MEDLEMSNYT. På udkig efter det gode seniorliv. Brug din pensionsoversigt aktivt. 05 Endnu et godt år for pensionskasserne.

Transkript

1 Marts 2011 MEDLEMSNYT På udkig efter det gode seniorliv Brug din pensionsoversigt aktivt 05 Endnu et godt år for pensionskasserne Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger

2 På udkig efter det gode seniorliv Medlemmerne har taget godt imod pensionskassernes nye seniormøder Planlæg din fremtid. Møderne sætter fokus på at skabe sammehæng mellem økonomien og ønskerne for seniorlivet. En ny sæson er gået i gang. Vores syn på alderdom har gradvist ændret sig i takt med, at ungdommen ikke længere er forbeholdt dem under 30, og midalderen trækker ud. Sammen med det faktum, at vi lever længere end tidligere generationer, betyder det, at mange har behov for at komme frem til deres egen definition af, hvad seniorlivet er den tid som også kaldes den 3. alder, pensionisttilværelsen og alderdommen. På sidste efterårs seniormøder Planlæg din fremtid anbefalede foredragsholder Poul Erik Tindbæk at bruge god tid på at afklare og planlægge denne fase i livet. - Mange får ofte kun belyst deres økonomiske formåen i forhold til den livsrejse, de skal ud på i de næste 20, 30 måske 40 år. Men selve planen for rejsen er sjældent med i overvejelserne, sagde han. Identitet og livsglæde På møderne i dette forår er det psykologen Anne Karin Smidt, som giver input til, hvordan man kan få mest muligt ud af årene som pensionist. Hun vil blandt andet stille skarpt på emner som identitet, livsglæde og relationer. For rigtig mange udgør jobbet en stor del af deres identitet. Og det kan være lidt af et chok at gå fra den professionelle rolle til primært at være privatperson. Når man forholder sig til sin egen alderdom, handler det derfor om mentalt at indstille sig på, de forandringer der kommer og overveje, hvad der skal til for at få det liv, man ønsker sig. Hvilke drømme har jeg? Hvordan bevarer jeg livsglæden og en skarp hjerne?, siger Anne Karin Smidt, som selv har passeret de 60 år. Omsorg og relationer Hun har også blik for, at der blandt deltagerne både vil være par og singler. Omsorg og relationer er vigtige faktorer hele livet igennem også i alderdommen. Er man del af et par, kan det måske handle om, hvordan man bevarer kærligheden til hinanden, nu hvor man pludselig har mere tid sammen. Og som single er det i lige så høj grad vigtigt at dyrke sine relationer og bringe omsorg ind i livet, siger Anne Karin Smidt. De økonomiske aspekter af overgangen fra arbejdsliv til pensionering tager rådgiverne fra pensionskasserne sig fortsat af. Vores primære opgave er at yde professionel rådgivning med udgangspunkt i medlemmernes pensionsordning hos os. Men kan vi samtidig være med til at skabe bedre sammenhæng mellem økonomi og ønsker for livet, vil vi meget gerne det, siger medlemschef Kenneth Petersen. Han oplyser, at medlemsinteressen for Planlæg din fremtid har været så stor, at der også er planlagt møder for efteråret Læs mere om medlemsmøder på: Job og identitet 88 procent af pensionskassernes medlemmer siger, at deres arbejde har stor betydning for deres identitet. Kilde: Medlemsundersøgelse 2010

