Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave"

Transkript

1 Bilag 12 1

2 Notat om Høfde 42, Januar 2009 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Vandrensning- revideret udgave Peter Balslev ALECTIA 2

3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET DEMONSTRATIONSPROJEKTETS HOVEDAKTIVITETER FORMÅL MED DEN AKTUELLE AKTIVITET 6 2 AKTIVITETER OG METODER OPSTILLING AF PILOTANLÆG OPPUMPNING OG NEUTRALISERING AF BASISK GRUNDVAND OPBYGNING AF BIOMASSE KEMISKE ANALYSER MODEL FOR OMSÆTNING AFDÆKNING AF PROCESPARAMETRE 10 3 RESULTATER OPBYGNING AF PILOTANLÆG Pilotanlæg NEUTRALISERING AF HYDROLYSERET GRUNDVAND AKKLIMATISERING/OPBYGNING AF BIOMASSE Analyseresultater Respiration og iltmålinger Første forsøg med biomasse fra Cheminova Andet forsøg med biomasse fra Cheminova opvarmning ammonium Tredje forsøg med biomasse fra Cheminova opvarmning sprit Fjerde forsøg med biomasse fra Cheminova sprit Fældningsforsøg med hydrolysevand fra forsøgsfelt Anvendelse af renset hydrolysevand som fortyndingsvand Kviksølv DESIGNPARAMETRE FOR FULDSKALAANLÆG 18 4 DISKUSSION & KONKLUSIONER DISKUSSION Omsætning af hydrolyseprodukter ved biologisk rensning i aktiv slam Temperaturens indvirkning på omsætningen Co-metabolisme og omsætning af hydrolyseprodukter Kviksølvs skæbne ved biologisk rensning af hydrolysevand i pilotanlæg KONKLUSIONER UAFKLAREDE SPØRGSMÅL 23 5 REFERENCER 24 3

4 Sammenfatning Det aktuelle notat indgår i et projekt, der har til formål at demonstrere afværgeforanstaltningerne basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Demonstrationen foregår i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger og at vurdere anlægsøkonomien. Demonstrationsprojektet omfatter en række hovedaktiviteter, opdelt i 3 faser. Det aktuelle notat omhandler alene aktiviteten vandrensning. Formålet med denne aktivitet er at eftervise muligheden for biologisk rensning af hydrolyseprodukter. Aktiviteten skal desuden etablere nogle procesparametre der kan benyttes til design af et fuldskala-anlæg til neutralisering og rensning af grundvandet. I forbindelse med hovedaktivitet Vandrensning blev følgende delaktiviteter udført: Opstilling af pilotanlæg med processtyring Oppumpning og neutralisering af basisk grundvand Opbygning af biomasse på plastmedie i pilotanlæg akklimatisering og biofilmopbygning. Kontinuert delforsøg. Afdækning af procesparametre for nedbrydning af hydrolyseprodukter i pilotanlæg Undersøgelserne viste at 1. Neutralisering af ludbehandlet grundvand i forsøgsfeltet kræver mellem 1,25 og 2 liter svovlsyre (37,5%) pr. m3. 2. Hydrolyseproduktet EP2-syre kan nedbrydes umiddelbart i aktiv slam podet fra Cheminovas renseanlæg 3. Der kræves ikke en særlig opvarmning af bioreaktoren for at sikre en god omsætning. 4. Der dannes en del kemisk slam i processen. Det betyder at en rensning baseret på biofilm ikke er hensigtsmæssig, da mikroorganismer sætter sig i det kemiske slam og danner en suspenderet kultur. 5. Det er ikke nødvendigt, at anvende ekstra kulstof for at sikre en omsætning af hydrolyseprodukterne. 6. Det vil være nødvendigt at installere anlæg for skumdæmpning i fuldskala anlæg. 7. Der er ikke væsentlige lugtgener fra afgasning i det aktive slam, når dette er kørt ind. 8. Der vil kunne fjernes en væsentlig mængde kemisk slam ved udfældning af neutraliseret hydrolysevand. 9. Der er mulighed for at anvende det biologisk rensede vand som fortyndingsvand til opblanding af lud ved de gentagne hydrolyseopfyldninger, under forudsætning af at den samlede saltkoncentration ikke bliver for høj. Uafklarede spørgsmål 1. Der er ikke klarhed over om kviksølv opfanges og tilbageholdes i biologisk/kemisk slam ved vandrensningen. 2. En minimumtemperatur for biologisk nedbrydning er ikke fundet. Det må dog forventes at højere temperatur sikrer en hurtigere omsætning. 3. Den præcise omsætningshastighed for hydrolysestofferne er ikke fastlagt. 4

5 4. Omsætningen af PNF er ikke dokumenteret da analysen af dette hydrolyseprodukt ved en fejl ikke er gennemført. 5. Bundfældning af aktiv slam i fuldskala kan vise sig at være anderledes end fundet ved pilotforsøget. Der blev konstateret en del skumdannelse ved stressning af biomassen, men en det er ikke klart om dette skyldes uens belastning, skift i temperatur eller en generelt højere slamkoncentration ved slutningen af forsøget. 6. Udfældning af silikat fra hydrolysevand ved forfælding kan være nødvendigt for at undgå for meget kemisk slam i den biologiske rensning. 5

