BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER"

Transkript

1 BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER JAKOB SEHESTED OG EVA SØNDERGAARD (REDAKTØRER) DCA RAPPORT NR. 040 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 AARHUS UNIVERSITET BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER DCA RAPPORT NR. 040 MARTS 2014 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Jakob Sehested 1) og Eva Søndergaard 3) (redaktører) Nicolaj Ingemann Nielsen 3), Henrik Martinussen 4), Mogens Vestergaard 1), Martin Riis Weisbjerg 1), Søren Krogh Jensen 1) og Mette Krogh Larsen 2), Hanne Bang Bligaard 5), Birgitte M. Løvendahl Raun 6) Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab 1) Institut for Fødevarevidenskab 2) Blichers Allé 20 Postboks Tjele AgroTech 3) Videncentret for Landbrug, Kvæg 4) Agro Food Park Aarhus Arla Foods amba 5) Sønderhøj Viby J DLG Axelborg 6) Vesterbrogade 4a 1620 København

3 AARHUS UNIVERSITET BIPRODUKTER FRA PRODUKTION AF BIO- ENERGI SOM FODERMIDLER TIL MALKEKØER Serietitel Nr.: 040 Forfattere: Udgiver: Fotograf: Tryk: Udgivelsesår: 2014 DCA rapport Jakob Sehested, Eva Søndergaard (redaktører) Nicolaj Ingemann Nielsen, Henrik Martinussen, Mogens Vestergaard, Martin Riis Weisbjerg, Søren Krogh Jensen, Mette Krogh Larsen, Hanne Bang Bligaard, Birgitte M. Løvendahl Raun DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Blichers Allé 20, postboks 50, 8830 Tjele. Tlf , hjemmeside: Forsidefoto: Colourbox Gengivelse er tilladt med kildeangivelse ISBN: ISSN: Rapporterne kan hentes gratis på Rapport Rapporterne indeholder hovedsageligt afrapportering fra forskningsprojekter, oversigtsrapporter over faglige emner, vidensynteser, rapporter og redegørelser til myndigheder, tekniske afprøvninger, vejledninger osv.

4 Forord Rapporten er et produkt fra projektet Bedre kvalitet af biprodukter som fodermidler til malkekøer, som løber i perioden 2012 til 2014 og er støttet økonomisk af Mælkeafgiftsfonden, AgroTech, DLG, Arla Foods amba og Aarhus Universitet (AU). Projektet er et samarbejde mellem AU Foulum, Sveriges Lantbruksuniversitetet, AgroTech, Videncenter for Landbrug, Kvæg, DLG, Arla Foods amba samt Kvægbrugets Forsøgscenter. Der ud over samarbejdes der med private mælkeproducenter, producenter af biprodukter, samt andre relevante aktører på området. Projektets formål er skabe og formidle viden om anvendelse af biprodukter fra fremstilling af bioetanol og -diesel i foderrationen til malkekøer. Rapporten er målrettet professionelle, der arbejder med fodring og ernæring af malkekøer. 3

5 4

6 Indhold Forord... 3 Indledning... 7 Definitioner og forkortelser... 8 Sammendrag Produktion og forbrug samt markedsvurdering af biprodukter fra produktion af bioenergi Anvendelse som enkeltfodermidler på kvægbrug Anvendelse i kommercielle foderblandinger Biodieselproduktionen og udbud af biprodukterne herfra Bioetanolproduktionen og udbud af biprodukter herfra Markedet for biprodukter Produktionsprocessen Etanolproduktion baseret på korn Etanolproduktion baseret på halm Biodieselproduktion baseret på vegetabilsk olie Sammensætning, variation og foderværdi Bærme C5- og træmelasse Rapskage og -skrå Glycerol Mælkekvalitet ved fodring med biprodukter Miljø- og klimaaspekter ved anvendelse af biprodukter Perspektivering Referencer Appendiks

7 6

8 Indledning Produktionen af etanol og diesel fra biomasse er i vækst, blandt andet under indflydelse af den politiske diskussion af, hvordan landbrugsarealerne skal anvendes for at sikre fødevarer, foder og energi i fremtiden. Produktionen af etanol og diesel fra biomasse giver også anledning til en række biprodukter, der potentielt kan anvendes som fodermidler til malkekøer. En række af disse biprodukter har kun i beskedent omfang været anvendt som fodermidler i danske malkekvægsbesætninger. Denne rapport har derfor som formål at samle og udbrede erfaring og viden om biprodukternes anvendelse i foderrationen til malkekøer. Rapporten tager udgangspunkt i de produkter, der er på markedet i Danmark, men også de produkter der ser ud til at komme på markedet i de kommende år. Rapporten fokuserer primært på fodrings-, ernærings- og mælkekvalitetsmæssige aspekter af frisk og tørret bærme fra produktion af etanol baseret på korn, af C5-melasse fra etanolproduktion baseret på halm samt af glycerol og rapskager/-skrå fra produktionen af biodiesel ud fra olieholdige frø. Rapporten fokuserer i mindre grad på risici ved brug af produkterne som fodermidler, idet dette emne er grundigt behandlet i rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug - sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012). Foto: Colourbox 7

9 Definitioner og forkortelser Bærme: samlebetegnelse for restfraktionen, når stivelsesindholdet i korn eller majs er forgæret, og ethanolen er destilleret fra. Kaldes også Distillers Grains (DG). Fås i versioner med (DGS: Distillers Grains with Solubles) eller uden den flydende rest (solubles) fra destillation (DG). DG og DGS er som udgangspunkt våde produkter, og somme tider ses derfor anvendt betegnelserne WDG og WDGS, idet W står for wet. Hvis produktet er tørret (dried) kaldes den tørrede bærme (DDG: Dried Distillers Grains eller DDGS: Dried Distillers Grains with Solubles). C5-melasse: tyktflydende rest efter fremstilling af etanol på halm. Distillers Grains (DG): se bærme. Distillers Grains with Solubles (DGS): se bærme. Dried Distillers Grains (DDG): se bærme. Dried Distillers Grains with Solubles (DDGS): se bærme. Glycerol: glycerol er en sukkeralkohol med tre kulstofatomer. Som foderstof er det et vandigt biprodukt fra fremstillingen af biodiesel ud fra planteolier. Rå glycerol indeholder % vand og urenheder, mens glycerin er betegnelsen for oprenset glycerol. Glycerin: se glycerol. Rapskage: restfraktionen når olien er presset af rapsfrø ved koldpresningsteknik, evt. ved samtidig tilførsel af varme. Rapsskrå: restfraktionen når olien er ekstraheret kemisk fra rapsfrø med organisk opløsningsmiddel. 8

10 Sammendrag Biprodukter fra produktionen af bioenergi kan i høj grad udnyttes i fodringen af malkekøer. De to primære bioenergiproduktioner er bioetanol og biodiesel, som begge primært baserer sig på landbrugsafgrøder som korn, majs, sukkerrør og oliefrø. Produktionen af bioenergi og dermed biprodukter er imidlertid stærkt påvirket af bioenergipolitikken og energimarkedet generelt. Udviklingen har de seneste 10 år været præget af en stor vækst i produktionen, som forventes at forsætte de næste 10 år. Derfor har markedet for biprodukterne endnu ikke nået et stabilt niveau, hvor det er muligt at forudsige udbud og priser. Desuden må der forventes et betydeligt forøget udbud af biprodukter, som kan betyde, at det bliver muligt og økonomisk interessant at anvende betydeligt større mængder af biprodukterne i foderrationen end hidtil. Imidlertid må der også forventes en betydelig teknologisk udvikling af bioetanol- og biodieselproduktionen, som vil påvirke, såvel hvilke råvarer der kan anvendes, processerne, og hvilke biprodukter der produceres. Produktioner af bioetanol fra korn og majs giver biproduktet bærme, der i forskellige former er et velkendt fodermiddel, som dog kun har været anvendt i meget begrænset omfang både generelt og i foderrationen på den enkelte kvægbedrift. Der er imidlertid god dokumentation for, at bærme i såvel frisk men især tørret form (DDGS) og af god og kendt kvalitet kan indgå med op til 30 % i foderrationen (tørstofbasis) til malkekøer og erstatte proteinkilder af god kvalitet, som fx soja- og rapsprodukter, uden negative effekter på foderoptagelse eller mælkeydelse. Produktionen af biodiesel fra oliefrø giver biprodukterne glycerol og proteinrige pressekager og skrå, som fx rapskager og -skrå. Glycerol er et relativt nyt produkt som egentlig fodermiddel, men dokumentationen tyder også her på, at rå glycerol i god kvalitet kan udgøre en betydelig del af foderet til malkekøer som erstatning for energifoder som fx stivelsesholdige fodermidler. Ligeledes er der god dokumentation for, at de velkendte proteinfodermidler, som fx rapskager og -skrå af god kvalitet, kan anvendes med godt resultat i fodringen af køer og kan være ligeværdige med fx sojaskrå. Udviklingen fra 1. generations bioetanolproduktion baseret på korn og majs mod 2. generations bioetanolproduktion baseret på celluloseholdige råvarer som halm vil naturligvis også påvirke udbuddet af biprodukter. Fra produktion af bioetanol på halm fremkommer biproduktet C5- melasse, som er sammenlignelig med roe-melasse i forhold til transport og omsætning. Der mangler dokumentation for værdien af C5-melasse i fodringen, men alt tyder på, at den vil være sammenlignelig med melasser fra sukkerproduktion. Biprodukternes kvalitet og foderværdi kræver opmærksomhed, især hvis de skal indgå i betydende mængder i foderrationen. Der kan være risiko for, at uønskede stoffer fra råvaren og fra produktionsprocessen koncentreres i biprodukterne, men såfremt leverandøren er registreret som fodervirksomhed hos den relevante myndighed og følger de gældende regler om foder, bør der ikke være problemer med uønskede stoffer i foderet. Der har historisk været betydelig variation i biprodukternes sammensætning og kvalitet fra parti til parti. Dokumentation af biprodukternes 9