3 Pensionen skal række længere Danskerne lever længere - det gælder også for pensionskassernes medlemmer. Finanstilsynet har derfor indført nyt benchmark for forventet levetid og dødelighed, som pensionsbranchen skal bruge i sine beregninger. Hovedparten af medlemmerne i AP,MP PJD indbetaler allerede til livsvarig alderspension og er dermed sikret pensionsudbetalinger hele livet igennem, uanset hvor gamle de bliver. For at sikre at pensionsinstitutterne hensætter nok penge til at udbetale pensioner over flere år end tidligere, har Finanstilsynet lavet et nyt sammenligningsgrundlag et såkaldt benchmark for dødelighed og forventet levetid. Det skal tages i brug i Pensionskasserne i Unipension har allerede afprøvet det nye benchmark. I AP og PJD er det taget i brug, mens det sker Vi lever længere Den danske befolkning vil vokse i de kommende årtier med ca. 9 pct. frem til Væksten skyldes især, at vi lever længere. I 2050 vil der således være 60 pct. flere ældre over 65 år. Den største tilvækst kommer til at ske i første halvdel af perioden. Alene frem mod 2020 vil der være flere personer, som er fyldt 65 år. Kilde: Danmarks Statistik senere på året i MP. Effekten er marginal, da pensionskasserne løbende har reguleret levetiden i sine beregninger. Hvem kan deltage? Seniormødet Planlæg din fremtid henvender sig til medlemmer i 50 erne og 60 erne og deres partner. Kun medlemmer, der modtager en invitation fra pensionskasserne kan tilmelde sig. Møderne holdes i Aarhus, Odense og København og har psykologen Anne Karin Smidt som indlægsholder. Seniormødet Snart på pension, der holdes i samarbejde med a-kassen, kommer også til de tre byer. Her kræver deltagelse ligeledes en invitation. Vidste du, at... Medlemmer, der får udbetalt pension, kan følge deres månedlige udbetalinger på Min pension. Ønsker du at afmelde papirudgaven af din månedlige pensionsmeddelelse, skal du give os besked. Send en mail til post@unipension.dk eller ring på Bemærk, at du altid vil modtage en pensionsmeddelelse fra os ved din første udbetaling og ved ændringer i udbetalingerne. 03 MEDLEMSNYT marts 2011

4 Brug din årlige pensionsoversigt aktivt Omkring 1. april modtager du Pensionsoversigt 2010 med posten. Men allerede fra midten af marts kan du finde den online på Min pension. Vi anbefaler, at du bruger pensionsoversigten til at tjekke om dine dækninger matcher dine behov. Betaler du for eksempel til en ægtefællepension uden at være gift? Eller går der for meget til invalidedækning og for lidt til alderspension? Det kan du vurdere med udgangspunkt i din pensionsoversigt. Som noget nyt behøver du ikke at vente på at få tilsendt papirudgaven. I stedet kan du fra midten af marts logge ind på Min pension via pensionskassernes hjemmesider og se din pensionsoversigt. Medlemmerne får dog fortsat en trykt version tilsendt. Vi har fokus på at gøre indholdet så let tilgængeligt som muligt, så i år følger der blandt andet en ordforklaring med. Har man brug for mere viden, kan man selvfølgelig finde information på vores hjemmesider. Vi ønsker, at medlemmerne skal kunne bruge pensionsoversigten aktivt til at vurdere, om deres dækninger er skruet rigtigt sammen, siger medlemschef, Kenneth Petersen. Hvad kan du se? I pensionsoversigten kan du se indbetalinger, forrentning, dækninger, samlet indestående og ikke mindst omkostninger. Alle omkostninger i forbindelse med administration af det enkelte medlems pensionsordning er opgjort i hele kroner. Derudover fremgår som noget nyt, hvor meget, man har overført til fælleskassen, det vil sige til medlemmernes fælles værdier. Dermed lever vi op til de krav om åbenhed og gennemsigtighed, som gælder for hele pensionsbranchen, siger Kenneth Petersen. I løbet af marts kan du se din pensionsoversigt for 2010 på Min pension. Fælleskassen er medlemmernes stødpude Alle medlemmer overfører penge til fælleskassen. Som noget nyt er beløbet opgjort for det enkelte medlem og fremgår af pensionsoversigten. Fælleskassen, som medlemmerne ejer i fællesskab, omfatter egenkapitalen og eventuelle kollektive bonushensættelser. I år med gode afkast eller overskud overfører hvert medlem en andel af overskuddet på investeringerne til fælleskassen, mens fælleskassen i år med negative eller lave afkast bruges til at sikre en stabil forrentning til medlemmerne i form af kontorenten. Det varierer fra år til år, om man betaler til eller får fra fælleskassen, men uden at det ændrer på størrelsen af pensionerne. Fælleskassen er altså en slags stødpude, der tager af for udsvingene i investeringsafkastet. Den er dermed et vigtigt element i pensionsordninger, der, som AP, MP og PJD s ordninger, bygger på princippet om gennemsnitsrente i stedet for markedsrente. Pension når det passer dig Nu kan du logge ind på Min pension og få overblik over din pensionsordning, når det passer dig. Min pension viser dine egne tal og dækninger. Og har du den fleksible pensionsordning, kan du også foretage beregninger, fx af hvad ekstra indbetalinger betyder for din pension. Vi vil fortsat gerne rådgive vores medlemmer, inden de træffer vigtige valg om deres pensionsordning. Du kan derfor ikke selv foretage ændringer på Min pension. Kontakt os, hvis du vil ændre i din pensionsordning din rådgiver kan logge sig på Min pension samtidig med dig, så I har et fælles udgangspunkt. Sådan kommer du i gang Log ind på Min pension via vores hjemmesider. Klik på menupunktet Log ind og brug herefter din NemID. Adressen er:

5 Endnu et godt år for pensionskasserne i Unipension Medlemmerne i de tre pensionskasser i Administrationsfællesskabet Unipension kan se tilbage på 2010 som endnu et år med høje investeringsafkast. Bedst er det gået for Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger som gik ud af 2010 med 15,1 pct. MP Pension opnåede 13,5 pct., mens resultatet for Arkitekternes Pensionskasse blev 8,8 pct.* Investeringsafkastene er blandt de bedste i sektoren, og jeg er meget tilfreds med, at vi igen i 2010 har så flotte resultater på trods af vanskelige markeder og store renteudsving i løbet af året. Alle aktivklasser undtaget ejendomme har klaret sig markant bedre end forventet, siger direktør i Unipension, Erik Adolphsen. De gode afkast betyder, at medlemmerne kan glæde sig over kontorenter på 4,71 pct. før skat og 4,0 pct. efter skat i Selv om markedet har været svært og obligationsrenten er lav, kan vi både lægge penge til side til svære tider og give vores medlemmer en af markedets bedste kontorenter, siger Erik Adolphsen. Kontorenten kan ændres i løbet af året med fremadrettet virkning. Aktiv porteføljeforvaltning Pensionskassernes flotte afkast er blandt andet et resultat af en aktiv porteføljeforvaltning, hvor investeringsafdelingen opsøger de muligheder, markedet byder på. Det skyldes dog også, at vi sørger for at undersøge, hvornår vi skal gå uden om mulighederne. Et eksempel på det er Trods vanskelige markeder og store renteudsving har pensionskasserne opnået høje investeringsafkast i håndteringen af den finansielle situation i de sydeuropæiske lande, blandt andet Grækenland. Renten på græske statsobligationer så i starten af 2010 særdeles attraktive ud, og den generelle opfattelse var, at det kunne være favorabelt at købe stort ind. Vi valgte imidlertid at opsøge vores egne kilder i Grækenland, blandt andet embedsmænd og fagforeningsfolk. Og fra dem fik vi indtryk af, at det kun var et spørgsmål om tid, før det græske statsbudget ville vælte og renterne stige, fortæller Niels Erik Petersen, Unipensions investeringschef. Gik uden om græske statsobligationer På den baggrund solgte Unipension sin beskedne beholdning af græske statsobligationer. Vi afstod desuden fra at investere i nogen af de sydeuropæiske lande eller Irland, fordi vi vurderede, at risikoen var for stor - og det skulle vise sig at være en klog beslutning. I løbet af 2. kvartal 2010 ramte gældskrisen Europa, og renterne steg i flere lande til høje niveauer, herunder i Grækenland. Dermed var disse landes statsobligationer med ét blevet til en særdeles dårlig forretning. Aktiv porteføljeforvaltning er et centralt begreb i investeringsafdelingens arbejde. Vi følger markedet dagligt, og ved hvad der rører sig og kan derfor som i tilfældet Grækenland - spare medlemmerne for tab, siger Niels Erik Petersen. Afkast 2010 Pensionskasse Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger Arkitekternes Pensionskasse Afkast før skat 13,5 pct. 15,1 pct. 8,8 pct* Han fremhæver samtidig en høj beholdning af aktier og kreditobligationer, som væsentlig årsag til det gode afkast i Udenlandske aktier og kreditobligationer gav således omkring 22 pct., mens danske aktier gav 35 pct. * Resultat efter ejendomsnedskrivninger på -26,2 pct. 05 MEDLEMSNYT marts 2011

6 Saml dine små pensionsordninger Har du flere mindre pensionsordninger i forskellige pensionsselskaber, kan du ofte med fordel samle dem ét sted. Det giver et bedre overblik, og du sparer omkostninger til administration. Det er typisk i forbindelse med jobskifte, man opretter en ny pensionsordning. Og den såkaldte jobskifteaftale giver dig mulighed for gratis at flytte tidligere pensionsopsparinger, uanset størrelsen. Det er dog en betingelse, at det sker inden for tre år efter jobskiftet. Samme frist gælder ikke for beløb under kr. (2011) de kan flyttes gratis, uanset hvornår jobskiftet fandt sted. Få overblik Du kan få overblik over dine samlede pensinsordninger på pensioninfo.dk. Din pensionsordning i AP, MP eller PJD kan du se ved at logge ind på Min pension via vores hjemmesider. Du er velkommen til at kontakte medlemsafdelingen på , hvis du vil flytte pensionspenge ind eller ud af pensionskasserne. Vi kan for eksempel hjælpe dig med at indhente et tilbud fra det pensionsselskab, du vil flytte fra, som du kan tage stilling til. Bemærk, at hvis du har opsparet under offentlig overenskomst, kan der være krav til pensionsordningens sammensætning i det modtagende pensionsselskab. Omkostninger ved overførsler til og fra pensionskasserne Opsparing mindre end Opsparing større end kr kr. Mindre end tre år efter jobskifte Til os: gratis det pensionsselskab, Til os: gratis det pensionsselskab, (dækket af jobskifteaftalen) du flytter fra, kan dog tage et gebyr du flytter fra, kan dog tage et gebyr Fra os: gratis Fra os: gratis Mere end tre år efter jobskifte Til os: gratis det pensionsselskab, Til os: I 2011: 2,5% (AP), 0,8% (MP), (ikke dækket af jobskifteaftalen) du flytter fra, kan dog tage et gebyr 2,0% (PJD) Fra os: gratis Fra os: kr., dog højst 5 pct. af opsparingens størrelse (2011). Hvem skal have dine pensionspenge, når du dør? Hvis du ikke har besluttet andet, er det nærmeste pårørende, som får ret til dine pensionspenge, når du dør. Nærmeste pårørende er en juridisk betegnelse, der beskriver, i hvilken rækkefølge dine efterladte vil kunne arve dig. Den lyder: 1) Ægtefælle/registreret ægtefælle 2) Samlever 3) Børn 4) Arvinger efter testamente 5) Arvinger efter arveloven Samlever kom med i rækkefølgen 1. januar 2008 og har sin egen definition. Man er samlever i juridisk forstand, hvis: a) man boede sammen og har, har haft eller venter barn sammen ved dødsfaldet eller b) man har boet sammen i ægteskabslignende forhold i de sidste to år før dødsfaldet. Du bestemmer selv Ønsker du, at andre end nærmeste pårørende skal have ret til dine pensionspenge, skal du lave en begunstigelseserklæring. Det kan for eksempel være, at du vil sikre dine børn frem for din samlever, eller at du vil sikre din samlever, selv om han/hun ikke lever op til den juridiske definition af ordet. Reglerne for fradrag sætter visse begrænsninger for, hvem der kan begunstiges. Der er dog ingen begrænsninger, når det gælder gruppeforsikringssummen ved død, som er en del af gruppeforsikringen. Her er der frit slag med hensyn til, hvem du begunstiger; det kan være alt fra svigermor til en interesseorganisation. I så fald skal du også lave en begunstigelseserklæring. Hvis du mener, at nærmeste pårørende er dækkende for dine ønsker, behøver du ikke at foretage dig noget. Læs mere De præcise regler for begunstigelse finder du i Regler & Paragraffer på pensionskassernes hjemmesider. Her kan du også læse mere i temaet Begunstigelse :

7 Ugaranterede pensioner med indbygget stabilitet Modsat pensionsordninger med markedsrente er pensionskassernes medlemmer sikret stabile pensioner med en pensionsordning, der bygger på princippet om gennemsnitsrente. Knap 9 ud af 10 medlemmer har i dag den fleksible pensionsordning. Den bygger på et princip om gennemsnitsrente og er kendetegnet ved høje, ugaranterede pensioner. Samtidig har de sagt ja til en pensionsmodel, der bygger på et princip om gennemsnitsrente. Det betyder, at medlemmerne undgår de kraftige udsving, der kan følge med en markedsrenteordning, hvor markedernes op- og nedture smitter direkte af på pensionerne. Stabiliteten bliver sikret ved, at pensionskasserne sætter penge til side i gode år for at kunne udlodde mere i dårlige år. Udlodningerne sker i form af kontorenten og tillægspensionerne. Marginalt fald i pensionerne I 2011 er kontorenten i pensionskasserne 4,0 pct. efter skat og ligger dermed under beregningsrenten på 4,25 pct. Forskellen giver et marginalt fald i pensionsudbetalingerne på 0,25 pct. svarende til 50 kr. for en månedlig udbetaling på kr. Pensionister mærker effekten af kontorenten fra og med deres pensionsudbetalinger for januar På samme måde mærkede de fra og med januar 2011 et tilsvarende marginalt fald som konsekvens af, at kontorenten også lå under beregningsrenten i Ikke-pensionerede medlemmer får kontorenten på 4,0 pct. indregnet løbende gennem året. Kontorenter 2011 Pensionskassernes medlemmer kan glæde sig over nogle af markedets bedste kontorenter i Med en kontorente på 4,71 pct. før skat placerer pensionskasserne sig flot i en sammenligning med andre pensionskasser og selskabers kontorenter for Kontorenten er den rente, som hvert år tilskrives din pensionsopsparing. Den fastsættes af bestyrelserne på baggrund af gennemsnitsafkastet de seneste år. Kontorenten kan ændres i løbet af året med fremadrettet virkning. Læs mere Du kan læse mere om kontorenter i den gamle pensionsordning på vores hjemmesider: Pensionsinstitut Kontorenten i 2011 før skat Industriens Pension 5,25 pct. Arkitekternes Pensionskasse 4,71 pct. MP Pension 4,71 pct. Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger 4,71 pct. AP Pension 4,70 pct. Funktionær Pension 4,40 pct. Sampension 4,00 pct. Nordea Liv & Pension 3,75 pct. SEB Pension 3,53 pct. PFA Pension 3,50 pct. Danica 3,25 pct. Top Danmark Liv 1 3,25 pct. Sammenligningen af pensionsinstitutternes kontorenter var gældende pr. 3. januar MEDLEMSNYT marts 2011

8 Afsender: MP Smakkedalen Gentofte Snart ringes der ind til årets generalforsamlinger, som denne gang holdes i henholdsvis København, Odense og Aarhus. Generalforsamlinger og årsrapport Årets generalforsamlinger bliver holdt i april, og medlemmerne modtager indkaldelse og resuméer af Årsrapport 2010 med posten i begyndelsen af april. Den fulde årsrapport kan downloades på pensionskassernes hjemmesider fra 1. april. Af hensyn til planlægningen, herunder bestilling af mad og drikke, bedes du give besked, om du deltager. Alle tilmeldte får tilsendt den fulde årsrapport med posten. Dato Sted Medlemsforslag skal Tilmelding og og tid modtages senest mere info AP 28. april Arkitekternes Hus 17. marts gf2011ap@unipension.dk kl. 17 Strandgade 27 A København K. MP 27. april Odense Congress Center 16. marts gf2011mp@unipension.dk kl. 16 Ørbækvej Odense PJD 26. april Radisson SAS 15. marts gf2011pjd@unipension.dk kl. 17 Scandinavia Hotel Margrethepladsen Aarhus Tilmeld dig vores elektroniske nyhedsbrev Så får du pensionskassernes nyheder, kommentarer til dagsaktuelle emner og links til nyt stof på hjemmesiden direkte i din mailboks. Tilmeld dig på Redaktion: Erik Adolphsen (ansv.), Rita Modberg, Pernille Mølgaard Toft (red.). Foto: istockphoto. Layout og tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk. Oplag: Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte, telefon , telefax , post@unipension.dk. Åbningstider: Mandag - torsdag , fredag Arkitekternes Pensionskasse MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger