Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009
|
|
- Augusta Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di 1
2 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN:
3 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder konkurrerer med producenter og leverandører over hele verden. Men de lokale rammevilkår har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne: Jobcentrene er med til at sikre, at virksomhederne kan få arbejdskraft. Folkeskolen lægger fundamentet for arbejdsstyrkens kompetencer, og det er kommunen, som har hovedansvaret for godkendelser, infrastruktur og erhvervsservice. Denne pjece indeholder nøgletal om de erhvervsmæssige vilkår for DI. DI håber, at pjecen kan skabe dialog om de lokale erhvervsvilkår. Der er behov for løbende udvikling, og her kan mange kommuner hente inspiration fra andre kommuner, som gør en god indsats. Fakta om DI egionalforeningen dækker DI s med R lemsvirksomheder i kommunerne Jam merbugt,,, Vest himmerland og DI repræsenterer godt 780 virk somheder DI har til formål at: Koordinere og formulere erhvervslivets interesser over for det lokale politiske system Være talerør for fremstillings-, rådgivnings- og serviceindustrien i de regionale og lokale medier Gennemføre medlemsaktiviteter, der styrker det tværgående sammenhold i medlemskredsen og giver virksomhederne net værk Udpege medlemmer til lokale og regionale råd, nævn og udvalg 3
4 DI : Befolkning og erhverv Antallet af arbejdsløse har de seneste år været historisk lavt i Danmark. I 2008 faldt niveauet til ca ledige i DI s område. Antallet af ledige forventes at stige som følge af den økonomiske afmatning, men selv med en fordobling er antallet stadig historisk lavt, og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft vil fortsat være en af de væsentligste udfordringer for erhvervslivet i DI. Ledighed i DI s område Antal personer * * Foreløbige tal for oktober 2008 Kilde: Danmarks Statistik, 2008 På landsplan beskæftiger DI s medlemmer omkring 25 pct. af alle lønmodtagere i det private erhvervsliv. DI s medlemmer er et bredt udsnit af globalt orienterede fremstillings-, rådgivnings- og servicevirksomheder. Privatansattes fordeling i pct. på udvalgte brancher I alt Antal Jern- og metalindustri Anden Industri Engros- handel Transport og kommunikation Autohandel og service Forretningsservice Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Fødevare- industri
5 Arbejdskraft: Udfordringen skal også løses i kommunerne Den demografiske udvikling er en udfordring for alle kommuner i DI. Gruppen af ældre, som forlader arbejdsmarkedet, overstiger markant gruppen, som kommer ind. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer, at alle kvalificerede personer står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at flere kommer til. Det handler både om tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, jobmæssig og geografisk mobilitet, mindre fravær, højere erhvervsfrekvens samt uddannelse, som matcher virksomhedernes behov. Gruppen af ældre stiger i DI s område Ændring i aldersgrupper fra 2008 til 2030 Antal personer år GOD PRAKSIS Vision Bo og Arbejde I regionalfor eningen DI Thy/Mors har de i samarbej de med kommunerne Morsø og Thisted, de lokale erhvervsråd og uddannelses steder startet projektet Vision Bo og Arbejde. Målet er at fastholde den udenlandske arbejdskraft. Det sker i er kendelse af, at kommunerne ikke har borgere nok i fremtiden til at varetage alle jobs. Ved aktiv integration søger man ikke blot at tiltrække men også at få udlændinge til at bosætte sig med deres familier i lokalområdet år år Kilde: Danmarks Statistik, 2008 DI mener: Kommunerne skal skabe gode rammer for udenlandsk arbejdskraft og deres familier, så adgang til kompetente medarbejdere sikres. Det handler både om at tilbyde adgang til nødvendig information, relevante job- og uddannelsestilbud til familien og aktiv integration i sociale netværk. 5
6 Kommuneøkonomi: Historisk mulighed for at effektivisere Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten alle landets kommuner i de kommende år. Men færre børn og unge betyder samtidig lavere udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af ti kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere udgifter de næste syv år. Udgiftsændring som følge af befolkningsudviklingen -2 Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for at fokusere på en mere effektiv drift og levering af velfærdsydelserne, inden aldringen for alvor tager fat. -1 Gennemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske udvikling i Mio. kr. Dag- Folke- pasning skole Ældrepleje Øvrige I alt Kilde: Danmarks Statistik, Dream og DI beregninger I årene efter 2015 skønnes de stadigt stigende udgifter til ældrepleje at dominere billedet, og det demografiske udgiftstræk skønnes i gennemsnit at øge de kommunale serviceudgifter med godt 1,3 mia. kr. hvert år fra 2020 til I alle kommuner i DI falder udgiftsbehovet eller forbliver uændret inden for både dagpasning og folkeskole frem til DI mener: Det er afgørende, at kommunerne løbende tilpasser deres ydelser, så de matcher behovet og herved kan imødekomme det stigende ressourcebehov som følge af den voksende gruppe ældre. 6
7 Kommunalt sygefravær: Der er mange ressourcer at hente ved at nedbringe kommunernes sygefravær Sygefraværet i de danske kommuner overstiger både sygefraværet i den private og den statslige sektor. Kommunerne står over for en ledelsesmæssig opgave, som skal sikre, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres. 37 mia. kr. koster sygefraværet samfundet hvert år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefravær, april 2008 I DI s område er der stor forskel på antallet af sygefraværsdage pr. ansat. I har en ansat knap to færre sygefraværsdage pr. år end i kommune. kommune kan frigøre over dagsværk, hvis sygefraværet reduceres til et niveau som de tre bedste kommuner i regionen. Sygefraværsdage for ansatte i kommunen Dagsværk som kan frigøres* Antal sygefraværsdage blandt kommunalt ansatte pr. år, Gns. af tre bedste God praksis: Nyt koncept skal nedbringe sygefra været i kommunerne. De svenske kom muner har med konceptet aktiv ar bejdsmedicin oplevet et fald i sygefra været på 20 pct. Nu har Falck Healthcare bragt konceptet til Danmark, og en ræk ke kommuner har allerede indledt sam arbejde med Falck. Målet er at reducere sygefraværet gennem en aktiv indsats både før og efter de ansattes fravær. * Dagsværk som kan frigøres ved sammenligning med de tre kommuner i Region Nordjylland med lavest sygefravær (Læsø,, Brønderslev) Kilde: Kilde: Danske Kommuner, sep
8 Kontanthjælpsmodtagere: Kommunernes indsats varierer Personer på dagpenge skal pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælps modtagere opdeles derimod i arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne har ansvaret for kontanthjælpsmodtagere og dermed også for at vurdere, om de kan tage et arbejde eller ej. Kommunernes rolle øges fra 1. august 2009, hvor de lokale jobcentre udelukkende skal drives af kommunerne. Ikke-arbejdsmarkedsparate i 2007 og 2008 Der er stor variation kommunerne imellem med hensyn til hvor stor en andel af deres kontanthjælpsmodtagere, de vurderer til at være arbejdsmarkedsparate. Kilde: Andel af årige ikke-arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp Pct. 0, Kommunerne kan blive bedre til at visitere deres kontanthjælpsmodtagere korrekt og dermed give dem en bedre støtte. Det vil øge arbejdsstyrken og synliggøre dem, som står til rådighed for arbejde. I DI er der stor forskel mellem kommunernes andel af ikke-arbejdsmarkedsparate. Der er 1,0 0,5 Landets bedste (Allerød) 1,5 2,0 2,5 Hele landet 2008 mere end tre gange så høj andel i kommune som i. På landsplan er der sket en stigning i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate fra 2007 til I DI er andelen steget i to af de fem kommuner. DI mener: Det er afgørende, at kommunerne yder en effektiv indsats over for personer på kontanthjælp med henblik på at få de arbejdsmarkedsparate hurtigt i beskæftigelse og få de ikke-arbejdsmarkedsparate opkvalificeret, så de kan komme i job. 8
9 Integration: Høj erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere styrker arbejdsmarkedet og integrationen En af de helt store udfordringer, som kommunerne står over for, er integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Integration på arbejdsmarkedet giver en lang række fordele, både for arbejdstagere og arbejdsgivere og for kommunen, som herved får skatteindtægt i stedet for forsørgelsesudgifter. Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel arbejdsstyrken udgør, og afspejler herved gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ses stor variation i erhvervsfrekvensen imellem de enkelte kommuner. Størst forskel er der inden for gruppen af efterkommere, hvor erhvervsfrekvensen er over tre gange så høj i kommune som i Vesthimmer land. Blandt indvandrere ligger erhvervsfrekvensen i alle fem kommuner over landsgennemsnittet, men inden for gruppen af efterkommere ligger alle kommunerne under landsgennemsnittet. God Praksis: Integration i virksomhederne i Heden sted Med en erhvervsfrekvens på 83,7 for efterkommere og 69,2 for indvandre re, ligger Hedensted i toppen blandt de danske kommuner. Aktiveringsindsatsen i Hedensted foregår i tæt samarbejde med private virksomheder, og aktiverin gen sker som første prioritet i det priva te, som støtter op om samarbejdet. De økonomiske omkostninger ved indsatsen får kommunen adskillige gange igen. Foruden beskæftigelse skabes der gode sociale relationer mellem bruger og virk somhed, som styrker integrationen. Kilde: Chef for jobcenter i Hedensted, Hans Christian Knudsen Arbejdskraft blandt indvandrere og efterkommere Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i 2007 Pct Indvandrere Efterkommere Hele landet Hele landet Kilde: Danmarks Statistik 9
10 10
11 Folkeskolen: Skolen kan styrkes, hvis lærerne får mere tid til undervisning Uddannelse er så vigtig, at hver krone tæller. Der skal ikke skæres i udgifterne til folkeskolerne, men folkeskolens samlede ressourceforbrug kan forbedres og målrettes en styrkelse af fagligheden og kvaliteten i uddannelsen. Bedre anvendelse af lærerressourcerne kan modvirke lærermangel og styrke uddannelserne. Opgørelser viser, at der kan frigøres mange ressourcer, hvis lærernes arbejdstid prioriteres anderledes. Det er væsentligt, at disse tal er grundlag for kommunale prioriteringer og skolepolitiske drøftelser, herunder vurdering af om den nye overenskomst udgør en mere fleksibel og tidssvarende ramme for folkeskolen, og hvorvidt den medvirker til en bedre anvendelse af lærerressourcerne. Blandt kommunerne i DI er der stor forskel på, hvor mange katedertimer lærerne har. Forskellen viser, at det i praksis er muligt at frigøre mange ressourcer til undervisning, hvis andelen af katedertimer opprioriteres undervisningstimer kan blive frigjort i DI s område, hvis lærerne i alle kommuner får lige så mange katedertimer som gennemsnittet af de fem kommuner i landet, hvor lærerne har flest katedertimer. Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger Mange ressourcer kan frigøres ved at prioritere katedertimer Ugentlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer Årsværk som kan frigøres* ,0 15,5 16,0 16,5 17,0 17,5 18,0 Gns. af fem bedste * Årsværk som kan frigøres i forhold til gennemsnit af landets fem bedste kommuner (Dragør, Solrød, Lejre,, Fredensborg) Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger 11
12 Uddannelse: Flere unge skal videre efter folkeskolen Flere unge skal i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det er væsentligt for erhvervslivet og for de unge selv, hvis fremtid sikres langt bedre med en uddannelse. Der er store regionale forskelle på uddannelsestraditioner efter grundskolen. Tre af kommunerne i DI har en lavere andel end landsgennemsnittet, som ikke går videre efter grundskolen. Alle kommunerne har oplevet en stigning i andelen fra 1997 til Det er vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Her er det også vigtig at fastholde de unge, som gerne vil arbejde ved bl.a. at kombinere job og uddannelse. UU vejlederne skal have kendskab til de karrieremuligheder, der findes på erhvervsuddannelserne. God Praksis: Kompetenceløft i Varde I samarbejde med erhvervs liv og uddannelsesinstitutioner samler Varde Kommune i 2009 en række ungdoms-, efteruddannelser og 10. klasser i Campus Varde. Med Campus Varde skal uddan nelsesniveauet i kommunen løftes, der skabes sammen hæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse styrkes. Kilde: Forstander Vagn Jørgensen, Varde handelsskole og Handelsgymnasium årige som ikke kommer videre efter folkeskolen Pct Landets bedste (Vallensbæk) Hele landet Kilde: Danmarks Statistik DI mener: Uddannelse skaber velfærd både for den enkelte og for samfundet. Kommunerne skal sikre, at så mange som muligt fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen
13 Uddannelse: Erhvervsfaglige og videregående uddannelser er vejen til job Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft skal sikres gennem uddannelse. De åriges uddannelsesniveau er en smule bedre end de åriges. På landsplan er andelen med en videregående uddannelse steget, men andelen med en erhvervsuddannelse er faldet. Den største gruppe i den samlede arbejdsstyrke er faglærte. Gruppen udgør i dag mere end 1 mio., men der forventes relativt færre, når de store årgange går på pension. Blandt gruppen med videregående uddannelse er den største gruppe personer med ansættelse i den offentlige sektor. For at kunne imødekomme behovet fra virksomhederne er der brug for flere med erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser, der peger mod den private sektor. 53 pct. af virksomhederne i Region Nordjylland for- venter, at rekruttering af arbejdskraft bliver et problem inden for det kommende halve år. Pro blemet forventes størst inden for rekruttering af faglærte og højtuddannede. Kilde: DI-medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep Flere med videregående uddannelse og åriges uddannelsesniveau år år år år år år år år år år Hele landet år år Pct Erhvervsfaglig Videregående Uden udd. Kilde: Danmarks Statistik,
14 14
15 Infrastruktur: Kommunale trafikløsninger skal fremme mobiliteten Kommunerne har ansvaret for 95 pct. af vejnettet i Danmark og en stor del af den kollektive trafik. Det giver mulighed for at gøre en forskel. Gode transportforbindelser er attraktive for både borgere og virksomheder og kan være udslagsgivende, når de vælger, hvor de vil bo. Ind- og udpendling i kommunerne Hele landet Andel indpendlere Andel udpendlere Indpendlere: Personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, 2007 Udpendlere: Personer med arbejdssted i en anden kommune, 2007 Kilde: Velfærdsministeriet 2008 venter, at forbedringer af infrastrukturen vil gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: DI medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep Næsten halvdelen af alle danskere arbejder ikke i den kommune, hvor de bor, og den gennemsnitlige pendlingsafstand har været støt stigende gennem de senere år. Ind- og udpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen Pct pct. af virksomhederne i Region Nordjylland for- Den stigende pendling betyder, at de lokale geografiske arbejdsmarkeder er blevet større. Fra 1992 til i dag er antallet af pendlingsregioner reduceret fra 42 til 27. Udviklingen hen imod færre pendlingsregioner skærper vigtigheden af, at kommunerne tænker infrastruktur i større sammenhænge og ud over egne kommunegrænser. DI mener: Vi bruger mere og mere tid på vejene tid som kan bruges mere effektivt og afhjælpe konsekvenserne af den faldende arbejdsstyrke. Den kommunale infrastruktur skal planlægges ud fra pendlingsmønstre og sikre arbejdskraftens fleksibilitet 15
16 Kommunal effektivitet: Konkurrence øger servicen og effektiviteten For at kommunerne kan imødekomme borgernes krav om kommunale ydelser er det afgørende, at servicen er effektiv, både når det gælder kvalitet og ressourcer. Et redskab til en mere effektiv service er konkurrenceudsættelse, hvor også private aktører har mulighed for at byde ind. Øget konkurrence betyder, at leverandører tvinges til at levere den bedst mulige service til kommunerne. Det medfører højere effektivitet, bedre kvalitet og mere innovation i den offentlige sektor. Andel af kommunale opgaver som varetages af private (PLI*) Pct * PLI Privat leverandørindikator Kilde: Kommunale Nøgletal Landets bedste (Gribskov) Samlet set steg konkurrenceudsættelse i landets kommuner fra 2006 til Renses der for de udliciterede gamle amtslige opgaver, er udviklingen dog negativ i 22 kommuner, og målet er at opnå samme positive udvikling, som det er set i de resterende 76 kommuner. I DI s kommuner varierer udliciteringsgraden i 2007 fra 19,8 pct. i til 30,5 pct. i. Alle fem kommuner har øget deres udliciteringsgrad fra 2006 til 2007.
17 Kommunal effektivitet: Potentiale for øget konkurrence Der er stor variation i udliciteringsgraden inden for kommunernes hovedkonti. God praksis: Konkurrence ind i ældreplejen I Sol rød kommune tog man i 2003 initiativ til at udbyde halvdelen af driften af kom munens nye plejecentre. Udlicite ringen har betydet, at både den private og kom munale del har opnået stor succes målt på brugertilfredshed. Udli citeringen har øget fokus på konkurrence og skabt ud vikling og højnet kvaliteten. Udliciteringsgraden er generelt højere inden for de hårde opgaver. Inden for både de hårde og i særdeleshed inden for de bløde opgaver er der plads til langt mere konkurrenceudsættelse. I kommune varetages kun godt 7 pct. af opgaverne inden for Trafik og infrastruktur af private leverandører mod 52 pct. i. Inden for Sociale opgaver er udliciteringsgraden over 30 pct. i men under 20 pct. i og kommune. Kilde: Direktør Svend Tabor, Solrød Kommune, 2008 Mange muligheder for udlicitering fordelt på kommunernes hovedkonti Udliciteringsgrad (PLI) fordelt på kommunernes hovedkonti 2007 Gennemsnit By-udvikling Forsyning Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver Administration 30,5 52,3 54,9 36,2 11,7 15,6 32,0 27,8 24,6 56,2 66,2 43,7 15,9 13,1 22,1 18,5 23,9 57,0 69,9 52,0 17,8 14,2 19,8 18,6 23,1 51,3 67,2 36,0 9,4 10,0 20,1 25,0 19,8 55,9 31,4 7,2 16,7 19,7 15,6 21,6 Kilde: Kommunale Nøgletal og DI beregninger 17
18 Kommunal administration: Stor forskel på antallet af administrative medarbejdere Kommunerne oplever et stigende pres på deres ydelser, hvilket gør det ekstra vigtigt at bruge ressourcerne med omtanke. Sammenlignes andelen af administrative medarbejdere i de enkelte kommuner med den fjerdedel af landets kommuner, som anvender færrest i administrationen, ses der potentiale for øget effektivisering. Alle kommuner i DI har flere ansatte i administrationen end de 25 pct. af kommunerne, som har den laveste administrative andel. Kommunerne i DI kan hver frigøre mellem og godt arbejdstimer, hvis de når samme andel af administrative medarbejdere, som de 25 pct. kommuner i landet med lavest andel. Administrative medarbejderes andel af alle kommunens ansatte Timer som kan frigøres* Pct Gns. af landets bedste Note: Administrative medarbejdere: chefer, akademikere, kontor- og It-personale er beregnet som andel af alle kommunens ansatte * Adm. timer som kan frigøres i forhold til gennemsnit af de 25 pct. bedste i landet Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor, 2007 og DI-beregninger DI mener: Kommunerne skal løbende benchmarke sammensætningen og antallet af ansatte med andre kommuner for at sikre den mest optimale anvendelse af ressourcerne. 18
19 Skatter og afgifter: Vækst og udvikling skal støttes ikke straffes Kommunerne tegner sig for over halvdelen af det offentlige forbrug og har et stort ansvar for, at der er balance i samfundsøkonomien. Skattestoppet har sikret, at de kommunale skatter nu stort set holdes i ro. Kommunernes udgifter er derimod steget år for år. Med den seneste økonomiaftale med kommunerne er indført instrumenter, der skal sikre bedre overholdelse af de aftalte budgetter. Inden for den samlede ramme er der mulighed for at tilpasse økonomien kommunerne i mellem. Det betyder, at hvis skatten stiger i én kommune, skal den tilsvarende sænkes i en anden kommune. I DI ligger alle kommunerne over den gennemsnitlige udskrivningsprocent på landsplan. 3 mia. i skat på vækst og udvikling. Kommunerne opkræver i 2009 ca. 3 mia. kr. i dækningsafgift. Skatten svækker virksomhedernes kon kurrenceevne og skaber ulige vilkår, da kun nogle kommuner opkræver afgiften. Svækkes erhvervslivet vil det i sidste ende koste arbejdspladser i kommunen. I DI s område opkræver Aal borg, som eneste kommune, dækningsafgift på 5,35 promille. Kommuneskatten 2009 Kilde: Velfærdsministeriet Pct. 24,5 25,0 Hele landet 25,5 26,0 26,5 27,0 Kilde: Kommunale Nøgletal DI mener: Det er vigtigt, at kommunerne hele tiden arbejder på at udvikle den kommunale service for at hæve kvaliteten og minimere omkostningerne. Samtidig bør kommuner med økonomisk råderum gå forrest med nedsættelser af skatten. 19
20 DI vil med pjecen give inspiration og sætte en dialog i gang om en effektiv varetagelse af de kommunale opgaver. Det vil være til gavn for både borgere og erhvervsliv og kan samtidig gøre kommunerne mere attraktive. DI arbejder for, at fremstillings-, service- og rådgivningsvirksomheder får de bedst mulige rammevilkår. Det gælder inden for områder som erhvervsfremme, erhvervsservice, uddannelse, arbejdskraftudbud, skat samt kommunal service. > DI København V Telefon di@di.dk di.dk
Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di FYN 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-733-763-3 800.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Vendsyssel 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-777-0 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal di Thy/Mors
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Thy/Mors 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-775-6 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009. Køge bugt
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di ROskilde/ bugt 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-769-5 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di sønderjylland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-774-9 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di -FALSTER 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-766-4 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Trekantområdet 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-776-3 500.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di HORSENS 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-764-0 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Vestsjælland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-778-7 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di norddjurs 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-768-8 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Østjylland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-779-4 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di bornholm 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-762-6 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di / 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-770-1 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di midt vest 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-77-1 500.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en
Læs mereErhvervsmæssige. nøgle tal 2009
Erhvervsmæssige nøgle tal 9 di Hovedstaden Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 98-8---..9 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereArbejdsmarkedet i Randers Kommune
Arbejdsmarkedet i Randers Kommune Randers Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereSådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i aabenraa Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Aabenraa Kommune. Den
Læs mereLøntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet
A-KASSE DECEMBER 2014 Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads Indhold Forord 3 Hvorfor løntilskudsjob? 4 Hvad er formålet? 4 Et godt udgangspunkt
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereKend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune
Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereTemadag: Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? 23. august 2016
Temadag: Kommunal eller privat drift hvad kan bedst betale sig? 23. august 2016 1 Program 10.00 10.15 Velkomst og introduktion v/ Rikke Thorlund Haahr, Udbudsportalen 10.15 10.45 Hvilke sundheds- og velfærdsopgaver
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i langeland Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Langeland Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Langeland Kommune.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereSådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereFREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mere1. maj tale Samsø. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør?
1. maj tale Samsø Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? 1.maj er arbejderbevægelsens vigtigste demonstrationsdag og festdag. 1. maj går arbejdere over det meste af verden i demonstration
Læs mereSådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i fredericia Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fredericia Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fredericia Kommune.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt. November 2009
OPFØLGNINGSRAPPORT Jammerbugt November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereFolkeskolens rekrutteringsproblemer. Opsamling af ny og eksisterende viden
Folkeskolens rekrutteringsproblemer Opsamling af ny og eksisterende viden Folkeskolens rekrutteringsproblemer skal løses Forskningen viser, at dygtige lærere er den væsentligste enkeltfaktor til at sikre
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereSOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereAABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AABENRAA 50,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereVi har fortsat har en stor opgave med at bekæmpe arbejdslosheden Og der er behov for reformer på arbejdsmarkedet
"> ± */ - SSZ> s Samtlige kommunalbestyrelser Samtlige jobcentre Arbejdsmarkedsstyrelsen Beskæftigelsesregionerne Beskæftigelsesrådet De regionale beskæftigelsesråd De lokale beskæftigelsesråd Beskæftigelsesministeren
Læs mereBILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING
BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereGodt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær
26. maj 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær 43 pct. af de ansatte på det private arbejdsmarked har ikke haft en eneste sygefraværsdag i 2012. I kommuner
Læs mereSYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SYDDJURS 23,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse TÅRNBY Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereFakta om Region Midtjylland
Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.
Læs mere