11 sammensætning og kvalitet kan derfor bidrage til at øge deres anvendelighed og værdi og er en forudsætning for at anvende dem i større omfang. Miljøpåvirkning og klimaaftryk er et fortsat fokusområde. Som udgangspunkt har biprodukterne typisk et lavere klimaaftryk end almindeligt anvendte fodermidler, men et højt indhold af såvel kvælstof som fosfor i nogle af biprodukterne betyder, at det kan være svært at balancere rationens næringsstofindhold ved anvendelse af større mængder biprodukt. Udvikling af raffineringsprocesser til ekstraktion af specifikke komponenter, som fx fosfor, fra råvaren eller biproduktet kan yderligere bidrage til at øge anvendeligheden af biprodukterne, så rationens næringsstofindhold kan afstemmes, selvom biproduktet indgår med en stor andel i rationen. Mælkens sammensætning og kvalitet er også et fokusområde, som bør dokumenteres, når nye biprodukter tages i anvendelse i større omfang. Hvis biprodukterne ændrer rationens fedtindhold og fedtsyreprofil, vil dette kunne påvirke mælkens fedtindhold og fedtsyreprofil. Det kan være aktuelt for de fedtholdige pressekager og skrå og for DGGS fra især majs. Ændringer i rationens energiindhold og vomomsætningen som følge af fodring med biprodukter kan også forventes at påvirke mælkens sammensætning. Det kan være aktuelt for glycerol, som i nogle forsøg har øget mælkens proteinindhold og koaguleringsevne. Fodring med bærme forventes ikke at påvirke mælkens smag. Der er i enkelte tilfælde dokumenteret smagsafvigelser i mælken ved fodring med store mængder glycerol (15 % af tørstof) og rapskager (20 % af tørstof). 10

12 1. Produktion og forbrug samt markedsvurdering af biprodukter fra produktion af bioenergi Som det fremgår af dette kapitel er markedet for biprodukter skiftende og afhænger af såvel lokale forhold som EU s overordnede energipolitik og verdensmarkedsprisen på korn- og proteinfodermidler. Det er et marked, der har gennemgået en rivende udvikling i de seneste 10 år, ikke bare i Europa, men på verdensplan, som det fremgår af Figur 1. Figur 1. Verdens produktion af bietanol og biodiesel i 2002 og 2012 (www.bp.com) Etanolproduktionen baseres på verdensplan på forskellige råvarer, som i varierende grad også er relevante som fødevarer og/eller foder. I Nordamerika hovedsagelig på majs men også hvede, i Brasilien på sukkerrør og i Europa på hvede, andre kornarter og roer. Valget af råvarer afhænger af udbud og pris og vil selvfølgelig også påvirke de foderbiprodukter, der fremkommer ved produktionen. Ved produktion af etanol baseret på hvede eller majs er biproduktet bærme, som kan bruges vådt og frisk på bedrifter inden for kort radius af fabrikken, eller det kan tørres og omsættes som andre fodermidler. Ved projektets begyndelse var det forventet, at frisk bærme ville være tilgængelig for danske kvægbrug fra bl.a. danske og nordtyske fabrikker og på sigt få en stor betydning for fodermarkedet med en planlagt dansk produktion i Grenå i støbeskeen. På nuværende tidspunkt (december 2013) er der dog ingen frisk bærme på markedet i Danmark, og der er fortsat ikke sat en startdato for produktionen i Grenå. Til gengæld er tørret bærme tilgængelig på markedet og indgår i en del kommercielle blandinger, ligesom det kan bruges direkte i besætningerne. 11

13 Udover etanolproduktion baseret på stivelsesholdige råvarer findes også i mindre grad en produktion af bioetanol baseret på celluloseholdige råvarer såsom halm og træ. Denne produktion er under udvikling, og forventes at komme til at få et anseeligt omfang i fremtiden. Fra denne produktion af bioetanol fremkommer biproduktet C5-melasse, som er sammenlignelig med roemelasse i forhold til transport og omsætning. Hvor produktionen af bioetanol er størst i Nord- og Sydamerika, er biodieselproduktionen størst i Europa (Figur 1). Biodieselproduktionen baseres på olieholdige frø, dvs. primært soja i Amerika, raps i Europa og palmefrugter i Asien. Fra biodieselproduktionen er foderbiprodukterne oliekager og -skrå samt glycerol. Oliekager og -skrå er tørre produkter, der kan omsættes på lige fod med andre tørre fodermidler. Glycerol er sammenlignelig med roemelasse i forhold til transport og omsætning, men omsættes for tiden i mindre grad på fodermarkedet, da det i oprenset og raffineret form (glycerin) kan afsættes til en højere pris til fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrierne. Statistikker på import, produktion og forbrug af enkelte fodermidler findes ikke hos Danmarks Statistik, så oplysningerne i kapitlet bygger på data fra Dairy Management System (DMS), overordnede statistikker fra Danmarks Statistik, EuroStat m.fl. og en kvalitativ undersøgelse fra rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug - sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012). Tabel 1 viser udviklingen i det danske forbrug af rapskage og af mask, bærme, fodergær og melasse samlet. Forbruget af rapskager har været svingende fra år til år uden en klar trend i perioden fra 2007/2008 og frem til 2011/2012, hvorimod forbruget af gruppen mask, bærme, fodergær og melasse blev mere end halveret i perioden fra 2007/2008 til 2009/2010 og der efter steg kraftigt frem til seneste opgørelse i 2011/2012. Tabel 1. Det totale forbrug (mio. kg.) af raps og mask, bærme, fodergær og melasse i Danmark afhængig af om det er dansk produceret eller importeret for årene 2007/2008 og frem til 2011/2012 (foreløbige tal) (Danmarks Statistik, 2013). 2007/ / / / /2012 Rapskager I alt dansk og importeret Dansk produceret Importeret Mask, bærme, fodergær og melasse I alt dansk og importeret Dansk produceret Importeret

14 1.1 Anvendelse som enkeltfodermidler på kvægbrug Kvægbrugerne køber enten deres fodermidler separat eller i foderblandinger, og tabel 2 viser det danske forbrug (på tværs af alle husdyrarter) af henholdsvis rapskager og gruppen mask, bærme, fodergær og melasse. Tabel 2. Anvendelsen (mio. kg.) af rapskager og bærme m.m. i henholdsvis foderblandinger og som enkeltfoderstoffer i perioden 2008 til 2012, tal for 2012 er foreløbige (Danmarks Statistik, 2013) Rapskager I foderblandinger Som enkeltfoderstof I alt Mask, bærme, fodergær og melasse I foderblandinger Som enkeltfoderstof I alt Sammensætningen af foderblandinger er ikke umiddelbart tilgængelig. I det følgende er der fokus på forbruget af biprodukter som enkeltfodermidler. I foderplanlægningssystemet Dairy Management System (DMS) gemmes foderplaner og foderkontroller centralt. For at beskrive brugen af bærme, rapsprodukter og glycerol i praksis er der brugt foderkontroller lavet i DMS i 2011, 2012 og Godt 40 % af de ydelseskontrollerede bedrifter har fået lavet en eller flere foderkontroller i DMS. Tabel 3, 4 og 5 viser, hvilke biprodukter der bruges som enkeltfodermidler i besætningerne, og hvor mange kg tørstof der bruges pr. ko pr. dag i de besætninger, der bruger fodermidlet. Der er ikke registreret brug af C5-melasse. Biprodukter, der indgår i kommercielle blandinger, fremgår ikke af de følgende tabeller. Brugen af biprodukterne som ingrediens i en indkøbt kraftfoderblanding kan ikke kortlægges via DMS. Tabel 3. Brugen af tørret og frisk kornbærme, rapsprodukter og glycerol som enkeltfodermidler i perioden vinter 2011/12, sommer 2012 og vinter 2012/13, angivet som procentdel af besætninger der bruger fodermidlet og som gennemsnitligt dagligt forbrug i kg tørstof pr. ko. Baseret på data fra foderkontroller registreret i Dairy Management System (DMS). Vinter 2011/12 Sommer 2012 Vinter 2012/13 Antal besætninger Fodermiddel Besætninger % Forbrug Kg ts/ ko/dag Besætninger % Forbrug Kg ts/ ko/dag Besætninger % Kornbærme, tørret 2,1 0,9 1,5 1 3,4 1 Forbrug Kg ts/ ko/dag Kornbærme, frisk 0,6 2,5 0,3 1,6 0,2 0,02 Rapsprodukter 69 2,1 67 2,1 63 2,4 Glycerol 0,3 0,03 0,2 0,02 0,2 0,02 13

15 Brugen af frisk bærme er faldet fra vinter 2011 til sommer 2012, og på nuværende tidspunkt er der ikke frisk bærme til rådighed, grundet lukningen af spritfabrikken i Aalborg. Tidligere er der også importeret frisk bærme fra Nordtyskland, men det sker ikke i øjeblikket (efterår 2013). I tabel 4 er brugen af rapsprodukter i perioden vinter 2012/13 vist, opdelt på stor race og Jersey, samt om bedrifterne er konventionelle eller økologiske. Tabel 4. Brugen af rapsprodukter i konventionelle og økologiske besætninger med stor race og Jersey, angivet som procentdel af besætninger der bruger fodermidlet og som gennemsnitligt dagligt forbrug i kg tørstof pr. ko. Baseret på data fra foderkontroller registreret i Dairy Management System (DMS). Pct. besætninger der bruger rapsprodukter Gns. dagligt forbrug i kg tørstof pr. ko Stor race, konventionel 71 2,4 Stor race, økologisk 11 0,8 Jersey, konventionel og økologisk 65 2,4 Antallet af økologiske Jerseybesætninger med foderkontrol i DMS er så lille, at de ikke er medtaget separat i analysen. Men de forskelle, som ses mellem økologiske og konventionelle besætninger af stor race formodes også at gælde for Jersey. Den mindre andel af økologiske bedrifter, der bruger rapsprodukter, skyldes sandsynligvis både tilgængelighed og pris på økologiske rapsprodukter. 1.2 Anvendelse i kommercielle foderblandinger Der findes ikke en samlet oversigt over indholdet af biprodukter i kommercielle blandinger, og de fleste firmaer oplyser heller ikke på hjemmesiden det præcise indhold i deres blandinger, så det har ikke været muligt at lave en egentlig opgørelse af anvendelsen af biprodukter i kommercielle blandinger. Tørret bærme fremgår som kornbiprodukt i mange firmaers blandinger og er fundet at indgå med op til % af indholdet. NLM Vantinge (www.nlmv.dk) bruger 7 % glycerol i deres Lipitec Glycofat, som i øvrigt indgår i en del af de øvrige leverandørers færdigblandinger. Rapskage og -skrå forhandles som rene fodermidler, men indgår også i mange færdigblandinger, bl.a. oplyser DLG, at de har en råvareblanding med 75 % rapsprodukter og nogle sortimentsblandinger med 55 % rapsskrå/-kage. 1.3 Biodieselproduktionen og udbud af biprodukterne herfra I Europa (EU27) er produktionen af biodiesel hovedsagelig baseret på raps, men også andre oliefrø som solsikke, sojabønner og palmefrugter anvendes (figur 2). Figur 3 viser en stigende rapsproduktion i EU27 gennem den seneste 10 års periode, mens figur 4 viser en endnu større 14

16 stigning i produktionen af biodiesel i EU27-området gennem den samme periode. Den faldende andel af biodieselproduktionen som baseres på raps i EU27 hænger således sammen med en stærkt stigende produktion af biodiesel som i stigende grad baseres på andre oliefrø. Andel 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0, Raps Solsikke Soja Palme Andet Figur 2. Afgrøder til biodieselproduktion i EU27 og deres relative andel (AEBIOM, 2012) Olieindholdet i frøene ligger fra 18 % (soja) til 41 % (raps), hvilket medfører, at der kan produceres fra 562 kg (soja) op til 4747 kg (palme) biodiesel pr. ha. pr. år (Pathak et al., 2013) ton Figur 3. Rapsproduktionen i EU27 i tons (EuroStat, 2013) 15

17 Den historiske og forventede produktion af biodiesel og bioetanol i EU27 er vist i figur 4. Den nuværende produktion af biodiesel ligger langt fra den aktuelle kapacitet på ca millioner liter (European Biodiesel Board, 2013), og der forventes en stigende produktion i de kommende år. Største producent i Europa er Diester Industries i Frankrig med en produktionskapacitet på millioner liter pr. år (2009). Ifølge European Biodiesel Board er produktionskapaciteten for biodiesel i Europa fordelt på 276 produktionssteder (figur 5). Produktionen tilpasses typisk den aktuelle efterspørgsel efter biodiesel men afhænger selvfølgelig af prisforholdene på markedet. I Danmark indgår rapskager og -skrå som en naturlig del af foderrationen til malkekøer og andet kvæg. Markedet for rapsbiprodukter betragtes som et veletableret gennemsigtigt marked, hvor udbud og efterspørgsel langt hen ad vejen er tilgængelige fra forskellige analysebureauer Millioner liter Biodiesel Bioethanol Figur 4. Historisk (indtil 2012) og forventet produktion af biodiesel og bioetanol i EU27 fra år 2000 til år 2020 (baseret på data fra on-line databasen under OECD-FAO Agricultural Outlook ). 16

18 Figur 5. Biodieselproduktionen i EU i 2009 i mio. l/år (AEBIOM, 2012) 1.4 Bioetanolproduktionen og udbud af biprodukter herfra Overordnet set må markedet for bioetanol stadig betegnes som umodent, og der foreligger kun meget begrænset materiale omkring udbud og efterspørgsel på restprodukter fra det Europæiske marked. Den Nordamerikanske (både USA og Canada) bioetanolproduktion er væsentlig mere udviklet (figur 6). Den amerikanske produktion bruger primært majs som råvare, hvilket dog hidtil har gjort bærmen svært omsættelig i EU som følge af GMO problematikken. Bioetanolproduktionen i Europa (og resten af verden) forventes at stige i de kommende år, som det fremgår af figur 4 (OECD-FAO Agricultural Outlook ). 17

19 Milliarder liter Africa Australia Mexico & Central America Other South America (minus Brazil) Asia (minus China) Canada China Europe Brazil USA Figur 6. Global produktion af bioetanol til brændstof, milliarder liter (www.afdc.energy.gov/data/). Der er indtil videre ingen bioetanolproduktion i Danmark, men som det ses af figur 7, ligger der flere raffinaderier i lande tæt på. Raffinaderiet i Rotterdam var ikke bygget i 2009, som er det år figuren dækker. Der har i flere omgange været frisk bærme på det danske marked fra raffinaderierne i Tyskland, Holland, Belgien og England. EU s pt. største bioraffinaderi ligger i Rotterdam og har kapacitet til at producere 480 millioner liter, hvilket samtidig giver ca tons bærme (tørstof). I appendiks er der interviews med hollandske landmænd, der modtager frisk bærme fra bl.a. raffinaderiet i Rotterdam. Abengoa Bioenergy i Spanien er den førende virksomhed inden for bioetanolproduktionen med en kapacitet på millioner liter i 2011 heraf omsættes millioner liter i EU. Den franske industrigruppe Tereos oplyste i 2011/2012 en produktionskapacitet på 543 millioner liter og den tyske gruppe Crop Energies nåede samtidig en produktionskapacitet på 692 millioner liter om året (European Biofuels Technology Platform). 18

20 Figur 7. Bioetanolproduktionen i EU i 2009 i mio. l/år (AEBIOM, 2012) Gennem opstartsfasen af produktionen af bioetanol, har der været udbudt biprodukter af forskellig oprindelse og produktionsmetode, samt med varierende kvalitetsegenskaber. Den danske foderstofindustri har oplevet tørrede bærmeprodukter, der varierede fra helt fint gule til mørke halvbrændte partier, hvilket kan indikere store forskelle i foderværdien. 1.5 Markedet for biprodukter Energipolitikken påvirker markedet for biprodukter fra produktionen af bioenergi væsentligt. EU har i 2006 fastlagt en energipolitik, hvor målet er at biobrændstoffer skal udgøre 10 % af alt brændstof til transport i 2020 og 25 % i 2030 (EU, 2006). Dette krav har været medvirkende til den stigende produktion af raps i EU fra 2003 til 2009 (figur 2). Med baggrund i kraftige udsving i råvarepriserne de senere år, har det været diskuteret, at målet om 10 % reduceres til de allerede gennemførte 5 %. Med udgangspunkt i EU s energipolitik er bedste bud på udviklingen i 19

21 produktion af biodiesel og bioetanol, og dermed af biprodukter, derfor i øjeblikket en moderat stigende produktion (figur 4). Men mange andre faktorer kan selvfølgelig påvirke markedet. Blandt andet er der konstant fokus på at øge det samlede udbytte fra bioenergiproduktionen, herunder at øge udbyttet fra strømmen af biprodukter gennem produktudvikling, ny teknologi og nye anvendelsesområder. Som eksempler på hvordan dette påvirker markedet kan nævnes biproduktet glycerol fra produktionen af biodiesel. For få år siden var råglycerol et prisbilligt fodermiddel, hvorimod det pt. stort set ikke anvendes til foderbrug, da prisniveauet for oprenset glycerol til brug i den kemiske industri er så høj, at råglycerol til foderbrug ikke er konkurrencedygtigt i forhold til andre fodermidler. Grundet den manglende gennemsigtighed, er prisudviklingen på biprodukter fra bioetanolindustrien meget individuel og afhængig af varernes aktuelle placering, samt tilgængeligheden af aftagere inden for en overskuelig afstand fra produktionsstedet. Det danske forbrug af biprodukter fra bioetanolindustrien er fortsat begrænset. Omkostningen ved transport af frisk bærme er høj på grund af produktets høje vandindhold, og markedet afhænger derfor af lokale producenter og aftagere. Logistikudfordringerne i forbindelse med frisk bærme, samt det faktum at der ikke ligger en produktion i nærområdet, er de to største årsager til det nuværende lave forbrugsmønster. Tørret bærme (DDGS) kan derimod transporteres over længere afstande, og produktion i nabolande som fx Sverige, Tyskland og Holland er derfor relevant for det danske marked. På længere sigt kan en evt. opblødning af EU s GMO-politik skabe et importmarked for biprodukter fra bioetanolproduktionen i fx USA og Canada. I rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012) er der lavet en kvalitativ analyse og interviews af flere importører, hvoraf det fremgår, at der forventes en stigning i den mængdemæssige omsætning af bærme og rapskager. Analysen viser, at omsætningen af frisk bærme på det danske marked vil blive påvirket af opstarten af en produktion i Grenå, som i givet fald vil blive baseret på hvede (http://hveiti.dk/). Omsætningen af C5-melasse vil afhænge af Dongs produktion i Kalundborg og i fremtiden evt. også af produktionen hos Maabjerg Energy Concept i Holstebro, hvor C5-melassen dog som udgangspunkt skal bruges i et biogasanlæg (http://www.maabjergenergyconcept.dk/). Anvendelsen af rapskager og -skrå i fodringen af kvæg i er veldokumenteret og har et betydeligt omfang. Markedet for rapskager og -skrå i Danmark er et forholdsvist veletableret og gennemsigtigt marked, hvor udbud og efterspørgsel langt hen ad vejen er tilgængelige fra forskellige analysebureauer. Stigningen i rapsproduktionen i EU og andre dele af verden og udbuddet af andre proteinfodermidler vil selvfølgelig påvirke markedet. Forbruget af glycerol til foder forventes at falde, da producenterne for tiden kan opnå en højere pris ved at destillere råglycerolen til ren glycerol (glycerin) og afsætte den til blandt andre den farmaceutiske industri (Fødevarestyrelsen, 2012). Selv om oprensningen er en kostbar proces, ligger prisniveauet for den oprensende glycerin for tiden så højt, at råglycerol til foderbrug i den seneste tid ikke har været konkurrencedygtigt i forhold til andre fodermidler. 20

22 2. Produktionsprocessen Det ligger i ordet biprodukter, at det ikke er hovedformålet med den givne produktion og ikke det, som indtjeningen for den pågældende virksomhed er baseret på. Dermed er der også en risiko for, at biprodukter bliver sekundære og i visse tilfælde ligefrem affaldsprodukter. Omvendt kan fokus på kvaliteten og dermed værdien af biproduktet medføre en bedre total indtjening for virksomheden. I dette kapitel gennemgås produktionsprocessen for henholdsvis bioetanol baseret på korn og halm samt for biodiesel baseret på raps med fokus på, hvordan den påvirker indholdet og værdien af biprodukterne. Den grundlæggende sikkerhed af produktet er sikret gennem foderstoflovgivningen og er gennemgået indgående i rapporten Biprodukter fra fødevare- og nonfoodindustrien til foderbrug sikkerhed for mennesker og dyr (Fødevarestyrelsen, 2012). Såfremt leverandøren er registreret som fodervirksomhed hos den relevante myndighed og følger de gældende regler om foder, bør der ikke være problemer med uønskede stoffer i foderet. Risici og uønskede stoffer og behandles derfor ikke nærmere i denne rapport. I det følgende gennemgås produktionsprocesserne for henholdsvis bioetanol og biodiesel med fokus på hvilke årsager, der kan være til variation i foderprodukterne, og dermed hvilke muligheder der eksisterer for at øge kvaliteten af foderprodukterne. 2.1 Etanolproduktion baseret på korn Bioetanol fremstillet af stivelse fra korn og majs (og lignende) kaldes også 1. generations bioetanol. Ved produktion af etanol fra korn produceres også biprodukter i form af CO 2 og bærme. For hvert kg korn bliver der ca. 1/3 af hvert af produkterne etanol, CO 2 og bærme. Et ton korn giver således ca. 380 liter bioetanol. Processen for en etanolproduktion tager ca. 60 timer (Newkirk, 2011) og foregår som beskrevet i figur 8. 21

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve

Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 3 Slagtekalve Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg Milokorn (Sorghum bicolor L.) Små hårde frø (2-3 mm) Findeling nødvendig

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011

Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Økologikongres 2011, Vingsted den 23. 24. november 2011 Niels Finn Johansen, Cand. Agro Videncentret for Landbrug, Fjerkræ Agro Food Park 15 Dk-8200 Aarhus Tlf +45-87405372 nfj@vfl.dk ! EU-regler Indhold!

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system

Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Betydningen af kraftfoderets smag i et AMS system Jørgen Madsen 1, Martin R. Weisbjerg 2 og Torben Hvelplund 2 1 Inst. for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: HorseLux hestefoder udvikles og sammensættes af Miljøfoder og produceres af Vestjyllands Andel. Vores målsætning for HorseLux hestefoder er, at tilbyde et foder i højeste kvalitet til en fornuftig pris.

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 6. september 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 5. september 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar

Markedskommentar Torsdag den 6. september 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 5. september 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 6. september 2012 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 5. september 2012 Sojaskrå Efterår 2012 Minus US $ 8,40 pr. Short ton Vinter 2012/13 Minus US $ 7,30

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER

DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER DANSKPRODUCEREDE RÅVARER OG BIPRODUKTER TIL VÅDFODER ERFARING NR. 151 Data for næringsstofindhold, mikrobiologisk kvalitet og fermenteringsegenskaber for udvalgte danskproducerede råvarer og biprodukter

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager

Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager Håndtering af kvalitetsproblemer med rapskager Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål 3. september 2013 Rudolf Thøgersen og Niels Bastian Kristensen Fedtindhold, % Bratte fald i mælkens fedtindhold i flere

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 16. august 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 15. august 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar

Markedskommentar Torsdag den 16. august 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 15. august 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 16. august 2012 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 15. august 2012 Sojaskrå Efterår 2012 Plus US $ 13,40 pr. Short ton Vinter 2012/13 Plus US $ 12,50 pr.

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man

Læs mere

KERNEN I KORNOPBEVARING

KERNEN I KORNOPBEVARING Kvægkongressen Herning, 24. februar 2015 Henrik Martinussen, Finn Strudsholm og Jacob Krog, SEGES KERNEN I KORNOPBEVARING ÅRLIGT FORBRUG AF KORN TIL KVÆG Dagligt forbrug kg TS 4,6 2,6 650.000 ton / Værdi

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors

Mollerup Mølle A/S. Østervang 51, 7900 Nykøbing. Mors 2015 Kvægfoder Mollerup Mølle A/S Østervang 51, 7900 Nykøbing Mors 2 Kvægfoderprogram Mollerup Mølles kvægfoderprogram består af en række standard- og optiko blandinger. Optiko blandinger Optiko er skræddersyede

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol 1 COWI præsentation Introduktion! Bioethanol -100% rent drikkesprit - Kan laves på stivelse og på sukker! Verdensmarked! Effekter: - CO2 fortrængning - Afsætning af landbrugsafgrøder - Produktion af proteinfoder

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere