RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 8. juni 2007 (16.07) (OR. fr) 9838/07 ADD 2 SAN 110 DENLEG 44
|
|
- Malene Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. juni 2007 (16.07) (OR. fr) 9838/07 ADD 2 SAN 110 DENLEG 44 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen modtaget den: 1. juni 2007 til: Javier SOLANA, generalsekretær/højtstående repræsentant Vedr.: Arbejdsdokument fra Kommissionens Tjenestegrene. Ledsagedokument til hvidbog om En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme Resumé af konsekvensanalysen Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2007) 707. Bilag: SEK(2007) /07 ADD 2 mm DG I
2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, SEK(2007) 707 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til: HVIDBOG OM En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN {KOM(2007) 279 endelig} {SEK(2007) 706}
3 RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN 1 AF KOMMISSIONENS HVIDBOG OM EN EU-STRATEGI OM SUNDHEDSPROBLEMER I RELATION TIL ERNÆRING, OVERVÆGT OG FEDME 1. PROBLEMFORMULERING Dårlig kost og lav fysisk aktivitet udgør ifølge WHO seks af de syv vigtigste risikofaktorer for dårligt helbred i Europa (se figur 1 i bilaget). Det anslås, at 80 % af alle hjertesygdomme, slagtilfælde og tilfælde af type 2-diabetes og 40 % af alle kræftsygdomme kunne undgås, hvis almindelige livsstilsrelaterede risikofaktorer - herunder tobaksrygning - blev elimineret. At der sker en forringelse af kostvanerne og et fald i det fysiske aktivitetsniveau i EU, fremgår af, at forekomsten af fedme og overvægt er stigende. Dataene viser, at 19 ud af 27 medlemsstater allerede har et gennemsnitligt kropsmasseindeks (BMI) over det sunde niveau på 25 kg/m 2 (se figur 2 i bilaget). Ved en lineær vækst og uden indgreb anslås det, at fedmeforekomsten i EU-27 vil være på 20,1 % i 2020 (se figur 3 i bilaget). De antagelser, der ligger til grund for ovennævnte beregninger, tyder på, at der er tale om konservative skøn. I USA var kurven sidst i 1980'erne f.eks. meget mere stejl. Desuden er der i analysen ikke taget hensyn til, hvordan forekomsten af fedme og overvægt stiger hos børn. Det er dokumenteret, at antallet af fede børn er støt stigende, mest af alt i de sydeuropæiske lande (se figur 4 og 5 i bilaget). Forekomsten af fedme tiltager efter alt at dømme op gennem voksenalderen og topper hos voksne i 50'erne og 60'erne. Kønsforskellene er ikke ensartede på fedmeområdet. Indtaget af salt er en anden ernæringsfaktor, der forårsager dårligt helbred, særlig hjerte-karsygdomme og slagtilfælde. At dømme ud fra dataene er saltindtaget i EU - med ca g om dagen, heraf størstedelen fra færdigvarer - betydeligt højere end det anbefalede daglige indtag af 5 g natriumchlorid. Programmer til kraftig saltreduktion på lang sigt har vist sig at have en stor effekt på sundheden. I det finske Norra Karelen-projekt har man f.eks. observeret en gennemsnitlig reduktion på % i saltindtaget over 30 år i Finland, hvilket er blevet sat i forbindelse med en dramatisk nedgang på % i dødeligheden både ved slagtilfælde og hjertekransåresygdomme hos personer under 65 år. Årsagerne til dårlig ernæring, lav fysisk aktivitet og væksten i forekomsten af overvægt/fedme er sammensatte, og der er mange forskellige faktorer, der spiller ind - den internationale handel; landbrugspolitikken; viden om og holdningen og kendskabet til fødevarer og tilgængeligheden og udbuddet af fødevarer; mulighederne for og motivationen til fysisk aktivitet, som for sin del påvirkes af det fysiske miljø, skolepolitikken, familiens vaner osv. 1 Jf. SEK(2005) 791 af 15. juni 2005 (retningslinjer for konsekvensanalyse).
4 Det er dokumenteret, at borgerne i EU spiser mere og mere, og at kosten ikke er afbalanceret. Ifølge tal fra Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) er indtaget af energi fra fødevarer vokset med over 15 % i Europa i perioden Der er også data, der viser, at der var en mindre stigning i andelen af den samlede energi fra fedt fra 1996 til 1998, og at indtaget af frugt og grønt er langt under det anbefalede niveau i de fleste lande. En sådan lav vækst i fødevareforbruget kan let give vægtøgning eller have andre virkninger for sundheden. Der foreligger kun få data om udviklingen i fysisk aktivitet, men de tilgængelige data viser, at det fysiske aktivitetsniveau i dag er betydeligt lavere, end det anbefales ved en sund levevis. 2. BEHOV FOR EN INDSATS PÅ EU-PLAN Rådet har gentagne gange anmodet Kommissionen om at iværksætte en større indsats på dette område. EU har en række beføjelser på området, og der findes retsforskrifter, der er med til at udstikke rammerne for sunde beslutninger i medlemsstaterne. Hertil hører retsforskrifter om fødevarer, udviklingen af programmer for de enkelte landbrugssektorer, strukturfondene, forsknings-, transport- og bypolitikken og medierne. Der er også tværnationale aspekter forbundet med at forbedre kosten og øge det fysiske aktivitetsniveau i medlemsstaterne, og det indre marked spiller også en afgørende rolle, f.eks. ved det grænseoverskridende salg af landbrugs- og færdigvarer. For så vidt angår de tværnationale aspekter, har fødevareindustrien reduceret næringsindholdet (f.eks. indholdet af salt) i deres produkter for nogle medlemsstater, men ikke for alle. Resultatet er, at der ved en kurv færdigvarer i nogle lande vil være større risiko for forhøjet blodtryk og slagtilfælde end ved samme kurv i et andet land. En indsats på EU-plan kan forhindre effektivitetsproblemer inden for EU ved at skabe lige vilkår for fødevareproducenterne og de detailhandlende. En EU-ledet dialog med de pågældende aktører - i stedet for særskilte dialoger i de enkelte medlemsstater - vil formentlig give store stordriftsfordele for alle parter. Selv om medlemsstaterne iværksætter stadig flere tiltag, er der kun lidt, der tyder på, at forekomsten af fedme og overvægt er ved at stabilisere sig eller er begyndt at aftage nogen steder. Der er faktisk generel stigning i forekomsten af fedme og overvægt overalt, om end i forskellig hastighed. Dette støtter den opfattelse, at fællesskabs- eller verdensomspændende faktorer påvirker billedet og bør være en del af løsningen. De aktuelle tiltag på EU-plan har styrket den politiske konsensus og indsatsen fra mange aktørers side. Rundbordskonferencen om fedme i 2004 og platformen for ernæring i 2005 har sat ekstra skub i udviklingen i en række medlemsstater. De erhvervsdrivende har på forskellig vis bifaldet den "anerkendelse", som deres indsats vinder på EU-plan, det øgede samarbejde og den udfordring, der for de erhvervsdrivende ligger i at gøre endnu bedre resultater. Samordning og tiltag på EU-plan vil desuden kunne virke som katalysator for udbredelsen af de positive sundhedsvirkninger i hele EU-27, således som de er blevet konstateret på under fem år i lande som Finland (initiativer om salt og hjertesygdomme) og Polen (initiativer om fedt og hjertesygdomme). Landenes metoder til at tackle ernæring og fysisk aktivitet er meget forskellige. Danmark og Norge anvender f.eks. forskellige modeller til at begrænse indholdet af transfedt i fødevarer. Danmark har indført regulering på området, og Norge har valgt frivillige ordninger. Dataene tyder på, at resultaterne ligner hinanden i de to lande.
5 3. MÅLSÆTNINGER Det overordnede mål er at begrænse de sundhedsmæssige og økonomiske skader som følge af dårlig kost og lav fysisk aktivitet og dermed bidrage til et sundere samfund, øget produktivitet og en bæredygtig økonomisk udvikling i overensstemmelse med de mål, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Lissabon med henblik på flere sunde leveår for alle. Mere specifikt er det Europa-Kommissionens mål at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at forbedre kostvanerne og øge den fysiske aktivitet hos EU's befolkning og særlig at mindske forekomsten af fedme og overvægt. Et fald i forekomsten af fedme er et vigtigt mål på mellemlang sigt - og en succesindikator Valgmuligheder Valgmulighed A og B er selvstændige alternativer, der gensidigt udelukker hinanden. Valgmulighed C og D virker kumulativt. Ifølge artikel 152 skal Kommissionen arbejde på at sikre stor overensstemmelse mellem sin politik på de forskellige områder og de sundhedspolitiske mål. For alle valgmulighederne er det derfor vigtigt at sikre behørig hensyntagen på alle Kommissionens politikområder. A Ingen tiltag på EU-plan: Ved denne valgmulighed er de politiske beslutninger og initiativer i vidt omfang op til medlemsstaterne og interessenterne, og der sker ingen samordning på EU-plan. De igangværende tiltag videreføres ikke. B Ingen ændring (status quo): EU fortsætter med at støtte dialogen mellem interessenterne gennem EU-platformen og nettet for ernæring og fysisk aktivitet, så længe disse to fora vurderes at give en merværdi, og der vil også fremover blive finansieret projekter inden for rammerne af folkesundhedsprogrammet. C En omfattende EU-strategi: Denne valgmulighed bygger videre på valgmulighed B og går ud på at udvikle tiltag dels på fællesskabsplan, dels på lokalt og regionalt plan i medlemsstaterne, med innovative modeller via nye kanaler, som normalt ikke er modtagelige eller til at nå. Der vil primært være tale om frivillige ordninger, men den pågældende model vil ikke berøre Kommissionens fremgangsmåde på de områder, hvor der allerede er indført lovgivning, f.eks. næringsdeklaration. Indsatsen vil i stedet være koncentreret om at styrke disse områder gennem supplerende frivillige tiltag. D En rent regulerende model: Denne valgmulighed bygger ligeledes videre på valgmulighed B og tager sigte på at styrke lovgivningsrammerne på de politikområder, hvor der er basis herfor (f.eks. begrænsninger for reklamer rettet mod børn osv. og ændring af fødevarers sammensætning), i stedet for tiltag fra interessenternes side.
6 4. KONSEKVENSANALYSE 4.1. Økonomiske virkninger De samlede direkte og indirekte årlige omkostninger ved fedme bare i 2002 anslås til 32,8 mia. EUR i EU-15. I en undersøgelse fra 2005 blev de direkte og indirekte omkostninger ved fedme (BMI ³ 30 kg/m 2 ) anslået til 0,3 % af BNP for EU-15. En ekstrapolering til EU-25 2 med BNP-tal for 2005 viser, at omkostningerne ved fedme beløber sig til 40,5 mia. EUR om året, og at omkostningerne ved fedme og overvægt tilsammen beløber sig til 81 mia. EUR (ligeledes for EU-25), hvis man går ud fra (på grundlag af data fra Det Forenede Kongerige), at omkostningerne ved fedme fordobles, hvis man lægger omkostningerne ved overvægt til. I disse tal er der ikke taget fuldt hensyn til de samlede omkostninger ved dårlig kost og lav fysisk aktivitet, 1. da vægtøgning kun er én af følgerne af dårlig kost og lav fysisk aktivitet, 2. da undersøgelserne generelt ikke omfatter følgerne af vægtøgning hos børn, 3. da skønnene, selv når omkostningerne ved fedme medregnes, ikke tager hensyn til ekstraomkostningerne ved andre følgevirkninger som rygsmerter og depression, som forværres af vægtøgning, og 4. da det er vanskeligt at sætte tal på immaterielle omkostninger ved personligt ubehag, tab af livskvalitet og tidlige dødsfald. Tiltagenes virkninger for fødevareindustrien Analysen af virkningerne for industrien er koncentreret om føde- og drikkevareindustrien, der var den næststørste fremstillingssektor efter metalindustrien i 2001, hvor den tegnede sig for 11 % af den samlede værditilvækst i industrien og for 13 % af beskæftigelsen i EU. Et vigtigt aspekt er strukturen i sektoren, som domineres af en række store føde- og drikkevarevirksomheder. 1 % af føde- og drikkevarevirksomhederne beskæftiger 39 % af arbejdstagerne og tegner sig for 51 % af sektorens omsætning. Visse tiltag kan - hvis det lykkes at ændre forbrugernes præferencer - føre til et lavere forbrug af bestemte fødevarer, f.eks. energirige fødevarer, og et større forbrug af andre, f.eks. frugt og grønt. Industriens analyser viser, at dette kan være forbundet med omkostninger og fordele. Omkostningerne opstår som følge af en lavere salgsvækst og en lavere mærkeværdi (brand equity) for de fødevarer, der forbruges mindre af, eller som der reklameres mindre for. Det bør dog også bemærkes, at det ifølge en rapport fra JP Morgan giver mærker, som virkelig repræsenterer værdierne "sundhed" og "velvære", mulighed for at skabe sig en konkurrencefordel på lang sigt, som kan forventes at føre til bæredygtig vækst og en større fortjenstmargen. Forestillingen om, at virksomheder, der tager hensyn til sundhed, vil opnå markedsfordele, understøttes af data om fødevareindustriens evne til at tilpasse sig til nye udviklingstendenser. Globalt set er 18 af de 24 delsektorer med den højeste vækstrate og 6 af de 7 delsektorer med tocifrede vækstrater beskæftiget på områder, der svarer til forbrugernes opfattelse af, hvad der er sundhed og velvære, og som i dag er en vigtig vækstmotor for sektoren som helhed. Modsat blev der i rapporten også peget på de delsektorer, forbrugerne betragter som mindre sunde, og som i dag oplever langsommere vækst eller endog tilbagegang. 2 Det var ikke muligt at finde et samlet BNP-tal for EU-27.
7 Af andre vigtige virkninger kan nævnes de omkostninger, der muligvis vil opstå for en række mediesektorer (tv, forlagsvirksomhed osv.) som følge af et fald i reklamerne for føde- og drikkevarer, der har et højt indhold af fedt, salt og sukker, og som er rettet mod børn Miljøvirkninger Tiltag til fremme af fysisk aktivitet gennem "aktiv transport", enten via oplysningskampagner eller med midler fra Kommissionen til at forbedre transportinfrastrukturen for cyklister og fodgængere, må forventes at have en positiv effekt på miljøet, da de vil give et fald i efterspørgslen efter motoriseret transport. I det omfang tiltagene fører ændringer af den fælles landbrugspolitik med sig inden for sektorer som frugt og grønt eller mælk, kan dette også have miljømæssige virkninger med hensyn til arealudnyttelsen. Der ventes ingen negative miljøvirkninger i forbindelse med tiltag som udvikling af partnerskaber, oplysningskampagner, ændring af fødevarers sammensætning eller ændringer i reklamepraksis Samfundsmæssige virkninger Dataene viser også, at dårlig kost og lav fysisk aktivitet, når det fører fedme med sig, er et problem for bestemte grupper i samfundet, bl.a. personer med et lavere uddannelsesniveau, lavere socialstatus og lavere selvværd. Fra faglitteraturen: Der er en negativ korrelation mellem kropsmasseindeks og uddannelsesniveau hos kun ca. halvdelen af de mandlige befolkningsgrupper, men hos stort set alle kvindelige grupper. Både fedme og diabetes er stærkere korreleret med ulighedsindikatorer (f.eks. den såkaldte ginikoefficient) end med den nationale gennemsnitsindkomst. Subjektiv socialstatus og selvværd er også korreleret på en måde, der tyder på, at der er en sammenhæng med sundhedsadfærden, hvilket stemmer overens med undersøgelser, der viser, at de fleste resultater på sundhedsområdet er korreleret med socialstatus. De samfundsmæssige virkninger, der er forbundet med strategierne til sikring af et fald i forekomsten af overvægt og fedme, vedrører derfor både social integration og ikkeforskelsbehandling. Forskelsbehandling og sociale uligheder i relation til fedme forværres yderligere af korrelationen mellem fedme og overvægt og socioøkonomisk status.
8 5. SAMMENLIGNING AF DE ENKELTE VALGMULIGHEDER 5.1. Sammenfattende sammenligning af politikvalgmulighederne Som det fremgår af skemaet nedenfor, har Kommissionen forskellige politikvalgmuligheder, som den kan anvende for at øge værdien af medlemsstaternes tiltag, bidrage til målet om at forbedre ernæringen og øge det fysiske aktivitetsniveau og mindske forekomsten af fedme og overvægt. Skemaet giver et resumé af fordele og ulemper ved de fire valgmuligheder. Skema 1: Resumé af fordele og ulemper ved de fire valgmuligheder Valgmulighed Fordele Ulemper A (igangværende tiltag videreføres ikke) B (ingen ændring, status quo) C (frivillige tiltag) Frigivelse af ressourcer til andre EU-prioriteter på folkesundhedsområdet Interessenternes igangværende tiltag (som generelt betragtes positivt) videreføres Ingen nye risici Fælles rammer for alle aktører Det er lettere at skabe politiksammenhæng på fællesskabsplan inden for rammerne af en omfattende EUstrategi Mulighed for at finde tiltag, der er til gavn for alle parter. Frivillig deltagelse af repræsentanter for industrien afhængigt af virksomhedernes interesser, så omkostningerne begrænses på færre virksomheder Intet bidrag på EU-plan på en række områder, der har indvirkning på kosten og den fysiske aktivitet Manglende hensyntagen til anmodninger fra Rådet og Parlamentet Ingen koordinering af interessenterne. Det står medlemsstaterne frit for at iværksætte tiltag Ingen fælles strategistyring for alle aktører på EU-plan Ingen fremme af interessentfora på nationalt og lokalt plan Forpasset mulighed for Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at tackle problemet Udgifter til deltagelse i ekstra møder/net for interessenterne (medlemsstater og private aktører) Større overvågningsbyrde for de deltagende interessenter på grund af behovet for at dokumentere iværksættelsen af tiltagene
9 D (skærpet lovgivning) Mulighed for hurtigere indsats Ensartet model på EU-plan fra alle aktørers side Udgifter for flere private aktører Kan være uforholdsmæssigt byrdefuld, hvis problemet kan tackles alene ved frivillige ordninger, der er til fordel for alle parter Længere tidsfrister til at iagttage virkningen Lovgivning kan hurtigt blive "forældet" på et marked i konstant udvikling Marginale aspekter Omkostningerne ved ikke at iværksætte tiltag vil være meget store for EU: 80 mia. EUR om året ifølge et konservativt skøn. Det er betydeligt mere end de omkostninger, der er forbundet med de overvejede valgmuligheder. 6. FORETRUKKET VALGMULIGHED Der er klare argumenter for en stærkere indsats fra Fællesskabets side, hvad der taler for valgmulighed C eller D. Valgmulighed C foretrækkes, 1. da der er tegn på, at den kan have lige så stor effekt, 2. da frivillige ordninger efter alt at dømme kan give hurtigere resultater, og 3. da fødevareindustrien domineres af nogle få store virksomheder, som ifølge data fra industrien vil drage nytte af tiltag på området. 7. OVERVÅGNING OG EVALUERING Kommissionens hvidbog indeholder forslag til at forbedre overvågningen af sundhedsstatus med hensyn til kost og fysisk aktivitet og tiltag på alle niveauer, særlig vedrørende fedme og overvægt. Forekomsten af fedme vil være en vigtig resultatindikator for fremskridtene i EU, men der vil også blive anvendt andre indikatorer til at måle fremskridtene med at indføre frivillige ordninger under den foretrukne valgmulighed C.
10 8. BILAG Figur 1: Vigtigste risikofaktorer for dårligt helbred i Europa Kilde: WHO's verdenssundhedsrapport for 2002 Figur 2: Gennemsnitligt BMI i EU-medlemsstaterne Overweight (BMI 25 kg/m 2 ) Austria Belgium Bulgaria Cyprus Czech Republic Denmark Estonia Finland France Germany Greece Hungary Ireland Italy Latvia Lithuania Luxembourg Malta Netherlands Poland Portugal Romania Slovakia Slovenia Spain Sweden United Kingdom
11 Figur 3. Fedmeforekomsten i EU, udviklingsanalyse Prevalence (%) Year Austria Belgium Bulgaria Cyprus Czech Republic Denmark Estonia Findland France Germany Greece Hungary Ireland Italy Latvia Lithuania Luxembourg Malta Netherlands Poland Portugal Romania Slovakia Slovenia Spain Sweden United Kingdom EU15 Current Trend EU15 Projected Trend EU27 Current Trend EU27 Projected Trend Kilde: WHO Infobase analyseret af RAND Europe Figur 4: Forekomsten af overvægt hos børn i den undervisningspligtige alder, EU-25 Prevalence of overweight among schoolage children, EU25 40% Likely actual value 2010 prevalence 30% 20% 10% Estimated actual value 2006 Predicted, based on trends % Kilde: International Obesity TaskForce Child Obesity Report 2007
12 Figur 5: Forekomsten af overvægt hos børn i den undervisningspligtige alder i udvalgte lande i EU-27, undersøgelser Prevalence of overweight (including obesity) (%) both genders Denmark: Copenhagen city, 6-8 years Denmark: Copenhagen city, years France: Fleurbaix and Laventie towns, 5-12 years France: Lille city, 5-6 years Germany: Zerbst, Hettstedt and Bitterfeld counties, 5-10 years Germany: Zerbst, Hettstedt and Bitterfeld counties, years Germany: Bavaria state, 5-6 years Netherlands, 9 years Spain: Aragón region, 6-7 years Spain: various regions, years Sweden: Umeå city, 6-11 years Sweden: Gothenburg city, 9-11 years United Kingdom: Enlgand, 5-10 years 5 United Kingdom: Scotland, 4-11 years Survey year United Kingdom: South Northumberland, years
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til:
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, XXX SEK(2007) 707 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til: Hvidbog fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet En
Læs mereEUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association
EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.10.2014 COM(2014) 625 final 2014/0289 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om forlængelse af Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/335/EU om bemyndigelse
Læs mereHar dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?
Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - SEK(2008) 2125.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2008 (25.07) (OR. en) 12041/08 ADD 2 MAP 22 ENV 478 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.5.2015 C(2015) 3035 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 11.5.2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013
Læs mereL G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D
Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.2.2016 COM(2016) 86 final 2016/0052 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Island, Fyrstendømmet Liechtenstein og
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2015 COM(2015) 289 final 2015/0129 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Italien til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger
Læs mereForslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.10.2014 COM(2014) 653 final 2014/0302 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om forlængelse af anvendelsen af Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/181/EU
Læs mereEuropaudvalget 2004 KOM (2004) 0708 Offentligt
Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0708 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2006 KOM(2006) 811 endelig 2004/0248 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereEUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?
EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.9.2015 COM(2015) 464 final 2015/0215 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i WTO's
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereN O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.
N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereBEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI?
BEDRE KONTROL MED KIGHOSTE HVILKE MULIGHEDER HAR VI? Peter Henrik Andersen Afdelingslæge, teamleder Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse KIGHOSTEEPIDEMI I 2016/17 SPÆDBØRN RELATIVT MINDRE
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0287 (COD) 15251/15 ADD 2 JUSTCIV 290 CONSOM 220 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 10. december 2015 til:
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 384 final 2016/0181 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 1370/2013 om foranstaltninger til fastsættelse af støtte
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereForberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning. 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til
Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til 1 Indledning 1 Dette dokument indeholder 12 spørgsmål, som I, der er
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
MAJ, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Årsopgørelse 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET. Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2015 COM(2015) 411 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Gennemgang af Liechtensteins sektortilpasninger DA DA 1. INDLEDNING Ifølge
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.5.2007 KOM(2007) 279 endelig HVIDBOG OM En EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring,
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.9.2004 KOM(2004) 594 endelig 2004/0205 (CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Læs mereCenter for Kultur- og Oplevelsesøkonomi
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 11 Offentligt Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Oplevelser og kreative erhverv styrker Danmarks konkurrenceevne. v/ formand Hans Skov
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D039870/02.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. juli 2015 (OR. en) 11290/15 MAR 81 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 27. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D039870/02 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2013 SWD(2013) 320 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 26.8.2005 KOM(2005) 392 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Tyskland til at indgå en aftale med Schweiz indeholdende foranstaltninger,
Læs mereNotat om aflønning i den finansielle sektor
Finanstilsynet 25. november 2015 J.nr. 500-0030 GOVN/MRE Notat om aflønning i den finansielle sektor 1. Indledende bemærkninger Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
Læs merePeter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys
Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man
Læs mereRetningslinjer for forlængelsen af tilbagebetalingsperioden i usædvanlige ugunstige situationer
EIOPA-BoS-15/108 DA Retningslinjer for forlængelsen af tilbagebetalingsperioden i usædvanlige ugunstige situationer EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA 6.6.2012 A7-0059/88. Ændringsforslag
6.6.2012 A7-0059/88 88 Esther de Lange for PPE-Gruppen Carl Schlyter for Verts/ALE-Gruppen Julie Girling for ECR-Gruppen Kartika Tamara Liotard for GUE/NGL-Gruppen Artikel 11 stk. 3, 4 og 5 3. Optagelse
Læs mereDanske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020 i høring.
UDKAST TIL HØRINGSSVAR 13-02-2014 Sag nr. 14/477 Dokumentnr. 4215/14 Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020 Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereAnalyse 8. marts 2016
Analyse 8. marts 2016 Hvor udbredt er kønsdiskrimination i? Af Nicolai Kaarsen Den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. Men hvordan forholder det sig egentligt med ligestillingen i? Dette
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereKina viser vejen for dansk eksport i krisetider
Organisation for erhvervslivet 11. maj 2009 Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider Af Erhvervs-Ph.d. Nis Høyrup Christensen, nhc@di.dk og Konsulent Joakim Larsen, jola@di.dk Dansk eksport har
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereBeskytterne af EU s finanser
DA Beskytterne af EU s finanser DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Kontrol af EU-midler rundt om i verden Den Europæiske Revisionsret er en EU institution. Den blev oprettet i 1977 og har hjemsted i Luxembourg.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0053 Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 28. april 2016 Dagsorden Side 1. Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereHøj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa
Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereDrikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme
Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF
Læs mere* UDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Fiskeriudvalget 23.6.2010 2010/0097(CNS) * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om fastsættelse af bestemmelser vedrørende import til Den Europæiske Union
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Letland
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.6.2013 COM(2013) 337 final 2013/0176 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Letland DA
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereEfterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt
Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste internationalt Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale allerede i 2030, mens forskellen mellem
Læs mereOpdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom
Deloitte Opdateret vejledning - kønsmæssige sammensætning af ledelsen og afrapportering herom Erhvervsstyrelsen har udsendt en opdateret vejledning om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereAREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.
Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereMangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid
Mangler blev ikke afhjulpet inden for rimelig tid Forbrugeren var berettiget til at ophæve købet af mangelfuld telefon, fordi den erhvervsdrivende ikke havde afhjulpet manglerne inden for rimelig tid.
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.2.2013 SWD(2013) 31 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereSocialpolitiske pejlemærker for København
Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det
Læs mereVirksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne
Læs mereDanske virksomheders erfaringer med outsourcing
Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.
Læs mereD I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk
URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereSTOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN
STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs mereNotat // 13/06/07 ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
ØGET KONKURRENCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR En ny opinionsundersøgelse gennemført af Catinét for CEPOS viser, at et flertal af befolkningen mener, at mere konkurrence på levering af velfærdsydelser vil betyde
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den
Læs mere***II FÆLLES HOLDNING
EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0331/2000 03/07/2000 ***II FÆLLES HOLDNING Vedr.: Fælles holdning fastlagt af Rådet den 29. juni 2000 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereDansk eksport har mange styrker
Den 22. maj 212 Chefkonsulent Allan Sørensen Dansk eksport har mange styrker Dansk eksport er langt mere forskelligartet end i mange sammenlignelige lande, har en større up-market andel og en betydelig
Læs mereDansk Jobindex. Begyndende vending på arbejdsmarkedet
Dansk Jobindex Begyndende vending på arbejdsmarkedet København den 14.8.28 For yderligere information: Kaare Danielsen, Jobindex +45 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk Dansk Jobindex har med få afbrydelser været
Læs mereSlutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin
FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mereÅrsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereEU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale
EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale Af en 413 siders EU-rapport, The 2015 Ageing Report, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande.
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mere