Havvindmøller Danske erfaringer og løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havvindmøller Danske erfaringer og løsninger"

Transkript

1 Havvindmøller Danske erfaringer og løsninger

2 INDHOLD Forord af transport- og energiminister Flemming Hansen 1 Havvindmøllepolitik i Danmark 2 Status på vindmølleudbygningen i Danmark 3 Markedsbaserede procedurer for nye havvindmølleparker i Danmark 7 Fra plan til projekt 10 Havvindmøllers påvirkning af miljøet 12 Nettilslutning, adgang til nettet og systemindpasning 16 Vindmølleøkonomi og prisafregning 20 En betydelig industrisektor 24 Forskning og udvikling 27 Få flere informationer om havvindmøller på Internettet 32 Havvindmøller Danske erfaringer og løsninger Udgivet af Energistyrelsen oktober 2005 Amaliegade København K. Telefon: Telefax: Web: ISBN: www Publikationen findes kun i elektronisk udgave, der kan downloades fra Energistyrelsens Netboghandel Redaktion: Elizabeth Hagemann og Pia C. Jensen, Energistyrelsen, og journalist Steen Hartvig Jacobsen, Kommunikationsbureauet Rubrik Fotos omslag: Jan Kofod Winther Forsiden viser verdens hidtil største havvindmøllepark Nysted med en installeret effekt på ca. 165 MW. Bageste inderside viser det indre København i 2001 med Middelgrunden i baggrunden. Layout: Brandpunkt ais

3 FORORD FRA VINDMØLLE TIL VINDKRAFTVÆRK Danmark er kommet langt siden 1980 erne, hvor størstedelen af elforbruget var baseret på kul, og hvor forsuring af skove og søer var et vigtigt tema i miljødebatten. I dag bidrager vedvarende energi med 28 % til den danske elforsyning, hvoraf 19 procentpoint kommer fra vindkraft. Vindmøllerne produceres af store industrivirksomheder, som har skabt vækst og arbejdspladser i Danmark. Regeringen ønsker, at udbygningen med vindmøller i altovervejende grad skal bygge på markedsbaserede rammevilkår. En udbygning af vindkraft efter markedets behov vil være langt det mest effektive middel til at sikre den langsigtede omstilling af forsyningssystemet til vedvarende energi. Det vil samtidig være den bedste løftestang for, at vores vindmølleindustri også i de kommende år kan have succes på eksportmarkederne. Vindkraft bliver til stadighed mere og mere konkurrencedygtig i forhold til traditionelle elproduktionsteknologier. Med høje oliepriser og høje CO 2 -kvotepriser kan andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning komme op mod 80 % i En stor del af udbygningen vil ske i form af store vindmølleparker på havet, hvor vindressourcerne er bedre, og det er lettere at placere møllerne i harmoni med det omgivende miljø. Vindkraft producerer i sagens natur elektricitet, som vinden blæser. Det bliver en stor udfordring for systemansvaret at sikre, at vores elsystem kan indpasse de forventede stigende mængder vindkraft. Regeringen ønsker at udbygge elsystemet og fremme en fleksibel styring af elproduktion og forbrug, så de stigende mængder vindkraft udnyttes bedst muligt. Via en målrettet regional planlægning og udpegning af potentielle placeringer for havvindmølleparker skal der sikres plads til de nye vindmøller. I denne publikation fortælles om de danske erfaringer med havvindmøller, og de udfordringer og problemer i forhold til net, økonomi og miljøspørgsmål, som Danmark har håndteret gennem de seneste 25 år. Flemming Hansen Transport- og energiminister SCENARIER FOR VEDVARENDE ENERGI I ELFORSYNINGEN Høj olie-/kvotepris Lav olie-/kvotepris Basis Figur 0.1: Energistyrelsens alternative scenarier, udarbejdet til Energistrategi 2025, viser, at markedskræfterne kan fremkalde en meget høj andel vedvarende energi i elforsyningen, hvis oliepriser og CO 2 -kvotepriser bliver høje. HAVVINDMØLLER 1

4 HAVVINDMØLLEPOLITIK I DANMARK Nysted Havvindmøllepark syd for Lolland vil inden for de næste fem år få en nabo ved Rødsand på 200 MW. Foto: Energi E2 Energistyrelsen udmønter regeringens havvindmøllepolitik. Udgangspunktet er, at det bedste middel til at sikre den fremtidige indpasning af vedvarende energi er et effektivt markedssystem. Markedsorienteringen af produktionen kan give et bedre samspil mellem udbud og efterspørgsel, og producenterne vil bedre kunne udnytte kapaciteten. Den fortsatte udbygning med havvindmøller skal derfor i videst mulig omgang ske på markedsvilkår. Ledetråden for den danske havvindmøllepolitik er derfor at sikre stabile og klare rammer for kommende investorer i havvindmølleparker. Det er også vigtigt, af hensyn til forsyningssikkerhed, den økonomiske vækst og miljøet, at den danske viden om havvindmøller fastholdes som en dansk styrkeposition. De gode erfaringer, vi har opnået i Danmark med at indpasse store mængder vindkraft i nettet skal udbygges, og barrierer for markedsadgang skal fjernes. Vi må sikre, at de positive erfaringer om havvindmøllernes påvirkning af miljøet operationaliseres, så andre lande kan få glæde af dem. Endelig er det helt nødvendigt, at der skabes plads i et stadig mere presset maritimt miljø til de kommende havvindmølleparker. Det bliver en stor udfordring at sikre, at elsystemet kan indpasse de forventede stigende mængder vindkraft. Omdrejningspunktet for en fortsat succesrig udvidelse med flere havvindmølleparker vil derfor være integreringen af elproduktionen i forsyningssystemet. En forudsætning for opstilling af fremtidens havvindmølleparker er tilstedeværelsen af gode placeringsmuligheder. Transport- og energiministeren har bedt Energistyrelsen om at skabe overblik over de fremtidige placeringsmuligheder for havvindmøller. Et klart overblik vil understøtte interessen hos kommende investorer og bygherrer for at igangsætte nye havvindmølleprojekter. FAKTA POLITISK AFTALE OM VINDENERGI OG DECENTRAL KRAFTVARME M.V. Regeringen indgik den 29. marts 2004 tre energipolitiske aftaler med et bredt flertal i Folketinget. En af disse aftaler vedrører vindenergi og decentral kraftvarme m.v. og er indgået med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Det hedder heri bl.a. om den fremtidige havvindmølleudbygning: Med henblik på at fremme den langsigtede energiforsyningssikkerhed og en fortsat spredning af forsyningen på flere energikilder samt for at fremme fortsat udvikling af vindkraftteknologi er parterne enige om at sikre grundlaget for opførelse af 2 havvindmølleparker på hver 200 MW. Etableringen sker ved gennemførelse af udbud, hvor der sigtes mod at udnytte områder ved Horns Rev og på Omø Stålgrunde (det er efterfølgende besluttet at placere den anden havvindmøllepark ved Rødsand red.). De 2 nye parker til en samlet opførelsesudgift på 4,5 mia. kr. vil kunne forsyne husstande med elektricitet, svarende til ca. 4 % af elforbruget. Udviklingen inden for vindmølleindustrien viser, at det globale marked bliver stadig større. Det indebærer et stort potentiale for dansk industri, som regeringen har lagt vægt på udnyttes og omsættes til økonomisk aktivitet. En fokuseret satsning på forskning, udvikling, demonstration og uddannelse er en helt central betingelse for, at de rigtige rammer for innovation og vækst er til stede. Det Rådgivende Energiforskningsudvalg og Energistyrelsen har taget initiativ til udvikling af en overordnet og tværgående energiforskningsstrategi. Der skal lægges særlig vægt på samspillet mellem forsknings- og udviklingsindsatsen og energisektorens virksomheder og finansieringsinstitutioner i hele kæden fra forskning til forretning. 2 HAVVINDMØLLER

5 STATUS PÅ VINDMØLLE- UDBYGNINGEN I DANMARK I midten af 1970-erne blev det pga. den første energikrise særlig interessant at be nytte vedvarende energi som erstatning for fossile brændsler til energiproduktion. Derfor blev der i flere lande igangsat ambitiøse vindkraft-udviklingsprogrammer. Især i USA, Japan, Tyskland og Sverige blev der satset ensidigt på, at virksomheder fra flyog turbineindustrien hurtigt kunne skabe effektive MW-vindmøller med offentlig forsknings- og udviklingsstøtte. TO-SPORET UDVIKLINGSSTRATEGI I Danmark blev der i stedet satset på en to-sporet udviklingsstrategi: Elværkerne satsede fra slutningen af 1970 erne med støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram EFP på at udvikle MW-vindmøller. Selv om det ikke med dette udgangspunkt lykkedes at skabe nogen direkte industriel masseproduktion af store vindmøller, skabte udviklingsprogrammet i Danmark en teknologisk indsigt, som via Forskningscenter Risø, Danmarks Tekniske Universitet og elværkerne blev stillet til rådighed for vindmøllefabrikanterne. Sideløbende lykkedes det fra begyndelsen af 1980 erne med anlægsstøtte og fordelagtige afregningspriser for vindmøllernes elproduktion at skabe et buttom-up marked for små vindmøller på kw. Den gradvis voksende efterspørgsel på hjemmemarkedet gjorde det muligt for en række mindre maskinvirksomheder at udvikle en industriel masseproduktion med stadig større vindmøller i høj grad baseret på den teknologiske kompetence, der blev opbygget under elværkernes udviklingsprogram for store vindmøller. Synergien mellem disse to udviklingsspor er en vigtig baggrund for den danske vindmøllesucces. > Foto: Jan Kofod Winther/SEAS Havvindmølleparker i drift 1 Vindeby 2 Tunø Knob 3 Middelgrunden 4 Horns Rev I 5 Samsø 6 Rønland 7 Frederikshavn 8 Nysted/Rødsand I Havvindmølleparker i udbud 9 Horns Rev II 10 Rødsand II Figur 2.1: Der er frem til udgangen af 2005 idriftsat 8 havvindmølleprojekter i Danmark og udbudt to nye. Se skema på side 4 for mere detaljerede oplysninger om de idriftsatte projekter. Kortet er udarbejdet af Energistyrelsen 3 Vindeby vest for Lolland er verdens første havvindmøllepark med 11 stk. 450 kw vindmøller. Den har givet de danske elselskaber meget værdifulde erfaringer. HAVVINDMØLLER 3

6 Antal VINDMØLLER I DRIFT MW Antal MW installeret effekt I dag foregår produktionen fra vindmøller ved egentlig industrivirksomhed, og elproduktionen afsættes på markedet i konkurrence med el produceret på andre typer brændsler. Med opskaleringen til store MW-vindmøller blev det hurtigt interessant at undersøge mulighederne for at placere vindmøllerne på havet. Herunder er der blevet bygget to havvindmølleparker på hver ca. 160 MW ud for Danmarks kyster. I 2005 er et udbud ved Horns Rev blevet afgjort med forventet idriftsættelse af parken i Endnu en havvindmøllepark ved Rødsand er sendt i udbud af den danske stat. Andelen af vedvarende energi i den danske elforsyning er vokset kraftigt siden midten af 1990 erne og udgjorde i 2004 ca. 28 %. Heraf udgjorde vind med ca. 19 % hovedparten, mens affald og biomasse leverede andre betydelige bidrag (se figur 2.3). Vindmøllerne tegner sig også for den relativt største vækst i VE-udbygningen i EU. Den installerede kapacitet i EU15 voksede med 23 % i 2003 til over 28 GW i alt. I et gennemsnitligt vindkraftår kan denne kapacitet fremstille 60 TWh el eller ca. 2,4 % af det europæiske elforbrug. Figur 2.2: Samlet installeret effekt og antal vindmøller beregnet på grundlag af Energistyrelsens stamdataregister. VE I DANMARK OG EU Siden 1980 er der opført mere end vindmøller på land. En skrotningsordning i perioden har medført, at om - kring mindre møller blev erstattet af ca. 300 nye større møller, der samlet har den tredobbelte effekt. Det samlede antal møller nu er ca med en samlet installeret effekt på MW, jævnfør figur 2.2. Vindkraftudbygningen er især sket i Tyskland, Spanien og Danmark, og de 3 lande har tilsammen 84 % af EU15 s vindkraftkapacitet (se figur 2.4 på side 6). VIRKEMIDLER De danske rammevilkår for udbygning med vedvarende energi har siden 1980 været præget af en bred politisk forståelse for, Eksisterende danske havvindmølleparker - status efteråret Læs mere detaljeret om afregningsregler side Navn på vindmøllepark Idriftsættelse årstal Møllekapacitet Samlet effekt Forventet årlig produktion Vindeby, Falster stk. 450 kw 5 MW ca. 10 GWh Energi E2 Tunø Knob, Odder stk. 500 kw 5 MW ca. 15 GWh Elsam Middelgrunden, Kbh stk. 2 MW 40 MW ca. 95 GWh Energi E2 + private andelshavere Horns Rev I stk. 2 MW 160 MW ca. 600 GWh Elsam Samsø stk. 2,3 MW 23 MW ca. 80 GWh Samsø kommune og private andelshavere Rønland, Harboøre stk. 2 MW 17 MW ca. 70 GWh Private andelshavere 4 stk. 2,3 MW Frederikshavn stk. 2,3 MW, 8 MW ca. 20 GWh Elsam 1 stk. 3 MW Nysted/Rødsand I stk. 2,3 MW 165 MW ca. 600 GWh Energi E2 Ejer 4 HAVVINDMØLLER

7 at VE-teknologierne som nye på markedet havde behov for en særlig støtte for at få fodfæste på markedet. Frem til 1990 blev der givet tilskud på 30 % af anlægsomkostningerne. Hertil kom et statsligt elproduktionstilskud, der fortsatte frem til elreformen med liberaliseringen af elmarkedet i 1999, hvor det blev erstattet af et pristillæg, betalt af elforbrugerne. Støtten var ens for hele landet, uanset de vindmæssige vilkår, og det var derfor privatøkonomisk fordelagtigt at opstille vindmøller på de bedste landbaserede placeringer. og elproduktion fra vindmøller havde prioriteret adgang til elnettet. Både regionale og lokale planlægningsmyndigheder blev involveret i arbejdet med at finde egnede placeringer og skaffe lokalpolitisk opbakning til de konkrete projekter. Udbygningen med vindkraft blev i kraft af de fordelagtige vilkår fra midten af 1990 erne meget betydelig, og de statslige udgifter til produktionstilskud voksede omtrent tilsvarende. Denne udgift blev i løbet af 1999 overtaget af elforbrugerne. % VE AF ELFORSYNINGN I DANMARK Øvrige VE Der blev politisk fastsat mål for den fremtidige udbygning med vedvarende energi. Politisk blev der lagt stor vægt på, at ud - bygningen med vindmøller skulle have lokal folkelig forankring, og der blev kun givet tilladelse til opførelse af privatejede vindmøller, som var ejet af befolkningen i lokalområdet. Den dominerende ejerform frem til midten af 1990 erne var andelseje. De lokale elselskaber var forpligtet til at sørge for den nødvendige netudbygning, HAVVINDMØLLE-STRATEGI Danmark er et lille, tætbefolket land med en relativt lang kystlinie, og de store energipolitiske ambitioner for udbygning med vindkraft gjorde det hurtigt interessant at undersøge mulighederne for at placere vindmøllerne på havet. De første pilotprojekter med havvindmøller blev gennemført i 1990 erne og viste, at driftsøkonomien var bedre end forventet, og at de miljømæssige påvirkninger var mindre end frygtet. > Vind Figur 2.3: I de seneste ti år har vindkraft fået stadig større betydning i den danske elforsyning og nåede 19 % i Kilde: Energistyrelsen FAKTA VINDMØLLER HISTORISK SET Udnyttelse af vind er en meget gammel energiteknologi. Vindmøller har eksisteret i Danmark siden 1200-tallet, og udviklingen er gået fra stubmøller over hollandske møller til Poul La Cours testmøller i slutningen af 1800-tallet. Vind er blevet brugt til fremstilling af el siden omkring år Vindkraft kunne dog ikke konkurrere med de dampkraftværker, der udnyttede kul og olie, og blev derfor kun brugt i et begrænset omfang under de to verdenskrige. Efter 2. verdenskrig foregik en vis forsøgsvirksomhed, fx da Johannes Juul i 1951 fik fremstillet den stabile tre-vingede mølle (Gedsermøllen), der ligger til grund for det aktuelle danske vindmølledesign. Men vindmøllerne kunne stadig ikke konkurrere med de kul- og oliefyrede kraftværker, der nød godt af en løbende udvikling af teknologien og de relativt lave internationale brændselspriser frem til HAVVINDMØLLER 5

8 Storbritannien Sverige Holland Tyskland Spanien VINDANDEL AF ELFORBRUG I 2002 På den baggrund gik myndighederne og elselskaberne sammen om at analysere mulighederne for en storstilet udbygning med havvindmøller. En handlingsplan (læs herom side 7) anbefalede en koncentreret udbygning i få hovedområder, og regeringen indgik på det grundlag en aftale med elværkerne om et omfattende demonstrationsprogram. Havvindmølleparkerne på Horns Rev og i Nysted/Rødsand er resultaterne af dette. Foruden disse to demonstrationsprojekter er der siden 2000 opført tre kystnære projekter. Danmark Figur 2.4: viser vindkraftens andel af elforsyningen i de fem EU-lande, hvor vindkraften havde opnået den største andel i Kilde: EU-Kommissionen Figur 2.5: Dette Danmarks-kort viser vindhastighederne, målt som gennemsnit i et normalt vindår, både på land og på havet. Vindhastighederne er beregnet for 50 meters højde ved brug af WAsP-software (se side 28-29). Denne modellering tydeliggør det meget store elproduktionspotentiale fra havvindmøller. De røde farver viser vindhastigheder på 8-9 m/s, gul/orange 7-8 m/s, grønne 6-7 m/s og blå mindre end 6 m/s. Kortet er udarbejdet af Risø 6 HAVVINDMØLLER

9 MARKEDSBASEREDE PROCEDURER FOR NYE HAVVINDMØLLEPARKER I DANMARK For første gang nogensinde sendte Danmark i 2004 en havvindmøllepark i udbud. De to store eksisterende demonstrationsparker på hver ca. 160 MW er opført efter pålæg fra regeringen i 1997, mens andre, mindre havvindmølleparker er opført efter ansøgning, men uden at der har været konkurrence mellem ansøgerne. UDBUD AF HAVVINDMØLLER I sommeren og efteråret 2004 udbød Energistyrelsen to havvindmølleparker ved henholdsvis Horns Rev og Rødsand. Parkerne blev udbudt, efter at et bredt politisk flertal i Folketinget i marts havde indgået en energipolitisk aftale, bl.a. om at sikre grundlaget for etablering af to havvindmølleparker på hver 200 MW. Udbuddene bliver gennemført som EUudbud efter følgende procedure: Som led i udbuddet inviterer Energistyrelsen interesserede ansøgere til at anmode om at blive prækvalificeret. På baggrund af en vurdering af ansøgernes finansielle, retlige og tekniske forhold op fordres et antal prækvalificerede ansøgere til at afgive tilbud på grundlag af Energi styrelsens udbudsbetingelser. Når tilbuddene er afgivet, fører Energistyrelsen forhandlinger med de bydende. Det afgørende kriterium ved tildelingen af opgaven er størrelsen af den afregningspris pr. produceret kwh el, som byderne kræver for at gennemføre projektet. Men også parkens konkrete placering og en troværdig tidsplan for parkens opførelse er kriterier, der lægges til grund, når der skal vælges en vinder. Vinderen af udbuddet vinder retten til at foretage forundersøgelser, etablere et elproduktionsanlæg og udnytte vindenergien på havet, men skal i øvrigt igennem den planlægningsproces, der gælder for alle havvindmølleprojekter, herunder VVM-proceduren (se side 10-11). > Foto: NOE FAKTA HAVVINDMØLLEHANDLINGSPLANEN En arbejdsgruppe med repræsentanter for Energistyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen samt elselskaberne afleverede 1. juli 1997 en handlingsplan til regeringen, hvori den belyste betingelserne for en storskala udbygning med havvindmøller på områder med en afstand på 7-40 km fra kysten. Arbejdsgruppen konkluderede, at vindmøllerne teknologisk og driftsøkonomisk ville være så langt fremme ved starten af et demonstrationsprogram i år 2000, at havvindmøllerne ville kunne producere el med nogenlunde samme omkostninger som mellemgode landplacerede vindmøller. Arbejdsgruppen anbefalede at placere de første MW havvindmøller frem til år 2030 fortrinsvis i de fire udpegede hovedområder: Horns Rev i Nordsøen, et område syd for Læsø i Kattegat, Omø Stålgrunde i Langelandsbæltet samt Rødsand/Gedser Rev i Østersøen. Hele havvindmøllehandlingsplanen kan downloades fra Rønlandparken i Vestjylland med 8 vindmøller er et af de privatfinansierede havvindmølleprojekter i Danmark. HAVVINDMØLLER 7

