Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler"

Transkript

1 Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler Reformen og ændringerne vil være et vilkår fra august måned 2014, og det vil medføre gennemgribende organisationsændringer, udbyggede samarbejdsformer ikke alene personalet imellem, mellem personalet og ledelsen men også i relation til eleverne. Den gode historie er, at skolens medarbejdere i høj grad er i gang inden for de rammer der tidlige har været gældende. Vi har arbejdet med det professionelle miljø, hvad der karakterisere god undervisning, med fagteam og undervisningsvejledere, med refleksion over egen praksis, med konsultative team, samarbejde mellem lærere og pædagoger om specialklasser, kreative moduler og fysisk aktiviteter m.m. Vi må derfor konstatere, at vort personale er godt på vej i den rigtige retning. Det må imidlertid være OK også at bemærke, at ikke alle intentioner er blevet opfyldt også selv om retningen er den rigtige. Fagteamsamarbejdet har været mere succesfuldt og har været lettere gennemførligt i nogle team frem for i andre, udnyttelsen af de oprindeligt timer som nu delvist er anvendt til undervisningsvejlederne og derfor skrumpet til har ikke været optimal arbejdet med systematisk feed back i alle fag kan udvikles og kontinuiteten gennem skoleforløbet i fagene samt progressionen for den enkelte elev er ligeledes en konstant udfordring. Når skolen skal udvikles er det vigtigste element, at det foregår i et samarbejde. Ledelsen har ingen mulighed for alene at løfte opgaven alene (og skal det heller ikke). Medarbejderne skal selvfølgelig inviteres med i det strategiske rum ikke alene formelt i MED-udvalget men bestemt også i andre sammenhænge. Vi er alle et del af et arbejdsfællesskab, og det skal vi benytte os af når vi skal se og formulere mulighederne i reformen og en ny måde at arbejde sammen på. Ledelsen og undervisningsvejlederne har et samarbejde med Michael Axelsen fra UCC, og han har naturligvis pointeret vigtigheden af, at vi er tydelige på, hvor vil hen med skolens udvikling, og hvilke muligheder en ændret organisering, ændrede samarbejdsformer og et ændret læringssyn giver. På et overordnet niveau er dette givet i reformen, og ledelsen vil folde målene ud i en Skovlyskoleversion, men de specifikke drøftelser af at operationalisere arbejdet mod målene, skal medarbejderne naturligvis være en del af. Store ændringer i skolens praksis kræver forberedelse, højt informationsniveau og megen dialog. Derfor er det vigtigt at søsætte denne hurtigst muligt, og at der hos den enkelte medarbejder dannes billeder af forandringen og hvad vi kan opnå ved at flytte fokus fra undervisningen til elevernes læring. Ole Stavngaaard

2 Kære forældre til elever på Skovlyskolen. Folketinget har vedtaget to love, som i de kommende år vi påvirke folkeskolen, arbejdet i skolen og ikke mindst børnenes læring væsentligt. Man kan ligefrem tale om et paradigmeskift når den nye skolereform, lærernes ændrede arbejdstidsregler og Rudersdal Kommunes digitaliseringsplaner samtænkes. Lærernes opmærksomhed har hidtil i høj grad været rettet mod undervisningen, forberedelsen heraf og undervisningens tilrettelæggelse alle væsentlige elementer. I fremtidens skole, vil den enkelte elevs læring - og dokumentation heraf i høj grad blive opmærksomhedsfelter. Synlig læring, målrettethed, dialog med eleven/eleverne om deres læring, feedback, evaluering og som nævnt dokumentation vil blive centrale elementer i skolen. Tre klare mål for folkeskolens udvikling lyder: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan -Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test -Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis - Elevernes trivsel skal øges Hvad betyder ændringerne for mit barn på Skovlyskolen? Børnenes skoledag vil fra 1. august 2014 dels blive længere end i dag, blive organiseret anderledes og rumme nye elementer som undervisningsunderstøttende aktiviteter, fast tilbud om lektiehjælp (2-3 t. pr. uge/frivilligt til efter næste folketingsvalg) og minimum tre kvarters daglig bevægelse. En afledt virkning vil være, at SFO og SFO klub får reduceret deres åbningstid, når eleverne skal gå længere tid i skole. 3. klasse skal have 28 t. pr. uge og vil senest skulle gå i skole til kl klasse skal have 30 t. pr. uge - og vil senest skulle være i skole til kl de fleste dage klasse skal have 33 t. pr. uge og vil skulle være i skole til og nogle dage til kl Engelsk har vi alle indført fra sommer 2013 i både 1. og 2. klasse, og således taget fat på elementer i reformen. Fra næste skoleår vil der blive indført tysk fra 5. klassetrin, og eleverne kan få et 3. fremmedsprog fra 7. klassetrin.

3 Hvordan griber skolen planlægningen an? Lockouten og lovindgrebet var ikke noget, lærerne havde ønsket. Lovindgrebet medfører en betydelig ændring i lærernes arbejdsvilkår og organisering af arbejdet på skolen. Det er et vilkår, som vi må forholde os til og medarbejderne har i den påbegyndte planlægningsfase (meget engageret) arbejdet med tiltag, som en ny struktur for arbejdet muliggør. Ledelsen har først set på, hvordan årskalenderen for elevernes skolegang og lærernes arbejde skulle tilrettelægges. Vi har fastholdt 200 elevskoledage, men har udvidet lærernes arbejdsår til at omfatte 213 dage, hvor de ca nettoarbejdstimer placeres. Rudersdal Kommune har aftalt med Danmarks Lærerforenings lokalafdeling, at hver lærer får godt 20 t. s honorering for at deltage i møde-/kursusvirksomhed relateret til ny skolereform. Vi har på Skovlyskolen foreløbigt holdt 3 møder for at afklare hvilke muligheder personalet så i reformen samt i en ændret skolestruktur. Både lærere og pædagoger har arbejdet med forslag til, hvilke aktiviteter der kunne lægges i timerne til undervisningsstøttende aktiviteter både elementer der i dag ligger i undervisningen og i nye tiltag. Det kom der mange forslag ud af. Personalet så spændende muligheder i dels af aflaste undervisningen fra træningsdele men også for at få tid til aktiviteter, som de i dag har svært ved at finde tiden til. En hel lørdag mødtes vi, for at komme med idéer til, hvordan skoledagen kunne indrettes for henholdsvis en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Ledelsen havde defineret nogle vilkår for arbejdet og en for en kommende struktur. Lovbestemmelser om, at der skal indgå understøttende aktiviteter, at der skal være 45 minutters daglig motion og at der skal indgå holddannelse, var naturligvis vilkår der skal efterleves. Ledelsen bestemte, at der relateret til spisepausen skal være mulighed for pause til eleverne, hvor de selv disponere deres tid, at skoleklokken sættes ud af funktion og den timeopdelte skole afskaffes. Indholdet skal i højere grad styre strukturen og ikke omvendt. Nogle læringsaktiviteter tager kort tid andre lang tid og nogle hele dage. Denne dag gav ligeledes et spændende udbytte og mange gode forslag. Generelt ønskede lærerne større helheder og færre skift, men stor variation i undervisningstilbuddet. Vi arbejder løbende videre med vor ny struktur dels i ledelsen, i skolebestyrelsen, i pædagogisk udvalg og i marts måned ved et internatophold en weekend for alle lærerne. Hilsen Ole.

4 Vedr. reformarbejdet på Skovlyskolen Jeg har ikke systematisk ført dagbog over vort arbejde med skolereformen, men arbejdet er dels foregået ved de møder som er afholdt i de 3 arbejdsdage, som var afsat hertil men suppleret med vore almindelige udviklingsmøder samt pædagogiske rådsmøder. Vi har endvidere benyttet ledelsessparring med Michael Axelsen relateret til strategier for inddragelse af medarbejderne. I begyndelsen fulgte vi to spor et spor relateret til arbejdets tilrettelæggelse set med lærernes øjne og et spor, hvor skoledagen skulle ses fra elevernes ståsted Hvordan vil skoleugen kunne se ud for en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde. Vi definerede nogle benspænd i den anledning, f.eks. at ingen læringsforløb måtte være på 45 minutter, der skulle være variation i læringsforløbenes længde, at der skulle medtænkes bevægelse, at undervisningsstøttende aktiviteter skulle indtænkes, at der skulle være holddannelse og at der skulle indlægges en spisepause på 40 min 20 min. spisning og 20 min. frit samvær/leg. En selvstændigt temaforløb både i pædagogregi og i lærerregi vedr. hvilke muligheder og hvilket indhold man så i undervisningsstøttende aktiviteter er ligeledes blevet gennemført. Pædagogerne har på møder arbejdet med, hvilke kompetencer de kunne byde ind med vedr. læringsforløb i skolen, og jeg har netop haft individuelle møder med en del af pædagogerne vedr. dette samt hvordan jeg så dem i skolen. Opgaverne kunne være: Specialklasseopgaver (som tidligere), vikaropgaver i indskolingen, tilsyn, bevægelse/ fysiske aktiviteter, livredderopgaver i svømmehallen, frikvartersaktiviteter midt på dagen, betjeningsopgaver på pædagogisk center, lektiehjælp, AKT opgaver (flere er i gang med AKT kursus) samt div. træningsforløb. Vi holdt et udviklingsmøde med overnatning på Hotel Maina, hvor lærerne og nogle af vore fuldtidsansatte pædagoger i grupper arbejde med forskellige temaer relateret til et varieret indhold i skoledagen og hvilke nye tiltag der kunne være spændende at initiere. Vi afholdt open space grupper med flg. temaer: Valgfag, innovation og projektorienteret undervisning, synlig læring, fordybelse og tværfaglige forløb på

5 mellemtrinnet samt sammenhæng for barnet i indskolingen. Michael Axelsen deltog og holdt et oplæg om begrebet retfærdighed. Personalet har hver gang været gode medspillere vedr. forløbene, og det er mit klare indtryk, at rigide centrale DLF holdninger ikke fylder noget i arbejdet. Den faste arbejdstid er imidlertid ikke en blomst, der er vokset i personalets haver, men det er blevet delvist accepteret som et vilkår. Vi har alene fået en opsigelse, og da jeg spurgte om det relaterede sig til reformen, fast mødetid og lang transporttid, fik jeg svaret Overhovedet ikke, jeg er 52 og vil blot prøve noget anden. Skolebestyrelsen har naturligvis været meget interesserede i arbejdet, men har forståelse for at vi er i gang med en vanskelig proces, og ting tager tid. De har netop udarbejdet et informationsbrev til vore forældre, hvor de redegør for deres rolle og selve processen. Vi har endvidere indkaldt til informationsaftener både d. 11. juni og et specielt møde d. 18. juni for specialklasseforældre. Med afsæt i kommunikationskurset, arbejder sekretariatet og forældrene med at afklare hvilke spørgsmål forældrene efterspørger svar på. Ole Stavngaard

6 Skoleåret Hermed nogle besluttede rammer for det kommende skoleår. Vi søger at fastlægge hovedparten af arbejdstiden på 211 arbejdsdage for lærerne og 200 undervisningsdage for eleverne. De 211 dage vil fremgå af vedhæftede kalender og resten af årets kalenderdage vil være lørdag/søndage, helligdage samt arbejdsfrie 0 dage. Den øgede skoletid for eleverne betyder, at SFO-tiden reduceres tilsvarende, og at der overføres penge fra SFO kontoen til skolekontoen. Pædagogerne vil således skulle arbejde en større del af deres arbejdstid i skolen. Opgaverne her kan være undervisningsstøttende aktiviteter, tilsyn samt den daglige fysiske aktivitet/bevægelse i skolen. Det er naturligvis (som altid) en forudsætning, at pædagogerne og lærerne besidder de nødvendige kompetencer relateret til opgaveløsningen. Der vil være ferie som sædvanligt 4 ugers sommerferie i ugerne 28, 29, 30 og 31 (fra 7. juli til 1. august 2014) samt samme ugenumre året efter. Uge 27 i dette skoleår er som tidligere til lærernes egen disposition, sidste skoledag for eleverne er fredag d. 27. juni, 1. skoledag for lærerne i det nye år er mandag d. 4. august 2014 og vore elever møder mandag d. 11. august Der varsles ligeledes ferieuge som sædvanligt i uge 42 (efterårsferie 13. oktober 17. oktober), og lærerne opfordres til at lægge den 6. ferieuge i uge 7 (9. feb feb. 2015). Det vil ikke være muligt at lægge arbejdstid i uge 7, og man skal derfor have 37 timer ekstra i ugeskemaet i skoleåret, såfremt man vil have udbetalt 6. ferieuge. Lærerne vil blive bedt om at tage stilling hertil. De 11 skoledage for lærerne ud over elevernes 200 dage er placeret dels i uge 32 (4. august august 2014), i uge 27 (29. juni juli 2015) samt 15. maj Denne dato bliver fælles planlægningsdag, de ældste elever vil have fridag og de yngre elever kan benytte SFO/SFO klub. Mødetiden på arbejdsdagene i de elevfrie uger uge 32 (aug.14) vil være og uge 27 (juni/juli 15) vil være kl Øvrige arbejdsdage har flg. mødetider mandage , tirsdage torsdage samt fredage Som noget nyt søger vi at henvise forældresamtaler, løbende forældresamarbejde, pædagogiske rådsmøder samt øvrige svært placerbare møder på 9 lange onsdage til kl Disse vil blive varslet i god tid, så både møder og praktiske forhold kan planlægges. Der afsættes 12 t. pr år til forældresamarbejde/sociale arrangementer og 6. ferieuge bliver indregnet med 37 t. pr. år (når dette vælges). Hermed er der disponeret over al arbejdstid, og forældrene vil blive henvist til at maile til lærerne, ønske møder i lærernes arbejdstid og inviteres til samtaler i den fastlagte arbejdstid. Undervisningstid og undervisningsstøttende aktiviteter skal i gennemsnit for lærerne andrage 790 årlige klokketimer. Disse fremkommer som 710 t. fra tidligere + de lovbestemte ekstra 80 årlige timer som resultat af regeringsindgrebet. Hertil kommer 50 t. s tilsyn som i nuværende aftale.

7 De timer, som kolleger skal arbejde mindre end gennemsnittet, skal andre kolleger rent logisk arbejde mere end gennemsnittet. Det får den betydning, at opgaver der kan fordeles jævnt, ikke vil betyde mindre undervisningstid for den enkelte. Opgaver der tildeles som undervisningstid og derfor udløser undervisningstillæg. Opgaver som f.eks. vejledningsopgaver, læsevejleder, inklusionsvejleder, resursecenterkoordinatorfunktion, AKT-vejlederfunktion, resurseteam og sparringsmøder vil blive tildelt som undervisningstid (mere herom senere). Vejlederne vil i sagens natur fortsat være faglige tovholdere for deres fag. Store opgaver som TR opgave, IT teknik, AMR, Færdsel/skolepatruljeinstruktion/-tilsyn medfører reduktion i undervisningsopgaver. Tilsynsopgaver samt andre mindre skoletidsopgaver vil blive fordelt på alle medarbejderne som øvrige opgaver. Reduktion i undervisningstid for specialklasselærere. Der har været og vil fortsat være knyttet ekstra forberedelsestid eller et tillæg til opgaven som specialklasselærer. Vælges tid til ekstra forberedelse, og hermed reduktion i ugentlig undervisningstid, vil det naturligvis påvirke skolens gennemsnitlige undervisningstid, da reduktionstiden ikke skal lægges oven i andre læreres tid. Har man alle sine undervisningstimer i specialklasse, giver det ca. 3 klokketimers mindre undervisning pr. uge til mere forberedelsestid. Jeg tager en dialog med specialklasselærerne om dette. Klasselærerfunktion vil fortsat eksistere, men vi vil i forbindelse med fordeling af opgaverne fordele en klasselærerfunktion på flere lærere en kontaktlærerordning. Opgaver der helt eller delvist kan afspadseres eller udbetales, såfremt 6. ferieuge afholdes i uge 7: Kurser/konferencer uden for almindelig mødetid, merarbejde relateret til lejrskoleophold og medarbejderrepræsentation i skolebestyrelsen samt udbetaling af praktik for lærerstuderende. Lejrskoleafregningen fremgår af regeringsindgrebet, og er som tidligere 14 t. i døgnet. Som i nuværende ordning vil ikke gennemført arbejdstid på skolen i lejrskoleperioden blive modregnet. Kurser (efter-/videreuddannelse) vil blive honoreret som hidtil. Den del af kursus- /transporttiden, som ligger i den planlagte arbejdstid, er der afregnet for og tid ud over dette skal der afregnes for. Skolebestyrelsesarbejde. Der forhandles, som jeg er informeret, om en ekstrahonorering som ulempegodtgørelse for aftenarbejdet i skolebestyrelsen (for medarbejdervalgte). Tidsdelen skal naturligvis honoreres.

