Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler"

Transkript

1 Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler Reformen og ændringerne vil være et vilkår fra august måned 2014, og det vil medføre gennemgribende organisationsændringer, udbyggede samarbejdsformer ikke alene personalet imellem, mellem personalet og ledelsen men også i relation til eleverne. Den gode historie er, at skolens medarbejdere i høj grad er i gang inden for de rammer der tidlige har været gældende. Vi har arbejdet med det professionelle miljø, hvad der karakterisere god undervisning, med fagteam og undervisningsvejledere, med refleksion over egen praksis, med konsultative team, samarbejde mellem lærere og pædagoger om specialklasser, kreative moduler og fysisk aktiviteter m.m. Vi må derfor konstatere, at vort personale er godt på vej i den rigtige retning. Det må imidlertid være OK også at bemærke, at ikke alle intentioner er blevet opfyldt også selv om retningen er den rigtige. Fagteamsamarbejdet har været mere succesfuldt og har været lettere gennemførligt i nogle team frem for i andre, udnyttelsen af de oprindeligt timer som nu delvist er anvendt til undervisningsvejlederne og derfor skrumpet til har ikke været optimal arbejdet med systematisk feed back i alle fag kan udvikles og kontinuiteten gennem skoleforløbet i fagene samt progressionen for den enkelte elev er ligeledes en konstant udfordring. Når skolen skal udvikles er det vigtigste element, at det foregår i et samarbejde. Ledelsen har ingen mulighed for alene at løfte opgaven alene (og skal det heller ikke). Medarbejderne skal selvfølgelig inviteres med i det strategiske rum ikke alene formelt i MED-udvalget men bestemt også i andre sammenhænge. Vi er alle et del af et arbejdsfællesskab, og det skal vi benytte os af når vi skal se og formulere mulighederne i reformen og en ny måde at arbejde sammen på. Ledelsen og undervisningsvejlederne har et samarbejde med Michael Axelsen fra UCC, og han har naturligvis pointeret vigtigheden af, at vi er tydelige på, hvor vil hen med skolens udvikling, og hvilke muligheder en ændret organisering, ændrede samarbejdsformer og et ændret læringssyn giver. På et overordnet niveau er dette givet i reformen, og ledelsen vil folde målene ud i en Skovlyskoleversion, men de specifikke drøftelser af at operationalisere arbejdet mod målene, skal medarbejderne naturligvis være en del af. Store ændringer i skolens praksis kræver forberedelse, højt informationsniveau og megen dialog. Derfor er det vigtigt at søsætte denne hurtigst muligt, og at der hos den enkelte medarbejder dannes billeder af forandringen og hvad vi kan opnå ved at flytte fokus fra undervisningen til elevernes læring. Ole Stavngaaard

2 Kære forældre til elever på Skovlyskolen. Folketinget har vedtaget to love, som i de kommende år vi påvirke folkeskolen, arbejdet i skolen og ikke mindst børnenes læring væsentligt. Man kan ligefrem tale om et paradigmeskift når den nye skolereform, lærernes ændrede arbejdstidsregler og Rudersdal Kommunes digitaliseringsplaner samtænkes. Lærernes opmærksomhed har hidtil i høj grad været rettet mod undervisningen, forberedelsen heraf og undervisningens tilrettelæggelse alle væsentlige elementer. I fremtidens skole, vil den enkelte elevs læring - og dokumentation heraf i høj grad blive opmærksomhedsfelter. Synlig læring, målrettethed, dialog med eleven/eleverne om deres læring, feedback, evaluering og som nævnt dokumentation vil blive centrale elementer i skolen. Tre klare mål for folkeskolens udvikling lyder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test -Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges Hvad betyder ændringerne for mit barn på Skovlyskolen? Børnenes skoledag vil fra 1. august 2014 dels blive længere end i dag, blive organiseret anderledes og rumme nye elementer som undervisningsunderstøttende aktiviteter, fast tilbud om lektiehjælp (2-3 t. pr. uge/frivilligt til efter næste folketingsvalg) og minimum tre kvarters daglig bevægelse. En afledt virkning vil være, at SFO og SFO klub får reduceret deres åbningstid, når eleverne skal gå længere tid i skole. 3. klasse skal have 28 t. pr. uge og vil senest skulle gå i skole til kl klasse skal have 30 t. pr. uge - og vil senest skulle være i skole til kl de fleste dage klasse skal have 33 t. pr. uge og vil skulle være i skole til og nogle dage til kl Engelsk har vi alle indført fra sommer 2013 i både 1. og 2. klasse, og således taget fat på elementer i reformen. Fra næste skoleår vil der blive indført tysk fra 5. klassetrin, og eleverne kan få et 3. fremmedsprog fra 7. klassetrin.

3 Hvordan griber skolen planlægningen an? Lockouten og lovindgrebet var ikke noget, lærerne havde ønsket. Lovindgrebet medfører en betydelig ændring i lærernes arbejdsvilkår og organisering af arbejdet på skolen. Det er et vilkår, som vi må forholde os til og medarbejderne har i den påbegyndte planlægningsfase (meget engageret) arbejdet med tiltag, som en ny struktur for arbejdet muliggør. Ledelsen har først set på, hvordan årskalenderen for elevernes skolegang og lærernes arbejde skulle tilrettelægges. Vi har fastholdt 200 elevskoledage, men har udvidet lærernes arbejdsår til at omfatte 213 dage, hvor de ca nettoarbejdstimer placeres. Rudersdal Kommune har aftalt med Danmarks Lærerforenings lokalafdeling, at hver lærer får godt 20 t. s honorering for at deltage i møde-/kursusvirksomhed relateret til ny skolereform. Vi har på Skovlyskolen foreløbigt holdt 3 møder for at afklare hvilke muligheder personalet så i reformen samt i en ændret skolestruktur. Både lærere og pædagoger har arbejdet med forslag til, hvilke aktiviteter der kunne lægges i timerne til undervisningsstøttende aktiviteter både elementer der i dag ligger i undervisningen og i nye tiltag. Det kom der mange forslag ud af. Personalet så spændende muligheder i dels af aflaste undervisningen fra træningsdele men også for at få tid til aktiviteter, som de i dag har svært ved at finde tiden til. En hel lørdag mødtes vi, for at komme med idéer til, hvordan skoledagen kunne indrettes for henholdsvis en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Ledelsen havde defineret nogle vilkår for arbejdet og en for en kommende struktur. Lovbestemmelser om, at der skal indgå understøttende aktiviteter, at der skal være 45 minutters daglig motion og at der skal indgå holddannelse, var naturligvis vilkår der skal efterleves. Ledelsen bestemte, at der relateret til spisepausen skal være mulighed for pause til eleverne, hvor de selv disponere deres tid, at skoleklokken sættes ud af funktion og den timeopdelte skole afskaffes. Indholdet skal i højere grad styre strukturen og ikke omvendt. Nogle læringsaktiviteter tager kort tid andre lang tid og nogle hele dage. Denne dag gav ligeledes et spændende udbytte og mange gode forslag. Generelt ønskede lærerne større helheder og færre skift, men stor variation i undervisningstilbuddet. Vi arbejder løbende videre med vor ny struktur dels i ledelsen, i skolebestyrelsen, i pædagogisk udvalg og i marts måned ved et internatophold en weekend for alle lærerne. Hilsen Ole.

4 Vedr. reformarbejdet på Skovlyskolen Jeg har ikke systematisk ført dagbog over vort arbejde med skolereformen, men arbejdet er dels foregået ved de møder som er afholdt i de 3 arbejdsdage, som var afsat hertil men suppleret med vore almindelige udviklingsmøder samt pædagogiske rådsmøder. Vi har endvidere benyttet ledelsessparring med Michael Axelsen relateret til strategier for inddragelse af medarbejderne. I begyndelsen fulgte vi to spor et spor relateret til arbejdets tilrettelæggelse set med lærernes øjne og et spor, hvor skoledagen skulle ses fra elevernes ståsted Hvordan vil skoleugen kunne se ud for en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde. Vi definerede nogle benspænd i den anledning, f.eks. at ingen læringsforløb måtte være på 45 minutter, der skulle være variation i læringsforløbenes længde, at der skulle medtænkes bevægelse, at undervisningsstøttende aktiviteter skulle indtænkes, at der skulle være holddannelse og at der skulle indlægges en spisepause på 40 min 20 min. spisning og 20 min. frit samvær/leg. En selvstændigt temaforløb både i pædagogregi og i lærerregi vedr. hvilke muligheder og hvilket indhold man så i undervisningsstøttende aktiviteter er ligeledes blevet gennemført. Pædagogerne har på møder arbejdet med, hvilke kompetencer de kunne byde ind med vedr. læringsforløb i skolen, og jeg har netop haft individuelle møder med en del af pædagogerne vedr. dette samt hvordan jeg så dem i skolen. Opgaverne kunne være: Specialklasseopgaver (som tidligere), vikaropgaver i indskolingen, tilsyn, bevægelse/ fysiske aktiviteter, livredderopgaver i svømmehallen, frikvartersaktiviteter midt på dagen, betjeningsopgaver på pædagogisk center, lektiehjælp, AKT opgaver (flere er i gang med AKT kursus) samt div. træningsforløb. Vi holdt et udviklingsmøde med overnatning på Hotel Maina, hvor lærerne og nogle af vore fuldtidsansatte pædagoger i grupper arbejde med forskellige temaer relateret til et varieret indhold i skoledagen og hvilke nye tiltag der kunne være spændende at initiere. Vi afholdt open space grupper med flg. temaer: Valgfag, innovation og projektorienteret undervisning, synlig læring, fordybelse og tværfaglige forløb på

5 mellemtrinnet samt sammenhæng for barnet i indskolingen. Michael Axelsen deltog og holdt et oplæg om begrebet retfærdighed. Personalet har hver gang været gode medspillere vedr. forløbene, og det er mit klare indtryk, at rigide centrale DLF holdninger ikke fylder noget i arbejdet. Den faste arbejdstid er imidlertid ikke en blomst, der er vokset i personalets haver, men det er blevet delvist accepteret som et vilkår. Vi har alene fået en opsigelse, og da jeg spurgte om det relaterede sig til reformen, fast mødetid og lang transporttid, fik jeg svaret Overhovedet ikke, jeg er 52 og vil blot prøve noget anden. Skolebestyrelsen har naturligvis været meget interesserede i arbejdet, men har forståelse for at vi er i gang med en vanskelig proces, og ting tager tid. De har netop udarbejdet et informationsbrev til vore forældre, hvor de redegør for deres rolle og selve processen. Vi har endvidere indkaldt til informationsaftener både d. 11. juni og et specielt møde d. 18. juni for specialklasseforældre. Med afsæt i kommunikationskurset, arbejder sekretariatet og forældrene med at afklare hvilke spørgsmål forældrene efterspørger svar på. Ole Stavngaard

6 Skoleåret Hermed nogle besluttede rammer for det kommende skoleår. Vi søger at fastlægge hovedparten af arbejdstiden på 211 arbejdsdage for lærerne og 200 undervisningsdage for eleverne. De 211 dage vil fremgå af vedhæftede kalender og resten af årets kalenderdage vil være lørdag/søndage, helligdage samt arbejdsfrie 0 dage. Den øgede skoletid for eleverne betyder, at SFO-tiden reduceres tilsvarende, og at der overføres penge fra SFO kontoen til skolekontoen. Pædagogerne vil således skulle arbejde en større del af deres arbejdstid i skolen. Opgaverne her kan være undervisningsstøttende aktiviteter, tilsyn samt den daglige fysiske aktivitet/bevægelse i skolen. Det er naturligvis (som altid) en forudsætning, at pædagogerne og lærerne besidder de nødvendige kompetencer relateret til opgaveløsningen. Der vil være ferie som sædvanligt 4 ugers sommerferie i ugerne 28, 29, 30 og 31 (fra 7. juli til 1. august 2014) samt samme ugenumre året efter. Uge 27 i dette skoleår er som tidligere til lærernes egen disposition, sidste skoledag for eleverne er fredag d. 27. juni, 1. skoledag for lærerne i det nye år er mandag d. 4. august 2014 og vore elever møder mandag d. 11. august Der varsles ligeledes ferieuge som sædvanligt i uge 42 (efterårsferie 13. oktober 17. oktober), og lærerne opfordres til at lægge den 6. ferieuge i uge 7 (9. feb feb. 2015). Det vil ikke være muligt at lægge arbejdstid i uge 7, og man skal derfor have 37 timer ekstra i ugeskemaet i skoleåret, såfremt man vil have udbetalt 6. ferieuge. Lærerne vil blive bedt om at tage stilling hertil. De 11 skoledage for lærerne ud over elevernes 200 dage er placeret dels i uge 32 (4. august august 2014), i uge 27 (29. juni juli 2015) samt 15. maj Denne dato bliver fælles planlægningsdag, de ældste elever vil have fridag og de yngre elever kan benytte SFO/SFO klub. Mødetiden på arbejdsdagene i de elevfrie uger uge 32 (aug.14) vil være og uge 27 (juni/juli 15) vil være kl Øvrige arbejdsdage har flg. mødetider mandage , tirsdage torsdage samt fredage Som noget nyt søger vi at henvise forældresamtaler, løbende forældresamarbejde, pædagogiske rådsmøder samt øvrige svært placerbare møder på 9 lange onsdage til kl Disse vil blive varslet i god tid, så både møder og praktiske forhold kan planlægges. Der afsættes 12 t. pr år til forældresamarbejde/sociale arrangementer og 6. ferieuge bliver indregnet med 37 t. pr. år (når dette vælges). Hermed er der disponeret over al arbejdstid, og forældrene vil blive henvist til at maile til lærerne, ønske møder i lærernes arbejdstid og inviteres til samtaler i den fastlagte arbejdstid. Undervisningstid og undervisningsstøttende aktiviteter skal i gennemsnit for lærerne andrage 790 årlige klokketimer. Disse fremkommer som 710 t. fra tidligere + de lovbestemte ekstra 80 årlige timer som resultat af regeringsindgrebet. Hertil kommer 50 t. s tilsyn som i nuværende aftale.

7 De timer, som kolleger skal arbejde mindre end gennemsnittet, skal andre kolleger rent logisk arbejde mere end gennemsnittet. Det får den betydning, at opgaver der kan fordeles jævnt, ikke vil betyde mindre undervisningstid for den enkelte. Opgaver der tildeles som undervisningstid og derfor udløser undervisningstillæg. Opgaver som f.eks. vejledningsopgaver, læsevejleder, inklusionsvejleder, resursecenterkoordinatorfunktion, AKT-vejlederfunktion, resurseteam og sparringsmøder vil blive tildelt som undervisningstid (mere herom senere). Vejlederne vil i sagens natur fortsat være faglige tovholdere for deres fag. Store opgaver som TR opgave, IT teknik, AMR, Færdsel/skolepatruljeinstruktion/-tilsyn medfører reduktion i undervisningsopgaver. Tilsynsopgaver samt andre mindre skoletidsopgaver vil blive fordelt på alle medarbejderne som øvrige opgaver. Reduktion i undervisningstid for specialklasselærere. Der har været og vil fortsat være knyttet ekstra forberedelsestid eller et tillæg til opgaven som specialklasselærer. Vælges tid til ekstra forberedelse, og hermed reduktion i ugentlig undervisningstid, vil det naturligvis påvirke skolens gennemsnitlige undervisningstid, da reduktionstiden ikke skal lægges oven i andre læreres tid. Har man alle sine undervisningstimer i specialklasse, giver det ca. 3 klokketimers mindre undervisning pr. uge til mere forberedelsestid. Jeg tager en dialog med specialklasselærerne om dette. Klasselærerfunktion vil fortsat eksistere, men vi vil i forbindelse med fordeling af opgaverne fordele en klasselærerfunktion på flere lærere en kontaktlærerordning. Opgaver der helt eller delvist kan afspadseres eller udbetales, såfremt 6. ferieuge afholdes i uge 7: Kurser/konferencer uden for almindelig mødetid, merarbejde relateret til lejrskoleophold og medarbejderrepræsentation i skolebestyrelsen samt udbetaling af praktik for lærerstuderende. Lejrskoleafregningen fremgår af regeringsindgrebet, og er som tidligere 14 t. i døgnet. Som i nuværende ordning vil ikke gennemført arbejdstid på skolen i lejrskoleperioden blive modregnet. Kurser (efter-/videreuddannelse) vil blive honoreret som hidtil. Den del af kursus- /transporttiden, som ligger i den planlagte arbejdstid, er der afregnet for og tid ud over dette skal der afregnes for. Skolebestyrelsesarbejde. Der forhandles, som jeg er informeret, om en ekstrahonorering som ulempegodtgørelse for aftenarbejdet i skolebestyrelsen (for medarbejdervalgte). Tidsdelen skal naturligvis honoreres.

8 Disponeret nettoarbejdstid. Mødetid i 40 normalskoleuger: 39 x 38 t.+ 1 x 34 = 1516,00 t. Mødetid i 2 elevfrie uger á 38 t. = 76,00t. 1 kursus/møde dage: 7t. = 7,00 t. 9 lange onsdage: 9 x 2,25 t. = 20,25t. 2 aftenmøder á 3t. = 6,00t. Forældremøder/sociale arrangementer = 17,75 t. 6. ferieuge (indregnet) = 37,00 t. 1680,0 t. Den årlige arbejdsnorm ser efterfølgende således ud: Undervisning/undervisningsstøtten aktiviteter 790,0 t. Tilsynstid 50,0 t. Frokost 106,5 t Ferie (hvis 6. uge indregnes) 222,0 t. Søgne/helligdage 59,0 t. Tid til øvrigt arbejde 696,5 t. Årlig bruttoarbejdsnorm 1924 t. Løn og lønaftaler. Vi har endnu ikke fået noget på skrift vedr. løn og lønaftaler. Generelt forventes det, at lærerne vil få en lønstigning som resultat af indgrebet Jeg har hørt størrelsen ca kr. årligt nævnt. Vejledertillægget fastholdes og forhandlerne søger at nå til enighed om et generelt tillæg for forskudt arbejdstid. I vil høre mere når jeg får informationer. Nedsat tid Evt. nedsat tid - f.eks. 20 % vil naturligvis betyde tilsvarende reduktion i nettoarbejdstiden og oftest betyde tilsvarende reduktion i undervisningstimetallet, hvilket imidlertid ikke er et krav. Det vil fremgå af den udleverede opgaveportefølje. Hvornår, den reducerede arbejdstid placeres, aftales naturligvis også. Flextid Når skolens kerneopgaver er fastlagt og planlagt, vil mulighed for fleksibel mødetid samt registrering heraf blive drøftet.

9

10 Folkeskolereformen En længere og mere varieret skoledag med mest mulig læring.. Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Hermed får kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt.

11 Skovlyskolen august 2014 Ny folkeskolelov Skovlyskolens medarbejdere Skovlyskolens traditioner Skovlyskolen værdier Skovlyskolens fysiske rammer Skovlyskolens vision

12 Og nu derudaf

13 Skovlyskolens proces for arbejdet med reformen September 2013 Gennemgang af Pejlemærker for fremtidens skole November 18/11 og 25/ Gennemgang af arbejdstid, spørgsmål, svar? December 2/ De undervisningsunderstøttende aktiviteter - workshops Januar, lør. d. 11/ De fem benspænd Planlægning: Hvordan kan en uge se ud for eleven efter reformen? Marts 10/3 og / Ny teamorganisering / øget fagteamsamarbejde. Reformens indhold: Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleverne møde: version 1.0 4

14 Varieret skoledag (indskolingen) Sammenhæng for barnet (indskoling) Valgfag (udskoling) Elevernes læring Version 1.0 Fordybelse og tværfaglige forløb (mellemtrin) Innovation og projekorinteret undervisning (udskoling) Synlig læring (mellemtrin)

15 Open Space: startgrupper Open Space1. Valgfag. *JK,KM, LA,MC,SV,MP Open Space2. Innovation og projektorienteret uv. *HS: KP,AO,LL,NS,BC Open Space3. Synlig læring. *JE,BB,HL,TH,AS,LG Open Space4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet. *CR,BO,RE,NB,TJ,BI,MA,LR Open Space5. Sammenhæng for barnet i indskolingen. *SF,JET,KL;IR,MN og *LK,Jesper, Annemarie, JV,SN,BK,KK Open Space6. En varieret skoledag i indskolingen. *AB, ME,RW,HT,KI,BE;SH *Tovholder der noterer deltagernes forslag.

16 Og nu derudaf

17 Tilstedeværelse på skolen kl 8-9 kl 9-10 kl kl kl kl kl kl kl kl Man Tirs Ons Tors Fre x til kl. 18

18 Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis?

19 Opsamling, analyse og konklusion på spørgsmålet "Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis? Workshop 1. Valgfag. Arbejdsspørgsmål Hvordan kan valgfag udvikle/fastholde elevernes motivation og engagement for fortsat læring i klasse? Konkrete forslag /ideer til hvordan Arbejder sammen på tværs af klasser Flere lærere inde over samme linjefag Give elever redskaber de kan bruge i andre fag Valgfag, noget der interesserer eleverne Tager udgangspunkt i elevernes verden Passe på det ikke bare bliver et valgfag der lægger op til projektopgaven Valgfaget kræver at der arbejdes sammen, for at kunne spare med hinanden Projektgruppe af lærere der hver især kan byde ind med faglighed Eleverne er selv med til at skabe deres projekter. Give eleverne kompetencer indenfor at arbejde med processer Strategier til at gå til en opgave

20 Workshop 2. Innovation og projektorienteret undervisning. Arbejdsspørgsmål Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleverne møde i forhold til innovation og projektorienterede forløb? Konkrete forslag / ideer til hvordan Warming up: Ude af huset, fx virksomhedsbesøg, møde projekter der har været en succes Faser: 1) opdagefase, hvad er innovation og hvorfor? Hvilke krav stilles der i samfundet? 2) Kreativ tænkning, proces, idéudvikling. 3) Konkrete projekter. Innovation er ikke opfindelse, men det er at andre får værdi af det man laver - fx sundhed, hvordan kan vi ændre en tilstand? Det centrale er at det man producerer/skaber værdi for andre (alt fra apps til cykelløb til skraldesortering til ) Hvad vil det kræve af tiltag? Hvordan får vi alt det ud af klasselokalet på mere end bare én ugentlig eller én dagsbasis? Lærerens rolle: kreativ facilitator, lære eleverne at tænke i anderledes baner (fx ved terningspil med billeder), at inddrage lokalområdet mere, flipped classroom - eleverne ved rigtigt meget Innovationstid: Tid til et projekt, så man hele tiden har gang i et projekt

21 Workshop 3. Synlig læring i undervisningen Arbejdsspørgsmål Hvordan kan vi arbejde med synlig læring i undervisningen? Konkrete forslag/ideer til hvordan HL: arbejder med at synliggøre fagets mål for eleverne. Eleverne har en styrkeprofil, som indeholder styrkesider og udviklingstrin. Elevens profil er delt op i læsning og stavning. Udfra deres profil kan de via læringstrappen se deres næste udviklingstrin/mål. TH: Arbejder som HL i samme klasse med synlig læring. Hvert faglige forløbs læringsmål hænges op i klassen, med en indbygget progression. Øvelsen går ud på at gøre det tydeligt hvad det næste er man skal kunne, men også at eleverne bliver klogere på hvor de er i læringsprocessen. JE: Med de nye fælles mål bliver fagets progression gjort tydeligt for læreren, men også pindet ud i børnesprog som gerne skal kunne danne rammen om arbejdet med synlig læring. AS/LG: Arbejder med at have synlige mål på elevens borde (spec.klasse)

22 Workshop 4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet Arbejdsspørgsmål Konkrete forslag/ideer til hvordan Hvordan kan vi arbejde med fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet?

23 Workshop 5. Sammenhæng for barnet i indskolingen Arbejdsspørgsmål Konkrete forslag / ideer til hvordan Hvilke aktiviteter skal fortsat skabe sammenhæng for børnene i den forlængede skoledag mellem skole og SFO ens aktiviteter? Indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan, som både pædagoger og lærere udarbejder sammen oplagt at lade sig inspirere af årstider og traditioner. Opmærksomhed på at få inddraget udelivet og de kulturelle muligheder i området. Ved at lærerteamet bliver samlet om årgangen, vil der være større genkendelighed for eleverne. Med muligheden for holddannelser på tværs Når både pædagoger og lærere kender til periodens indhold/aktiviteter, bliver det nemmere at skabe sammenhæng for barnet via de aktiviteter det møder i løbet af dagen. Morgensamling, hvor dagens aktiviteter gennemgås og evt. praktiske oplysninger (som fx vikardækning, gårdvagt m.v.) videregives til eleverne. Morgensamling forbliver inden for lyet. Morgensamlingen kan også bruges til mindre fremvisninger fra elever. Morgensang en fast ugentlig dag. Udnyttelse af tavlen i lyet til div. informationer om dagen. Orienteringen skal være visuel udtænkt, så den ved elevernes genkendelighed kan hjælpe dem til at have overblik over dagen. Er det indevejr? Hvem er vikaren i dag? Er der nogen, der skal lave noget andet end de plejer? Er der fælles aktivitet/indhold i lyet i denne uge?

24 Workshop 6. En varieret skoledag i indskolingen Arbejdsspørgsmål Hvordan arbejder vi med variation og motivation, når vi tænker fagene i en sammenhængende blok? Hvilke forløb/projekter skal vi samarbejde om på årgangen : - i det enkelte fag? - på tværs af fagene? Konkrete forslag / ideer til hvordan Forslag til fag i sammenhængende blokke: Idræt/naturfag/matematik Dansk/historie/kristendom/billedkunst/idræt Lave nogle perioder med valgfag, hvor eleverne i samarbejde med lærerne vælger et fag i en periode (eks. madlavning) Hvis alle i lyet arbejder med det samme overordnede emne i fagene i en længere periode, vil man kunne lave en større synlighed af læringen til inspiration for alle. Større deling af sin viden: undervisningsforløb mellem børnene, da man jo først rigtig lærer noget, når man videreformidler det til andre. EKSPERTER indenfor delområder af fagene. Brug lokalområdet meget mere: svømmehallen, idræt, legepladsen, skolegården, skolens gange/ly, faglokaler, skoven, byen, erhvervslivet mm Brug lokalområdets foreninger mm meget mere end nu få folk ud og fortælle/vise/undervise/ osv Opfriskning af skolegården (nærmere en total renovering!!)

25 Punkter vedrørende undervisningens organisering/indhold Projekter, forløb og holddeling på tværs (af fag og klasser) Valgfag i indskolingen Inddrage ly, gange, svømmehal samt skolegården som inspirerende læringsmiljøer til fx grøntsagsdyrkning, udeskole og aktiv skole Læringsforløb mellem eleverne (står for hinandens undervisning) Morgensamling og morgensang "Ud af huset" både i form af mere udeliv, kulturliv og "erhvervsliv" (besøg) Bevidstgørelse af elevens udviklingstrin/mål samt metoder og strategier Eleverne skal være mere aktive og medskabende i deres egen læring At opleve og deltage i HELE processer.: Større sammenhæng og genkendelighed Være kaospiloter, indgå i innovative forløb (slutmål kendes ikke ved start) Levende brug af tavler i lyene og inddragelse af I-Pads

26 Punkter vedrørende det professionelle miljø mulighed for at udveksle mere grundlæggende værdier (WHY ikke kun HOW) større mulighed men også forpligtelse til at hjælpe og supplere hinanden inspirations- og materialeskabe i hvert ly planlægning og gennemførelse af fælles forløb og projekter synliggørelse af gennemførte forløb til gensidig inspiration (ophængning, udstillinger, videnbank) mulighed for fælles planlægning og sparring mellem lærere og pædagoger, bla. indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan mulighed for at afdække og udnytte de forskellige kompetencer i et team ændre tankegang og ikke nødvendigvis tænke så effektivt som man plejer - gøre plads til spræl og tilfældigheder øvelser til de kreative tænkemåder og faciliterende læring Flerlærer-ordning i valgfag

27 De forbeholdende svar: "diskussionen blev afsluttet, da blokkene nok alligevel bliver styret/planlagt meget ud fra nogle skematekniske detaljer" man skal passe på med at blive "bundet" for meget af et fælles forløb. hvad siger mon forældrene? de fysiske rammer (inden- og udendørs) gør det ikke ligefrem nemt at realisere de gode ideer

28 Konklusion Af svarene i alle workshops fremgår det, at der er stor idérigdom ift. 1. at afprøve anderledes og spændende læringsforløb med eleverne. 2. at få skabt et professionelt miljø med langt større grad af videndeling og samarbejde om kerneydelsen.

29 En helt grundlæggende forudsætning for ledelsen er derfor: at strukturen både organisatorisk og opgavemæssigt er centreret om færre men en mere konsistent stab af lærere, som i højere grad planlægger, gennemfører og efterbehandler i fællesskab. Fagfordelingen ses over en to-årig periode Et øget fokus på fagteamsamarbejdet i afdelingerne Et øget fokus på holddeling internt på årgangen At fokus rettes på få indsatsområder ad gangen, som derved gives større opmærksomhed og frihed til at eksperimentere indenfor

30 Fra mange idéer til implementering i en forandringsproces. Vores kultur og traditioner De nye ideer Udvælgelse af fokus Erfaringer/justeringer Vi arbejder videre i afdelingerne d. 23/5

31

32 Primære tilhørsforhold i afdelingerne: indskoling, mellemtrin og udskoling Indskoling: BK, KK, JV, LC, RW, LK, LC, HT, BE, GB, XX, (LG, BI, BO,JE,SH) Specialklasser 1. og 3. c. : CS, SF, NB, LR, 2X pæd. Leder: Tone Mellemtrin: AB, ME, BO, HL, JE, MA, KI, BB, CR, NB, BI, TJ(BE, JV,GB,BI,PS) Specialklasser 5. og 7.c: ME, LG, XX, BI, LR, CR, RE, XX, TJ, (KM/PK) Leder: Kristine Overbygning: MC, HS, LL, SV, AO, NS, BC, KP, MP, LA Specialklasse 9.c: MN,LL, KM,KP,MC Leder: Jacob

33 Gruppearbejde i afdelingen Hvad skal kendetegne vores afdeling? Punkter til inspiration til drøftelse d. 23/5: Fælles forløb? Fælles bånd? Fælles aktivitetsdage? Samarbejdet på tværs af parallelklasser? Holddeling? Videndelings-strukturer? Strukturen i fagteamet (indhold, hvor tit, hvem?)

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Fremtidens skole i Hørsholm år 2

Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 NY hverdag NYE rum NY adresse NYELANDVEJ - en skole i forandring De tre mål: Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan Det betyder at: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole

Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.

Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger. Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer

Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstidsaftale 08 s enkeltelementer Arbejdstid For at gøre aftalen enkel og ubureaukratisk bygger aftalen på et helt skoleår. Det maksimale undervisningstimetal er fastlagt for et skoleår. Hvis du ansættes

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18

Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Dokument vedr. tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid i skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18 Indledning Dette dokument er udarbejdet med afsæt i Lov 409 (LBK nr. 409 af 26/04/2013), overenskomst mellem

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere