Temadag om infektionshygiejne. 22. november 2011

Transkript

1 Temadag om infektionshygiejne 22. november 2011

2 Program for dagen Introduktion til Infektionshygiejnen aftaler for primærsektoren hvor kan der søges hjælp Infektionshygiejniske problemområder i kommunerne håndhygiejne og uniformshygiejne MRSA v. MRSA Spl. Tinna Urth PAUSE kl norovirus Clostridium difficile Afrunding

3 Introduktion til Infektionshygiejnen Infektionshygiejnen er en regional funktion. tilknyttet Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus Infektionshygiejnen består af 11 medarbejdere 8 hygiejnesygeplejersker 2 i sekretariatet 1 ledende overlæge

4 Introduktion til Infektionshygiejnen Infektionshygiejnen dækker regionens sygehuse og specialsektoren Via aftale mellem Regionen og kommunerne er der oprettet et MRSA team for patienter/pårørende/sundhedspersonale involveret i MRSA problematikker Via sundhedsaftalen er der mulighed for samarbejde mellem kommunerne og Infektionshygiejnen

5 Introduktion til Infektionshygiejnen Vi er inddelt i 4 (5) teams, der er specialiseret inden for hvert vores område Team I, anæstesi Team II, kirurgi Team III, medicin Team IV, MRSA (Team V, primærsektoren)

6 Aftaler med kommunerne Sundhedsaftalerne medfører mulighed for udarbejdelse af samarbejdsaftaler mellem Infektionshygiejnen og kommunerne genforhandlede den 1. november 2011 pt. er der aftalt møde med de kommunale sundhedschefer i januar 2012 Infektionshygiejnen har aftaler med Brønderslev og Læsø kommune Aftalen finansieres helt af kommunen

7 Aftaler med kommunerne Brønderslev kommune betaler 2.71 kr. pr borger/år Dækker alle kommunens institutioner: Sundheds-, Ældre-, Handicap- og Psykiatriområdet der er uddannet hygiejnekontaktpersoner indenfor alle områderne + opfølgende undervisning personlig kontakt eller pr. mail og telefon alle plejecentre gennemgået der er udarbejdet forholdsregler for de mest almindelige infektionssygdomme (MRSA, Norovirus, ESBL og C. difficile) bistand ved ny og ombygning

8 Aftaler med kommunerne Læsø kommune betaler 2.71 kr. pr borger/år Dækker alle kommunens institutioner besøg på plejecenter, skolen, SFO og børnehave telefonisk og personlig kontakt

9 Aftaler med kommunerne Jammerbugt kommune betaling pr. ydelse to sygeplejersker har fået 1 dags undervisning i infektionshygiejne og fungerer nu som hygiejneressourcepersoner i kommunen p.t. ingen yderligere kontakt

10 Aftaler med kommunerne Øvrige kommuner i Regionen har ingen aftaler med Infektionshygiejnen Fraset problematik omkring MRSA patienter, hvor kontakten og samarbejdet er gratis for alle

11 Hvor kan der så søges hjælp PRI Sundhedsstyrelsen Statens Serum Institut Rådet for bedre hygiejne Dansk selskab for hygiejnesygeplejersker Embedslæge

12 PRI PRI står for de Politikker, Retningslinjer og Instrukser alle ansatte på sygehusene skal følge Infektionshygiejnen udgiver retningslinjer Retningslinjerne om bl.a. smitsomme sygdomme kan findes på faneblade infektionshygiejne men husk det drejer sig om retningslinjer til indlagte patienter!

13 Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen udgiver: vejledninger informationsmateriale

14 Statens Serum Institut Statens Serum Institut udgiver: Råd og anvisninger CEI- nyt Epi- nyt Influenza- nyt

15 Statens Serum Institut Der er udarbejdet interaktivt undervisning materiale undervisning og test i håndhygiejne undervisning i hygiejne i primær undervisning i urinvejsinfektioner

16 Rådet for bedre hygiejne Kommissorium Rådet repræsenterer alle sider af området hygiejne, med et fælles ønske en bedre anvendelse af viden og bedre indsamling af viden, når det gælder hygiejne. Rådet arbejder for at sikre, at fokus på hygiejne går gennem en række arrangementer, events, undersøgelser samt små og større kampagner, der tilsammen kan skabe en forskel og en bedre hygiejne i Danmark Deltagere i Rådet er personer fra kommuner, regioner, virksomheder

17 Dansk selskab for hygiejnesygeplejersker Afholder hvert år temadag om emner, der har interesse for alle inden for sundhedsvæsnet

18 Embedslægen Er en del af Sundhedsstyrelsen Årlige plejehjemstilsyn Rådgivning specielt i forhold tik smittefarlige sygdomme Samarbejdspartner for Infektionshygiejnen specielt på MRSA området

19 Infektionshygiejniske problemområder i kommunerne Håndhygiejne Uniformshygiejne MRSA Norovirus Clostridium difficile

20 Håndhygiejne

21 Hvorfor er viden om håndhygiejne stadig aktuel? Håndhygiejne er iflg. WHO stadig den største enkeltstående faktor, der kan reducere antallet af sygehuserhvervede infektioner Nationale og internationale studier viser, at personalet på sygehuse har en efterlevelse af korrekt udført håndhygiejne, der ligger mellem 50 75% håndhygiejne udføres stort set altid ved synlig forurening af hænderne iflg. WHO er efterlevelse lavest i situationen før ren procedure måske den mest vigtigste i forhold til patientsikkerhed og forebyggelse af sygehuserhvervede infektioner tidsintervallerne for håndhygiejne overholdes ikke, hvilket giver nedsat effekt

22 Hvilke faktorer har indflydelse på manglende efterlevelse af håndhygiejneretningslinjerne? Arbejdspres Svært tilgængelige håndhygiejnefaciliteter Manglende viden om konsekvenser hvis ikke håndhygiejne udføres Manglende ledelsesopbakning/-prioritering

23 My 5 Moments For Hand Hygiene Kilde: WHO, Hand Hygiene Technical Reference Manual, 2009.

24 Konsekvenser ved manglende eller ikke korrekt udført håndhygiejne Sygehuserhvervede infektioner ses i Region Nordjylland hos ca. 6% af alle indlagte patienter Overordnet set viser studier, at øget efterlevelse af korrekt udført håndhygiejne medfører en reduktion i antallet af sygehuserhvervede infektioner

25 Baggrund for ændring håndhygiejneretningslinjer på sygehusene National standard om håndhygiejne: DS (2011) Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne Den største ændring er, at hånddesinfektion skal foretrækkes frem for håndvask i de situationer, hvor hænderne er synligt rene og tørre, samt at der altid skal foretages hånddesinfektion efter håndvask der er stærk evidens for, at hånddesinfektion er mere effektiv til drab af mikroorganismer end vand og sæbe

26 Forudsætningerne for at kunne udføre korrekt håndhygiejne Ingen smykker på hænderne og arme Korte negle, ingen neglelak eller kunstige negl Kortærmet arbejdsuniform (albueniveau) Ved tegn på infektion eller væskende sår på hænder, håndled eller underarme skal ledelsen træffe beslutning om evt. fraværsmelding eller overførsel til andet arbejde Håndskinne, armstrømpe, fingerforbinding, plaster og lignende må ikke anvendes under albueniveau

27 2.1.1 Håndvask Håndvask skal ALTID efterfølges af hånddesinfektion Håndvask udføres: efter urene procedurer, hvor hænder, håndled og evt. underarme er fugtige og/eller synligt forurenede efter brug af medicinske éngangshandsker hvor hænder, håndled og evt. underarme er fugtige og/eller synligt forurenede efter kontakt med patienter med infektiøs diaré (fx. norovirus og Clostridium difficile) med flydende sæbe

28 2.1.2 Hånddesinfektion Hånddesinfektion skal foretrækkes frem for håndvask i de situationer, hvor hænderne er synligt rene og tørre hånddesinfektionsmidlet skal være godkendt af Statens Serum Institut

29 Arbejdsdragt

30 Arbejdsdragt Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren (2011) bejdsdragt.pdf Generelle hygiejniske krav let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne bære tøj med korte ærmer let adgang til relevante personlige værnemidler Arbejdsdragten stilles til rådighed af arbejdsgiver Arbejdsdragten opbevares, renholdes og vedligeholdes af arbejdsstedet Skift af arbejdsdragt foregår på arbejdsstedet

31

32 Methicillinresistente Staphylococcus aureus MRSA Tinna Ravnholt Urth

33 MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus = stafylokokker der er modstandsdygtige overfor det antibiotika, som man normalt behandler mennesker med i Danmark

34 MRSA epidemiologi Staphylococcus aureus der har erhvervet meca-gen, som koder for resistens mod alle β-laktam-antibiotika: alle penicilliner (methicillin, Diclocil, Heracillin, penicillin, ampicillin) alle cephalosporiner (cefuroxim etc) Samtidig oftest multiresistent (fucidin, tetra, erythromycin, ciprofloxacin.)

35 MRSA epidemiologi MRSA giver samme type infektion som almindelige stafylokokker abscesser impetigo urinvejsinfektion osteomyelit sepsis

36 MRSA epidemiologi Sammenlignet med almindelige stafylokokker medfører MRSA-infektioner øget sygelighed forlænget indlæggelsestid øget dødelighed Ref Lee AS, Huttner B et al Control of Methicillin-resistant Staphylococcus aureus. Infect Dis Clin N Am 2011;(25): Böcher S, Skov RL et al. The search and destroy strategy prevents spread and l ong-term carriage of methicillin-resistant Staphylococcus aureus. Clin Microbiol Infect Sep;16(9):

37 MRSA epidemiologi En stigning i antallet af nye MRSA tilfælde er derfor ikke kun en trussel mod den enkelte patient, men også mod den succesfulde danske antibiotikapolitik, som har medvirket til at holde forekomsten af resistente mikroorganismer lav i Danmark Ref: Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen 2006

38 Aldersfordeling i Region Nordjylland Antal Alder Gennemsnitlig alder: 34 år sd + 24 (range 0-92 år)

39 Smittemåder i Region Nordjylland Ukendt Dyr Samfund Hospital * * opgjort pr

40 MRSA epidemiologi MRSA er i øjeblikket den mest almindelige identificerede resistente mikroorganisme på mange hospitaler i Europa, Amerika, Nordafrika og Mellem- og Fjern Østen ECDC estimerer samlet for Europa, at MRSA udgør 44% af alle de hospitalserhvervede infektioner (n= ) 22% af dødsfald pga. hospitalserhvervede infektioner (n=5.400) en ekstraomkostning for europæiske hospitaler på 380 millioner /år Ref Köck R, Becker K et al. Methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA): burden of disease and control challenges in Europe. Euro Surveill. 2010;15(41) Grundmann H, Aires-de-Sousa M et al. Emergence and resurgence of meticillin-resistant Staphylococcus aureus as a public-health threat. Lancet Sep 2;368(9538): European Antimicrobial Resistance Surveilliance system. EARSS Annual Report 2008

41 MRSA epidemiologi Kilde: Antimicrobial resistance surveillance in Europe ECDC

42 1200 MRSA i Danmark og Region Nordjylland Danmark Nordjylland

43 MRSA epidemiologi MRSA på sigt: Epidemiologien har ændret sig. I dag erhverves de fleste MRSA i Danmark. Det betyder, at et stigende antal patienter ikke har kendt højrisikoeksposition i form af indlæggelse på et udenlandsk hospital eller kontakt til en MRSA-pt MRSA ses i stigende grad i forbindelse med produktionsdyr Resistente over for MRSA-standardbehandling og vancomycin

44

45 MRSA epidemiologi Man kan være bærer af MRSA i flere år, og kolonisation øger risiko for infektion Både symptomfri og inficerede MRSA-patienter kan sprede smitte Ved at gennemgå en dekolonisationsbehandling er det muligt at fjerne MRSA fra hovedparten af de personer, der er bærer af MRSA Ref Ammerlaan HSM, Kluytmans JA et al. Eradication of Methicillin-Resistant Staphylococcus aureus Carriage: A Systematic Review. Clinical Infectious Diseases 2009;(48): David M, Daum RS. Community-Associated Methicillin-Resistant Staphylococcus aureus. Clinical Microbiology Reviews, 2010, Vol. 23 (3) Sundhedsstyrelsen. Forebyggelse af spredning af MRSA. Sundhedsstyrelsen 2006 Skov RL, Urth TR et al. Methicillinresistente S. aureus og multiresistente Enterobacteriacea. Ugeskr Laeger.2007; 169(49),

46 Grundprincipper i eradikationsbehandling 5 dage: Daglig helkropsvask med klorhexidinsæbe 4% Næsebor: Bactroban Nasal 2% 3 x dgl Rene håndklæder og rent tøj på efter brusebad Brugt tøj, håndklæder o.l. vaskes v. 60 C Sengetøjet skiftes 2. og 5. dag Rengøring af miljøet 2. og 5. dag

47 329 MRSA positive persons persons excludet 51: No treatment (tourists, died prior to treatment or rejected treatment) 25: No treatment due to positive with CC398 and contact to pigs 52: Treated, but no longterm follow up 201 persons with long term follow up (197 negative, 4 positive)

48 MRSA epidemiologi Det er således muligt at bevare det lave niveau af MRSA i Danmark, og der er to vigtige årsager til en hurtig iværksat og succesfuld dekolonisationsbehandling: forebyggelse af infektion forebyggelse af smittespredning

49

50 Forebyggelse af smittespredning

51 Staphylococcus aureus epidemiologi S. aureus findes hos ca 50% af befolkningen 25% permanent del af hudfloraen 50% transient kolonisering 25% aldrig koloniseret

52 Staphylococcus aureus epidemiologi S. aureus opformeres primært i næsen og i områder, hvor der er mange apocrine kirtler Forekomst ved screening: Næse 78.5% Næse + svælg 85.6% Næse + perineum 93.4% Næse + svælg + perineum 98.3% Perineum 38.1% Svælg 30.8% Ingvien 15.6% Axil 10.1% (Coello R et al 1994)

53 Staphylococcus aureus epidemiologi S. aureus opformeres primært i næsen og i områder, hvor der er mange apocrine kirtler Forekomst ved screening: Næse 78.5% Næse + svælg 85.6% Næse + perineum 93.4% Næse + svælg + perineum 98.3% Perineum 38.1% Svælg 30.8% Ingvien 15.6% Axil 10.1% (Coello R et al 1994)

54 Staphylococcus aureus epidemiologi S. aureus smitter ved smitter ved direkte og indirekte kontakt, men kan også spredes til miljøet via hudpartikler Ved almindelig bevægelse frigives ca hudpartikler pr. min. omkring 10% af disse bærer mikroorganismer S. aureus kan overleve flere måneder i miljøet

55 Staphylococcus aureus epidemiologi Virulensfaktorer Koagulase positiv Toxinproducerende Toxisk Shock Syndrom Toksin (TSST) Enterotoxin (tarmtoxin) Exfoliatin (Scaled Skin Syndrome) Enzymproducerende PVL giver nekrotiserende infektioner i væv

56 Smittekæden i forhold til MRSA Smittemodtager Udgangsport

57 Smittekæden i forhold til MRSA Hvem er smittekilden? Smittemodtager Udgangsport

58 Smittekæden i forhold til MRSA Hvordan spredes MRSA fra patienten? Smittemodtager Udgangsport

59 Smittekæden i forhold til MRSA Smittemodtager Udgangsport Direkte- og indirekte kontakt

60 Smittekæden i forhold til MRSA Smittemodtager Udgangsport Hvordan risikerer personalet at blive smittet?

61 Smittekæden i forhold til MRSA Undgå kontakt med næse Brug værnemidler Smittemodtager Udgangsport

62

63 Regionalt MRSA-team Overvågning Smitteopsporing Behandling af smittede personer Undervisning af sundhedspersonale Udarbejde informationsmateriale, retningslinier Status Forskning

64 Tak for opmærksomheden

65

66 Norovirus sæson november til april

67 Symptomer på noro-virus Kvalme Eksplosiv opkastning Vandtynd diaré Evt. temperatur forhøjelse Evt. manglende appetit

68 Smittemåde Direkte kontaktsmitte forurenede føde-/drikkevarer aerosoler fra opkast Indirekte kontaktsmitte forurenede genstande forurenede kontaktflader

69 Varighed Varighed timer, evt. længere ved svækkede borgere Inkubationstiden er timer Norovirus smitter ikke i inkubationstiden

70 Smittetid Smitter så længe, der er symptomer og Indtil 48 timer efter ophør af symptomer der udskilles fortsat store mængder af virus de første døgn efter symptomophør

71 Håndhygiejne Hånddesinfektionsmiddel har en nedsat effekt mod norovirus Vask med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion Borgere hjælpes med håndhygiejne af plejepersonalet Pårørende instrueres i håndvask efter besøg

72 Værnemidler ved patientkontakt Engangshandsker af latex Plastforklæde Kirurgisk maske ved risiko for stænk og sprøjt

73 Rengøring Personalet der gør rent informeres om brug af handsker og plastforklæde ved rengøring af toilet anvendes maske Bolig rengøres på vanlig vis Når udbrud er overstået kan der desinficeres med Virkon 1% eller klorprodukt

74 Clostridium difficile 027

75 Clostridium difficile en trussel mod sundheden? Dræberbakterien skyld i flere dødsfald Bakterie bag flere dødsfald på sygehuse Dræber-diarré hærger hospitaler

76 Hvad er Clostridium difficile? Naturligt forekommende tarmbakterie, som under normale forhold ikke er smittefarlig Men nogle stammer kan producere giftstoffer, hvilket gør dem særligt smittefarlige og sygdomsfrembringende De er endvidere sporedannende, hvilket giver nogle rengøringsproblemstillinger, da de kan overleve i miljøet i længere tid C. diff. kan give diaré hos patienter på sygehuse og plejehjem, især hvis patienten behandles med antibiotika

77 Hvem får Clostridium difficile? Svækkede beboere der har fået bredspektrede antibiotika, hvor ved C. diff. har fået gode vækstbetingelser aldre 70, behandlet med antibiotika x flere, indlagt x flere, har ofte behov for at komme på aflastningsplads Beboere der har været indlagt på sygehus sammen med en smitsom patient

78 Hvilke Clostridium difficile bekymrer os? Clostridium difficile som producerer toksin A & B samt det binært toksin Nye højvirulente stammer (027, 001, 078 m.m.) produktion af toxiner (toksin A & B) binært toksin det er Clostridium difficile 027 der lige nu udgør et problem i regionerne Mere smitsom (flere sporer)

79 Større sygelighed idet binært toksin: forårsager diare øger produktionen af toksin A og B. binder sig på tarmcellerne, hvilket gør toksinvirkningen endnu kraftigere Medføre øget dødelighed

80 CD027 på verdensplan

81 2010 C.diff

82 Symptomer Symptomerne varierer fra let diaré til meget voldsom blodige diaré, som borgeren kan dø af Det I skal reagere på, er borgere, med et eller flere af følgende symptomer: uforklarlig diaré voldsom diaré længerevarende diaré blodige diaré Specielt efter antibiotikabehandling

83 Hvordan smitter det? Smittemåde Direkte kontaktsmitte afføring i munden Indirekte kontaktsmitte forurenede genstande (eller personalets uniform) forurenede kontaktflader Samt Brug af antibiotika (Kinoloner og 3.generations cefalosporiner)

84 Smittetid Borgeren smitter ind til 48 timer efter ophør af diaré, men der vil ofte opstå nye diaré tilfælde. I mange tilfælde vil borgeren herefter være bærer, men er ikke smitsom, før en ny diaréepisode På sygehusene i RN er patienterne isolerede i 96 timer efter sidste symptom, men Statens Serum Institut anbefaler kun 48 timer i primærsektoren

85 Definition af et udbrud i hjemmeplejen Hvis der indenfor 30 dage påvises binært- producerende Clostridium difficile hos 2 beboere med diare. Der skal være mistanke om nosokomiel smittespredning og der skal være epidemiologisk sammenhæng mellem beboerne

86 Det betyder at: Der godt kan være 2 beboere på et plejecenter samtidig, uden det har nogle konsekvenser. Men er der mistanke om at den ene har smittet den anden, så skal der iværksættes nogle forholdsregler

87 -og det er vigtigt at handle! Vær ikke nervøse venner, de skal lige nedsætte en arbejdsgruppe. De vil snakke i årevis!

88 Forholdsregler ved C.diff. 027

89 Forholdsregler hvor længe? Smitter så længe, der er symptomer I 48 timer efter ophør af symptomer

90 Forholdsregler Beboeren må ikke isoleres, men I bør opfordre til, at denne ikke deltager i fælles arrangementer Personalet anvender værnemidler ved tæt kontakt og ved rengøring

91 Håndhygiejne Hånddesinfektionsmiddel har en nedsat effekt mod C. diff. håndvask med vand og sæbe + hånddesinfektion Beboere der ikke selv kan eller har forståelse for håndhygiejne hjælpes af personalet før stuen/hjemmet forlades Besøgende på plejecenteret informeres om vigtigheden af grundig håndvask

92 Værnemidler ved tæt patientkontakt Engangshandsker Væsketæt arbejdsdragtsbeskyt telse plastforklæde engangskittel Kirurgisk maske ved risiko for stænk og sprøjt

93 Daglig rengøring C.diff. 027 bliver et stort problem, hvis der ikke er fokus på rengøringen C. diff 027 dør ikke af udtørring, de bliver blot omdannet til spore der kan overleve længe i omgivelserne (ca. 4 mdr.). Ved optimale forhold omdannes de igen til bakterier (kan vækkes til liv 1-2 timer i lunt/fugtigt miljø)

94 Daglig rengøring Beboerens stue/toilet/bad skal rengøres dagligt SSI anbefaler desuden daglig desinfektion med klorprodukt af kontaktflader Der kan fx anvendes Actichlor plus eller Klorin 1/10 Rengøringspersonalet informeres om brug af handsker og arbejdsdragtsbeskyttelse Ved rengøring af toilet anvendes kirurgisk maske

95 Synlig forurening med diaré eller opkast Synlig forurening fjernes, rengøres og desinficeres med klorprodukt

96 Rengøring ved ophævelse af forholdsregler Stue/toilet/bad gøres rent og efterfølgende desinficeres med klorprodukt på alle kontaktflader (undtaget gulvet) Ved synlig forurening vaskes dyne, pude, gardiner m.m. ved min. 60 C Hjælpemidler der anvendes mellem flere beboere rengøres og desinficeres

97 Snavsetøj og affald Vasketøj markeres, så vaskeriets personalet ved, at de skal håndtere det med handsker, plastforklæde, og evt. mundbind tøjvask ved min. 60 C undertøj, håndklæder, sengelinned ved 90 C tøjet fra beboerne vaskes separat Affald kasseres som klinisk risikoaffald

98 Personalets arbejdstøj Personalet skal skifte til rent tøj ved arbejdsdagens ophør, arbejdstøj skiftes/vaskes på arbejdsstedet Arbejdstøjet vaskes separat fra andet tøj Efterfølgende skal vaskemaskinen køre en tom 90 C vask

99 Forholdsregler på skrift Der er udarbejdet informationsmateriale, som er sendt til alle lægepraksis og til kommunerne

100 Hands out Materialet fra i dag findes hurtigst muligt på

101 Spørgsmål

102 Nu er tiden gået, tak for denne gang. Ved behov for yderligere information om den infektionshygiejniske del af sundhedsaftalen mellem Regionen og kommunerne kontakt: Overassistent Lisa Poulsen Hygiejnesygeplejerske Birgitte Pedersen