Lidelse som kompleks udfordring Hvad er behandlerens opgave når livet gør ondt
|
|
- Kirsten Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lidelse som kompleks udfordring Hvad er behandlerens opgave når livet gør ondt Praksisdag Syd Mai-Britt Guldin Cand.psych. Phd, Specialist i Psykoterapi m.guldin@alm.au.dk
2 Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psyk diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Fra bogen Det diagnosticerede liv
3 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret kontrolleret studie Projektgruppe: Mai-Britt Guldin (1) Frede Olesen, Professor, forskningsleder (1) Anders Bonde Jensen, Overlæge (2) Bobby Zachariae, professor, forskningsleder (3) Peter Vedsted, Professor, forskningsleder (1) 1. Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus Universitet 2. Onkologisk Afd. Århus Universitetshospital 3. Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Univesitet
4 Studie 1
5 Studie 1 Deltagere Gender (n (%)) Bereaved spouse (N=6,659) Reference group (N=66,590) Female 4,093 (61.5%) 40,930 (61.5%) Male 2,566 (38.5%) 25,660 (38.5%) Mean age (years (range)) 67 (23;89) 67 (23;89) Years of marriage (range)[n] 38 (0;69) [n=6,658] 38 (0;69) [n=66,567] Educational level n=6,329 (95.0%) n=60,581 (91.0%) <=10 years of schooling 2,990 (47.2%) 26,353 (43.5%) >10<=15 years of schooling 2,513 (39.7%) 24,773 (40.9%) >15 years of schooling 826 (13.1%) 9,455 (15.6%)
6 Gennemsnitlig antal kontakter pr måned i primær sektoren 24 mdr før og 24 mdr efter ægtefællens dødsfald. Blå linje = Reference gruppe Rød linje = Efterladte cases
7 Gennemsnitlig antal af dage indlagt på hospital 8 kvartaler (2 år) før og efter tabet. Blå linje = Reference gruppe Rød linje = Efterladte cases
8 Månedlig medicin indtag 24 mdr før og efter ægtefællens død. Y-aksen viser gennemsnitlig afhentede daglige doser medicin på månedsbasis. Blå linje = Reference gruppe Rød linje = Efterladte cases
9 At sætte scenen. Hvis jeg bare havde vidst, at det handlede om sorg, så kunne jeg måske have hjulpet hende. Hun har kontaktet mig flere gange over de seneste måneder.med smerter og skavanker, men hun nævnte jo ikke, hun var i sorg. Det ville have forklaret hendes symptomer for mig. Praktiserende læge som deltog i studiet
10 To og to Hils på sidemanden Fortæl om din seneste erfaring med en patient med en patient med ondt i livet Beskriv situationen Hvad gjorde du? Hvad er du eventuelt i tvivl om?
11 Sundhedens paradoks: Jo bedre vi er til at behandle sygdomme, desto usundere bliver befolkningen. Lægevidenskaben og psykoterapien har gjort store fremskridt, men der er tilsyneladende mere overvægt, stress, angst og depression end nogensinde før. Der sker en kommercialisering af sundheden og en medikalisering og terapeutisering af hverdagslivet samt en øget opmærksomhed på fysiske og psykiske symptomer som har resulteret i en (usund) negativ overoptagethed af personlig sundhed. Fra bogen Selling Sickness af Ray Moynihan
12 Patologisering Patologisering betegner det, at noget, der tidligere blev opfattet som et almindeligt menneskeligt problem, en særlig livsstil eller simpelthen en afvigelse fra en norm, nu bliver gjort til en sygdom eller forstyrrelse, der kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Uønsket adfærd bliver sygeliggjort: F.eks. urolige børn bliver til ADHD patienter, generthed bliver til socialfobi, tristhed bliver til depression, ubegavethed bliver til indlæringsvanskeligheder. Det er tilsyneladende et væsentlig træk ved vores samfund, at alskens uønskede, ubehagelige og umoralske aspekter ved mennesket bliver patologiseret og diagnosticeret.
