Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler

Transkript

1 Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler Reformen og ændringerne vil være et vilkår fra august måned 2014, og det vil medføre gennemgribende organisationsændringer, udbyggede samarbejdsformer ikke alene personalet imellem, mellem personalet og ledelsen men også i relation til eleverne. Den gode historie er, at skolens medarbejdere i høj grad er i gang inden for de rammer der tidlige har været gældende. Vi har arbejdet med det professionelle miljø, hvad der karakterisere god undervisning, med fagteam og undervisningsvejledere, med refleksion over egen praksis, med konsultative team, samarbejde mellem lærere og pædagoger om specialklasser, kreative moduler og fysisk aktiviteter m.m. Vi må derfor konstatere, at vort personale er godt på vej i den rigtige retning. Det må imidlertid være OK også at bemærke, at ikke alle intentioner er blevet opfyldt også selv om retningen er den rigtige. Fagteamsamarbejdet har været mere succesfuldt og har været lettere gennemførligt i nogle team frem for i andre, udnyttelsen af de oprindeligt timer som nu delvist er anvendt til undervisningsvejlederne og derfor skrumpet til har ikke været optimal arbejdet med systematisk feed back i alle fag kan udvikles og kontinuiteten gennem skoleforløbet i fagene samt progressionen for den enkelte elev er ligeledes en konstant udfordring. Når skolen skal udvikles er det vigtigste element, at det foregår i et samarbejde. Ledelsen har ingen mulighed for alene at løfte opgaven alene (og skal det heller ikke). Medarbejderne skal selvfølgelig inviteres med i det strategiske rum ikke alene formelt i MED-udvalget men bestemt også i andre sammenhænge. Vi er alle et del af et arbejdsfællesskab, og det skal vi benytte os af når vi skal se og formulere mulighederne i reformen og en ny måde at arbejde sammen på. Ledelsen og undervisningsvejlederne har et samarbejde med Michael Axelsen fra UCC, og han har naturligvis pointeret vigtigheden af, at vi er tydelige på, hvor vil hen med skolens udvikling, og hvilke muligheder en ændret organisering, ændrede samarbejdsformer og et ændret læringssyn giver. På et overordnet niveau er dette givet i reformen, og ledelsen vil folde målene ud i en Skovlyskoleversion, men de specifikke drøftelser af at operationalisere arbejdet mod målene, skal medarbejderne naturligvis være en del af. Store ændringer i skolens praksis kræver forberedelse, højt informationsniveau og megen dialog. Derfor er det vigtigt at søsætte denne hurtigst muligt, og at der hos den enkelte medarbejder dannes billeder af forandringen og hvad vi kan opnå ved at flytte fokus fra undervisningen til elevernes læring. Ole Stavngaaard

2 Kære forældre til elever på Skovlyskolen. Folketinget har vedtaget to love, som i de kommende år vi påvirke folkeskolen, arbejdet i skolen og ikke mindst børnenes læring væsentligt. Man kan ligefrem tale om et paradigmeskift når den nye skolereform, lærernes ændrede arbejdstidsregler og Rudersdal Kommunes digitaliseringsplaner samtænkes. Lærernes opmærksomhed har hidtil i høj grad været rettet mod undervisningen, forberedelsen heraf og undervisningens tilrettelæggelse alle væsentlige elementer. I fremtidens skole, vil den enkelte elevs læring - og dokumentation heraf i høj grad blive opmærksomhedsfelter. Synlig læring, målrettethed, dialog med eleven/eleverne om deres læring, feedback, evaluering og som nævnt dokumentation vil blive centrale elementer i skolen. Tre klare mål for folkeskolens udvikling lyder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test -Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges Hvad betyder ændringerne for mit barn på Skovlyskolen? Børnenes skoledag vil fra 1. august 2014 dels blive længere end i dag, blive organiseret anderledes og rumme nye elementer som undervisningsunderstøttende aktiviteter, fast tilbud om lektiehjælp (2-3 t. pr. uge/frivilligt til efter næste folketingsvalg) og minimum tre kvarters daglig bevægelse. En afledt virkning vil være, at SFO og SFO klub får reduceret deres åbningstid, når eleverne skal gå længere tid i skole. 3. klasse skal have 28 t. pr. uge og vil senest skulle gå i skole til kl klasse skal have 30 t. pr. uge - og vil senest skulle være i skole til kl de fleste dage klasse skal have 33 t. pr. uge og vil skulle være i skole til og nogle dage til kl Engelsk har vi alle indført fra sommer 2013 i både 1. og 2. klasse, og således taget fat på elementer i reformen. Fra næste skoleår vil der blive indført tysk fra 5. klassetrin, og eleverne kan få et 3. fremmedsprog fra 7. klassetrin.

3 Hvordan griber skolen planlægningen an? Lockouten og lovindgrebet var ikke noget, lærerne havde ønsket. Lovindgrebet medfører en betydelig ændring i lærernes arbejdsvilkår og organisering af arbejdet på skolen. Det er et vilkår, som vi må forholde os til og medarbejderne har i den påbegyndte planlægningsfase (meget engageret) arbejdet med tiltag, som en ny struktur for arbejdet muliggør. Ledelsen har først set på, hvordan årskalenderen for elevernes skolegang og lærernes arbejde skulle tilrettelægges. Vi har fastholdt 200 elevskoledage, men har udvidet lærernes arbejdsår til at omfatte 213 dage, hvor de ca nettoarbejdstimer placeres. Rudersdal Kommune har aftalt med Danmarks Lærerforenings lokalafdeling, at hver lærer får godt 20 t. s honorering for at deltage i møde-/kursusvirksomhed relateret til ny skolereform. Vi har på Skovlyskolen foreløbigt holdt 3 møder for at afklare hvilke muligheder personalet så i reformen samt i en ændret skolestruktur. Både lærere og pædagoger har arbejdet med forslag til, hvilke aktiviteter der kunne lægges i timerne til undervisningsstøttende aktiviteter både elementer der i dag ligger i undervisningen og i nye tiltag. Det kom der mange forslag ud af. Personalet så spændende muligheder i dels af aflaste undervisningen fra træningsdele men også for at få tid til aktiviteter, som de i dag har svært ved at finde tiden til. En hel lørdag mødtes vi, for at komme med idéer til, hvordan skoledagen kunne indrettes for henholdsvis en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Ledelsen havde defineret nogle vilkår for arbejdet og en for en kommende struktur. Lovbestemmelser om, at der skal indgå understøttende aktiviteter, at der skal være 45 minutters daglig motion og at der skal indgå holddannelse, var naturligvis vilkår der skal efterleves. Ledelsen bestemte, at der relateret til spisepausen skal være mulighed for pause til eleverne, hvor de selv disponere deres tid, at skoleklokken sættes ud af funktion og den timeopdelte skole afskaffes. Indholdet skal i højere grad styre strukturen og ikke omvendt. Nogle læringsaktiviteter tager kort tid andre lang tid og nogle hele dage. Denne dag gav ligeledes et spændende udbytte og mange gode forslag. Generelt ønskede lærerne større helheder og færre skift, men stor variation i undervisningstilbuddet. Vi arbejder løbende videre med vor ny struktur dels i ledelsen, i skolebestyrelsen, i pædagogisk udvalg og i marts måned ved et internatophold en weekend for alle lærerne. Hilsen Ole.

4 Vedr. reformarbejdet på Skovlyskolen Jeg har ikke systematisk ført dagbog over vort arbejde med skolereformen, men arbejdet er dels foregået ved de møder som er afholdt i de 3 arbejdsdage, som var afsat hertil men suppleret med vore almindelige udviklingsmøder samt pædagogiske rådsmøder. Vi har endvidere benyttet ledelsessparring med Michael Axelsen relateret til strategier for inddragelse af medarbejderne. I begyndelsen fulgte vi to spor et spor relateret til arbejdets tilrettelæggelse set med lærernes øjne og et spor, hvor skoledagen skulle ses fra elevernes ståsted Hvordan vil skoleugen kunne se ud for en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde. Vi definerede nogle benspænd i den anledning, f.eks. at ingen læringsforløb måtte være på 45 minutter, der skulle være variation i læringsforløbenes længde, at der skulle medtænkes bevægelse, at undervisningsstøttende aktiviteter skulle indtænkes, at der skulle være holddannelse og at der skulle indlægges en spisepause på 40 min 20 min. spisning og 20 min. frit samvær/leg. En selvstændigt temaforløb både i pædagogregi og i lærerregi vedr. hvilke muligheder og hvilket indhold man så i undervisningsstøttende aktiviteter er ligeledes blevet gennemført. Pædagogerne har på møder arbejdet med, hvilke kompetencer de kunne byde ind med vedr. læringsforløb i skolen, og jeg har netop haft individuelle møder med en del af pædagogerne vedr. dette samt hvordan jeg så dem i skolen. Opgaverne kunne være: Specialklasseopgaver (som tidligere), vikaropgaver i indskolingen, tilsyn, bevægelse/ fysiske aktiviteter, livredderopgaver i svømmehallen, frikvartersaktiviteter midt på dagen, betjeningsopgaver på pædagogisk center, lektiehjælp, AKT opgaver (flere er i gang med AKT kursus) samt div. træningsforløb. Vi holdt et udviklingsmøde med overnatning på Hotel Maina, hvor lærerne og nogle af vore fuldtidsansatte pædagoger i grupper arbejde med forskellige temaer relateret til et varieret indhold i skoledagen og hvilke nye tiltag der kunne være spændende at initiere. Vi afholdt open space grupper med flg. temaer: Valgfag, innovation og projektorienteret undervisning, synlig læring, fordybelse og tværfaglige forløb på

5 mellemtrinnet samt sammenhæng for barnet i indskolingen. Michael Axelsen deltog og holdt et oplæg om begrebet retfærdighed. Personalet har hver gang været gode medspillere vedr. forløbene, og det er mit klare indtryk, at rigide centrale DLF holdninger ikke fylder noget i arbejdet. Den faste arbejdstid er imidlertid ikke en blomst, der er vokset i personalets haver, men det er blevet delvist accepteret som et vilkår. Vi har alene fået en opsigelse, og da jeg spurgte om det relaterede sig til reformen, fast mødetid og lang transporttid, fik jeg svaret Overhovedet ikke, jeg er 52 og vil blot prøve noget anden. Skolebestyrelsen har naturligvis været meget interesserede i arbejdet, men har forståelse for at vi er i gang med en vanskelig proces, og ting tager tid. De har netop udarbejdet et informationsbrev til vore forældre, hvor de redegør for deres rolle og selve processen. Vi har endvidere indkaldt til informationsaftener både d. 11. juni og et specielt møde d. 18. juni for specialklasseforældre. Med afsæt i kommunikationskurset, arbejder sekretariatet og forældrene med at afklare hvilke spørgsmål forældrene efterspørger svar på. Ole Stavngaard

6 Skoleåret Hermed nogle besluttede rammer for det kommende skoleår. Vi søger at fastlægge hovedparten af arbejdstiden på 211 arbejdsdage for lærerne og 200 undervisningsdage for eleverne. De 211 dage vil fremgå af vedhæftede kalender og resten af årets kalenderdage vil være lørdag/søndage, helligdage samt arbejdsfrie 0 dage. Den øgede skoletid for eleverne betyder, at SFO-tiden reduceres tilsvarende, og at der overføres penge fra SFO kontoen til skolekontoen. Pædagogerne vil således skulle arbejde en større del af deres arbejdstid i skolen. Opgaverne her kan være undervisningsstøttende aktiviteter, tilsyn samt den daglige fysiske aktivitet/bevægelse i skolen. Det er naturligvis (som altid) en forudsætning, at pædagogerne og lærerne besidder de nødvendige kompetencer relateret til opgaveløsningen. Der vil være ferie som sædvanligt 4 ugers sommerferie i ugerne 28, 29, 30 og 31 (fra 7. juli til 1. august 2014) samt samme ugenumre året efter. Uge 27 i dette skoleår er som tidligere til lærernes egen disposition, sidste skoledag for eleverne er fredag d. 27. juni, 1. skoledag for lærerne i det nye år er mandag d. 4. august 2014 og vore elever møder mandag d. 11. august Der varsles ligeledes ferieuge som sædvanligt i uge 42 (efterårsferie 13. oktober 17. oktober), og lærerne opfordres til at lægge den 6. ferieuge i uge 7 (9. feb feb. 2015). Det vil ikke være muligt at lægge arbejdstid i uge 7, og man skal derfor have 37 timer ekstra i ugeskemaet i skoleåret, såfremt man vil have udbetalt 6. ferieuge. Lærerne vil blive bedt om at tage stilling hertil. De 11 skoledage for lærerne ud over elevernes 200 dage er placeret dels i uge 32 (4. august august 2014), i uge 27 (29. juni juli 2015) samt 15. maj Denne dato bliver fælles planlægningsdag, de ældste elever vil have fridag og de yngre elever kan benytte SFO/SFO klub. Mødetiden på arbejdsdagene i de elevfrie uger uge 32 (aug.14) vil være og uge 27 (juni/juli 15) vil være kl Øvrige arbejdsdage har flg. mødetider mandage , tirsdage torsdage samt fredage Som noget nyt søger vi at henvise forældresamtaler, løbende forældresamarbejde, pædagogiske rådsmøder samt øvrige svært placerbare møder på 9 lange onsdage til kl Disse vil blive varslet i god tid, så både møder og praktiske forhold kan planlægges. Der afsættes 12 t. pr år til forældresamarbejde/sociale arrangementer og 6. ferieuge bliver indregnet med 37 t. pr. år (når dette vælges). Hermed er der disponeret over al arbejdstid, og forældrene vil blive henvist til at maile til lærerne, ønske møder i lærernes arbejdstid og inviteres til samtaler i den fastlagte arbejdstid. Undervisningstid og undervisningsstøttende aktiviteter skal i gennemsnit for lærerne andrage 790 årlige klokketimer. Disse fremkommer som 710 t. fra tidligere + de lovbestemte ekstra 80 årlige timer som resultat af regeringsindgrebet. Hertil kommer 50 t. s tilsyn som i nuværende aftale.

7 De timer, som kolleger skal arbejde mindre end gennemsnittet, skal andre kolleger rent logisk arbejde mere end gennemsnittet. Det får den betydning, at opgaver der kan fordeles jævnt, ikke vil betyde mindre undervisningstid for den enkelte. Opgaver der tildeles som undervisningstid og derfor udløser undervisningstillæg. Opgaver som f.eks. vejledningsopgaver, læsevejleder, inklusionsvejleder, resursecenterkoordinatorfunktion, AKT-vejlederfunktion, resurseteam og sparringsmøder vil blive tildelt som undervisningstid (mere herom senere). Vejlederne vil i sagens natur fortsat være faglige tovholdere for deres fag. Store opgaver som TR opgave, IT teknik, AMR, Færdsel/skolepatruljeinstruktion/-tilsyn medfører reduktion i undervisningsopgaver. Tilsynsopgaver samt andre mindre skoletidsopgaver vil blive fordelt på alle medarbejderne som øvrige opgaver. Reduktion i undervisningstid for specialklasselærere. Der har været og vil fortsat være knyttet ekstra forberedelsestid eller et tillæg til opgaven som specialklasselærer. Vælges tid til ekstra forberedelse, og hermed reduktion i ugentlig undervisningstid, vil det naturligvis påvirke skolens gennemsnitlige undervisningstid, da reduktionstiden ikke skal lægges oven i andre læreres tid. Har man alle sine undervisningstimer i specialklasse, giver det ca. 3 klokketimers mindre undervisning pr. uge til mere forberedelsestid. Jeg tager en dialog med specialklasselærerne om dette. Klasselærerfunktion vil fortsat eksistere, men vi vil i forbindelse med fordeling af opgaverne fordele en klasselærerfunktion på flere lærere en kontaktlærerordning. Opgaver der helt eller delvist kan afspadseres eller udbetales, såfremt 6. ferieuge afholdes i uge 7: Kurser/konferencer uden for almindelig mødetid, merarbejde relateret til lejrskoleophold og medarbejderrepræsentation i skolebestyrelsen samt udbetaling af praktik for lærerstuderende. Lejrskoleafregningen fremgår af regeringsindgrebet, og er som tidligere 14 t. i døgnet. Som i nuværende ordning vil ikke gennemført arbejdstid på skolen i lejrskoleperioden blive modregnet. Kurser (efter-/videreuddannelse) vil blive honoreret som hidtil. Den del af kursus- /transporttiden, som ligger i den planlagte arbejdstid, er der afregnet for og tid ud over dette skal der afregnes for. Skolebestyrelsesarbejde. Der forhandles, som jeg er informeret, om en ekstrahonorering som ulempegodtgørelse for aftenarbejdet i skolebestyrelsen (for medarbejdervalgte). Tidsdelen skal naturligvis honoreres.

8 Disponeret nettoarbejdstid. Mødetid i 40 normalskoleuger: 39 x 38 t.+ 1 x 34 = 1516,00 t. Mødetid i 2 elevfrie uger á 38 t. = 76,00t. 1 kursus/møde dage: 7t. = 7,00 t. 9 lange onsdage: 9 x 2,25 t. = 20,25t. 2 aftenmøder á 3t. = 6,00t. Forældremøder/sociale arrangementer = 17,75 t. 6. ferieuge (indregnet) = 37,00 t. 1680,0 t. Den årlige arbejdsnorm ser efterfølgende således ud: Undervisning/undervisningsstøtten aktiviteter 790,0 t. Tilsynstid 50,0 t. Frokost 106,5 t Ferie (hvis 6. uge indregnes) 222,0 t. Søgne/helligdage 59,0 t. Tid til øvrigt arbejde 696,5 t. Årlig bruttoarbejdsnorm 1924 t. Løn og lønaftaler. Vi har endnu ikke fået noget på skrift vedr. løn og lønaftaler. Generelt forventes det, at lærerne vil få en lønstigning som resultat af indgrebet Jeg har hørt størrelsen ca kr. årligt nævnt. Vejledertillægget fastholdes og forhandlerne søger at nå til enighed om et generelt tillæg for forskudt arbejdstid. I vil høre mere når jeg får informationer. Nedsat tid Evt. nedsat tid - f.eks. 20 % vil naturligvis betyde tilsvarende reduktion i nettoarbejdstiden og oftest betyde tilsvarende reduktion i undervisningstimetallet, hvilket imidlertid ikke er et krav. Det vil fremgå af den udleverede opgaveportefølje. Hvornår, den reducerede arbejdstid placeres, aftales naturligvis også. Flextid Når skolens kerneopgaver er fastlagt og planlagt, vil mulighed for fleksibel mødetid samt registrering heraf blive drøftet.

9

10 Folkeskolereformen En længere og mere varieret skoledag med mest mulig læring.. Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Hermed får kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt.

11 Skovlyskolen august 2014 Ny folkeskolelov Skovlyskolens medarbejdere Skovlyskolens traditioner Skovlyskolen værdier Skovlyskolens fysiske rammer Skovlyskolens vision

12 Og nu derudaf

13 Skovlyskolens proces for arbejdet med reformen September 2013 Gennemgang af Pejlemærker for fremtidens skole November 18/11 og 25/ Gennemgang af arbejdstid, spørgsmål, svar? December 2/ De undervisningsunderstøttende aktiviteter - workshops Januar, lør. d. 11/ De fem benspænd Planlægning: Hvordan kan en uge se ud for eleven efter reformen? Marts 10/3 og / Ny teamorganisering / øget fagteamsamarbejde. Reformens indhold: Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleverne møde: version 1.0 4

14 Varieret skoledag (indskolingen) Sammenhæng for barnet (indskoling) Valgfag (udskoling) Elevernes læring Version 1.0 Fordybelse og tværfaglige forløb (mellemtrin) Innovation og projekorinteret undervisning (udskoling) Synlig læring (mellemtrin)

15 Open Space: startgrupper Open Space1. Valgfag. *JK,KM, LA,MC,SV,MP Open Space2. Innovation og projektorienteret uv. *HS: KP,AO,LL,NS,BC Open Space3. Synlig læring. *JE,BB,HL,TH,AS,LG Open Space4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet. *CR,BO,RE,NB,TJ,BI,MA,LR Open Space5. Sammenhæng for barnet i indskolingen. *SF,JET,KL;IR,MN og *LK,Jesper, Annemarie, JV,SN,BK,KK Open Space6. En varieret skoledag i indskolingen. *AB, ME,RW,HT,KI,BE;SH *Tovholder der noterer deltagernes forslag.

16 Og nu derudaf

17 Tilstedeværelse på skolen kl 8-9 kl 9-10 kl kl kl kl kl kl kl kl Man Tirs Ons Tors Fre x til kl. 18

18 Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis?

19 Opsamling, analyse og konklusion på spørgsmålet "Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis? Workshop 1. Valgfag. Arbejdsspørgsmål Hvordan kan valgfag udvikle/fastholde elevernes motivation og engagement for fortsat læring i klasse? Konkrete forslag /ideer til hvordan Arbejder sammen på tværs af klasser Flere lærere inde over samme linjefag Give elever redskaber de kan bruge i andre fag Valgfag, noget der interesserer eleverne Tager udgangspunkt i elevernes verden Passe på det ikke bare bliver et valgfag der lægger op til projektopgaven Valgfaget kræver at der arbejdes sammen, for at kunne spare med hinanden Projektgruppe af lærere der hver især kan byde ind med faglighed Eleverne er selv med til at skabe deres projekter. Give eleverne kompetencer indenfor at arbejde med processer Strategier til at gå til en opgave

20 Workshop 2. Innovation og projektorienteret undervisning. Arbejdsspørgsmål Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleverne møde i forhold til innovation og projektorienterede forløb? Konkrete forslag / ideer til hvordan Warming up: Ude af huset, fx virksomhedsbesøg, møde projekter der har været en succes Faser: 1) opdagefase, hvad er innovation og hvorfor? Hvilke krav stilles der i samfundet? 2) Kreativ tænkning, proces, idéudvikling. 3) Konkrete projekter. Innovation er ikke opfindelse, men det er at andre får værdi af det man laver - fx sundhed, hvordan kan vi ændre en tilstand? Det centrale er at det man producerer/skaber værdi for andre (alt fra apps til cykelløb til skraldesortering til ) Hvad vil det kræve af tiltag? Hvordan får vi alt det ud af klasselokalet på mere end bare én ugentlig eller én dagsbasis? Lærerens rolle: kreativ facilitator, lære eleverne at tænke i anderledes baner (fx ved terningspil med billeder), at inddrage lokalområdet mere, flipped classroom - eleverne ved rigtigt meget Innovationstid: Tid til et projekt, så man hele tiden har gang i et projekt

21 Workshop 3. Synlig læring i undervisningen Arbejdsspørgsmål Hvordan kan vi arbejde med synlig læring i undervisningen? Konkrete forslag/ideer til hvordan HL: arbejder med at synliggøre fagets mål for eleverne. Eleverne har en styrkeprofil, som indeholder styrkesider og udviklingstrin. Elevens profil er delt op i læsning og stavning. Udfra deres profil kan de via læringstrappen se deres næste udviklingstrin/mål. TH: Arbejder som HL i samme klasse med synlig læring. Hvert faglige forløbs læringsmål hænges op i klassen, med en indbygget progression. Øvelsen går ud på at gøre det tydeligt hvad det næste er man skal kunne, men også at eleverne bliver klogere på hvor de er i læringsprocessen. JE: Med de nye fælles mål bliver fagets progression gjort tydeligt for læreren, men også pindet ud i børnesprog som gerne skal kunne danne rammen om arbejdet med synlig læring. AS/LG: Arbejder med at have synlige mål på elevens borde (spec.klasse)

22 Workshop 4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet Arbejdsspørgsmål Konkrete forslag/ideer til hvordan Hvordan kan vi arbejde med fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet?

23 Workshop 5. Sammenhæng for barnet i indskolingen Arbejdsspørgsmål Konkrete forslag / ideer til hvordan Hvilke aktiviteter skal fortsat skabe sammenhæng for børnene i den forlængede skoledag mellem skole og SFO ens aktiviteter? Indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan, som både pædagoger og lærere udarbejder sammen oplagt at lade sig inspirere af årstider og traditioner. Opmærksomhed på at få inddraget udelivet og de kulturelle muligheder i området. Ved at lærerteamet bliver samlet om årgangen, vil der være større genkendelighed for eleverne. Med muligheden for holddannelser på tværs Når både pædagoger og lærere kender til periodens indhold/aktiviteter, bliver det nemmere at skabe sammenhæng for barnet via de aktiviteter det møder i løbet af dagen. Morgensamling, hvor dagens aktiviteter gennemgås og evt. praktiske oplysninger (som fx vikardækning, gårdvagt m.v.) videregives til eleverne. Morgensamling forbliver inden for lyet. Morgensamlingen kan også bruges til mindre fremvisninger fra elever. Morgensang en fast ugentlig dag. Udnyttelse af tavlen i lyet til div. informationer om dagen. Orienteringen skal være visuel udtænkt, så den ved elevernes genkendelighed kan hjælpe dem til at have overblik over dagen. Er det indevejr? Hvem er vikaren i dag? Er der nogen, der skal lave noget andet end de plejer? Er der fælles aktivitet/indhold i lyet i denne uge?

24 Workshop 6. En varieret skoledag i indskolingen Arbejdsspørgsmål Hvordan arbejder vi med variation og motivation, når vi tænker fagene i en sammenhængende blok? Hvilke forløb/projekter skal vi samarbejde om på årgangen : - i det enkelte fag? - på tværs af fagene? Konkrete forslag / ideer til hvordan Forslag til fag i sammenhængende blokke: Idræt/naturfag/matematik Dansk/historie/kristendom/billedkunst/idræt Lave nogle perioder med valgfag, hvor eleverne i samarbejde med lærerne vælger et fag i en periode (eks. madlavning) Hvis alle i lyet arbejder med det samme overordnede emne i fagene i en længere periode, vil man kunne lave en større synlighed af læringen til inspiration for alle. Større deling af sin viden: undervisningsforløb mellem børnene, da man jo først rigtig lærer noget, når man videreformidler det til andre. EKSPERTER indenfor delområder af fagene. Brug lokalområdet meget mere: svømmehallen, idræt, legepladsen, skolegården, skolens gange/ly, faglokaler, skoven, byen, erhvervslivet mm Brug lokalområdets foreninger mm meget mere end nu få folk ud og fortælle/vise/undervise/ osv Opfriskning af skolegården (nærmere en total renovering!!)

25 Punkter vedrørende undervisningens organisering/indhold Projekter, forløb og holddeling på tværs (af fag og klasser) Valgfag i indskolingen Inddrage ly, gange, svømmehal samt skolegården som inspirerende læringsmiljøer til fx grøntsagsdyrkning, udeskole og aktiv skole Læringsforløb mellem eleverne (står for hinandens undervisning) Morgensamling og morgensang "Ud af huset" både i form af mere udeliv, kulturliv og "erhvervsliv" (besøg) Bevidstgørelse af elevens udviklingstrin/mål samt metoder og strategier Eleverne skal være mere aktive og medskabende i deres egen læring At opleve og deltage i HELE processer.: Større sammenhæng og genkendelighed Være kaospiloter, indgå i innovative forløb (slutmål kendes ikke ved start) Levende brug af tavler i lyene og inddragelse af I-Pads

26 Punkter vedrørende det professionelle miljø mulighed for at udveksle mere grundlæggende værdier (WHY ikke kun HOW) større mulighed men også forpligtelse til at hjælpe og supplere hinanden inspirations- og materialeskabe i hvert ly planlægning og gennemførelse af fælles forløb og projekter synliggørelse af gennemførte forløb til gensidig inspiration (ophængning, udstillinger, videnbank) mulighed for fælles planlægning og sparring mellem lærere og pædagoger, bla. indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan mulighed for at afdække og udnytte de forskellige kompetencer i et team ændre tankegang og ikke nødvendigvis tænke så effektivt som man plejer - gøre plads til spræl og tilfældigheder øvelser til de kreative tænkemåder og faciliterende læring Flerlærer-ordning i valgfag

27 De forbeholdende svar: "diskussionen blev afsluttet, da blokkene nok alligevel bliver styret/planlagt meget ud fra nogle skematekniske detaljer" man skal passe på med at blive "bundet" for meget af et fælles forløb. hvad siger mon forældrene? de fysiske rammer (inden- og udendørs) gør det ikke ligefrem nemt at realisere de gode ideer

28 Konklusion Af svarene i alle workshops fremgår det, at der er stor idérigdom ift. 1. at afprøve anderledes og spændende læringsforløb med eleverne. 2. at få skabt et professionelt miljø med langt større grad af videndeling og samarbejde om kerneydelsen.

29 En helt grundlæggende forudsætning for ledelsen er derfor: at strukturen både organisatorisk og opgavemæssigt er centreret om færre men en mere konsistent stab af lærere, som i højere grad planlægger, gennemfører og efterbehandler i fællesskab. Fagfordelingen ses over en to-årig periode Et øget fokus på fagteamsamarbejdet i afdelingerne Et øget fokus på holddeling internt på årgangen At fokus rettes på få indsatsområder ad gangen, som derved gives større opmærksomhed og frihed til at eksperimentere indenfor

30 Fra mange idéer til implementering i en forandringsproces. Vores kultur og traditioner De nye ideer Udvælgelse af fokus Erfaringer/justeringer Vi arbejder videre i afdelingerne d. 23/5

31

32 Primære tilhørsforhold i afdelingerne: indskoling, mellemtrin og udskoling Indskoling: BK, KK, JV, LC, RW, LK, LC, HT, BE, GB, XX, (LG, BI, BO,JE,SH) Specialklasser 1. og 3. c. : CS, SF, NB, LR, 2X pæd. Leder: Tone Mellemtrin: AB, ME, BO, HL, JE, MA, KI, BB, CR, NB, BI, TJ(BE, JV,GB,BI,PS) Specialklasser 5. og 7.c: ME, LG, XX, BI, LR, CR, RE, XX, TJ, (KM/PK) Leder: Kristine Overbygning: MC, HS, LL, SV, AO, NS, BC, KP, MP, LA Specialklasse 9.c: MN,LL, KM,KP,MC Leder: Jacob

33 Gruppearbejde i afdelingen Hvad skal kendetegne vores afdeling? Punkter til inspiration til drøftelse d. 23/5: Fælles forløb? Fælles bånd? Fælles aktivitetsdage? Samarbejdet på tværs af parallelklasser? Holddeling? Videndelings-strukturer? Strukturen i fagteamet (indhold, hvor tit, hvem?)