Er koblingsprocenten i fare?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er koblingsprocenten i fare?"

Transkript

1 Er koblingsprocenten i fare? F inanslovsforhandlingerne er i fuld gang, mens disse linjer skrives. De frie grundskolers tilskud er i spil, fordi regeringen har foreslået en generel besparelse på 1 %, hvilket svarer til knap 475 kr. pr. elev. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har modsat sig besparelsen især den del der rammer politiet. Når det politiske regnebræt gøres op efter de natlige forhandlinger, kan vi altså meget vel vågne op til den realitet, som finanslovsforslaget fra 5. februar stillede i udsigt: Et beskåret statstilskud, der kun stiger 2,9 %. Hermed tvinges skolerne til at genåbne budgetterne. Det er ikke fair. Det er også alt for lidt, når finansministeren samtidigt indgår en overenskomst, hvor lønningerne i 2008 vil stige med over 4 %. Besparelsen er lanceret som en opsparingsordning, hvor pengene tilbagebetales til skolerne i 2009 under hensyntagen til konjunkturerne. Det klinger hult. Koblingsprocenten i spil? Koblingsprocenten, der sikrer, at de frie grundskolers tilskud fastsættes som en fast procent af folkeskolens udgifter, er imidlertid den helt store bekymring. Siden begyndelsen af 90 erne har de frie skolers tilskud været udmålt på grundlag af udgifterne til folkeskolen via den såkaldte koblingsprocent. Vi har fået 75 % af de gennemsnitlige udgifter i folkeskolen. Det indebærer, at kommunerne i 2008 betaler kr. pr. elev af finanslovstaksten på ca kr. pr. elev. Regeringen vil gennemføre besparelsen ved at nedsætte koblingsprocenten fra 75 % til 74 %, hvilket umiddelbart indebærer, at kommunerne får den største gevinst ved besparelsen, mens nettoeffekten på statens udgifter er meget beskeden. Det er betænkeligt af to grunde. For det første kan det bliver meget svært at få opsparingen tilbage i 2009, for det vil betyde, at koblingsprocenten skal sættes op til næsten 76 % og at kommunerne skal af med flere penge det kan blive en tung politisk opgave. For det andet skabes der usikkerhed om koblingsprocentens fremtid og dermed usikkerhed om skolernes økonomiske fremtid. I 15 år har koblingsprocenten været fundamentet for økonomisk stabilitet og forudsigelighed, som har været grundlag for skolernes udvikling. Jeg håber og beder til, at politikerne på Christiansborg tænker sig meget godt om i denne sag. Det er muligt, at de beslutter at hente en besparelse på finansloven på de frie skolers område men der er andre og bedre måder end at bruge koblingsprocenten. Det handler også om tillid og troværdighed. Lønstigningerne i den kommende overenskomstperiode er store; men det skal være medarbejderne vel undt! Det er vigtigt at lærere, pædagoger, ledere, sekretærer, pedeller og rengøringsmedarbejdere får en ordentlig løn og har gode arbejdsvilkår. Det er ærgerligt, at regeringen samtidigt klemmer de samme medarbejdere ved at beskære tilskuddet. Imidlertid er det vilkårene lige nu. For at løse udfordringen er der brug for åbenhed og højt informationsniveau hele vejen rundt i skolen denne udfordring vedkommer alle. Der skal skabes rum for smidighed, opfindsomhed og udvikling. Løsningen er naturligvis at få flere elever; men de kommer jo ikke af sig selv. Det handler om at lave en god skole! Venlig hilsen Torben Berg formand INDHOLD Er koblingsprocenten i fare? Hvem bestemmer her? Erfaren bestyrelsesformand reflekterer over samarbejdet mellem bestyrelse og skoleleder (s. 2-4) CFU-forlig gennemgang af hovedpunkterne i CFU-forliget, der fastsætter lønrammen og er grundlag for fornyelse af lærernes overenskomst(s. 4-7) Vanskelig budgetlægning med ukendt tilskud og store lønstigninger (s. 7-8) Store forskelle i lærernes undervisningstimetal i folkeskolen. Se hvor meget lærerne underviser om året i den skolekommune (s. 8). Lovforslag om forenklinger på de frie skolers område ændringer af friskoleloven på vej (s. 8-12). KORT NYT bl.a. om - Ledermøder 2008/09 - Kommunikationskursus efterår Bud på reguleringsprocenten pr. 1. april - Konflikt på BUPLområdet og de frie skoles stilling Kalender marts 2008 Side 1 af 12

2 KLUMMEN: Bestyrelses-arbejde og ledelse Hvad giver mening på en skolen? I denne måneds klumme stilles skarpt på bestyrelsens og ledelsens muligheder og placering i skolens værdiskabende processer. Hver måned skriver en forældre eller skoleleder om et spørgsmål, der brænder på. Som regel er udgangspunktet et af de 10 bud for godt bestyrelsesarbejde, som Lilleskolerne har formuleret til Introkurserne for nye bestyrelsesmedlemmer. Men ellers er ordet frit. I dag tages det 7. bud under behandling: Ansvars- og opgavefordeling mellem bestyrelse og skoleleder skal holdes klar og respekteres bestyrelsen er hverken personaleleder, sagsbehandler eller pædagogisk leder Hvem bestemmer her? Af Hjørdis Dyrlund Peetersen, bestyrelsesformand på Roskilde Lille Skole Stiller man dette spørgsmål på min skole, så er jeg sikker på, at der vil komme mange forskellige svar, og ingen af dem er entydige. Børn og lærere vil garanteret i første omgang sige, at det gør vi da, det er vores skole, og forældrene vil med samme gode ret sige, det gør vi, det er jo os, der har oprettet skolen. Ved nærmere eftertanke vil man måske komme frem til, at det gør Torben-skoleleder nok, for til sidst ved yderligere refleksion alligevel at sige: Jamen, mon ikke det er bestyrelsen? Ministerielle bestemmelser I et ministerhoved er der ingen tvivl. Den overordnede ledelse af skolen varetages af bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren (bekendtgørelse af lov om frie skoler og private grundskoler 5 stk. 5) og det skal fremgå af vedtægten, at bestyrelsen varetager skolens overordnede ledelse samt er ansvarlig for skolens drift, herunder at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med lov om friskoler og private grundskoler, og at den daglige pædagogiske ledelse varetages af skolens leder (bekendtgørelse om vedtægter for frie skoler og private grundskoler 3). Så banen er kridtet op. På den ene banehalvdel spiller altså bestyrelsen sammen med skolens ledelse det strategiske spil med ansvar for den overordnede drift og på den anden banehalvdel udøver skolelederen pædagogisk ledelse med ansvar for den daglige drift. Lilleskolernes Sammenslutnings 10 bud Jeg har valgt at reflektere lidt over det 7. bud og dermed på det gode samarbejde mellem skoleleder og bestyrelse. Begrundelsen kommer her: Umiddelbart er det ganske let at svare på udsagnene i det 7. bud: Ja, selvfølgelig skal ansvars- og opgavefordelingen mellem bestyrelse og skoleleder holdes klar og respekteres Nej, selvfølgelig er bestyrelsen hverken personaleleder, sagsbehandler eller pædagogisk leder Og så er den jo sådan set ikke ret meget længere! En metode til at give opstillede hensigtserklæringer mening er nogen gange at indsætte et ikke eller fjerne et hverken i sætninger og så se, om udtrykket blot er en selvfølgelighed. 8. januar 2008 Side 2 af 12

3 Og rigtigt, det 7. bud er en selvfølgelighed, men så enkelt er det vel heller ikke? For når udsagnene alligevel spøger, er det vel fordi, det er ganske svært at placere ansvars- og opgavefordelingen mellem bestyrelser og ledere, og at mange ikke har en klar skillelinje mellem disse. Tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Udsholt udtrykte det sådan i forbindelse med sin afgang i utide: at bestyrelsens store engagement i foreningens arbejde ikke altid sikrer ledelsen det fornødne råderum og den nødvendige arbejdsro, og at parterne mangler at blive enige om, hvordan bestyrelsens engagement og ledelsens behov for arbejdsro bedst organiseres. Gad vide om dette fænomen ikke kendes i de fleste organisationer, institutioner og virksomheder og også på mange lilleskoler? Nedskrevne retningslinjer Men er vejen frem, at bestyrelsens formand og den daglige leder sætter sig sammen for at lave et oplæg til en køreplan for klare retningslinjer (kompetencefordelingsplan) for samarbejdet mellem bestyrelse og ledelse? Om hvem der har høringsret, høringspligt, indsigelsesret, indsigelsespligt, ledelsesret, ledelsespligt og orienteringspligt. Og derefter fremsætte forslaget i bestyrelsen, vedtage det og så håbe på, at det kører. Afhængig af på hvilket grundlag de enkelte bestyrelsesmedlemmer nemlig er valgt eller har ladet sig opstille, kan en diskussion om sådanne retningslinjer og detailniveauet i disse hurtigt blive et spørgsmål om Pandoras æske. Vil vi, hvis vi åbner æsken, kunne blive enige om, hvad der er bestyrelsens, og hvad der er skolelederens ansvar og opgaver. Specielt hvis hensigterne er vidt forskellige. Jeg taler ikke om de sager, hvor tingene er klare og åbenlyse, men om de tilfælde hvor der er mere på spil. Og specielt hvis det, der er på spil har betydning for den enkeltes barn. Det kræver jo, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem skal kunne sætte sig ud over det at være forældre og alene kikke på, hvad der er bedst for skolen og dens fremtidige udvikling. Også på trods af eget barns behov. For i højere grad at sikre at bestyrelsen har dette helikopterperspektiv, har flere skoler ændret vedtægterne i retning af at lade bestyrelsesmedlemmer være udpegede i stedet for at være folkevalgte. Det er også sket på min skole. Dette er selvfølgelig et forsøg på at gøre bestyrelsen mere professionel og sikre, at der i bestyrelsen vedvarende findes de fornødne kompetencer, således at bestyrelsen er i stand til at udøve strategisk ledelse og varetage ansvaret for den overordnede drift. Jeg ved godt, at det på mange måder strider mod den oprindelige opfattelse af, hvad en lilleskole er, og at den oprindeligt er oprettet af en kreds af forældre og derfor var forældrenes skole. Alligevel mener jeg, at det er et nødvendigt skridt, hvis vi vil noget med en bestyrelse. Informations- og dialogmøder En anden vej at gå er at holde mange og lange informations- og dialogmøder mellem ledelse og bestyrelse for derigennem at sikre en gensidig enighed og forståelse for, hvad der er bestyrelsens kompetenceområde, og hvad der er ledelsens uden måske nødvendigvis i enkeltheder at skulle nedskrive retningslinjer. Men det kræver jo en fælles forståelse for, hvordan man laver skole, og hvor vores skole skal bevæge sig hen. Men hvad nu hvis både bestyrelse og leder bliver skiftet ud? Skal der så mange års dialog til før den fælles forståelse og dermed kompetencefordelingen bliver genetableret? Der er for mig ingen tvivl om at mange og lange dialoger er nødvendige. Et godt samarbejde hviler på gensidig tillid, respekt og fælles overordnet tankergods. Det får man ikke på de ordinære bestyrelsesmøder alene. Der skal mere til. Uformelle møder hvor bestyrelsesformanden bliver briefet og sat ind i store og små spørgsmål om skolen er nødvendige. Holdninger og synspunkter skal frit kunne vendes, uden at der er tvivl om skolelederens eller bestyrelsesformandens rolle og ansvar. Men man kommer nok heller ikke uden om også at nedskrive konkrete retningslinjer, der giver mening for den enkelte skole og som sikre en god køreplan for ansvars- og opgavefordelingen. Om ikke andet så for at klarlægge hvad der er strategisk ledelse, og hvad der er daglig drift. Disse retningslinjer skulle jo ikke gerne bare bliver ord på et stykke papir, men også have rod 8. januar 2008 Side 3 af 12

4 i et fælles ønske om at styrke og fremtidssikre skolen. Forældreforum? En måde til at undgå, at bestyrelsen behøver at foretage andet end strategisk ledelse og varetage den overordnede drift, kunne være at oprette et forældreforum eller forældreråd. Her kan konkrete og lavpraktiske spørgsmål om skole, børn, kagebagning, ryge- og alkoholordninger, læring og pædagogiske metoder osv. vendes. På min skole har vi et forældreråd helt uden formel kompetence. Forældrerådet er bindeled mellem forældre og lærere, og vi prøver at lade det være ved det. Vi øver os på, at forældrerådet har sin styrke i at være kontakten mellem lærerne og de øvrige forældre. For det er snublende nært, at lade forældrerådet være stedet hvor konkrete emner bliver udformet og derefter anvist til bestyrelsen med forventning om blåstempling og ønsket om ophøjelse til lov. I den fælde skal man vare sig for at gå. Ellers bliver det jo blot en måde, hvorpå forældre kan få fingrene ned i den daglige drift. Og så er Pandoras æske for alvor åben, og kun håbet er tilbage. Hjørdis Dyrlund Petersen bestyrelsesformand, Roskilde Lille Skole Besøg Roskilde Lille Skole på CFU-forlig Forliget af 18. februar danner grundlag for fornyelse af overenskomsten for lærere, ledere og bh.kl. ledere ved frie skoler FACTS: Den økonomiske ramme CFU-forliget Generel lønregulering 8,17 % Puljer til forhandling via organisationsaftalerne 2,20 % Skøn over lokal løndannelse 1,50 % Reguleringsordning skøn 0,73 % Personalegode - kompensation 0,20 % Sådan slår det igennem Slår igennem i løntabellen: 3,30 pr. 1/4-08; 1,82 pr. 1/4-09; 0,65 pr. 1/10-09 og 2,40 pr. 1/ Udmøntes gennem forhandling af organisationsaftalen for lærere, ledere og bh.kl. ledere ved frie skoler. Det kan fx ske i form at et nyt, fjerde løntrin, forhøjelse af nuværende løntrin, højere pension osv. Et skøn over værdien af den lønglidning, der forventes på statens område. Udmøntes ikke som højere satser i løntabellen. Tilpasningen til det private arbejdsmarked. Skønnes at udløse 0,44% pr. 1/ ,25% pr. 1/4-09 og 0,04% pr. 1/4-10 Udløses 1/ som en generellønforhøjelse af satserne i løntabellen. Aftalt ramme i alt 12,80 % Procentforhøjelserne beregnes hele vejen igennem på grundlag af den samlede faste løn pr. 31. marts januar 2008 Side 4 af 12

5 KOMMENTAR: 12,8% i lønstigning i perioden er en kæmpe udfordring I 2008 forventes tilskudsstigning på 2,9 % og lønstigning pr. 1. april på ca. 4 % - Det bliver en kæmpe udfordring, at få enderne til at nå sammen når lønstigningerne pr. 1. april er på omkring 4 %, mens statstilskuddet kun stiger 2,9 % i 2008, udtaler Lilleskolernes formand, Torben Berg ved præsentationen af CFU-forliget, som blev offentliggjort mandag den 18. februar. - Man skal huske, tilføjer Torben Berg, at der udover de aftalte lønstigninger, forment fortsat vil være et pres for at forhøje de lokalt aftalte løntillæg så gabet er måske endnu større end det umiddelbart fremstår. - Hvis finansloven vedtages i april måned med den bebudede tvungne opsparing på 1% betyder det i sig selv, at skolerne vil mangle knap 500 kr. pr. elev, og med den overenskomst, der nu er lagt op til, frygter jeg, siger Torben Berg, at mange skoler vil stå med et hul i budgettet på måske kr. pr. elev. Det er mange penge, hvis de skal findes ved besparelser så det tvinger skolerne til at øge elevtallet jeg gætter på, at en gennemsnitlig skole skal optage 2 elever mere for at finansiere overenskomsten og den tvungne opsparing, slutter Torben Berg. Det er næppe en farbar vej at hæve skolepengene yderligere for at skaffe penge til lønstigningerne. Allerede nu stiger skolepengene hurtigere end statstilskuddet, så det kan være problematisk at skrue endnu mere op for stigningstakten her. Der er kun en realistisk vej: Flere elever. INDHOLD: Nedenstående gennemgås hovedpunkter i CFU-forliget og delaftaler. Reguleringsordningen bevares og manglen på frynsegoder kompenseres Overenskomstforhandlingerne for lærere, ledere og bh.kl.ledere ved frie grundskoler forventes afsluttet i uge 10 eller 11. Rammen for forhandlingerne er CFU-forliget, der blev indgået den 18. februar. Forliget indeholder en pulje på i alt 2,2 % til forhandlingerne på de frie skolers område. CFU-forliget stiller en lønstigning på små 13% i udsigt til lærere, ledere og børnehaveklasseledere i overenskomstperioden Reguleringsordningen, der afstemmer lønudviklingen i staten med lønudviklingen på det private arbejdsmarked, videreføres. Det betyder, at det ikke muligt at angive den præcise størrelse af lønstigningerne i overenskomstperioden. Forliget indeholder en særlig lønstigning på 0,2% som kompensation for at ansatte under statens overenskomster ikke kan oppebære frynsegoder. Derudover indeholder også forbedringer for de ansatte på en række andre områder, herunder i forbindelse med barsel, børns sygdom, højere ATP og nye bonusordninger for seniorer. Som noget nyt indeholder aftalerne udmøntning af trepartsaftalerne, der blev indgået i sommeren 2007 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Aftalerne sigter blandt andet på kompetenceudvikling og på at få medarbejderne til at bliver flere år arbejdsmarkedet. Der er afsat en del penge til disse formål; men det er uafklaret, hvorvidt de frie grundskoler kan få del i disse midler i værste fald vil skolerne blive påført nogle af udgifterne, fx til seniorfridage, uden at få tilført de fornødne ekstra penge. Ny løn fortsætter CFU-forliget indeholder en fælles erklæring om nye lønsystemer med lokalt forhandlede løntillæg (funktionstillæg, kvalifikationstillæg og tillæg for opnåelse af resultater). Parterne er enige om, at det er vigtigt at den lokale løndannelse fungerer i praksis og kommer til at virke alle steder. Det betones at lokal løndannelse er et lokalt anliggende på den enkelte skole og at den lokale løndannelse ikke må normeres af centrale udmeldinger fx om størrelsen af puljen eller om kun at anvende bestemte arter af tillæg. 8. januar 2008 Side 5 af 12

6 Der er også indgået aftale om at tilvejebringe bedre lønstatistikker. Barsel forlængelse af lønnet forældreorlov De nuværende regler om lønnet forældreorlov ændres til en model, der består i 3 lønnede orlovsperioder á 6 uger. Moderen og faderen har hver 6 uger forudsat de begge er ansat under en statslig overenskomst og herudover bliver der 6 uger til deling. Efter de nuværende regler gives der 10 uger samt yderligere 2 uger til faderen. Partnere i registreret partnerskab får ret til under visse betingelser at holde to ugers orlov med løn inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Endvidere sidestilles adoptanter med biologiske forældre med hensyn til retten til lønnet forældreorlov. Ændringer skal træde i kraft pr. 1. april 2008 og gælder fødsler, der sker eller forventes at ske den 1. april 2008 eller senere. For børn født eller modtaget før 1. april 2008 gælder de hidtidige regler. Barns 1. og 2. sygedag Muligheden for at give hel eller delvis tjenestefrihed med løn på barnets 1. sygedag udvides til at gælde 1. og 2. sygedag. ATP-satserne løftes Pr. 1. januar 2010 rykker lærere, ledere og bh.kl.ledere op i ATP-bidrag fra sats C til sats A. Desuden er det aftalt, at der skal ske generelle forhøjelser af ATP-satserne indenfor de økonomiske rammer ved overenskomstfornyelsen på det tidspunkt, hvor forhøjelsen gennemføres. Seniorordninger bonusordning I forliget er aftalt en senior-bonus, som har til formål at fastholde ældre medarbejdere længere tid på arbejdsmarkedet. Ordningen er en udmøntning af de såkaldte trepartsmidler altså penge der ligger udover overenskomsten. Det er imidlertid uklart, hvordan de frie skoler får anvist disse penge. På LC-området, hvor de frie skoler hører til, indebærer ordningen ret til en bonus hvert ekstra år medarbejderen fortsætter dog kan bonussen højst udløses 3 gange, nemlig i 2009, 2010 og Retten til bonus opnås ved 62 år. Bonussen pr. år er på 2,9 % af den samlede faste løn. Den kan eventuelt veksles til et antal seniordage (= fridage) eller til ekstraordinær pensionsopsparing. Ved veksling af seniorbonus til seniorfridag beregnes prisen på en dag som 1/260 del af den samlede faste løn. Desuden udgår bestemmelsen om, at overenskomsten ikke gælder for ansatte, der er fyldt 70 år, men den automatiske indbetaling af pensionsbidrag stopper dog ved 70 år. Pensionsbidraget skal i stedet udbetales til den ansatte, med mindre vedkommende ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Tillidsrepræsentanter får længere opsigelsesvarsel Opsigelsesvarslet for tillidsrepræsentanter forhøjes, således at det fremover vil være den pågældendes overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. Hidtil har varslet været pågældendes almindelige varsel, dog mindst 5 måneder. Aftalen om arbejdstid m.v. i forbindelse med kursusdeltagelse Aftalen af 24. marts 2006 om arbejdstid m.v. i forbindelse med kursusdeltagelse ophæves. Personalegoder Frynse-ordninger, fx sundhedsforsikringer, arbejdsgiverbetalt fitness-center, hjemmecomputere helt eller delvist finansieret ved træk i bruttolønnen og andre af den slags ordninger, som kendes fra det private arbejdsmarked og 8. januar 2008 Side 6 af 12

7 som ifølge de seneste skriverier i pressen er ved at brede sig på det kommunale område, er som bekendt ikke tilladt indenfor statens overenskomstområde. Som kompensation gives der med virkning fra 1. april 2009 en lønstigning på 0,2 % - stigningen ligger udover den generelle lønstigning og udover hvad reguleringsordningen måtte udløse til den tid. Kompensationen indgår i den samlede ramme på 12,8 %, jf. skemaet på side 1. Lønstatistik og lokale aftaler Der etableres en arbejdsgruppe med henblik på at udvikle nye og lettilgængelige statistikværktøjer, der kan anvendes af såvel ledelsen som tillidsrepræsentanten. Målet er en enkel og let anvendelig lønstatistik på institutionsniveau. Parterne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en fælles vejledning om indgåelse af lokale aftaler. Gruppelivsdækningen forhøjes Med virkning fra 1. april 2008 forhøjes forsikringssummen ved død i gruppelivsordningen fra kr. til kr. Præmien til gruppelivsordningen er uændret idet forhøjelsen finansieres af bonusmidler i gruppelivsordningen. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen er opprioriteret med knap 200 mio. kr. til i alt 410 mio. kr. i overenskomstperioden. Pengene skal bruges på tre områder: 194 mio. kr. er afsat til kompetenceudviklingsinitiativer i forbindelse med trepartsaftalerne for sommeren ,4 mio. kr. er afsat til kompetencefonden, som videreføres og som de frie skoler får en andel af ved udlodning gennem Fordelingssekretariatet 81,7 mio. kr. er afsat til en ny fond til udvikling af statens arbejdspladser, herunder kompetenceudvikling af forskellige faggrupper. Fratrædelsesgodtgørelse for pensionsberettigede Det er aftalt, at fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens bestemmelser også skal komme til udbetaling ved afskedigelser, når den ansatte på afskedigelsestidspunktet vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver. Herved forbedres den ansattes stilling, idet afskedigede, der er berettiget til en pension ikke samtidigt er berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a, der tilkender henholdsvis en fratrædelsesgodtgørelse på 1 mdr., 2 mdr. eller 3 mdr. hvis ansættelsesforholdet har varet i mindst 12 år, 15 eller 18 år. Vanskelig budgetlægning med ukendt tilskud og store lønstigninger Lilleskolernes bestyrelse tror ikke det er en god ide at lade skolepengene stige for at finansiere lønstigninger og nedskæring af tilskuddet Hvor skal pengene komme fra? Det spørgsmål optager givetvis de fleste økonomifolk rundt om på skolerne. Flere elever, synes at være det eneste realistiske svar, med mindre man vil ud i besparelser eller har råd til at se tiden an og måske risikere at få underskud på driften. Det var konklusionen, da Lilleskolernes bestyrelse for nylig drøftede situationen. Med CFU-forliget og en mulig 1% besparelse på finansloven må man regne med, at lønningerne stiger væsentligt mere end tilskuddet. Skolepengene kan sættes i vejret men kun til en vis grænse. I den forbindelse er det værd at bemærke, at man siden har set, at skolepengene på medlemsskolerne gennemsnitligt 8. januar 2008 Side 7 af 12

8 er steget betydeligt mere end statstilskuddet. Mens statstilskuddet pr. elev er vokset med lidt over 15 % fra 2000 til 2006 er skolepengene, inklusive sfo-betalingen, steget med op mod 30 % i samme periode. De samlede indtægter pr. elev er i perioden vokset med lidt over 20 %. Skolepengene bør stige i takt med løn- og prisudviklingen men det vækker bekymringen når stigningen er markant højere, for det kan betyde at flere får svært ved at betale. Af Finansministeriets økonomisk-administrative vejledning for pris- og lønudviklingen fremgår, at man i 2008 regner med en årlig lønstigning på 3,0 % og at forbrugerpriserne vil stige med 2,4 %. Det er Lilleskolernes vurdering, at skolerne må indstille sig på større stigninger end ministeriets vejledning antyder. Effektiviseringer har været et krav i mange år; og kan selvfølgelig ikke afvises som en mulighed. Der dog en type effektivisering, der er særligt interessant; nemlig den fokusering af medarbejdernes og ledelsens indsats, som fører til større tilfredshed blandt elever og forældre med skolens tilbud for det er en vej til flere elever. Store forskelle i lærernes undervisningstimetal i folkeskolen Finansministeriet har i et svar til Finansudvalget opgjort det samlede antal årlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer på kommuneniveau for skoleåret 2007/08. Opgørelsen bygger på indberetning fra 1586 folkeskoler, hvilket er meget tæt på 100 %. Kun en lille håndfuld skoler er pillet ud af statistikken på grund af markante afvigelser fra gennemsnittet. Skoleposten har sakset i undersøgelsen og bringer hermed listen over de kommuner, medlemsskolerne er beliggende i. Skulle du savne oplysninger fra en kommune, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. Tabellen viser årlige undervisningstimer á 60 minutter pr. fuldtidslærer i kommunerne. Fredensborg 716 Sorø 704 Helsingør 704 Bornholm 704 Viborg 704 Odsherred 696 Køge 696 Hillerød 692 Kerteminde 692 Syddjurs 692 Skanderborg 692 Holbæk 688 Greve 688 Lolland 688 København 688 Roskilde 684 Aalborg 684 Hørsholm 684 Kalundborg 680 Frederikshavn 680 Odense 676 Næstved 676 Gladsaxe 672 Randers 672 Århus 668 Guldborgsund 668 Faxe 664 Rudersdal 660 Ballerup 660 Samsø 652 Albertslund 648 Halsnæs 640 Norddjurs 632 Gribskov 576 KILDE: Finansministeriet/ UNI-C Statistik og Analyse. (Det ugentlige timetal er omregnet til årligt timetal af Lilleskolernes sekretariat) Lovforslag om forenklinger på de frie skolers område Undervisningsministeriet er på vej med et lovforslag, der sigter på at modernisere og forenkle bestemmelser på de frie skolers område herunder på grundskoleområdet. Set fra de frie grundskolers synsvinkel er hovedpunkterne i lovforslaget: Kravene til en skoles geografiske og bygningsmæssige enhed modificeres med henblik på at give skolen mulighed for udvidelser i nærområdet. Ifølge forslaget skal skolens bygninger fremover ligge i geografisk nærhed af hinanden. Hidtil har kravet været, at skolen skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed. Lilleskolerne hilser forslaget med tilfredshed, idet foreningen i mange år har arbejdet for en lempelse af den meget begrænsende regel. 4. marts 2008 Side 8 af 12

9 Fripladsadministrationen bliver forenklet, idet Fordelingssekretariatet får hjemmel til, at indhente økonomiske oplysninger fra skattemyndighederne. Oplysningerne kan indhentes, når skolen anmoder om det. Lilleskolerne anser dette for en hensigtsmæssig modernisering. Bidraget til Barselsfonden, som fratrækkes den samlede bevilling inden tilskudstaksterne beregnes, vil fremover blive nævnt i loven. Formuleringen vedrørende undervisningstilskud ajourføres med de nye bestemmelser om en særlig undervisningstakst til elever i 10. klasse. En ny bestemmelse vil formentlig gøre det vanskeligere, at oprette en ny fri grundskole ovenpå resterne af en nedlagt fri grundskole i de samme lokaler og med næsten de samme elever og lærere. Skulle en sådan ny skole opstå, gælder de lempelige elevtalskrav for nyoprettede skoler ikke. Skoler med en særskilt international afdeling, hvor undervisningssproget er et andet end dansk, kan afmelde den obligatoriske afgangsprøve særskilt for eleverne i den internationale afdeling. Kravene til at en skoles bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale lempes ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk og ved tyske mindretalsskoler. Mindst to af bestyrelsesmedlemmerne på sådanne skoler skal ifølge forslaget fremover opfylde kravet. Reglerne om frie kombinerede skoler præciseres og gøres ens i lovene for de forskellige frie skoleformer (grundskoler, gymnasier og frie kostskoler). I friskoleloven foreslås indsat en bestemmelse om, at en fri grundskole også kan varetage skole og undervisningsvirksomhed som privat gymnasieskole, privat hf-kursus og efterskole, hvis skolen opfylder lovgivningens betingelser for at varetage kombineret skoledrift. For de private gymnasier indebærer lovforslaget, at de private gymnasier får mulighed for at indgå aftaler om, at nærmere bestemte administrative opgaver løses i fællesskab, således at en skole løser de pågældende opgaver for en eller flere andre skoler. Lilleskolerne ser gerne at de frie grundskoler får tilsvarende muligheder for at arbejde sammen. Lovforslaget forventes vedtaget inden sommerferien til ikrafttræden 1. august i år. BESTYRELSESTRÆF 2008 Det strategiske beredskab læringsproces med Lego Serious Play visioner, ledelse, konkrete udfordringer og samarbejdet mellem bestyrelse og skoleleder april 2008 på Kobæk Strand Repræsentantskabsmøde 2008 afvikles fredag, den 11. april om eftermiddagen FLERE end 80 bestyrelsesmedlemmer og skoleledere er allerede tilmeldt er du? 4. marts 2008 Side 9 af 12

10 KORT NYT om lilleskoler og frie grundskoler Den Alternative Skole Skoleleder Jørgen Skou er fratrådt efter aftale med bestyrelsen. Morten Pedersen, der hidtil har været viceskoleleder, er konstitueret som skoleleder. 18 ud af 28 ny skoleinitiativer fastholder anmeldelsen 18 ud af de 28 nye skoleinitiativer, der pr. 15. august indbetalte første rate anmeldelsesgebyret, fastholder anmeldelsen ved at de har indbetalt anden rate på kr. inden fristen udløb 1. februar i år. Det betyder, at op til 18 nye skoler kan starte med tilskud til august. Første ledermøde i 2008/09 handler om specialundervisning Datoerne for ledermøder i det kommende skoleår er nu fastlagt: 28. oktober 4. december 3. februar 23. april Det første møde, den 28. oktober, tager bolden op efter konferencen om specialundervisning i december 2007, hvor der blev set på de eksterne vilkår for specialundervisningen. På mødet til oktober retter vi blikket indad: Hvordan gør vi skolen rummelig, så undervisningen kan imødekomme de mange forskellige behov hos eleverne? Skolerne vil gerne optage elever med særlige eller vidtgående behov; men hvordan kan det i lade sig gøre i praksis under de aktuelle økonomiske vilkår og i en benhård prioritering overfor alle de andre krav skolen møder? Mødet henvender sig såvel til skoleledere som de lærere, der har ansvar for specialundervisningen fx som koordinator, afdelingsleder eller tovholder på området. Hvordan fortæller vi den gode historie om os selv? nyt kursus Vi har så meget, vi skal informere om og vi har endnu mere, som vi gerne vil fortælle om os selv, om skolen, om de mange hensyn, alle ideerne, som vi desværre ikke har tid eller penge til at føre ud livet. Men hvordan får man fortalt om det, så der bliver lyttet? Man må lære noget om kommunikation! Den gode historie skal fortælles hver dag internt i skolen og til omverdenen. I efteråret afholder Lilleskolerne et kommunikationskursus over 2 dage 6. november og 11. december - med ca. 4 uger mellem de 2 kursusdage, således at der bliver gode mulighed for at inddrage egne kommunikationsopgaver i kurset. Der vil være et begrænset antal pladser men vi er selvfølgelig klar til at dublere kurset, hvis der er basis for det. Kurset henvender sig til ledere og andre med ansvar for skolens skriftlige kommunikationer. Program og tilmeldingsblanket forventes udsendt i maj måned. Bud på reguleringsprocenten/ lønstigningerne pr. 1. april 2008 Et kvalificeret skøn angiver, at reguleringsprocenten pr. 1. april 2008 vil lande på ca. 25,5%, mod den aktuelle værdi på 21,7913%. Skønnet bygger på, at CFU-forliget godkendes og at tilpasningsordningen til det private arbejdsmarked kommer til at ligge på ca. 0,4 procentpoint. Reguleringsprocenten er grundlaget for, at beregne satserne i løntabellen. Reguleringsprocenten indeholder imidlertid kun lidt over totredjedele af de lønforbedringer, overenskomstfornyelsen indebærer. Resten udmøntes på forskellig vis det kunne eksempelvis være løft af basislønnen eller et nyt fjerde trin på basislønskalaen, således som vi har set det i forliget på folkeskoleområdet. Om der kommer et fjerde løntrin, forhøjelser af løntrin, 4. marts 2008 Side 10 af 12

11 højere tillæg eller noget helt syvende afgøres i forhandlingerne mellem Personalestyrelsen og LC, som fortsætter i denne uge og muligvis ind i næste uge. Tilbagemelding fra gymnasier, handelsskoler og andre ungdomsuddannelser til grundskolen bliver lovpligtig Ungdommens Uddannelsesvejledning skal arrangere dialogmøder, hvor repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner giver tilbagemelding til grundskolerne og UU om de unges forudsætninger for at få udbytte af undervisningen i det første år efter optagelsen på denne eller hin ungdomsuddannelse. Denne nyskabelse fremgår af et forslag til ændring af vejledningsloven, som Undervisningsministeren har sendt til høring med henblik på vedtagelse i denne folketingssamling til ikrafttræden den 1. august i år. Tilbagemeldingen skal, fremgår det af lovforslaget, være egnet til at sikre at grundskolerne får bedre mulighed for at vurdere om den enkelte skoles indsats over for eleverne har været hensigtsmæssig i forhold til de unges valg af uddannelse. Tilbagemeldingen er også henvendt til Ungdommens Uddannelsesvejledning med henblik på, at UU kan vurdere om deres faglige og vejledningsmæssige indsats har været hensigtsmæssig. Forslag til bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne En ny bekendtgørelse, der forventes at træde i kraft 1. august i år, beskriver reglerne og mulighederne for eleverne i klasse med hensyn til brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne. Elever i 8. klasse kan tilbydes introduktionskurser til ungdomsuddannelser med henblik på at forberede eleverne på valget af uddannelse i 9. klasse. Elever i 9. og 10. klasse kan tilbydes brobygning til en ungdomsuddannelse, hvor elever i en periode deltager i et undervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse. For elever i 9. klasse er brobygningen en mulighed, som skolen kan vælge at tilbyde eleverne. For elever i 10. klasse gælder, at brobygnings- og praktikforløb er integreret del af 10. klasse, som også gælder elever på frie grundskoler. Lilleskolerne slår i sit høringssvar til lyd for, at kravene om brobygning skal kunne opfyldes ved at brobygge til en ungdomsuddannelse i et andet land, når skolens undervisning har et internationalt perspektiv og under forudsætning af at ungdomsuddannelsen i det andet land matcher de ungdomsuddannelser, der kan brobygges til i Danmark. Konflikt på BUPL-området? En eventuel arbejdskonflikt indenfor det kommunale område (KTO) vil ikke omfatte ansatte under overenskomsten mellem BUPL og FGF. Vi er blevet gjort bekendt med, at der skulle være udsendt information fra enkelte af BUPL s lokale afdelinger om, hvordan ansatte pædagoger skal forholde sig i tilfælde af konflikt på det kommunale område. Vi vil derfor præcisere, at en eventuel arbejdskonflikt indenfor det kommunale område ikke vil omfatte ansatte under overenskomsten mellem BUPL og FGF. Venlig hilsen Bente Stoltze Konsulent i Løn- og ansættelse, BUPL Forbund. Lilleskolefestival 2008 TILMELDING NU på 4. marts 2008 Side 11 af 12

12 KALENDER Arrangementer henvendt til bestyrelsesmedlemmer er fremhævet med blåt 6. marts Ledermøde i Århus april Bestyrelsestræf og Repræsentantskabsmøde 29. april Ledermøde i Holbæk Program udsendes primo maj Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 3. juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland sept. Ledertræf 2008 i Svendborg 28. oktober Ledermøde/ konference om specialundervisning for skoleledere og specialundervisnings-koordinatorer efterår Regionsmøder i Jylland og på Sjælland om Det gode bestyrelsesmøde og bestyrelsesår 1. nov. Lilleskolens Dag november Den gode historie et kommunikationskursus, for ledere og andre interesserede, hvor og 11. december der arbejdes med at udvikle skolens interne og eksterne kommunikation nov. Specialundervisningstræf december Ledermøde 3. februar Ledermøde marts 2009 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab april Ledermøde 4. marts 2008 Side 12 af 12

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere

OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere OK 2015 Ekstra: 10.03.2015 OK 2015 Orientering om CFU-aftalen af 6. Februar og Organisationsaftale af 9. marts. OK 2015 resultat for lærere, ledere og børnehaveklasseledere Mandag formiddag nåede Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger

Koblingsprocenten falder og det kommunal bidrag stiger Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Skole nr. 240 24. august 2010 Indhold Forslag til finanslov for 2011 Tilskud til lederuddannelse stadig en mulighed men varer det ved? Erik Clausen

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4

Illustration I det kalenderår den ansatte fylder 60 2 61 3 62 og derover 4 Seniordage 2. oktober 2008 Ved trepartsaftalerne indgået mellem Regeringen, KL, LO, FTF og AC blev der afsat 538 mio. kr. til seniorpolitiske initiativer i kommunerne. Midlerne er et engangsbeløb til brug

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Pixi-notat CFU-delforliget (det generelle område) OK 2008

Pixi-notat CFU-delforliget (det generelle område) OK 2008 19-02-2008 Pixi-notat CFU-delforliget (det generelle område) OK 2008 Indholdsfortegnelse: Overenskomst-/aftaleperiode Generelle lønforhøjelser (og den samlede ramme) Reguleringsordning Lønstatistik Andre

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Resultatet for alle statsansatte

Resultatet for alle statsansatte Bilag 7a OK 08 Resultatet for alle statsansatte Den samlede ramme på statens område (CFU-forliget) bliver på 12,80 % over tre år: Stigninger i % 2008 2009 2010 OK08 April Okt. April Okt. April Okt. I alt

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL)

KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) KTO Sekretariatet 10. oktober 2007 Sagsnr.: 1127.27 KTO s generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2008 med bemærkninger til Kommunernes Landsforening (KL) Idet KTO s formål for forhandlingerne ved OK-08

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.21 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen...3 2.

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer)

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU (forhandlingsfællesskab for de statslige organisationer) 1 OAO_overenskomstforh_A5_NY.indd 1 24/02/11 09.41 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig.

Hovedelementerne i forliget på KL s område. Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt forlig. FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 16. februar 2015 3982.22 Hovedelementerne i forliget på KL s område Den 16. februar 2015 er der opnået enighed mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om et 3-årigt

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia

Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Lønpolitik Sct. Knuds Skole, Fredericia Decentral løn Det nye lønsystem skaber grundlag for en mere målrettet og fleksibel løndannelse, der kan understøtte skolens mål og værdier i sammenhæng med skolens

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Hovedelementerne i. KTO-forliget 2008 på KL s område

Hovedelementerne i. KTO-forliget 2008 på KL s område KTO Sekretariatet 1. marts 2008 1195.4 Hovedelementerne i KTO-forliget 2008 på KL s område Den 1. marts 2008 er der opnået enighed mellem KL og KTO om et 3-årigt forlig. KTO-forliget indebærer bl.a. at

Læs mere

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område

Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav. pr. 1. april 2015 på RLTN s område FORHANDLINGSFÆLLESSKABET Sekretariatet 10. december 2014 HKB/jb Sagsnr.: 3852.44 Forhandlingsfællesskabets generelle overenskomstkrav pr. 1. april 2015 på RLTN s område Forhandlingsfællesskabets overordnede

Læs mere

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST POST Overenskomst mellem Post Danmark og 3F for arbejdsledere og specialister m.fl. Industriens Overenskomst 2010 med tilhørende lokalaftaler mellem Post Danmark og 3F gældende

Læs mere

Løntabeller Januar 2012

Løntabeller Januar 2012 Løntabeller Januar Ti råd om løn og lønforhandling 1. Vær opmærksom på, at lønsystemerne er forskellige og afhænger af ansættelses-/overenskomstområde. På sygehusområdet er du omfattet af Sundhedskartellets

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Ajourføring af Ansættelsesregistret

Ajourføring af Ansættelsesregistret April 2015 Pr. 30. april 2015 Vejledning om Ajourføring af Ansættelsesregistret pr. 30. april 2015 1 0. Indledning... 3 1. Hvilke ansættelser?... 3 2. Hvor ajourføres oplysningerne?... 4 3. Ajourføring

Læs mere

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

OVERENSKOMSTAFTALERNE 2008

OVERENSKOMSTAFTALERNE 2008 OVERENSKOMSTAFTALERNE 2008 Staten side 3 Kommunerne side 10 Regionerne side 16 Ja til overenskomstaftalerne side 22 - anbefaling fra medlemmer af DM s hovedbestyrelse Nej til overenskomstaftalerne side

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn:

STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedrørende friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt efterskoler og husholdningsskoler

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Velkommen til nye nyhedsbreve

Velkommen til nye nyhedsbreve Side 1 21.05.14 Nr. 1 INDHOLD Velkommen til nye nyhedsbreve Administrative nyheder 1. Nye krav til ligestilling 2. Hvordan udregnes feriegodtgørelse? 3. Ferievejledning 2014 4. Mulighed for at søge støtte

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme

Seniormedarbejdere kan have særlige behov for ændring af arbejdsopgaver og fysiske rammer for eksempel i form af enkeltmandskontor, større skærme Seniorpolitik Delpolitik Det er Vejdirektoratets politik at sikre, at seniormedarbejdere er velkvalificerede, fleksible og en efterspurgt og accepteret arbejdskraft, indtil seniormedarbejderen ønsker at

Læs mere

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015

TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015 TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC September 2015 VUC er den ansættende myndighed, der ansætter og afskediger medarbejderne. Begrænsninger i afskedigelsesretten: Krav om saglighed/rimelighed Særlig beskyttelse

Læs mere

Rammeaftale om seniorpolitik

Rammeaftale om seniorpolitik Rammeaftale om seniorpolitik KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Indledende bestemmelser... 3 1 Hvem er omfattet af aftalen... 3 2 Gyldighedsområde... 3 3 Seniorsamtaler... 4 4 Lokal

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst

Læs mere

Videreuddannelse i praksis.?

Videreuddannelse i praksis.? nr. 30 Videreuddannelse i praksis.? INDHOLD Nye elevtalskrav og filialer ved internationale skoler. Folketinget har ændret friskoleloven og blandet andet bestemt at der skal være mindst 3 elever i gennemsnit

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

12. februar 2011. SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011

12. februar 2011. SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011 1 SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011 2 Indhold Overenskomst/aftaleperiode:... 3 Rammen og generelle lønstigninger:... 3 Reguleringsordning:... 3 Nyt grundbeløb... 4 Serviceeftersyn... 4 Kompetenceudvikling...

Læs mere

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet.

Vagtoverenskomsten. Der tages forbehold for DA s godkendelse af forhandlingsresultatet. Vagtoverenskomsten Nedennævnte parter har i forligsinstitutionenes regi indgået aftale om fornyelse af Brancheoverenskomst for vagtbranchen samt G4S-protokollater (vagtoverenskomsten) for en 3- årig periode.

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Lilleskolernes politiske legitimitet #2 - Socialt ansvarlige fællesskaber

Lilleskolernes politiske legitimitet #2 - Socialt ansvarlige fællesskaber Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelses nr. 40 8. marts 2011 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Lilleskolernes politiske legitimitet #2 - Socialt ansvarlige fællesskaber

Læs mere

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013.

1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Pkt. nr. 1. Overskrift: Protokol 1. at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 21. marts 2013. Referatet blev godkendt. Ingen Referat af bestyrelsesmødet 21/3 2013. Pkt. nr. 2. Overskrift:

Læs mere

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB)

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) 1 Generelle bemærkninger Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Bibliotekarforbundet

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Forslag til finanslov for 2015

Forslag til finanslov for 2015 Nr. 10 26.08.2014 INDHOLD Administrative nyheder Finanslovsforslag for 2015 Skøn over skolens tilskud 2015 Taksterne: UV- tilskud og andre tilskud Forslag til finanslov 2015 vigtige tal Beregning af skolens

Læs mere