13 Kan behandleren skelne behandlingskrævende fra lidelsesfuld? Hensigten er ikke at betvivle menneskers lidelse, men at problematisere at enhver lidelse er patologisk. Svend Brinkmann
14 Diagnosticering? Hvad kan der ske, hvis man over-diagnosticerer en lidelsesfuld tilstand som f.eks. sorg eller krise? Hvad kan der ske, hvis man under-diagnosticerer en lidelsesfuld tilstand som f.eks. sorg eller krise? Sorg og
15 Over/underdiagnosticering kan bevirke: Forkert brug af ressourcer. Overprioritering af lette tilstande og underprioritering af svære psykiatriske tilstande I en undersøgelse af sørgende og deres behov, fandt A Dyregrov, at de fleste mennesker ønsker ekspertråd, når de skal tilpasse sig en svær belastning (2006). Er der tale om en samfundsmæssig/forbruger-trend eller kvalitetsbevidsthed? Patologiseringen risikerer at øge folks sårbarhed man overbeviser dem om at professionel behandling er nødvendig og fratager folk troen på at de selv kan klare lidelse. Bliver mennesker mere sårbare overfor depression og anden lidelse i det moderne samfund og stiller det os dårligere i forhold til de udfordringer livet stiller os?
16 Livet er ikke let. Menneskelivet er udsat: død, ulykker, menneskelige bånd, der går i stykker, det forhold, at mine handlinger kan skade andre. [.] At være trist eller føle sorg er en del af livet, når tilværelsen giver os nogle knubs. Problemet er, at vi i dag i stadig større grad betragter det at være trist som noget sygeligt. [ ] Er en person, der reagerer med sorg, syg? Tværtimod, ville jeg sige: Sorgreaktionen peger på, at vedkommende har et nogenlunde velfungerende følelsesliv. Lars Fr. H. Svendsen I Det diagnosticerede liv
17 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. Dagmar arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af ruminerende tanker, Fra Historien om en moder af Peter Madsen tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.
18 Case: Dagmar 52 årig sygeplejerske, 2 voksne børn der bor langt væk pga uddannelse. Ægtefællen død for næsten 6 mdr siden af lungekræft, døde i hjemmet med bl.a. hjernemetastaser og mange andre følgevirkninger. arbejder i hjemmeplejen på nedsat tid. Skal hun have en diagnose? Agate Hun opsøger e.l. og er meget grådlabil. Hun lider af tristhed, træthed, søvn+ koncentrationsbesvær, meningsløshed, der er påtrængende minder om ægtefællen og især hans sidste tid, hun er plaget af Skal hun tilbydes behandling? ruminerende tanker, tænker meget på døden, er vredladen overfor venner/familie, har isoleret sig socialt.
19 Reaktioner på belastning Fukita, G. & Nishida, Y Association of objective measures of trauma exposure from motor vehicle accidents and posttraumatic stress symptoms. Journal of traumatic stress, 21(4) I studiet blev vist, at der var svært at finde en sammenhæng mellem personens reaktion på et biluheld og den objektive vurdering af sværhedsgraden af traumet. Forskningen peger altså på, at det i højere grad er den ramtes egen subjektive oplevelse af en begivenhed og hvor traumatisk den blev opfattet, mere end objektive omstændigheder omkring begivenheden, der er bestemmende for reaktionen.
20 At indramme et forskningsfelt og klinisk speciale.. Den medicinske forskning har gjort så store fremskridt, at der praktisk taget overhovedet ingen raske mennesker findes længere. Francois de Voltaire
21 Psykotraumatologi Empiriske undersøgelser og kortlægning af reaktioner Beskrivelse og differentiering af tilstande Tydeligere begrebsafklaring (begrebet krise er blevet udvandet og benyttes ikke længere forskningsmæssigt) Større skelnen mellem tab og traumer Tidlig opsporing via identifikation af ætiologi og prognose Udarbejdelse af mere effektiv behandlingsmetodik
22 Kritiske hændelser og traumer Kritiske hændelser (ulykker, overfald, tab, katastrofer m.v.) kan udløse voldsomme psykologiske reaktioner som kan få langvarige konsekvenser for det psykiske helbred. Belastningsreaktioner opstår når, den stress og belastning der følger efter en kritisk hændelse overstiger personens copings-strategier. Posttraumatisk stress opstår, når det ikke lykkes at komme over traumet, og reaktionen udvikler sig til at være langvarig/kronisk Seahealth. dk Psychotraumatology, 1995
23 ICD-10 diagnoser Akut belastningsreaktion (Varighed< 48 timer efter kritisk hændelse) Tilpasningsreaktion (Varighed< 6 måneder efter kritisk hændelse) med depressiv reaktion med angst reaktion med andre emotionelle symptomer PTSD Post traumatisk stress disorder Angst Depression Kompliceret sorg-reaktion (?)