8 Disponeret nettoarbejdstid. Mødetid i 40 normalskoleuger: 39 x 38 t.+ 1 x 34 = 1516,00 t. Mødetid i 2 elevfrie uger á 38 t. = 76,00t. 1 kursus/møde dage: 7t. = 7,00 t. 9 lange onsdage: 9 x 2,25 t. = 20,25t. 2 aftenmøder á 3t. = 6,00t. Forældremøder/sociale arrangementer = 17,75 t. 6. ferieuge (indregnet) = 37,00 t. 1680,0 t. Den årlige arbejdsnorm ser efterfølgende således ud: Undervisning/undervisningsstøtten aktiviteter 790,0 t. Tilsynstid 50,0 t. Frokost 106,5 t Ferie (hvis 6. uge indregnes) 222,0 t. Søgne/helligdage 59,0 t. Tid til øvrigt arbejde 696,5 t. Årlig bruttoarbejdsnorm 1924 t. Løn og lønaftaler. Vi har endnu ikke fået noget på skrift vedr. løn og lønaftaler. Generelt forventes det, at lærerne vil få en lønstigning som resultat af indgrebet Jeg har hørt størrelsen ca kr. årligt nævnt. Vejledertillægget fastholdes og forhandlerne søger at nå til enighed om et generelt tillæg for forskudt arbejdstid. I vil høre mere når jeg får informationer. Nedsat tid Evt. nedsat tid - f.eks. 20 % vil naturligvis betyde tilsvarende reduktion i nettoarbejdstiden og oftest betyde tilsvarende reduktion i undervisningstimetallet, hvilket imidlertid ikke er et krav. Det vil fremgå af den udleverede opgaveportefølje. Hvornår, den reducerede arbejdstid placeres, aftales naturligvis også. Flextid Når skolens kerneopgaver er fastlagt og planlagt, vil mulighed for fleksibel mødetid samt registrering heraf blive drøftet.

9

10 Folkeskolereformen En længere og mere varieret skoledag med mest mulig læring.. Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning, som skal supplere den fagopdelte undervisning. Hermed får kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer, trives og udvikler sig fagligt og alsidigt.

11 Skovlyskolen august 2014 Ny folkeskolelov Skovlyskolens medarbejdere Skovlyskolens traditioner Skovlyskolen værdier Skovlyskolens fysiske rammer Skovlyskolens vision

12 Og nu derudaf

13 Skovlyskolens proces for arbejdet med reformen September 2013 Gennemgang af Pejlemærker for fremtidens skole November 18/11 og 25/ Gennemgang af arbejdstid, spørgsmål, svar? December 2/ De undervisningsunderstøttende aktiviteter - workshops Januar, lør. d. 11/ De fem benspænd Planlægning: Hvordan kan en uge se ud for eleven efter reformen? Marts 10/3 og / Ny teamorganisering / øget fagteamsamarbejde. Reformens indhold: Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleverne møde: version 1.0 4

14 Varieret skoledag (indskolingen) Sammenhæng for barnet (indskoling) Valgfag (udskoling) Elevernes læring Version 1.0 Fordybelse og tværfaglige forløb (mellemtrin) Innovation og projekorinteret undervisning (udskoling) Synlig læring (mellemtrin)

15 Open Space: startgrupper Open Space1. Valgfag. *JK,KM, LA,MC,SV,MP Open Space2. Innovation og projektorienteret uv. *HS: KP,AO,LL,NS,BC Open Space3. Synlig læring. *JE,BB,HL,TH,AS,LG Open Space4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet. *CR,BO,RE,NB,TJ,BI,MA,LR Open Space5. Sammenhæng for barnet i indskolingen. *SF,JET,KL;IR,MN og *LK,Jesper, Annemarie, JV,SN,BK,KK Open Space6. En varieret skoledag i indskolingen. *AB, ME,RW,HT,KI,BE;SH *Tovholder der noterer deltagernes forslag.

16 Og nu derudaf

17 Tilstedeværelse på skolen kl 8-9 kl 9-10 kl kl kl kl kl kl kl kl Man Tirs Ons Tors Fre x til kl. 18

18 Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis?

19 Opsamling, analyse og konklusion på spørgsmålet "Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis? Workshop 1. Valgfag. Arbejdsspørgsmål Hvordan kan valgfag udvikle/fastholde elevernes motivation og engagement for fortsat læring i klasse? Konkrete forslag /ideer til hvordan Arbejder sammen på tværs af klasser Flere lærere inde over samme linjefag Give elever redskaber de kan bruge i andre fag Valgfag, noget der interesserer eleverne Tager udgangspunkt i elevernes verden Passe på det ikke bare bliver et valgfag der lægger op til projektopgaven Valgfaget kræver at der arbejdes sammen, for at kunne spare med hinanden Projektgruppe af lærere der hver især kan byde ind med faglighed Eleverne er selv med til at skabe deres projekter. Give eleverne kompetencer indenfor at arbejde med processer Strategier til at gå til en opgave

20 Workshop 2. Innovation og projektorienteret undervisning. Arbejdsspørgsmål Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleverne møde i forhold til innovation og projektorienterede forløb? Konkrete forslag / ideer til hvordan Warming up: Ude af huset, fx virksomhedsbesøg, møde projekter der har været en succes Faser: 1) opdagefase, hvad er innovation og hvorfor? Hvilke krav stilles der i samfundet? 2) Kreativ tænkning, proces, idéudvikling. 3) Konkrete projekter. Innovation er ikke opfindelse, men det er at andre får værdi af det man laver - fx sundhed, hvordan kan vi ændre en tilstand? Det centrale er at det man producerer/skaber værdi for andre (alt fra apps til cykelløb til skraldesortering til ) Hvad vil det kræve af tiltag? Hvordan får vi alt det ud af klasselokalet på mere end bare én ugentlig eller én dagsbasis? Lærerens rolle: kreativ facilitator, lære eleverne at tænke i anderledes baner (fx ved terningspil med billeder), at inddrage lokalområdet mere, flipped classroom - eleverne ved rigtigt meget Innovationstid: Tid til et projekt, så man hele tiden har gang i et projekt

21 Workshop 3. Synlig læring i undervisningen Arbejdsspørgsmål Hvordan kan vi arbejde med synlig læring i undervisningen? Konkrete forslag/ideer til hvordan HL: arbejder med at synliggøre fagets mål for eleverne. Eleverne har en styrkeprofil, som indeholder styrkesider og udviklingstrin. Elevens profil er delt op i læsning og stavning. Udfra deres profil kan de via læringstrappen se deres næste udviklingstrin/mål. TH: Arbejder som HL i samme klasse med synlig læring. Hvert faglige forløbs læringsmål hænges op i klassen, med en indbygget progression. Øvelsen går ud på at gøre det tydeligt hvad det næste er man skal kunne, men også at eleverne bliver klogere på hvor de er i læringsprocessen. JE: Med de nye fælles mål bliver fagets progression gjort tydeligt for læreren, men også pindet ud i børnesprog som gerne skal kunne danne rammen om arbejdet med synlig læring. AS/LG: Arbejder med at have synlige mål på elevens borde (spec.klasse)

22 Workshop 4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet Arbejdsspørgsmål Konkrete forslag/ideer til hvordan Hvordan kan vi arbejde med fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet?

23 Workshop 5. Sammenhæng for barnet i indskolingen Arbejdsspørgsmål Konkrete forslag / ideer til hvordan Hvilke aktiviteter skal fortsat skabe sammenhæng for børnene i den forlængede skoledag mellem skole og SFO ens aktiviteter? Indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan, som både pædagoger og lærere udarbejder sammen oplagt at lade sig inspirere af årstider og traditioner. Opmærksomhed på at få inddraget udelivet og de kulturelle muligheder i området. Ved at lærerteamet bliver samlet om årgangen, vil der være større genkendelighed for eleverne. Med muligheden for holddannelser på tværs Når både pædagoger og lærere kender til periodens indhold/aktiviteter, bliver det nemmere at skabe sammenhæng for barnet via de aktiviteter det møder i løbet af dagen. Morgensamling, hvor dagens aktiviteter gennemgås og evt. praktiske oplysninger (som fx vikardækning, gårdvagt m.v.) videregives til eleverne. Morgensamling forbliver inden for lyet. Morgensamlingen kan også bruges til mindre fremvisninger fra elever. Morgensang en fast ugentlig dag. Udnyttelse af tavlen i lyet til div. informationer om dagen. Orienteringen skal være visuel udtænkt, så den ved elevernes genkendelighed kan hjælpe dem til at have overblik over dagen. Er det indevejr? Hvem er vikaren i dag? Er der nogen, der skal lave noget andet end de plejer? Er der fælles aktivitet/indhold i lyet i denne uge?

24 Workshop 6. En varieret skoledag i indskolingen Arbejdsspørgsmål Hvordan arbejder vi med variation og motivation, når vi tænker fagene i en sammenhængende blok? Hvilke forløb/projekter skal vi samarbejde om på årgangen : - i det enkelte fag? - på tværs af fagene? Konkrete forslag / ideer til hvordan Forslag til fag i sammenhængende blokke: Idræt/naturfag/matematik Dansk/historie/kristendom/billedkunst/idræt Lave nogle perioder med valgfag, hvor eleverne i samarbejde med lærerne vælger et fag i en periode (eks. madlavning) Hvis alle i lyet arbejder med det samme overordnede emne i fagene i en længere periode, vil man kunne lave en større synlighed af læringen til inspiration for alle. Større deling af sin viden: undervisningsforløb mellem børnene, da man jo først rigtig lærer noget, når man videreformidler det til andre. EKSPERTER indenfor delområder af fagene. Brug lokalområdet meget mere: svømmehallen, idræt, legepladsen, skolegården, skolens gange/ly, faglokaler, skoven, byen, erhvervslivet mm Brug lokalområdets foreninger mm meget mere end nu få folk ud og fortælle/vise/undervise/ osv Opfriskning af skolegården (nærmere en total renovering!!)

25 Punkter vedrørende undervisningens organisering/indhold Projekter, forløb og holddeling på tværs (af fag og klasser) Valgfag i indskolingen Inddrage ly, gange, svømmehal samt skolegården som inspirerende læringsmiljøer til fx grøntsagsdyrkning, udeskole og aktiv skole Læringsforløb mellem eleverne (står for hinandens undervisning) Morgensamling og morgensang "Ud af huset" både i form af mere udeliv, kulturliv og "erhvervsliv" (besøg) Bevidstgørelse af elevens udviklingstrin/mål samt metoder og strategier Eleverne skal være mere aktive og medskabende i deres egen læring At opleve og deltage i HELE processer.: Større sammenhæng og genkendelighed Være kaospiloter, indgå i innovative forløb (slutmål kendes ikke ved start) Levende brug af tavler i lyene og inddragelse af I-Pads

26 Punkter vedrørende det professionelle miljø mulighed for at udveksle mere grundlæggende værdier (WHY ikke kun HOW) større mulighed men også forpligtelse til at hjælpe og supplere hinanden inspirations- og materialeskabe i hvert ly planlægning og gennemførelse af fælles forløb og projekter synliggørelse af gennemførte forløb til gensidig inspiration (ophængning, udstillinger, videnbank) mulighed for fælles planlægning og sparring mellem lærere og pædagoger, bla. indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan mulighed for at afdække og udnytte de forskellige kompetencer i et team ændre tankegang og ikke nødvendigvis tænke så effektivt som man plejer - gøre plads til spræl og tilfældigheder øvelser til de kreative tænkemåder og faciliterende læring Flerlærer-ordning i valgfag

27 De forbeholdende svar: "diskussionen blev afsluttet, da blokkene nok alligevel bliver styret/planlagt meget ud fra nogle skematekniske detaljer" man skal passe på med at blive "bundet" for meget af et fælles forløb. hvad siger mon forældrene? de fysiske rammer (inden- og udendørs) gør det ikke ligefrem nemt at realisere de gode ideer

28 Konklusion Af svarene i alle workshops fremgår det, at der er stor idérigdom ift. 1. at afprøve anderledes og spændende læringsforløb med eleverne. 2. at få skabt et professionelt miljø med langt større grad af videndeling og samarbejde om kerneydelsen.

29 En helt grundlæggende forudsætning for ledelsen er derfor: at strukturen både organisatorisk og opgavemæssigt er centreret om færre men en mere konsistent stab af lærere, som i højere grad planlægger, gennemfører og efterbehandler i fællesskab. Fagfordelingen ses over en to-årig periode Et øget fokus på fagteamsamarbejdet i afdelingerne Et øget fokus på holddeling internt på årgangen At fokus rettes på få indsatsområder ad gangen, som derved gives større opmærksomhed og frihed til at eksperimentere indenfor

30 Fra mange idéer til implementering i en forandringsproces. Vores kultur og traditioner De nye ideer Udvælgelse af fokus Erfaringer/justeringer Vi arbejder videre i afdelingerne d. 23/5

31

32 Primære tilhørsforhold i afdelingerne: indskoling, mellemtrin og udskoling Indskoling: BK, KK, JV, LC, RW, LK, LC, HT, BE, GB, XX, (LG, BI, BO,JE,SH) Specialklasser 1. og 3. c. : CS, SF, NB, LR, 2X pæd. Leder: Tone Mellemtrin: AB, ME, BO, HL, JE, MA, KI, BB, CR, NB, BI, TJ(BE, JV,GB,BI,PS) Specialklasser 5. og 7.c: ME, LG, XX, BI, LR, CR, RE, XX, TJ, (KM/PK) Leder: Kristine Overbygning: MC, HS, LL, SV, AO, NS, BC, KP, MP, LA Specialklasse 9.c: MN,LL, KM,KP,MC Leder: Jacob

33 Gruppearbejde i afdelingen Hvad skal kendetegne vores afdeling? Punkter til inspiration til drøftelse d. 23/5: Fælles forløb? Fælles bånd? Fælles aktivitetsdage? Samarbejdet på tværs af parallelklasser? Holddeling? Videndelings-strukturer? Strukturen i fagteamet (indhold, hvor tit, hvem?)

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Kristiansand oktober 2013

Kristiansand oktober 2013 Kristiansand oktober 2013 Medlem af hovedstyrelsen Danmarks Lærerforening Lærerne blev de første hvem bliver de næste? Disposition Overenskomst Arbejdstid Strategi og medie Foleskolereform Fremtiden Faktaboks

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg

Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål og svar om reform og Lov 409 i Sønderborg Spørgsmål Opgaveoversigten Opgaveoversigten - hvad skal med? Skal opgaver som fx legepatrulje, elevrådsarbejde og andre opgaver, hvor der indgår elever,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale

Arbejdstid i Folkeskolen. Organisation og Personale Arbejdstid i Folkeskolen Organisation og Personale De nye arbejdstidsregler Folketingets vedtagelse af Lov 409 med tilhørende underbilag danner baggrund for dette notat. Notat er alene tænkt som et drøftelsespapir

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22

Evaluering af implementering af folkeskolereformen. Hedensted Kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 22 Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 22 Denne rapport indeholder besvarelser for 22 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 100 %. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 10-02-2015-24-02-2015.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere