godt 26 mia. kr., svarende til ca. 20 pct. af de samlede nettodriftsudgifter 2. Der synes derfor at være flere lavthængende frugter at høste på kerneområderne fordelt på landets kommuner ved at tage ved lære af hinanden og på den måde sænke udgifterne til landsgennemsnittet. De store forskelle i udgifter på tværs af kommuner understreger netop, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem udgiftsniveau og service. Det virker ikke sandsynligt, at Københavns kommune leverer en ældrepleje, der er 72 pct. bedre end i Hørsholm kommune, bare fordi udgifterne er tilsvarende større. Det understreger også med al tydelighed, at en udgiftsreduktion ikke nødvendigvis indebærer dårligere service. At højere udgifter ikke er lig bedre service understreges også, når man eksempelvis sammenholder kommunernes besparelsespotentiale på børnepasning med borgernes tilfredshed med serviceniveauet på området i de pågældende kommuner. For de 21 kommuner, der har angivet et niveau for tilfredsheden på børneområdet, ses derimod en negativ sammenhæng mellem tilfredshed og besparelsespotentiale. Det ser altså ikke umiddelbart ud til, at borgernes tilfredshed påvirkes positivt af et højere udgiftsniveau snarere tværtimod. 1 Dette er beregnet som et simpelt gennemsnit på tværs af alle landets kommuner 2 Af det opregnede beløb fra de opgivne nettodriftsudgifter 2

3 Højere udgifter resulterer ikke i højere tilfredshed Sammenhæng mellem tilfredshed og besparelsespotentialet på børneområdet Besparelsepotentiale 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 3,9 4 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 Anm: Besparelsespotentialet er beregnet på baggrund af gennemsnittet af udgifterne for de 10 billigste kommuner inden for hvert område for dagpasning, da beregninger pba. landsgennemsnittet ville føre til informationstab. Tilfredsheden måles på en skala fra 1-5, hvor 5 angiver størst tilfredshed. Kilde: Tilfredshedsportalen.dk samt egne beregninger. Tilfredshed Under alle omstændigheder er der i beregningerne i værste fald (hvis ikke kommunerne er i stand til at lære af de andre) tale om en reduktion til det gennemsnitlige serviceniveau på tværs af kommunerne. Desuden er det værd at bemærke, at der alene på det administrative område vil kunne findes 1,2 mia. kr. ved denne øvelse. Besparelserne på nettodriftsudgifterne findes flere steder DI har på baggrund af tal fra finansudvalget samt Social- og Indenrigsministeriets nøgletalsdatabase sammenlignet nettodriftsudgifterne for landets kommuner. Nettodriftsudgifterne er oplyst pr. person inden for kommunernes hovedområder, herunder ældrepleje, folkeskole, børnepasning samt nettodriftsudgifterne til administrativt personale og ledelse. I 2015 udgør de budgetterede udgifter til børn og unge knap 29 pct. af de samlede nettodriftsudgifter på 326,4 mia. kr. 3 Det er dermed den største post på driftsbudgettet. Udgifterne til ældre, handicappede mv. udgør 20,6 pct. af det samlede driftsbudget, mens det administrative område udgør 11,9 pct. Områderne, der fokuseres på i denne analyse, udgør dermed ca. 2/3 af kommunernes samlede nettodriftsudgifter. Besparelsespotentialet beregnes ud fra budgetterede nettodriftsudgifter Ud fra hver enkelt kommunes nettodriftsudgifter beregnes et besparelsespotentiale, der angiver forskellen mellem en kommunes umiddelbare udgifter, med de udgifter den ville have haft, hvis den sænkede udgifterne til gennemsnittet på tværs af kommuner. Har den pågældende kommune udgifter, der ligger over gennemsnittet, vil der være et besparelsespotentiale. I analysen udregnes desuden et besparelsespotentiale ved at sammenligne med udgifterne i de 10 billigste kommuner. 3 3

4 På de samlede nettodriftsudgifter for de inddragede områder kan den dyreste kommuner spare over 15 pct. i forhold til landsgennemsnittet. Så stor en forskel er svær at retfærdiggøre alene ud fra særlige forhold i de enkelte kommuner 4. I besparelsespotentialet er der ikke taget højde for mulige forskelle i behovet for udgifter mellem kommunerne, hvilket kan retfærdiggøre en del af udgiftsforskellene. Der er dog i beregningerne af besparelsespotentialet på området for ældrepleje taget højde for alderssammensætningen i kommunerne, hvilket giver et mere retvisende resultat. Ses der på landets store kommuner, er der et stort potentiale. København og Aalborg kan opnå en besparelse på ca. 11 pct. ift. landsgennemsnittet, mens Aarhus kommer snært efter med en potentiel besparelse på knap 10 pct. Odense klarer sig derimod pænt med et samlet besparelsespotentiale på kun godt 2 pct. Bidraget for landets fire største kommuner løber samlet op i knap 2,8 mia. kr. og udgør dermed over en tredjedel af den samlede mulige besparelse. Besparelsespotentialet kan deles op på kommunernes kerneområder Det samlede besparelsespotentiale er i høj grad påvirket af de omkostningstunge poster, hvor eksempelvis ældrepleje fylder meget. I bilaget nedenfor er besparelsespotentialet derfor opdelt 4 Her skal ø-kommunerne dog ses som retmæssige undtagelser, da de ofte vil have særlige udfordringer for at have lave udgifter i forhold til landkommunerne. Ø-kommunerne er medtaget i de overordnede beregninger for gennemsnittet, men deres eventuelle besparelsespotentiale er udeladt af den samlede opgørelse. 4

5 og uddybet på de enkelte kerneområder for at give et mere nuanceret billede af hvor, der for de enkelte kommuner er størst potentiale for en tilpasning af udgifterne. Bilag: Besparelsespotentialet fordelt på hovedområder 1,2 mia. kr. kan spares på "kolde hænder" Tilpasning af administrativt personale og ledelse På de administrative poster kan der findes en umiddelbar besparelse på 1,2 mia. kr. i forhold til landsgennemsnittet, svarende til 3,1 pct. af de samlede driftsudgifter til området. Særligt i de sønderjyske kommuner samt Region Hovedstaden kan der spares. Sammenlignes med de 10 kommuner med laveste nettodriftsudgifter 5 har både Ballerup og Glostrup et besparelsespotentiale på omkring 40 pct. Der bør derfor her kunne gennemføres effektiviseringer, der frigør administrative stillinger, der i stedet kunne gå til borgernær service. 5 De 10 kommuner med laveste nettodriftsudgifter udgøres her af: Aalborg, Frederiksberg, Silkeborg, Jammerbugt, Gentofte, Roskilde, Assens, Brønderslev, Horsens samt Herlev 5

6 Børnepasningen kan klares billigere Nettodriftsudgifterne til børn i dagtilbud 6 kan deles op i tre undergrupper 7. Daginstitution for 3 år til skolestart dækker over børn i børnehave og aldersintegrerede institutioner i det pågældende aldersinterval. Daginstitution for 0-2 årige omfatter vuggestue og aldersintegrerede institutioner i aldersgruppen, mens dagpleje ligeledes omfatter børn til og med 2 år. Store forskelle på besparelser inden for børneområdet Potentielle besparelser for kommunerne inden for hver gruppe Mia. kr 0,4 0,4 0,3 0,3 0,2 0,1 0,1 0,0 Daginstitution 3 år - Skolestart Daginstitution 0-2 år Dagpleje 0-2 år Anm: Besparelsen er fundet ved at sammenligne de faktiske udgifter per bruger med et simpelt gennemsnit for nettodriftsudgifterne i landets kommuner inden for hvert dagpasningsområde. For de kommuner der har udgifter over landsgennemsnittet, findes en samlet besparelse Kilde: FIU 67, 68, 69, Social- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik samt egne beregninger Ca. 740 mio. kr. om året kan findes på området for børnepasning... hvilket kan forøges til over 3 mia. kr., hvis udgifterne sænkes et til gennemsnittet af de 10 billigste kommuner Inden for børnepasningsområdet kan der på landsplan spares ca. 740 mio. kr. om året, hvis de dyre kommuner nedbringer deres udgifter til landsgennemsnittet. Dette svarer til en besparelse på 3,5 pct. af det samlede beløb, der bliver brugt på børnepasning. Ser man på, hvor meget, der kan spares inden for hver gruppe, kan udgifterne reduceres med 3,6 pct. for gruppen Daginstitution 3 år - skolestart og stort set tilsvarende for børn fra 0-2 år i daginstitution (3,9 pct.) På området omkring dagpleje af 0-2 årige er der et potentiale på 2,4 pct. Der er dog enkelte kommuner, der har et iøjnefaldende højt niveau, hvor kommunerne Helsingør og Gentofte kan spare over 50 pct. i forhold til landsgennemsnittet. Også her burde man kunne spare, uden at det påvirker kvaliteten af børnepasningen. Det samlede besparelsespotentiale for alle kommunerne forøges til over 3 mia. kr. om året, hvis nettodriftsudgifterne blev sænket til gennemsnittet af de 10 billigste kommuner. Her ville en halv 6 Nettodriftsudgifter afgrænses som i dagtilbudslovens 32 og 33 og omfatter både kommunal, privat og selvejende institutioner. 7 Det skal bemærkes, at aldersfordelingen 0-2 år og 3 år - skolestart er en beregningsteknisk forudsætning, idet nogle kommuner anvender en anden aldersfordeling, end når barnet fylder 3 år, eksempelvis 2 år og 10 måneder eller 2 år og 11 måneder. 6

7 snes kommuner kunne spare over 20 pct. på børnepasning set under et. Store forskelle på udgifter til folkeskolen Nettodriftsudgifterne pr. elev er fordelt på antallet af elever i normalklasser fra børnehaveklasse til og med 10. klasse. Opgørelsen omfatter herved ikke den specialundervisning, der finder sted i kommunale specialskoler og i regionale tilbud. På folkeskoleområdet kan der spares knap 1,3 mia. kr. På folkeskoleområdet kan der spares knap 1,3 mia. kr., svarende til ca. 3,8 pct. af de totale udgifter, hvis udgifterne for de dyre kommuner sænkes til landsgennemsnittet.... eller godt 6,6 mia. kr. hvis der sammenlignes med de billigste kommuner Besparelsen vil forøges væsentligt, hvis der tages udgangspunkt i gennemsnittet af de 10 billigste kommuner 8, hvormed kommunerne ville få frigjort godt 6,8 mia. kr. Der er for de dyreste kommuner et besparelsespotentiale på over 40 pct. i forhold til gennemsnittet af de 10 billigste kommuner. De kommuner, der ligger højst på denne liste, omfatter bl.a. Brøndby, Gladsaxe og Høje-Taastrup. Ligeledes er der i alt et dusin kommuner, der kan spare over 30 pct. Dette er markante besparelser over for kommuner som Skanderborg, Gentofte og Kolding, der ikke umiddelbart kan karakteriseres som kommuner med et lavt service niveau. 8 De 10 kommuner med laveste nettodriftsudgifter udgøres her af: Sorø, Lejre, Fredericia, Greve, Skanderborg, Gentofte, Kerteminde, Kolding, Dragør samt Brønderslev 7

8 På området for ældrepleje er de store kommuner dyrest Området for ældrepleje er en af de udgiftstunge poster for kommunerne og derfor også det område med den største umiddelbare besparelse. Her kan der spares knap 3,8 mia. ift. landsgennemsnittet, svarende til godt 9 pct. af de samlede udgifter til ældreområdet. Ser man på ovenstående figur er det værd at bemærke, at der en gennemgående tendens til, at kommunerne i Region Syd samt Region Sjælland er blandt dem med de laveste nettodriftsudgifter. Specielt storbyerne København, Aalborg og Aarhus kan spare Inden for ældreplejeområdet er det rundt i storbyerne, at besparelsespotentialet er størst, hvor København, Aalborg og Aarhus hver især kan spare hhv. ca. 33, 24 og 22 pct., ift. landsgennemsnittet. Det svarer i alt til en besparelse på godt 2 mia. i alt. Kunne disse store kommuner i sætte ambitionerne endnu højere og tage ved lære af de 10 billigste, kunne København, Aalborg og Aarhus hver især spare hhv. ca. 46, 38 og 37 pct. Dette ville til sammenligning i alt løbe op i knap 6,7 mia.kr. Og på landsplan er besparelsespotentialet på hele 9,5 mia. kr. om året, hvis der sammenlignes med top Dette svarer til en samlet besparelse på over 23 pct. 9 De 10 kommuner med laveste nettodriftsudgifter udgøres her af: Fanø, Egedal, Stevns, Allerød, Greve, Lejre, Solrød, Vallensbæk, Vordingborg samt Dragør 8

9 Nettodriftsudgifterne til ældrepleje afhænger af alderssammensætningen i kommunerne Nettodriftsudgifterne til ældrepleje kan afhænge væsentligt af den aldersfordeling, der gør sig gældende i kommunerne. Jo flere meget ældre, jo højere er den gennemsnitlige udgift alt andet lige. Dette er der derfor forsøgt taget højde for i beregningerne ved at tillægge forskellige aldersgrupper forskellig udgiftsbehov og på den måde justere for de forskellige aldersfordelinger, jf. boks nedenfor. På denne måde kompenseres de kommuner med en høj andel af meget aldrende personer ift. til kommuner med tilsvarende lav andel. Uden denne korrektion ville besparelsen være knap 4.1 mia. kr. i forhold til landsgennemsnittet (frem for 3,8 mia. kr.), og knap 11,1 mia. kr. i forhold til gennemsnittet af de 10 billigste kommuner (frem for 9,5 mia. kr.). Boks: Justering for forskellig aldersfordeling i kommunerne Nettodriftsudgifterne (NDU) til ældrepleje er fordelt på antallet af ældre i kommunen, som er 65 år eller derover. Der kan dog være stor variation i de plejebehov, som eksempelvis en 65 årig har i forhold til en person på 90 år. Dette kan dermed give stor variation i nettodriftsudgifterne person over 65 år. Derfor er det af stor betydning, hvordan alderssammensætningen er i de respektive kommuner, når der skal sammenlignes på tværs. Vi har i beregningerne forsøgt at imødekomme denne problemstilling. Ældre på 65 år og derover inddeles i tre aldersgrupper, årige, årige samt 85+ årige. De samlede nettodriftsudgifter til ældrepleje for en bestemt kommune opgøres som: NDU i i alt = N i NDU i pr. ældre Hvor N i angiver antallet af personer på 65 år og derover i den pågældende kommune. Dette tal udgøres af summen af personer i de respektive aldersgrupper således at: N i = N i 1 + N i 2 + N i 3 Hvor N i 1 angiver antallet af årige, N i 2 antallet af årige og N i 3 antallet af 85+ årige. Disse tre aldersgrupper tildeles en forskellig udgiftsvægt. Således vil der i nettodriftsudgifterne blive taget højde for, at jo ældre en person bliver, desto flere udgifter vil en kommune ofte bruge. Ved at benytte faste udgiftsvægte på tværs af kommunerne, angivet i det følgende som k for de årige og k for 85+ årige, kan udgifterne per årige skrives som: NDU i pr årig = u i 2 = u i 1 k 9

10 Hvor u i 1 betegner nettodriftsudgiften til en person i aldersgruppen år for den pågældende kommune. Og på samme måde for 85+ årige: NDU i pr årig = u 3 i = u 1 i k Udgiftsvægtene, k og k, er beregnet ud fra det udgiftsbehov, der er tildelt de tilsvarende aldersgrupper i landsudligningen i Kommunal udligning og generelle tilskud, Udgiftsvægtene udtrykker, hvor meget dyrere en årig og 85+ årig er, i forhold til en årig. De samlede nettodriftsudgifter for en kommune kan dermed opstilles som: NDU i i alt = N i NDU pr. ældre = N 1 i u 1 i + N 2 i k u 1 i + N 3 i k 1 u i = u i 1 (N i 1 + N i 2 k + N i 3 k ) => Herfra kan det udledes, hvad nettodriftsudgifterne pr årig er i de enkelte kommuner, angivet ved følgende udtryk: u i 1 = N i N 1 i + N 2 i k + N 3 NDU pr. ældre i k Disse udgifter viser de reelle forskelle i udgifterne, når der er 1 taget højde for alderssammensætningen. Ved at beregne u i for alle kommuner kan både landsgennemsnittet for u 1 findes samt gennemsnittet for u 1 af de 10 kommuner med laveste udgifter. Herfra kan besparelsespotentialet findes ved at benytte den beregnede gennemsnitsvægt for den pågældende kommune, til at finde et niveau for de justerede nettodriftsudgifter. 1 Justeret NDU i i alt = u landsgns (N 1 i + N 2 i k + N 3 i k ) Disse justerede udgifter viser, hvad nettodriftsudgifterne havde været i kommunerne, hvis kommunen havde haft eksempelvis de landsgennemsnitlige udgifter til årige. For at finde besparelsespotentialet trækkes de justerede nettodriftsudgifter fra de oprindelige nettodriftsudgifter. NDU i i alt justeret NDU i i alt = Besparelsespotentialet På denne måde tages der i besparelsespotentialet højde for alderssammensætningen på tværs af kommuner. 10

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet

Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Hvad koster en elev i jeres kommune?

Hvad koster en elev i jeres kommune? 18 Folkeskole Hvad koster en elev i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter,

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Værdighedspolitikker for ældreplejen

Værdighedspolitikker for ældreplejen Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år 23. juli 2012 Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år Politisk set er der givet håndslag på, at ejendomsværdiskatten fastholdes i forhold til gældende lovgivning

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet

Millioner at spare ved at reducere sygefraværet Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat BILAG Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 - bilagsnotat Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen Dette bilagsnotat indeholder metodebeskrivelse, bilagstabeller og oversigt over indberettede

Læs mere

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015

2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014

FOA Kampagne og Analyse. 9. december 2013. Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 FOA Kampagne og Analyse 9. december 2013 Notat vedrørende kommunale besparelsesforslag i budget 2014 Dette notat er baseret på information om 64 danske kommuner, fordelt på hele landet 1. De 64 kommuner

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt

Læs mere

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL KØBENHAVN JOBCENTER 2. KVARTAL 2010 HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 2. KVARTAL 2010 KØBENHAVN JOBCENTER HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT. FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger

Undersøgelse om lokale lønforhandlinger Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere