BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER"

Transkript

1 BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER JAKOB SEHESTED OG EVA SØNDERGAARD (REDAKTØRER) DCA RAPPORT NR. 040 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER DCA RAPPORT NR. 040 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Jakob Sehested 1) og Eva Søndergaard 3) (redaktører) Nicolaj Ingemann Nielsen 3), Henrik Martinussen 4), Mogens Vestergaard 1), Martin Riis Weisbjerg 1), Søren Krogh Jensen 1) og Mette Krogh Larsen 2), Hanne Bang Bligaard 5), Birgitte M. Løvendahl Raun 6) Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab 1) Institut for Fødevarevidenskab 2) Blichers Allé 20 Postboks Tjele AgroTech 3) Videncentret for Landbrug, Kvæg 4) Agro Food Park Aarhus Arla Foods amba 5) Sønderhøj Viby J DLG Axelborg 6) Vesterbrogade 4a 1620 København

3 AARHUS UNIVERSITET BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER Serietitel Nr.: 040 Forfattere: Udgiver: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2014 DCA rapport Jakob Sehested, Eva Søndergaard (redaktører) Nicolaj Ingemann Nielsen, Henrik Martinussen, Mogens Vestergaard, Martin Riis Weisbjerg, Søren Krogh Jensen, Mette Krogh Larsen, Hanne Bang Bligaard, Birgitte M. Løvendahl Raun DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Forsidefoto: Colourbox Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Forord Rapporten er et produkt fra projektet Bedre kvalitet af biprodukter som fodermidler til malkekøer, som løber i perioden 2012 til 2014 og er støttet økonomisk af Mælkeafgiftsfonden, AgroTech, DLG, Arla Foods amba og Aarhus Universitet (AU). Projektet er et samarbejde mellem AU Foulum, Sveriges Lantbruksuniversitetet, AgroTech, Videncenter for Landbrug, Kvæg, DLG, Arla Foods amba samt Kvægbrugets Forsøgscenter. Der ud over samarbejdes der med private mælkeproducenter, producenter af biprodukter, samt andre relevante aktører på området. Projektets formål er skabe og formidle viden om anvendelse af biprodukter fra fremstilling af bioetanol og -diesel i foderrationen til malkekøer. Rapporten er målrettet professionelle, der arbejder med fodring og ernæring af malkekøer. 3

5 4

6 Indhold Forord... 3 Indledning... 7 Definitioner og forkortelser... 8 Sammendrag Produktion og forbrug samt markedsvurdering af biprodukter fra produktion af bioenergi Anvendelse som enkeltfodermidler på kvægbrug Anvendelse i kommercielle foderblandinger Biodieselproduktionen og udbud af biprodukterne herfra Bioetanolproduktionen og udbud af biprodukter herfra Markedet for biprodukter Produktionsprocessen Etanolproduktion baseret på korn Etanolproduktion baseret på halm Biodieselproduktion baseret på vegetabilsk olie Sammensætning, variation og foderværdi Bærme C5- og træmelasse Rapskage og -skrå Glycerol Mælkekvalitet ved fodring med biprodukter Miljø- og klimaaspekter ved anvendelse af biprodukter Perspektivering Referencer Appendiks

7 6

8 Indledning Produktionen af etanol og diesel fra biomasse er i vækst, blandt andet under indflydelse af den politiske diskussion af, hvordan landbrugsarealerne skal anvendes for at sikre fødevarer, foder og energi i fremtiden. Produktionen af etanol og diesel fra biomasse giver også anledning til en række biprodukter, der potentielt kan anvendes som fodermidler til malkekøer. En række af disse biprodukter har kun i beskedent omfang været anvendt som fodermidler i danske malkekvægsbesætninger. Denne rapport har derfor som formål at samle og udbrede erfaring og viden om biprodukternes anvendelse i foderrationen til malkekøer. Rapporten tager udgangspunkt i de produkter, der er på markedet i Danmark, men også de produkter der ser ud til at komme på markedet i de kommende år. Rapporten fokuserer primært på fodrings-, ernærings- og mælkekvalitetsmæssige aspekter af frisk og tørret bærme fra produktion af etanol baseret på korn, af C5-melasse fra etanolproduktion baseret på halm samt af glycerol og rapskager/-skrå fra produktionen af biodiesel ud fra olieholdige frø. Rapporten fokuserer i mindre grad på risici ved brug af produkterne som fodermidler, idet dette emne er grundigt behandlet i rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug - sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012). Foto: Colourbox 7

9 Definitioner og forkortelser Bærme: samlebetegnelse for restfraktionen, når stivelsesindholdet i korn eller majs er forgæret, og ethanolen er destilleret fra. Kaldes også Distillers Grains (DG). Fås i versioner med (DGS: Distillers Grains with Solubles) eller uden den flydende rest (solubles) fra destillation (DG). DG og DGS er som udgangspunkt våde produkter, og somme tider ses derfor anvendt betegnelserne WDG og WDGS, idet W står for wet. Hvis produktet er tørret (dried) kaldes den tørrede bærme (DDG: Dried Distillers Grains eller DDGS: Dried Distillers Grains with Solubles). C5-melasse: tyktflydende rest efter fremstilling af etanol på halm. Distillers Grains (DG): se bærme. Distillers Grains with Solubles (DGS): se bærme. Dried Distillers Grains (DDG): se bærme. Dried Distillers Grains with Solubles (DDGS): se bærme. Glycerol: glycerol er en sukkeralkohol med tre kulstofatomer. Som foderstof er det et vandigt biprodukt fra fremstillingen af biodiesel ud fra planteolier. Rå glycerol indeholder % vand og urenheder, mens glycerin er betegnelsen for oprenset glycerol. Glycerin: se glycerol. Rapskage: restfraktionen når olien er presset af rapsfrø ved koldpresningsteknik, evt. ved samtidig tilførsel af varme. Rapsskrå: restfraktionen når olien er ekstraheret kemisk fra rapsfrø med organisk opløsningsmiddel. 8

10 Sammendrag Biprodukter fra produktionen af bioenergi kan i høj grad udnyttes i fodringen af malkekøer. De to primære bioenergiproduktioner er bioetanol og biodiesel, som begge primært baserer sig på landbrugsafgrøder som korn, majs, sukkerrør og oliefrø. Produktionen af bioenergi og dermed biprodukter er imidlertid stærkt påvirket af bioenergipolitikken og energimarkedet generelt. Udviklingen har de seneste 10 år været præget af en stor vækst i produktionen, som forventes at forsætte de næste 10 år. Derfor har markedet for biprodukterne endnu ikke nået et stabilt niveau, hvor det er muligt at forudsige udbud og priser. Desuden må der forventes et betydeligt forøget udbud af biprodukter, som kan betyde, at det bliver muligt og økonomisk interessant at anvende betydeligt større mængder af biprodukterne i foderrationen end hidtil. Imidlertid må der også forventes en betydelig teknologisk udvikling af bioetanol- og biodieselproduktionen, som vil påvirke, såvel hvilke råvarer der kan anvendes, processerne, og hvilke biprodukter der produceres. Produktioner af bioetanol fra korn og majs giver biproduktet bærme, der i forskellige former er et velkendt fodermiddel, som dog kun har været anvendt i meget begrænset omfang både generelt og i foderrationen på den enkelte kvægbedrift. Der er imidlertid god dokumentation for, at bærme i såvel frisk men især tørret form (DDGS) og af god og kendt kvalitet kan indgå med op til 30 % i foderrationen (tørstofbasis) til malkekøer og erstatte proteinkilder af god kvalitet, som fx soja- og rapsprodukter, uden negative effekter på foderoptagelse eller mælkeydelse. Produktionen af biodiesel fra oliefrø giver biprodukterne glycerol og proteinrige pressekager og skrå, som fx rapskager og -skrå. Glycerol er et relativt nyt produkt som egentlig fodermiddel, men dokumentationen tyder også her på, at rå glycerol i god kvalitet kan udgøre en betydelig del af foderet til malkekøer som erstatning for energifoder som fx stivelsesholdige fodermidler. Ligeledes er der god dokumentation for, at de velkendte proteinfodermidler, som fx rapskager og -skrå af god kvalitet, kan anvendes med godt resultat i fodringen af køer og kan være ligeværdige med fx sojaskrå. Udviklingen fra 1. generations bioetanolproduktion baseret på korn og majs mod 2. generations bioetanolproduktion baseret på celluloseholdige råvarer som halm vil naturligvis også påvirke udbuddet af biprodukter. Fra produktion af bioetanol på halm fremkommer biproduktet C5- melasse, som er sammenlignelig med roe-melasse i forhold til transport og omsætning. Der mangler dokumentation for værdien af C5-melasse i fodringen, men alt tyder på, at den vil være sammenlignelig med melasser fra sukkerproduktion. Biprodukternes kvalitet og foderværdi kræver opmærksomhed, især hvis de skal indgå i betydende mængder i foderrationen. Der kan være risiko for, at uønskede stoffer fra råvaren og fra produktionsprocessen koncentreres i biprodukterne, men såfremt leverandøren er registreret som fodervirksomhed hos den relevante myndighed og følger de gældende regler om foder, bør der ikke være problemer med uønskede stoffer i foderet. Der har historisk været betydelig variation i biprodukternes sammensætning og kvalitet fra parti til parti. Dokumentation af biprodukternes 9

11 sammensætning og kvalitet kan derfor bidrage til at øge deres anvendelighed og værdi og er en forudsætning for at anvende dem i større omfang. Miljøpåvirkning og klimaaftryk er et fortsat fokusområde. Som udgangspunkt har biprodukterne typisk et lavere klimaaftryk end almindeligt anvendte fodermidler, men et højt indhold af såvel kvælstof som fosfor i nogle af biprodukterne betyder, at det kan være svært at balancere rationens næringsstofindhold ved anvendelse af større mængder biprodukt. Udvikling af raffineringsprocesser til ekstraktion af specifikke komponenter, som fx fosfor, fra råvaren eller biproduktet kan yderligere bidrage til at øge anvendeligheden af biprodukterne, så rationens næringsstofindhold kan afstemmes, selvom biproduktet indgår med en stor andel i rationen. Mælkens sammensætning og kvalitet er også et fokusområde, som bør dokumenteres, når nye biprodukter tages i anvendelse i større omfang. Hvis biprodukterne ændrer rationens fedtindhold og fedtsyreprofil, vil dette kunne påvirke mælkens fedtindhold og fedtsyreprofil. Det kan være aktuelt for de fedtholdige pressekager og skrå og for DGGS fra især majs. Ændringer i rationens energiindhold og vomomsætningen som følge af fodring med biprodukter kan også forventes at påvirke mælkens sammensætning. Det kan være aktuelt for glycerol, som i nogle forsøg har øget mælkens proteinindhold og koaguleringsevne. Fodring med bærme forventes ikke at påvirke mælkens smag. Der er i enkelte tilfælde dokumenteret smagsafvigelser i mælken ved fodring med store mængder glycerol (15 % af tørstof) og rapskager (20 % af tørstof). 10

12 1. Produktion og forbrug samt markedsvurdering af biprodukter fra produktion af bioenergi Som det fremgår af dette kapitel er markedet for biprodukter skiftende og afhænger af såvel lokale forhold som EU s overordnede energipolitik og verdensmarkedsprisen på korn- og proteinfodermidler. Det er et marked, der har gennemgået en rivende udvikling i de seneste 10 år, ikke bare i Europa, men på verdensplan, som det fremgår af Figur 1. Figur 1. Verdens produktion af bietanol og biodiesel i 2002 og 2012 (www.bp.com) Etanolproduktionen baseres på verdensplan på forskellige råvarer, som i varierende grad også er relevante som fødevarer og/eller foder. I Nordamerika hovedsagelig på majs men også hvede, i Brasilien på sukkerrør og i Europa på hvede, andre kornarter og roer. Valget af råvarer afhænger af udbud og pris og vil selvfølgelig også påvirke de foderbiprodukter, der fremkommer ved produktionen. Ved produktion af etanol baseret på hvede eller majs er biproduktet bærme, som kan bruges vådt og frisk på bedrifter inden for kort radius af fabrikken, eller det kan tørres og omsættes som andre fodermidler. Ved projektets begyndelse var det forventet, at frisk bærme ville være tilgængelig for danske kvægbrug fra bl.a. danske og nordtyske fabrikker og på sigt få en stor betydning for fodermarkedet med en planlagt dansk produktion i Grenå i støbeskeen. På nuværende tidspunkt (december 2013) er der dog ingen frisk bærme på markedet i Danmark, og der er fortsat ikke sat en startdato for produktionen i Grenå. Til gengæld er tørret bærme tilgængelig på markedet og indgår i en del kommercielle blandinger, ligesom det kan bruges direkte i besætningerne. 11

13 Udover etanolproduktion baseret på stivelsesholdige råvarer findes også i mindre grad en produktion af bioetanol baseret på celluloseholdige råvarer såsom halm og træ. Denne produktion er under udvikling, og forventes at komme til at få et anseeligt omfang i fremtiden. Fra denne produktion af bioetanol fremkommer biproduktet C5-melasse, som er sammenlignelig med roemelasse i forhold til transport og omsætning. Hvor produktionen af bioetanol er størst i Nord- og Sydamerika, er biodieselproduktionen størst i Europa (Figur 1). Biodieselproduktionen baseres på olieholdige frø, dvs. primært soja i Amerika, raps i Europa og palmefrugter i Asien. Fra biodieselproduktionen er foderbiprodukterne oliekager og -skrå samt glycerol. Oliekager og -skrå er tørre produkter, der kan omsættes på lige fod med andre tørre fodermidler. Glycerol er sammenlignelig med roemelasse i forhold til transport og omsætning, men omsættes for tiden i mindre grad på fodermarkedet, da det i oprenset og raffineret form (glycerin) kan afsættes til en højere pris til fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrierne. Statistikker på import, produktion og forbrug af enkelte fodermidler findes ikke hos Danmarks Statistik, så oplysningerne i kapitlet bygger på data fra Dairy Management System (DMS), overordnede statistikker fra Danmarks Statistik, EuroStat m.fl. og en kvalitativ undersøgelse fra rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug - sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012). Tabel 1 viser udviklingen i det danske forbrug af rapskage og af mask, bærme, fodergær og melasse samlet. Forbruget af rapskager har været svingende fra år til år uden en klar trend i perioden fra 2007/2008 og frem til 2011/2012, hvorimod forbruget af gruppen mask, bærme, fodergær og melasse blev mere end halveret i perioden fra 2007/2008 til 2009/2010 og der efter steg kraftigt frem til seneste opgørelse i 2011/2012. Tabel 1. Det totale forbrug (mio. kg.) af raps og mask, bærme, fodergær og melasse i Danmark afhængig af om det er dansk produceret eller importeret for årene 2007/2008 og frem til 2011/2012 (foreløbige tal) (Danmarks Statistik, 2013). 2007/ / / / /2012 Rapskager I alt dansk og importeret Dansk produceret Importeret Mask, bærme, fodergær og melasse I alt dansk og importeret Dansk produceret Importeret

14 1.1 Anvendelse som enkeltfodermidler på kvægbrug Kvægbrugerne køber enten deres fodermidler separat eller i foderblandinger, og tabel 2 viser det danske forbrug (på tværs af alle husdyrarter) af henholdsvis rapskager og gruppen mask, bærme, fodergær og melasse. Tabel 2. Anvendelsen (mio. kg.) af rapskager og bærme m.m. i henholdsvis foderblandinger og som enkeltfoderstoffer i perioden 2008 til 2012, tal for 2012 er foreløbige (Danmarks Statistik, 2013) Rapskager I foderblandinger Som enkeltfoderstof I alt Mask, bærme, fodergær og melasse I foderblandinger Som enkeltfoderstof I alt Sammensætningen af foderblandinger er ikke umiddelbart tilgængelig. I det følgende er der fokus på forbruget af biprodukter som enkeltfodermidler. I foderplanlægningssystemet Dairy Management System (DMS) gemmes foderplaner og foderkontroller centralt. For at beskrive brugen af bærme, rapsprodukter og glycerol i praksis er der brugt foderkontroller lavet i DMS i 2011, 2012 og Godt 40 % af de ydelseskontrollerede bedrifter har fået lavet en eller flere foderkontroller i DMS. Tabel 3, 4 og 5 viser, hvilke biprodukter der bruges som enkeltfodermidler i besætningerne, og hvor mange kg tørstof der bruges pr. ko pr. dag i de besætninger, der bruger fodermidlet. Der er ikke registreret brug af C5-melasse. Biprodukter, der indgår i kommercielle blandinger, fremgår ikke af de følgende tabeller. Brugen af biprodukterne som ingrediens i en indkøbt kraftfoderblanding kan ikke kortlægges via DMS. Tabel 3. Brugen af tørret og frisk kornbærme, rapsprodukter og glycerol som enkeltfodermidler i perioden vinter 2011/12, sommer 2012 og vinter 2012/13, angivet som procentdel af besætninger der bruger fodermidlet og som gennemsnitligt dagligt forbrug i kg tørstof pr. ko. Baseret på data fra foderkontroller registreret i Dairy Management System (DMS). Vinter 2011/12 Sommer 2012 Vinter 2012/13 Antal besætninger Fodermiddel Besætninger % Forbrug Kg ts/ ko/dag Besætninger % Forbrug Kg ts/ ko/dag Besætninger % Kornbærme, tørret 2,1 0,9 1,5 1 3,4 1 Forbrug Kg ts/ ko/dag Kornbærme, frisk 0,6 2,5 0,3 1,6 0,2 0,02 Rapsprodukter 69 2,1 67 2,1 63 2,4 Glycerol 0,3 0,03 0,2 0,02 0,2 0,02 13

15 Brugen af frisk bærme er faldet fra vinter 2011 til sommer 2012, og på nuværende tidspunkt er der ikke frisk bærme til rådighed, grundet lukningen af spritfabrikken i Aalborg. Tidligere er der også importeret frisk bærme fra Nordtyskland, men det sker ikke i øjeblikket (efterår 2013). I tabel 4 er brugen af rapsprodukter i perioden vinter 2012/13 vist, opdelt på stor race og Jersey, samt om bedrifterne er konventionelle eller økologiske. Tabel 4. Brugen af rapsprodukter i konventionelle og økologiske besætninger med stor race og Jersey, angivet som procentdel af besætninger der bruger fodermidlet og som gennemsnitligt dagligt forbrug i kg tørstof pr. ko. Baseret på data fra foderkontroller registreret i Dairy Management System (DMS). Pct. besætninger der bruger rapsprodukter Gns. dagligt forbrug i kg tørstof pr. ko Stor race, konventionel 71 2,4 Stor race, økologisk 11 0,8 Jersey, konventionel og økologisk 65 2,4 Antallet af økologiske Jerseybesætninger med foderkontrol i DMS er så lille, at de ikke er medtaget separat i analysen. Men de forskelle, som ses mellem økologiske og konventionelle besætninger af stor race formodes også at gælde for Jersey. Den mindre andel af økologiske bedrifter, der bruger rapsprodukter, skyldes sandsynligvis både tilgængelighed og pris på økologiske rapsprodukter. 1.2 Anvendelse i kommercielle foderblandinger Der findes ikke en samlet oversigt over indholdet af biprodukter i kommercielle blandinger, og de fleste firmaer oplyser heller ikke på hjemmesiden det præcise indhold i deres blandinger, så det har ikke været muligt at lave en egentlig opgørelse af anvendelsen af biprodukter i kommercielle blandinger. Tørret bærme fremgår som kornbiprodukt i mange firmaers blandinger og er fundet at indgå med op til % af indholdet. NLM Vantinge (www.nlmv.dk) bruger 7 % glycerol i deres Lipitec Glycofat, som i øvrigt indgår i en del af de øvrige leverandørers færdigblandinger. Rapskage og -skrå forhandles som rene fodermidler, men indgår også i mange færdigblandinger, bl.a. oplyser DLG, at de har en råvareblanding med 75 % rapsprodukter og nogle sortimentsblandinger med 55 % rapsskrå/-kage. 1.3 Biodieselproduktionen og udbud af biprodukterne herfra I Europa (EU27) er produktionen af biodiesel hovedsagelig baseret på raps, men også andre oliefrø som solsikke, sojabønner og palmefrugter anvendes (figur 2). Figur 3 viser en stigende rapsproduktion i EU27 gennem den seneste 10 års periode, mens figur 4 viser en endnu større 14

16 stigning i produktionen af biodiesel i EU27-området gennem den samme periode. Den faldende andel af biodieselproduktionen som baseres på raps i EU27 hænger således sammen med en stærkt stigende produktion af biodiesel som i stigende grad baseres på andre oliefrø. Andel 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Raps Solsikke Soja Palme Andet Figur 2. Afgrøder til biodieselproduktion i EU27 og deres relative andel (AEBIOM, 2012) Olieindholdet i frøene ligger fra 18 % (soja) til 41 % (raps), hvilket medfører, at der kan produceres fra 562 kg (soja) op til 4747 kg (palme) biodiesel pr. ha. pr. år (Pathak et al., 2013) ton Figur 3. Rapsproduktionen i EU27 i tons (EuroStat, 2013) 15

17 Den historiske og forventede produktion af biodiesel og bioetanol i EU27 er vist i figur 4. Den nuværende produktion af biodiesel ligger langt fra den aktuelle kapacitet på ca millioner liter (European Biodiesel Board, 2013), og der forventes en stigende produktion i de kommende år. Største producent i Europa er Diester Industries i Frankrig med en produktionskapacitet på millioner liter pr. år (2009). Ifølge European Biodiesel Board er produktionskapaciteten for biodiesel i Europa fordelt på 276 produktionssteder (figur 5). Produktionen tilpasses typisk den aktuelle efterspørgsel efter biodiesel men afhænger selvfølgelig af prisforholdene på markedet. I Danmark indgår rapskager og -skrå som en naturlig del af foderrationen til malkekøer og andet kvæg. Markedet for rapsbiprodukter betragtes som et veletableret gennemsigtigt marked, hvor udbud og efterspørgsel langt hen ad vejen er tilgængelige fra forskellige analysebureauer Millioner liter Biodiesel Bioethanol Figur 4. Historisk (indtil 2012) og forventet produktion af biodiesel og bioetanol i EU27 fra år 2000 til år 2020 (baseret på data fra on-line databasen under OECD-FAO Agricultural Outlook ). 16

18 Figur 5. Biodieselproduktionen i EU i 2009 i mio. l/år (AEBIOM, 2012) 1.4 Bioetanolproduktionen og udbud af biprodukter herfra Overordnet set må markedet for bioetanol stadig betegnes som umodent, og der foreligger kun meget begrænset materiale omkring udbud og efterspørgsel på restprodukter fra det Europæiske marked. Den Nordamerikanske (både USA og Canada) bioetanolproduktion er væsentlig mere udviklet (figur 6). Den amerikanske produktion bruger primært majs som råvare, hvilket dog hidtil har gjort bærmen svært omsættelig i EU som følge af GMO problematikken. Bioetanolproduktionen i Europa (og resten af verden) forventes at stige i de kommende år, som det fremgår af figur 4 (OECD-FAO Agricultural Outlook ). 17

19 Milliarder liter Africa Australia Mexico & Central America Other South America (minus Brazil) Asia (minus China) Canada China Europe Brazil USA Figur 6. Global produktion af bioetanol til brændstof, milliarder liter (www.afdc.energy.gov/data/). Der er indtil videre ingen bioetanolproduktion i Danmark, men som det ses af figur 7, ligger der flere raffinaderier i lande tæt på. Raffinaderiet i Rotterdam var ikke bygget i 2009, som er det år figuren dækker. Der har i flere omgange været frisk bærme på det danske marked fra raffinaderierne i Tyskland, Holland, Belgien og England. EU s pt. største bioraffinaderi ligger i Rotterdam og har kapacitet til at producere 480 millioner liter, hvilket samtidig giver ca tons bærme (tørstof). I appendiks er der interviews med hollandske landmænd, der modtager frisk bærme fra bl.a. raffinaderiet i Rotterdam. Abengoa Bioenergy i Spanien er den førende virksomhed inden for bioetanolproduktionen med en kapacitet på millioner liter i 2011 heraf omsættes millioner liter i EU. Den franske industrigruppe Tereos oplyste i 2011/2012 en produktionskapacitet på 543 millioner liter og den tyske gruppe Crop Energies nåede samtidig en produktionskapacitet på 692 millioner liter om året (European Biofuels Technology Platform). 18

20 Figur 7. Bioetanolproduktionen i EU i 2009 i mio. l/år (AEBIOM, 2012) Gennem opstartsfasen af produktionen af bioetanol, har der været udbudt biprodukter af forskellig oprindelse og produktionsmetode, samt med varierende kvalitetsegenskaber. Den danske foderstofindustri har oplevet tørrede bærmeprodukter, der varierede fra helt fint gule til mørke halvbrændte partier, hvilket kan indikere store forskelle i foderværdien. 1.5 Markedet for biprodukter Energipolitikken påvirker markedet for biprodukter fra produktionen af bioenergi væsentligt. EU har i 2006 fastlagt en energipolitik, hvor målet er at biobrændstoffer skal udgøre 10 % af alt brændstof til transport i 2020 og 25 % i 2030 (EU, 2006). Dette krav har været medvirkende til den stigende produktion af raps i EU fra 2003 til 2009 (figur 2). Med baggrund i kraftige udsving i råvarepriserne de senere år, har det været diskuteret, at målet om 10 % reduceres til de allerede gennemførte 5 %. Med udgangspunkt i EU s energipolitik er bedste bud på udviklingen i 19

21 produktion af biodiesel og bioetanol, og dermed af biprodukter, derfor i øjeblikket en moderat stigende produktion (figur 4). Men mange andre faktorer kan selvfølgelig påvirke markedet. Blandt andet er der konstant fokus på at øge det samlede udbytte fra bioenergiproduktionen, herunder at øge udbyttet fra strømmen af biprodukter gennem produktudvikling, ny teknologi og nye anvendelsesområder. Som eksempler på hvordan dette påvirker markedet kan nævnes biproduktet glycerol fra produktionen af biodiesel. For få år siden var råglycerol et prisbilligt fodermiddel, hvorimod det pt. stort set ikke anvendes til foderbrug, da prisniveauet for oprenset glycerol til brug i den kemiske industri er så høj, at råglycerol til foderbrug ikke er konkurrencedygtigt i forhold til andre fodermidler. Grundet den manglende gennemsigtighed, er prisudviklingen på biprodukter fra bioetanolindustrien meget individuel og afhængig af varernes aktuelle placering, samt tilgængeligheden af aftagere inden for en overskuelig afstand fra produktionsstedet. Det danske forbrug af biprodukter fra bioetanolindustrien er fortsat begrænset. Omkostningen ved transport af frisk bærme er høj på grund af produktets høje vandindhold, og markedet afhænger derfor af lokale producenter og aftagere. Logistikudfordringerne i forbindelse med frisk bærme, samt det faktum at der ikke ligger en produktion i nærområdet, er de to største årsager til det nuværende lave forbrugsmønster. Tørret bærme (DDGS) kan derimod transporteres over længere afstande, og produktion i nabolande som fx Sverige, Tyskland og Holland er derfor relevant for det danske marked. På længere sigt kan en evt. opblødning af EU s GMO-politik skabe et importmarked for biprodukter fra bioetanolproduktionen i fx USA og Canada. I rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012) er der lavet en kvalitativ analyse og interviews af flere importører, hvoraf det fremgår, at der forventes en stigning i den mængdemæssige omsætning af bærme og rapskager. Analysen viser, at omsætningen af frisk bærme på det danske marked vil blive påvirket af opstarten af en produktion i Grenå, som i givet fald vil blive baseret på hvede (http://hveiti.dk/). Omsætningen af C5-melasse vil afhænge af Dongs produktion i Kalundborg og i fremtiden evt. også af produktionen hos Maabjerg Energy Concept i Holstebro, hvor C5-melassen dog som udgangspunkt skal bruges i et biogasanlæg (http://www.maabjergenergyconcept.dk/). Anvendelsen af rapskager og -skrå i fodringen af kvæg i er veldokumenteret og har et betydeligt omfang. Markedet for rapskager og -skrå i Danmark er et forholdsvist veletableret og gennemsigtigt marked, hvor udbud og efterspørgsel langt hen ad vejen er tilgængelige fra forskellige analysebureauer. Stigningen i rapsproduktionen i EU og andre dele af verden og udbuddet af andre proteinfodermidler vil selvfølgelig påvirke markedet. Forbruget af glycerol til foder forventes at falde, da producenterne for tiden kan opnå en højere pris ved at destillere råglycerolen til ren glycerol (glycerin) og afsætte den til blandt andre den farmaceutiske industri (Fødevarestyrelsen, 2012). Selv om oprensningen er en kostbar proces, ligger prisniveauet for den oprensende glycerin for tiden så højt, at råglycerol til foderbrug i den seneste tid ikke har været konkurrencedygtigt i forhold til andre fodermidler. 20

22 2. Produktionsprocessen Det ligger i ordet biprodukter, at det ikke er hovedformålet med den givne produktion og ikke det, som indtjeningen for den pågældende virksomhed er baseret på. Dermed er der også en risiko for, at biprodukter bliver sekundære og i visse tilfælde ligefrem affaldsprodukter. Omvendt kan fokus på kvaliteten og dermed værdien af biproduktet medføre en bedre total indtjening for virksomheden. I dette kapitel gennemgås produktionsprocessen for henholdsvis bioetanol baseret på korn og halm samt for biodiesel baseret på raps med fokus på, hvordan den påvirker indholdet og værdien af biprodukterne. Den grundlæggende sikkerhed af produktet er sikret gennem foderstoflovgivningen og er gennemgået indgående i rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012). Såfremt leverandøren er registreret som fodervirksomhed hos den relevante myndighed og følger de gældende regler om foder, bør der ikke være problemer med uønskede stoffer i foderet. Risici og uønskede stoffer og behandles derfor ikke nærmere i denne rapport. I det følgende gennemgås produktionsprocesserne for henholdsvis bioetanol og biodiesel med fokus på hvilke årsager, der kan være til variation i foderprodukterne, og dermed hvilke muligheder der eksisterer for at øge kvaliteten af foderprodukterne. 2.1 Etanolproduktion baseret på korn Bioetanol fremstillet af stivelse fra korn og majs (og lignende) kaldes også 1. generations bioetanol. Ved produktion af etanol fra korn produceres også biprodukter i form af CO 2 og bærme. For hvert kg korn bliver der ca. 1/3 af hvert af produkterne etanol, CO 2 og bærme. Et ton korn giver således ca. 380 liter bioetanol. Processen for en etanolproduktion tager ca. 60 timer (Newkirk, 2011) og foregår som beskrevet i figur 8. 21

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Solfangeren set

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab knuderik.bachknudsen@anis.au.dk Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Analyser af ærter og bønner fra projektet

Analyser af ærter og bønner fra projektet Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit... 11 Gærfløde, øl... 12 Havre, Afskallet, Nøgen... 13 Hestebønner... 16 Hvedegluten... 19 Hvedeglutenfoder...

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007

BIOENERGI kort fortalt. Oliepresser. side 1. Juni 2007 Juni 2007 Det behøver ikke at koste en bondegård at komme i gang med at presse olieholdige frø. Den mindste oliepresser koster omkring 12.000 kr. men så er kapaciteten også kun ca. 5 kg frø i timen. Urenheder

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan, Ungdyr. Med DLBR NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og

Læs mere

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Info Dispensation til NH 3 behandling af halm Snegle i marken Du skal have en digital postkasse inden

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87

Fisk bliver til mel. Kapitel 10 side 87 Kapitel 10 side 87 Fisk bliver til mel Fisk kan også blive til mel og olie. Fiskemel er et proteinprodukt, og både fiskemel og -olie kan bruges til mange ting. Fiskemelet bruges bl.a. til forskellige foderblandinger,

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light PRODUKTINFORMATION Marstall Faser-Light Ved kontinuerlig fodring med foder af høj glykemisk effekt ( som forbedrer blodsukkeret) og foder med stort indhold af stivelse og sukker, kan udsatte heste* belastes

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn

Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn Danish Biofuel Grenaa Forretningsplan for produktion af bioethanol ved Grenaa Havn November 2006 Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400 Odense 6312 1581 www.niras.dk Brandstrup Consult Brandstrup

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål Forskningscenter Foulum 21. September 2011 Lars Nikolaisen Center for Vedvarende Energi & Transport, Teknologisk Institut Projektets formål

Læs mere

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 09-06-2015 KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Skrivebordslandmand Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Tournaround Taktisk og strategisk planlægning

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere