Klinisk vejledning. Fyns Amts AlkoholBehandlingsCenter Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier,

Transkript

1 Klinisk vejledning Fyns Amts AlkoholBehandlingsCenter Modelprojekt Børn i Misbrugsfamilier,

2 Indhold s i d e s i d e s i d e s i d e s i d e s i d e Forord Indledning Familier, børn og alkoholproblemer Familier med alkoholproblemer Sociale afvigelser Psykiske belastninger 9Børn i alkoholfamilier Uforudsigelighed Fordrejet forhold til virkeligheden Angst Uklar ansvarsfordeling og rolleombytning Højt konfliktniveau Skyldfølelse Social afvigelse Skamfølelse Hvordan viser børns problemer sig Alkoholbehandlingen og børn i alkoholfamilier Hvad skal alkoholbehandleren være opmærksom på Har klienten helt eller delvist ansvar for mindreårige børn Har klienten det reelle ansvar for børnene Har klienten omsorgsevne Hvordan er familien ramt af misbruget Hvordan er barnets adfærd og reaktionsmønstre Kan klienten iværksætte forandring s i d e s i d e s i d e s i d e s i d e s i d e s i d e Familier med særlig risiko Kortlægning af børns trivsel Orientering af klienten Kortlægning - en integreret del af klientsamtalen Undersøgelsen af klientens omsorgforpligtigelser Praktiske omsorgsopgaver Følelsesmæssig omsorg Familiens dagligliv Konflikter med børn Konflikter mellem familiens voksne Klientens samarbejde med pædagogerne, lærerne mv. Fritid og fritidsaktiviteter Social kontakt til andre børn Psykiske og fysiske symptomer Forbedring af forholdene for børn Opsummering af kortlægning Opsummerings-ark Litteraturliste Notater 2 Modelprojektet er et samarbejde mellem Fyns Amt, 10 fynske kommuner; Egebjerg, Marstal, Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tranekær, Ullerslev, Ærøskøbing og Marstal, Sundhedsstyrelsen og Socialministeriet.

3 Forord AlkoholBehandlingsCentret i Fyns Amt (ABC) har fra sammen med 10 fynske kommuner været en del af et modelprojekt med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til børn i alkoholmisbrugsfamilier. ABC har ansvaret for at behandle den voksne alkoholmisbruger forælderen og ser derfor ikke nødvendigvis barnet. I kommunerne har man kontakten til børnene og det er her ansvaret for støtten til barnet er placeret. Projektet har taget udgangspunkt i den eksisterende lovgivning og har dermed haft det udgangspunkt, at hvis ABC øgede fokus på børn og kommunerne øgede fokus på alkoholmisbrug blandt forældrene og at hvis indsatserne de to steder blev koordineret, dvs hvis begge parter inddrog hinanden når det var relevant, så ville det betyde bedre støtte til børnene. I ABC vil man gerne have kontakt til de drikkende forældre så tidligt som muligt. For at støtte kommunerne i dette, stiller ABC s alkoholkonsulenter sig til rådighed for kommunerne med hensyn til at undervise, vejlede og supervisere i forhold til, hvordan man ude i kommunen tager emnet alkohol op med forældrene, så behandling kan komme i stand så tidligt som muligt. I de fleste tilfælde henvender forældrene sig selv med ønske om alkoholbehandling uden at kommunen er involveret og uden at nogen er opmærksom på, at deres børn lever i en misbrugsfamilie. I disse tilfælde kan alkoholbehandleren være med til at sikre børnenes trivsel ved at øge forældrenes opmærksomhed på, hvordan misbruget opleves af barnet, ved at motivere forældrene til at etablere støtte til barnet, og ved at sikre, at behandlingen sker i et samarbejde med andre instanser eller myndigheder i de tilfælde, hvor disse allerede er eller bliver involverede på grund af bekymring for børnene. Dette kræver en systematisk indsats i AlkoholBehandlings- Centret. Dels ved systematisk at spørge om klienten har børn eller ansvar for børn. Dels ved løbende gennem behandlingen at spørge til børnenes trivsel. Dels ved løbende at søge at øge patientens forældrekompetence og endelig ved at henvise til relevante institutioner/underrette de sociale myndigheder, hvis der er grundlag for bekymring for børnene, som behandlerne ikke selv kan afhjælpe. Cand.pæd.psyk Bodil Andersen har skrevet følgende vejledning til alkoholbehandlerne.vejledningen beskriver dels de områder, behandleren skal være opmærksomme på at tale med klienten om i løbet af behandlingen og peger dels på muligheder, som behandleren har for at øge børnenes trivsel, selvom behandleren ikke har direkte kontakt til børnene. Vejledningen beskriver med andre ord de muligheder, alkoholbehandleren har for at støtte børnene gennem sit arbejde med forældre. Herudover har alkoholbehandleren andre muligheder: Dels gennem underretninger til kommunen og dels ved at inddrage ABC s alkoholkonsulenter og den pædagogiske konsulent, som (på projektbasis) er stillet til rådighed i Fyns Amt. Især den pædagogiske konsulent, men også alkoholkonsulenterne, kan bistå forældrene med at få kontakt til det kommunale system og de voksne, der til dagligt er tæt på barnet og dermed hjælpe dette personale til at se de muligheder, de har for at støtte barnet i hverdagen. Hermed skabes der muligheder for koordinering af de indsatser og muligheder, der allerede eksisterer, men som ikke altid er effektive nok, hvis de ikke bindes sammen. Anette Søgaard Nielsen Centerleder 3

4 Indledning Børn i familier med alkoholmisbrug er en særlig udsat gruppe med en større risiko for at opleve omsorgssvigt end børn i andre familier. For flertallet af de børn, der vokser op med alkoholmisbrugende forældre, har misbruget en stærk skadelig indflydelse på deres trivsel og udvikling, men kun et mindretal får støtte eller behandling. Generelt består dette mindretal af børn, der er direkte behandlingskrævende i klinisk forstand, og som derfor opfanges af det etablerede behandlingssystem (Christensen 2000). En stor gruppe børn i misbrugsfamilier gennemlever imidlertid en barndom med utilstrækkelige udviklingsmuligheder og med stor risiko for at udvikle alvorlige psykosociale problemer både som børn og senere i livet, fordi deres symptomer ikke er klare nok til at kalde på en særlig indsats. Det er formålet med denne guide at medvirke til en øget opmærksomhed overfor disse udsatte børn, først og fremmest ved at give alkoholbehandleren støtte til at vurdere den risiko for skadevirkninger på børnene, som forældres misbrug medfører, og dermed give behandleren et bedre grundlag for at videreformidle behov for støtteforanstaltninger til relevante instanser omkring barn og familie. Opmærksomheden omkring de særlige problemer, børn i familier med alkoholmisbrug har, er ikke et nyt problemfelt,men det er et nyt fokusområde i alkoholbehandlingen.vores viden om den betydning, forældres misbrug har for børns udvikling, er gennem de senere år blevet større, og såvel forskningsresultater som erfaringer fra behandling peger på, at en bedre indsats er nødvendig og kan nytte. Alkoholbehandleren er i den forbindelse vigtigere, end man måske umiddelbart antager. Behandleren kan ofte have en nøglerolle i forbindelse med erkendelsen af, at særlige støtteforanstaltninger for børn er påkrævet. Alkoholmisbrug er en relativ klar advarsel om risiko for store psykiske og sociale belastninger i en familie og deraf følgende forhøjet risiko for psykosociale problemer hos børn. Omvendt er psykosociale problemer hos børn ikke nødvendigvis i sig selv tegn på familiære belastninger, omsorgssvigt eller misbrug og heller ikke nødvendigvis et udtryk for behov for støtte i større omfang. En normaltfungerende familie vil som hovedregel have ressourcer til at være en tryg og sikker ramme omkring løsningen af problemer med børn uden behov for særlige foranstaltninger. Det er netop manglen på sådanne ressourcer, der er den vigtigste årsag til omsorgssvigt i alkoholfamilier. 4

5 I nogle tilfælde er omsorgssvigt i familien præget af misbrug så åbenbar, at behovet for støtteforanstaltninger er indlysende. I mange tilfælde er det imidlertid ikke synligt for en udenforstående, at en familie ikke fungerer normalt. Alkoholmisbrug er i vores kultur forbundet med skam, og derfor er både voksne og børn interesserede i så vidt muligt at skjule det for omgivelserne. Således kan børn fra familier med misbrug i mange tilfælde fremstå som relativ velfungerede,og hvis deres adfærd vækker bekymring i fx daginstitution og skole, forbindes dette langt fra altid med et alkoholmisbrug hos forældrene, i og med at dette er godt skjult. Af den grund betragtes disse børns adfærdsproblemer ikke uden videre som symptomer på forældres alkoholmisbrug. Når det forholder sig sådan, skyldes det også, at børn fra familier med misbrug ikke har en bestemt psykologisk profil. De har mange forskellige former for problemer og forstyrrelser, og det er ikke muligt at slutte sig til, at misbrugsproblemer er årsagen ud fra de symptomer, børn udviser. Det er med andre ord misbruget, der skaber det samlede billede, og kendskabet til alkoholmisbrug i familier er en væsentlig viden, når det skal vurderes, om et barn har behov for særlig støtte. Der er derfor god grund til, at alkoholbehandleren er opmærksom på den belastning, klientens familie og børn er udsat for som følge af alkoholmisbruget, og at behandleren i de tilfælde, hvor der er tegn på omsorgssvigt eller andre skadelige forhold, tager initiativer, der kan føre til, at barn og familie får den nødvendige støtte. Denne guide rummer en række forslag til, hvordan børns forhold kan inddrages under samtaler med klienter, og en beskrivelse af de signaler og symptomer, som giver grund til særlig opmærksomhed. Da alkoholbehandleren sjældent har direkte kontakt med familien eller med børnene, må vurderinger foretages ud fra klientens egne udsagn, kombineret med behandlerens professionelle viden om misbrugets konsekvenser for klientens sociale kompetencer og adfærd. Behandleren bør i denne sammenhæng forsøge at afdække de symptomer, som barnet udviser, og det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at barnets trivsel er helt afhængig af familiens funktion og belastningsgrad. Guidens opbygning I første del af denne guide beskrives den særlige dynamik, der hersker i familier med alkoholmisbrug, samt de mekanismer, der fører til omsorgssvigt, og de problemer der følger heraf. Her behandles også de typiske reaktioner og problemstillinger, som forældres alkoholmisbrug fører til hos børn. I guidens anden del beskrives det, hvad alkoholbehandleren bør være opmærksom på, når børns trivsel i klienternes familie undersøges, og der gives mere konkrete anvisninger til, hvorledes behandleren kan gribe undersøgelsen an i praksis. 5

6 Familier, børn og alkoholproblemer Familier med alkoholproblemer En stærkt belastet familie er i sig selv et klart tegn på, at der er behov for en særlig indsats overfor familiens børn. Det kan være stærkt skadeligt at vokse op i en familie med alkoholmisbrug, men det er ikke uden videre forbruget af alkohol, der er det største problem. Forældres beruselse kan medføre en række skræmmende og ubehagelige oplevelser for børn. Misbruget har imidlertid ofte større betydning gennem det tab af forældreevne, der er en følge af, at alkohol fylder stadig mere i såvel misbrugerens som i den øvrige families liv. Ofte implicerer et misbrug ikke alene, at alkoholmisbrugeren selv mister evnen til at interessere sig for sine nærmeste omgivelser for i stedet at koncentrere sig om sine problemer med at kontrollere drikkeriet. Også for en eventuelt partner, der ikke selv har alkoholproblemer, kan misbruget blive et så centralt omdrejningspunkt i hverdagen, at der ikke længere er overskud til at lytte til og opfylde børnenes behov. Et længerevarende alkoholmisbrug kan føre til at en stor og stadig voksende del af familiens aktiviteter koncentreres og fastlåses omkring foranstaltninger, der har med dette misbrug at gøre. Det kan være gentagne forsøg på at hindre drikkeriet eller forsøg på at mindske de psykiske og sociale konsekvenser heraf. I perioder kan det fx betyde, at familien må indrettes på at opfylde alle misbrugerens behov, således at der ikke bliver plads for normale familieaktiviteter. Alkoholmisbrug kan med andre ord føre til, at familiens primære funktion bliver at være rammen om alkoholmisbrugerens problemer med at håndtere misbruget (Steinglass 1987). Derved mister familien i større eller mindre grad sin evne til at være den centrale ramme om børns opvækst og udvikling. Sociale afvigelser Når børn, der vokser op i en familie præget af alkoholmisbrug, løber en større risiko for senere i livet at få psykiske og sociale problemer, herunder problemer med alkoholog stofmisbrug samt kriminalitet, skyldes det altså ikke alene den type hændelser, der umiddelbart kan forbindes med forældres beruselse. Det er mindst lige så betydningsfuldt for børns udvikling, at de i sådanne familier ikke får den hjælp, støtte og opmuntring fra voksne, der er nødvendig for en normal udvikling, og at de samtidig mister muligheden for at få erfaringer med vigtige aspekter af et normalt familieliv med gode relationer mellem familiens medlemmer og med de voksne som rollemodeller. Mange børn af alkoholmisbrugere fortæller senere i livet, at de som børn følte sig anderledes end andre, og at de ofte levede ensomme som mere eller mindre socialt udstødte. De oplevede en stor forskel på livet i deres egen og andres familie, og de var som følge deraf usikre på, hvordan man opførte sig i forskellige sammenhænge (Hansen 1990, Christensen 2000). De var tillige usikre på, hvordan man etablerede følelsesmæssige relationer eller svarede på følelsesmæssige kontaktforsøg fra andre. Dertil kom udstødning på grund af manglende mulighed for at leve op til almindelige forventninger fra omgivelserne med hensyn til fx hygiejne, forbrug og deltagelse i fælles sociale arrangementer. Alkoholmisbrug truer således ikke blot børn på grund af manglende omsorg, men også fordi misbruget ofte medfører, at barnet vokser op som en del af et socialt samliv, som er væsensforskellig fra andre familiers, og derved fratager barnet muligheden for at lære almindelige sociale regler og omgangsformer. 6

7 Psykiske belastninger Samtidig medfører et samliv med en alkoholmisbruger en lang række psykiske belastninger for de øvrige familiemedlemmer. For en eventuel voksen partner, der ikke selv er misbruger, sker det ofte, at samlivet fører til udvikling af symptomer på psykiske problemer som fx depressioner, især efter længere tid. Børn er generelt mere sårbare end voksne, og de har alt efter alder og udviklingsniveau sværere ved at forstå problemerne omkring misbruget. De oplever en hverdag præget af usikkerhed og forældrenes humørsvingninger. Usikkerheden stammer ikke mindst fra en mangel på konsekvens og skiftende regler og krav til børnene, som følger af at alkoholmisbrugerens behov bestemmer familiens rytme og livsmønster. For børn betyder det, at det kan være umuligt for dem at regne ud, hvilke reaktioner deres handling vil føre til, hvilket set i et udviklingsperspektiv kan have alvorlige konsekvenser. Et barn har brug for tryghed og tiltro til sine omgivelser for at udvikle sig. Det betyder, at et barn har behov for sikkerhed for, at forældre eller andre omsorgspersoner er til stede, passer på dem og er tilgængelige, når barnet har behov for det. Er det tilfældet, vil barnet naturligt udvikle sig bl.a. ved at søge nye udfordringer og afprøve sig selv i forvisningen om,at det er muligt at få støtte og hjælp, hvis der er behov for det. Hvis det ikke er tilfældet, vil barnets liv være præget af stress og usikkerhed, som kan ytre sig på mange forskellige måder. Ofte vil et barn i den situation være optaget af at forsøge på at skabe forudsigelighed i sin hverdag og forsøge at undgå forandringer eller konflikter enten gennem flugt eller gennem en overdrevet tilpasning. Forudsigelighed er en basal nødvendighed for sikkerhed. Et barn skal kunne forvente, at omgivelserne reagerer nogenlunde ens fra gang til gang, for at have mulighed for at lære at forstå verden og indrette sin adfærd og sine handlinger i den på en passende måde. En opvækst i et miljø, hvor andres adfærd ikke er til at forudsige, og hvor regler og grænser skifter fra situation til situation, eller hvor aftaler konstant svigtes, vil udøve en stærkt indflydelse på barnets tiltro til såvel omgivelserne som verden generelt. Da et barn tilegner sig adfærd og viden ved at agere i og med sine omgivelser,er en forudsætning for en normal udvikling derfor i høj grad afhængig af, at barnet møder normale reaktioner og oplever og lever i normale relationer. Det er ikke mindst vigtigt for barnets udvikling af selvværd og selvtillid, at dets følelser og ytringer tages alvorlige. Børn har forskellige behov i forskellige aldre, men det gælder for hele opvæksten, at børn har brug for omgivelser, der er opmærksomme på og forstår deres behov. Et barn, der lever i en familie, hvor forældrene ofte er berusede, eller hvor familielivet er så påvirket af alkoholmisbrug, at forældrene ikke magter at koncentrere sig om andet end sig selv, og derfor ikke kan indgå en løbende og stabil kontakt med barnet, løber en stor risiko for at få psykiske og følelsesmæssige problemer både som barn og senere i livet. For spædbørn er det selvsagt livsnødvendigt, at forældrene viser opmærksomhed overfor barnets signaler, og at de kan sætte deres egne behov til side, når pasning og pleje af barnet er påkrævet. Barnet har i denne livsperiode imidlertid også et stort behov for positiv følelsesmæssig kontakt, herunder for trøst og sikkerhed, men også for at kommunikere med andre fx gennem leg. Et lidt ældre barn har behov for forældre, der indgår i en aktiv og positiv interaktion både sprogligt og følelsesmæssigt. Der er behov for forældre, der både er tålmodige, lyttende og grænsesættende, for at barnet kan udfolde sin naturlige nysgerrighed og fx få lært reglerne for en normal social adfærd. 7

8 Skolebarnet har stadig behov for tæt følelsesmæssig kontakt, for at blive taget alvorlig og bekræftet, og behov for hjælp til at overholde mødetider, få lavet lektier mv. Teenagere kan være uhyre besværlige at leve sammen med, når deres behov for at gøre sig selvstændig og få egne meninger melder sig med fuld styrke. Så er der behov for tålmodighed og frirum, samt i endnu stærkere grad end yngre børn for at kunne leve op til de samme standarder med hensyn til livsstil og forbrug som andre teenagere. Forældreevne består bl.a. i at have en rimelig forståelse for børns udvikling, og for barnets forskellige behov i forskellige aldre. Det indebærer også, at forældrene har overskud til at indgå i et stabilt samspil med barnet, og derved følge og støtte dets udvikling trin for trin. Barnet udvikler sig på alle alderstrin ved at eksperimentere og forsøge sig frem i samspil med sine omgivelser, og barnet er afhængige af den tilbagemelding, det får fra disse omgivelser. Inkonsekvens og skiftende reaktioner kan fratage det muligheden for at forstå omverdenen og handle på en passende måde i forhold til den, eller tvinge det til at afvise omverdenens reaktioner og derved muligheden for at tilpasse sig nye sammenhænge. En opvækst i usikkerhed kan betyde, at barnet grundlæggende kan miste tiltroen til tilværelsen og tilliden til sig selv. Det kan på den anden side også føre til en ekstrem tilpasningsevne, hvor barnet forsøger at aflæse og tilpasse sig selv de mindste tegn på andres ønsker, behov eller utilfredshed. Nogle børn udvikler i den sammenhæng tillige evnen til både i barndommen og senere i livet helt at tilsidesætte sine egne behov og for enhver pris undgå at være besværlig. 8

9 Børn i alkoholfamilier Opvæksten i en familie med alkoholmisbrug er præget af et komplekst samspil af omsorgssvigt med sociale og psykiske belastninger, der ikke lader sig sammenfatte i en enkelt model. Der er dog i litteraturen enighed om en række generelle træk: uforudsigelighed fordrejet forhold til virkeligheden angst uklar ansvarsfordeling og rolleombytning højt konfliktniveau skyldfølelse social afvigelse skamfølelse Disse træk er ikke skarpt adskilte i den konkrete virkelighed, men blander sig og forstærker hinanden. I det følgende skal de kort gennemgås. Uforudsigelighed Forældreevnen er forskellig alt efter mængden af alkoholindtagelse. Når alkoholmisbrugeren er ædru kan han eller hun udvise forældreevner, som ikke er tilstede under beruselse. For børn er disse skift skræmmende, og de fører til evige bekymringer. Barnet kan møde en tålmodig og forstående forælder i nogle situationer, for på et senere tidspunkt at møde det modsatte. På nogle tidspunkter vil barnet have omsorgsfulde forældre, der sørger for at tilfredsstille barnets elementære behov, mens det på andre tidspunkter vil møde en alkoholpåvirket mor eller far, der enten ikke er i stand til at opfylde barnets behov eller ikke har forståelse for disse. Tilsvarende kan barnet det ene øjeblik få ros, for i det næste at blive bebrejdet, uden at barnet ændrer sin egen adfærd. Barnet vil ofte forsøge at lære sig det mønster, som alkoholmisbrugerens adfærd følger, og anvender al sin energi på at forsøge at forudsige de voksnes reaktionsmønstre og blive ekspert på misbrugerens drikkemønster og humørsvingninger, så vidt dette er muligt. De forandringer, som vedvarende alkoholmisbrug indebærer, eller de svingninger, som forsøgene på at kontrollere forbruget af alkohol bevirker, gør at disse forsøg som hovedregel er dømt til at mislykkes. I forhold til kammerater og venner betyder misbruget, at barnet har svært ved at vide, hvornår det er muligt at tage kammerater med hjem. Nogle dage vil det være uproblematisk, mens det andre dage vil være pinligt. Kammeraternes oplevelser vil selvsagt have indflydelse på, om de overhovedet ønsker at komme i hjemmet. Børn i misbrugsfamilier vil også typisk blive udsat for gentagne aftalesvigt, der svækker deres tillid til voksne. Fordrejet forhold til virkeligheden Alkoholmisbrugere har en tendens til at pynte på eller fordreje sit forhold til virkeligheden og særligt til misbruget både udenfor og indenfor familien. Alkoholproblemerne vil ofte blive forsøgt bortforklaret eller direkte afvist, ligesom hændelser i relation til beruselse benægtes eller fordrejes. Det kan ske i en sådan grad, at barnet begynder at tvivle på sin egen dømmekraft og evne til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Sideløbende oplever barnet ofte, at forældres problemer skjules overfor omverdenen, så der gælder én sandhed indenfor hjemmets vægge, og en anden udenfor, så barnet vænner sig til, at usandhed er et brugbart redskab i omgang med andre. Det sker heller ikke sjældent, at alkoholmisbrugere skubber ansvaret for sit misbrug og sine handlinger fra sig og giver partner og børn skylden for problemerne. 9

10 Angst Når det, barnet ser og hører, bliver benægtet eller omformuleret, og når dagligdagen ikke er forudsigelig, medfører det en grundlæggende utryghed, der fører til en evig tilstand af angst. Dette forstærkes, hvis uforudsigeligheden også er forbundet med trusler mod barnet selv i form af fysisk vold. Ofte er voldelige forældre meget omsorgsfulde og tenderer mod det overforkælende i visse situationer, mens de lynhurtigt og uforudsigeligt for barnet kan skifte til det voldelige. Generelt er der i familier med alkoholmisbrug større forekomst af fysisk vold og andre trusler som fx incest. Psykisk vold er ligeledes udbredt i forbindelse med misbrug. Denne type vold kan strække sig over et bredt spektrum fra trusler om fratagelse af aktivitetsmuligheder over truslen om at den voksne vil forlade barnet og overlade det til andre, til trusler om, at den voksne vil begå vold mod sig selv eller selvmord. Det sidstnævnte bidrager til den angst, som alle børn af misbrugere nærer for, at der skal tilstøde deres forældre noget under beruselsen, og mange børn af alkoholmisbrugere påtager sig i den sammenhæng ansvar for forældrene, fx ved at våge over dem under beruselsen. Er barnet fraværende under misbrugerens beruselse, fx i skole, så der ikke er chance for hele tiden at tjekke misbrugerens tilstand, kan det forøge angsten. Barnet kan også være bange for, konsekvenserne af, at nogen skal opdage, hvordan det virkeligt ser ud i deres familie, og for at undgå det, kan barnet lægge stor energi i at sørge for, at omgivelserne ikke opdager, når forældrene er påvirkede. Denne angst har ofte sammenhæng med frygten for, at familien går i opløsning, hvis nogen opdager familiens hemmelighed, hvilket kan være en direkte følge af, at forældrene har fortalt barnet, at familiens fortsatte beståen er afhængig af, om barnet er i stand til at bevare hemmeligheden. Barnet lever således et dobbeltliv. Uklar ansvarsfordeling og rolleombytning De voksne familiemedlemmers tab af forældreevne kan fremkalde en uklar fordeling af det ansvar, der normalt vil være mellem voksne og børn i en familie. Børn kan være tvunget til selv at varetage en række af de opgaver, der i andre familier naturligt er forældrenes ansvar, så som overholdelse af rutiner, spise- og sovetider samt praktiske opgaver med mad, indkøb og tøjvask. I nogle tilfælde vil børn allerede inden skolealderen være nødt til at påtage sig sådanne opgaver. Der vil i mange tilfælde være vendt fuldstændig op og ned på, hvad der er forældrenes ansvar, og hvad der er barnets. Det kan strække sig til, at et barn må tage ansvaret for både sig selv og søskende, og i nogle tilfælde tillige for misbrugeren, sådan at barnet sørger for, at alkoholmisbrugere bringes i seng, skifter tøj osv. Misbrugeren vil ofte opfatte disse børn som meget hjælpsomme og gode børn, men denne rolleombytning kan over tid blive til krav om, at barnet til enhver tid lever op til misbrugerens behov. I familier med kun én voksen risikerer børn tillige at blive inddraget i den voksnes følelsesmæssig problemer på lige fod med en voksen. Børn magter naturligvis langt fra at påtage sig et voksent ansvar for familien. Det ligger langt over deres naturlige formåen, såvel fysisk som kognitivt eller følelsesmæssigt. Rolleombytning må betragtes som en stor psykisk belastning for børn, som kan være vanskelig at afdække, fordi børnene tilsyneladende lever op til rollen og ofte fungerer godt uden for hjemmet. Disse børn vil også gøre alt, hvad de kan for at dække over og forsvare forældrene. 10

11 Højt konfliktniveau Misbrugsfamilier har ofte et højt konfliktniveau med tilbagevendende skænderier, enten om alkoholproblemer eller de mange følgevirkninger heraf. Som nævnt kan det være forbundet med fysisk vold, der kan gå ud over såvel børnene som misbrugerens partner. Skænderier vil ofte medføre urimelige beskyldninger eller trusler, der virker uhyre skræmmende på børn, som ofte frygter mere for de voksnes helbred end for sit eget. Konflikter behøver imidlertid ikke være af en højlydt art. Der kan lige såvel være tale om en dyb følelsesmæssig kulde mellem familiens medlemmer, som betyder at der kun sjældent kommunikeres og slet ikke om følelsesmæssige forhold. På samme måde kan kommunikation blive undgået af voksne eller børn, for ikke at fremkalde konflikter. Tavse familier er lige så typiske som det modsatte, og den skadelige påvirkning af børns udvikling er ikke mindre. Den måde, familiens samliv fungerer på, har stor indflydelse på, hvad børn lærer om familieliv og sociale relationer. Skyldfølelse Det er mere reglen end undtagelsen, at børn i alkoholfamilier føler, at de har en stor del af skylden for, at en eller begge forældre er alkoholmisbrugere, eller for at forholdet mellem forældrene er dårligt. I barnets logik, ville familiens problemer blive løst, hvis blot det var et bedre barn, der opførte sig ordentlig eller bedre levede op til sit ansvar. Børn forsøger bl.a. af den grund at undgå at være til besvær, i den tro, at det kan hindre forældrenes drikkeri. For at det kan ske, gør barnet en stor indsats for at analysere sig frem til, hvad det er det har gjort forkert og givet årsag til misbruget. Skyldfølelsen er i sig selv en belastning og samtidig medvirkende til, at børn har vanskeligt ved at få et realistisk forhold til sig selv og de sociale relationer, det indgår i. Social afvigelse Som nævnt tidligere betyder opvæksten i en familie med misbrug, at barnet ikke kender til livet i en almindelig familie. Det kan gælde både med hensyn til sociale normer, fx for hygiejne, bordskik, måden man spiser civiliseret på, hvordan man tiltaler hinanden samt traditioner og regler ved vigtige sociale begivenheder som fødselsdage og jul. Umiddelbart vil deltagelse i sådanne begivenheder nemt kunne bekræfte barnet i, at det er anderledes og alt efter alder føre til at det isolerer sig yderligere. Skamfølelse Såvel misbruget og anderledesheden kan bidrage til barnets følelse af skam. Familiens livsstil og opførsel kan være meget anderledes end andres, ligesom forældre, der er berusede i situationer, hvor det ikke er socialt acceptabelt, opleves som pinligt og socialt stemplende. Barnet skammer sig, hvis berusede forældre deltager i sociale arrangementer som fx forældremøder eller udflugter, besøg hos familier og venner eller ved afholdelse af sociale arrangementer i hjemmet. Barnet vil forsøge at dække over og helst undgå sådanne situationer. I dagens samfund kan man nemt overse den skamfølelse, der er forbundet med økonomiske problemer. De bør imidlertid ikke glemmes, da de kan have afgørende betydning for barnet. Betydning af en livsstil, der kan leve op til omgivelsernes forventning og dermed sikre i det mindste et udgangspunkt for deltagelse i sociale fællesskaber med kammerater og venner, må stadig betragtes som en vigtig støtteforanstaltning. 11

12 Hvordan viser børns problemer sig Børn i familier med alkoholmisbrug har som tidligere nævnt ikke en bestemt psykologisk profil, men udviser mange forskelligartede tegn på og grader af trivselsproblemer. Som nævnt i indledningen er de symptomer på mistrivsel, som børn i misbrugsfamilier udviser, ikke specifikke for alkoholmisbrug. De svarer til de symptomer, børn, der udsættes for omsorgssvigt generelt har, herunder børn i familier præget af vold, børn med psykisk syge forældre eller børn fra familier, der af andre grunde er dysfunktionelle. Det peger på det forhold, at det ikke er alkoholforbruget i sig selv, der er problemet, men de påvirkninger af psykisk, social eller anden art, som alkoholmisbruget udøver på familien. Billedet bliver endnu mere broget af det faktum, at børns reaktioner på samlivet med misbrugere viser sig helt forskelligt, eksempelvis enten som en udadreagerende adfærd, der volder besvær for omgivelserne, eller som det modsatte i form af en ekstrem tilpasning, der skaber problemer. Børn af misbrugere har dog en højere forekomst af følgende symptomer (Mortensen 1993): angst og tristhed lavt selvværd adfærdsvanskeligheder skoleproblemer manglende koncentration udadreagerende adfærd depression søvnproblemer og mareridt rusmiddelproblemer kriminalitet Det hører med til billedet, at ca. halvdelen af børn i familier med misbrug ikke synes at have problemer i et omfang, der nødvendiggør særlige foranstaltninger. Det er en belastning for alle børn, at vokse op i en familie med alkoholmisbrug, men undersøgelser har vist, at det ikke påvirker alle børn lige meget. Ca. 50% klarer sig tilsyneladende rimeligt, også senere i livet. Nogen endelig forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan, findes ikke, men det er sandsynligt at tilstedeværelsen af en nær omsorgsperson (en af forældrene, et nært familiemedlem, en lærer eller pædagog), som barnet kan tale med, bl.a. om de problemer, familien har, gør en stor forskel. 12

13 Alkoholbehandlingen og børn i alkoholfamilier Hvad skal alkoholbehandleren være opmærksom på Da behandleren ikke kan undersøge børnene selv, må denne i stedet være opmærksom på en række forhold, som kan give et billede af børns opvækstvilkår i klientens familie. I nogle tilfælde vil det være indlysende, at der er behov for en akut indsats, fordi misbrugsproblemerne tydeligt gør klienten uegnet til at have omsorg for børn. I andre tilfælde er det tilsvarende åbenbart, at alkoholmisbruget destabiliserer eller destruerer de sociale relationer i familien, således at der er god grund til bekymring for børnenes velfærd. I sådanne tilfælde er en underretning til de sociale myndigheder påkrævet (jf. den udvidede underretningspligt). I de fleste sager vil der imidlertid ikke være sådanne klare tegn på en trussel mod børns trivsel og velfærd, hvorfor behandleren i samarbejde med klienten må søge at danne sig et indtryk af den belastning familien er udsat for, og hvorledes det påvirker børn.vurderingen skal naturligvis altid ske med behandlerens viden om alkoholmisbrugeres generelle adfærdsmønstre og troværdighed i baghovedet. En sådan undersøgelse kan omfatte en række trin, som her først beskrives overordnet og efterfølgende konkretiseres: 1 Har klienten helt eller delvist ansvar for mindreårige børn Herunder drejer det sig ikke kun om, hvorvidt der er hjemmeboende børn, men også om eventuelle delebørn eller samkvemsret. Omfanget af samværet er her ikke alene afgørende for, om der kan være tale om en påvirkning. En forældre, der gennem en længere periode har haft central betydning i et barns liv, kan stadig have afgørende indflydelse på barnets psykiske velbefindende. Det kan for det første ikke udelukkes, at såvel skyldfølelse som angsten for, hvad der kan ske med en far eller mor, som barnet har mindre eller måske kun spordisk kontakt med, kan blive forstørret, når samlivet ophører, og barnet ikke længere kan tjekke misbrugerens situation. For det andet kan selv et kortvarigt samvær, hvor barnet genoplever et tidligere fastlåst samlivsmønster, sætte barnet tilbage i en ellers positiv udvikling. Er samlivet ophørt for nyligt, kan der derudover stadig være eftervirkninger for barnet, og derfor grund til at afdække dette med henblik på eventuelle initiativer. 2Har klienten det reelle ansvar for børnene Selv om klienten lever i et parforhold er det ikke ensbetydende med, at denne har det reelle ansvar for barnets hverdag og udvikling. Hvis misbrugerens samlever ikke selv er misbruger, vil vedkommende ofte være den, der er barnets nærmeste omsorgsperson, som sørger for barnets fysiske behov for mad, søvn mv., eller for de følelsesmæssige behov for kontakt. Har klientens partner det reelle ansvar, bør det undersøges, i hvor høj grad vedkommende er i stand til at udfylde denne rolle, både praktisk med hensyn til tid og psykisk. Er klienten den nærmeste omsorgsperson, eller er partneren forhindret i at udfylde rollen, er det grund til særlig opmærksomhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at børn i alle aldre kan påvirkes af misbrugsproblemerne. 13

14 4Hvordan er familien ramt af misbruget Har klienten omsorgsevne Kan klienten drage omsorg for børn fysisk, praktisk, psykisk og følelsesmæssigt. Dette er af større betydning, hvis klienten har det reelle ansvar for børn, men det kan under alle omstændigheder være nødvendigt under samtalen med klienten at være opmærksom på dennes omsorgs- og forældreevne, herunder om klienten er i besiddelse af forståelse for børn og er i besiddelse af den nødvendige viden om deres behov samt har acceptable holdninger til børn og børneopdragelse. Klienten kan også have psykiske problemer, uafhængig af alkoholproblemet. Belastningsgraden i familien og dermed for børnene afhænger selvsagt af en lang række faktorer, herunder klientens tilstand, misbrugets karakter og varighed samt partnerens belastningsgrad. Familier, som er stærkt fokuseret på misbrugerens behov, således at det mindsker andre typer af familieaktiviteter og udadvendte sociale kontakter og/eller styrer familiens tidsrytmer, vil der alt andet lige være grund til at opholde sig ved. Risikoen for at en partner uden misbrug har psykiske problemer, vil være større, hvilket indebærer stor sandsynlighed for, at børn ikke har en tilstrækkelig voksenkontakt. Er partneren under behandling for psykiske problemer, er denne risiko overhængende. Familier præget af vold eller voldsomme konflikter er ligeledes et faresignal, og det samme er tilfældet for familier, hvor forholdet mellem medlemmerne er på frysepunktet. Hvordan er barnets adfærd og reaktionsmønstre Viser barnet typiske tegn på dårlig trivsel. Forudsætningen for en afdækning af barnets adfærd er i sagens natur, at klienten er samarbejdsvillig og troværdig på dette punkt. Børn er i udpræget grad en privat sag for nogle, som ikke ønsker fremmed indblanding eller rådgivning. De fleste forældre, der er misbrugere, er imidlertid bekymrede på deres børns vegne. De nærer ofte frygt for, hvordan det skal gå børnene i fremtiden, og for de fleste er forholdet til børnene forbundet med dårlig samvittighed og store følelsesmæssige problemer. Forældre kan, uanset om de er misbrugere eller ikke, have svært ved at erkende, at deres egne børn har problemer. Hos de fleste vil det føles som et personligt nederlag, hvis man ikke magter at skabe gode vilkår for børns opvækst. Det kan være endnu vanskeligere for misbrugere at nå til en sådan erkendelse, der som regel vil betyde, at de må se i øjnene, at de selv i og med deres adfærd udgør en trussel mod egne børn. Nogle misbrugere vil hævde, at børnene ikke kender til eller påvirkes af alkoholmisbruget, hvilket efter al sandsynlighed ikke står til troende. Frygten for, hvad misbruget kan betyde for børnene på længere sigt, og håbet om at det kan forebygges, vil alligevel ofte gøre, at klienten er villig til at samarbejde. Hvis klienten i påfaldende grad viger uden om ethvert samarbejde på det punkt, må en konkret vurdering afgøre om det giver grund til særlig opmærksomhed. I arbejdet med at afdække barnets trivsel er forældre som nævnt ikke altid de nærmeste til at se problemerne. Informationer om, at andre omsorgspersoner omkring barnet, fx pædagoger eller lærere, udtrykker bekymring for eller påpeger problemer med barnet, kan være et vigtigt pejlemærke. Fraværet af en fortrolig, som barnet kan tale med om såvel misbruget som sine egne bekymringer og følelser, bør også ses som et tegn på behov for støtte.

15 6Kan klienten iværksætte forandringer Er klienten i stand til at tage initiativer, der kan skabe bedre opvækstvilkår for børn. Forskning viser, at en afhjælpning af alkoholproblemet virker stabiliserende på familielivet og dermed på børns trivsel (Christensen 2000). Ophøret af misbrug gør det imidlertid ikke i sig selv. Det kræver også, at barnets behov rent faktisk bliver taget alvorlige, hvilket ofte vil ske af sig selv i familier, hvor der stadig findes ressourcer. I andre familier betyder afhjælpning af misbruget ikke automatisk, at forældrene bliver i stand til at skabe tryggere rammer omkring barnet. Selve behandlingen vil føre til forandringer i familien og i forholdet mellem børn og voksne, som kan medføre en ny usikkerhed, særligt for børn, der ikke forstår processen eller ikke ved, at en behandling er i gang. For mange børn vil enhver forandring opleves som faretruende, fordi det truer det mønster af orden, de har brugt stor energi på at opbygge i deres relationer med misbrugeren. Børn oplever også at afvænning kan betyde en større forandring i deres forhold til den af forældrene, der eventuelt ikke er misbruger, og som de hidtil har haft et tæt og fortroligt forhold til, fordi denne pludselig fokuserer på den tørlagte misbruger, også når det handler om følelser. I de mange tilfælde, hvor behandlingen ikke umiddelbart lykkes, kan der være tale om en alvorlig forværring af børnenes forhold, dels fordi såvel misbrugeren som en eventuel partner desillusioneres og opgiver troen på forandring, og dels fordi børn i en sådan situation ligeledes taber troen på, at forholdene i familien kan forbedres. I mange familier vil det være nødvendig med støtte og vejledning udefra, både hvis alkoholmisbruget fortsætter, og hvis afvænning lykkes helt eller delvist. For børn i alkoholfamilier er det ikke nok, at klienten er i stand til at erkende problemerne i familien. Det er afgørende, om klienten eller en eventuel partner er i stand til at tage initiativer, der kan forandre og forbedre de forhold og det følelsesmæssige klima, barnet lever i. Sådanne initiativer kan være forandringer i klientens og familiens interne samliv, men det kan lige såvel være initiativer, der sikrer familien hjælp og støtte udefra. Der kan fx være tale om at anmode om og få hjælp fra personalet i daginstitutioner, i skolen eller fra de sociale myndigheder. Det vil normalt være at foretrække, at klienten selv sætter disse forandringer i værk, men er klienten ikke i stand til at tage sådanne initiativer, bør der ske en underretning til de sociale myndigheder, således at støtteforanstaltninger kan sættes i gang. I den forbindelse er det værd at overveje muligheden af, at støtte og vejledning til familien, kan bringe denne op på et bedre funktionsniveau, og derigennem kan få betydning for alkoholmisbrugerens chancer for at bekæmpe misbruget. 15

16 Familier med særlig risiko Vurderingen af om der bør tages initiativ til at inddrage andre instanser i en sag må foretages ud fra de konkrete informationer. Der er imidlertid grund til særlig opmærksomhed over for familier, hvor en eller flere af følgende kriterier er opfyldt: begge forældre er alkoholmisbrugere enlige forældre med alkoholproblemer misbrugerens partner har psykiske eller fysiske helbredsproblemer og evt. er under behandling familien har få eller ingen social kontakt til andre en eller begge forældrene savner normale omsorgseller forældreevner familien har et højt konfliktniveau evt. med forekomst af fysisk vold mange sociale arrangementer i hjemmet koncentreret om alkohol arbejdsløshed og/eller økonomiske problemer barnets omsorgspersoner i daginstitution, skole eller lignende udtrykker klar og vedvarende bekymring I sådanne familier er der stor sandsynlighed for, at børn lever under stærkt belastende opvækstvilkår med behov for eksterne støtteforanstaltninger. 16

17 Kortlægning af børns trivsel Orientering af klienten Børns trivsel er for de fleste forældre i dag et følsomt emne, som de sjældent ønsker, at udenforstående blander sig i, uden at de har bedt om det. Det gælder naturligvis også for forældre med alkoholproblemer.at blande familie og børn ind i alkoholbehandlingen kan af en alkoholklient opleves som ubehagelig eller måske ligefrem som en trussel, og derfor kan det føre til tilbageholdenhed, og måske betyde risiko for, at klienten trækker sig fra behandlingen. Nogle klienter vil se børn og familie som behandlingen uvedkommende, fordi de betragter misbruget og bekæmpelsen heraf som deres eget problem. For andre kan en væsentlig årsag til, at de ikke ønsker deres børns forhold inddraget i behandlingen, være frygten for konsekvenserne af offentlige myndigheders indsigt i familiens og børnenes vilkår, herunder ikke mindst for en fjernelse af børnene. Det vil især være tilfældet, hvis personer, der har omsorg for barnet uden for hjemmet (pædagoger, sundhedsplejersker, lærere eller familiemedlemmer) allerede har udtrykt bekymring for barnets trivsel. Det kan derfor være vigtigt, at det gøres klart for klienten, at spørgsmålet om børns trivsel tages op med sigte på en reel støtte og hjælp, hvis der er behov herfor, og at det sker på baggrund af viden om, at børn i familier med alkoholmisbrug ofte har brug for særlig støtte i en periode. Hvis klienten viser tydelige tegn på ubehag ved, at spørgsmål om børn og familie berøres, kan det være bedst at rejse spørgsmålet om frygten for konsekvenser direkte. Det er tilrådeligt, at spørgsmålet om klientens børn bringes på banen allerede ved den samtale, der finder sted, når behandlingen påbegyndes, eventuelt som en obligatorisk del af registreringen af klientens forhold. En sådan fremgangsmåde kan være med til at sikre, at det ikke virker overraskende på klienten, når behandleren senere stiller spørgsmål om børn og deres trivsel. Erfaringer fra behandlingspraksis viser, at forældre normalt ikke finder en basal kortlægning af familieforhold unaturlig. I de fleste tilfælde vil det være på sin plads at fortælle klienten, hvorfor der stilles spørgsmål om børns forhold. Det afhænger af den konkrete klient, hvad der er nødvendigt at fremføre, men følgende punkter er eksempler på informationer, der kan gives i denne forbindelse problemstillingen berøres med det formål at sikre børnene og deres fremtid der er sikker viden om, at børn meget ofte påvirkes af alkoholmisbruget i større eller mindre grad ikke alle børn påvirkes, og i de fleste tilfælde skal der kun relativ lidt til for at forbedre forholdene spørgsmålet tages op med sigte på at støtte klienten i at blive en bedre forældre, der kan skabe bedre rammer om barnets opvækst i familien, eventuelt på trods af alkoholmisbruget behandlerens ønske er i samarbejde med klienten at afdække, om der er problemer for familie og børn på grund af misbruget, og at behandler og klient i givet fald i samarbejde prøver at finde løsninger det kan gøres klart for klienten, at der findes reelle muligheder for hjælp og støtte, både psykisk, socialt og økonomisk hvis støtte fra de sociale myndigheder skønnes påkrævet, er det vigtigt at understrege, at en sådan hjælp altid vil sigte på at yde støtte til at holde familien samlet det vil altid styrke muligheden for at undgå senere problemer med de sociale myndigheder, hvis der tages imod støtte 17

18 Kortlægning en integreret del af klientsamtalen En kortlægning af børns trivsel i familien kan foretages trin for trin i et stræk, men det vil sjældent være muligt eller tilrådeligt, at processen forløber sådan. Behandleren må overveje, hvornår temaet om børn og familier bedst kan tages op i løbet af behandlingen, og ideelt set vil det være at foretrække, at relevante emner inddrages, hvor det falder naturligt i samtalerne med klienten, når spørgsmål vedrørende familien alligevel berøres. Der vil i løbet af behandlingssamtalerne med klienten fremkomme informationer, der bidrager til dannelsen af et billede af klientens familiebaggrund, familiens samliv og børns trivsel. Det følgende skal derfor betragtes som en oversigt over emner, som kan være relevante for behandleren at have viden om i forbindelse med vurderingen af, om der er grund til at opfordre klienten til at tage initiativ til at få støtte eller baggrund for at viderebringe en bekymring til relevante instanser på barnets eller børnenes vegne. Emnerne må den enkelte behandler løbende sammenholde med de foregående beskrivelser i denne guide af trusler mod børns opvækst og udvikling. Sigtet med kortlægningen bør være, at behandleren i hvert enkelt tilfælde danner sig et samlet billede af børns situation i de konkrete familier. 1bor klienten fast sammen med børn Undersøgelsen af klientens omsorgforpligtigelser vil naturligt omfatte følgende aspekter: er klienten enlig eller samlevende hvad er børnenes alder har klienten delebørn eller samkvemsret - hvor ofte ser klienten disse børn - hvor lang tid af gangen opholder børnene sig hos klienten 2Klientens ansvar for omsorgsopgaver, herunder fordelingen af disse mellem klienten, en eventuel samlever eller børn kan undersøges gennem afdækning af, hvem der primært varetager en række almindelige opgaver omkring børn i familien. Om disse opgaver varetages, og hvordan det sker, kan være væsentligt for den samlede bedømmelse af børns vilkår. Opgaver omfatter fx praktiske omsorgsopgaver, herunder fx hvem tager sig af - madlavning - sengetider og sengelægning - vækning og morgenmad - lektiehjælp - hygiejne - daglige indkøb - indkøb af tøj, legetøj og lignende til barnet følelsesmæssig omsorg, herunder hvem der fx - samtaler med barnet om oplevelser i daginstitution, skole og fritid - leger og igangsætter andre spontane aktiviteter med barnet - arrangerer aktiviteter i og udenfor hjemmet - yder barnet støtte ved problemer - står for irettesættelser og sanktioner 18

19 3Klientens omsorgsevne bør vurderes ud fra misbrugets karakter og klientens psykiske tilstand og kan støttes af en afdækning af klientens viden om og holdning til børn og opdragelse, som fx udtrykkes forståelse for, at børn har særlige behov skelnes klart mellem krav til børn og krav til voksne stilles realistiske og nogenlunde aldersvarende krav til børn er forventningerne til børns kunnen og færdigheder rimelige udtrykkes forståelse for aldersforskelles betydning 4 Familiens belastningsgrad må vurderes dels ud fra misbrugets karakter og omfang, og dels ud fra en konkret undersøgelse af typiske problemstillinger i misbrugsfamilier. Det kan være vanskeligt at tale med klienten om disse forhold. Spørgsmål vedrørende misbrugets forløb, klientens samliv med en eventuel partner, og klientens forhold til børnene i familien vil ofte være en indfaldsvinkel, som kan give en fornemmelse af eventuelle problemers karakter og omfang. Ligeledes vil samtale om almindelige og dagligdags problemer med børn kunne bidrage til et samlet billede af familiens situation. I hvor høj grad familien er indrettet efter misbrugerens behov og rytme kan bl.a. undersøges gennem spørgsmål om prioriteringer af sociale aktiviteter og traditioner. Områder der kan berøres er fx Familiens dagligliv deltager klienten i familielivet spiser familien sammen dagligt hvordan forløber perioder med beruselse i hvilken udstrækning involveres familien, herunder børn, misbrugerens livsmønster og i perioder med beruselse hvordan forløber perioden uden misbrug har klientens samlever alkoholproblemer eller psykiske problemer Konflikter med børn hvad beskriver klienten som typiske problemer med sine børn - hvad opfatter klienten som mest besværlig aktuelt - hvad gør klienten i situationer, hvor børn er til besvær hvilke sanktioner anvendes i familien opfattes børnenes adfærd som en væsentlig årsag til konflikter i familien oplever klienten sine børn som en central hjælp og støtte i dagligdagen - i hvilket omfang - hvilke eksempler kan klienten konkret beskrive 19

20 Konflikter mellem familiens voksne hvordan fungerer samlivet mellem de voksne - er der fx gentagne konflikter, og hvordan - beskriver klienten deres karakter - taler de voksne ikke sammen forekommer der fysisk og psykisk vold i familien - er der gentagne tilfælde af fysisk vold mellem de voksne - anvendes fysisk vold som løsning på konflikter med børn - udsættes børn for gentagne trusler og sanktioner i form af vold Klientens samarbejde med pædagogerne, lærerne mv. er klientens børn i dagpleje, børnehave, skole og SFO - har personalet i daginstitution eller skole talt om problemer med børnene eller udtrykt bekymring for dets trivsel - hvilke problemer har været bragt på bane - er personalet eventuelt bekendt med klientens alkoholproblem - deltager klienten eller samleveren i forældremøder, konsultationer og sociale arrangementer Fritid og fritidsaktiviteter deltager familien i sociale aktiviteter med andre familiemedlemmer, venner eller bekendte får familien besøg arrangerer og gennemfører familien fælles aktiviteter såvel i hjemmet som udenfor går klientens børn til fritidsaktiviteter - deltager de regelmæssigt - er der praktiske eller økonomiske forhindringer for deres deltagelse fejrer familien fødselsdage eller andre højtider - arrangeres børnefødselsdage med deltagelse af familie og kammerater - hvordan forløber højtider holder familien ferier 20