10 Det blev Energi E2, der gennem et åbent udbud med forudgående prækvalifikation vandt retten til at opføre en nabo til Horns Rev I. Foto: Elsam Energi E2 A/S blev i juni 2005 udpeget som vinder af udbuddet af en 200 MW havvindmøllepark ved Horns Rev. Energi E2 A/S afgav det tilbud, der havde den laveste afregningspris. Prisen er sat til 51,8 øre/ kwh (ikke pristalsregulerede) for fuldlasttimer, hvilket svarer til ca. 12 års elproduktion. Det er aftalt, at parken idriftsættes i løbet af Energistyrelsen forventer at kunne afslutte udbuddet af den anden havvindmøllepark ved Rødsand i begyndelsen af SCREENINGER AF HAVOMRÅDER Forud for udbuddet af de to havvindmølleparker med i alt 400 MW ny produktionskapacitet har Energistyrelsen foretaget scre eninger af potentielle havområder. Formålet med screeningerne har været at vurdere områdernes egnethed til opstilling af vindmøller, herunder en havvindmølleparks mulige konsekvenser for andre aktiviteter i områderne. Offentligheden og relevante myndigheder er blandt andet blevet hørt om miljøforhold, sejladssikkerhed og de landskabelige interesser. Høringssvarene har også påvirket udbudsbetingelserne i form af krav til og vilkår for placering og udformning af parkerne, til indholdet af de undersøgelser og analyser, som VVM-redegørelserne skal indeholde, og til anlæggenes konstruktion, drift mv. Screeningen af en række havområder blev foretaget med udgangspunkt i de potentielle arealer, som var blevet identificeret i havmøllehandlingsplanen fra Men FAKTA FREMTIDENS HAVMØLLEUDBYGNING Regeringen har som opfølgning på Energistrategi 2025 besluttet, at der skal ske en opdatering af havvindmøllehandlingsplanen fra Formålet med opdateringen er at gennemføre en fornyet vurdering af, hvor fremtidens udbygning med havvindmølleparker kan finde sted. Transport- og energiministeren har på den baggrund bedt Energistyrelsen nedsætte et udvalg med tilhørende referencegruppe, der får til opgave at vurdere muligheder for fremtidens havvindmølleudbygning. Udvalget vil inddrage mulighederne for nettilslutning af større vindmølleparker på havet og evt. nye teknologiske muligheder for at etablere vindmøller på større havdybder. Havvindmøllers mulige indpasning i forhold til andre arealinteresser som naturbeskyttelse, sejlads, militær, fiskeri og visuelle konsekvenser vurderes på ny. For at fastholde og videreudvikle spidskompetencer inden for vindmøllesektoren i Danmark vil udvalget også vurdere, hvor det evt. vil være muligt at placere forsøgsmøller på havet. Arbejdet bygger bl.a. videre på Havvindmøllehandlingsplanen fra 1997 med det dertil hørende kortlægningsmateriale fra 1995, ligesom erfaringen fra demonstrations-havvindmølleparkerne og resultaterne af de gennemførte screeninger indgår. 8 HAVVINDMØLLER

11 også andre potentielle områder blev screenet, blandt andet et areal på Kriegers Flak, ca. 30 km øst for Møns Klint. Resultatet blev, at Rødsand og Horns Rev, hvor der i dag er opført stor-skalaparker, videreudbygges. Et arbejde med en ny handlingsplan for fremtidens havvindmølleudbygning er sat i gang. ÅBEN-DØR Efter reglerne i elforsyningsloven om elproduktionsanlæg på havet kan tilladelse til forundersøgelser og udnyttelse af vindenergien på havet kun meddeles, enten efter indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud, eller efter offentliggørelse af en ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning. Horns Rev Syd for Læsø Lysegrund Omø Stålgrunde Kriegers Flak Figur 3.1: Screeninger op til de seneste udbud af store havvindmølleparker (Horns Rev og Rødsand) har udover de fire såkaldte hovedområder fra handlingsplanen omfattet følgende områder: Lysegrund samt Kriegers Flak, hvor der i øvrigt er aktuelle udbygningsplaner for den svenske og tyske del. Kortet er udarbejdet af Energistyrelsen Sidstnævnte procedure omtales også som en åben-dør procedure, idet ansøgere til enhver tid kan ansøge om tilladelse til forundersøgelser, etablering af anlæg og udnyttelse af energien. Rødsand Øst for Sydfalster Med udgangspunkt i en konkret ansøgning, og ud fra objektive kriterier kan Energistyrelsen beslutte, om der skal udbygges på det ansøgte område. Hensynet til andre arealinteresser på havet vil have en afgørende betydning for, om området skal udbygges. Hvis Energistyrelsen vurderer, at ingen væsentlige samfundsinteresser taler imod at udbygge med en havvindmøllepark, har Energistyrelsen mulighed for at invitere andre interesserede til at ansøge om at udnytte projektmuligheden, således at der bliver konkurrence om vilkårene. Energistyrelsen har endnu ikke iværksat en åben-dør procedure for havvindmøller. FAKTA SCREENING En screening (orienterende undersøgelse) belyser og vurderer et område set i forhold til væsentlige arealinteresser. Formålet med de gennemførte screeninger har været at belyse og vurdere potentielle områder forud for en eventuel gennemførelse af udbud af en havvindmøllepark og i den forbindelse at indkalde ideer og forslag til indholdet i en kommende VVM-redegørelse. Mulige investorer får dermed en indikation af hvilke undersøgelser, der vil være nødvendige for at kunne gennemføre et projekt herunder hvilke forhold, der vil kunne forventes at blive stillet krav til ved en efterfølgende VVM-proces. Offentligheden får derudover lejlighed til på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen at udtale sig om en fremtidig ny havvindmøllepark. HAVVINDMØLLER 9

12 FRA PLAN TIL PROJEKT FAKTA Foto: Gunnar Britse/Energi E2 Proceduren for etablering af havvindmøller er blevet udviklet i takt med de erfaringer, der er indsamlet fra de første 8 danske havvindmølleprojekter. Energistyrelsen fungerer som det centrale omdrejningspunkt i forhold til de mange, ofte modsatrettede interesser, der er knyttet til etablering af havvindmølleanlæg. Dette betyder i praksis, at investorer kun skal opnå tilladelse fra Energistyrelsen i forbindelse med idriftsættelse af et havvindmølleprojekt. FORUNDERSØGELSER OG VVM-PROCEDURE Projekter, der kan antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun gennemføres på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser (VVM-redegørelse), og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. En ansøger vil derfor ikke alene skulle un - der søge de vind-, strøm- og bundforhold, der er nødvendige at kende for at kunne projektere havvindmølleanlægget. Der skal også foretages miljøundersøgelser, som kan belyse, hvordan anlægget vil påvirke naturen i området. Da Energistyrelsen gennemførte sit udbud ved Horns Rev, blev der i udbudsbetingelserne udover de generelle krav også stillet en række stedspecifikke krav til de undersøgelser, der skulle indgå i VVM-redegørelsen. Det skete med udgangspunkt i de bemærkninger og forslag, der fremkom i forbindelse med Energistyrelsens screening (læs herom side 8-9). Tilsvarende proces kan forventes ved udbudet ved Rødsand. Når der på grundlag af disse forundersøgelser er indsendt en ansøgning om et havvindmølleanlæg med tilhørende VVMredegørelse, sender Energistyrelsen dette materiale i offentlig høring med en indsigelsesfrist på mindst 8 uger. VVM-REDEGØRELSE Reglerne om VVM-redegørelser er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 815 af 28. august 2000 om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) af elproduktionsanlæg på havet. En ansøger til en havvindmøllepark skal udarbejde en miljøredegørelse for at sikre, at miljøforholdene inden for definerede anlægs-, påvirknings- og referenceområder er undersøgt og beskrevet, at alle kendte miljøpåvirkninger i forbindelse med etablering og drift af vindmølleanlæg er overvejet og vurderet på forhånd, og at myndigheder og offentlighed har et grundlag for at vurdere og tage stilling til projektet. 10 HAVVINDMØLLER

13 TILLADELSE TIL HAVVINDMØLLEPARKEN Efter endt VVM-procedure udformer Energistyrelsen en endelig tilladelse til at etablere havvindmølleparken. Det vil ske på detaljerede vilkår, der afspejler VVM ens vurderinger samt høringssvar fra offentligheden og fra berørte myndigheder. Den offentlige høring af VVM-redegørelsen er en åben og fleksibel proces, der gør det muligt for Energistyrelsen at få belyst og prioriteret de forskellige ofte modsatrettede interesser, der er forbundet med at etablere en havvindmøllepark. Når Energistyrelsen har givet tilladelsen, bliver den offentliggjort. Alle med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelsen. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. På baggrund af tilladelsen skal bygherren over for Energistyrelsen dokumentere, at vilkårene i den udstedte tilladelse vil blive opfyldt. Dette skal ske i form af et detailprojekt for anlægsarbejdet, og først når Energistyrelsen har vurderet, at den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig, kan bygherren begynde at anlægge havvindmølleparken. PRODUKTIONSTILLADELSE Når anlægget er klar til at producere elektricitet til nettet, ansøger bygherren Energistyrelsen om en tilladelse til at udnytte vindenergien. Elproduktionen må ikke starte, før tilladelsen foreligger. Bygherren skal forinden kunne dokumentere, at alle vilkår i tilladelsen enten er opfyldt eller vil blive det. Udover tilladelse til etablering og brug af havvindmølleanlægget, skal bygherren også indhente bevilling til elproduktion, såfremt det samlede projekt har en kapacitet på mere end 25 MW, og bygherren ikke allerede har en sådan bevilling. Nysted Havvindmøllepark, der blev opført som det andet store demonstrationsprojekt med idriftsættelse i 2003, blev forberedt gennem en omfattende analyse af de miljømæssige konsekvenser, der blev afrapporteret i en VVM-redegørelse. Foto: Jan Kofod Winther HAVVINDMØLLER 11

14 HAVVINDMØLLERS PÅVIRKNING AF MILJØET Som led i miljøovervågningsprogrammet for Horns Rev er der foretaget observationer af trækfuglenes flyveruter, og de viser, at fuglene er i stand til at finde vej uden om vindmøllerne ad forskellige ruter, som det er vist på denne illustration fra Elsam Engineering. Vindkraft er som en vedvarende energikilde uden emissioner et godt miljømæssigt alternativ til konventionel elproduktion, baseret på brændsler som olie, kul og naturgas. Men både visuelt og støjmæssigt påvirker vindmøller deres omgivelser, og især med udviklingen af stadig større vindmøller har det vist sig svært at finde tilstrækkeligt med hensigtsmæssige placeringer i et så tætbebygget land som Danmark. Derfor er udbygning med havvindmølleparker et attraktivt alternativ, men en udbygning på havet skal respektere det sårbare havmiljø, og der kræves derfor grundige undersøgelser af havvindmølleparkers påvirkning af miljøet, før Energistyrelsen giver tilladelse til et projekt. VVM-REDEGØRELSE Ifølge gældende regler (læs herom side 10-11) er det Energistyrelsen, der afgør, om der skal udarbejdes en særskilt VVM-redegørelse, før en ansøgning om en hav vindmøllepark kan behandles. En VVM-redegørelse skal give en grundig vurdering af projektets miljømæssige konsekvenser, herunder en beskrivelse af væsentlige alternativer. I beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser skal fauna, flora, havbund, vand, luft, klimatiske forhold, evt. arkæologiske forekomster samt landskabspåvirkninger og kystsikkerhed vurderes, og ansøgeren skal på den baggrund oplyse, hvordan evt. skadelige virkninger på miljøet kan nedbringes eller neutraliseres. Erfaringerne fra de første VVM-procedurer for havvindmølleparker har vist, at både berørte myndigheder, interesseorganisationer og privatpersoner gør brug af den offentlige høring af VVM-redegørelser til at komme med bemærkninger, som kan nyttiggøres i den endelige udformning af projekterne. 12 HAVVINDMØLLER

15 ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTER Det har været vigtigt for de danske politikere og myndigheder, at der gradvis har kunnet indsamles erfaringer fra konkrete projekter, før der blev åbnet for en mere omfattende vindmølle-udbygning på havet. De første to pilotprojekter i Vindeby (1991) og Tunø Knob (1995) viste, at projekterne havde begrænsede visuelle konsekvenser, og der har under den efterfølgende drift været meget få klager. leparken ikke har haft væsentlige konsekvenser for miljøet. KRAV TIL HAVVINDMØLLEPARKER Energistyrelsen har i de seneste år godkendt yderligere projekter ved Rønland (2003), Frederikshavn (2003) og Samsø (2003), hvor der i alle tilfælde er stillet en række specifikke krav i godkendelserne, der skal beskytte væsentlige havmiljøinteresser. Allerede inden de to pilotprojekter havde danske studier af vindmøller på land vist, at disse ikke udgjorde nogen alvorlig trussel mod fugle eller andre dyr. De miljømæssige undersøgelser af Vindeby-projektet viste, at havvindmøllerne faktisk førte til en øget fiskemængde. Tunø Knob-projektet blev fulgt op af en omfattende undersøgelse af konsekvenserne for fuglelivet, hvorunder det viste sig, at der ikke var nogen negative følger for områdets edderfugle. De blev ikke skræmt væk, da havvindmølleparken blev etableret, og mængden af føde spiller en langt større rolle for edderfuglenes tilstedeværelse end vindmøllerne. Det er dog ikke muligt på grundlag af den specifikke undersøgelse af edderfuglene at drage mere generelle konklusioner for andre havfugle, da edderfugle kun i begrænset omfang lader sig påvirke af menneskelige forstyrrelser. Det næste pilotprojekt var Middelgrunden (2000) ud for København, hvor den offentlige høring af projektet førte til, at antallet af møller blev reduceret fra 27 til 20 for at begrænse den visuelle påvirkning. VVMredegørelsen forud for projektet havde redegjort for mulige risici for tungmetal forurening fra tidligere dumpninger i området, støjforhold, påvirkning af vandstrømme, risiko for kollisioner og påvirkningen af fauna og flora. De første års erfaringer bekræfter indtrykket af, at havvindmøl- Rønland-projektet, der blev godkendt som et kystnært projekt med otte stk. 2-2,3 MW vindmøller, skulle etableres på en måde, der reducerede risikoen for spredning af kemikalier og tungmetaller, og der skulle tages særlige hensyn til sæler i området under anlægsarbejderne. I driftsfasen skal ejerne løbende undersøge konsekvenserne for de fuglearter, som VVM-redegørelsen havde rejst spørgsmål ved, ligesom ejerne også skal undersøge havvindmølleparkens konsekvenser for udbredelsen af ålegræs. I Frederikshavn-projektet, der blev godkendt som et kystnært projekt med tre 2,3-3 MW vindmøller fra tre forskellige fabrikanter, og som har forsknings- og udviklingsformål, viste VVM-redegørelsen, at der ikke ville være væsentlige negative påvirkninger af fuglelivet, selv om havvindmølleparken blev placeret relativt tæt på flere internationale naturbeskyttelsesområder. VVM-redegørelsens konklusioner blev bekræftet af en uvildig undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser. Samsø-projektet med ti stk. 2,3 MW-møller er en del af et omfattende initiativ, der skal gøre øen selvforsynende med vedvarende energi. Projektet blev godkendt med få mindre justeringer. Ud fra erfaringer med den nærliggende Tunø Knob var det vurderingen, at sæler og marsvin ville nyde godt af en forventet forøgelse af fødegrundlaget. > Foto: Samsø Energi og Miljøkontor Foto: DMU Sæler er sammen med marsvin et særligt indsatsområde i miljøovervågningsprogrammet. Denne sælunge er født ved Nysted efter idriftsættelse af havvindmølleparken. Samsø Havvindmøllepark ved Paludan Flak er en del af øens ambitiøse projekt for hundrede procent forsyning med vedvarende energi. HAVVINDMØLLER 13

16 Foto tv: Miljøovervågningsprogrammene har sat fokus på havvindmølleparkernes påvirkning af fiske- og fuglelivet. De store fundamenter i Nysted Havvindmøllepark virkede ikke afskrækkende, da de først var placeret. Foto th: Lysafmærkning har været et særligt indsatsområde for havvindmøller. Vindmøllerne skal være synlige for luftfarten, men uden at give for store visuelle gener i lokalområdet. På baggrund af erfaringerne fra bl.a. Nysted er der fastsat nye mærkningskrav for de største vindmøller med det formål at reducere den visuelle belastning fra de kommende havvindmølleparker. OVERVÅGNINGSPROGRAMMET Havvindmøllehandlingsplanen fra 1997 understregede behovet for at samle havvindmølle-udbygningen på få, relativt store arealer. Denne konklusion blev efterfølgende bekræftet af visualiserings-analyser af de udpegede hovedområder. På det grundlag indgik den daværende regering en aftale med de danske elværker i 1998 om at gennemføre et storskalademonstrationsprogram, bl.a. for at få afklaret de miljømæssige konsekvenser af en omfattende udbygning med havvindmøller. Da Horns Rev og Nysted har karakter af demonstrationsprojekter er der etableret et omfattende måle- og overvågningsprogram for at kortlægge de miljømæssige forhold før, under og efter etableringen af de to havvindmølleparker. De miljømæssige undersøgelser gennemføres i perioden og finansieres som en Public Service Obligation af de danske elforbrugere med et budget på 84 mio. kr. I 2005 er referencestudierne og overvågningen af anlægsarbejderne afsluttet, og de løbende undersøgelser af driftsfasens konsekvenser for miljøet er fortsat i gang. Programmet følges løbende af et internationalt ekspertpanel af fremtrædende havmiljøforskere (The International Advisory Panel of Experts on Marine Ecology IAPEME), der hvert år giver sin vurdering af miljøanalyserne. Der er ifølge det internationale panel tale om et forskningsprogram af pioner-karakter, der gør den danske forskning inden for denne del af havmiljøet internationalt førende. Der er derfor også stor international bevågenhed om de løbende resultater, fordi en lang række havmølleprojekter både i Europa og resten af verden forventer at få gavn af de danske forskningsresultater. Resultaterne af overvågningsprogrammet betragtes som meget repræsentative, fordi Horns Rev er placeret i et barsk havområde med kraftig vestenvind og store bølger, mens Rødsand/Nysted ligger i et roligere indre farvand. FORELØBIGE RESULTATER De foreløbige resultater viser, at de store havpattedyr som sæler og marsvin nok forlod Foto: Gunnar Britse/Energi E2 14 HAVVINDMØLLER

17 om råderne under de støjende og forstyrrende anlægsarbejder, men at de siden er vendt tilbage. Trækfugle ændrer deres ruter, så de ikke flyver ind i havvindmølleparkerne, og det mindsker risikoen for, at fugle kolliderer med havvindmøllerne. Overvintrende og rastende fugle har i stort omfang fjernet sig fra vindmølleparkerne, men der pågår fortsat undersøgelser, som i en længere driftsperiode følger fuglenes adfærd. Det er den foreløbige vurdering, at møllefundamenterne kan få en positiv indflydelse på fiskelivet, fordi de kunstige konstruktioner skaber nye skjulesteder og øger fiskenes fødegrundlag. FAKTA Foto: Elsam Engineering Forskningsprogrammet omfatter også en undersøgelse af offentlighedens holdning til havvindmølleparkerne. Under planlægningsfasen var der i lokalområdet en udbredt frygt for, at de visuelle gener ville skabe problemer for turistindustrien. Men det har indtil videre ikke været tilfældet. De visuelle gener er størst i mørke, hvor den sikkerhedsmæssige belysning af nacellerne er tydelig fra land, især i god sigtbarhed. Statens Luftfartsvæsen, der er ansvarlig for luftfartsafmærkning, har imidlertid fastsat nye afmærkningskrav både til møller med en totalhøjde på mellem 100 og 150 m og for møller over 150 m. De nye mærkningskrav forventes at reducere den samlede visuelle belastning, som blandt andet har været konstateret ved Nysted Havvindmøllepark. Den folkelige skepsis fra planlægningsfasen har tilsyneladende ikke holdt sig i driftsfasen. Undersøgelser af lokalbefolkningens holdning viser en stigende accept af havvindmølleparkerne, selv om der er identificeret et ønske om at få fremtidige havvindmølleparker placeret længere fra kystlinien. De endelige resultater af miljøovervågningsprogrammet præsenteres på kon ferencen Offshore Wind Farms and the Environment den november 2006 i Helsingør. MILJØOVERVÅGNINGSPROGRAMMET Som grundlag for miljøovervågningsprogrammet Horns Rev og Nysted er der i gennemført basisundersøgelser for at skaffe en reference til de senere analyser. Programmet har en samlet økonomisk ramme på 84 mio. kr. i med det faglige ansvar placeret i Miljøgruppen, der består af Skov- og Naturstyrelsen, Energistyrelsen, Elsam og Energi E2. Miljøgruppens virksomhed bedømmes af The International Advisory Panel of Experts on Marine Ecology (IAPEME). Det systemansvarlige transmissionsselskab Energinet.dk administrerer programmet og indstiller projekter til godkendelse i Energistyrelsen. En grøn følgegruppe bestående af Verdensnaturfonden, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Dansk Ornitologisk Forening samt Organisationen for Vedvarende Energi følger programmet på vegne af de danske NGO er. De hidtidige undersøgelser og analyser har bl.a. omfattet Bundflora og fauna, herunder fødegrundlaget for fisk med særlig vægt på den betydning, som introduktion af hårdbundshabitat får Undersøgelser af rastende, fouragerende og migrerende fugle, herunder risici for kollision mellem fugle og vindmøller, fugletællinger fra fly og registreringer af fugles flyvehøjde Vandfugles reaktioner, bl.a. sortænders fødegrundlag Havpattedyrs evt. ændrede adfærd, især marsvin og sæler Elektromagnetiske felters påvirkning af fisk Sociologiske og miljøøkonomiske undersøgelser Der udgives årlige statusrapporter, bl.a. med IAPEME s vurderinger og anbefalinger, der i efteråret 2005 overføres til Energistyrelsens hjemmeside og som indtil da kan findes via og HAVVINDMØLLER 15

18 NETTILSLUTNING, ADGANG TIL NETTET OG SYSTEMINDPASNING FAKTA TILSLUTNINGSREGLER FOR HAVVINDMØLLEPARKER Det danske systemansvars regler for tilslutning af havvindmølleparker (Teknisk Forskrift TF vindmøller tilsluttet med spænding over 100 kw) kan findes via Den betydelige udbygning med vindkraft i Danmark har stillet systemansvaret over for helt nye udfordringer, fordi der i et markedsbaseret elsystem skal indpasses store mængder varierende og i et vist omfang uforudsigelige mængder elproduktion. Det stiller store krav til producenternes muligheder for at levere systemtjenester. NETTILSLUTNING Traditionelt har vindmøller på land været tilsluttet elsystemet i distributionsnettene under 100 kv. Det gælder både enkeltstående møller og mølleparker. Allerede i 1998 blev det besluttet, at de store havvindmølleparker skal tilsluttes direkte til transmissionsnettet over 100 kv. Begrundelsen er, at disse mølleparker er så store, at det ikke er muligt at fremføre de store effekter på MW i de eksisterende net med lavere spænding. Disse store mølleparker skal derfor være tilsluttet et stærkt punkt i elnettet. Med en kraftig udbygning af vindkraften er det samtidig blevet nødvendigt at stille større krav til tilslutningen af møllerne og til deres systemegenskaber, fx spændingsregulering, effektregulering og frekvensregulering, som hidtil traditionelt er blevet leveret fra termiske kraftværker på land. Store havvindmølleparker etableres med et internt ledningsnet, som føres frem til et opsamlingspunkt på en transformerplatform. Nettilslutningen består af denne transformerplatform, et ilandføringskabel samt i forlængelse heraf et landkabel fra ilandføringspunktet frem til det sted, hvor nettilslutningen forbindes til det overordnede transmissionsnet på land. Nettilslutningen etableres som kabler hele vejen fra havvindmølleparken til tilslutningsstedet på land. Elkabler påvirker normalt ikke miljøet, og der er derfor som udgangspunkt ikke behov for at udfærdige en VVM-redegørelse for denne del af de samlede anlægsarbejder. GRÆNSEFLADER FOR NETTILSLUTNING Grænsefladen imellem producent og transmissionsselskab har ligget fast i mange år: Mølleparken med det interne 16 HAVVINDMØLLER

19 net ejes og drives ligesom kraftværkerne på land af producenten, mens transformerplatformen og ilandføringsanlægget ejes og drives af transmissionsselskabet, som også er ansvarlig for at foretage nødvendige netforstærkninger i det bagvedliggende net. Formålet med denne ansvarsfordeling er blandt andet at fremme vindkraften ved at stille det nødvendige net til rådighed uden omkostninger for producenten. SYSTEMTJENESTER Tilslutning af en havvindmøllepark skal opfylde det systemansvarlige Energinet.dk s tilslutningsregler (Teknisk Forskrift TF 3.2.5), som skal anmeldes til Energistyrelsen. Reglerne indeholder blandt andet de tekniske krav, som mølleparken skal overholde i tilslutningspunktet offshore (på transformerplatformen). Heri indgår reguleringsevner, ydelse af reaktiv effekt, evnen til at forblive i drift og fortsætte produktionen ved en netfejl, gradientbegrænsning og indholdet af en driftsaftale. På den måde bliver de to store havvindmølleparker, der er bygget ved Horns Rev og Nysted, og de to, der er under forberedelse, teknisk forberedt til at yde en vis mængde systemtjenester. NETFORSTÆRKNINGER Store havvindmølleparker er normalt placeret langt fra de store forbrugscentre og tilsluttet transmissionsnettet i tyndt befolkede områder. Transmissionsnettet skal derfor kunne transportere energien fra havvindmølleparkerne over store afstande. Hidtil har det i al væsentlighed været tilstrækkeligt at anvende det allerede eksisterende transmissionsnet, som oprindeligt var bygget til at transportere energi den modsatte vej fra de centrale kraftværker til forbrugerne. Det har derfor indtil nu været muligt at nettilslutte de første havvindmølleparker uden store investeringer i netforstærkninger. Det vil formentlig også være tilfældet i nogle lande med en udbygget el-infrastruktur, og det vil derfor i visse tilfælde være muligt at nettilslutte en eller flere store havvindmølleparker uden omfattende investeringer i netforstærkninger. > Takket være en veludbygget elinfrastruktur var det muligt at tilslutte de 160 MW havvindmøller ved Horns Rev uden ekstra netforstærkning, da vindmølleparken blev tilsluttet direkte til transmissionsnettet. Foto: Elsam HAVVINDMØLLER 17

20 Transformerplatformen i Nysted Havvindmøllepark ejes af SEAS Transmission. Figur 6.1: Kurverne viser korttidsprognoser (op til 21½ time før) for den ekstreme storm, der ramte det vestlige Danmark 8. januar De første prognoser forventede en produktionskapacitet på ca MW vindkraft i perioden mellem kl. 12 og kl. 18. Den reelle produktion omkring kl. 16 nåede ikke op på mere end 200 MW, dvs. en tiendedel, fordi hovedparten af vindmøllerne stoppede, da vindhastigheden blev højere end 15 meter/sekund. Resten måtte systemansvaret anskaffe som opregulerkraft. Kilde: Energinet.dk Foto: Jan Kofod Winther I Danmark er transmissionsnettets ydeevne imidlertid nået ved de hidtidige placeringer ved Horns Rev og Rødsand. Der vil uden netforstærkning opstå flaskehalse i denne del af transmissionsnettet, når der nettilsluttes yderligere havvindmølleparker i disse områder i Sådanne flaskehalse kan begrænse mulighederne for at udnytte vindkraften fuldt ud. Afhængig af placeringen må man derfor regne med, at den fremtidige danske udbygning med vindkraft vil medføre behov for betydelige udbygninger af transmissionsnettet, hvis det skal være muligt at udnytte vindkraften fuldt ud. PRIORITERET ADGANG Vedvarende energi har ifølge den danske lovgivning prioriteret adgang til nettet. Det betyder i praksis, at vindkraften har adgang til netkapacitet forud for al anden produktion. Det gælder også produktionen fra havvindmølleparkerne. For de to udbudte havvindmølleparker ved Horns Rev og Rødsand gælder der dog særlige regler, idet de i tilfælde af netbegrænsninger kan nedreguleres mod økonomisk kompensation. Det systemansvarlige Energinet.dk har til opgave at kombinere den prioriterede adgang med den generelle systemdrift, hvor produktion og forbrug løbende afpasses på markedsvilkår. SYSTEMINDPASNING Vindkraftens natur er, at der produceres, når vinden blæser, og ikke i forhold til det løbende elforbrug. Vinden på havet har et betydeligt større energiindhold end på land. Havvindmølleparker, der fx placeres i Nordsøen, producerer derfor i omkring fuldlast timer/år, ca. dobbelt så meget i gennemsnit som vindkraften på land. Selv om havvindmølleparkerne er designet til at kunne levere en del af de regulerydelser, som et elsystem har behov for, skal der skaffes tjenester fra de øvrige enheder i elsystemet for at få den samlede drift til at fungere optimalt. Udbygning med vindkraft medfører således en æn dring af kraftværkernes rolle på land, så de i højere grad vil komme til at levere regulertjenester og fungere som reserver i systemet. Vindkraftens uforudsigelighed forudsætter både op- og nedreguleringskapacitet i systemet til at imødegå afvigelser fra vindkraftprognoserne. I Vestdanmark er der for 2005 behov for op til MW opregulering og MW nedregulering. Der skal desuden være tilstrækkelig adgang til primærreserver til spændings- og frekvensregulering, og derudover skal der være automatiske og manuelle reserver. MW DØGNPRODUKTIONSKURVE :00 2:00 4:00 6:00 8:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 0:00 PROGNOSER: 7. januar :12 7. januar :27 7. januar :49 8. januar :14 8. januar :46 AFREGNING: Faktisk produktion Efterhånden som vindkraftens andel af produktionen stiger, kan dens uforudsigelighed blive et voksende problem for elsystemet både driftsmæssigt og økonomisk. Problemets størrelse afhænger af vindkraftprognosernes præcision og mulighederne for med kort varsel at tilpasse elforbruget og produktion fra øvrige værker. Upræcise vindprognoser er en væsentlig årsag til behovet for op- og nedreguleringskapacitet i systemet, og der er derfor behov for systemer og værktøjer til opstilling af gode prognoser for produktionen fra vindmøller. 18 HAVVINDMØLLER

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens havmølleplaceringer 2025 - Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer. Udarbejdet af Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer:

Fremtidens havmølleplaceringer 2025 - Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer. Udarbejdet af Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer: Titel Fremtidens havmølleplaceringer 2025 - Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer Udarbejdet af Udvalget for fremtidens havmølleplaceringer: Energinet.dk Ole Graabæk og Jan Havsager Forskningscenter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

genskabe eller generere

genskabe eller generere muligheder mulighed A: Du fortsætter med planlægningen af disse steder alligevel, men du initierer en stor PR-kampagne, før den storstilede implementering af projekterne. mulighed B: Bøj dig for presset

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden

Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Balancering af elsystemet - nu og i fremtiden Kim Behnke Energinet.dk Forsknings- og miljøchef kbe@energinet.dk Energiforliget 21. februar 2008, udvalgte punkter Vindkraften vil stige med 40 % frem til

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Havmøllelaug. Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen

Havmøllelaug. Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen Havmøllelaug Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen Danmarks Vindmølleforening August 2001 1 Forundersøgelse vedr. private aktørers involvering i havvindmølleudbygningen.

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011

Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Rammer for kystnære havmøller og mindre havmølleparker April 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ og Energistyrelsens anbefalinger... 3 1. De gældende regler og nuværende projekter... 5 1.1. Gældende

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner NordVindworkshoppen Gotland 7-8 juni 2007 Opsamling og konklusioner Nordiske styrkepositioner Norden er et af de bedste områder i Verden for en storskala udnyttelse af vindkraft Et stort vindkraft-potentiale

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND Foto: sekretariatet Foto: Samsø Energiakademi Kort om r på land er udgivet af Energistyrelsen, januar 2010. Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf: 33 92 67 00, E-post: ens@ens.dk

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Den rigtige vindkraftpolitik

Den rigtige vindkraftpolitik 15. oktober 2010 Den rigtige vindkraftpolitik Vindkraft er en af de helt afgørende teknologier i omstillingen af den danske energiforsyning væk fra afhængigheden af fossile og importerede brændsler. En

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark

Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Effektiv indpasning af vindkraft i Danmark Vindtræf 2014 1. November 201, Risø Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Om Ea Energianalyse Konsulentfirma der rådgiver og forsker inden for energi- og

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi

rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi rapport fra megavind juni 2008 Strategiske indsatsområder for forskning, udvikling og demonstration indenfor vindenergi 1 Baggrund Siden efteråret 2006 har partnerskabet Megavind arbejdet med at udvikle

Læs mere

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy

FOLKECENTER for Renewable Energy. Tid til energidemokrati! Preben Maegaard. Fossil frie Thy. Folkecenter for Renewable Energy Tid til energidemokrati! Preben Maegaard Fossil frie Thy Folkecenter, 21. juni 2012 Fra udkant til vindkant med projekt alternathy Skabe nye indtægter og fremgang Skabe accept hos befolkningen, når det

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren.

Energistyrelsen har ved brev af 30. oktober 2002 fremsendt en redegørelse til sagen. Redegørelsen har været forelagt klageren. (Elforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form [...] over Energistyrelsen af 18. januar 2002 Afregning af elektricitet fra vindmølle Nævnsformand, cand.jur. Jørgen Nørgaard Professor, dr.jur.

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Analyse vedr. fremme af konkurrencen ved etablering af store havmølleparker i Danmark

Analyse vedr. fremme af konkurrencen ved etablering af store havmølleparker i Danmark Analyse vedr. fremme af konkurrencen ved etablering af store havmølleparker i Danmark Overblik over analysens resultater og anbefalinger Deloitte Business Consulting A/S 28. april 2011 Vurdering af udbuddet

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de

I 00erne lukker regeringen ned for vedvarende energi i 2002. Igangværende projekter bliver skrinlagt. 4 år senere genoplives vindmøllebranchen; de Vi valgte at invitere jer til Ringkøbing, som ligger centralt i Vestjylland. Det er her og i den øvrige del af yder Danmark vi har fremtidens energikilder. Her fødes de nye ideer om at udnytte ressourcerne

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014 Introduktion Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt Marts 2014 Indhold Introduktion til Havvind Århus Bugt Hovedlinjer i projektets økonomi HÅB 20 kystnære møller 3-6 MW pr. mølle Max. 150 m totalhøjde

Læs mere

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet Teknisk forskrift 5.1.2 Definition af anlægsstatus for termiske kraftværker tilsluttet transmissionsnettet 0 Endelig udgave REV. DESCRIPTION 15.03.2015 18.03.2015 20.03.2015 20.03.2015 DATE KDJ XLOC NNM

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere