EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale

Transkript

1 EU: Danmark har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale Af en 413 siders EU-rapport, The 2015 Ageing Report, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste vækstpotentiale blandt alle EU-lande. Danmarks flotte placering skyldes især, at vi formår at imødegå de befolkningsmæssige udfordringer og bl.a. forventes at have et af de højeste bidrag fra arbejdsmarkedet til væksten. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen og stud. Polit. Mette Rasmussen 15. juni 2015 Analysens hovedkonklusioner En EU-rapport konkluderer, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale blandt alle EU-lande. Danmarks flotte placering skyldes især, at vi formår at imødegå de befolkningsmæssige udfordringer og bl.a. forventes at have et af de højeste bidrag fra arbejdsmarkedet til væksten. I de fleste EU-lande forventes arbejdsmarkederne derimod at bidrage beskedent eller ligefrem trække ned i den økonomiske vækst. I et velstandsperspektiv bør væksten dog sættes i forhold til den befolkningsmæssige udvikling. Her placerer Danmark sig på en 12. plads i hele EU og på en 1. plads blandt de gamle EU-lande. At de nye EU-lande i et langsigtet perspektiv har en højere økonomisk vækst per indbygger er dog helt naturligt og kan ikke ses uafhængig af, at de i dag er relativt mindre velstående. De nye EU-lande forventes således at catche-up. En OECD-analyse fra sidste år viste ligeledes, at Danmark forventes at klare sig godt ud i tid. Målt på købekraftskorrigeret BNP per indbygger lå Danmark i 2012 på en velstandsmæssig 10. plads blandt alle OECD-lande. Frem mod 2060 forventer OECD, at Danmark rykker tre pladser frem til en 7. plads. Der er således ikke belæg for påstandene om, at Danmark velstandsmæssigt sakker agterud. Tværtimod forventes Danmark at klare sig relativt godt, når store organisationer som EU og OECD kigger frem i tid. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danmark har det 4. højeste vækstpotentiale i EU frem mod 2060 Af en 413 siders og hidtil overset rapport fra EU-kommissionen, The 2015 Ageing Report 1, fremgår det, at Danmark frem mod 2060 har det 4. højeste langsigtede vækstpotentiale blandt alle EU-lande. Som det fremgår af figur 1, er vi kun overgået af Luxemburg, Sverige og Cypern. Den gennemsnitlige årlige vækst i potentielt BNP i Danmark forventes at blive på 1,8 pct., hvilket er langt højere end gennemsnittet i EU, hvor potentielt BNP kun forventes at stige med 1,4 pct.. I den anden ende af skalaen ligger lande som Tyskland, Portugal og Grækenland, der alle kan se frem til vækstrater i potentielt BNP på 1 pct. eller derunder. Opgørelsen af potentielt BNP tager i modsætning til faktisk BNP højde for landenes forskellige konjunktursituation i udgangspunktet. Det er derfor et udtryk for den underliggende situation for væksten, når der kigges ud i tid. Figur 1. Gennemsnitlig årlig vækst i potentielt BNP, Anm. Den vandrette streg angiver den gennemsnitlige årlige realvækst for det samlede EU (1,4 pct.). I appendiks er en oversigt over landeforkortelser. Kilde: AE pba. The 2015 Ageing Report European Economy, Europakommissionen. Danmarks flotte placering skyldes især, at vi formår at imødegå de befolkningsmæssige udfordringer og bl.a. forventes at have et af de højeste bidrag fra arbejdsmarkedet til væksten, jf. boks 1. I de fleste EU-lande forventes arbejdsmarkederne derimod at bidrage beskedent eller ligefrem trække ned i den økonomiske vækst, når der kigges ud i tid. Det skyldes, at flere lande står over for store langsigtede udfordringer med befolkningsmæssig modvind, hvad angår væksten. En årsag til, at det danske vækstbidrag fra arbejdskraften er så pænt fra , er de velfærdspolitiske reformer, der er gennemført i Danmark. Især 2006-velfærdsreformen betyder, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i Danmark forventes at blive den højeste for danske kvinder og den næsthøjeste for danske mænd iblandt alle EU-lande i Danmark forventes bl.a. i det lys at få en af Europas største stigninger i erhvervsfrekvensen frem mod

3 Boks 1. Kilder til real BNP-vækst I EU s rapport dekomponeres den potentielle BNP-vækst i et bidrag fra produktivitet og et bidrag fra arbejdskraftsudnyttelse. Bidraget fra produktivitetsvækst vækst i BNP pr. arbejdstime kan skyldes en vækst i mængden af kapital pr. arbejdstime og i totalfaktorproduktiviteten. Det sidste er et mål for udnyttelse af kapaciteten, bedre arbejdsgange og organisering af arbejdet både i hele samfundet og i den enkelte virksomhed, de beskæftigedes uddannelsesniveau, generelle teknologiske fremskridt mm. Bidraget fra arbejdskraften kan underinddeles i et bidrag fra befolkningsvækst, ændringer i beskæftigelsesraten, andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder samt i ændringer i arbejdstiden. For det samlede EU bidrager udnyttelsen arbejdskraften positivt til den samlede BNP-vækst frem til 2020, hvorefter bidraget bliver negativt, og produktivitetsvækst bliver den dominerende kilde til vækst. For det samlede EU er en befolknings- og beskæftigelsesfremgang ikke nok til at modvirke den faldende andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, hvorfor det samlede bidrag fra udnyttelsen af arbejdskraften bliver negativt. Fra er der et gennemsnitligt negativt bidrag på ca. -0,1 pct. fra udnyttelsen af arbejdskraften. Over samme periode giver produktivitetsfremgangen et gennemsnitligt bidrag på 1,4 pct., og den samlede gennemsnitlige BNP-vækst skønnes derfor at blive ca. 1,4 pct. Når Danmark fra skønnes at få en gennemsnitlig BNP-vækst på 1,8 pct. og dermed indtager en 4. plads i EU, skyldes det især, at det danske vækstbidrag fra arbejdskraften ligger i den høje ende og et godt stykke over det gennemsnitlige bidrag i EU. Mens bidraget fra produktivitetsfremgang er knap pct. point i Danmark, og dermed marginalt over det samlede EU s bidrag fra produktivitetsfremgang, er bidraget fra arbejdskraften ca. 0,3 pct. point i Danmark (hvert eneste år) og dermed markant bedre end det samlede EU s bidrag på ca. -5 pct. point. Det viser figur A, hvor man også kan se, at arbejdsmarkedet i mange lande direkte ventes at trække ned i den økonomiske vækst. Figur A. Dekomponering af BNP-væksten i bidrag fra arbejdsmarked og produktivitet Produktivitet Arbejdskraft - Anm.: Det er arbejdskraften opgjort i timer samt timeproduktivitetsvæksten der er vist. Kilde: AE pba. af The 2015 Ageing Report European Economy, Europakommissionen. I et velstandsperspektiv bør væksten dog sættes i forhold til den befolkningsmæssige udvikling. Det skyldes, at det bl.a. er lettere at få en højere BNP-vækst, hvis befolkningen vokser, end hvis befolkningen falder. Samtidig bør økonomisk velstand måles per indbygger. I figur 2 er derfor vist den årlige realvækst i potentielt BNP pr. indbygger fra Det skal bemærkes, at der hverken tages højde for velstandseffekter via bytteforholdsændringer eller nettoformueindkomst mv. fra udlandet områder hvor Danmark ellers har stået stærkt i et historisk perspektiv. 3

4 Figur 2. Gennemsnitlig årlig vækst i potentielt BNP pr. indbygger, per indbygger per indbygger Anm. Den vandrette streg angiver EU gennemsnittet med en gennemsnitlig årlig vækst i potentielt BNP på 1,4. Kilde: AE pba. af The 2015 Ageing Report European Economy, Europakommissionen. Som det fremgår af figur 2, placerer Danmark sig nu på en 12. plads i hele EU. Vi ligger altså lidt over midten blandt de 28 EU-lande. Men når man ser på sammensætningen af landene på hver sin side af Danmark på ranglisten, så ligger Danmark flot placeret. For det første ligger vi placeret over de lande, vi normalt sammenligner os med. Vi ligger således foran Sverige (16. plads), Tyskland (20. plads), Holland (24. plads) og Finland (26. plads). Blandt de gamle EU-lande indtager Danmark således en 1. plads, hvad angår potentil BNP-vækst per indbygger. For det andet er det væsentligt at bemærke, at de lande, der slår Danmark på gennemsnitlig realvækst i potentielt BNP pr. indbygger frem mod 2060, primært er de nye EU-lande fra Østeuropa: Letland, Litauen, Bulgarien, Rumænien, Polen, Slovakiet, Kroatien, Ungarn, og Tjekkiet. Dertil kommer Malta. Dette er alle lande, hvis BNP pr. indbygger i dag ligger relativt lavt sammenlignet med de gamle EUlande, heriblandt Danmark, hvorfor udviklingen fremadrettet især afspejler en såkaldt catching-up effekt. Det dækker over, at lande, der kommer fra et relativt lavt udgangspunkt for BNP pr. indbygger, over tid, forventes at konvergere mod niveauet for de rigere lande, hvorfor realvæksten også må være højere i disse lande. Danmarks BNP pr. indbygger i 2013 ligger sammenlignet med de øvrige gamle EU-landes på et højt niveau. Når Danmark blandt disse lande oplever den højeste vækst i potentielt BNP pr. indbygger frem mod 2060, skyldes det især, at Danmark har gennemført en lang række reformer. Disse reformer modsvarer det negative bidrag fra en øget befolkningsvækst, som i de fleste andre EU-lande trækker væksten ned. Det viser boks 2. 4

5 Boks 2. Dekomponering af væksten i potentielt BNP pr. indbygger Den årlige gennemsnitlige vækst i potentielt BNP pr. indbygger kan dekomponeres i et bidrag fra produktivitet (beskrevet i boks 1) og i et bidrag fra arbejdskraft renset for befolkningsvækst. Bidraget fra arbejdskraft renset for befolkningsvækst vil gå i nul, hvis befolkningsvækst udlignes af ændringer i beskæftigelsesraten, andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder samt i arbejdstiden. Dette er stort set tilfældet for Danmark, hvor der er gennemført store reformer, som sikrer, at en stigende befolkningsvækst ikke trækker ned i væksten i potentielt BNP pr. indbygger frem mod Som det fremgår af figur B, trækker arbejdskraften renset for befolkningstilvæksten mærkbart ned i de fleste andre EU-lande. Det gælder fx Tyskland, Polen, Finland og Luxembourg, og i mindre grad også i Sverige. Figur B. BNP per indbygger dekomponeret i produktivitet og beskæftigelse per indbygger Produktivitet Arbejdskraft renset for befolkningsvækst - Kilde: AE pba. EU s The 2015 ageing report Figur B viser, at Danmarks potentielle vækst i BNP pr. indbygger frem mod 2060 drives af produktivitetsvækst. I Danmark ligger vækstbidraget fra produktivitetsfremgang på linje med de øvrige gamle EU-landes. Når Danmark blandt disse lande så alligevel har den største potentielle vækst i potentielt BNP pr. indbygger frem mod 2060, skyldes det altså, at en lang række af de andre lande oplever negative bidrag fra arbejdskraften renset for befolkningsvækst. Som det fremgår, er Danmark et af de få lande, hvor denne komponent ikke trækker synligt ned i væksten i potentielt BNP pr. indbygger. I EU placerer Danmark sig således rigtigt pænt målt på gennemsnitlig realvækst i BNP pr. indbygger, og Kommissionens rapport giver således ikke grund til at tro, at Danmark vækstmæssigt vil halte efter i EU. Snarere ser det ud som om, at Danmark med de gennemførte reformer formår at holde sig i førerfeltet vækstmæssigt sammenlignet med de rigeste EU-lande. OECD: Danmark rykker fremad på ranglisten for velstand Der har ellers været fokus på det danske vækstpotentiale og velstand, efter en OECD-rapport sidste år placerede Danmark i den tunge ende blandt OECD-lande, hvad angik økonomisk vækst. Det har givet anledning til påstande om, at vi i Danmark skulle suse ned af velstandsranglisten. Der er så vidt vides ikke en dokumentation for OECD s lange fremskrivning, der kan komme i nærheden af den fra EU's Ageing Report, og der har flere gange tidligere være sat spørgsmålstegn ved, om OECD har indregnet alle de danske reformer i deres fremskrivning 2. I den seneste lange fremskrivning fra maj sidste år stiger den strukturelle/potentielle beskæftigelse ifølge OECD således med under halvdelen af det forløb 2 Dette spørgsmålstegn kan der ikke sættes ift. EU-rapporten, der går i dybden med systemer og reformer, der ligger i de forskellige lande, bl.a. fordi embedsmænd fra de forskellige lande har bidraget til rapportens udarbejdelse. 5

6 der i Finansministeriets lange fremskrivning (Konvergensprogram 2015). Det gælder både frem mod 2030 og frem mod Det er et soleklart tegn på at, OECD fortsat ikke indregner alle vores reformer. På trods af denne usikkerhed indeholder samme OECD-rapport en opgørelse af velstandsniveauet målt som købekraftskorrigeret BNP per indbygger (løbende PPP). Som det fremgår figur 3, lå vi i 2012 på en velstandsmæssig 10. plads i OECD. I 2030 forventer OECD, at vi fortsat ligger nummer 10, mens vi frem mod 2060 rykker tre pladser frem til en 7. plads. Figur 3. Danmarks relative velstandsplacering i OECD målt som BNP per indbygger Luxembourg 137% (1) 168% (1) 159% (1) 155% (1) Norway 124% (2) 128% (2) 119% (2) 118% (2) Switzerland 94% (4) 101% (3) 95% (4) 102% (3) United States 100% (3) 100% (4) 100% (3) 100% (4) Ireland 63% (20) 87% (5) 86% (7) 76% (16) Austria 82% (5) 86% (6) 84% (9) 93% (8) Australia 76% (13) 86% (7) 89% (5) 97% (6) Netherlands 76% (14) 85% (8) 85% (8) 98% (5) Sweden 76% (12) 84% (9) 86% (6) 88% (9) Denmark 81% (9) 84% (10) 79% (10) 93% (7) Germany 79% (10) 82% (11) 77% (11) 84% (10) Canada 81% (6) 82% (12) 76% (12) 79% (14) Belgium 79% (11) 80% (13) 76% (13) 83% (12) Finland 66% (19) 77% (14) 75% (14) 80% (13) Iceland 81% (7) 75% (15) 69% (18) 75% (17) France 71% (17) 72% (16) 72% (17) 74% (19) United Kingdom 70% (18) 70% (17) 73% (16) 78% (15) Japan 81% (8) 70% (18) 66% (19) 75% (18) Italy 74% (15) 67% (19) 62% (22) 69% (23) Kilde: AE pba. Economic Outlook, maj Der er således ikke belæg for påstandene om, at Danmark velstandsmæssigt skulle sakke agterud hverken historisk eller når vi kigger ud i tid. Tværtimod forventes Danmark at klare sig relativt godt, når store organisationer som EU og OECD udarbejder lange fremskrivninger. 6

7 Appendiks Boks 3. Oversigt over de 28 EU-lande Forkortelse Land Medlem siden Forkortelse Land Medlem siden Belgien 1952 Lithauen 2004 Bulgarien 2007 Luxembourg 1952 Tjekkiet 2004 Ungarn 2004 Danmark 1973 Malta 2004 Tyskland 1952 Holland 1952 Estland 2004 Østrig 1995 Irland 1973 Polen 2004 Grækenland 1981 Portugal 1986 Spanien 1986 Rumænien 2007 Frankrig 1952 Slovenien 2004 Kroatien 2013 Slovakiet 2004 Italien 1952 Finland 1995 Cypern 2004 Sverige 1995 Letland 2004 Storbritannien