24 Reaktioner ved belastning: ICD-10 diagnoser PTSD Post traumatisk stress disorder Akut belastningsreaktion Tilpasningsreaktion med depressiv reaktion med angst reaktion med andre emotionelle symptomer Angst Depression Kompliceret sorg-reaktion (?) Vi ved ikke hvorfor nogen mennesker udvikler PTSD, nogen udvikler depression, nogen angst og nogen kompliceret sorg ved kritiske hændelser, tab og traumer
25 Multifinalitet: Fra Stroebe et al (2006). The prediction of bereavement outcome: Development of an integrative risk factor framework. Social Science & Medicine 63:
26 Tilpasning til den kritiske hændelse Normsættende adfærd Generende psykiske symptomer Invaliderende symptomer Inspireret af Psykiatrihåndbogen
27 PTSD Posttraumatisk stress disorder Kriterium A Begivenhed Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter). Kriterium B Genoplevelse 1.Tilbagevendende genoplevelse af traumet i flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt 2.Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet Kriterium C Undgåelse Undgåelse af alt der minder om traumet Kriterium D - Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Delvis eller fuld amnesi for de traumatiske oplevelse Vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab Med >= 2 af følgende: Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Hypervigilitet Tilbøjelighed til sammenfaren Kriterium D Varighed Varighed på > 6 sammenhængende måneder fra tabet.
28 Kompliceret sorg Et syndrom der er karakteriseret ved høj emotionel intensitet, separations stress, undgåelsesadfærd, savn og længsel, psykopatologiske reaktioner, uarbejdsdygtighed og dysfunktion i hverdagslivet som følge af et tab og som har stået på >6 months efter tabet Prævalens i internationale studier: 10-15% af sørgende 24 Timer Feb. 2nd, 2010.
29 Forlænget sorg reaktion en konsensus diagnose Kriterium A Begivenhed Sorg. Reaktionen er en følge af et tab af en nærtstående person. Kriterium B Separations stress Oplevelse af separations stress relateret til afdøde dagligt eller i en forstyrrende eller invaliderende grad: Udtalt og påtrængende længsel; intens fysisk eller emotionel stress i forbindelse med at blive frustreret i ønsket om at blive genforenet med afdøde. Kriterium C Kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige symptomer Oplevelsen af mindst 5 af de følgende 9 symptomer dagligt eller i en forstyrrende eller invaliderende grad. Nedsat selvfølelse eller identitetsforvirring (f.eks. følelsen af at have mistet en del af sig selv) Problematisk accept af tabet Undgåelse af alt der minder om tabet Manglende tillid til andre siden tabet Bitterhed eller vrede i forbindelse med tabet Vanskeligheder med at komme videre i livet efter tabet (f.eks. få nye venner eller interesser) Følelsesmæssig affladning (fravær af følelse) siden tabet Tendens til ulystbetoning, tomhedsfølelse og meningsløshed siden tabet Følelsen af chok, desorientering eller bevidsthedændring som følge af tabet Kriterium D Varighed Varighed på > 6 sammenhængende måneder fra tabet. Kriterium E Funktionsnedsættelse Tilstanden forårsager klinisk signifikant funktionsnedsæt lse socialt, arbejdsmæssigt eller i dagligdagen. Kriterium F Differentialdiagnostisk Anden psykisk lidelse udelukkes f.eks. depression, angst eller PTSD Af H Prigerson et al
30 Terapi som løsningen på lidelse? Debriefing Sorgterapi til ukomplicerede sorgtilstande Ekspressiv psykoterapi Og andre. Fra thepsychologist,org.uk. 2008
31
32 Én metode er ikke virksom til alle. Der er gennem årene skabt uenighed om, hvorvidt tidlig intervention er hjælpsom som præventivt middel i forhold til PTSD. Forskningen viser, at det er svært at påvise nytteværdien af debriefing pga metodiske og definitoriske problemer. Metodens popularitet har betydet, at den er blevet udført uden manual samt af ikke-professionelle behandlere. Uenigheden handler bl.a. om, hvorvidt debriefing er en terapeutisk metode eller en enkeltstående interventionssamtale, hvor man screener for risiko. Et forskningsprojekt har vist, at man skal undgå at arbejde med traumet 6 timer efter den kritiske hændelse. Der er intet, der tyder på, at samme metode er virksom til alle.
33 Verbalisering som vejen ud af lidelse? Det er en udbredt antagelse, at tidlig verbalisering fører til heling, men der er muligvis nærmere tale om et symptom. Forskningen tyder på, at de som tidligt giver udtryk for emotionelle reaktioner efter psykiske traumer, kan få det værre over tid (Seery et al, 2008) Det har ikke kunnet påvises, at verbalisering mindsker følelsesmæssig stress Nogle mennesker har mere behov for at lære at holde fri fra den følelsesmæssige stresstilstand end at tale mere om den. Forsigtighed omkring at presse folk til at give udtryk for tanker og følelser
34 Hvem skal vi hjælpe? Fra der er behov for intervention til alle tabsramte til rutine intervention kan ikke forsvares 2 nyere meta-analyser konkluderer: Der kan kun påvises effekt af intervention i riskikogrupper eller som lider af komplicerede tilstande (Stroebe et al, 2005; Wittouck et al, 2011)
35 Er psykoterapi altid stress-reducerende? Det har i årevis været antaget at tab/traumer skal gennemarbejdes for at blive håndteret. I virkeligheden ved man meget lidt om de komplekse gennemarbejdningsprocesser, der ligger til grund for tilpasning til tab/traumer. Det er svært i forskningen, at påvise at følelsesmæssig eller verbal gennemarbejdning skulle have en stressreducerende effekt, og intet tyder på, at det er nødvendig for alle. Interventionsteknikker må planlægges ud fra det behov, patienten udviser: Jo mere kompliceret reaktion, jo mere individuel tilgang.
36 Følelsesregulering efter Bonnano, The importance of being flexible: The ability to enhance and suppress emotional expression predicts long-term adjustment. Psychological Science 15: 482. Regulering af følelser, er en af de største udfordringer i tilpasning til tab. Følelsesregulering handler om både at fordybe sig i følelser, men også at kunne lade sig aflede fra følelser. I studiet undersøgte man college studerendes evne til at udtrykke og undertrykke følelser efter 9/11. De der var gode til både at udtrykke og undertrykke følelser, havde det laveste stress niveau efter 2 år. Analyserne justerede for det oprindelige stress niveau. Mai-Britt Guldin
37 Følelsesregulering: Dansen mellem konfrontation og afledning: Konfrontation Sorg/traume-aktiverende interventioner, der sigter mod at fordybe undgåede aspekter af tabet/traumet eller ved traumerelaterede genoplevelser, manglende accept/erkendelse af tabet, m.v. Afledning Interventioner der sigter mod at lave andre ting, at finde en anden stemning, at drage omsorg for sig selv, at stoppe generende tanker fordi der er risiko for depression, rumination, tilbagetrækning fra social adfærd, mangelfuld restaurerende adfærd. Mai-Britt Guldin
38 Diagnose-specikke symptomer Depression Nedsat lyst/interesse/ billeddannelse Forsænket stemning Vrede indadrettet Optaget af sig selv/ negativ selvopfattelse Den professionelle har tendens til at mærke m tomhed, irritation eller fastlåsthed sthed PTSD Genoplevelse af begivenheden Vagtsomhed, uro Irritabilitet Optaget af at undgå steder der minder om begivenheden Den professionelle har tendens til at mærke m uro, angst eller sekundær traumatisering Kompliceret sorg Påtrængende minder om afdøde de Labil Vrede udadrettet Optaget af tabet/afdøde de Den professionelle har tendens til at mærke m sympati, savn.
39 Symptom-specifik behandling virker! Depression Arbejde med at finde lyst/interesse Aktivitet der giver energi Identificere uhensigtsmæssige ssige kognitioner Ændre negativt selvbillede/selvfølelse lelse Den professionelle kæmper med tomhed, irritation eller fastlåsthed sthed PTSD Dæmpe uro, afspænding Afledning fra genoplevelser Øge tillid Konfrontation/ eksponering med undgåelse Den professionelle kæmper med mistillid, angst og sekundær traumatisering Kompliceret sorg Øge tolerancen for psykisk smerte Afledning fra tabet/ følelsesregulering Arbejde med længsel l og det nye liv Konfrontation med påtrængende minder om afdøde de Den professionelle kæmper med sympati og afhængighed.
40 Diagnosespecifik behandling ved tab og traumer Akut belastningsreaktion Yde basal støtte og omsorg, dæmpe angst og uvished, kontakt til nærmeste, orientere om forventelige reaktioner. De første 6 timer: Fokus på at hindre emotionel- og sensorisk hukommelseskonsolidering* Tilpasningsreaktion Understøtte den naturlige tilpasning, bekræftelse af følelser, struktur på kaotiske tanker, mobilisere egne ressourcer og handleberedskab, involvere netværk, psyko-edukation om reaktioner og behandlingskrævende tilstande. PTSD Dæmpe uro og angst, konfrontation med påtrængende minder, følelsesregulering. Angst Afspænding, identificere angstfyldte tanker, gradvis eksponering og ændring af uhensigtsmæssige tanker. Depression Arbejde med lyst og interesse, øge energi, identificere uhensigtsmæssige tanker, ændre negativ selvopfattelse. Kompliceret/forlænget sorg Opøve følelsesreguleringen af psykisk smerte, konfrontation med påtrængende minder om afdøde, afledning fra grubleri og arbejde med livsændringer.
41 Lidelse - en oplysningsopgave? Psykologstanden må [ ] bidrage til [.] problematisering af den udbredte tendens til at psykologisere, emotionalisere, patologisere og individualisere en lang række også sociale og kulturelle - problemer. Carsten René Jørgensen (s. 329) Psykologien i senmoderniteten
42 De lette svars tid er forbi. Målet med denne bog har ikke været at lukke diskussionen om patologisering og det diagnosticerede liv, men i stedet at pege på den kompleksitet, man bør have for øje når man indgår i diskussionen eller praktiserer inden for feltet. Der er ingen lette svar på, hvad man bør gøre som læge, psykolog eller socialrådgiver og skal agere som professionel i en tid, hvor livet i stigende omgang diagnosticeres, men det er netop en pointe med denne bog, at de lette svars tid er forbi. Svend Brinkmann i Det diagnosticerede liv
43 Tak for din opmærksomhed. Ser du ikke, hvor nødvendig en verden af lidelser og problemer er, for at skole et intellekt og gøre det til en sjæl? John Keats Referencer kan rekvireres hos:
Tab og traumer. Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk. Lægedage
Tab og traumer Kaj Sparle Christensen, praktiserende læge, PhD. Mai-Britt Guldin, Cand.Psych, PhD m.guldin@ph.au.dk Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening og støtte. Et randomiseret
Læs mereTab & Traumer. Specialeuddannelsen Almen Medicin. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk. Specialeuddannelsen
Tab & Traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Program Tab, traumer og kriser: Cases og udfordringer Psykotraumatologi
Læs mereTab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin
Tab og traumer Specialeuddannelsen Almen Medicin Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Specialeuddannelsen Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Beskrivelse, screening
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereSorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Sorg og kriser Dansk Psykoterapeutisk Selskab Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Odense April 2012 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 Sorg
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs merePårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken
Pårørende, tab og sorg Ny forskning og implikationer for klinikken Mai-Britt Guldin Cand.psych. Phd Specialist i Psykoterapi m.guldin@ph.au.dk Palliation til patienter med hjertesvigt 2016 Sorg som udfordring
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereSorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker
Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Fagligt Selskab for Palliations- og Hospice Sygeplejersker Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Palliationens mange veje 4/10/12
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereHvordan, kan det gå så galt? Holdning Viden Omsorg
Hvordan, kan det gå så galt? Holdning Viden Omsorg Holdning Naturligt at miste som ældre negligering af gamle menneskers sorg både i befolkningen, blandt fagpersoner og politisk Hvor gammel blev han? Hvor
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs merePrognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress
Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereSorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014
Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet Forskningsfondens Temadag 2014 Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi PhD m.guldin@alm.au.dk Temadag d. 28/1/14 Sorg som udfordring i sundhedsvæsenet
Læs mereSmerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri
Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?
Læs mereTab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.
Tab, traumer og Mestring Psykologisk minikonference Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk D. 2. April 2011 Palliation et tværfagligt felt Iflg WHO er lindringen af psykologiske
Læs mereSorg som udfordring i palliativ indsats. Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk
Sorg som udfordring i palliativ indsats Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd-studerende m.guldin@alm.au.dk Skive September 2013 Odense 2012 Foto: www.panoramio.com/user/711862 I skal
Læs mereFra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation
Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation k SynErGaia Integrationsministeriets pulje til integration Peter Berliner Pårørendes udsagn om forløbet Det var dejligt at sidde
Læs mereBilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år
Bilag 1 side 1 Pjece Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 1 side 2 Projektbilag 2/25 Psykosocial indsats i kræftramte Bilag 2 side 1 AFSLUTTENDE TELEFONINTERVIEW 6 mdr. efter dødsfald
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mereSorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereDet diagnosticerede liv
Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS
SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereLIVET efter Afghanistan
LIVET efter Afghanistan Fem procent af de danske soldater vender hjem fra mission i Afghanistan med tunge symptomer på PTSD og depressioner. Hvordan det går dem siden, ved Forsvaret ikke. Militærpsykologer
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereRetspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i måne...
Page 1 of 6 Retspsykiatri: Vrede og frygt fører til bæltefikseringer i månedsvis Af: Marie Barse 16. april 2015 kl. 03:47 Når retspsykiatriske patienter, som lægges i bælte, kæmper imod og reagerer med
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereVETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER
VETERANCENTRET VIDEN OM VETERANER Viden om ISAF 7_v15.indd 1 16-10-2014 09:31:35 2 Viden om ISAF 7_v15.indd 2 16-10-2014 09:31:35 INDHOLDSFORTEGNELSE VIDEN OM VETERANER...5 RESULTATER...6 PTSD-SYMPTOMER...6
Læs mereMai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd Marts 2017
Sorg efter selvmord en livslang proces Årsmøde Landsforeningen for efterladte efter selvmord Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd m.guldin@ph.au.dk Marts 2017 Tab og kompliceret sorg
Læs mereOplæg om ensomhed blandt ældre
Oplæg om ensomhed blandt ældre 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Hvordan kan man identificere ensomhed? 3 Hvordan kan man italesætte ensomhed? 4 Hvordan kan man handle på ensomhed? 5 Opsamling Ensomhed
Læs mereEvaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling
Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling Evalueringen er lavet i december 2012 med 5 unge mellem 18-30 år to unge kvinder og tre unge mænd. Mentor har interviewet Mentees, transskriberet
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs merePsykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?
Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne? Der er gennem de sidste årtier sket en markant stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed m.m.. Mange
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereInternetpsykiatrien. Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression. De traditionelle behandlingsmuligheder
Internetpsykiatrien Internetbaseret behandling til panik, fobi og depression Psykolog Marie Drengsgaard Jørgensen Program Kort om panik, fobi og depression De traditionelle behandlingsmuligheder Hvorfor
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereForum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &
Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereStop mobning. -du har også et ansvar
Stop mobning -du har også et ansvar Du kan være med til at stoppe mobning Mobning på arbejdspladsen gør stor skade på den, det går ud over. Mobning koster også virksomheden dyrt, når samarbejdet blandt
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Praktiserende læger Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs merePosttraumatisk vækst er det muligt?
Posttraumatisk vækst er det muligt? ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013 Posttraumatisk vækst - i vækst PTV begyndte som forskningsområde
Læs mereDEPRESSION. c. Depressions-screening med BDI-II spørgeskema-hvordan bruges det
Udarbejdet af:tve, AFr dato:april 2014 Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af: LAn, SAn dato: Okt. 2014 Revideres: om max. 2 år DEPRESSION Resumé: Den kliniske vejledning omfatter: a. Definitionen
Læs mereIntensiv livsstilsbehandling Et dansk eksempel. Af: Christian Sørensen Tidl. Udviklingschef, Livsstilscenter Djursland
Et dansk eksempel Af: Christian Sørensen Tidl. Udviklingschef, Livsstilscenter Djursland Erfaringer fra livsstilsbehandling af 2000 svært overvægtige i perioden 2000-2009. Fra Livsstilscenter Djursland
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereDokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.
Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk
Læs mereTrivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %
Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereEfter Intensivbehandling
Efter Intensivbehandling En guide til patienter og pårørende Efter intensivbehandling Denne pjece er til dig, som har været patient på intensiv. Overgangen fra intensivafdeling til en anden afdeling og
Læs mereForebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge
Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik
Læs mereAL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8
AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme- Sjældent Aldrig/ tider Næsten 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 5 % 12 %
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs mereMænd og sorg. Maja O Connor
Mænd og sorg - ældre enkemænd nd 1 Disposition -Fakta om ældre enkemænd nd -Centrale begreber -Sorgens forskellige udtryk -Modeller for sorg -Tosporsmodellen -Hvad kendetegner sørgende s mænd? m -Risiko-
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereInformant 3. Meningskondenseret og kategoriseret transskription I3.1. Obligatoriske aktiviteter/pligter
Informant 3 Meningskondenseret og kategoriseret transskription Obligatoriske aktiviteter/pligter I3.1 når jeg kigger tilbage på morgenerne var alt, hvad jeg gjorde af pligt i forhold til andre, jeg er
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereFASTHOLD SYGEMELDTE MEDARBEJDERE HVORDAN MAN HJÆLPER EN STRESSET MEDARBEJDER TILBAGE I ARBEJDE
FASTHOLD SYGEMELDTE MEDARBEJDERE HVORDAN MAN HJÆLPER EN STRESSET MEDARBEJDER TILBAGE I ARBEJDE Projektleder og psykolog Michael Overvad Cabi Netværksmøde 24. februar 2016 OPLÆG Hvem er jeg? Projekt: Fasthold
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereVejledning til pårørende
VED DØDSFALD Vejledning til pårørende Opdateret 10-03-2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD AT TAGE AFSKED 3 ANDELDELSE AF DØDSFALD - BRUG AF AFDØDES PAPIRER 4 SAMMEN AFTALER DE 5 BEGRAVELSE/BISÆTTELSE 6 AT
Læs mereAutisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:
Autisme i Fokus -Kursus & netværk for hele familien Oversigt over oplæg og workshops: Problemskabende adfærd Trivsel i hele familien Grundkursus i autisme Piger med autisme Sensoriske udfordringer hos
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereKommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder med koordinerende indsatsplaner
Koordinerende indsatsplaner for personer med psykisk lidelse og samtidigt stofmisbrug/ alkoholafhængighed REGIONAL TEMADAG 16. SEPTEMBER 2014 Kommunaleog regionale synspunkter på barrierer og muligheder
Læs mereForandringsteori for selvhjælpsgrupper
Dokumentation af workshop den 9. maj 2007 om: Forandringsteori for selvhjælpsgrupper Formålet med dagens workshop var, at udvikle en forandringsteori for FriSe s selvhjælpsgrupper. I det følgende beskrives
Læs mere