6 1 Indledning 1.1 Baggrund I 2006 gennemførte Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en systematisk vurdering af 6 forskellige afværgeteknologier overfor sediment- og grundvandsforureningen i depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. De undersøgte afværgeteknologier var basisk hydrolyse, biologisk nedbrydning, termisk assisteret oprensning, kemisk oxidation, anvendelse af nul-valent jern samt bortgravning. På basis af resultater fra disse vurderinger blev basisk hydrolyse /1/ og biologisk nedbrydning /2/ udvalgt til det videre forløb. Derfor inviterede Miljøstyrelsen og Region Midtjylland udvalgte firmaer til et møde den 30. januar 2007 om det videre forløb. DGE, Watertech (senere ALECTIA) og DHI blev anmodet om at indlede et samarbejde med henblik på demonstration af en afværgeforanstaltning bestående af en kombination af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning. Det nuværende notat indgår i afrapportering af denne demonstration. 1.2 Formålet med demonstrationsprojektet Formålet med projektet er at udføre en demonstration i pilotskala under realistiske feltforhold på lokaliteten med henblik på at danne grundlaget for projektering af fuldskala afværgeforanstaltninger og præcise vurderinger af anlægsøkonomien. 1.3 Demonstrationsprojektets hovedaktiviteter Hovedaktiviteterne til dette arbejdet blev fastlagt via en række skrivelser og møder. Oplægget blev til via en opfordringsskrivelse /3/, to møder /4/ & /5/, separate oplæg fra hhv. DGE/Watertech & DHI, et fællesoplæg, og et revideret fællesoplæg /6/. Dette reviderede fællesoplæg blev præciseret via opfølgende skrivelser /7/, /8/ & /9/). Opgaven blev senere udvidet med flere aktiviteter /10/. Dette resulterede i følgende hovedaktiviteter: Fase 1 Fase 2 - Borearbejde/hydrologiske tests - Kolonne tests - Batch tests - Ludinfiltration - Robusthed af materialer - Biologisk vandrensning - Påvirkning af geokemi - Vandretension - Bufferkapacitet - Infiltration tests Fase 3 - Vurdering af redoxforhold - Skitseprojekt 1.4 formål med den aktuelle aktivitet Dette notat omhandler alene aktiviteten Vandrensning. Formålet med denne aktivitet er at eftervise muligheden for biologisk rensning af hydrolyseprodukter. Aktiviteten skal desuden afdække nogle procesparametre der kan benyttes til design af et fuldskala-anlæg til neutralisering og rensning af grundvandet. 6

7 7

8 2 Aktiviteter og metoder I forbindelse med hovedaktivitet Vandrensning er følgende delaktiviteter udført: Opstilling af pilotanlæg med opgradering af processtyring Oppumpning og neutralisering af basisk grundvand Opbygning af biomasse i pilotanlæg akklimatisering og biofilmopbygning. Kontinuert delforsøg. Afdækning af procesparametre for nedbrydning af hydrolyseprodukter i pilotanlæg 2.1 Opstilling af pilotanlæg Der er opstillet et pilotanlæg ved Kulhuset. Anlægget er opbygget af 2 palletanke á 1000 liter. En palletank, der fungerer som buffertank og neutraliseringstank, og en tank, der fungerer som bioreaktor. I bioreaktoreren er monteret omrører og diffusor til lufttilsætning. Diffusor forsynes af lamelpumpe, der styres af iltmåler. Derudover er der iltmåler, temperaturmåler og elvarmelegeme med termostat. I bioreaktoreren er ca. 400 liter plastfyldlegemer ca. 2 cm i diameter med en specifik overflade på ca. 300 m 2 /m 3. Pilotanlægget er udstyret med 2 stk. membranpumper, der kan føde pilotanlægget med neutraliseret grundvand hhv. forskellige næringsstoffer til bakterierne i anlægget. 2.2 Oppumpning og neutralisering af basisk grundvand Udtagning af basisk grundvand sker fra testområdet med de monterede 12-volt pumper i boringerne. Der udtages fra alle boringerne for at få en god blandprøve. Ud fra en visuel vurdering af det oppumpede vand er indholdet af hydrolysestoffer meget forskelligt i de enkelte boringer (se i øvrigt delrapport om ludinfiltration). Grundvandet opsamles i en palletank, der transporteres til Kulhuset for senere neutralisering med syre. Der benyttes 37,5% svovlsyre. 2.3 Opbygning af biomasse Opbygning af biomasse sker som en naturlig følge af omsætningen af organisk stof vha. heterotrofe bakterier. Den procesmæssige omsætning af organisk stof er i dette tilfælde omsætning af hydroplyseprodukter og andet organisk stof under forbrug af ilt og dannelse af hovedsageligt CO2, vand og næringssalte af kvælstof og fosfor. Arbejdsgangen og ventetiden for analyser af hydrolyseprodukter er så lang, at det i pilotforsøget er mere formålstjenligt at følge iltforbruget som en direkte funktion af omsætningen og dermed væksten af biomasse. 8

9 Iltforbruget er registreret simpelt ved en registrering af tid for fald i iltkoncentrationen i perioder, hvor lufttilførslen er afbrudt. (typisk ved et fald fra 4 til 3 mg/l) Ved beregning af respiration skal desuden medregnes, at der også diffunderer ilt via overfladen til reaktoren i perioder uden luftindblæsning. Et estimat af iltoverførsel (KLa) ved omrøring uden beluftning er sat til ca. 10 d -1. Derved kan der skønnes en aktivitet af slammet både i perioder med og uden lufttilførsel. Ved forsøgets afslutning er målt bioreaktorens indhold af slam og andelen af organisk materiale i slammet målt som glødetab. 2.4 Kemiske analyser Der er udtaget prøver af det urensede og det rensede vand. Alle analyser er udført på Cheminovas laboratorium. Der er analyseret for en række pesticider og nedbrydningsprodukter, bl.a. EP2- syre. Ved en fejl blev der ikke analyseret for PNF. 2.5 Model for omsætning I en model er nedbrydningen af EP2 forsøgt efterlignet ud fra en Monod kínetik. Her forudsættes omsætningen at være proportional med substratkoncentrationen (f.eks. EP2-syre) ved lav substrat-koncentration og med slamkoncentrationen (målt som glødetab), og korrigeret for tilførsel af nyt stof, afløb, temperatur og henfald af biomasse. Omsætningen kan beskrives vedfølgende massebalance: dc V * = k * X + Qi * Ci Qu * Cu dt Da Qi og Qu er ens i pilotanlægget og C= Cu kan denne ligning omformes til dc k Qi = * X + (* Ci C) dt V V Den specifikke omsætningshastighed temperaturkorrigeres via et Arrheniusudtryk og omsætningen gøres afhængig af substratkoncentrationen via et Monodudtryk: C o k = k max * * exp( Κ( temp 20 C) ) C + K c Der skal også tages hensyn til henfald af mikroorganismerne og udløb af disse i afløbet, hvilket betyder, at udtrykket for X ændres til: dx dt dc Qi = Y * b * X * X dt V hvor: dc/dt: ændringshastighed for substrat K: temperaturkonstant =0,067 for de fleste biologiske processer Qi: flow ind (=flow ud) μ: omsætningshastighed ved 20 o C Xb: koncentration af biomasse (målt som glødetab) 9

10 temp: procestemperatur i celcius Y: udbyttefaktor for omsætning af substrat V: reaktor-volumen k: den specifikke omsætningshastighed K c : halvmætningskonstant i monod-udtryk I forsøget er benyttet forskellige temperaturer. Det forudsættes at omsætningshastigheden skal korrigeres ved et Arrhenius-udtryk af typen μ=μ max *exp(k*(temp-20 o C)) K-værdien sættes normalt (dvs. for biologisk omsætning i temperatur-området o C) til 0,046 svarende til en fordobling af omsætningshastigheden ved en temperaturstigning på 10 o C. Erfaringen fra Cheminova siger at tilstrækkelig nedbrydning af hydrolyseprodukter først sker ved en temperatur over ca. 30 o C. Dette indikerer, at korrektionen bør være kraftigere. I modellen er indsat både K-værdier på 0,065 og 0,2 som sammenligning. Der anvendes i modellen K=0, Afdækning af procesparametre Efter opbygningen af biomasse anses for gennemført er der udført forsøg med omsætning af hydrolyseprodukter ved en belastning og temperatur som ligger på grænsen af kapaciteten. Dette muliggør en foreløbig bestemmelse af proceshastigheden relateret til biomassens størrelse (specifik omsætningshastighed). Derudover er der opbygget erfaring med andre relevante procesparametre såsom temperatur, iltforbrug, bundfældningsegenskaber, lugt, ph-styring. 10

11 3 Resultater 3.1 Opbygning af pilotanlæg Anlægget er opbygget af 2 palletanke á 1000 liter. En palletank, der fungerer som buffertank og neutraliseringstank, og en tank der fungerer som bioreaktor. I bioreaktoreren er monteret omrører og diffusor til lufttilsætning. Derudover er der iltmåler, temperaturmåler og elvarmelegeme med termostat. I bioreaktoreren er ca. 400 liter plastfyldlegemer ca. 2 cm i diameter med en specifik overflade på ca. 300 m 2 /m 3. Begge palletanke har forbindelse til luft i top gennem en åbning ca. 15 cm i diameter Pilotanlæg Figur 1. Top af pilotanlæg med pumper, omrører, iltmåler, termostat og luftpumpe 11

12 Figur 2. Principdiagram for pilotanlæg. 3.2 Neutralisering af hydrolyseret grundvand Neutraliseringen er gennemført i 2 liter bægerglas inden resultaterne herfra overføres til palletanken. Neutraliseringen blev udført med svovlsyre til neutralt ph (7). ph 10 ph 7 ph 3 Figur 3. Neutralisering og udfældning i bægerglas Det oppumpede hydrolysevand blev målt til en ph-værdi på ca. 10 og har en kraftig lugt. Væsken har en brunlig farve næsten uden partikler eller kolloider. Ved neutralisering af væsken ses en tydelig udfældning af gråhvidt kolloid materiale, hvor syren tilsættes. Dette bliver dog umiddelbart genopløst/fortyndet. Ved yderligere sænkning af ph til en værdi omkring 3 ses en tydelig udfældning indtil væsken er helt gråhvid og der begynder en dannelse af små flokke, der lægger sig på bunden og i overfladen (se Figur 4). 12

13 Figur 4. Flydestoffer og bundfald efter udfældning, ph 3. Det ser ud som der kun bliver udfældet en mindre mængde materiale ved neutralisering til ph 7. For at sikre en hurtig vækst af biomasse i anlægget til omsætning af hydrolyseprodukter er der neutraliseret til ph 7. Det må dog forventes, at der kan benyttes en højere værdi i fuldskala, da biomassen producerer en del CO 2 ved nedbrydningen, ligesom der normalt er en effektiv buffervirkning i biologisk slam. Ved neutralisering af de 2 batch, der er oppumpet, blev der anvendt hhv. 1,25 og 2 liter svovlsyre pr. m 3. Det skal bemærkes at syretilsætningen svarer støkiometrisk til ca. 1/10 af den oprindelige ludkoncentration i forsøgsfeltet. 3.3 Akklimatisering/Opbygning af biomasse Forsøget med biologisk rensning af hydrolysevand er gennemført med udtagning af en række prøver til analyse. Resultaterne heraf forelå op til 5 uger senere, hvilket har betydet at den løbende opfølgning af forsøgsresultater alene er baseret på visuelle observationer og registrering af iltkoncentration/beluftningsaktivitet. 13

14 Vandprøver ph Analyseresultater T- P O- P E- sulfotep MP3 E- amino- P3 FYF EP3 MP1 Tilløb Batch 1, * 7 DGE4A <0,1 <0,1 0,3 <0,1 <0,1 2,4 5,5 0,6 64 DGE4B <0,1 <0,1 1 <0,1 <0,1 0,2 0,2 0,5 3,3 DGE7 7,5-8m ,6 <0,1 14 <0, ,3 740 Batch 2, <0,1 <0,1 1,1 <0,1 <0,1 1 <0,1 <0, Afløb** <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0, ,5 9,3 7,8 0,01 <0,002 0,01 <0,002 0,01 <0,2 <0,2 <0,2 <0, , ,01 <0,002 0,02 <0,002 <0,002 <0,2 <0,2 <0,2 <0, , <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 0,7 0,6 0, , ,012 <0,002 <0,002 <0,002 <0,002 0,8 0,5 0,4 25 Ad *: Batch 1 udtaget prøve er ikke analyseret af Cheminova. Det antages at koncentrationen er svarende til en middelværdi af prøver fra boringer i forsøgsfeltet. (f.eks. EP2-syre mellem 64 og 740 mg/l). Ad **: Afløbsprøver er udtaget som dekanterede prøver i bio-reaktoren Respiration og iltmålinger MP2- Syre Iltstyringen på pilotanlægget har benyttet et iltsetpunkt med hysterese mellem værdier 3 og 4 mg/l. Derved er iltkoncentrationen konstant tilstrækkelig høj til at der kan foregå aerob omsætning uanset tilførslen af iltforbrugende stoffer. Iltforbruget kan ved denne styreform løbende registreres ved at måle tiden for fald af iltkoncentration mellem 4 og 3 mg/l. Respirationen er et indirekte udtryk for den aerobe omsætning af iltforbrugende stoffer herunder hydrolyseprodukterne. Udvalgte resultater af disse respirationsberegninger er anført under de enkelte forsøg. EP1 EP2- Syre Første forsøg med biomasse fra Cheminova Forsøgsplan for delaktivitet 1: neutralisering og opbygning af biomasse. - Hydrolyseret grundvand pumpes til palletank og transporteres til kulhus - Grundvand neutraliseres med 37,5% svovlsyre - Pilotanlæg der indledningsvist er fyldt med rent vand podes med slam fra Cheminovas renseanlæg. - Der pumpes neutraliseret grundvand - ca. 1 liter i timen til pilotanlæg indtil der er en tydelige biofilm/biologisk aktivitet og en målbar respiration (iltforbrug) der modsvarer den tilsatte mængde af hydrolyseprodukter. - Hvis der ikke opnås en tilfredsstillende nedbrydning forsøges dernæst med tilsætning af letomsætteligt stof til at hjælpe med opbygning af biofilm og etablering af mulig co-metabolisme. - Når der er etableret en god omsætning forsøges med en batch-omsætning af hydrolyseret og neutraliseret grundvand Der startes forsøg med følgende driftsparametre: Periode: 10/7-25/7 Tilløbsflow 1 liter/time Temperatur o C ph=7,0 14

15 biomasse tilført: 50 liter á 1% TSG (tørstof-glødetab oplyst af Cheminova) Det biologiske slam fra Cheminova er ret tykt (ca 5 % TS) med meget kemisk slam (ca. 80 % kemisk slam oplyst af Cheminova) farven er lyst gråligt sikkert pga. det høje indhold af kemisk slam. Lugten er svagt humusagtig og let kemisk. En vurdering af respirationen blev i denne fase alene baseret på måling af iltkoncentrationen i bioreaktoren. Respirationen er i starten skønnet til ca. 1 mg/l/h dvs. at der er en omsætning, som er noget mindre end den teoretiske målt som iltforbrug. Forsøget forsatte i ca. en uge, hvor respirationen langsomt falder mod 0,0 mg/l/h. Det blev herudfra skønnet, at der ikke bliver omsat noget, og at der ikke bliver opbygget biomasse. En manglende respiration kan skyldes, at et eller flere af følgende forhold gælder: - forgiftning - for lav temperatur - manglende næringsstoffer. Efterkontrol af den opløste iltmængde (fra vandoverfladen) ved omrøring viser dog at respirationen i denne fase er større end 0,0 mg/l/h. Anslået værdi er ca. 2,5 mg/l/h. Der er kørt uden temperaturregulering, hvilket resulterer i en reaktortemperatur på o C. ph er målt til 7,0 i reaktoren. Slammet ser ud til at være uændret, som da det blev startet med biomassen fra Cheminovas renseanlæg Lugtgener Slammet der blev modtaget fra Cheminovas renseanlæg har kun ganske svag lugt. Reaktoren i pilotanlægget har tilsvarende kun en lugt af vådt papir/jord og en ganske svag kemisk lugt. Der skønnes ikke nødvendigt af hensyn til lugtgener at overdække denne del af renseanlægget ph-regulering Der er under hele pilotforsøget jævnligt målt ph i bioreaktoren. Der forventes en mindre sænkning af ph-værdien som resultat af nedbrydningen af organisk stof til CO 2 og nitrifikation af kvælstofforbindelser. Dette blev dog ikke konstateret, da ph var meget konstant omkring 7 under hele forsøget. Der er således ikke behov for yderligere justering af ph i forbindelse med den biologiske omsætning. Der blev ikke gennemført forsøg, der kunne afklare om ph-værdien i tilløbet evt. kunne sættes højere så man derved kunne spare syre til neutraliseringen Andet forsøg med biomasse fra Cheminova opvarmning ammonium Ammonium bliver tilsat spildevandet på Cheminovas renseanlæg for at sikre en fuldstændig biologisk nedbrydning af hydrolyseprodukter og især den store mængde letomsætteligt COD. Erfaringerne fra Cheminova er at rensningen ikke er effektiv uden tilsætning af ammonium. Der er gennemført en test på N-mangel både i den uopvarmede del af forsøget og i den efterfølgende opvarmede del. iltfald Tid ændr.hast Kla temp diffusion Respira -tion dato kl mg/l Min mg/l/h d-1 grc mg/l/h mg/l/h 15-aug 15:14 0, , ,14 4,49 15-aug 15:25 0, , ,14 3,79 tilsat NH4 15

16 15-aug 16:10 0, , ,14 3,90 15-aug 16:29 0,08 3 1, ,14 3,74 Med udgangspunkt i driftsbetingelserne på Cheminovas renseanlæg gennemføres en efterfølgende en fase med opvarmning og tilsætning af ammonium. På Cheminovas anlæg ses at temperaturen stiger ved respirationens overskudsvarme til o C eller højere. Køling er derfor nødvendig i perioder. Der startes forsøg med følgende driftsparametre: Periode: 25/7-28/8 Tilløbsflow 0,75 liter/time Temperatur o C ph=7,0 biomasse tilført (d. 15/8): 70 liter á 1% TSG (oplyst af Cheminova) Ammonium tilføres i form af ammoniakvand til ca. 3 mg/l i reaktor. Respirationen (målt ved ilt-fald) stiger umiddelbart til ca. 4 mg/l/h efter forøgelse af temperaturen. Ved medregning af omrøringsbidrag skal dette korrigeres til ca. 5,5 mg/l/h. Tilførsel af ammonium ser ikke ud til at ændre respirationen. Dette tolkes som at der ikke er mangel på kvælstof i processen. Analyser af vandet i depotet har tidligere vist, at der er et indhold af total-kvælstof på ca. 7 mg/l. Hvor meget af dette der er tilgængeligt for mikroorganismer evt. efter mineralisering (f.eks. til ammonium), er dog ikke klart. Efter 3 uger falder respirationen til 0,0 (iltindhold konstant ca. 3,5 mg/l) Efter ca. 3 uger tilsættes nyt slam og ammonium, for at se om det er lav temperatur/ gammelt slam og/eller N-mangel, der er problemet. Respirationen falder dog igen til 0,0 d. 28/ Tredje forsøg med biomasse fra Cheminova opvarmning sprit Der igangsættes en dosering af letomsætteligt kulstof til anlægget. Periode: 28/8-16/9 Tilløbsflow 0,75 liter/time Temperatur o C ph=7,0 Der anvendes samme sprit, som er anvendt i mobiliseringsforsøget (se delrapport om ludinfriltration). Sprit tilsættes direkte til reaktoren i en fortynding med vand svarende til ca. 333 ml/l og et flow på 75 ml/h. Tilsætningen svarer til en organisk belastning på ca. 1 kg COD/d eller ca. 0,25 kgcod/kgss/d. Hydrolyseprodukterne udgør tilsvarende ca. 9 g/d (500 mg/l x 750 ml/h). Efter start af sprittilførsel øges respirationen umiddelbart til ca. 15 mg/l/h (d. 4/9) og senere til ca. 45 mg/l/h (d. 10/9). Der er således god aktivitet i anlægget, og respirationen svarer godt til den mængde COD, der tilføres. Dette forsøg er mislykket, da det sent blev konstateret, at fødepumpen for hydrolysevand er stoppet. Der er således kun tilført sprit i denne periode Fjerde forsøg med biomasse fra Cheminova sprit. Der testes om anlægget kan udføre en nedbrydning med den etablerede biomasse når temperaturen sænkes. 16

17 Mængden af sprit sænkes, da det forventes at omsætningskapaciteten reduceres ved den lavere temperatur. Et par døgn efter genstart af den afbrudte pumpe med hydrolysevandet blev der observeret en kraftig skumdannelse. Denne skumdannelse fortsætter så længe der tilsættes hydrolysevand. Dannelse af skum kan skyldes en række forhold: - stresset biomasse pga. ændringen i fødetilførslen - stresset biomasse pga. ændringen i temperatur - skumdannelsen kan skyldes at overfladespændingen er ændret væsentlig pga. en højere slamkoncentration i den sidste del af forsøget. Analyser af afløbet i denne periode viser, at EP2 kun nedbrydes delvist. Det er ikke muligt - under ens forudsætninger - at finde de samme procesparametre for omsætning i starten og slutningen af pilotforsøget. Proceshastigheden er væsentligt lavere i sidste del af forsøget. Mængden af slam i bioreaktoren er målt vha. slamvolumen-bestemmelse til næsten 1000 ml/l og tørstof er målt til 1,3 % = 13 g/liter. Heraf er glødetabet ca. 3g/l (23%). Mængden af slam i reaktoren ved forsøgets afslutning er således ret højt - sammenlignet med normalt aktivt slam. Bundfældningsegenskaber målt som SVI (slamvolumenindex) svarer til udmærkede bundfældningsegenskaber (SVI=1000/13 = 77 ml/g tørstof). På dette tidspunkt er der ikke mere hydrolysevand til rådighed. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fortsætte forsøget, da en forsøgsrække med airsparging er iværksat, og da den tilførte sprit i forsøgsfeltet har ændret frigørelsen af moderstof og hydrolyseprodukter. Desuden kan det konstateres, at den tilførte lud på dette tidspunkt har flyttet sig væsentligt ud til siderne i forsøgsfeltet, og det er derfor ikke muligt at udtage den nødvendige forsøgsmængde af samme sammensætning som ved forsøgets start Fældningsforsøg med hydrolysevand fra forsøgsfelt. Ikke gennemført Anvendelse af renset hydrolysevand som fortyndingsvand Når hydrolysevandet er renset i den biologiske proces forudsættes dette anvendt som fortyndingsvand for efterfølgende ludtilsætning. Når hydrolysen er afsluttet pumpes der igen til renseanlægget efter en neutralisering. Denne procedure betyder at der efterhånden kommer en forøgelse i koncentrationen af natrium og sulfat. Det er ikke testet, hvorledes dette påvirker omsætningshastigheden for den biologiske rensning Kviksølv I løbet af ludinfiltrationsforsøget er det konstateret, at der frigøres en stor mængde kviksølv fra depotet ved ludbehandlingen. Der er således målt værdier på mellem 1 og 10 mg/l (se delrapport om ludinfiltration). Denne koncentration er en faktor over tidligere målte værdier. Der er ikke foretaget en nærmere undersøgelse af, i hvilken form kviksølv forefindes i depotet og i det hydrolyserede depot. Det kan antages, at kviksølv for en stor dels vedkommende er bundet til organisk materiale i depotet, og da en stor del af dette materiale bliver opløst kan det forklare, hvorfor kviksølv følger med og koncentrationen 17

18 derved øges. Ved den senere neutralisering af vandet og den biologiske behandling vil kviksølv igen i et omfang binde sig til den opbyggede slammængde og/eller udfælde kemisk. Der er ikke foretaget undersøgelser til afdækning af dette forhold. Der er d. 22/10 udtaget en prøve af slammet (omrørt, ufiltreret prøve) fra pilotanlægget for at bestemme slammængden og om muligt at kunne bestemme om kviksølv opsamles i det kemisk/biologiske slam eller om det fortsætter i opløst form til afløbet. Analysen viser et total indhold på 61 mg/kg TS svarende til 0,8 mg/l. Analyser på vand fra boringerne i forsøgsfeltet ligger i området 2 6 mg/l med en middelværdi omkring 4 mg/l. Den mængde hydrolysevand som er anvendt i forsøget må have haft en væsentlig lavere koncentration formentlig ca. 1 mg/l. Der er således ikke tegn på at kviksølv akkumuleres i slammet under forsøget. Det skal bemærkes, at der ikke er lavet analyser af hverken det indfødte grundvand eller af det afklarede vand fra afløbet. Hvis koncentrationen af tilløb er 1,0 mg/l og alt kviksølv omsamles i slammet vil man forvente en koncentration på ca. 0,79 mg/l i reaktoren. Tilsvarende vil koncentrationen i reaktoren være 0,77 mg/l, hvis der ikke sker en akkumulering. Grunden til at der ikke er nogen væsentlig forskel, er at det volumen, der er behandlet under forsøget er ca. 1,5 x reaktorens volumen, og det er derfor ikke muligt at foretage en målbar akkumulering herved. Det er altså fortsat uafklaret, hvorledes kviksølv fordeler sig i væske og slam ved den biologiske behandling. Der kan overvejes forskellige teknologier til fjernelse af kviksølv fra væskefraktionen (det rensede vand). Her forudsættes det, at kviksølv forefindes som ioner (Hg + og Hg 2+ ). - Fældning med sulfid - Ionbytning (svag anion) - Fældning med fosfat Metallisk kviksølv fjernes enten ved aktiv kul, eller ved oxidering og efterfølgende fældning (som ovenfor). Postulat: Kviksølv kan forventes at være hovedsageligt bundet til organisk materiale som metylkviksølv eller lignende forbindelser. Ved nedbrydning af det biologiske materiale frigøres en stor del af dette (det hele) til ionformigt kviksølv. Dette kan udfældes med forskellige uorganiske salte (sulfid, fosfat, hydroxid, karbonat), når det biologiske materiale er fraskilt. Fældning og flokkulering kan ske i en separat reaktor med efterfølgende bundfælding. Alternativt kan fældningen ske simultant sammen med det biologiske slam, hvorved alt slammet vil indeholde kviksølv. 3.4 Designparametre for fuldskalaanlæg Det er ikke på forhånd givet hvilken nedbrydning, der kan forventes i en biologisk rensning. Samtidigt er de gældende krav til afløbskoncentrationer af både moderstoffer (parathion) og nedbrydningstoffer (paranitrophenol og EP2-syre) meget lave, så det kan forventes at et biologisk renseanlæg skal suppleres med en slutpolering i f.eks. aktivt kul. Det forventes, at der kan findes en reduktionsfaktor eller omsætningshastighed til brug ved dimensionering af et fuldskalaanlæg med en operationel drift. 18

19 Der er desuden indsamlet vigtige procesparametre, som skal indgå ved design af fuldskalaanlægget. Ved første fase af forsøget er fundet en fuldstændig nedbrydning af EP2-syre ved en belastning på ca. 60 mg/l ved 1 l/h til en biologisk slammængde på ca. 1 kg/m 3. Foruden den biologisk aktive slammængde er der dannet en betydelig mængde kemisk slam i bioreaktoren. Denne slammængde begrænser i et vist omfang den mængde biologisk aktivt biomasse, der kan være til stede, når der skal ske en effektiv separation ved bundfældning. Ved fuldskala forventes følgende belastningstal: Flow: 44 m 3 /d (=4000 m3/3 mdr.) Proceshastigheden er fundet til at ligge på minimum ca. 10 mg/g/d. Da der i forsøget er fundet at koncentrationen er under detektionsgrænsen for EP2-syre (0,2 mg/l) i reaktoren vil proceshastigheden kunne være væsentlig højere. Dette betyder at en mængde på 4000 m 3 pr. 3 måneder kræver et volumen på maksimalt ca m 3. En omsætningshastighed på 20 mg/g/d giver under tilsvarende forudsætninger et volumen på 1000 m 3. Dette gælder under den forudsætning af biologisk slam har en koncentration på ca. 1 kg/m3 og at temperaturen ligger på 19 o C. En højere temperatur og en højere slamkoncentration (af biologisk aktivt slam) kan mindske dette volumen væsentlig. Højere slamkoncentration kræver dog at udfældning af kemisk slam i en forklaring eller en membranbaseret slamadskillelse i stedet for bundfældning. For afklaring af dette skal der dog udføres flere undersøgelse af fældningsegenskaber og/eller temperatur-afhængighed. 19

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 1 Indhold 1 SAMMENFATNING

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt

UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Bilag 14 1 Skitseprojekt, Høfde 42, december 2008 UDKAST Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Skitseprojekt Claus Kirkegaard, Loren Ramsay, Claus Jørgensen DGE/Alectia/DHI 2 Indhold

Læs mere

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 2 PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Giftdepotet ved Høfde 42 er forurenet med 100 forskellige stoffer,

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Bilag 8 Notat om Høfde 4, okt. 008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 6 1.1 BAGGRUND 6 1. FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Notat om Høfde 4, okt. 008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Grundens redoxforhold Loren Ramsay ALECTIA 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1. FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST

METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST METANFJERNELSE I VANDVÆRKER- UNDERSØGELSE AF MIKROBIEL VÆKST Kandidatspeciale 2008 Udarbejdet af: Thorbjørn Ertbølle Olafsson Vejleder: Hans-Jørgen Albrechtsen INDLEDNING Problemer relateret til behandling

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Notat om Høfde 42, nov. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Optimering af hydrolyseprocessen samt vurdering af nedbrydningspotentialet Anke Oberender og Claus Jørgensen DHI

Læs mere

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Kirsten Rügge og Torben Højbjerg Jørgensen (COWI), Lars Bennedsen (Rambøll), Freddy S. Petersen (Kogsgaard Miljø), Leah MacKinnon og Neal Durant (Geosyntec),

Læs mere

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg

Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Miljøstyrelsen og Ribe Amt Esbjerg Vest Renseanlæg - Hæmningsforsøg Delrapport 7 November 2006 Dokument nr

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg

Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Bilag 10 Notat om Høfde 42, April 2009 Demonstration af basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning: Simulering ved søjle- og batchforsøg Claus Jørgensen og Anke Oberender DHI Indhold 1 INDLEDNING 8 1.1

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O.

Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 4. Opsamlet offgas efter overfladerotorer i en beluftet fase. Der er målt for CO2, CH4 og N2O. Figur 3 og 4 viser koncentrationer af lattergas, som ligger i niveauet under 1 ppm til få ppm. Der er

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000

I alt forberedelse 3.150.000. Detailprojektering 1.800.000 rensningsanlæg 1.000.000 Øvrige anlæg 800.000 Høfde 42 Prisoverslag for oprensing med basisk hydrolyse og biologisk nedbrydning Aktivtet Grundlag Enhedspris Overslag Delsum for aktiviteter Forberedelse Supplerende undersøgelser 1.200.000 Grundvandsmodel

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning

Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning Målinger i tanken til styring og optimering af beluftning - herunder brug af iltningstest som dokumentation for energieffektivitet Peter Andreasen, DHI Beluftning og terminologi Målinger i tanken - iltningstest

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund

Indholdsfortegnelse. Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid. Vordingborg kommune. 1 Baggrund Vordingborg kommune Fjernelse af svovlbrinte på Kalvehave Vandværk ved iltning med brintperoxid COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests

Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Bilag 9 Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basis hydrolyse & biologisk nedbrydning: In-situ tests Søren Dyreborg DGE Indhold 1 SAMMENFATNING 1 2 INDLEDNING 2 2.1 BAGGRUND 2 2.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl

Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/

OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider. /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI Projekt: Udvikling af en biologisk reaktor til rensning for pesticider /Foto: Christian Nyrop Albers, GEUS/ OPI: Offentlig privat innovations partnerskab Parterne: Region Sjælland Videncenter for Jordforurening

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg

Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Bilag 1 Visualisering af rådnetanke på fremtidigt biogasanlæg på Varde Renseanlæg Visualiseringsarbejdet er udført i februar måned 2014. Vi har ved opstilling af en mobillift fjernet tænkelige usikkerheder

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m.

DANSK FJERNVARME. Glykol systemer korrosion m.m. DANSK FJERNVARME Glykol systemer korrosion m.m. OVERSIGT Korrosion Betingelser for korrosion Korrosionsformer Glycol Nedbrydning Inhibitorer Analyser Hvad analyseres der for Tolkning af analyser VANDKVALITETSKRAV

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised GRUNDFOS BioBooster A/S Dokument-ID: Forfatter: Kontrollør: Kunde Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised 10.06.16) BHP Hennig-Olsen Is, Kristiansand-NO

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Renseteknologi- et eksempel

Renseteknologi- et eksempel Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Notat om Høfde 42, december 28 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Geokemi Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET 1 1.3

Læs mere

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Camilla Sønderby -1-

Camilla Sønderby -1- Camilla Sønderby -1- Indholdsfortegnelse Ørskov Vandværk 1 Ørskov vandværk... 3 1.1 Microdrop anlæg... 4 1.2 Undersøgelse den 26. juni... 6 1.3 Undersøgelse den 31. juli... 9 1.4 Forbedring af arsenreduktion...

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Minirens - også til sommerhuse!

Minirens - også til sommerhuse! Minirens - også til sommerhuse! velegnet til svingende belastninger Resume: BioKube er velegnet og anvendes til mange andre hustyper end traditionelle helårsboliger. Specielt i sommerhuse sikrer BioKubes

Læs mere

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010 Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Bilag 11 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Centralisering: fordele og ulemper Fordel: Større og mere effektive renseanlæg

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning Problemet Separat regnvand er ikke rent Veje, huse, P pladser,

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere